Fremsat den 15. december 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstationering af
lønmodtagere m.v.
(Forlængelse af revisionsfrist)
§ 1
I lov om udstationering af lønmodtagere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som
ændret ved lov nr. 263 af 23. april 2008, lov nr. 1394 af 27.
december 2008 og lov nr. 509 af 19. maj 2010 foretages
følgende ændring:
1. I
§ 11 ændres
»2011« til: »2014«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og gældende
ret
I den gældende lov om udstationering af
lønmodtagere (herefter udstationeringsloven) er indsat en
revisionsbestemmelse i lovens § 11. Efter denne
bestemmelse skal der senest den 1. januar 2011 fremsættes
forslag til revision af loven.
Udstationeringsloven implementerer direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser (EF-Tidende 1997, L 18, s. 1). Direktivet har til
formål at søge at forhindre såkaldt social
dumping, hvor virksomheder, der udfører tjenesteydelser i et
andet land, medbringer sit eget personale, hvis løn- og
ansættelsesvilkår er på et lavere niveau end i
det land, hvor arbejdet midlertidigt udføres. Direktivet
pålægger derfor medlemsstaterne at sikre, at
udenlandske arbejdstagere arbejder under samme vilkår, som
statens egne borgere gør ifølge lov eller
almengyldige kollektive aftaler indenfor områder som bl.a.
arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid, ferie og
mindsteløn.
Udstationeringsloven indeholder i
§§ 5 og 6 henvisning til de love og lovregler, der
indeholder rettigheder indenfor bl.a. arbejdsmiljø,
ligebehandling, arbejdstid og ferie. Mindsteløn er ikke
reguleret ved lov men er alene reguleret ved kollektive
overenskomster og individuelle aftaler. I Danmark benyttes systemet
med almengyldige kollektive aftaler ikke.
Forud for implementeringen af
udstationeringsdirektivet i 1999 blev det drøftet med
arbejdsmarkedets parter, om der ved lov skulle fastsættes en
mindsteløn. Der var enighed om ikke at anvende muligheden
for at fastsætte regler om mindsteløn ved lov på
daværende tidspunkt. Dette var dels begrundet i de
principielle problemer, der ville være ved at indføre
en lovfastsat mindsteløn. Dels vurderede man ikke, at der
var så store problemer med social dumping, at det ikke kunne
løses ved fagforbundenes mulighed for at forsøge at
indgå overenskomst med de konkrete virksomheder. Til
gengæld blev revisionsbestemmelsen i § 11 indsat,
så man på baggrund af senere erfaringer kunne få
lejlighed til at genoverveje muligheden.
Revisionsbestemmelsen er blevet forlænget i
henholdsvis 2002, 2005 og 2008 efter drøftelse med
arbejdsmarkedets parter. I 2002 og 2005 var parterne enige om, at
det fortsat ikke var aktuelt at lovgive om mindsteløn. Men
parterne gav samtidig udtryk for, at loven fortsat burde indeholde
en revisionsbestemmelse.
På baggrund af Laval-afgørelsen fra
EU-Domstolen (sag nr. C-341/05 af 18. december 2007) blev
udstationeringsloven i 2008 ændret, således at man i en
ny bestemmelse jf. § 6 a, indførte et
lovmæssigt grundlag for lønvilkår, som kan
gøres gældende overfor udenlandske tjenesteydere ved
anvendelse af kollektive kampskridt. Imidlertid fandt
arbejdsmarkedets parter ikke, at revisionsbestemmelsen havde
udtømt sit formål, hvorfor den blev forlænget
til 1. januar 2011.
2. Lovforslagets indhold
På baggrund af drøftelse med
arbejdsmarkedets parter foreslås det at forlænge
revisionsbestemmelsen i § 11 til 1. januar 2014, idet
regeringen ikke finder, at der er grundlag for at ændre
udstationeringsloven med hensyn til mindsteløn.
Arbejdsmarkedets parter har givet udtryk for, at loven fortsat
bør indeholde en revisionsbestemmelse.
3. Administrative og
økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen administrative eller
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige
konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt til
høring hos KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF,
Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse,
Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Advokatrådet, Datatilsynet og Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering).
| | | 9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at opretholde en
revisionsbestemmelse i udstationeringsloven således, at
det senest den 1. januar 2014 skal genovervejes, om der skal
fremsættes et lovforslag om mindsteløn. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. marts 2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om udstationering af lønmodtagere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som
ændret ved lov nr. 263 af 23. april 2008, lov nr. 1394 af 27.
december 2008, og lov nr. 509 af 19. maj 2010 foretages
følgende ændringer: | | | | § 11. Forslag til revision af loven
fremsættes for Folketinget senest den 1. januar 2011. | | 1. I § 11 ændres
»2011« til: »2014«. |
|