Fremsat den 8. december 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Gebyr for behandling af ansøgninger m.v.)

§ 1

I lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 14. juni 2005, som ændret ved § 5 i lov nr. 490 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 494 af 12. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »Det Europæiske Fællesskabs« til: »Den Europæiske Unions«

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger, der er vedtaget efter artikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og Rådets foranstaltninger, der er vedtaget efter artikel 75 og 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for ansøgninger, der indgives efter forordninger vedtaget efter artikel 207 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om betaling af gebyr for slutbrugertjek og tekniske vurderinger, der indgår som led i behandlingen af sager efter de i 1. pkt. nævnte forordninger.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger, der indgives i henhold til Rådets foranstaltninger vedtaget efter artikel 75 og 215 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om betaling af gebyr for slutbrugertjek og tekniske vurderinger, der indgår som led i behandlingen af sager efter de i 1. pkt. nævnte foranstaltninger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4

4. I § 1 a, stk. 1, ændres »Det Europæiske Fællesskab« til: »Den Europæiske Union«

5. I § 2, stk. 3, ændres »Det Europæiske Fællesskabs forordninger efter artikel 133 om ind- og udførsel i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab« til: »Den Europæiske Unions forordninger efter artikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en ændring af bemyndigelsesloven (lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.), hvorved økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til at fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med administrationen af nye restriktive foranstaltninger over for tredjelande. Med restriktive foranstaltninger menes i lovforslaget de foranstaltninger, der vedtages med hjemmel i artikel 207 om ind- og udførsel og artikel 75 og 215 om hel eller delvis afbrydelse eller indskrænkelse af økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes.

Med henblik på at kunne honorere erhvervslivets krav om understøttelse af lovlig dansk eksport gennem en hurtig og effektiv myndighedsbehandling af ansøgninger efter Iran-forordningen, jf. forslagets punkt 2.1, samt i lignende sager, hvor EU indfører restriktive foranstaltninger, foreslås det, at der indføres en gebyrordning til dækning af de virksomhedsrelaterede omkostninger i forbindelse med administrationen af sanktionerne.

Med lovforslaget foreslås desuden enkelte ændringer af teknisk karakter, der blandt andet har til formål at bringe lovens bestemmelser i overensstemmelse med Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

2. Baggrund

2.1. Iran-forordningen

FN's Sikkerhedsråd vedtog den 9. juni 2010 resolution 1929, der indfører en række stramninger i de eksisterende sanktioner samt nye sanktioner over for Iran. Baggrunden for sanktionerne er en stadig dybere bekymring over Irans atomprogram. Som opfølgning på FN's Sikkerhedsråds resolution 1929 vedtog Rådet den 25. oktober 2010 forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af Rådsforordning (EF) nr. 423/2007 (i det følgende benævnt "Iran-forordningen").

En række lande udenfor EU har også gennemført og suppleret bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1929. Det gælder blandt andet USA, Canada, Australien og Japan.

2.2. Dansk eksport til Iran

Danske virksomheder eksporterede i 2009 varer for ca. 658 mio. kr. og tjenesteydelser for ca. 517 mio. kr. til Iran. En stor del af produkterne relaterer sig til fx medicinal- og fødevareindustrien. På tjenesteydelsessiden er der primært tale om søtransport.

Danske virksomheder eksporterer også produkter til Iran, der kan anvendes til såvel civile som til militære formål, såkaldte dual-use produkter. Disse produkter er underlagt tilladelseskrav efter eksportkontrolreglerne, og der vil fortsat skulle indhentes tilladelse til disse produkter. I 2006 behandlede Erhvervs- og Byggestyrelsen 20 ansøgninger om tilladelse til eksport af dual-use produkter og 26 anmodninger om slutbrugertjek vedrørende Iran. Dette var før indførelsen i 2007 af de særlige sanktioner mod Iran. Efter ikrafttrædelse af Iran-forordningen forventer Erhvervs- og Byggestyrelsen ca. 190 sager i form af ansøgninger om tilladelse og anmodninger om slutbrugertjek og tekniske vurderinger.

I forhold til de finansielle transaktioner i forbindelse med eksport af danske varer til Iran var der alene i 2009 tale om 3.519 individuelle transaktioner i form af pengeoverførsler til og fra Iran. Hvis forordningen havde fundet anvendelse på dette tidspunkt, ville 1.664 transaktioner have krævet sagsbehandling ved Erhvervs- og Byggestyrelsen og ca. 500 af disse ville have haft form af behandling af ansøgninger i henhold til Iran-forordningens artikel 21, der bl.a. vedrører en tilladelsesordning for overførsler på mere end 40.000 Euro.

Hertil kommer transaktioner på serviceområdet, fx rederiers tjenesteydelser, som i følge eksportstatistikken må forventes at svare til omkring det samme antal transaktioner som på vareområdet.

Det er usikkert, hvordan de nye regler i Iran-forordningen vil påvirke den danske samhandel med Iran. Sanktionerne har betydet, at de danske banker er blevet mere forsigtige i forbindelse med finansielle transaktioner til og fra Iran, hvilket kan betyde færre transaktioner. Når kendskabet til de nye regler øges og fortolkningstvivl reduceres, vil bankernes usikkerhed dog formentlig minimeres og aktiviteten igen stige. Som udgangspunkt kan det dermed forventes, at lovlig dansk samhandel med Iran på længere sigt vil fortsætte i samme omfang som før de skærpede sanktioner.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Iran-forordningen trådte i kraft ved offentliggørelse i EU-tidende den 27. oktober 2010, hvorved forordningen blev gældende i Danmark og de øvrige EU-medlemsstater. Iran-forordningen ophæver og erstatter den tidligere forordning på området, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19. april 2007. Sanktionerne i Iran-forordningen vedrører følgende områder:

1) Stramninger i forhold til eksport af varer med både civil og militær anvendelse (dual-use) til iranske personer, enheder eller organer eller til brug i Iran.

2) Forbud mod eksport af forskelligt olie/gas-udstyr og relateret teknisk bistand til iranske personer, enheder eller organer eller til brug i Iran.

3) Finansiering af virksomhed, herunder forbud mod investering i, lån/kreditgivning til og oprettelse af joint ventures med visse iranske virksomheder samt tilladelsesordning for visse andre typer investeringer.

4) Indefrysning, herunder stramninger i forhold til indefrysning af økonomiske midler, der udbetales til personer, der er involveret i Irans atomprogram.

5) Finansielle transaktioner, herunder notifikationsordning ved overførsel af mere end 10.000 Euro til og fra iranske borgere og virksomheder og tilladelsesordning for overførsler på mere end 40.000 Euro.

6) Finansielle tjenesteydelser, herunder forbud mod levering af forsikring til iranske statsborgere og den iranske regering. Desuden en række løbende overvågningsopgaver i forbindelse med bankvirksomhed.

7) Transport, herunder forhåndsmeddelelse for at forhindre transport af forbudte produkter samt levering af brændstof og forsyninger eller andre serviceydelser til iranske skibe og fly ("bunkring" m.v.).

Den gældende lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., som foreslås ændret med dette lovforslag, indeholder hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen i Danmark af de forordninger og Rådets foranstaltninger, der er vedtaget efter artikel 75, 207 og 215 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde. Loven indeholder derudover bestemmelser, der forbyder visse former for teknisk bistand samt forbud mod transport af dual-use produkter, der skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Loven indeholder endelig regler om straf for overtrædelse af loven.

3.2. Lovforslagets gebyrordning

Med Iran-forordningen indføres et omfattende og relativt kompliceret regelsæt, der indebærer væsentlige merudgifter for staten som følge af en øget sagsmængde, øgede rådgivningsforpligtelser, udarbejdelse af tekniske vurderinger af produkter, samt udviklingsomkostninger i forbindelse med vejledningsmateriale og digitale ansøgningsløsninger for virksomhederne.

For at kunne honorere erhvervslivets krav til hurtig og effektiv ekspedition af ansøgninger og understøttelse af lovlig dansk eksport foreslås det, at der indføres en gebyrordning til dækning af statens udgifter i forbindelse med administrationen af Iran-forordningen og andre fremtidige restriktive foranstaltninger.

Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelsesbestemmelse til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer, der skal dække statens udgifter i forbindelse med administration af de restriktive foranstaltninger, der vedtages efter artikel 75, 207 og 215 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, herunder også udgifter til udarbejdelse og vedligeholdelse af digitale ansøgningsløsninger.

Gebyrordningen følger de almindelige principper, der fremgår af Finansministeriets cirkulære nr. 38 af 16. marts 1988 og Budgetvejledningen punkt 2.3.1.2, hvorefter fastsættelse af gebyr skal ske således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Gebyrerne fastsættes med udgangspunkt i de beregnede enhedsomkostninger for behandlingen af en standardsag og vil blive reguleret i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Hovedparten af foranstaltningerne administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er kompetent myndighed i forhold til en lang række af de bestemmelser, der fremgår af Iran-forordningen. Fastsættelse af gebyrerne for de enkelte ydelser, som Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer, vil ske i en bekendtgørelse.

Gebyrordningen finder anvendelse i forhold til de nyligt indførte Iran-sanktioner men vil også kunne anvendes i andre lignende tilfælde, hvor EU vælger at indføre nye restriktive foranstaltninger med hjemmel i artikel 75, 207 og 215 i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, og hvor sådanne bestemmelser fører til øgede administrative og økonomiske udgifter for staten i forbindelse med administrative ydelser. Det kan i den forbindelse oplyses, at EU i øjeblikket har indført restriktive foranstaltninger i forhold til en række lande, herunder bl.a. Nordkorea, Burma/Myanmar, Zimbabwe og Somalia. De sidstnævnte restriktioner har imidlertid ikke medført ansøgninger i nævneværdigt omfang med deraf følgende øgede økonomiske og administrative udgifter for staten. Gebyrordningen finder således ikke anvendelse i forhold til de bestående restriktioner over for disse lande.

Det foreslås, at der indføres og opkræves følgende fire typer gebyrer med henblik på at oppebære indtægter, der kan dække udgifterne til administration m.v. af det nye regelsæt:

1) For ansøgninger, herunder anmodninger om slutbrugertjek efter Iran-forordningens kapitel II og IV om dual-use produkter og indefrysning fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 7.500 kr. pr. ansøgning svarende til en forventet indtægt på 1,3 mio. kr.

2) For ansøgninger efter forordningens kapitel II, artikel 8-10 om udførselsforbud for olie-/gas-produkter fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 18.500 kr. pr. ansøgning svarende til en forventet indtægt på 1,9 mio. kr.

3) For ansøgninger efter forordningens kapitel III og V, artikel 21 om restriktioner på finansiering og finansielle transaktioner fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 11.000 kr. pr. ansøgning svarende til en forventet indtægt på 3,6 mio. kr.

4) For ansøgninger, der indgives på baggrund af sager omfattet af kapitel VI om transportrestriktioner, fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 7.500 kr. svarende til en forventet indtægt på 0,7 mio. kr.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Administrationen af Iran-forordningen vurderes foreløbigt fra 2011 at medføre årlige merudgifter for staten på ca. 7,7 mio. kr., heraf ca. 4,5 mio. kr. i lønsum i Erhvervs- og Byggestyrelsen og 3,2 mio. kr. til driftsomkostninger, herunder til udarbejdelse og vedligeholdelse af digitale ansøgningsløsninger.

De nye sanktioner i forbindelse med Iran-forordningen vil have en betydelig effekt i form af en kraftig stigning i ansøgninger fra virksomheder om nye typer eksporttilladelser m.v., idet forordningen berører en langt større del af samhandelen med Iran end de tidligere vedtagne sanktioner. Samtidig er der tale om et teknisk og juridisk kompliceret regelsæt.

Udgiftsniveauet til administrationen er beregnet på baggrund af dels den enhedspris, der i dag anvendes til behandling af ansøgninger om eksportkontrol hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, samt udgifter til vejledningsmateriale og udarbejdelse af digitale ansøgningsløsninger m.v.

Det foreslås, at gebyret kategoriseres i fire typer af gebyrer. Det enkelte gebyr forventes at udgøre mellem 7.500 og 18.500 afhængigt af sagstype samt de faktiske omkostninger ved administrationen. For en nærmere beskrivelse af gebyrerne henvises til forslagets punkt 3.2.

Af de samlede gebyrindtægter vedrører 0,2 mio. kr. eksisterende opgaver i Erhvervs- og Byggestyrelsen med eksportkontrol til Iran. Såfremt disse fremadrettet gebyrfinansieres, reduceres Erhvervs- og Byggestyrelsens bevilling med 0,2 mio. kr. årligt.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede gebyrordning får alene konsekvenser for de virksomheder, der ønsker at indgå handler eller foretager finansielle transaktioner med lande, der er omfattet af restriktionerne. Disse virksomheder vil skulle betale et gebyr for behandling af ansøgninger, anmodninger om slutbrugertjek og tekniske vurderinger i forbindelse med Iran-forordningen, eller en anden tilsvarende kommende forordning, hvor EU vælger at indføre restriktive foranstaltninger med hjemmel i artikel 75, 207 samt 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Gebyrindtægterne vil udelukkende skulle finansiere udgifterne til Økonomi- og Erhvervsministeriets behandling af ansøgninger, slutbrugertjek og tekniske vurderinger, der følger af Iran-forordningen eller tilsvarende forordninger.

Den umiddelbare konsekvens af gebyrordningen er, at virksomheder, som ønsker at eksportere til Iran vil blive pålagt ekstra omkostninger i forbindelse med samhandlen.

Gebyrordningen foreslås at omfatte gebyrer for virksomhederne på mellem 7.500 og 18.500 kr. pr. sag, afhængig af hvilken type sag, der er tale om. I alt skønnes der samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet på ca. 7,7 mio. kr.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CRK) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, der berettiger til, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal sikre en effektiv myndighedsbehandling af ansøgninger m.v., der indgives i henhold til Rådets Forordning (EU) Nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007. Lovforslaget vil endvidere være relevant i forhold til administrationen af fremtidige forordninger, udstedt med hjemmel i artikel 75, 207 og 215 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde, og som indfører nye restriktive foranstaltninger, der medfører væsentlige merudgifter for staten.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet, Beredskabsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen - Center for Biosikring og -Beredskab, Beskæftigelsesministeriet, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/Kemiske Artikler, By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Det Kommunale Kartel, DFFE, Danmarks Statistik, Eksportkreditfonden, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Forskningsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarsministeriet, FTF, Færdselsstyrelsen, Færøernes Landsstyre, Fødevareministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, IDA, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, ITEK, It- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Parallelimportørforeningen af lægemidler, Patent- og Varemærkestyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Rigspolitichefen Afd. G, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens og Kommunernes Indkøbs Service, Skibsværftsforeningen, SKAT København, Skatteministeriet, Statens Luftfartsvæsen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at erstatte "Det Europæiske Fællesskab" med "Den Europæiske Union" i lovens titel. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 17. december 2007, ændrede Fællesskabet betegnelse til Unionen, der samtidig fik status som én juridisk person. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at Fællesskabet med vedtagelsen af Lissabon-traktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 17. december 2007, ændrede betegnelse til Unionen, og at traktatens titel blev ændret til "Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget er desuden en konsekvens af, at der foretaget en omnummerering af traktatens artikelnumre. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i § 1 som nye stykker indsættes stk. 2 og 3, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af de udgifter, der er forbundet med administrative ydelser, der knytter sig til de restriktive foranstaltninger, der vedtages af Rådet efter artikel 75, 207 og 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. De administrative ydelser vedrører bl.a. behandling af ansøgninger om tilladelse efter forordningen, anmodninger om slutbrugertjek for at afdække, om parterne i handelen er omfattet af indefrysninger, eller om der foreligger andre kritiske oplysninger, samt behandling af tekniske vurderinger for at afklare, om et produkt er underlagt forordningens bestemmelser. Det er hensigten, at gebyrerne vil blive reguleret i en bekendtgørelse.

Det Europæiske Råd har senest i oktober 2010 vedtaget nye skærpede EU-sanktioner over for Iran, jf. forordning nr. 961/2010, der vurderes at indebære væsentlige merudgifter for staten, primært i forbindelse med en forventet øget sagsmængde, udarbejdelse af tekniske vurderinger af produkter, øgede rådgivningsforpligtelser samt udviklingsomkostninger i forhold til vejledningsmateriale og digitale ansøgningsløsninger for virksomhederne.

For at kunne honorere erhvervslivets krav til en hurtig og effektiv sagsbehandling og dermed en konkurrencemæssig sikring af lovlig dansk eksport til Iran foreslås det, at gebyrordningen finder anvendelse i forhold til administrationen af Iran-forordningen. Ordningen følger de almindelige principper for gebyrfinansiering, hvorefter gebyret fastsættes under hensyn til de omkostninger, der er forbundet med ydelsen. Det nærmere indhold i ordningen, herunder størrelsen af gebyrerne for de enkelte typer ydelser vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Det forventes, at gebyrerne vil udgøre i størrelsesordenen 7.500 - 18.500, afhængigt af hvor kompliceret en sag, der er tale om.

1) For ansøgninger, herunder anmodninger om slutbrugertjek efter Iran-forordningens kapitel II og IV om dual-use produkter og indefrysning fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 7.500 kr. pr. ansøgning svarende til en forventet indtægt på 1,3 mio. kr.

2) For ansøgninger efter forordningens kapitel II, artikel 8-10 om udførselsforbud for olie-/gas-produkter fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 18.500 kr. pr. ansøgning svarende til en forventet indtægt på 1,9 mio. kr.

3) For ansøgninger efter forordningens kapitel III og V, artikel 21 om restriktioner på finansiering og finansielle transaktioner fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 11.000 kr. pr. ansøgning svarende til en forventet indtægt på 3,6 mio. kr.

4) For ansøgninger, der indgives på baggrund af sager omfattet af kapitel VI om transportrestriktioner, fastsættes et gebyr, der for tiden forventes at ville udgøre 7.500 kr. svarende til en forventet indtægt på 0,7 mio. kr.

Gebyret vil blive opkrævet ved indgivelse af ansøgninger efter forordningen, herunder bl.a. ved anmodninger om slutbrugertjek samt i situationer, hvor fx SKAT tilbageholder produkter, der forudsætter en tilladelse til eksport, uden at denne foreligger, og hvor eksportøren ønsker den planlagte eksport gennemført, og derfor søger om efterfølgende eksporttilladelse.

Gebyrordningen vil blive anvendt i forhold til ansøgninger m.v. efter Iran-forordningen men vil også kunne anvendes ved ansøgninger m.v., forbundet med, at EU senere vælger at indføre restriktive foranstaltninger med hjemmel i artikel 75 og 215 samt artikel 207 i Traktaten om de Europæiske Unions Funktionsmåde.

Endelig vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om selve administrationen af gebyrordningen, herunder de praktiske forhold omkring hvornår og hvordan opkrævning af gebyret skal ske.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af, at Fællesskabet med vedtagelsen af Lissabon-traktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 17. december 2007, ændrede betegnelse til Unionen, der samtidig fik tillagt status som én juridisk person. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at "Det Europæiske Fællesskab" med Lissabon-traktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 17. december 2007, nu betegnes "Den Europæiske Union", og at "Traktaten om Det Europæiske Fællesskab" betegnes "Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde". Forslaget er desuden en konsekvens af, at der foretaget en omnummerering af traktatens artikelnumre. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. februar 2011.

Bilag 1

Loven sammenholdt med gældende ret