Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børnefamilieydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

(Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige)

Justitsministeriet

§ 1

I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved anvendelsen af retsplejelovens § 487 træder de geografiske områder, som Restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, i stedet for retskredse.«

Skatteministeriet

§ 2

I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger til kreditoplysningsbureauer om en virksomheds restance for de typer af krav, der er nævnt i § 4 a.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

2. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Der kan uanset § 4, stk. 1, ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber samt for beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for denne lønindeholdelse. Fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilken Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.«

3. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fristen for at foretage modregning i overskydende skatter over for ægtefællen.«

§ 3

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret bl.a. ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 624 af 11. juni 2010 og senest ved § 3 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»I hele ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.«

§ 4

I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 15 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov 516 af 7. juni 2006 og § 103 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»Beløb, der inddrives fra skyldner ved lønindeholdelse, dog ikke lønindeholdte beløb til særskilt lønindeholdelse, jf. § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dækkes, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig, i denne rækkefølge:

1) Bøder

2) Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag

3) Andre fordringer

Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse inden for samme kategori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne i den rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige er blevet harmoniseret ved flere initiativer gennem de seneste år.

Der er behov for yderligere initiativer som følge af den globale finanskrise, idet der på trods af de igangsatte initiativer er sket en betydelig stigning i de kommunale og statslige restancer. Skatteministeriet har derfor i januar 2009 foretaget en reorganisering af inddrivelsesområdet med henblik på at sikre en mere effektiv og styrket inddrivelsesindsats.

De allerede gennemførte ændringer skal dog støttes af flere initiativer, således at væksten i restancemassen kan bremses og på sigt blive nedbragt. Med dette sigte og for at sikre en effektiv administration er der behov for lovændringer, der vil medføre en mere smidig, strømlinet og ressourcebesparende inddrivelse hos SKAT som Restanceinddrivelsesmyndighed.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg.

- Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter, medielicens og radiolicens og dækningsrækkefølgen for denne.

- 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen.

- Ændring af beløbsgrænsen ved registrering hos kreditoplysningsbureauer.

- Frist til at foretage modregning i ægtefælles overskydende skat.

- Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen.

Yderligere initiativer er omfattet af skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Med henblik på en mere effektiv offentlig restanceinddrivelse blev al inddrivelse af offentlige restancer som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005.

For at opfylde målsætningen om effektivisering af restanceinddrivelsen er der siden sammenlægningen gennemført en række forenklinger og harmoniseringer af de materielle regler på inddrivelsesområdet, senest ved lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 1. januar 2009.

Rigsrevisionen har i juni 2010 afgivet beretning til statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet, beretning nr. 13/2009, og statsrevisorerne har i den anledning bl.a. haft bemærkninger til, at SKAT ikke har formået at reducere de samlede restancer efter fusionen. For at imødekomme disse bemærkninger og i kølvandet på den globale finanskrise er der derfor et behov for yderligere initiativer.

En samlet og særlig indsats i form af skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet skal sammen med de allerede igangsatte initiativer og dette lovforslag udgøre den forskel, at Skatteministeriet i løbet af 2011 realiserer et positivt resultat på inddrivelsesområdet.

En del af handleplanen udgøres af den indgåede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2011.

Aftaleteksten indeholder en række initiativer, der kan medvirke til at styrke den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave ved blandt andet ensretning og effektivisering af opkrævningsområdet, sikring af at oversendte krav er retskraftige og en ny proces for inddrivelse af ejendomsskatter.

Af aftaleteksten fremgår desuden, at der skal udarbejdes en model for, hvordan mindre krav så som p-afgifter, DSB-kontrolafgifter, licens m.v. kan inddrives med et mindre månedligt beløb uafhængigt af inddrivelsen af andre restancer.

Parterne har samtidig aftalt, at der igangsættes et arbejde for at mindske væksten i restancerne på bidragsområdet samt initiativer, der kan styrke modregningsreglerne, herunder 100 pct. modregningsadgang af daginstitutionsrestancer i børnefamilieydelsen.

Lovforslagets formål er således at gennemføre initiativer, der understøtter skatteministerens handleplan og kommuneaftalen, og som vil kunne lette og effektivisere inddrivelsesarbejdet, men således at der fortsat vil blive taget de nødvendige hensyn til reglerne om skyldnernes økonomiske formåen og under hensyn til retsgaranti og retssikkerhed i overensstemmelse med principperne for gennemførelse af inddrivelsen siden samlingen af inddrivelsesopgaven i staten.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg

3.1.1. Gældende ret

Efter skatteinddrivelseslovens § 5 skal udlæg foretaget af pantefogeden, hvis ikke andet er bestemt i loven, foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47. Pantefogedens stedlige kompetence reguleres derfor af værnetingsreglen i retsplejelovens § 487.

Efter retsplejelovens § 487 skal anmodning om tvangsfuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i en af de retskredse, som bestemmelsen anfører, hvilket typisk er den retskreds, hvor skyldneren bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed.

Før etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden pr. 1. november 2005 blev henvisningen i skatteinddrivelseslovens § 5 til retsplejelovens § 487 forstået på den måde, at kommunernes pantefogeder havde stedlig kompetence til at foretage udlæg inden for egne kommunegrænser, mens told- og skattefogederne havde stedlig kompetence til at foretage udlæg inden for egen told- og skatteregion.

Efter etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden er bestemmelserne blevet praktiseret på den måde, at Restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder har stedlig kompetence til at foretage udlæg hos de borgere, der bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed i en kommune, der hører under det skattecenter (skatteregion), hvor udlægsforretningen foretages.

Under hensyn til, at den geografiske afgrænsning af skattecentrene (skatteregionerne) afviger fra den geografiske afgrænsning af retskredsene, som retsplejelovens § 487 efter ordlyden henviser til, foreslås det, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af skatteinddrivelsesloven, at de geografiske områder, som Restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, træder i stedet for retskredse ved anvendelsen af retsplejelovens § 487.

3.1.2. Lovforslagets indhold

Med forslaget lovfæstes den hidtidige praksis, hvorefter pantefogeden har stedlig kompetence inden for det geografiske område, som den pågældende lokale afdeling af Restanceinddrivelsesmyndigheden dækker.

Med udtrykket »lokale afdelinger« sigtes til den geografiske inddeling af landet, der hidtil har været betegnet skattecentre eller skatteregioner. Den foreslåede lovbestemmelse er ikke til hinder for, at landets inddeling i skattecentre eller skatteregioner ændres, eller at skattecentrene eller skatteregionerne skifter betegnelse.

Ved anvendelsen af udtrykket »lokale« afdelinger er det dog forudsat, at pantefogedernes udlægsforretninger foretages lokalt rundt omkring i landet, dvs. at antallet af lokale afdelinger, hvor pantefogederne foretager udlægsforretninger, mindst bør være i samme størrelsesorden som antallet af retskredse. Der er i øjeblikket 24 retskredse og ca. 30 skattecentre (skatteregioner).

Skatteinddrivelseslovens § 10 om tilsigelse af skyldneren blev nyaffattet i forbindelse med etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov nr. 430 af 6. juni 2006, og foreslås ikke ændret. Denne bestemmelse gælder således uændret ved siden af reglerne om pantefogedernes stedlige kompetence. Skatteinddrivelseslovens § 10 går ud på, at pantefogeder kan tilsige skyldneren til en udlægsforretning, hvis denne foretages i den retskreds, hvor skyldneren har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra skyldneren driver erhvervsvirksomhed, eller i en tilstødende retskreds.

3.2. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v. og dækningsrækkefølgen for denne

3.2.1. Gældende ret

Da Skatteministeriet overtog inddrivelsesopgaven pr. 1. november 2005 blev der indført ny lovgivning, der satte en skematisk nedre indtægtsgrænse for, hvornår der kan inddrives fra en skyldner (tabeltrækket). Det indgik ved udformningen af tabeltrækket som et væsentligt hensyn, at alle skyldnere ville få et rimeligt rådighedsbeløb, idet der i den oprindelige nedre grænse i tabeltrækket fra 2005 bl.a. er levnet plads til evt. mindre betalingsforpligtelser, som skyldner har til private kreditorer.

Kommunerne har igennem længere tid fremsat kritik af, at deres restanceportefølje af bl.a. p-afgifter er stigende. De problemer, der er i forbindelse med inddrivelsen af kontrolafgifter som f.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter og licens, er, at kravene er placeret nede i dækningsrækkefølgen, og at skyldnerne af disse restancer i et vist omfang ligger under den skematiske nedre indtægtsgrænse, der udelukker inddrivelse. Dette medfører, at selvom skyldner f.eks. ejer en bil, kan der ikke ske inddrivelse at den p-afgift, som er pålagt, hvis skyldner modtager f.eks. kontanthjælp.

3.2.2. Lovforslagets indhold

Der stilles forslag om, at der gives skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v., og at dækningsrækkefølgen for denne allerede fastlægges på nuværende tidspunkt.

Baggrunden for forslaget er, at de overvejede krav henhører under krav, som retspraksis har fastsat som forpligtelser, der skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, f.eks. licens og transportomkostninger. Det er Skatteministeriets vurdering, at tabeltrækket i dag ikke altid er et udtryk for en skyldners reelle betalingsevne, idet en betalingsevnevurdering foretaget efter husstandsprincippet ofte viser, at skyldners reelle betalingsevne er større end tabeltrækket.

Der er derfor i forbindelse med kommuneforhandlingerne igangsat et arbejde med at afdække mulighederne for tvangsinddrivelse af disse restancetyper med et mindre beløb. Modellen udarbejdes af Skatteministeriet med inddragelse af relevante ministerier.

Modellen tænkes udarbejdet således, at denne lønindeholdelse ikke som den almindelige lønindeholdelse skal gradueres efter skyldners indkomststørrelse, men forventes fastsat med et særskilt regelsæt, hvorefter der kan lønindeholdes til dækning af disse særlige restancetyper med et fast mindre beløb uanset skyldners indkomsttype og størrelse. Regelsættet vil dog skulle udformes således, at det sikres, at skyldner fortsat vil kunne opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509.

Ordningen tænkes udformet således, at Restanceinddrivelsesmyndigheden ved modtagelse af disse krav som udgangspunkt træffer afgørelse om lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at der gives skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for denne lønindeholdelse, og der foreslås en dækningsrækkefølge, således at de omhandlede krav dækkes i den rækkefølge, i hvilken Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.

3.3. 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen

3.3.1. Gældende ret

Krav på børnefamilieydelsen kan som udgangspunkt ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog ske modregning for eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud og skolefritidsordninger i op til halvdelen af ydelsen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af andre offentlige krav.

3.3.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at grænsen for adgang til modregning i børnefamilieydelsen af eventuelle restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen forhøjes fra halvdelen til 100 pct. af ydelsen.

Det præciseres samtidig, at selvom §§ 29 og 35 i lov om social service ikke længere er gældende, skal der stadig kunne modregnes med restancer opstået i henhold til disse bestemmelser.

Dette forslag skal ses på baggrund af, at efter den nugældende lovgivning er kommunerne tvangskreditorer for daginstitutionsrestancer, idet kommunerne har pasningspligten. Dette betyder, at uanset der ikke betales for pasning af barnet, kan kommunen ikke nægte at modtage barnet i pasningsordningerne. Dette kan betyde, at der er risiko for en kontinuerlig stigning af restancerne, så længe der gøres brug af pasningsordningerne. Modregningsadgangen i halvdelen af ydelsen dækker således ikke den løbende tilgang af restancer, når der ikke betales.

3.4. Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau

3.4.1. Gældende ret

Når Restanceinddrivelsesmyndigheden skal inddrive restancer der påhviler virksomheder er der en række muligheder og midler, der kan anvendes. F.eks. kan myndigheden tillade, at der indgås en afdragsordning, hvis virksomhedens likviditetsvanskeligheder synes forbigående. Der er endvidere inddrivelsesmuligheder i form af pantefogedudlæg i varelager, kontantbeholdning m.v. eller en konkursbegæring.

Når det drejer sig om indberetning af oplysninger om gæld til det offentlige til et kreditoplysningsbureau, kan dette efter persondataloven ske, hvis gælden er forfalden og overstiger 7.500 kr. En kreditor har mulighed for at kumulere en række mindre krav med henblik på at opfylde beløbsgrænsen.

Der gælder i persondatalovens kapitel 5 en række yderligere betingelser for en sådan videregivelse.

Der er i persondataloven åbnet mulighed for at indberette mindre beløbsposter til et kreditoplysningsbureau, hvis dette har hjemmel i anden lov. Sådan særlig hjemmel findes vedrørende DR licens, idet DR på en række betingelser kan indberette oplysninger om licensbetalere med restance til DR til et kreditoplysningsbureau.

Der gælder ingen beløbsgrænser for denne indberetning. Kreditoplysningsbureauet må dog kun videregive oplysninger om disse gældsforhold som summariske oplysninger, hvis gælden overstiger 1.000 kr.

3.4.2. Lovforslagets indhold

Der er under kommuneaftalen indgået en aftale om, at der iværksættes særskilt lønindeholdelse af visse små restancer overfor personer for bl.a. restancer med p-afgifter, jf. oven for punkt 3.2. Lønindeholdelse er et smidigt og ressourcebesparende inddrivelsesmiddel.

Lønindeholdelse er i sagens natur begrænset til lønmodtagere og kan ikke anvendes over for virksomheder. Det er derfor nødvendigt med tilsvarende smidige og let administrerbare inddrivelsesmidler over for virksomheder. Det er derfor i skatteministerens handleplan forudsat, at der på tilsvarende vis skal tages initiativer til en særlig indsats for at få inddrevet små restancer som f.eks. p-afgifter, der skyldes af virksomheder. Virksomheder er i denne forbindelse både fysiske personer med selvstændig erhvervsvirksomhed og juridiske personer.

Et sådant initiativ vil være, at benytte indberetning til kreditoplysningsbureauer som et supplerende og enkelt middel i inddrivelsen over for virksomheder og på den måde begrænse brugen af de meget indgribende og ressourcetunge inddrivelsesmidler. Dette er ligeledes en tilpasning til, at det enkle middel lønindeholdelse ikke kan bruges over for virksomheder.

Det foreslås derfor, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysning til et kreditoplysningsbureau om en virksomheds restance for de kravtyper, hvor der kan fastsættes særskilt lønindeholdelse efter lovens § 4a. Herved vil der kunne ske indberetning af en selvstændig erhvervsdrivendes kontrolafgifter, selv om restancen er under persondatalovens beløbsgrænse på 7.500 kr.

Fordringer, der overdrages til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden, skal være uomtvistede. Det indebærer, at fordringshaveren skal sørge for, at evt. indsigelser om kravets eksistens eller størrelse skal være afklaret inden en fordring overdrages til Restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse. Fordringshaveren skal ligeledes inden et krav overdrages til Restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt underrette skyldner om, at kravet nu overdrages, jf. § 2, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Fremkommer en skyldner med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, efter at kravet er overdraget til Restanceinddrivelsesmyndigheden, skal Restanceinddrivelsesmyndigheden sende skyldners indsigelse til fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne, jf. § 2, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I øvrigt vil Restanceinddrivelsesmyndigheden skulle iagttage betingelserne i persondatalovens kapitel 5 om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Heraf følger bl.a., at følsomme personoplysninger ikke må videregives, jf. § 15, stk. 2, og at skyldneren skal varsles forud for en indberetning, jf. § 17. Endvidere fastslås i persondatalovens § 16, stk. 3, at det er en betingelse for videregivelse, at gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykker til skyldneren, at der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet, at kravet er fastslået ved endelig dom, eller at det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld. Denne bestemmelse gælder imidlertid ikke, hvor videregivelsen sker i henhold til anden lovgivning (§ 16, stk. 1, nr. 1), men det forventes, at der vil blive fastsat betingelser for videregivelse svarende til persondataloven § 16, stk. 3, i den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 3, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Herudover bemærkes, at kreditoplysningsbureauers behandling af oplysninger om gæld indberettet af Restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle ske under iagttagelse af de almindelige regler om kreditoplysningsbureauer i persondatalovens kapitel 6.

Anvendelsesområdet vil således alene være restancer, der påhviler virksomheder. Disse kan i de gældende systemer identificeres ved et aktivt cvr.nr. Betingelserne om et aktivt cvr.nr. skal være til stede på det tidspunkt, hvor Restanceinddrivelsesmyndigheden varsler indberetningen. Denne afgrænsning findes i øvrigt for andre af Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser.

Ved at definere virksomheder ud fra, om de har et aktivt cvr.nr. eller se.nr., vil nedsættelsen af beløbsgrænsen være målrettet det segment af både fysiske og juridiske personer med erhvervsmæssig virksomhed, hvor Restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan benytte alle de inddrivelsesmidler, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsen, herunder lønindeholdelse.

3.5. Frist til at foretage modregning i ægtefælles overskydende skat

3.5.1. Gældende ret

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 12, stk. 2, er der hjemmel til at foretage udlæg og modregne i en ægtefælles overskydende skatter for en samlevende ægtefælles skatterestancer samt renter m.v. heraf. Udlægs- og modregningsadgangen er subsidiær, idet der kun kan foretages udlæg og ske modregning, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos den skattepligtige selv. Der kan kun foretages subsidiært udlæg og modregning af skattekrav i ægtefællens overskydende skatter. Efter SKATs praksis skal modregning over for ægtefællen som hovedregel gennemføres inden for 14 dage efter, at den overskydende skat er betalingsmoden.

3.5.2. Lovforslagets indhold

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte en frist til at foretage modregning, idet den nuværende frist på 14 dage findes for kort til at opgøre eventuelle krav mod en samboende ægtefælle, og foretage forgæves udlæg. Fristen forventes at blive fastsat til 6 uger.

3.6. Opprioritering af underholdsbidrag i dæk­nings­ræk­ke­følgen

3.6.1. Gældende ret

Skyldige underholdsbidrag udgør en betydelig del af de kommunale restancer. På det skyldige underholdsbidrag tilskrives der kontinuerligt krav, hvis skyldner ikke betaler, og derfor stiger restancerne alt andet lige år efter år, uden at Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at standse udviklingen. Der er i dag således ca. 1/5, af de skyldnere, der har underholdsbidragsrestancer, som skylder mere end 100.000 kr.

Efter den nuværende dækningsrækkefølge i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister dækkes skattekrav efter kildeskatteloven forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav, men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

Der er i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedtaget en ændret dækningsrækkefølge, hvorefter beløb, der inddrives, dækker fordringer i følgende rækkefølge:

1) Bøder

2) Underholdsbidrag

3) Andre fordringer

Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, da en ikraftsættelse af den vedtagne dækningsrækkefølge forudsætter, at it-systemet »Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)«, der skal erstatte en række it-systemer, er taget i brug. EFI er imidlertid forsinket og forventes på nuværende tidspunkt først taget i brug i december 2011.

For at mindske væksten i restancerne på bidragsområdet indgår det som en del af skatteministerens handlingsplan og som en del af kommuneaftalen, at der allerede nu tages initiativer til, at den allerede vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte dækningsrækkefølge, hvormed underholdsbidrag placeres som nr. 2 i dækningsrækkefølgen efter bødekrav, iværksættes hurtigst muligt.

3.6.2. Lovforslagets indhold

Baggrunden for forslaget er således at opprioritere underholdsbidrag i den nuværende dækningsrækkefølge, da en ikrafttrædelse af den vedtagne dækningsrækkefølge i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige på nuværende tidspunkt ikke er mulig.

Det foreslås derfor, at den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser justeres, således at dækningsrækkefølgen allerede nu muliggør, at der kan ske dækning af underholdsbidragsrestancer forud for skattekrav, men efter bødekrav. Den ændrede dækningsrækkefølge omfatter ikke afdragsordninger eller modregning, men vil alene omfatte lønindeholdelser - både eksisterende og kommende lønindeholdelser. Dækningsrækkefølgen vil herefter komme i overensstemmelse med den vedtagne dækningsrækkefølge, der vil træde i kraft på det tidspunkt, hvor EFI tages i brug, dog uden forlods dækning af renter og uden hensyn til, hvornår de enkelte fordringer er modtaget til inddrivelse.

Ændringen forudsætter nye elektroniske løsninger, der vil skulle udvikles.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget, der har til formål at nedbringe restancerne til det offentlige, medfører ingen direkte konsekvenser for skatter og afgifter på finanslovens § 38. De økonomiske konsekvenser består af en mere effektiv og hurtigere inddrivelse af restancer, hvilket mindsker risikoen for, at restancerne afskrives på grund af manglende betalingsevne. Samlet set skønnes lovforslaget umiddelbart at kunne nedbringe restancerne til det offentlige med ca. 360 mio. kr. Dog skønnes provenuet i 2011 at udgøre ca. 345 mio.kr. Det skønnes, at en del af provenuet vedrører en fremskyndet inddrivelse af restancer, som på sigt alligevel ville være blevet inddrevet.

Konsekvenserne for restancerne til det offentlige vedrørende lovforslagets enkelte elementer er uddybet i det følgende.

4.1. Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg.

Forslaget skønnes ikke isoleret set at have nævneværdige konsekvenser for restanceniveauet.

4.2. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.m. og dæk­nings­ræk­ke­følgen for denne

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om nedsættelsen af grænsen for, hvornår der sker indberetning af forfalden gæld (afsnit 3.4. ). Den ekstraordinære lønindeholdelse indebærer, at også lavindkomstgruppen, som i dag er friholdt for inddrivelse, kommer under lønindeholdelse. Der foreligger ikke præcise oplysninger om størrelsen af restancerne, men det skønnes, at restancerne nedsættes med ca. 200 mio. kr. Heraf skønnes ca. 25 mio. kr. at vedrøre kommunale parkeringsafgifter.

Herudover skønnes der at komme omkring 100 mio. kr. fra skyldnere, der allerede er i færd med afvikling af øvrige restancer. Dette vil i de efterfølgende år blive modsvaret af en tilsvarende mindre inddrivelse, såfremt fremtidige restancer ikke stiger yderligere.

4.3. Fra 50 pct. til 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen

Efter gældende regler kan der ske modregning for eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud og skolefritidsordninger i op til halvdelen af børnefamilieydelsen. Der foreligger ikke præcise oplysninger om, hvor mange restanter, der vil blive omfattet af udvidelsen af modregningsadgangen til at udgøre hele børnefamilieydelsen. Det skønnes med stor usikkerhed, at det kan dreje sig om ca. 15.000 personer, som har restancer, der overstiger 50 pct. af børnefamilieydelsen, og at det i gennemsnit drejer sig om ca. 4.000 kr. pr. person. Herved vil forslaget kunne medføre en nedbringelse af restancerne på området med ca. 60 mio. kr. på helårsbasis. For 2011, hvor forslaget ikke får helårsvirkning, skønnes nedbringelsen af restancerne at udgøre ca. 45 mio.kr.

4.4. Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau

Der henvises til afsnit 4.2.

4.5. Frist til at foretage modregning i ægtefælles overskydende skat

Bestemmelsen vil medføre administrative lettelser, idet der ikke skal ske tvangsinddrivelse af de krav, der bliver dækket via modregning. Forslaget skønnes ikke at påvirke restancerne nævneværdigt.

4.6. Opprioritering af underholdsbidrag i dæk­nings­ræk­ke­følgen

Bestemmelsen vil medføre en ændring af dækningsrækkefølgen. Forslaget skønnes derfor ikke at påvirke det samlede restanceniveau.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger i SKATs sagsbehandling på restanceområdet.

Forslagene i skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet, hvor initiativerne vedr. særskilt lønindeholdelse for p-afgifter, DSB-bøder og licens mv. og ændret dækningsrækkefølge for underholdsbidrag i forbindelse med lønindeholdelse udmøntes i nærværende lovforslag, medfører engangsudgifter til tilretning i SKATs eksisterende inddrivelsessystemer m.v. på ca. 6,5 mio. kr. og løbende årlige driftsudgifter på ca. 1 mio. kr. Hertil kommer engangsudgifter på i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. og løbende årlige driftsomkostninger på 1,5-2 mio. kr. til udbygning af EFI-systemet, så det bl.a. kan håndtere den særskilte lønindeholdelse for p-afgifter m.v. ved siden af den »almindelige« lønindeholdelse

Lovforslaget ventes dermed med nogen usikkerhed at medføre samlede engangsudgifter på 24 mio. kr. samt samlede årlige driftsudgifter på 2,8 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne. Dog vil den særlige lønindeholdelse for p-afgifter m.v. indebære en udvidelse i antallet af restanter, der vil blive sat i afvikling af deres gæld til det offentlige for så vidt angår de omhandlede restancearter

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 15. oktober 2010 med høringsfrist den 12. november 2010 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Danske Advokater, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Nationalbanken, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en lovfæstelse af gældende praksis om skyldners værneting, hvorefter pantefogeden har stedlig kompetence inden for det geografiske område, som den pågældende lokale afdeling af Restanceinddrivelsesmyndigheden dækker.

Se i øvrigt punkt 3.1. under de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget giver skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysning til et kreditoplysningsbureau om en virksomheds restance for de kravtyper, hvor der kan fastsættes særskilt lønindeholdelse efter lovforslagets § 2, nr. 2. Se i øvrigt punkt 3.4. under de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Forslaget giver skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter, som f.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter m.v. samt til medielicens og radiolicens, og samtidig fastsættes dækningsrækkefølgen for de krav, der forventes at blive omfattet af den påtænkte ordning. Til beskrivelse af ordningen henvises til punkt 3.2. under de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte en frist til at foretage modregning over for en samboende ægtefælle. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.5.

Til § 3

Ved bestemmelsen foreslås det, at der kan ske modregning i hele børnefamilieydelsen af eventuelle restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og den tidligere lov om social service, samt skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen. Ved forslaget forhøjes modregningsadgangen således fra halvdelen til 100 pct. af ydelsen. Se i øvrigt punkt 3.3. under de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser ændres således, at dækningsrækkefølgen herefter kommer i overensstemmelse med den vedtagne dækningsrækkefølge, der vil træde i kraft på det tidspunkt, hvor EFI tages i brug. Der henvises i det hele til punkt 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog at tidspunktet for ikrafttræden af § 4 fastsættes af skatteministeren.

Reglerne om særskilt lønindeholdelse i denne lovs § 4 forventes at træde i kraft den 1. april 2011.

En ikrafttrædelse afhænger af, at den nødvendige systemunderstøttelse hos SKAT er tilvejebragt.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov