L 93 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Anvendelse af peberspray som magtmiddel, undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum og udvidelse af behandlingsgarantien for indsatte i fængsler og arresthuse).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-03-2011

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. marts 2011

20101_l93_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. marts 2011

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Anvendelse af peberspray som magtmiddel, undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum og udvidelse af behandlingsgarantien for indsatte i fængsler og arresthuse)

§ 1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 45 a, stk. 1, udgår »forventes løsladt inden for 3 måneder eller«.

2. I § 60, stk. 1, og § 62, stk. 1, ændres »Institutionen« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionen«.

3. I § 62, stk. 2, indsættes efter »stav«: », peberspray«.

4. § 62, stk. 6, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.