Skriftlig fremsættelse (2. december
2010)
Justitsministeren
(Lars Barfoed)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om
omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af
elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen
m.v.)
(Lovforslag nr. L 89)
Hovedformålet med dette lovforslag er at
gennemføre en revision af huseftersynsordningen med henblik
på, at den nuværende ordning, der med mindre
justeringer har eksisteret i ca. 15 år, også fremover
vil sikre forbrugere en høj og tidssvarende beskyttelse i
forbindelse med aftaler om køb af bolig.
Selv om den nuværende huseftersynsordning overordnet set
må betegnes som en succesfuld forbrugerbeskyttelsesordning,
der anvendes i langt de fleste hushandler, tyder de indvundne
erfaringer med ordningen på, at den ikke fuldt ud
imødekommer de forventninger, som forbrugerne har til
ordningen i dag.
Med henblik på i højere grad at imødekomme
disse forventninger indeholder lovforslaget bl.a. forslag om, at en
potentiel køber som led i en udbygning af den
nuværende ordning skal have flere oplysninger om den konkrete
ejendom, som den pågældende overvejer at erhverve. Der
foreslås endvidere gennemført en række
ændringer af ejerskifteforsikringens vilkår og
dækningsomfang, der - ud over at skabe større klarhed
med hensyn til, hvilke forhold forsikringen dækker - samlet
set vil medføre en bedre forsikringsdækning for
køber, end tilfældet er i dag.
Den gældende huseftersynsordning er etableret i
medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af
fast ejendom m.v. Hovedformålet med denne ordning, der
trådte i kraft den 1. januar 1996, er at begrænse
problemerne med mangler ved fast ejendom på en måde,
der er til fordel for både køber og
sælger.
Sælgeren kan således som udgangspunkt undgå
at hæfte for fysiske mangler ved at sørge for, at
køberen - i form af en tilstandsrapport - får et
fyldestgørende beslutningsgrundlag med hensyn til eventuelle
mangler ved ejendommen inden købsaftalens indgåelse,
et tilbud om ejerskifteforsikring mod skjulte fejl og et
løfte fra sælgeren om i givet fald at ville betale
halvdelen af præmien for den tilbudte forsikring.
Køberen sikres som altovervejende hovedregel mulighed for at
tegne en forsikring mod skjulte mangler, det vil sige mangler, som
ikke er omtalt i tilstandsrapporten. Ordningen gælder, hvor
ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælgeren
og/eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for
køberen.
Lovforslaget bygger på anbefalingerne i betænkning
nr. 1520/2010 om huseftersynsordningen, som Justitsministeriets
udvalg om huseftersynsordningen afgav i juni 2010. Denne
betænkning indeholder udvalgets vurdering af den samlede
huseftersynsordning samt udvalgets forslag til, hvordan den
gældende ordning i lyset af de indhøstede erfaringer
med ordningen kan forbedres. Ud over forslag om en række
ændringer af navnlig lov om forbrugerbeskyttelse ved
erhvervelse af fast ejendom m.v. har udvalget foreslået en
række ændringer af de administrative forskrifter, der
er udstedt med hjemmel i den nævnte lov.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Det foreslås, at det for sælgers fritagelse for at
hæfte for mangler ved ejendommen over for køber skal
gælde som et yderligere krav, at køberen - ud over
tilstandsrapporten - fra sælgeren skal have modtaget en
elinstallationsrapport, det vil sige en rapport om
funktionsdygtigheden og lovligheden af elinstallationerne i
ejendommens bygninger. I givet fald vil køberen som
udgangspunkt ikke over for sælgeren kunne
påberåbe sig forhold ved bygningens
elinstallationer.
Det foreslås endvidere, at køberen ikke over for
sælgeren skal kunne påberåbe sig forhold ved
bygningens vvs-installationer.
I tilknytning til de nævnte ændringer på el-
og vvs-området vil det, hvis lovforslaget vedtages,
administrativt blive fastsat, at manglende eller nedsat funktion af
samt ulovlige forhold ved el- og vvs-installationer omfattes af
ejerskifteforsikringens standarddækning.
Lovforslaget indeholder herudover forslag om ændring af
forsikringstiden. Det foreslås i den forbindelse, at
ejerskifteforsikringen altid skal dække i minimum 10 år
fra overtagelsesdagen frem for som hidtil i minimum 5 år med
mulighed for forlængelse i 10 år. Det forslås
endvidere, at ejerskifteforsikringens begyndelsestidspunkt
ændres således, at forsikringen fra tegningstidspunktet
skal dække tilbage til tidspunktet for henholdsvis
tilstandsrapportens og elinstallationsrapportens
udarbejdelse.
Med lovforslaget foreslås det endvidere præciseret
i loven, at forhold vedrørende stikledninger, herunder
kloakker, som ikke på tidspunktet for tilstandsrapportens
udarbejdelse har manifesteret sig i sådanne fejl ved
bygningen, at den bygningssagkyndige burde have gjort
anmærkning herom i rapporten, ikke omfattes af sælgers
fritagelse for mangelshæftelse.
Lovforslaget indeholder desuden en bemyndigelse af
økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler
om, at tilstandsrapporten - som led i en udbygning af den
gældende ordning - skal indeholde en række yderligere
oplysninger, herunder oplysning om restlevetiden på
bygningens tag, samt regler om, at der med tilstandsrapporten skal
udleveres en generel typebeskrivelse, der er relevant for den
bygning, som tilstandsrapporten vedrører. Økonomi- og
erhvervsministeren foreslås endvidere bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af
elinstallationsrapporten.
Herudover indeholder lovforslaget bl.a. forslag til visse
ændringer i lov om autorisation af elinstallatører
m.v. og lov om omsætning af fast ejendom. Der er først
og fremmest tale om ændringer som følge af den
foreslåede indførelse af en elinstallationsrapport som
led i huseftersynsordningen.
Der vil, hvis lovforslaget vedtages, endvidere blive
gennemført en række administrative ændringer
navnlig af ejerskifteforsikringens dækningsomfang og
vilkår.
Ud over den nævnte el- og vvs-dækning drejer det
sig bl.a. om en ny særlig fugtskadedækning, hvorefter
fugt i godkendte beboelsesrum dækkes som en primær
skade, mens skimmelsvamp dækkes som en følgeskade til
en dækningsberettigende fugtskade. I tilknytning til denne
dækning vil det endvidere blive fastsat, at den
bygningssagkyndige som led i bygningsgennemgangen skal foretage en
række konkrete fugtmålinger, hvorefter det konstaterede
fugtniveau skal angives og karaktergives i
tilstandsrapporten.
Herudover vil der bl.a. blive fastsat regler om, at
ejerskifteforsikringen skal dække forøgede
byggeudgifter (visse merudgifter ved udbedring af skader for at
leve op til nutidens bygningskrav) samt rimelige udgifter til
teknisk bistand og genhusning. Der vil endvidere blive
indført bindende afskrivningstabeller for udvalgte
bygningsdele, og der vil blive fastsat nye regler om
selvrisiko.
De forslag fra udvalget, der kan gennemføres
administrativt, vil, hvis lovforslaget vedtages, som udgangspunkt
blive gennemført således, at ændringerne kan
træde i kraft samtidig med denne lov, det vil sige den 1.
januar 2012.
For så vidt angår den administrative
gennemførelse af forslaget om en ny særlig
fugtskadedækning i kombination med den bygningssagkyndiges
foretagelse af nye fugtmålinger (og oplysning herom i
tilstandsrapporten) bemærkes, at dette forslag dog
først kan forventes gennemført ca. 2 år efter
lovens vedtagelse. Det skyldes, at der - som også
anført i udvalgets betænkning - udestår et
større teknisk udredningsarbejde bl.a. i relation til den
nærmere fastsættelse af grænseværdier for
fugt.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.