Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 2. marts 2011
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 38 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. november 2010 og var til 1.
behandling den 20. januar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og skatteministeren sendte den
22. september 2010 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del -
bilag 295 (2009-10). Lovforslaget blev samtidig med
fremsættelsen sendt i høring, for så vidt
angår en række nye bestemmelser, og ministeren sendte
den 24. november 2010 dette udkast til udvalget. Den 24. november
2010 og den 13. januar 2011 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Aktino Skatterådgivere ApS,
CPH Revision ApS,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Mentor Tax Accounting SMBA.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget bortset fra en henvendelse,
der forventes kommenteret inden 2. behandling af
lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
skatteministeren om asymmetri i beskatningen af gevinster og tab
efter EU-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 i sagen
C-470/04 til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
samråd den 2. marts 2011.
Udvalget har bedt skatteministeren om yderligere oplysninger
om praksis efter EU-Domstolens afgørelse af 7. september
2006 i sagen C-470/04 og har noteret, at skatteministeren har
tilkendegivet, at han vil følge udviklingen på
området og holde udvalget orienteret.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 35 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret,
bortset fra 4 spørgsmål, der forventes besvaret inden
2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget udtaler, at de to partier kan tilslutte sig lovforslaget
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil udtale sin
anerkendelse af, at skatteministeren hurtigt efter
Skatterådets afgørelse af 16. november 2010 fremsatte
lovforslaget, der lukkede den mulighed for omgåelse
af reglerne om udbyttebeskatning til de ultimative ejere i
skattely, der blev klarlagt ved Skatterådets
afgørelse.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder på
baggrund af den usikkerhed, der hersker vedrørende
udenlandske gennemstrømningsselskaber, at der bør
lovgives, så retstilstanden vedrørende udenlandske
gennemstrømningsholdingselskaber, således som den er
udtrykt i Landsskatterettens afgørelser SKM. 2011.57 LSR (og
SKM 2011.59. LSR) og i Skatteministeriets påstande i de for
domstolene indbragte afgørelser fra Landsskatteretten i
SKM 2010.268. LSR og SKM. 2010.729. LSR, fremgår klart
og direkte af lovgivningen.
Under udvalgsarbejdet er påvist andre huller og
problemer i lovgivningen. Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti er tilfredse med, at skatteministeren har givet tilsagn
om, at de pågældende problemer nærmere vil blive
undersøgt i Skatteministeriet, jf. skatteministerens svar
på spørgsmål 23, 25 og 31.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har med
tilfredshed konstateret, at SKAT nu har påbegyndt en
undersøgelse af danske gennemstrømningsselskaber, jf.
besvarelsen af spørgsmål 15.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
2, stk. 3, nr. 6, ændres »aktierne« til:
»aktier omfattet af § 17«.
02.
Efter § 2 indsættes:
»Omsættelige
investeringsforeningsbeviser
§ 3.
Omsættelige investeringsforeningsbeviser anses altid for
investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et
reguleret marked.«
03. I
§ 4 A, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2, 3 og
7«.«
[Manglende konsekvensændring
som følge af harmoniseringen af selskabers aktieafkast,
omsættelige investeringsforeningsbeviser omfattes i enhver
henseende af reglerne for værdipapirer optaget til handel
på et reguleret marked og manglende konsekvensændring
som følge af indsættelse af nye stk. 4-6 i
aktieavancebeskatningslovens § 4 A]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) I
det under nr. 1 foreslåede § 4 A, stk. 3, nr. 3, ændres
»og hvor udbytter fra datterselskabet« til: »og
hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet«.
[Rettelse af den foreslåede
affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr.
3]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 4
affattes således:
»4. Efter § 5 indsættes
i kapitel 1:
»Tab
§ 5 A. Tab
ved afståelse af aktier kan kun fradrages, i det omfang tabet
overstiger summen af følgende modtagne udbytter:
1) Modtagne
udbytter af de pågældende aktier, som den
skattepligtige i ejertiden har været fritaget for at medregne
ved indkomstopgørelsen.
2) Modtagne
udbytter af de pågældende aktier, hvor den
skattepligtige har opnået lempelse vedrørende
udbytteudlodninger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et
større beløb end den skat, der er betalt til den
fremmede stat. Der medregnes et beløb, der modsvarer den
forøgede lempelse.
Stk. 2. Summen af
modtagne udbytter i stk. 1 forhøjes, i det omfang den
skattepligtige af udbyttepræferenceaktier i det
pågældende selskab har modtaget tilsvarende udbytter,
som ikke allerede har reduceret tabsfradrag efter stk. 1.
Stk. 3. Selskaber, der
er skattepligtige efter § 17 eller er omfattet af § 43,
stk. 4, skal til summen af modtagne udbytter efter stk. 1 medregne
ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af
det aktietabsgivende koncernselskab og koncernselskaber, som det
aktietabsgivende koncernselskab direkte eller indirekte har
bestemmende indflydelse over, til andre koncernselskaber, som det
aktietabsgivende koncernselskab ikke har direkte eller indirekte
bestemmende indflydelse over. Ved koncernselskaber forstås
selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der er
skattepligtige efter § 7, hvis disse direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse over såvel det tilskud?sydende
som det tilskud?smodtagende selskab.«
[Det modvirkes, at
værnsreglen kan omgås, ved at udbytterne modtages
på andre aktier i samme selskab, og det sikres, at
værnet også finder anvendelse ved opgørelse af
tab efter § 43, stk. 4]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»04. § 13, stk. 3, ophæves.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 1 - definition af
omsættelige investeringsforeningsbeviser]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
5)
Efter nr. 7 indsættes som nye numre:
»05. § 25, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Stk. 1
finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor gevinst og tab
opgøres efter lagerprincippet.«
06. I
§ 28, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse,
hvis et tab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med
kapit?alindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. § 8.«
[Præcisering af, at
undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 3,
finder anvendelse i alle tilfælde, hvor lagerprincippet
benyttes,og en justering af aktieavancebeskatningslovens § 28
- nedsættelse af anskaffelsessummen ved indfrielse af
gæld]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
6) Nr. 8
affattes således:
»8. Efter § 28
indsættes:
Ȥ 28
A. Nedskrives en fordring på en kapitalejer
vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf.
selskabslovens § 33, nedsættes anskaffelsessummen
for de aktier, der er tegnet i forbindelse med stiftelsen af
fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er
nedskrevet med.
Stk. 2. Anvendes
lagerprincippet på de aktier, hvor anskaffelsessummen skal
nedsættes efter stk. 1, nedskrives aktiernes værdi
ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringen
nedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets
løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes
værdi ved indkomstårets begyndelse.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 5]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
7) Nr.
10 udgår.
[Indholdet af lovforslagets §
1, nr. 10, flyttes fra aktieavancebeskatningslovens § 33 A til
§ 43 af hensyn til lovens systematik]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
8)
Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»07. I §
43 indsættes som stk.
4:
»Stk. 4. Tab ved
skift af skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr.
1, til at være omfattet af § 9 kan fradrages i
indkomstårets nettogevinster på de samme aktier,
når aktierne er anskaffet i perioden fra den 23. april 2006
til den 22. april 2009. Skift af skattemæssig status skal ske
senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor
aktierne er anskaffet. Det opgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i
de efterfølgende indkomstår efter de principper, der
gælder for tab omfattet af § 9, stk. 4, idet tabet alene
kan fradrages i nettogevinster på de samme aktier. Det
fremførselsberettigede tab skal selvangives i
indkomståret og udgør en del af
skatteansættelsen for det pågældende
indkomstår. Tabet bortfalder, hvis aktionæren efter det
skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i samme selskab
til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabet
bortfalder, hvis aktierne efterfølgende skifter
skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at
være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaber kan ikke
opgøre tab efter 1. pkt.«
[Mindre justeringer og
præciseringer, der sikrer, at bestemmelsens indhold svarer
til det tiltænkte]
Til § 4
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
9)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dette
selskab«: », jf. dog § 10, stk. 2«.
02. I
§ 8, stk. 4, ændres
»§ 17, stk. 2,« til: »§ 5
A«.«
[Justering af fusionsskattelovens
§ 8, så det fremgår, at bestemmelsens
successionsprincip ikke finder anvendelse på det indskydende
selskabs aktier i det modtagende selskab i tilfælde, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i fusi?onsskattelovens
§ 10, stk. 2, og hvor det indskydende selskab ejer mindre end
10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab, samt
konsekvensændring som følge af ændring af
aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
10) Nr.
2 affattes således:
»2. I §
10 indsættes som stk.
2:
»Stk. 2.
Fortjeneste og tab på aktier, som det indskydende selskab
ejer i det modtagende selskab, og som ved fusionen bliver
annulleret eller bliver til egne aktier i det modtagende selskab
ved dette selskabs overtagelse af aktiver og passiver fra det
indskydende selskab, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,
hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i
det modtagende selskab.«
[Justering af den foreslåede
bestemmelse i fusionsskattelovens § 10, stk. 2, så
bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvor det
indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab ikke bliver
annulleret i forbindelse med fusionen]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
11) I
det under nr. 3 foreslåede § 12, stk. 3, 3. pkt., ændres
»jf. § 31 C« til: »jf. selskabsskattelovens
§ 31 C«.
[Rettelse af det foreslåede
3. pkt. i fusionsskattelovens § 12, stk. 3]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
12) Nr.
5 affattes således:
»5. I §
15, stk. 4, indsættes som 4. -7.
pkt.:
»Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen
af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et
modtagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det
modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
indskydende selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skal
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er
hjemmehørende. Tilsvarende beskattes udlodningen ved
annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres
af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte i det
tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1. -3. pkt. en betingelse for
anvendelsen af reglerne i kapitel 1, at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis en person
eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende
selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af 4.
eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende i EU eller i en
stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Told-
og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige
vilkår for tilladelsen.«
[Den foreslåede bestemmelse i
fusionsskattelovens § 15, stk. 4, begrænses til
selskaber og personer uden for EU og EØS]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
13)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
15 c, stk. 1, 4. pkt., ændres »5. -8.
pkt.« til: »5. -7. pkt.««
[Manglende konsekvensændring
som følge af ophævelse af fusionsskattelovens §
15 c, stk. 1, 8. pkt.]
Til § 5
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
14)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ændres
»ligningslovens § 16 B« til: »ligningslovens
§ 16 B, stk. 1«.«
[Henvisning til ligningslovens
§ 16 B ændres til en henvisning til ligningslovens
§ 16 B, stk. 1]
Til § 6
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
15) I
det under nr. 23 foreslåede § 43, stk. 6, ændres »1002
af 26. oktober 2009« til: »140 af 5. februar
2008«.
[Rettelse af forkert
henvisning]
Til § 7
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
16) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 15, stk. 2, 2.
pkt., ændres »herunder« til:
»og«.
[Sproglig
tydeliggørelse]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
17) Nr.
3 og 6 udgår.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 18 og 19]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
18) Nr.
4 affattes således:
»4. § 16 A, stk. 3, nr. 1, affattes
således:
»1) Udlodning
af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er
omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser
er opfyldt:
a) Det modtagende
selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der
likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra c.
b) Det modtagende
selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er
skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der
likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det
modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem
af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være
frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
c) Den modtagende
fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og
har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf.
§ 2.«
[Anvendelsesområdet for de
foreslåede bestemmelser begrænses til selskaber og
personer uden for EU og EØS]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
19) Nr.
7 affattes således:
»7. § 16 B, stk. 2, nr. 2, affattes
således:
»2) Ved
afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Det
afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det
afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen,
er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der
likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det
modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem
af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være
frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
c) Den
afstående fysiske person er hjemmehørende uden for
EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der
likvideres, jf. § 2.«
[Anvendelsesområdet for de
foreslåede bestemmelser begrænses til selskaber og
personer uden for EU og EØS]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
20)
Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»01. I §
16 C, stk. 5, nr. 1, ændres »1. og 2.
pkt.« til: »1. -3. pkt.«
02. I
§ 16 C, stk. 5, nr. 2,
ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 4.
pkt.«
03. I
§ 16 C, stk. 5, nr. 3,
ændres »stk. 4, 4. pkt.« til: »stk. 4, 5.
pkt.«
04. I
§ 16 C, stk. 5, nr. 4,
ændres »stk. 4, 5. pkt.« til: »stk. 4, 6.
pkt.««
[Manglende
konsekvensændringer som følge af indsættelse af
nyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 4]
Til § 8
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
21)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres
»ligningslovens § 16 B« til: »ligningslovens
§ 16 B, stk. 1«.«
[Henvisning til ligningslovens
§ 16 B ændres til en henvisning til ligningslovens
§ 16 B, stk. 1]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
22)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
2 C, stk. 4, 10. pkt., ændres »§ 17, stk.
2,« til: »§ 5 A«.«
[Manglende konsekvensændring
som følge af ændring af aktieavancebeskatningslovens
§ 17, stk. 2]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
23)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
11 B, stk. 4, nr. 3, indsættes efter 4. pkt., der
bliver 5. pkt.:
»Urealiserede kursgevinster på en renteswap
vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes
ikke, men kan fremføres ved efterfølgende
indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter
til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i
realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det
indkomstår, hvor kontrakten ophører.«
[Justering af
rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold til visse
renteswaps]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
24)
Efter nr. 13 indsættes som nye numre:
»04. I §
11 B, stk. 5, 8. pkt., ændres »stk. 4, nr. 3, 4.
-5. pkt.« til: »stk. 4, nr. 3, 5. og 6. pkt.«
05. I
§ 11 B, stk. 8, 3. pkt.,
ændres »stk. 3, 4. pkt.« til: »stk. 3, 2.
pkt.««
[Manglende konsekvensændring
som følge af ændring af selskabsskattelovens § 11
B, stk. 4, nr. 3, og manglende konsekvensændring som
følge af ændring af selskabsskattelovens § 11 B,
stk. 3, ved lov nr. 525 af 12. juni 2009]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
25)
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»06. I §
11 B, stk. 10, indsættes efter 1. pkt.:
»Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab
på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i
fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til
fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i
realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i
det indkomstår, hvor kontrakten ophører.«
[Justering af
rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold til visse
renteswaps]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
26) Nr.
15 affattes således:
»15. I § 13, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i
det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft
fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af
beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og
kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de
mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes
efter direktiv 90/435/EØF.«
[Det sikres, at der er symmetri i
beskatningen, når der i tilfælde af fradrag i udlandet
for udbytteudlodninger sker beskatning af udlodningen til et
mellemliggende selskab]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
27)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»07. I §
21, 3. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2,
6. pkt.« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2, 7.
pkt.««
[Manglende konsekvensændring
som følge af ændring af selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
28)
Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»08. § 32, stk. 5, nr. 2, 4. pkt.,
ophæves.«
[Kursgevinster og -tab på
finansielle valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af
driften, medregnes ikke i CFC-indkomsten]
Til § 14
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
29) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2. § 1,
nr. 8, og § 6, nr. 1, 2, 5 og 8, har virkning fra og med den
1. marts 2011.«
[Konsekvensændring som
følge af ikrafttrædelsen af selska?bslovens §
33]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
30)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. § 1,
nr. 02 og 04, har virkning fra og med den 1. januar
2010.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
[Virkningstidspunkt for
ændringen vedrørende definitionen af
investeringsforeningsbeviser]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
31) I
stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11, 14 og 16«
til: »§ 1, nr. 01, 03 og 1-3, og § 8, nr. 7, 8, 11,
03, 14, 16 og 08«
[Virkningstidspunkt for dele af
ændringsforslag nr. 1 og ændringsforslagene nr. 23 og
28 foreslås at være indkomstår, der
påbegyndes efter lovens ikrafttræden]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
32) Stk.
4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. § 1,
nr. 4, 5 og 7, § 4, nr. 02, og § 8, nr. 02, har virkning
for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller
senere.«
[Konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
33) Stk.
6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. § 1,
nr. 06, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10. pkt., som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 13-15 og
23, har virkning fra og med indkomståret 2010.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 5]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
34) Stk.
7, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. § 1,
nr. 9, § 4, nr. 01, 1, 2, 5-8 og 03, og § 7, nr. 4 og 7,
har virkning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages
den 24. november eller senere.«
[Konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
35) Stk.
8, der bliver stk. 9, udgår.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
36)
Efter stk. 9 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 10. §
1, nr. 07, har virkning fra og med indkomståret 2010.
Aktieavancebeskatningslovens § 5 A som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse
af tab, hvor det skattemæssige statusskifte sker inden den
24. november 2010.«
Stk. 10-15 bliver herefter stk. 11-16.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 8]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
37) Stk.
13, der bliver stk. 14, affattes således:
»Stk. 14.
§ 7, nr. 8, 9, 01, 02, 03 og 04, har virkning for
udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i
investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere.«
[Konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
38)
Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 17. §
8, nr. 06, har virkning for beskårne urealiserede
nettokurstab på renteswaps vedrørende lån med
sikkerhed i fast ejendom, der den 7. februar 2011 kan fradrages i
kursgevinster i indeværende indkomstår, jf.
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10.«
Stk. 16 bliver herefter stk. 18.
[Virkningstidspunkt for den
foreslåede bestemmelse om fremførsel af beskårne
urealiserede nettokurstab på renteswaps i
rentefradragsbegrænsningsreglerne]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ad nr. 01
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev ligningslovens § 16
B ændret således, at den hidtidige omkvalificering af
udbytteudlodninger til aktieavancebeskatning i den dagældende
ligningslovs § 16 B, stk. 3, 3. pkt., blev begrænset til
tilfælde, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17
(næringsbeskatning), jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2,
nr. 3. Ændringen skyldes den generelle harmonisering af
beskatningen af selskabers aktieafkast.
Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring
i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6. Denne
konsekvensændring foreslås med dette
ændringsforslag.
Ad nr. 02
Det foreslås, at omsættelige
investeringsforeningsbeviser defineres således, at de altid
anses for investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Forslaget indebærer, at
omsættelige investeringsforeningsbeviser i forhold til
beskatning m.v. altid omfattes af reglerne for værdipapirer,
der er optaget til handel på et reguleret marked, uanset om
de reelt er optaget til handel på et reguleret marked eller
ej.
Forslaget har kun betydning for personer, der har
omsættelige investeringsforeningsbeviser. For selskaber
sondres der allerede efter gældende regler ikke mellem
omsættelige beviser optaget til handel på et reguleret
marked og beviser, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked - samme regler gælder for begge typer.
Efter de gældende regler for personer afhænger den
skattemæssige behandling af gevinst og tab på
omsættelige beviser principielt af, om beviset er optaget til
handel på et reguleret marked eller ej. Reelt har sondringen
dog kun betydning i forhold til beviser i udloddende aktiebaserede
investeringsforeninger.
For beviser i disse investeringsforeninger, der er optaget til
handel på et reguleret marked, er gevinst skattepligtig
(aktieindkomst), mens adgangen til fradrag for tab er
kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kan fradrages i
gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked.
For beviser i disse investeringsforeninger, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, gælder
ligeledes, at gevinst er skattepligtig (aktieindkomst) - som
gevinst på et værdipapir, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked. I forhold til tab er det
specifikt fastsat, at disse omfattes af reglerne for tab på
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked. Det vil sige, at fradrag for tab er
kildeartsbegrænset, så tab kun kan fradrages i
gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked.
Det betyder, at personer, der har omsættelige beviser i
udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, ikke kan modregne
gevinst og tab på beviserne. Hvis en person i samme
indkomstår udelukkende har solgt beviser i en sådan
investeringsforening, hvor nogle er solgt med gevinst og nogle med
tab, så beskattes vedkommende af hele gevinsten i
salgsåret. Tabet kan ikke modregnes i gevinsten, men må
fremføres til et senere indkomstår, og kan så
fradrages, hvis personen får udbytter eller gevinster fra
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked.
Den manglende modregningsadgang inden for samme bevistype er
ikke hensigtsmæssig. Med forslaget indføres der en
modregningsadgang, i og med at gevinsterne ændrer karakter
fra en gevinst på et bevis, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, til en gevinst på et bevis, der
er optaget til handel på et reguleret marked.
Med forslaget genindføres det princip for definition af
omsættelige investeringsforeningsbeviser, der var
gældende indtil den 1. januar 2010. Frem til dette tidspunkt
omfattede definitionen af børsnoterede aktier m.v.
omsættelige investeringsforeningsbeviser. Begrebet
»børsnoteret« svarer i vidt omfang til det
gældende begreb »optaget til handel på et
reguleret marked«.
Provenumæssigt indebærer forslaget, at der gives
afkald på et utilsigtet merprovenu i form af en
rentefordel.
Ad nr. 03
I lovforslaget indsættes nye stk. 4-6 i
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvorved det gældende
stk. 4 bliver til stk. 7. Henvisningen i
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, til stk. 2-4 skal
derfor ændres til stk. 2, 3 og 7.
Til nr. 2
Der foreslås en rettelse af den foreslåede
affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr.
3. Betingelse nr. 3 i den såkaldte mellemholdingselskabsregel
er således opfyldt i de tilfælde, hvor
mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et udenlandsk
datterselskab, men hvor beskatningen af udbytter fra det
udenlandske datterselskab ved direkte ejerskab ikke ville skulle
nedsættes eller frafaldes efter
moder/datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. I det fremsatte lovforslag mangler
»beskatningen af«.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget nyaffattes den foreslåede
aktieavancebeskatningslovs § 5 A. I nyaffattelsen slås
de oprindelig foreslåede stk. 1 og 2 sammen til stk. 1. Der
er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig
ændring.
Samtidig foreslås det, at værnsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 5 A udvides til at gælde
tilfælde, hvor der er opstået tab på aktierne -
samtidig med at den skattepligtige har modtaget skattefrie udbytter
af udbyttepræferenceaktier i samme selskab.
Eksempel:
Et næringsskattepligtigt selskab har
(nærings)aktier i et selskab, hvori det ejer mindst 10 pct.
af kapitalen. Det ejer både A- og B-aktier, hvor A-aktierne
er udbyttepræferenceaktier. Aktierne har samme værdi
som ved købet.
Der udloddes nu 50 i udbytte på A-aktierne og intet
på B-aktierne. Der er tale om skattefrit
datterselskabsudbytte. Begge aktieklasser falder derved i
værdi med 25.
Begge aktietyper afstås. Udbyttet til A-aktierne
overstiger tabet på A-aktierne, og § 5 A afskærer
tabsfradrag fuldstændig.
Uden ændringsforslaget er der tabsfradrag på
B-aktierne, idet der ikke er modtaget (skattefrit) udbytte på
de pågældende aktier.
Dette er ikke hensigtsmæssigt. Ændringsforslaget
medfører, at udbytterne modtaget på A-aktierne
også nedbringer tabet på B-aktierne.
Endelig foreslås det, at den foreslåede
aktieavancebeskatningslovs § 5 A, stk. 3, tillige finder
anvendelse på tabsopgørelser efter
aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 4, jf. nærmere
herom under ændringsforslag nr. 7 og 8.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 1 - den ændring, hvor der
indsættes en definition af omsættelige
investeringsforeningsbeviser.
Da omsættelige investeringsforeningsbeviser defineres
som beviser, der er optaget til handel på et reguleret
marked, er den gældende regel om, at tab på
omsættelige beviser, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, behandles efter reglerne for tab på
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, overflødig.
Til nr. 5
Det foreslås præciseret, at
aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 3, dvs. undtagelsen
fra reglerne om anvendelse af aktie for aktie-metoden på
aktie- og tegningsretter, gælder i alle de situationer, hvor
den skattepligtige opgør gevinst og tab efter
lagerprincippet.
I lovforslaget er det foreslået, at
aktieavancebeskatningslovens § 28 tilpasses i forhold til de
betydelige ændringer, der er gennemført
vedrørende personers adgang til fradrag for tab på
fordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, og selskabers adgang
til fradrag for tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni
2009.
Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen ikke skal
nedsættes i tilfælde, hvor kreditor er en person, der
ikke er hovedaktionær i debitorselskabet. Derimod er
tilfælde, hvor tab på fordringen ikke er
fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14,
stk. 2, vedrørende hovedaktionærer fortsat
ifølge forslaget omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 28.
For så vidt angår tilfælde, hvor kreditor er
et selskab, er der heller ikke længere behov for, at
aktieavancebeskatningslovens § 28 skal omfatte tilfælde,
hvor kreditors aktier i debitorselskabet er datter- eller
koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B, da tab på aktierne i disse
tilfælde ikke kan fradrages, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 8.
Der er imidlertid fortsat behov for at sikre, at personer ikke
kan konvertere et tab, der ikke er fradragsberettiget efter
udenlandske regler, til et fradragsberettiget tab på aktier.
Endvidere er der behov for at sikre, at et selskabs tab på en
koncernintern fordring, der efter kursgevinstlovens § 4, stk.
2, ikke er fradragsberettiget, ikke kan konverteres til et
fradragsberettiget tab på aktier i tilfælde, hvor
aktierne falder uden for aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvor mellemholdingreglen medfører, at
datterselskabsaktierne anses for direkte ejet af moderselskabets
aktionærer, hvorefter tab på aktierne vil være
fradragsberettiget efter reglerne for
porteføljeaktier.
Det foreslås på denne baggrund, at
aktieavancebeskatningslovens § 28 alene justeres
således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis de
aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, hvorefter tab
ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 7 og 8
Lovforslaget indeholder et forslag, hvorefter selskaber
får adgang til fradrag for nettokurstabet på deres
aktier (dvs. efter nedsættelse med modtagne skattefrie
udbytter m.v.) til modregning i fremtidige gevinster på de
selv samme aktier, hvis:
1. Selskabet ejede
datterselskabsaktier ved fremsættelsen af
skattereformforslaget den 22. april 2009 og disse aktier på
daværende tidspunkt havde været ejet i mindre end 3
år. 3-års-grænsen svarer til den hidtidige
tidsgrænse for skattepligt henholdsvis fradragsret.
2.
Aktiebeholdningen efterfølgende har skiftet status fra
skattefrihed (datterselskabsaktier eller
koncernselskabsaktier) til skattepligt (porteføljeaktier).
Statusskiftet skal ske senest i det fjerde indkomstår
efter indkomståret, hvor aktierne faktisk er anskaffet.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den
foreslåede bestemmelse flyttes fra
aktieavancebeskatningslovens § 33 A (om statusskifte) til
aktieavancebeskatningslovens § 43 (diverse overgangsregler).
Dette sker af hensyn til aktieavancebeskatningslovens systematik.
Selve flytningen af bestemmelsen har ingen betydning for
bestemmelsens indhold.
Der foreslås herudover fire mindre ændringer af
den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås for det første, at ordlyden af
bestemmelsens første punktum og den foreslåede
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 3,
justeres. Den oprindelig foreslåede ordlyd kunne
misforstås således, at der ved opgørelsen af det
fradragsberettigede tab ikke skulle tages hensyn til modtagne
skattefrie udbytter m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 5
A som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 4. Det
fremgår tydeligt af bemærkningerne, at dette har
været hensigten, jf. således bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 10.
»Denne forudsætning er indsat, idet det skal
være muligt at kontrollere, i hvilket omfang
datterselskabet/koncernselskabet har udloddet udbytter til
selskabsaktionæren eller har givet tilskud til
søsterselskaber. Sådanne udbytter og tilskud
nedbringer tabet, jf. den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovs § 5 A om tab på
aktier.«
Det foreslås derfor, at ordlyden justeres. Justeringen
indebærer ingen ændringer af det påtænkte
indhold af bestemmelsen.
For det andet foreslås, at det opgjorte tab kan
fradrages i indkomstårets nettogevinster på samme
aktier. Ifølge den foreslåede ordlyd kan tabet
fradrages i »indkomstårets gevinster på samme
aktier« og ikke i indkomstårets nettogevinster på
samme aktier.
I efterfølgende indkomstår kan tabene derimod
»kun overføres til fradrag i senere indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i nettogevinster […] i et tidligere
indkomstår.«
Det betyder, at de opgjorte tab kan modregnes i
bruttogevinster, hvis de modregnes i det år, hvor
statusskiftet sker, men kun i nettogevinster, hvis modregningen
sker i efterfølgende år.
Dette har ikke været tilsigtet og giver mærkelige
resultater.
Eksempel:
Tab frem til statusskiftet opgøres til 100. Aktierne
sælges ad to omgange i året for statusskiftet.
Første salg giver et tab på 100. Andet salg giver en
gevinst på 100. Netto er der dermed ikke nogen gevinst efter
statusskiftet. Efter lovforslaget kan tabet imidlertid modregnes i
(brutto)gevinsten på 100, mens årets (brutto)tab kan
fremføres til modregning i gevinster på andre
aktier.
Hvis afståelsen var sket i et efterfølgende
år, kunne der ikke ske modregning i bruttogevinsten. Der
bør ikke være forskel på modregningsadgangen i
statusskifteåret og i efterfølgende
indkomstår.
For det tredje foreslås det, at den bestemmelse, der
oprindelig fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelsen, om, at
tabet skal selvangives i indkomståret, hvor aktierne skifter
skattemæssig status, og udgør en del af
skatteansættelsen for det pågældende
indkomstår, flyttes til selve bestemmelsen. Herved bliver der
tale om en løbende forpligtelse til at selvangive tabet.
Samtidig justeres forslaget således, at det alene er det
fremførselsberettige tab, der skal selvangives. Efter
gældende regler skal ultimosaldoen på andre
fremførselsberettigede aktietab ligeledes selvangives.
Endelig foreslås det, at det opgjorte tab bortfalder,
hvis aktionæren efter det skattemæssige statusskifte
tegner nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til
aktiernes handelsværdi. Dette forslag skal modvirke, at
tabet, der alene kan fradrages i gevinster på de samme
aktier, kunstigt omdannes til et tab, der kan fradrages i den
skattepligtige indkomst.
Eksempel:
Selskabet anvender lagerprincippet og har et tab frem til
statusskiftet på 1 mio. kr. Der er ingen
værdiændring fra statusskiftet til afståelsen,
som sker i statusskifteåret. Tabet burde derfor gå
tabt.
Aktionærerne tegner imidlertid nye aktier i selskabet
til overkurs i forhold til markedskursen. Dette medfører, at
de gamle aktier stiger i værdi, mens de nytegnede falder i
værdi med samme beløb. Ved afståelsen vil tabet
før statusskiftet, som ellers ville gå tabt, kunne
modregnes i den skabte gevinst på de gamle aktier, mens det
kunstige tab på de nytegnede akter kan modregnes i den
skattepligtige indkomst.
Til nr. 9
Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens §
10, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og
ændringsforslag nr. 10, indebærer, at
successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8 ikke finder
anvendelse på det indskydende selskabs aktier i det
modtagende selskab, hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10
pct. af kapitalen i det modtagende selskab. Det foreslås, at
denne undtagelse af de omhandlede aktier fra successionsprincippet
kommer til at fremgå af fusionsskattelovens § 8, stk. 1,
1. pkt., gennem en henvisning til § 10, stk. 2.
Beskatningen af de omhandlede aktier er nærmere
beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr.
10.
Der er dernæst tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i
den gældende § 17, stk. 2, flyttes til
aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Fusionsskattelovens §
8, stk. 4, henviser til aktieavancebeskatningslovens § 17,
stk. 2. Henvisningen skal derfor ændres til
aktieavancebeskatningslovens § 5 A.
Til nr. 10
I lovforslaget er der foreslået regler om den
skattemæssige behandling af fortjeneste og tab på
aktier, som det indskydende selskab ved en skattefri fusion ejer i
det modtagende selskab, og som ved fusionen enten bliver annulleret
eller bliver til egne aktier i det modtagende selskab ved dette
selskabs overtagelse af aktiver og passiver fra det indskydende
selskab.
De foreslåede regler fremgår af lovforslagets
§ 4, nr. 2 (der indsætter en ny bestemmelse i
fusionsskattelovens § 10, stk. 2 om annullering af det
indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab) og af
forslagets § 1, nr. 9 (der udvider statusskiftereglen i
aktieavancebeskatningslovens § 33 A til at omfatte
tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status fra
at være porteføljeaktier til at være egne
aktier).
Efter de foreslåede regler skal en fortjeneste eller et
tab, der ved fusionen konstateres på det indskydende selskabs
aktier i det modtagende selskab, medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer mindre
end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab, det vil sige,
hvis der er tale om porteføljeaktier. Omvendt skal en
fortjeneste eller et tab ikke medregnes, hvis det indskydende
selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det modtagende
selskab.
Formålet med de foreslåede regler er at forhindre,
at beskatningen af porteføljeaktier kan omgås gennem
en anvendelse af reglerne om skattefri fusion og som følge
af reglerne om skattefrihed for egne aktier.
Ved ændringsforslaget kommer det til at fremgå af
fusionsskattelovens § 10, stk. 2, at bestemmelsen - ud over at
omfatte de tilfælde, hvor det indskydende selskabs aktier i
det modtagende selskab annulleres ved fusionen - også
omfatter de tilfælde, hvor de pågældende aktier
bliver til egne aktier i det modtagende selskab ved selskabets
overtagelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver.
Forslaget til denne affattelse af § 10, stk. 2,
indebærer fortsat, at en fortjeneste eller et tab på
det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab i de
omhandlede tilfælde skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer mindre
end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at
den skattemæssige behandling af de omhandlede aktier ikke vil
følge af lovens § 8 om skattemæssig succession
for det modtagende selskab i det indskydende selskabs
anskaffelsestidspunkter og -summer for de ved fusionen modtagne
aktiver og passiver.
Når successionsreglen i fusionsskattelovens § 8
ikke finder anvendelse, skal aktierne anses for afstået af
det indskydende selskab, og beskatningen foretages med hjemmel i
aktieavancebeskatningslovens § 9, da de omhandlede aktier er
porteføljeaktier. Dette gælder, både hvor
aktierne bliver annulleret i forbindelse med fusionen, og hvor
aktierne ikke bliver annulleret, men i stedet bliver til egne
aktier i det modtagende selskab.
I det sidstnævnte tilfælde, hvor aktierne ikke
bliver annulleret i forbindelse med fusionen, men i stedet bliver
til egne aktier i det modtagende selskab, vil der som følge
af forslaget til ændringen af aktieavancebeskatningslovens
§ 33 A, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
samtidig blive udløst et statusskifte, når aktierne
fra at have været porteføljeaktier for det indskydende
selskab bliver til egne aktier for det modtagende selskab. Det
indebærer, at det indskydende selskab også i
medfør af statusskiftereglen skal anses for at have
afstået porteføljeaktierne i det modtagende selskab
ved fusionen.
Baggrunden for denne ændring af statusskiftereglen er,
at der ellers ville kunne sluttes modsætningsvist fra
bestemmelsen og dermed opstå tvivl om hjemmelen for
beskatningen i de omhandlede tilfælde.
Til nr. 11
Der foreslås en rettelse af det foreslåede 3. pkt.
i fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
Til nr. 12
Det følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at
hvis et dansk hjemmehørende selskab ophører ved
fusion med et udenlandsk selskab og såvel det indskydende som
det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved
beskatningen her i landet anses for at være transparente
enheder, finder reglerne i fusionsskattelovens kapital 1
tilsvarende anvendelse.
Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at
fortjeneste eller tab på aktier, der annulleres af et
modtagende selskab ved fusionen, ikke medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct.
eller mere af kapitalen i det indskydende selskab.
Hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af
kapitalen i det indskydende selskab (porteføljeaktier), vil
gevinst og tab skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Hvis det modtagende selskab er et
udenlandsk selskab, vil der imidlertid ikke være
begrænset skattepligt ved afståelse af aktier.
I lovforslaget er det derfor foreslået, at udlodningen
ved annullering af aktier i det indskydende selskab, der annulleres
af et modtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte,
når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det indskydende selskab, men har bestemmende
indflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dette svarer til de
tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1, litra b.
Det foreslås, at dette ikke skal gælde i de
tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende
i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og
udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende
stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 4, nr. 9, hvor fusionsskattelovens § 15
c, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
Til nr. 14
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer
hjemmehørende i udlandet begrænset skattepligtige af
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.
Henvisningen til ligningslovens § 16 B bør imidlertid
være til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet den
begrænsede skattepligt alene omfatter de
afståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger - og
ikke de afståelsessummer, der beskattes efter
aktieavancebeskatningsreglerne.
Til nr. 15
Der foreslås en rettelse af henvisningen til den
lovbekendtgørelse til kursgevinstloven, der henvises til.
Den udgave af kursgevinstlovens § 31, der skal henvises til,
er kursgevin?stlovens § 31, før den ændring af
bestemmelsen, der blev gennemført ved lov nr. 525 af 12.
juni 2009. Den relevante udgave af kursgevinstlovens § 31 er
indeholdt i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar
2008.
Til nr. 16
Der er tale om en sproglig tydeliggørelse af hensyn
til, at den øvrige del af bestemmelsen angår
frigørelse for gældsforpligtelser, der medregnes til
skyldnerens skattepligtige indkomst.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra, a, og §
16 B, stk. 2, nr. 2, litra a, nyaffattes med henholdsvis
ændringsforslag nr. 18 og 19.
Til nr. 18 og 19
Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at
udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,
hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte,
når:
a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt af
udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke
skal frafaldes eller nedsættes efter
moder/datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens
§ 2 med det selskab, der opløses.
Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B,
når aktier sælges til det udstedende selskab i det
kalenderår, hvor det udstedende selskab opløses.
I lovforslaget er det foreslået, at situation b
begrænses til tilfælde, hvor det modtagende selskab er
hjemmehørende i udlandet (dvs. skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Med
ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsen
begrænses yderligere, således at den ikke skal
gælde i de tilfælde, hvor det modtagende selskab er
hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet
eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF
eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
Endvidere foreslås det i lovforslaget, at der
indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i et
likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende
indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2,
og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette
ændringsforslag foreslås det, at dette kun
gælder, når den fysiske person er hjemmehørende
uden for EU/EØS.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser vil
finde tilsvarende anvendelse på det kontantvederlag, som
aktionærerne i det indskydende selskab måtte modtage
som vederlag i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven
(fusionsskattelovens § 9), og ved skattefrie fusioner med
modtagende selskaber, der ikke er omfattet af
fusionsskattedirektivet (fusionsskattelovens § 15, stk.
5).
Til nr. 20
Der er tale om manglende konsekvensændringer i
ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 1-4, som følge af
lovforslagets § 7, nr. 9, hvorefter der i § 16 C, stk. 4,
indsættes et nyt punktum efter 1. pkt.
Til nr. 21
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er
udenlandske selskaber (med visse undtagelser) begrænset
skattepligtige af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B. Henvisningen til ligningslovens § 16 B bør
imidlertid være til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet
den begrænsede skattepligt alene omfatter de
afståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger - og
ikke de afståelsessummer, der beskattes efter
aktieavancebeskatningsreglerne.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den
gældende § 17, stk. 2, flyttes til
aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Selska?bsskattelovens
§ 2 C, stk. 4, 10. pkt., henviser til
aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2. Henvisningen skal
derfor ændres til aktieavancebeskatningslovens § 5
A.
Til nr. 23 og 25
Efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B kan
selskaber maksimalt få fradrag for finansieringsudgifter
svarende til standardforrentning af den skattemæssige
værdi af deres aktiver. Der kan dog altid opnås fradrag
for nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr.
(2011-niveau). Sambeskattede selskaber opgør
nettofinansieringsudgifter og eventuelle fradragsbeskæringer
samlet.
I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a.
visse gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven.
Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der
er dog en enkelt undtagelse, idet beskårne kurstab på
gæld og finansielle kontrakter kan fremføres til
modregning i tilsvarende bruttogevinster i de efterfølgende
3 indkomstår. Undtagelsen er indført for at tage
højde for udsving i kurserne på finansielle
kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af
renteniveauet, og samtidig sikre, at
rentebegrænsningsreglerne ikke omgås.
En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter de
facto aftaler at bytte rentebetalinger i en aftalt periode.
Renteswaps anvendes bl.a. til afdækning af rentekursrisici,
eksempelvis hvis selskabet har et lån med variabel rente og
ønsker fast rente i stedet. I givet fald indgås en
swapaftale med f.eks. et pengeinstitut, hvor det aftales, at
pengeinstituttet betaler den variable rente, mens selskabet betaler
den faste rente.
Den aktuelle dagsværdi af en swapaftale fremkommer i
princippet, ved at de forventede resterende fremtidige betalinger i
aftalen tilbagediskonteres. Dagsværdiopgørelsen
anvendes ved værdiopgørelsen efter
lagerprincippet.
Sædvanlige renteswapaftaler vil være omfattet af
kursgevinstslovens regler om finansielle kontrakter, hvorved
swa?paftalen lagerbeskattes, jf. kursgevinstlovens § 29, og
hvorved gevinster og tab på aftalerne indgår i
beregningen af nettofinansieringsudgifterne i
rentefradragsbegrænsningsreglerne.
Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget
lave renteniveau være blevet ramt af
rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11
B, hvis de har afdækket deres risiko på et variabelt
forrentet lån i fast ejendom med en renteswap. Værdien
af swapaftalen er faldet meget, hvorved der ved lagerbeskatningen
konstateres store kurstab. Disse kurstab fortabes som nævnt
ovenfor efter 3 indkomstår.
Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede
tab og de urealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til
modregning i kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens
løbetid.
Dette opnås, ved at der kan ske fremførsel af
fradragsbeskårne urealiserede tab på en renteswapaftale
vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom til
modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i hele
kontraktens løbetid og i kursgevinster, der realiseres i
kontraktens ophørsår. Når et urealiseret tab er
modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller
ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne).
Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på
renteswaps fortsat kan fremføres til modregning i
bruttogevinster på gæld og andre finansielle kontrakter
i de første tre indkomstår efter det år, hvor
fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt,
om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen
eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade
modregning efter 3-års-reglen, og i stedet fremføre
det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i
gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår.
Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap
ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan
fremføres ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne
til modregning i urealiserede tab på den samme kontrakt i
hele kontraktens løbetid samt realiserede kurstab i
kontraktens ophørsår. Det bemærkes, at dette
alene har betydning for opgørelsen af
nettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal
således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de
lagerbeskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Reglen bevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af
nettofinansieringsudgifterne. Det sikres således, at
fradragene for de efterfølgende urealiserede tab ikke
kan blive beskåret.
Eksempel på lagerbeskatningen af en renteswap
(stærkt simplificeret og uden tilbagediskontering):
Et selskab har afdækket af 5-årigt
ejendomslån på 100 mio. kr. med variabel rente.
Afdækningen (renteswapaftalen) giver en fast rente på 5
pct. Aftalen indgås på markedsvilkår.
Markedsværdien ved indgåelsen er 0. Umiddelbart efter
aftalens indgåelse falder den variable markedsrente uventet
til 4 pct., og renten forventes herefter ikke at blive ændret
i aftalens løbetid (hvilket heller ikke sker).
Selskabet har som følge af swapaftalen hvert år
en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (1 pct. af 100), idet
selskabet betaler en rente på 5 mio. kr., mens det - uden
swapaftalen - ville have betalt en rente på 4 mio. kr. Samlet
er der ekstra renteudgifter på 5 mio. kr.
Selskabet har andre nettofinansieringsudgifter på 20,3
mio. kr. i alle 5 år. Der er ikke tilstrækkeligt med
aktiver til at begrunde yderligere fradrag.
År 1: Markedsværdien ultimo vil være -4
svarende til de forventede ekstra renteudgifter på 4 mio. kr.
i de resterende 4 år. Der vil samtidig være betalt en
ekstra renteudgifter på 1 (svarende til årets
renteforskel). Når swapaftalen lagerbeskattes, er der
således et urealiseret tab på 4 mio. kr. og en
realiseret renteudgift på 1 mio. kr.
Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens
§ 11 B medfører, at hele det urealiserede kurstab
bliver fradragsbeskåret. Dette tab kan - med
ændringsforslaget - fremføres til modregning i
urealiserede gevinster på samme kontrakt i senere
indkomstår. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages
inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.
År 2: Markedsværdien ultimo vil være -3
svarende til de forventede tab på 3 mio. kr. i de sidste 3
år, det vil sige, at selskabet opnår en urealiseret
kursgevinst på 1. Der vil samtidig være en ekstra
renteudgift på 1 mio. kr. (svarende til årets
renteforskel). Tabet fra år 1 kan fremføres til
modregning i den urealiserede kursgevinst i år 2.
Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages inden for
renteloftet på 21,3 mio. kr.
Resultatet i år 3-5 vil svare til år 2.
Provenu
De gældende regler, hvorefter fradragsbeskårne
urealiserede tab på renteswaps vedrørende lån i
fast ejendom alene kan fremføres til modregning i fremtidige
gevinster på finansielle kontrakter i de følgende 3
år, kan medføre, at tabene bortfalder, såfremt
der ikke er gevinster, som de kan modregnes i inden for
3-års-perioden. Den foreslåede ændring
medfører, at et sådant bortfald af tab ikke
længere vil kunne forekomme, hvilket som sådan
indebærer et provenutab. Det må dog lægges til
grund, at det ikke har været hensigten, at der netto skulle
ske en beskatning af en renteswap med en løbetid ud over 3
år, hvor der som udgangspunkt samlet set hverken er gevinst
eller tab over løbetiden. Ændringsforslaget
indebærer derfor, at der gives afkald på et utilsigtet
merprovenu.
Til nr. 24
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev § 11 B, stk. 3, 1.
-3. pkt., ophævet og erstattet af et nyt 1. pkt. Der blev
imidlertid ikke lavet en konsekvensændring i
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, hvor der henvises til
paragraffens stk. 3, 4. pkt.
Der foreslås en konsekvensændring i
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, således at
henvisningen bliver til stk. 3, 2. pkt.
Der foreslås ligeledes en konsekvensændring i
selska?bsskattelovens § 11 B, stk. 5.
Til nr. 26
I lovforslaget er det foreslået, at der indsættes
et ekstra punktum i selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, hvorefter udbytteudlodninger ikke er
skattefrie, i det omfang et datterselskab på et lavere
ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Udbyttet vil
dog være skattefrit, hvis en udenlandsk kildebeskatning
på et mellemliggende ejerniveau har skullet frafaldes eller
nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet.
Forslaget er en fravigelse fra udgangspunktet i
selska?bsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter
udbytter af datterselskabsaktier er skattefrie. Et dansk
moderselskab kan således som udgangspunkt skattefrit modtage
udbytter fra udlandet, når det danske moderselskab ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, og når
den udenlandske kildebeskatning skal frafaldes eller
nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoveren?skomst mellem Danmark og det
pågældende land.
Udgangspunktet er allerede fraveget, hvis det udbyttegivende
selskab har fradrag for udbytteudlodningen. I givet fald er
udbyttet kun skattefrit, hvis kildebeskatningen i udlandet
frafaldes eller nedsættes efter
moder/datterselskabsdirektivet. Denne undtagelse kan imidlertid
omgås ved at indskyde et selskab mellem det udenlandske
selskab, der har fradrag for udlodningen, og det danske selskab,
hvorved det umiddelbart udbyttegivende selskab ikke har haft
fradrag for udlodningen.
Eksempel
Et dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i et udenlandsk
mellemholdingselskab. Mellemholdingselskabet videreindskyder
kapitalen som hybrid kapital i et australsk datterselskab.
Mellemholdingselskabets hjemland anser den indskudte hybride
kapital for at være egenkapital for det australske selskab,
hvorfor betalinger vedrørende kapitalen vil være
udbytte. Hvis Australien anser den hybride kapital for at
være gæld for det australske selskab, vil betalingerne
være fradragsberettigede renter (samt evt. afdrag).
Australien vil med andre ord give fradrag for rentebetalinger, mens
Danmark - uden lovforslagets bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. - anser
videreudlodningen til det danske selskab for at være
skattefrit udbytte.
Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af
undtagelsen i lovforslaget ikke skal finde anvendelse, hvis der er
sket beskatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis
mellemholdingselskabets hjemland har værnsregler svarende den
nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk.
1, nr. 2, 3. pkt., og derfor beskatter udbyttet, eller hvis det
danske selskab beskattes af indkomsten i mellemholdingselskabet
efter selska?bsskattelovens § 32 (CFC-beskatning).
Det foreslås således, at udbyttet skal være
skattepligtigt for det danske selskab, i det omfang fradraget for
udbytteudlodningen ikke er modsvaret af en beskatning af
udbytteudlodningen til et mellemliggende selskab.
Til nr. 27
Der foreslås en konsekvensændring af
selskabsskattelovens § 21 som følge af, at der med
lovforslaget indsættes et nyt 4. pkt. i selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 28
Det foreslås, at kursgevinster og -tab på
finansielle valutaterminskontrakter omfattet af kursgevinstloven,
som tjener til sikring af driftsindkomsten i datterselskabet, ikke
anses for at være CFC-indkomst. Dette medfører, at
valutaterminskontrakter sidestilles med andre finansielle
kontrakter, der indgås til sikring af driftsindkomsten i
datterselskabet. Dette medfører, at gevinst og tab på
valutaterminskontrakter, der f.eks. indgås som sikring mod
stigende priser som følge af valutakursudsving på
datterselskabets egne varekøb, ikke anses for at være
CFC-indkomst.
Til nr. 29
I lovforslaget er det foreslået, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelsen af de foreslåede bestemmelser i §
28 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
8, og i kursgevinstlovens § 3, § 6, § 23, 1. pkt.,
og § 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, 2, 5 og 8. De
foreslåede bestemmelser og ændringer er foranlediget af
de nye regler i selskabslovens § 33 vedrørende adgangen
til at udskyde indbetalingen af en del af selskabskapitalen.
Erhvervs- og selskabsstyrelsen har nu oplyst, at disse
selska?bsretlige regler sættes i kraft af økonomi- og
erhvervsministeren den 1. marts 2011.
Det foreslås derfor, at de skatteretlige regler
tillægges virkning fra denne dato. Hermed sikres det, at de
foreslåede skatteregler, der bl.a. skal sikre, at der ikke
kan opnås dobbelt fradrag som følge af tab på
selskabets fordring på ikke indbetalt kapital, får
virkning fra det tidspunkt, hvor der selska?bsretligt bliver adgang
til at udskyde indbetalingen af en del af kapitalen.
Til nr. 30
Det foreslås, at den nye definition af omsættelige
investeringsforeningsbeviser og ophævelsen af
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, som en konsekvens
heraf skal have virkning fra og med den 1. januar 2010.
Herved sikres, at personer, der i 2010 har både gevinst
og tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser i
udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, får mulighed
for at modregne gevinst og tab.
Til nr. 31
Det foreslås, at ændringerne i
ændringsforslag nr. 1 om konsekvensrettelser i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, og § 4 A, stk.
1, i ændringsforslag nr. 23 om behandlingen af urealiserede
gevinster på renteswapaftaler i
rentefradragsbegrænsningsreglerne og i ændringsforslag
nr. 28 vedrørende CFC-beskatning af valutaterminskontrakter
har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter
lovens ikrafttræden.
Til nr. 32
Lovforslagets § 1, nr. 4, overfører de
eksisterende tabsbegrænsningsregler for selskabers
næringsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk.
2, til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Forslagets §
1, nr. 4, har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. De
ændrede henvisninger som foreslået under nr. 9 og nr.
22, foreslås derfor tilsvarende at have virkning fra
fremsættelsen af lovforslaget for at sikre kontinuitet.
Til nr. 33
Det forslås, at den foreslåede ændring af
aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 2, hvorved
værnsreglen lempes i tilfælde, hvor tab på de
erhvervede aktier ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, tillægges virkning fra og med indkomståret
2010.
Til nr. 34
Ophævelse af 8. pkt. i fusionsskattelovens § 15 c,
stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har virkning for
omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november
2010 eller senere. Det foreslås, at konsekvensændringen
som følge heraf tillægges samme
virkningstidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens §
10, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og
ændringsforslag nr. 9, indebærer, at den
skattemæssige behandling af det indskydende selskabs aktier i
det modtagende selskab ikke vil være omfattet af
successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, hvis det
indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det
modtagende selskab. Fusionsskattelovens § 10, stk. 2, skal
efter forslaget have virkning for fusioner, der vedtages den 24.
november 2010 eller senere. Det foreslås derfor, at
ændringen af fusionsskattelovens § 8, hvorved
bestemmelsen kommer til at henvise til § 10, stk. 2,
tillægges samme virkningstidspunkt.
Til nr. 35 og 36
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
flytningen af lovforslagets § 1, nr. 10, til § 1, nr. 07.
Den foreslåede bestemmelse har fortsat virkning fra og med
indkomståret 2010.
Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 5 A
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, finder tilsvarende
anvendelse ved opgørelse af tab, hvor det
skattemæssige statusskifte er sket inden den 24. november
2010.
Til nr. 37
Indsættelsen af et nyt 2. pkt. i ligningslovens §
16 C, stk. 4, jf. lovforslagets § 7, nr. 9, der giver
anledning til de foreslåede konsekvensændringer i
ligningslovens § 16 C, stk. 5, har virkning for udlodninger
fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens
indkomstår 2011 og senere. Det foreslås, at
konsekvensændringerne som følge heraf tillægges
samme virkningstidspunkt.
Til nr. 38
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse om
fremførsel af beskårne urealiserede nettokurstab
på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i
fast ejendom har virkning for nettokurstab, der den 7. februar 2011
kan fradrages i kursgevinster i indeværende indkomstår,
jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10. Den foreslåede
bestemmelse har således virkning for beskårne kurstab,
der ikke er forældet på nuværende
tidspunkt.
Torsten Schack Pedersen (V)
Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V)
Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte
Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) nfmd. Nick Hækkerup (S) John
Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S) René Skau
Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF) Niels
Helveg Petersen (RV) fmd. Frank
Aaen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 84
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren |
2 | Orientering om høring over
elementer i L 84, der ikke tidligere har været sendt i
høring |
3 | Henvendelse af 15/12-10 fra Aktino
Skatterådgivere ApS |
4 | Henvendelse af 15/12-10 fra CPH Revision
ApS |
5 | Henvendelse af 16/12-10 fra Mentor Tax
Accounting SMBA |
6 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren |
7 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
8 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
9 | 1. udkast til betænkning |
10 | Henvendelse af 4/2-11 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer |
11 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
12 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 15/12-11 fra Aktino Skatterådgivere ApS |
13 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 15/12-10 fra CPH Revision ApS |
14 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 16/12-10 fra Mentor Tax Accounting SMBA |
15 | 2. udkast til betænkning |
16 | Henvendelse af 10/2-11 fra Mentor Tax
Accounting SMBA |
17 | Henvendelse af 10/2-11 fra CPH Revision
ApS |
18 | Henvendelse af 13/2-11 fra Aktino
Skatterådgivere ApS |
19 | Supplerende ændringsforslag, fra
skatteministeren |
20 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 4/2-11 fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer |
21 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 10/2-11 fra Mentor Tax Accounting SMBA |
22 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 10/2-11 fra CPH Revision ApS |
23 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 13/2-11 fra Aktino Skatterådgivere ApS |
24 | 3. udkast til betænkning |
25 | Nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
26 | Supplerende ændringsforslag til 2.
behandling, fra skatteministeren |
27 | 4. udkast til betænkning |
28 | Henvendelse af 1/3-11 fra CPH Revision
ApS |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 84
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorfor der fremsættes et
lempelsesforslag nu, og hvor stort et provenutab der forventes som
følge af forslaget, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
2 | Spm. om en belysning af forskellen i
beskatningen i en situation, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
3 | Spm. om, hvorfor fradragsretten ikke
begrænses til tab konstateret i indkomstårene
2007-2009, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvorledes standardforrentningen
fastlægges, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. , om en personligt ejet virksomhed,
der omdannes til udenlandsk A/S, vil kunne flytte et skattepligtigt
overskud ud af Danmark til en lempeligere beskatning i det
udenlandske A/S, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. , om der sker beskatning af
gevinster/tab opstået efter fraflytningen, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om at redegøre for samspillet
mellem de i lovforslaget foreslåede regler og de af
regeringen bebudede ændringer af
iværksætterskatten, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvordan det sikres, at der ikke
mistes dansk skatteprovenu, når personligt drevne
virksomheder skattefrit omdannes til et udenlandsk selskab, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om omgåelsesmuligheder i
forbindelse med anvendelse af de såkaldte
mellemholdingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. , om ministeren vil overveje at
stille ændringsforslag, så retstilstanden
vedrørende udenlandske
gennemstrømningsholdingselskaber fremgår klart af
lovgivningen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om at bekræfte, at der er tale
om milliardbeløb, der tabes for statskassen, hvis domstolene
tiltræder Landsskatterettens afgørelser SKM. 2010.268.
LSR og SKM. 2010.729. LSR, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
12 | Spm. om at bekræfte, at hvis
domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelser i
SKM. 2011.57. LSR, men samtidig tiltræder Landsskatterettens
afgørelser i SKM 2010.268. LSR og SKM. 2010.729 LSR,
så vil det være meget let for kapitalfondsejede
selskaber m.v. at omgå reglerne for kildebeskatning af renter
og udbytte til koncernselskaber i skattelylande gennem
gennemstrømningsholdingselskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om ministeren vil stille
ændringsforslag, så retstillingen klart fremgår
af lovgivningen, således at der ikke kan opstå den i
spørgsmål 12 opstillede situation, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, i hvor mange tilfælde SKAT
har anmodet om oplysninger hos udenlandske skattemyndigheder i EU
og OECD-lande, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om, hvilke undersøgelser SKAT
har foretaget af danske gennemstrømningsholdingselskaber,
der bruges til at viderekanalisere renter og udbytte fra et
udenlandsk koncernselskab til et andet koncernselskab, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvor mange personer der har
betalt fraflytningsskat på aktier efter reglerne i ABL §
38 for fraflytning i årene 2006-2010, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvor mange personer, der har
opnået henstand med betaling af fraflytningsskat på
aktier efter reglerne i ABL § 39 for fraflytning i årene
2006-2010, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om at redegøre for, hvorledes
og i hvilket omfang SKAT kontrollerer opgørelser af
fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om at redegøre for, hvorledes
og i hvilket omfang SKAT kontrollerer opgørelser af henstand
med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39 A,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om, i hvilket omfang SKAT til brug
ved kontrollen af opgørelser af henstand med
fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39 A har
indhentet oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvilke regler der har været
gældende for selskabers tilbageholdelse af udbytteskat, hvis
dette udbytte udloddes til såkaldte mellemholdingselskaber
omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
22 | Spm. om, hvilke regler der - hvis
lovforslaget vedtages - vil blive gældende for selskabers
tilbageholdelse af udbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til
såkaldte mellemholdingselskaber omfattet af ABL § 4 A,
stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om at oplyse, om der sker
nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum efter
den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en
personlig aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et
selskab og dette selskab herefter ved et nyt kapitalindskud i et
datterselskab giver dette datterselskab mulighed for at indfri
gæld til den personlige aktionær eller andre af ham
beherskede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om at oplyse, om der sker
nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum efter
den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en
personlig aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et
selskab og dette selskab herefter ved et skattefrit koncerntilskud
omfattet af SEL § 31 D til et datterselskab giver dette
datterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige
aktionær eller andre af denne beherskede selskaber, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om at oplyse, om det ikke er mere
hensigtsmæssigt, hvis der skal opgøres
skattemæssig værdi for de pågældende
værdipapirer ultimo investors indkomstår, når der
er tale om noterede papirer, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
26 | Spm. , om depotførere og lign. ,
der til SKAT indberetter beholdninger af aktier og
investeringsbeviser og lign. efter reglerne i skattekontrollovens
§ 10, ikke oplyser, om det pågældende papir er
omfattet af ABL § 19, og således beskattes på en
anden måde end øvrige aktier og
investeringsforeningsbeviser, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
27 | Spm. , om man kan omgå reglerne om
valg af realisationsprincip og lagerprincip for selskabers
beskatning af unoterede porteføjleaktier ved at placere
unoterede porteføljeaktier i to forskellige sambeskattede
selskaber, der har valgt at bruge henholdsvis
realisationsprincippet og lagerprincippet, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
28 | Spm. , om et selskab, der har valgt at
bruge realisationsprincippet på unoterede
porteføljeaktier, i tilfælde af urealiserede kurstab
kan realisere og dermed skattemæssigt fratrække et
sådant kurstab ved en koncernintern overdragelse til et andet
sambeskattet koncernselskab, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
29 | Spm. om, hvordan det harmonerer, at der i
et vist omfang tages højde for tab, der er opstået
efter fraflytningen, mens der ikke sker beskatning af gevinst, der
er opstået efter fraflytningen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
30 | Spm. om fradrag for kursfaldet i
fraflytterskatten, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. om at illustrere, hvordan effekten af
lovforslagets § 7, nr. 1 (ændring af LL § 15, stk.
2, 2. pkt.) er, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra
samrådet den 2. marts 2011, jf. L 84 -
samrådsspørgsmål A, til skatteministeren |
33 | Spm. om, hvilke muligheder Danmark har for
at ændre reglerne, så der også efter
EF-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 så vidt
muligt sikres symmetri i beskatningen, til skatteministeren |
34 | Spm. om at redegøre for eventuelle
omgåelsesmuligheder i forbindelse med køb og salg af
aktier efter fraflytning i henhold til retstilstanden efter
EF-Domstolens dom af 7. september 2006 i sagen C-470/04, til
skatteministeren |
35 | Spm. om at oversende oplysninger om
praksis efter EF-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 i
sagen C-470/04, til skatteministeren |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 84
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om, hvilke initiativer
ministeren overvejer som følge af EF-Domstolens
afgørelse af 7. september 2006 i sagen C-470/04, til
skatteministeren |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 10, 15, 23, 25 og 31 og
skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren overveje at stille et ændringsforslag,
så retstilstanden vedrørende udenlandske
gennemstrømningsholdingselskaber således som den er
udtrykt i Landsskatterettens afgørelser SKM2011. 57. LSR (og
SKM2011. 59. LSR) og i Skatteministeriets påstande i de
indbragte afgørelser fra Landsskatteretten i SKM2010. 268.
LSR og SKM2010. 729. LSR, fremgår klart og direkte af
lovgivningen?
Svar:
Det er min opfattelse, at retstilstanden allerede
fremgår tilstrækkeligt klart og direkte af den
gældende lovgivning, hvilket Landsskatteretten også har
tilkendegivet, jf. gengivelsen af den seneste afgørelse
nedenfor.
Det fremgår således af lovteksten, at den
begrænsede skattepligt for udbytter og renter alene
bortfalder, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes
efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis
rente-/royaltydirektivet eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er
hjemmehørende.
Hverken direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
afskærer Danmark fra at beskatte betalingen, hvis det
modtagende selskab ikke kan anses for »beneficial
owner« (retmæssig ejer) af betalingen. Den
begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2
opretholdes således, når det modtagende selskab ikke er
beneficial owner, idet beskatningen ikke skal frafaldes eller
nedsættes efter direktiverne eller
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Landsskatteretten har indtil videre afsagt tre kendelser. De
er alle afgjort på baggrund af en konkret vurdering af, om
modtageren er beneficial owner af udbyttet henholdsvis
renten.
Jeg kan oplyse, at Landsskatteretten i sin seneste
afgørelse (SKM2011. 57. LSR) har stadfæstet SKATs
afgørelse. Det fremgår bl.a. af afgørelsen,
at:
»[…]
Ifølge den dagældende selskabsskattelovs §
2, stk. 1, litra d, er selskaber m.v., der har hjemsted i udlandet,
som udgangspunkt begrænset skattepligtige af renter fra
kilder her i landet vedrørende gæld til udenlandske
juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B
(kontrolleret gæld). Skattepligten omfatter ikke renter, hvis
beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter
direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af
renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige medlemsstater, eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende
selskab m.v. er hjemmehørende.
[…]
Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
(bekendtgørelse nr. 92 af 25/6 1997) artikel 11 kan renter,
der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til
en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kun
beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den
»retmæssige ejer« af renterne (»beneficial
owner«). Efter overenskomstens artikel 26 kan indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan
person, ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre
beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne
overenskomst.
I relation til begrebet »beneficial owner« er i
2003 kommentarerne til modeloverenskomsten, artikel 11, punkt 8,
nævnt følgende:
[…]
Videre er i punkt 8.1 nævnt følgende:
[…]
Begrebet »beneficial owner« er ikke kendt fra
dansk ret, men er kendt fra bl.a. common law retstraditioner. Der
kan således ikke uden videre sættes lighedstegn mellem
indholdet af dette begreb og det i dansk ret anvendte udtryk
»rette indkomstmodtager«. Ved fortolkning af begrebet
»beneficial owner« må indgå et hensyn til
en harmoniseret fortolkning af begrebet, jf. kommentarerne i
relation hertil. Ved vurderingen må der herefter ud over den
juridiske ejendomsret tillige indgå andre vurderinger, f.eks.
i relation til økonomisk ejendomsret m.v.
Ifølge rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF)
er det efter artikel 1 en betingelse for bortfald af kildeskat
på renter m.v., at det selskab i en anden medlemsstat, der
modtager renter m.v., er den »retmæssige ejer«
(»beneficial owner«). Betalingerne skal være til
eget brug. Dette gælder kun, hvis det betalende selskab og
det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet (25
pct. ejerskab).
I nærværende sag kan […] hverken i relation
til dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller i relation til
direktivet, anses for »beneficial owner«.
[…]«
Landskatteretten er - som det ses - enig med Skatteministeriet
i, at der er hjemmel i de danske skatteregler til at kræve
kildebeskatning, hvis den retmæssige ejer (beneficial owner)
ikke er omfattet af direktivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Når Landskatteretten i de tidligere kendelser (SKM2010.
268. LSR og SKM 2010.729. LSR) ændrede SKATs
afgørelser skyldes det, at den konkret vurderede, at den
umiddelbare modtager af udbyttet henholdsvis renterne var
beneficial owner af betalingen - og der derfor ikke var skattepligt
efter selskabsskattelovens § 2. Skatteministeriet er ikke enig
i denne vurdering og har derfor indbragt afgørelserne for
domstolene.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes give en redegørelse for, hvilke
undersøgelser SKAT har foretaget af danske
gennemstrømningsholdingselskaber, der bruges til at
viderekanalisere renter og udbytte fra et udenlandsk koncernselskab
til et andet koncernselskab, og i hvilket omfang, der er
videresendt oplysninger herom til udenlandske skattemyndigheder i
EU/EØS og OECD-lande.
Svar:
Jeg har ved flere lejligheder oplyst udvalget om, at SKAT med
afsæt i sin indsatsplan for 2011 har iværksat et
landsdækkende kontrolprojekt vedrørende danske
gennemstrømningsselskaber.
SKAT vil for det første undersøge, om
udenlandske indgående udbytter opfylder betingelserne for at
være skattefrie for de danske
gennemstrømningsselskaber.
For det andet undersøges det, om pengene er kanaliseret
videre til udenlandske koncernforbundne selskaber. Det kan
være direkte i form af udbytte eller via en omkvalificering
f.eks. til renter. I sådanne situationer kan der blive tale
om at pålægge kildeskat.
Sagerne er komplicerede og tidskrævende, da der typisk
skal indhentes oplysninger fra en række udenlandske selskaber
og fra myndighederne i disse lande. Desuden er der tale om et
lovområde, hvor der endnu er sparsomt med retspraksis.
I projektet indgår selskaber, som har selvangivet at
have modtaget udbytte større end 10 mio. kr. fra udlandet,
og selskaber, der har angivet at have udloddet 10 mio. kr. eller
mere til udlandet.
Derudover indgår de selskaber, som er registreret med
branchekoden gennemløbsholdingselskaber, uanset
størrelsen af ind- og udgående udbyttestrømme i
disse selskaber.
Medio juni forventer SKAT at have dannet sig et overblik over
selskaber, hvori der forekommer gennemstrømning af udbytte
mv., samt over igangsatte -, henlagte - og planlagte sager.
Hvis SKAT i forbindelse med undersøgelsen bliver
opmærksom på forhold, der kan være relevante for
udenlandske skattemyndigheder, vil SKAT give oplysningerne videre i
overensstemmelse med indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og
øvrige bistandsaftaler.
Forud for og uafhængigt af projektet har SKAT allerede i
et begrænset antal sager i kapitalfondsprojektet konstateret
gennemstrømning via danske holdingselskaber, dvs.
tilfælde, hvor pengene kommer fra udlandet og er videresendt
til udlandet. Dette har resulteret i et pålæg om
indeholdelse af kildeskat, da SKAT har anset den retmæssige
ejer for at være hjemmehørende i et land, som ikke har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Sagerne er
påklaget til Landsskatteretten.
Med hensyn til informationsudveksling med udlandet har SKAT
oplyst, at det i perioden 2007-2010 har sendt spontane oplysninger
om danske gennemstrømningsselskaber i 11 sager til
udenlandske skattemyndigheder, jf. således besvarelsen af
alm. del spørgsmål 581, 2009/10. Heraf blev der sendt
oplysninger til Rusland i 5 sager, til Ukraine i 3 sager samt til
Israel, Letland og Ungarn i hver 1 sag.
Spørgsmål 23:
Ministeren anmodes om at oplyse, om der sker nedsættelse
af den skattemæssige anskaffelsessum efter den
foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig
aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et selskab, og
dette selskab herefter ved et nyt kapitalindskud i et datterselskab
giver dette datterselskab mulighed for at indfri gæld til den
personlige aktionær eller andre af ham beherskede
selskaber.
Svar:
Det stillede spørgsmål angår
anvendelsesområdet for den foreslåede nye affattelse af
ABL § 28. I mit svar på spørgsmål 9
tilkendegav jeg, at jeg vil stille et ændringsforslag til 2.
behandlingen (L84-bilag 11) vedrørende ABL § 28, der
skal sikre, at det direkte fremgår, at tilfælde, hvor
de aktier, der erhverves i forbindelse med et kapitalindskud og
indfrielse af gæld, ikke beskattes efter reglerne for
koncern- eller datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, fortsat er
omfattet af bestemmelsen.
Jeg tillader mig således at besvare det stillede
spørgsmål med udgangspunkt i de ændringer af
bestemmelsen, der følger af ændringsforslaget.
Hvorvidt den skattemæssige anskaffelsessum
nedsættes efter ABL § 28, beror for det første
på, om et eventuelt tab på den indfriede fordring ville
være fradragsberettiget for kreditor, jf. § 28, stk. 2.
For det andet vil bestemmelsen i henhold til
ændringsforslaget til 2. behandlingen ikke finde anvendelse,
hvis de aktier, der erhverves i forbindelse med kapitalindskuddet,
beskattes efter reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier. I
disse tilfælde kan tab på aktierne ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ABL §
8.
Kun hvis kreditor ikke ville kunne fradrage et tab på
fordringen, og det samtidig er muligt at konvertere dette tab til
et fradragsberettiget tab på aktier, er der behov for at
nedsætte anskaffelsessummen efter ABL § 28.
Kreditor i forhold den situation, der skitseres i
spørgsmålet, er henholdsvis 1) en personlig
aktionær og 2) selskaber, der beherskes af denne
aktionær.
Ad 1) Er kreditor for fordringen en personlig aktionær,
vil adgangen til fradrag for tab på fordringen afhænge
af, om kreditor er hovedaktionær i debitorselskabet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, idet fradrag for tab
på fordringen i givet fald vil være afskåret
efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2.
En aktionær anses som hovedaktionær, hvis han ejer
eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har
ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end
50 pct. af stemmeværdien. I den forbindelse medregnes bl.a.
aktier, der tilhører eller har tilhørt selskaber
m.v., hvorover personen har haft en bestemmende indflydelse.
Bestemmende indflydelse vil som udgangspunkt foreligge ved en
ejerandel på mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller ved
rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet.
I forhold til det skitserede eksempel vil udgangspunktet
herefter være, at kreditor ikke er hovedaktionær i
forhold til debitorselskabet. Da fradrag for tab på
fordringen herefter ikke vil være afskåret efter
kursgevinstlovens § 14, stk. 2, skal anskaffelsessummen ikke
nedsættes, jf. ABL § 28, stk. 2.
Hvis kreditor imidlertid er hovedaktionær i forhold til
debitorselskabet, f.eks. fordi han inden for de seneste 5 år
har opfyldt kriterierne efter ABL § 4, skal anskaffelsessummen
for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med
kapitalindskuddet, nedsættes, jf. ABL § 28, stk. 1, nr.
2, forudsat at kreditor (den personlige aktionær) ejer mere
end 50 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i det selskab (moderselskabet), der har foretaget
kapitalindskuddet i debitor.
Beskattes de aktier, der erhverves i forbindelse med
kapitalindskuddet, efter reglerne for datter- eller
koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B,
indebærer ovennævnte ændringsforslag til 2.
behandlingen dog, at anskaffelsessummen alligevel ikke skal
nedsættes, da tab på aktierne i denne situation ikke
kan fradrages, jf. ABL § 8.
Ad 2) Hvis kreditor er et selskab, der beherskes af den
personlige aktionær, vil tab på fordringen ikke
være fradragsberettiget, hvis der er tale om en koncernintern
fordring. Det vil være tilfældet, hvis den personlige
aktionær ved fordringens erhvervelse eller på noget
senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i såvel kreditor- som debitorselskabet, jf. KGL
§ 4, stk. 2.
Hvis datterselskabet (debitor) og kreditorselskabet herefter
er koncernforbundne, nedsættes anskaffelsessummen for de
aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, idet
det er forudsat, at det selskab, der foretager kapitalindskuddet, i
henhold til KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. ABL § 28, stk. 1, nr. 4.
Tilsvarende ovenfor under pkt. 1, indebærer
ovennævnte ændringsforslag til 2. behandlingen dog, at
anskaffelsessummen ikke skal nedsættes, hvis aktierne
erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet beskattes efter
reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier, jf. ABL
§§ 4 A og 4 B, og tab på aktierne herefter ikke kan
fradrages, jf. ABL § 8.
Den ændring af ABL § 28, der indgår i
lovforslaget, er direkte afledt af de ændringer af
beskatningen af selskabers gevinst og tab på aktier, der er
gennemført med lov nr. 525 af 12. juni 2009. Hvorvidt der
herudover kan være behov for at ændre bestemmelsen, har
ligget udenfor rammerne af dette lovforslag.
Det stillede spørgsmål giver imidlertid anledning
til at overveje, om bestemmelsen udgør et
tilstrækkeligt værn, eksempelvis når der som i
det skitserede eksempel er tale om tilfælde, hvor kreditor
ikke ejer aktierne i debitorselskabet direkte. Jeg har derfor bedt
mine embedsmænd om at se på dette
spørgsmål.
Spørgsmål 25:
Efter reglen i ABL § 23, stk. 7 gælder der fra 2010
et lagerprincip for aktier og investeringsbeviser omfattet af ABL
§ 19, men således at ultimoværdien opgøres
ud fra investeringsselskabets regnskabsårsafslutningsdato og
ikke ud fra investors afslutningsdato for indkomståret. Dette
betyder, at personer og selskaber, der har
kalenderårsindkomstår ved investeringer i selskaber,
der har regnskabsår 1. juli, skal medtage værdien 30.
juni, i stedet for 31. december. Dette forekommer ikke
særligt hensigtsmæssigt, særligt ikke, hvor en
person foretager investeringen under virksomhedsordningen.
Depotfører vil typisk meddele kursen på de
pågældende værdipapirer ultimo året.
På denne baggrund anmodes ministeren om at oplyse, om det
ikke er mere hensigtsmæssigt, hvis der skal opgøres
skattemæssig værdi for de pågældende
værdipapirer ultimo investors indkomstår, når der
er tale om noterede papirer.
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at reglerne for
beskatning af investeringsforeningsbeviser, omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke er berørt af
det fremsatte lovforslag.
Lagerprincippet for aktier og investeringsforeningsbeviser,
der er udstedt af et investeringsselskab, blev indført ved
lov nr. 407 af 1. juni 2005 og har været gældende siden
2005. Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab skal
opgøres på grundlag af værdierne primo og ultimo
i det enkelte år, og gevinst og tab skal således
medregnes i indkomstopgørelsen, selv om den skattepligtige
ikke har solgt papirerne. Gevinst og tab på aktier og
investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et
investeringsselskab, opgøres på grundlag af
værdierne ved udløbet af investeringsselskabets
regnskabsår og ikke på grundlag af værdierne ved
udløbet af den skattepligtiges regnskabsår.
Når opgørelsen er baseret på
investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte
skattepligtiges indkomstår, hænger det sammen med
principperne for værdiansættelsen. Primo- og
ultimoværdien opgøres som en markedskurs, der knytter
sig til den indre værdi, idet værdien dog mindst kan
udgøre tilbagekøbsværdien. Hvis alle
investeringsselskaber, omfattet af aktieavancebeskatnings-lovens
§ 19, udarbejdede løbende formueopgørelser for
hver dag i året, ville dette kunne fungere med en
lageropgørelse baseret på den enkelte skattepligtiges
indkomstår, men dette er ikke altid tilfældet. Det er
derfor ikke anset for hensigtsmæssigt at basere sig på
den skattepligtiges indkomstår, da det ville kunne stille den
skattepligtige i en situation, hvor den pågældende
reelt ikke ville kunne fremskaffe en korrekt primo- eller
ultimoværdi.
Der er således en god grund til, at reglerne er, som de
er.
Jeg er dog klar over, at i forhold til papirer, der er optaget
til handel på et reguleret marked, vil depotførers
indberetning ikke nødvendigvis svare til den værdi,
som skatteyderen skal anvende ved indkomstopgørelsen, da
depotfører indberetter værdien den 31. december og
ikke værdien ved udløbet af investeringsselskabets
regnskabsår. En ændring som foreslået vil dog
indebære, at der vil være en forskel i beskatning
afhængig af, om beviset er optaget til handel på et
reguleret marked eller ej.
Der er derfor tale om en afvejning mellem flere forskellige
hensyn. Jeg har dog bedt mine embedsmænd overveje, om
regelsættet kan gøres bedre.
Spørgsmål 31:
I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål
23 og 24 m.fl. anmodes ministeren om at illustrere, hvordan
effekten af lovforslagets § 7, nr. 1 (ændring af LL
§ 15, stk. 2, 2. pkt.) er i følgende eksempel:
Holdingselskabet H ejer fuldt ud ejendomsselskabet E, der har
oparbejdet en underbalance under krisen, og derfor har en
gæld til en bank på 10 mio. kr. H hæfter ikke for
denne gæld. Banken er E's hovedkreditor.
1. Hvis banken
eftergiver E ½ af gælden, altså 5 mio. kr., vil
E's skattemæssigt fremførbare underskud blive
beskåret med 5 mio. kr. efter reglerne i LL § 15, stk.
2.
2. Hvis derimod
banken tilbyder H at overdrage bankens fordring på E til
aktuel kursværdi på 5 mio. kr. H erhverver herefter
fordringen på E, nom. 10 mio. kr., for 5 mio. kr., og
herefter konverterer H fordringen til aktiekapital nom. 5 mio. kr.
til kurs 200, uden skattemæssig konsekvens, da E ikke er
omfattet af underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2
af den nominelle eftergivelse af gæld på 5 mio. kr., og
H skal ikke beskattes af nogen kursgevinst m.v., og H's
skattemæssige anskaffelsessum for de nytegnede aktier ved
konverteringen er 5 mio. kr.
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at den foreslåede
ændring af ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., skal
sikre samspillet mellem reglerne om skattefrit udbytte henholdsvis
tilskud i koncernforhold og reglerne om
underskudsbegrænsning. Forslaget vedrører alene
tilfælde, hvor gælden nedsættes til et
beløb lavere end værdien for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen, og hvor den herved
opnåede gevinst har karakter af skattefrit udbytte eller
tilskud.
Med forslaget klargøres det, at der ikke
indtræder underskudsbegrænsning, hvis
nedsættelsen af gælden omfattes af reglerne om
skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.
2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf.
selskabsskattelovens § 31 D. Herved sikres det, at gevinsten
ved gældseftergivelsen ikke indirekte beskattes som
følge af underskudsbegrænsning i skyldnerselskabet.
Denne mekanisme svarer til tilfælde, hvor gevinsten ved
eftergivelsen ikke er skattepligtig efter kursgevinstlovens §
8.
For så vidt angår scenariet beskrevet i 1. pkt.,
kan det bekræftes, at gældseftergivelsen vil
udløse underskudsbegrænsning i ejendomsselskabet E.
Bankens eftergivelse af E's gæld vil være skattefri
efter kursgevinstlovens § 24, da der er tale om en samlet
ordning. Samtidig vil eftergivelsen efter ligningslovens § 15,
stk. 2, 1. pkt., medføre begrænsning af E's underskud
til fremførsel. Da eftergivelsen ikke har karakter hverken
af skattefrit udbytte eller skattefrit tilskud, har de
foreslåede ændringer ingen betydning for den beskrevne
situation.
Mht. situationen beskrevet under 2. pkt. bemærkes, at
reglerne om underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15
også omfatter tilfælde, hvor gælden konverteres
helt eller delvist til aktier. Underskuddet nedsættes i disse
tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede
fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings
kursværdi på tidspunktet for konverteringen.
Konverteringen af gælden vil således som
udgangspunkt udløse underskudsbegrænsning med 5 mio.
kr. Dette beløb nedsættes imidlertid efter
ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., i det omfang
skyldnerselskabet ikke er skattepligtig af gevinst på
gælden efter kursgevinstlovens § 8. Skattefriheden efter
denne bestemmelse vedrører eftergivelse af gæld ned
til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen. Se også forslaget til
ændringen af kursgevinstlovens §§ 8 og 24, jf.
lovforslagets § 6, nr. 3 og 7.
I forhold til den beskrevne situation nedsættes
gælden fra 10 mio. kr. til 5 mio. kr. svarende til den
aktuelle værdi af gælden for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen. Denne gevinst er
skattefri efter kursgevinstlovens § 8, og der vil herefter
ikke blive tale om underskudsbegrænsning, jf.
kursgevinstlovens § 15, stk. 2, 3. pkt.
Da beskatningen herefter ikke beror på reglen i
ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., får den
foreslåede ændring ingen betydning i den beskrevne
situation.
Scenarierne beskrevet i spørgsmålet
berøres altså ikke af de ændringer, der
indgår i det fremsatte forslag. Spørgsmålet og
ikke mindst svaret herpå giver ikke desto mindre anledning
til at overveje, om der er behov for yderligere justeringer af
reglerne om underskudsbegrænsning, hvilket jeg gerne vil
være med til at se på i forbindelse med de politiske
drøftelser af handlingsplanen for de multinationale
selskaber.