Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, forbedret kontrol og udvidet modregningsadgang ved udbetaling af børnefamilieydelse)

§ 1

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, § 2 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, § 1 i lov nr. 624 af 11. juni 2010 og § 3 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter nr. 5 som nye numre:

»6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses, og

7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen efter 3. pkt., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 50 pct. af ydelsen, og efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 75 pct. af ydelsen.«

2. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Kommunerne kan indhente nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7, til brug for administration af børne- og ungeydelsen.«

3. I § 11, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »offentlige krav«: », bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse, jf. § 7.«

4. I § 13 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samt dokumentation og beregning af perioden med bopæl og beskæftigelse i Danmark i henhold til § 2, nr. 7.«

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009, som ændret ved § 25 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 429 af 28. april 2010 og § 3 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 11, § 9, § 10 c, stk. 8, § 11, stk. 2, § 22 a, stk. 2, § 24 a, § 24 b, stk. 2 og § 26, stk. 2, ændres: »Velfærdsministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«, og i § 26, stk. 1, ændres: »velfærdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren«.

2. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Herudover er det en betingelse for ret til ydelser efter denne lov, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligt over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år i Danmark inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

Stk. 2. Hvis kravet i stk. 1, ikke er opfyldt, udbetales følgende forholdsmæssige andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt:

1) Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen.

2) Efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 50 pct. af ydelsen.

3) Efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 75 pct. af ydelsen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samt dokumentation og beregning af perioder med bopæl og beskæftigelse i Danmark i henhold til stk. 1 og 2.«

3. I § 10 a, stk. 2, indsættes efter: »§ 5, stk. 1«: », § 5 a«.

4. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunerne kan indhente nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7, til brug for administrationen af denne lov.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov nr. 624 af 11. juni 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 7, affattes således:

»7. I § 2, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 6.« til: »§ 57 a, stk. 6,«.«

2. § 1, nr. 8, ophæves.

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 4, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning fra den 1. januar 2012. § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2 og 3, finder dog ikke anvendelse på en allerede erhvervet ret til henholdsvis børne- og ungeydelse og børnetilskud, der eksisterer den 1. januar 2012, så længe retten bevares uden afbrydelse. Skatteministeren kan i samråd med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for dokumentation af bopæl og beskæftigelse vedrørende udbetalinger af børne- og ungeydelse samt børnetilskud, som udbetales den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, og § 2, nr. 1 og 4, har virkning fra den 1. januar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har den 8. november indgået aftale om finansloven for 2011.

Følgende elementer fra finanslovsaftalen for 2011 indgår i dette lovforslag:

»Optjening af ret til børnefamilieydelse og børnetilskud via bopæl

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud skal have en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse.

Forligspartierne er derfor enige om at indføre et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, således at ydelsesmodtageren skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i to år inden for de seneste 10 år for at få fuld ydelse.

Ændringen betyder, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl eller beskæftigelse i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter to års bopæl eller arbejde i Danmark vil der således være optjent ret til fuld ydelse.

Indførelsen af optjeningsprincippet vil træde i kraft hurtigst muligt.«

»Bedre kontrol med udbetaling af børnefamilieydelse mv. til udlændinge

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at styrke kommunernes kontrol med udbetalinger af børnefamilieydelse og børnetilskud til udlændinge gennem et forbedret datagrundlag til de kommunale sagsbehandlere og udvidet modregningsadgang i skyldig børnefamilieydelse.

Kommunerne skal have et klart lovgrundlag til at indhente indkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregistre. Herudover skal eIndkomstregistret udbygges med en advis-ordning, så det vil være muligt for den kommunale sagsbehandler at abonnere på en kendt personkreds og automatisk få besked, når der er ændringer i indkomst- eller ansættelsesforhold. Endvidere udvides adgangen til at modregne restancer i børnefamilieydelsen til også at omfatte eksisterende skyldig børnefamilieydelse.

Initiativerne vurderes at reducere uberettigede udbetalinger af børnefamilieydelse og børnetilskud med ca. 5 mio. kr.«

2. Lovforslaget formål og baggrund

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne lægger vægt på, at modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud skal have en reel tilknytning til Danmark for at opnå fuld ydelse. Samtidigt er der enighed om at styrke kommunernes kontrol med udbetalinger af børnefamilieydelse og børnetilskud til udlændinge.

Lovforslagets formål er at udmønte aftalerne.

3. Gældende ret

3.1. Børnefamilieydelse

Fra og med 2011 ændrer børnefamilieydelsen betegnelse til børne- og ungeydelsen.

Børnefamilieydelsen er differentieret efter fire aldersgrupper og udgør i 2011 følgende beløb:

For børn fra 0-14 år udbetales børneydelsen kvartalsvis, mens ungeydelsen til de 15-17-årige udbetales månedsvis.

Baby-, småbørns- og børneydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født, og sidste gang indtil det fyldte 15. år.

Som en betingelse for at få udbetalt den månedsbaserede ungeydelse er de 15-17-årige forpligtet til at følge en uddannelsesplan. Ungeydelsen udbetales som udgangspunkt til barnets mor, men kan i visse tilfælde udbetales til bl.a. faderen eller barnet selv.

Der er fra 2011 lagt et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kan modtage. Loftet udgør 35.000 kr. For at sikre en gradvis tilpasning til den lavere samlede ydelse for familier er der indført overgangregler i perioden 2011-2019.

Børne- og ungeydelsen er omfattet af EF-forordning 883/04 om social sikring. Det indebærer, at EU-borgere i dag er berettigede til at modtage fuld børnefamilieydelse, når de er omfattet af dansk arbejdsmarkedsmarkedslovgivning, dvs. når de er fysiske arbejdstagere i Danmark. Dette gælder også selv om barnet ikke faktisk opholder sig her i landet.

En EU-borger er som udgangspunkt berettiget til at modtage børnefamilieydelse fra første arbejdsdag i landet. Efter praksis stilles dog krav om, at en lønmodtager skal være beskæftiget i minimum 9 timer om ugen. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder et tilsvarende krav om en ugentlig beskæftigelse på minimum 18,5 time.

Det er normalt, at der forekommer en ansøgningsprocedure af en vis længde, idet der bl.a. skal udveksles oplysninger med myndighederne i det andet EU-land. Ydelsen udbetales med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet, hvor betingelserne var opfyldt, dvs. fra den dag, hvor EU-borgeren havde sin første arbejdsdag.

Udbetalingen af ydelsen ophører den dag, EU-borgeren ikke længere arbejder i Danmark, eller senest når barnet fylder 18 år.

Hvis EU-borgeren, som er arbejdstager i Danmark, har en beskæftiget ægtefælle i sit hjemland inden for EU/EØS-området, skal Danmark alene udbetale forskellen mellem det beløb, ægtefællen har krav på fra sit hjemland, og den danske ydelse.

For udlændinge, der kommer fra et tredjeland uden for EU/EØS-området, gælder, at de skal have forældremyndigheden over barnet, være fuldt skattepligtige til Danmark, og at barnet rent faktisk skal opholde sig her i landet.

3.2. Børnetilskud

Børnetilskudslovens ydelser er faste sociale ydelser, der i særlige tilfælde kan ydes til børn under 18 år. Ydelserne udbetales ved siden af børnefamilieydelsen.

Der findes tre slags generelle børnetilskud:

- Ordinært børnetilskud, som ydes til børn af enlige forsørgere og til forældre, der begge modtager folkepension eller førtidspension. Satsen for det ordinære børnetilskud er i 2010 på 1.217 kr. pr. kvartal for hvert barn under 18 år.

- Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig. Der ydes kun ét ekstra børnetilskud, uanset antallet af børn. Satsen for ekstra børnetilskud er i 2010 på 1.239 kr. pr. kvartal, uanset antallet af børn.

- Særligt børnetilskud, som bl.a. ydes til børn, hvor den ene eller begge forældre er døde, eller når faderskabet ikke er fastslået, og hvis en eller begge forældre modtager folkepension eller førtidspension. Det særlige børnetilskud er i 2010 på 3.108 kr. pr. kvartal pr. barn plus et tillæg på 402 kr. pr. kvartal.

Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grupper, flerbørnstilskud, adoptionstilskud og et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.

Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene og udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet. Børnetilskud udbetales som hovedregel til moderen.

Retten til f.eks. ordinært børnetilskud (til enlige forsørgere) er efter gældende regler betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene har haft fast bopæl i Danmark i mindst 1 år. For særligt børnetilskud kræves bopæl mindst i 3 år. Disse betingelser fraviges i henhold til EU-retten. EU-borgere, som tager bopæl i Danmark, er straks fra tilflytningen ligestillet med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.

I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor om børnefamilieydelse.

4. Lovforslagets enkelte elementer

4.1. Optjeningsprincippet

Det foreslås, at der indføres et optjeningsprincip for at sikre, at modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud skal have en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse.

Optjeningsprincippet indebærer, at man som minimum skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at modtage fuld børnefamilieydelse eller børnetilskud.

Det foreslås, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl eller beskæftigelse i Danmark, 50 pct. efter et år og 75 pct. efter halvandet års bopæl eller beskæftigelse. Efter to års bopæl eller beskæftigelse i Danmark vil der således være optjent ret til fuld ydelse.

Som følge af EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de har bopæl eller tager arbejde her i landet. Optjeningsprincippet gælder alle, herunder danske og EU/EØS-borgere.

Eksempel 1: En familiefar til et barn på 1 år, som er EU/EØS-borger, tager arbejde i Danmark og vil være berettiget til 4.248 kr./kvartal i fuld børnefamilieydelse, forudsat han opfylder 2-årskravet.

Nedenstående skema illustrerer, hvad han vil være berettiget til ud fra en arbejdsperiode på 2 år inden for de seneste 10 år fra første arbejdsdag i Danmark.

Som loven er indrettet i dag, udbetales ydelsen som hovedregel til barnets mor. Dette vil fortsat være udgangspunktet. Udbetalingen sker dog til faderen, hvis han er den første berettigede modtager i familien.

Eksempel 2: Den samme far fra eksempel 1 er ydelsesmodtager, fordi han tager arbejde i Danmark. Flytter han senere hertil med sin hustru og barn, vil ydelsen derimod blive udbetalt til barnets mor. Beløbsmæssigt vil familien dog stadig få udbetalt børnefamilieydelse på baggrund af faderens optjeningsperiode.

Optjente rettigheder til at modtage børnefamilieydelse fra Danmark er personlige og kan derfor ikke overdrages mellem personer. Når begge forældre opholder sig i Danmark, er det dog tilstrækkeligt til at opnå fuld børnefamilieydelse, at den ene af forældrene har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark af mindst 2 års varighed inden for de seneste 10 år.

Skatteministeren er i dag bemyndiget til dels at fastsætte nærmere regler om lovens administration og dels til at fastsætte regler, hvorved der i overensstemmelse med internationale regler gøres undtagelser fra bestemmelserne i loven. Sådanne undtagelser skal bl.a. sikre, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser, og at ingen modtager en fuld børnefamilieydelse fra Danmark og samtidig en tilsvarende ydelse fra et andet land.

Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1026 af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v. og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelsen.

Af samme hensyn foreslås det at give skatteministeren en yderligere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af perioden med bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det vil gøre det muligt for skatteministeren at fastsætte regler, der i videst muligt omfang sikrer en automatisk systemmæssig beregning af den børnefamilieydelse, som en ydelsesmodtager er berettiget til, herunder i henhold til EF-forordning 883/04. Det er i den forbindelse forudsat, at reglerne for beskæftigelsesperioden fastsættes med udgangspunkt i den gældende praksis om, at man som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal være beskæftiget i minimum 9 timer om ugen, og som selvstændigt erhvervsdrivende minimum18,5 time om ugen.

Bemyndigelsesbestemmelsen sikrer en fleksibel regulering af beregningen af optjeningsperioden.

Tilsvarende foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i forhold til udbetaling af børnetilskud.

Med forslaget ændres der ikke på udbetalings- og administrationsreglerne i øvrigt.

4.2. Adgang til eIndkomstregistret

Det foreslås, at kommunerne gives et klart lovgrundlag til at indhente indkomstoplysninger i indkomstregistret med henblik på at give de kommunale sagsbehandlere et bedre datagrundlag. I dag fremgår det ikke direkte af børnefamilieydelsesloven eller lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

4.3. Advis-ordning

Det foreslås at udbygge eIndkomstregistret med en advis-ordning, så det vil være muligt for den kommunale sagsbehandler at abonnere på en kendt personkreds og automatisk få besked, når der er ændringer i indkomst- eller ansættelsesforhold. I henhold til lov om et indkomstregister § 7, stk. 1, kan kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang til indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

En advis-ordning vil desuden have relevans for de dele af den offentlige administration, som har ydelser eller andre forhold, som er indkomstafhængige eller er betinget af ansættelsesforhold. Det kan foruden børnefamilieydelsen og børnetilskud f.eks. være boligsikring og økonomisk fripladsordning.

Adgangen til advis-ordningen har ingen særskilt hjemmel i loven, idet den kreds af brugere, som kan anvende advis-ordningen, svarer til de brugere, der allerede i dag har adgang til at anvende oplysninger fra eIndkomstregistret til kontrol vedrørende andre familieydelser. Udviklingen af ordningen kræver væsentlige systemændringer, jf. også nedenfor om de administrative konsekvenser for det offentlige. De systemmæssige ændringer forventes at kunne gennemføres, så ordningen kan anvendes fra den 1. juli 2011.

4.4. Udvidet modregningsadgang

Det foreslås at udvide modregningsadgangen til også at omfatte eksisterende skyldig børnefamilieydelse. Efter gældende regler vil en udenlandsk arbejdstager, som uberettiget har modtaget børnefamilieydelse i forbindelse med et tidligere arbejdsophold i Danmark, under et nyt arbejdsophold have ret til at modtage børnefamilieydelse, selv om der består et tilbagebetalingskrav vedrørende tidligere modtaget ydelse. Denne mulighed fjernes med forslaget.

Forslaget vil samtidig aktivere andre landes forpligtelse til at indeholde danske krav om tilbagebetaling.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes forslaget at medføre en mindreudgift i størrelsesordenen 25-30 mio. kr. årligt målt i varig virkning. I 2011 skønnes en mindreudgift på ca. 2,5 mio. kr.

De økonomiske virkninger af de foreslåede ændringer vedrører indførelse af et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, hjemmel til at indhente eIndkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregister og endelig adgang til at modregne restancer i børnefamilieydelsen.

Optjeningsprincippet for børnefamilieydelse og børnetilskud skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en mindreudgift i størrelsesordenen 20-25 mio. kr. årligt. Da forslaget først har virkning fra den 1. januar 2012, er der ingen udgiftsvirkning i 2011. Da ændringen kun ved­rører familier, der søger om børnefamilieydelse eller børnetilskud efter den 1. januar 2012, og da optjeningsprincippet løber over en 2-årig periode, vil der først være fuld udgiftsvirkning fra og med 2014. I 2012 skønnes en mindreudgift på ca. 15 mio. kr. og i 2013 en mindreudgift på ca. 20 mio. kr.

Forslaget om at indhente eIndkomstoplysninger og advis-ordningen skønnes at medføre en mindreudgift i størrelsesordenen 5 mio. kr. i form af reduktion af udbetalinger til udlændinge, der ikke længere er beskæftiget eller opholder sig i Danmark. Da forslaget har virkning fra den 1. juli 2011, skønnes mindreudgiften i 2011 til ca. 2½ mio. kr.

Adgangen til at modregne restancer fra skyldig børnefamilieydelse vurderes at have begrænset udgiftsvirkning.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Den nye ordning om udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud til udenlandske EU-borgere er bygget op om et bopælskriterium i Danmark. Beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark sidestilles med bopæl i Danmark, dvs. at personer, der bor i et andet EU-land, optjener ret, når de arbejder her. Dette betyder, at systemerne for udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud skal hente oplysninger fra flere systemer, herunder P-data og eIndkomst. Ændringerne skønnes at medføre udviklingsomkostninger på samlet 23 mio. kr. til systemtilretninger.

Herudover er der årlige driftsomkostninger på 1,8 mio. kr. Ordningen kan træde i kraft den 1. januar 2012.

Skatteministeriet vurderer, at udviklingsomkostninger til advis-ordningen vil koste 5 mio. kr., mens de årlige driftsomkostninger hertil skønnes at udgøre 0,4 mio. kr.

Omkostningerne til systemtilretninger til en udvidet modregningsadgang vurderes at være 0,2 mio. kr.

Der vil være begrænsede administrative konsekvenser for kommunernes sagsbehandling vedrørende de sager, hvor optjeningsperioden skal opgøres. Til gengæld vil de systemmæssige ændringer gøre det lettere for kommunerne at dokumentere, hvornår betingelserne for opnåelse af retten til henholdsvis børnefamilieydelse og børnetilskud er til stede.

Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for de borgere, der bliver omfattet af optjeningsperioden. Der er tale om et begrænset antal borgere.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Børnefamilieydelse og børnetilskud er ydelser, der er omfattet af koordineringsreglerne i EF-forordning 883/2004 om social sikring, jf. art. 3.

Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser og afgrænsningen af den personkreds, der kan være berettiget til ydelser.

Ved udformningen af de nationale sociale sikringsordninger skal medlemsstaterne opfylde EUF-Traktatens regler om fri bevægelighed for arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende m.v.

Med lovforslaget indføres der et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud. Optjeningsprincippet indebærer, at man skal have haft bopæl i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at modtage fuld ydelse. Det foreslås, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter 2 års bopæl i Danmark vil der være optjent ret til fuld ydelse.

Som følge af forordningen ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de tager arbejde her i landet.

Ved opstilling af et bopælskrav er der tale om indirekte forskelsbehandling, idet kravet oftest vil ramme ikke-danske EU-statsborgere. Kravet er derfor uforeneligt med bl.a. EUF- Traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed, medmindre det kan begrundes i såkaldt tvingende almene hensyn og opfylder proportionalitetskravet.

Det hensyn, der ligger bag det foreslåede bopælskrav, er at sikre, at de pågældende modtagere har fået en faktisk tilknytning til det danske samfund, før fuld børnefamilieydelse og børnetilskud kan opnås. EU-Domstolen har i en række sager om unionsborgeres adgang til sociale ydelser anerkendt, at en medlemsstat kan stille krav om, at den pågældende har en vis tilknytning til staten som betingelse for at kunne opnå den pågældende sociale ydelse.

Derudover skal bopælskravet opfylde proportionalitetsprincippet. Heri ligger, at kravet skal være egnet og nødvendigt for at tilgodese hensynet til at sikre den pågældendes faktiske tilknytning til det danske samfund. Et bopælskrav på 2 år som dokumentation for den faktiske tilknytning til det danske samfund, og hvorefter ydelsen optjenes halvårligt, må anses for at opfylde dette hensyn.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget til et nyt nr. 7 indføres et optjeningsprincip som en yderligere betingelse for at være berettiget til børnefamilieydelse. Herefter skal man have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at være berettiget til fuld børnefamilieydelse.

Det foreslås, at optjeningsprincippet indrettes således, at det ikke er muligt for forældre at sammenlægge optjeningsperioder. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at begge forældre har optjent ret til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Èn af forældrene skal opfylde 2 års-kravet inden for de seneste 10 år, for at familien er berettiget til den fulde ydelse.

Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børnefamilieydelse, vil det afgørende for udbetalingsniveauet være den af forældrene, der har arbejdet eller boet i Danmark i den længste periode.

I henhold til EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret til dansk børnefamilieydelse, når de tager arbejde her i landet. Optjeningsprincippet er ens for alle, idet egne borgere såvel som udenlandske arbejdstagere bliver omfattet heraf.

Selv om 2-årskravet ikke er opfyldt inden for de seneste 10 år, foreslås det, at ydelsen udbetales forholdsmæssigt de første 2 år, under hensyn til hvor længe ydelsesmodtageren har haft bopæl eller arbejdet her i landet. Har man været her mindre end 2 år inden for de seneste 10 år, afhænger ydelsesniveauet således af, hvor længe ydelsesmodtageren har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Har ydelsesmodtageren boet eller arbejdet i Danmark i 2 år eller mere, er vedkommende berettiget til fuld ydelse.

Der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl eller beskæftigelse i Danmark, 50 pct. efter et år og 75 pct. efter 1½ år. Ved mindre end 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark opnås ikke ret til nogen ydelse.

Bortset fra den nye betingelse, der er bygget op om optjeningsprincippet, ændres der ikke på udbetalingsreglerne i øvrigt.

Det foreslåede nr. 6 er indsat af lovtekniske grunde, jf. bemærkningerne til § 3.

Til nr. 2

Det foreslås at skabe en udtrykkelig lovhjemmel for kommunerne til at indhente indkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregister, så kommunerne kan få adgang til de data, som er nødvendige for kommunernes administration af børnefamilieydelsen.

Med hjemmel i lov om et indkomstregister § 7 udbygges eIndkomstregistret endvidere med en advis-ordning, så det vil være muligt for kommunale sagsbehandlere at abonnere på en kendt personkreds og automatisk få besked, når der er ændringer i indkomst- eller ansættelsesforhold.

I denne lovs § 1, nr. 2 og 3 henvises til børne- og ungeydelsen (i stedet for børnefamilieydelsen), da børnefamilieydelsesloven ændrer titel til børne- og ungeydelsesloven med lov nr. 624 om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love (ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.) af 11. juni 2010. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Til nr. 3

Det foreslås at udvide modregningsadgangen i børnefamilieydelsen til også at omfatte eksisterende skyldig børnefamilieydelse. Efter gældende regler vil en udenlandsk arbejdstager, som uberettiget har modtaget børnefamilieydelse i forbindelse med et tidligere arbejdsophold i Danmark, under et nyt arbejdsophold have ret til at modtage børnefamilieydelse, selv om der består et tilbagebetalingskrav vedrørende tidligere modtaget ydelse. I sådanne tilfælde vil det med forslaget være muligt at modregne.

Hvad angår anvendelsen af begrebet »børne- og ungeydelse« henvises til bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af perioden med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af 7. april 2009, hvor lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag blev overført til Beskæftigelsesministeriet. Det er således beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler i henhold til de bemyndigelsesbestemmelser, der fremgår af loven.

Til nr. 2

I forhold til forslaget om indførelse af optjeningsperioden for børnetilskud henvises til de særlige bemærkninger til § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at retten til f.eks. ordinært børnetilskud (til enlige forsørgere) efter gældende regler er betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene har haft fast bopæl i Danmark i 1 år. For særligt børnetilskud kræves bopæl i 3 år. Disse betingelser fraviges i henhold til EU-retten. EU-borgere, som tager bopæl i Danmark, er straks fra tilflytningen ligestillet med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.

Indførelsen af optjeningsprincippet skal være opfyldt samtidig med det allerede gældende krav om bopæl i Danmark. Dette har betydning for borgere, som ikke er omfattet af EU-reglerne om social sikring, som derved skal opfylde bopælskravet, der åbner for retten til børnetilskud samtidig med optjeningsprincippet efter dette lovforslag. For borgere, der flytter til Danmark fra et EU-land eller bor i et EU-land, men arbejder i Danmark, vil det alene være optjeningsprincippet efter dette lovforslag, der regulerer retten til børnetilskud.

Det foreslås at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning, optjening i relation til bopæl og beskæftigelse samt udbetaling af ydelserne.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelse af optjeningsprincippet. Optjeningsprincippet er således også gældende i forhold til retten til flerbørnstilskud efter lovens § 10 a.

Til nr. 4

Det foreslås at skabe en udtrykkelig lovhjemmel for kommunerne til at indhente indkomstoplysninger i indkomstregistret, så kommunerne kan få adgang til de data, som er nødvendige for kommunernes administration af reglerne om børnetilskud.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en lovteknisk korrektion, som følge af lov nr. 624 af 11. juni 2010, der træder i kraft den 1. januar 2011, og som indsætter en ny bestemmelse i børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 6. Bestemmelsen ophæves med dette forslag og indsættes i stedet uændret som § 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Til § 4

Til stk. 1

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Til stk. 2

Det forslås, at optjeningsprincippet - som foreslået med et nyt § 2, nr. 7 - for børnefamilieydelse og børnetilskud har virkning fra den 1. januar 2012. Først på dette tidspunkt forventes de nødvendige systemtilretninger at være gennemført.

Der foreslås en overgangsregel, således at optjeningsprincippet ikke finder anvendelse på en allerede erhvervet ret til børne- og ungeydelse samt børnetilskud, der eksisterer den 1. januar 2012, så længe retten bevares uden afbrydelse.

Samtidig foreslås det, at skatteministeren i samråd med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af bopæl og beskæftigelse vedrørende perioden før 1. januar 2012 for udbetalinger af børne- og ungeydelse samt børnetilskud, som første gang udbetales den 1. januar 2012 eller senere.

Overgangsreglerne illustreres nedenfor i forhold til børnefamilieydelsen. Virkningen vil være tilsvarende i forhold til børnetilskud.

Bopæl uden afbrydelse fra før den 1. januar 2012

Alle, der har bopæl eller er arbejdstagere i Danmark den 1. januar 2012, og som faktisk modtager børne- og ungeydelse, vil fortsat være berettiget til at modtage ydelse på samme vilkår som hidtil. Se eksempel a.

Tilbagevenden til Danmark

Personer, som tidligere har haft fast bopæl eller arbejde i Danmark, og som efter den 1. januar 2012 flytter til eller tager arbejde i Danmark, er underlagt optjeningsprincippets regler og skal derfor have en bopæls- eller arbejdsperiode i Danmark inden for de seneste 10 år på minimum et halvt år for at været berettiget til 25 pct. af den fulde ydelse, et år for at være berettiget til 50 pct. af den fulde ydelse, halvandet år for at være berettiget til 75 pct. og to år for at være berettiget til hele ydelsen. Perioder, der kan dokumenteres tilbage til tiden fra før den 1. januar 2012, medregnes også. Se eksempel b og c.

Første gang bopæl/arbejde efter den 1. januar 2012

Personer, der efter den 1. januar 2012 flytter eller tager arbejde i Danmark, og som ikke inden for de seneste 10 år har boet eller arbejdet i landet, vil ikke være fuldt ydelsesberettiget, før de i mindst 2 år har haft bopæl eller arbejde i Danmark inden for en periode på 10 år.

Børn der fødes efter den 1. januar 2012

For børn, der fødes den 1. januar 2012 eller senere, udbetales børne- og ungeydelse under hensyn til optjeningsprincippets regler. Får man udbetalt børne- og ungeydelse til sit første barn den 1. januar 2012, vil der således kun kunne udbetales fuld børneydelse for dette barn, hvis en af forældrene opfylder optjeningsskravet. Se eksempel d og e.

Eksempel a

En person har den 1. januar 2012 bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Personen har haft bopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Personen har til og med udgangen af 2011 modtaget fuld ydelse efter gældende regler. Efter den 1. januar 2012 vil personen fortsat være berettiget til fuld ydelse, såfremt personen fortløbende og uden afbrydelse har bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Eksempel b

Hvis personen fra eksempel a den 1. februar 2012 flytter til et andet land i en periode, således at retten til børnefamilieydelse bortfalder, og derefter flytter tilbage til Danmark, gælder optjeningsprincippet. Da personen har haft bopæl i Danmark 1 år inden for de seneste 10 år, vil personen være berettiget til 50 pct. af den fulde sats.

Eksempel c

En person har haft bopæl i Danmark i perioden 2008-2010. I årene 2011-2014 har vedkommende ikke bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Den 1. januar 2015 bosætter personen sig atter i Danmark. Personen vil være berettiget til fuld børnefamilieydelse fra 2015, fordi vedkommende i 10-årsperioden 2005-2014 har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år.

Eksempel d

En person har den 1. januar 2012 bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Personen har haft bopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Personen har ingen børn og har derfor ikke modtaget nogen ydelse. Den 1. februar 2012 får personen et barn. Da personen har haft bopæl i 1 år inden for de seneste 10 år, vil personen ved barnets fødsel være berettiget til 50 pct. af den fulde sats. Da personen ikke har været ydelsesmodtager den 1. januar 2012, er vedkommende ikke berettiget til fuld ydelse.

Eksempel e

En person har den 1. januar 2012 bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Personen har haft bopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Personen har ét barn. Den 1. februar 2012 får personen endnu et barn. For det barn, der er født før den 1. januar 2012, opretholdes ret til fuld ydelse, jf. også eksempel a. For det barn, der bliver født efter den 1. januar 2012, udbetales ved barnets fødsel 50 pct. af den fulde ydelse, jf. eksempel d.

Til stk. 3

Forslaget om at give kommunale sagsbehandlere adgang til indkomstoplysninger fra Skatteministeriets indkomstregister og forslaget om at indføre modregningsadgang for skyldig børne- og ungeydelse foreslås tillagt virkning fra den 1. januar 2011. Modregningsadgangen omfatter også skyldige krav, der er opstået før den 1. januar 2011.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov