Fremsat den 17. november 2010 af
skatteministeren (Troel Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
forskellige andre love
(Indberetning af indtægter fra
sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag,
ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 547 af 26. maj 2010
og senest ved § 2 i lov nr. 725 af 26. juni 2010,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 8 S indsættes:
Ȥ 8
T. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter,
røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir,
skrå eller snus, der er ydet som led i et
ansættelsesforhold, eller som er afholdt til
repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke
vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til
detailhandlen.«
2. I
§ 15 O, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis der sker indberetning af
lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er
bundfradraget det beløb, der indberettes efter
§ 11 G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det
indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau) finder
1. pkt. anvendelse.«
3. I
§ 15 O, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver 6. pkt., ændres »1. -3. pkt.« til:
»1. -5. pkt.«
4. I
§ 15 O, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver 7. pkt., ændres »1. pkt.« til:
»1. -3. pkt.«
5. § 16, stk. 9, 13. pkt.,
affattes således:
»2. -11. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en
bopælspligt i relation til helårsboligen og er
lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage
helårsboligen til sin personlige ejendom.«
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 725 af 26. juni
2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse
af en erhvervsejendom, der efter § § 6 A, 6 C
eller 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1.
Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i
det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er
genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste
opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som
erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis
fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for
afståelsen af erhvervsejendommen. I stedet for at medregne
fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige dog vælge at
udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny
ejendom eller en ombygning, tilbygning eller nybygning efter
reglerne i §§ 6 A eller 6 C.«
2. § 13, 2. pkt., affattes
således:
»Såfremt der som følge af den
nye opgørelse opgjort efter de gældende regler
på afståelsestidspunktet konstateres en skattepligtig
fortjeneste, medregnes denne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det år, hvori retten til det
yderligere vederlag erhverves.«
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl. a. ved
§ 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, § 3 i lov
nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni
2009 og senest ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010,
foretages følgende ændringer:
1. § 62, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»I det omfang overskydende skat modsvares af
beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen
godtgørelse efter 1. pkt. Betalt rente af indbetalinger
efter § 59 tilbagebetales, i det omfang indbetalingen
modsvares af overskydende skat. Ved flere indbetalinger efter
§ 59 anses de seneste indbetalinger i størst
muligt omfang at modsvares af overskydende skat.«
2. § 62 C, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
3.
Efter § 66 indsættes:
Ȥ 67
A. Fristen efter forældelseslovens § 3,
stk. 1, er 5 år for krav omfattet
§§ 65-65D.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 9 i
lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 527 af
17. juni 2008, § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009,
§ 6 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 10 i lov
nr. 1278 af 16. december 2009, § 3 i lov nr. 474 af 7.
maj 2010 og senest ved § 12 i lov nr. 724 af 26. juni
2010 foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes
således:
»3)
Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i
medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal
foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A,
stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og
§ 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3,
nr. 1-4.«
2. I
§ 9 A, stk. 1,
ændres »eller § 10 B« til: »,
§ 10 B eller § 11 G«.
3. I
§ 9 A, stk. 3,
ændres »eller § 10 B« til: »,
§ 10 B eller § 11 G«.
4.
Efter § 11 F indsættes:
Ȥ 11
G. En virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig
forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, skal
til told- og skatteforvaltningen indberette de lejeindtægter,
som den skattepligtige har opnået ved udlejning af
fritidsboligen gennem virksomheden det foregående
kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger
til identifikation af virksomheden og fritidsboligen.
Stk. 2.
Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1,
kan efter aftale med den skattepligtige foretage indberetning af de
oplysninger, som er omfattet af indberetningen efter stk. 1.
Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i
§ 9 A, stk. 1.
Stk. 3. Den, der
har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en
virksomhed efter stk. 1, skal give virksomheden oplysning om
identifikation af fritidsboligen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 1 og om identifikation af
fritidsboligen efter stk. 3. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om registrering af virksomheder som
nævnt i stk. 2.«
§ 5
I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Opkrævning via én skattekonto), som ændret
ved § 7 i lov nr. 1338 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 1, nr. 9, ændres:
»6)
ligningslovens § 17 E,
7)
pensionsafkastbeskatningsloven,
8)
pensionsbeskatningsloven,
9) lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,
10) love om
stempelafgift (stempelafgiftsloven),
11) lov om
tinglysning (tinglysningsafgiftsloven),
12) lov om
spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),
13) lov om afgift
af gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
14) lov om lokale
totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),
15) lov om afgift
efter brændstofforbrug for visse personbiler
(brændstofforbrugsafgiftsloven),
16) lov om afgift
af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),
17) lov om
vægtafgift af motorkøretøjer
(vægtafgiftsloven),
18)
registreringsafgiftsloven,
19)
bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer (under
miljøbeskyttelsesloven),
20)
bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse
af dæk (under miljøbeskyttelsesloven) og
21) bøder,
gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser,
fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår
i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra eller
til en fysisk person.«
til:
»6)
pensionsafkastbeskatningsloven,
7)
pensionsbeskatningsloven,
8) lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,
9) love om
stempelafgift (stempelafgiftsloven),
10) lov om
tinglysning (tinglysningsafgiftsloven),
11) lov om
spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),
12) lov om afgift
af gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
13) lov om lokale
totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),
14) lov om afgift
efter brændstofforbrug for visse personbiler
(brændstofforbrugsafgiftsloven),
15) lov om afgift
af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),
16) lov om
vægtafgift af motorkøretøjer
(vægtafgiftsloven),
17)
registreringsafgiftsloven,
18) lov om
registrering af køretøjer,
19)
bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse
af dæk (under miljøbeskyttelsesloven),
20) bøder,
gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser,
fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår
i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven, registreringsafgiftsloven og lov om
registrering af køretøjer fra eller til en fysisk
person.««
2. § 18, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
§ 6
I lov nr. 527 af 17. juni 2008 om ændring
af forskellige skattelove (modernisering af skatteadministrationen)
foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 8, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 31. december 2010.
Stk. 2.
§ 8 T i lov om påligning af indkomstskat til staten
(ligningsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2011
eller senere.
Stk. 3.
§ 15 O, stk. 1, i lov om påligning af
indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2-4, har virkning fra indkomståret
2011.
Stk. 4.
§ 16, stk. 9, i lov om påligning af
indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne
lovs 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2010.
Stk. 5.
§ 62, stk. 2, i kildeskatteloven som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 1, har virkning for indbetalinger af
forskudsskat for indkomståret 2010 og senere
indkomstår.
Stk. 6. § 7,
stk. 1, nr. 3, i skattekontrolloven som affattet ved denne
lovs § 4, nr. 1, har virkning for indberetninger
vedrørende januar 2011 eller senere. § 9 A,
stk. 1 og 3, og § 11 G som affattet ved denne lovs
§ 4, nr. 2 - 4, har virkning fra den 1. januar 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | | | | | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets enkelte
elementer | | 2.1. | Indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med
forhøjet bundfradrag | | | 2.1.1. | Højere
bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger, der omfattes af
indberetningsordningen - ligningslovens § 15
O | | | | 2.1.1.1. | Gældende
ret | | | | 2.1.1.2. | Lovforslaget | | | 2.1.2. | Obligatorisk
indberetning af indtægter fra udlejning af sommerhuse gennem
udlejningsbureau | | | | 2.1.2.1. | Gældende
ret | | | | 2.1.2.2. | Lovforslaget | | 2.2. | Afskaffelse af
fradrag for tobaksudgifter | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Lovforslaget | | 2.3. | Genanbringelse af
fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v. | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Lovforslaget | | 2.4. | Tilbagebetaling af
dag-til-dag rente | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Lovforslaget | | 2.5. | Forenkling af
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én
skattekonto | | | 2.5.1. | Gældende
ret | | | 2.5.2. | Lovforslaget | | 2.6. | Indberetningshjemmel
for arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag | | | 2.6.1. | Gældende
ret | | | 2.6.2. | Lovforslaget | | 2.7. | Ændret
beskatning af fri helårsbolig med bopælspligt for
ansatte med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform | | | 2.7.1. | Gældende
ret | | | 2.7.2. | Lovforslaget | | 2.8. | Ændring af
forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D | | | 2.8.1. | Gældende
ret | | | 2.8.2. | Lovforslaget | 3. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | 4. | Administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 7. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 8. | Miljømæssige konsekvenser | 9. | Forholdet til
EU-retten | 10. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 11. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget indeholder følgende
ændringer:
-
Gennemførelse af en obligatorisk indberetning for
indtægter ved sommerhusudlejning gennem bureau kombineret med
en forhøjelse af bundgrænsen for disse
sommerhusudlejere.
- Afskaffelse af
virksomhedens fradragsret for tobaksudgifter.
- Beskatning af
skattepligtig fortjeneste, der er genanbragt i ejendom, der
eksproprieres m.v.
- Tilbagebetaling
af dag-til-dag rente.
- Forenkling af
ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto.
- Indførelse
af indberetningshjemmel i skattekontrolloven om indberetning af
arbejdsmarkedsbidrag vedr. arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag.
- Ændring af
regler for ansatte direktører og medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,
der får stillet en helårsbolig til rådighed af
deres arbejdsgiver, og som ifølge anden lovgivning er
omfattet af og opfylder en pligt til at bebo
helårsboligen.
- Ændring af
forældelsesbestemmelser, således at krav
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D først
forældes efter 5 år.
2. Lovforslagets enkelte
elementer
2.1. Indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med
forhøjet bundfradrag
2.1.1. Højere
bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger der omfattes af
indberetningsordningen - ligningslovens § 15 O
2.1.1.1. Gældende ret
Indkomst ved udlejning af fritidsboliger skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4. Der
sondres mellem, om fritidsboligen udelukkende anvendes til
udlejning, eller om fritidsboligen anvendes til udlejning en del af
året.
Hvis en fritidsbolig udelukkende anvendes til
udlejning, skal der opgøres et ejendomsregnskab på
tilsvarende vis som for andre udlejningsejendomme. Udlejes en
fritidsbolig med inventar, kan udlejeren skattemæssigt
fradrage udgifter til vedligeholdelse heraf. Der kan også
foretages skattemæssige afskrivninger på inventaret
efter reglerne herom i afskrivningsloven. Der kan ikke foretages
skattemæssige afskrivninger på selve fritidsboligen.
Beskatningen af indkomsten sker som personlig indkomst.
Hvis en fritidsbolig anvendes til udlejning en
del af året, kan udlejeren gøre brug af to forskellige
metoder til at opgøre den skattepligtige indkomst
vedrørende indkomst fra udlejningen.
Udlejeren af en fritidsbolig, der udlejes en del
af året, kan enten anvende den skematiske
opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O,
stk. 1, eller den regnskabsmæssige
opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O,
stk. 2.
Før indførelsen af den
nuværende skematiske ordning kunne ejere af fritidsboliger,
som blev udlejet en del af året, men ellers blev benyttet af
ejeren, foretage fradrag i forbindelse med udlejningen. Dette skete
efter en anvisning fra Ligningsrådet. Fradraget kunne enten
opgøres som 40 pct. af lejeindtægten eller
opgøres regnskabsmæssigt. Den nuværende
skematiske opgørelsesmetode blev lovfæstet i
ligningslovens § 15 O, stk. 1, ved lov nr. 423 af
25. juni 1993, hvor der samtidig blev indført et bundfradrag
på 7.000 kr.
Denne grænse er ved lov nr. 547 af 26. maj
2010 forhøjet til 10.000 kr. (2010-niveau).
Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens
§ 20. Vælger ejeren at anvende den skematiske
opgørelsesmetode, kan der således ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et
bundfradrag på 10.000 kr. i bruttolejeindtægten pr.
fritidsbolig. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v.
Når denne opgørelsesmetode anvendes, kan den
skattepligtige ikke foretage fradrag for faktiske udgifter i
forbindelse med udlejningen. Af den reducerede lejeindtægt,
der fremkommer efter bundfradraget på 10.000 kr., kan der
yderligere fradrages 40 pct. Dette fradrag på 40 pct. anses
for at dække samtlige udgifter m.v., der er forbundet med
udlejningen. Har en fritidsboligejer eksempelvis
bruttolejeindtægter på 110.000 kr. ved udlejning af sin
fritidsbolig, kan vedkommende fradrage 10.000 kr., som et
skattefrit bundfradrag. I den reducerede lejeindtægt på
100.000 kr. kan der fradrages 40 pct., hvorefter
beskatningsgrundlaget udgør 60.000 kr.
Udlejere af fritidsboliger kan, som nævnt,
i stedet for at anvende den skematiske opgørelsesmetode
vælge den regnskabsmæssige metode i ligningslovens
§ 15 O, stk. 2, hvor de får fradrag for de
udgifter, de har haft i forbindelse med udlejningen.
Skattepligtig indkomst fra en fritidsbolig, der
anvendes til udlejning en del af året, beskattes som
kapitalindkomst, hvad enten sommerhusejeren anvender den skematiske
opgørelsesmetode eller den regnskabsmæssige
opgørelsesmetode.
2.1.1.2. Lovforslaget
For at opnå en stigende omsætning og
beskæftigelse i lokalsamfundene langs de danske kyster vil
regeringen styrke tilskyndelsen til at udleje sommerhuse til
turister. Regeringen ønsker derfor at forhøje
bundfradraget for de ejere af sommerhuse, der udlejer gennem
udlejningsbureau fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Forslaget er en
udmøntning af et element i aftalen om finansloven for 2011
mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Forslaget indgår som en del af »Danmark i balance i en
global verden«.
Forslaget om en obligatorisk indberetningsordning
på sommerhusområdet kombineret med et forhøjet
bundfradrag for skattepligtige, som udlejer gennem bureau, skal
også ses i lyset af regeringens bestræbelser på
at begrænse sort indkomst samt at sikre, at der bliver dannet
mere korrekte årsopgørelser.
Et pilotprojekt vedr. sommerhusudlejning
gennemført af SKAT i 2008 har vist, at en stor del af de
skatteydere, som udlejer deres fritidsbolig gennem et
udlejningsbureau, enten glemmer at selvangive indtægten fra
udlejningen eller bevidst ikke selvangiver den.
Undersøgelsen viste, at af 2.400
sommerhusejere, som udelukkende lejede ud gennem et
udlejningsbureau, fik 403 skatteydere deres indkomst
forhøjet med godt og vel 9 mio. kr. Ca. 60 pct. af disse
skatteydere havde ikke selvangivet lejeindtægter overhovedet.
De øvrige skatteydere havde oplyst en lejeindtægt, men
ikke indtægtens fulde beløb.
I 2009 blev gennemført et
landsdækkende projekt om beskatning af indtægter ved
sommerhusudlejning. I det landsdækkende projekt
gennemførtes kontrol af 5.073 sommerhusejere. Heraf blev de
selvangivne lejeindtægter forhøjet for 1.372
sommerhusejere. Ud af de 1.372 sommerhusejere havde godt 60 pct.
intet selvangivet, mens den resterende del have undladt at
selvangive dele af udlejningsindtægten.
Årsopgørelserne for disse skatteydere blev
forhøjet med godt 30 mio. kr.
Regeringen har på baggrund heraf vurderet,
at en obligatorisk indberetningsordning i højere grad vil
effektivisere ligningsprocessen end en frivillig ordning og derfor
vil være mere hensigtsmæssig at gennemføre.
Kombineres dette med et forhøjet bundfradrag til de
udlejere, som udlejer gennem et udlejningsbureau, skønnes en
obligatorisk indberetning for bureauerne ikke at medføre et
fald i antal fritidsboliger til udlejning, men tværtimod at
give sommerhusudlejere et øget incitament til at lade
udlejningen foregå via et bureau.
I overensstemmelse hermed indføres der med
lovforslaget en obligatorisk indberetningspligt for de
sommerhusejere, der udlejer via et bureau, jf. nedenfor afsnit
2.1.2. Samtidig får de sommerhusejere, der omfattes af
indberetningspligten, et højere bundfradrag, hvis de
anvender den skematiske metode. Det almindelige bundfradrag er
på 10.000 kr. (2010-niveau). Dette bundfradrag foreslås
forhøjet til 20.000 kr. (2010-niveau) for de sommerhusejere,
der omfattes af indberetningsordningen. Hvis en sommerhusudlejer
både udlejer gennem bureau og privat gælder det
forhøjede bundfradrag alene for den udlejning, der foretages
gennem et bureau.
2.1.2. Obligatorisk
indberetning af indtægter fra udlejning af sommerhuse gennem
udlejningsbureau
2.1.2.1. Gældende ret
I dag skal den skatteyder, som har udlejet sin
fritidsbolig, selv beregne og selvangive den indtægt,
vedkommende opnår gennem udlejning. Det sker, hvad enten
udlejningen sker gennem et bureau eller privat.
Ved § 2, nr. 8, i lov nr. 527 af 17.
juni 2008 (modernisering af skatteadministrationen) blev der i
skattekontrollovens § 11 G givet skatteministeren hjemmel
til at etablere en ordning med frivillig indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning fra udlejningsbureauerne til
SKAT. Formålet hermed var at forenkle den enkelte borgers
indberetning af oplysninger om sommerhusudlejningsindtægter
samt effektivisere ligningsprocessen. Efter lovens § 9,
stk. 4, fastsætter skatteministeren tidspunktet for
ikrafttrædelsen af ordningen. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet.
Efter bestemmelsen kunne et udlejningsbureau
indgå aftale med en skattepligtig, som udlejede sit sommerhus
en del af året, og som ønskede beskatning af
lejeindtægten efter ligningslovens § 15 O,
stk. 1, om indberetning af lejeindtægten til SKAT.
Indberetningen skulle i givet fald ske inden udløbet af
fristen i § 9 A, stk. 1, dvs. inden den 20. januar
året efter indkomståret, og indberetningen skulle
indeholde oplysninger til identifikation af den skattepligtige og
bureauet.
Efter bestemmelsen kunne skatteministeren
fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder
vilkårene for, at en virksomhed kunne få adgang til at
indberette til SKAT.
2.1.2.2. Lovforslaget
Forslaget i § 4, nr. 4, går ud
på at indføre en obligatorisk indberetningsordning
på sommerhusudlejningsområdet. Efter forslaget til en
nyaffattelse af skattekontrollovens § 11 G, skal
udlejningsbureauerne indberette de lejeindtægter, som en ejer
opnår ved udlejning af fritidsboligen gennem bureauet.
Med »lejeindtægter«
forstås i overensstemmelse med ligningslovens § 15
O, stk. 1, bruttolejeindtægten inklusive betaling af el,
varme m.v.
Når udlejningsbureauet har foretaget
indberetning, beregnes det forhøjede bundfradrag maskinelt i
SKATs systemer, og den skattepligtige lejeindtægt medtages i
årsopgørelsen. Såvel beregning som printning af
tallet på årsopgørelsen baserer sig på en
antagelse om, at ejeren ikke har haft indtægter fra privat
udlejning af fritidsboligen i indkomståret, og at ejeren -
hvilket er mest almindeligt - anvender metoden med skematisk
opgørelse af den skattepligtige lejeindtægt. Det vil
af årsopgørelsen fremgå, at skatteyderen skal
ændre tallet i årsopgørelsen, hvis skatteyderen
ikke anvender den skematiske opgørelse eller har
indtægter fra privat udlejning ved siden af.
SKAT vil informere sommerhusejerne om, at de kan
finde indberettede oplysninger i deres skattemappe og gøre
opmærksom på, at de i perioden ca. 1. - ca. 15. februar
vil kunne foretage tidlig indberetning til SKAT, hvis de har
indtægter ved privat udlejning, således at den rigtige
lejeindtægt indgår i beregningen af årets
slutskat ved hovedudskrivningen af årsopgørelsen. I
modsat fald kan endelig beregning af skatteyderens skattetilsvar
på dette punkt først gennemføres, når
skatteyderen har selvangivet.
Det er ikke en forudsætning for
indberetningen, at den skattepligtige har valgt at opgøre
lejeindtægten efter den skematiske opgørelse. Det
skyldes, at ordningen er obligatorisk, og indberetning skal ikke
kunne omgås ved, at skatteyderen oplyser til bureauet, at
denne anvender den regnskabsmæssige opgørelse ved
beregning af lejeindtægten og derved falder uden for
ordningen.
Hertil kommer, at den overvejende andel af ejere
af fritidsboliger, som udlejer gennem udlejningsbureauer, anvender
den skematiske ordning. Desuden vil en skattepligtig, som anvender
standardfradraget, i stedet kunne vælge at anvende
regnskabsopgørelsesreglerne i forbindelse med
selvangivelsen. Endelig vil også skatteydere, som anvender
regnskabsmæssig opgørelse - på samme måde
som den skatteyder som anvender standardfradraget - kunne drage
nytte af indberetningen, eftersom den lægges ud i
skatteyderens skattemappe og dermed kan tjene til erindring for
skatteyderen om indtægten i forbindelse med
selvangivelsen.
Efter forslaget skal indberetningen indeholde
oplysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboligen.
Identifikation af virksomheden sker ved, at udlejningsbureauet ved
indberetningen oplyser sit cvr.nr./SE.nr.
Identifikationen af fritidsboligen sker gennem
oplysning om boligens ejendomsnummer, der består af en
kommunekode og et løbenummer. Ved oplysning fra bureauet til
SKAT om fritidsboligens ejendomsnummer, er SKAT automatisk i stand
til at identificere ejeren eller ejerne af fritidsboligen.
Når det ikke foreslås, at den
skattepligtige skal oplyse sit cpr.nr., som er det sædvanlige
i forbindelse med obligatoriske indberetningsordninger, skyldes
det, at SKAT systemmæssigt har mulighed for at identificere
ejeren eller ejerne af boligen i kraft af ejendomsnummeret og
fordele de skattepligtige lejeindtægter mellem ejerne efter
ejerforhold.
I tilfælde af ejerskifte i
udlejningsåret vil SKAT dog ikke kunne medtage de
skattepligtige lejeindtægter på den tidligere ejers
eller nuværende ejers årsopgørelse. Det skyldes,
at SKAT ikke - uden at pålægge udlejningsbureauerne
uforholdsmæssigt store administrative byrder - har mulighed
for at få kendskab til, hvorledes de indberettede oplysninger
fordeler sig på den tidligere og nuværende ejer. SKAT
vil imidlertid på baggrund af de indberettede oplysninger
gøre den tidligere og nuværende ejer af fritidsboligen
opmærksom på, at de selv skal selvangive eventuelle
skattepligtige lejeindtægter på oplysningskortet til
årsopgørelsen eller ved anvendelse af TastSelv. De
indberettede oplysninger vil i sådanne tilfælde kunne
tjene til SKATs kontrol af, at skattepligtige lejeindtægter
faktisk bliver selvangivet hos rette ejer.
Efter forslagets § 11 G, stk. 2,
kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter
stk. 1, efter aftale med den skattepligtige foretage
indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetningen
efter stk. 1. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er
muligt at pålægge udenlandske
sommerhusudlejningsbureauer ligesom danske bureauer en obligatorisk
indberetningspligt. Bestemmelsen giver mulighed for, at et
udenlandsk bureau efter aftale med sommerhusudlejeren kan
vælge at indberette udlejningsindtægterne for den
enkelte sommerhusudlejer efter de samme regler som gælder for
de danske bureauer, således at sommerhusudlejeren bliver
berettiget til det forhøjede bundfradrag.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at
indberetningen i så fald skal ske inden udløbet af den
almindelige indberetningsfrist i § 9 A, stk. 1.
Efter forslaget til stk. 3 i § 11
G skal den, der har indgået aftale om udlejning af
fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, give virksomheden
oplysning om identifikation af fritidsboligen, og efter forslagets
stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere
regler herom.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet
således, at det vil blive bestemt, at tilstrækkelig
identifikation foreligger, hvor den skattepligtige over for
bureauet har oplyst ejendomsnummer. Ejendomsnummeret fremgår
af ejendomsskattebilletten.
Hvis bureauet ikke får oplyst
ejendomsnummeret, vil bureauet gennem opslag på
internet-hjemmesiden »www.ois.dk« (Den Offentlige
Informationsserver) kunne indtaste adressen på fritidsboligen
og få ejendomsnummeret (løbenummeret). Sammen med
kommunekoden vil bureauet herefter kunne danne ejendomsnummeret.
Endelig vil bureauet på baggrund af opgivelse af boligens
adresse kunne få oplyst ejendomsnummeret af SKAT.
Efter stk. 4 kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler om indberetningen efter
stk. 1. Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at
det i en bekendtgørelse bl.a. vil blive foreskrevet, hvordan
bureauet registrerer sig som indberetningspligtig, hvilke
indberetningsløsninger bureauet kan gøre brug af -
det være sig ved indtastning til skærmbillede eller
filoverførsel - samt hvorledes der gennemføres
rettelser. Det vil endvidere fremgå, at bureauet skal
indberette bruttolejeindtægterne.
Efter stk. 4 vil skatteministeren også
kunne fastsætte nærmere regler om registrering af
udenlandske bureauer, som tilbyder en skattepligtig at indberette
lejeindtægten fra en udlejet fritidsbolig til SKAT.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at det i en
bekendtgørelse bliver foreskrevet, at det udenlandske bureau
skal lade sig registrere for indberetning, således at SKAT
kan behandle oplysningerne fra det udenlandske bureau.
I § 4, nr. 2, foreslås det, at
den almindelige indberetningsfrist i skattekontrollovens
§ 9 A, stk. 1, finder anvendelse på
indberetninger efter § 11 G, stk. 1. Dvs. bureauerne
skal indberette til SKAT senest den 20. januar i året efter
det indkomstår, indberetningerne vedrører. Hvis denne
dag er en lørdag eller søndag, skal indberetning ske
senest den følgende mandag.
Endelig foreslås det i § 5, nr.
3, at udlejningsbureauerne også bliver omfattet af
skattekontrollovens § 9 A, stk. 3. Efter denne
bestemmelse skal den indberetningspligtige - hvis denne har
forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl el.lign. , - foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT.
I en sådan situation kan SKAT efter
§ 9 A, stk. 4, pålægge virksomheden at
underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om
det indberettede inden for en nærmere angivet frist.
Lovforslaget sikrer samlet set en mere korrekt
beskatning af indtægter fra udlejning af fritidsbolig.
Endvidere vil indberetning om årets lejeindtægter for
personer, som ikke anvender standardfradraget, sandsynligvis
også medvirke til mere korrekte årsopgørelser
for disse personer. Det skyldes, at skatteyderen med informationen
i årsopgørelsen vil have mere fokus på korrekt
selvangivelse af skattepligtige lejeindtægter end i dag.
2.2. Afskaffelse af fradrag for
tobaksudgifter
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan udgifter til
tobak, der har karakter af driftsudgifter, fradrages på linje
med andre driftsudgifter efter statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a. Dette betyder, at der er fradrag for
personaleudgifter til tobak, ligesom der er fradragsret for
tobaksudgifter, der er afholdt til repræsentation eller
reklame. Udgifter til tobak, der er afholdt til
repræsentation, kan i lighed med andre
repræsentationsudgifter dog kun fradrages med et beløb
svarende til 25 procent af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens
§ 8, stk. 4.
2.2.2. Lovforslaget
Forslaget har til formål at begrænse
rygning på arbejdspladser og i anden arbejdsmæssig
sammenhæng. Herudover har forslaget til formål at
modvirke, at virksomheder afholder udgifter til tobak i forbindelse
med reklame. Forslaget er et led i regeringens sundhedspolitik og
skal ses som en naturlig videreførelse af rygelovens regler
om røgfri arbejdsmiljøer.
Det foreslås, at der indføres en
særregel for tobaksudgifter, således at disse udgifter,
uanset om de har karakter af driftsudgifter, ikke længere
skal kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Afskaffelsen af
fradragsretten omfatter udgifter til tobak, der tilbydes de ansatte
i en virksomhed, eller som afholdes i forbindelse med
repræsentation eller reklame. Forslaget berører ikke
industriens fradragsret for indkøb af tobak som
råvare. Forslaget omfatter heller ikke tobaksindustriens
fradragsret for udgifter til vareprøver udleveret af
registrerede tobaksvirksomheder til handlen med videresalg for
øje.
Det har været overvejet, om der også
skulle foretages tilsvarende ændringer i momsloven.
Efter momslovens regler er der ikke fradragsret
for moms af udgifter til tobaksvarer, der ydes som led i et
ansættelsesforhold.
Der er dog fradragsret for moms af udgifter til
tobaksvarer som led i reklame, og der er 25 pct. fradragsret for
moms af udgifter til tobaksvarer, der indgår som led i
køb af en restaurationsydelse af strengt
erhvervsmæssig karakter.
EU´s momsregler er imidlertid til hinder
for, at der indføres fradragsbegrænsninger på
tobaksvarer, som er afholdt til reklame eller restaurationsydelser.
Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om ændringer af
momsloven.
2.3. Genanbringelse af
fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.
2.3.1. Gældende ret
Beskatning af fortjeneste ved afståelse af
en erhvervsejendom kan udskydes ved genanbringelse i en ny
erhvervsejendom. Ved blandede ejendomme skal fortjenesten anbringes
i den erhvervsmæssige del af ejendommen.
Princippet for genanbringelsesreglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven er, at beskatningen af fortjeneste
ved afståelse af en erhvervsejendom udskydes, hvis
fortjenesten anbringes i en anden erhvervsejendom. Beskatningen
finder først sted, når den anden ejendom sælges.
Rent teknisk sker dette ved, at anskaffelsessummen for den anden
ejendom reduceres med den fortjeneste, der vedrører den
første ejendom.
En ejendom, hvori der er genanbragt fortjeneste,
kan imidlertid efterfølgende ændre skattemæssig
anvendelse til en ejendom, der kan sælges skattefrit. For at
undgå, at dette samtidig medfører, at den genanbragte
fortjeneste herved bliver skattefri, er det bestemt, at
fortjeneste, der genanbringes i en anden erhvervsejendom, der
ændrer skattemæssig anvendelse, altid skal beskattes,
når den ejendom, fortjenesten er anbragt i, afstås.
Fortjenesten opgøres med de tillæg og nedslag, som
ejeren havde været berettiget til, hvis fortjenesten var
blevet beskattet ved den oprindelige afståelse.
Fortjeneste, der opnås ved modtagelse af en
erstatningssum i anledning af ekspropriation, beskattes ikke.
Endvidere er fortjeneste ved indgåelse af frivillige aftaler
på ekspropriationslignende vilkår skattefri.
Skattefriheden skal ses i forhold til, at der er tale om et
væsentligt indgreb over for den enkelte ejer. Skattefriheden
omfatter både den fortjeneste, der vedrører den
eksproprierede ejendom, og den fortjeneste fra afståelse af
en anden ejendom, hvor beskatningen er udskudt ved genanbringelse i
den eksproprierede ejendom.
Bestemmelserne om, at en genanbragt fortjeneste
altid beskattes, uanset at ejendommen ændrer
skattemæssig anvendelse, omfatter således ikke
fortjeneste, der er genanbragt i en ejendom, der eksproprieres,
eller hvor der indgås en ekspropriationslignende aftale.
Det vil derfor være muligt at sælge
en erhvervsejendom og genanbringe fortjenesten i en ny
erhvervsejendom, der inden for en kortere årrække
bliver eksproprieret. Derved bliver den skattepligtige fortjeneste
skattefri.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne
således, at skattepligtig fortjeneste, der hidrører
fra salg af en erhvervsejendom, som genanbringes i en ejendom, der
eksproprieres, eller hvor ejendommen afstås ved
indgåelse af en ekspropriationslignende aftale, ikke
længere skal være omfattet af skattefriheden for
ekspropriationserstatninger.
Forslaget medfører ikke, at
ekspropriationserstatninger bliver skattepligtige. Forslaget sikrer
alene, at den genanbragte fortjeneste, der hele tiden har
været skattepligtig, ikke bliver omdannet til en skattefri
fortjeneste.
Forslaget skal derfor ses som et
nødvendigt supplement til de andre regler i
ejendomsavancebeskatningsloven, der sikrer at en skattepligtig
fortjeneste ikke kan konverteres til en skattefri fortjeneste, som
regeringen indførte i 2006, jf. lov nr. 308 af 19. april
2006. For genanbragt fortjeneste gælder, at den genanbragte
fortjeneste altid beskattes, selvom den ejendom, som fortjenesten
er genanbragt i, ændrer skattemæssig anvendelse.
Beskatningen sker dog først på det tidspunkt, hvori
den ejendom afstås, hvor fortjenesten er genanbragt.
Den skattepligtige kan dog efter forslaget i
stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst udskyde beskatningen ved at anvende
genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
2.4. Tilbagebetaling af
dag-til-dag rente
Det foreslås, at betalt rente af for meget
indbetalt frivillig forskudsskat fremover skal tilbagebetales i
forbindelse med udbetalingen af den overskydende skat.
2.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan skatteyderne
frit indbetale yderligere forskudsskat frem til 1. juli i
året efter indkomståret mod betaling af en dag-til-dag
rente for dagene fra den 1. januar i året efter
indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Herved
betaler skatteyderen rente for de dage, hvor skatteyderen har
beløbet til rådighed.
Hvis skatteyderens frivillige indbetaling af
ekstra forskudsskat overstiger årets restskat, udbetales det
overskydende beløb som overskydende skat. Der ydes ingen
godtgørelse efter kildeskattelovens § 62 af den
overskydende skat. Den del af den betalte dag-til-dag rente, som er
betalt af den overskydende del af beløbet, tilbagebetales
heller ikke. Det betyder, at skatteyderne i dag betaler dag-til-dag
rente af hele den frivillige indbetaling, selvom det senere viser
sig, at den frivillige indbetaling overstiger årets
restskat.
2.4.2. Lovforslaget
Den manglende tilbagebetaling af betalt
dag-til-dag rente af den overskydende del af en frivillig
indbetaling af yderligere forskudsskat er efterfølgende
fundet uhensigtsmæssig. Derfor har regeringen besluttet at
ændre reglerne, så betalt dag-til-dag rente af den
overskydende frivillige indbetaling af forskudsskat tilbagebetales
sammen med udbetalingen af den overskydende frivillige
indbetaling.
Det foreslås derfor, at betalt dag-til-dag
rente af for store frivillige indbetalinger af ekstra forskudsskat
tilbagebetales sammen med udbetalingen af den overskydende skat.
Forslaget skal gælde fra indkomståret 2010. I praksis
bliver ordningen implementeret således, at tilbagebetaling af
dag-til-dag rente for indkomståret 2010 foretages efter den
15. juli 2011 via en ændret årsopgørelse.
For efterfølgende indkomstår
foreslås, at tilbagebetalingen af den betalte rente sker via
årsopgørelsen sammen med udbetalingen af overskydende
skat. Udbetalingen sker efter de gældende regler for
udbetaling af overskydende skat - herunder reglen om, at
overskydende skat under 100 kr. ikke udbetales, men
overføres til året efter og godskrives skatteyderen
på den kommende årsopgørelse. Udbetalingen af
overskydende skat sker i perioden fra 1. marts til 1. oktober i
året efter indkomståret, jf. kildeskattelovens
§ 62. I praksis sker udbetalingen allerede ultimo marts i
året efter indkomståret for skatteydere med enkle
skatteforhold, der får en årsopgørelse direkte
uden at skulle udfylde selvangivelse. Selvstændigt
erhvervsdrivende modtager først årsopgørelsen
og den overskydende skat, når de har selvangivet.
2.5. Forenkling af
ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende
ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto finder
loven anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet, som fastsættes af
skatteministeren. Loven forventes at blive sat i kraft med virkning
for 1. januar 2012. En sådan ikrafttrædelse vil betyde,
at krav, som forfalder den 1. januar 2012 eller senere, omfattes af
de nye renteregler i én skattekonto, mens krav, der har
tidligere forfaldstidspunkt, forrentes efter de regler, som
gælder i dag.
Efter de gældende regler tilskrives renten
for en måned ad gangen efter reglerne i
opkrævningslovens § 7 om rentebetaling pr.
påbegyndt måned, hvis beløbet ikke betales
senest sidste rettidige betalingsdag. Der beregnes rente fra den 1.
i den måned, hvori beløbet skal betales. Renten
udgør den variable basisrente med tillæg af 0,8
procentenheder. For 2010 udgør renten 0,9 procentenheder pr.
måned.
Efter rentereglerne i én skattekonto skal
forrentningen af krav ske efter et dag-til-dag rentesystem, hvor
der kun betales rente fra den seneste rettidige betalingsdag og
frem til beløbet betales. Renten skal udgører den
variable basisrente med tillæg af 0,7 procentenheder.
En konsekvens af den foreslåede
ikrafttrædelse er, at der i en overgangsperiode på 1-2
måneder skal arbejdes med to forskellige regelsæt for
renteberegning afhængig af, om fordringen er forfaldet
før henholdsvis efter ikrafttrædelsestidspunktet. Det
vil derfor være nødvendigt at systemudvikle et
særligt renteberegningsmodul til overgangsperioden for at
kunne systemunderstøtte krav, der skal forrentes efter de
hidtidige regler. Denne systemudvikling kompliceres yderligere af,
at rentereglerne for krav med forfaldstidspunkt før
ikrafttrædelsen ikke er harmoniseret.
For virksomhederne betyder de to forskellige
regelsæt i overgangsperioden, at det bliver sværere at
overskue kravene i én skattekonto i overgangsperioden.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at forenkle
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto for at
lette implementeringen af opkrævningssystemet én
skattekonto.
Det foreslås at ændre
ikrafttrædelsesbestemmelsen så alle krav, der er under
opkrævning på tidspunktet for ikrafttrædelsen af
én skattekonto, bliver omfattet af det nye dag-til-dag
rentesystem. Èn skattekonto forventes sat i kraft den 1.
januar 2012. Konsekvensen af en hurtigere overgang til den nye
dag-til-dag rente er, at krav, som ikke er betalt senest sidste
rettidige betalingsdag og derfor er under forrentning efter de
hidtidige regler, overgår til forrentning efter den nye
dag-til-dag rente på ikrafttrædelsestidspunktet, som
forventes at blive den 1. januar 2012.
For virksomhederne betyder en hurtigere overgang
til den nye dag-til-dag rente, at renteudgiften bliver lavere,
fordi den løbende rente er lavere, og der kun skal betales
rente for det antal dage, hvor beløbet er til virksomhedens
rådighed i stedet for rentetilskrivning for en måned ad
gangen.
2.6. Indberetningshjemmel for
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag
2.6.1. Gældende
regler
Ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring
af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af
reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0
m.v.) blev skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1 og
3, ændret. Ændringen går ud på at
fastslå, at der skal indberettes om
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er omfattet af
indeholdelsesreglerne i kildeskattelovens § 49 A,
stk. 1 eller 2, som omfatter en række indkomster, som er
A-indkomst.
Disse indkomster har hidtil skullet indberettes
efter regler fastsat i § 20 i bekendtgørelse nr.
1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag. Dette er sket
med hjemmel i den hidtidige arbejdsmarkedsbidragslovs
§ 21. Ved ændringen er indberetningsreglerne
således ført fra bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsbidrag til skattekontrolloven. Denne ændring
har virkning fra indkomståret 2011.
I forbindelse med den ændring af reglerne,
der skete med lov nr. 521 fra 2009, skete der ved en fejl ikke
overførsel til skattekontrolloven eller andre love af
hjemlen til nogle af de indberetninger, der hidtil har skullet
foretages efter § 20 i bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsbidrag. Disse indberetninger vil der derfor ikke
længere være hjemmel til fra og med indkomståret
2011.
De pågældende indberetninger er
indberetninger vedrørende arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige,
og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget. Det
drejer sig om:
- arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger til godkendte pensionsinstitutter i EU eller
EØS,
- arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger til pensionsinstitutter i fremmede lande,
hvor pensionsindbetalingen ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og
- indbetalinger til
visse pensionskasser og hjælpe- og
understøttelsesfonde som ikke kan henføres til den
enkelte ansatte.
2.6.2. Lovforslaget
Det har ikke været hensigten, at der ikke
længere skal indberettes om indbetalinger vedrørende
arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men
som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde
arbejdsmarkedsbidraget.
Konsekvensen af den manglende indberetning vil
være, at SKAT ikke kan afstemme arbejdsgiverens afregning af
det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag med indberetningen til
indkomstregisteret.
Det foreslås derfor, at de
pågældende indberetninger - ligesom de øvrige
indberetninger efter § 20 i bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsbidrag - overføres til skattekontrolloven.
2.7. Ændret beskatning af
fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
2.7.1. Gældende ret
En ansat, der får stillet en hel eller
delvis fri helårsbolig til rådighed af sin
arbejdsgiver, er skattepligtig af værdien af
helårsboligen. Værdien af fri bolig fastsættes ud
fra boligens markedsleje. Ved værdiansættelsen tages
der dog hensyn til en eventuel bopæls- eller
fraflytningspligt.
For ansatte, der ikke har væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, har SKAT fastsat
nogle vejledende satser for, hvad der skal forstås ved
markedsleje.
For en ansat direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, gælder der dog særlige regler om
fastsættelse af den skattepligtige værdi af en hel
eller delvis fri helårsbolig. Den pågældende
gruppe af ansatte er karakteriseret ved at have en konkret
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En
direktørtitel er således ikke i sig selv nok til at
være omfattet af personkredsen. Vedkommende skal ikke
nødvendigvis være medejer eller aktionær i den
virksomhed, der som arbejdsgiver stiller boligen til rådighed
for den ansatte, men en ansat hovedaktionær vil altid
være omfattet af personkredsen.
Den skattepligtige værdi af en hel eller
delvis fri helårsbolig for den pågældende
persongruppe med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform er fastsat til 5 pct. af et
beregningsgrundlag, der tager udgangspunkt i boligens
ejendomsværdi eller anskaffelsessum inkl.
forbedringsudgifter. Den skattepligtige værdi forhøjes
med et tillæg på 1 pct. af den del af
beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, der ikke overstiger 3.040.00 kr. og 3 pct. af
resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der
skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været
omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Ejendomsskatten
tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi.
Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning
til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt. Disse
udgifter omfatter eksempelvis udgifter til varme, renovation,
vand/vandafledningsafgift, el, rengøring og gartner.
For ansatte med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, som samtidig ifølge
anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo
helårsboligen, finder de særlige regler om
fastsættelse af den skattepligtige værdi af en hel
eller delvis fri helårsbolig ikke anvendelse. Denne
persongruppe kan heller ikke anvende de af SKAT fastsatte
vejledende satser for værdiansættelse af en
helårsbolig. I stedet er denne persongruppe skattepligtig af
en konkret værdifastsættelse af markedslejen for den
pågældende bolig.
Ved indførelsen af de særlige
beskatningsregler af fri helårsbolig for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
blev der fundet frem til to persongrupper af ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,
som har en sådan lovgivningsmæssig bopælspligt.
Begge persongrupper er omfattet af landbrugsloven. Der er tale om
landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform efter
landbrugslovens § 20 eller i visse tilfælde
jordbrugere, gartnere eller lignende, der driver deres
jordbrugserhverv i selskabsform efter en særlig
dispensationsbestemmelse i landbrugslovens § 21. Det kan
dog ikke udelukkes, at der findes andre persongrupper med
tilsvarende bopælspligt, herunder f.eks. landmænd, der
driver landbrug, der er etableret i selskabsform under tidligere
lovgivning.
Udover at de pågældende
landmænd og jordbrugere, som driver deres virksomhed i
selskabsform, er omfattet af en bopælspligt, gælder der
også en lovgivningsmæssig pligt til at holde
landbrugsejendommen forsynet med en passende beboelsesejendom, jf.
landbrugsloven § 9. Det betyder, at landmænd eller
jordbrugere, der driver deres virksomhed i selskabsform, ikke har
mulighed for at udtage beboelsesejendommen af selskabet og overtage
den til personlig ejendom.
2.7.2. Lovforslaget
Den foreslåede ændring tager sigte
på at tilpasse de gældende regler, så det sikres,
at ændringer af landsbrugslovens regler om bopælspligt
ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den
hidtil omfattede persongruppe.
Det foreslås at justere de gældende
regler for beskatning af ansatte direktører og medarbejdere
med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der får stillet en helårsbolig
til rådighed af deres arbejdsgiver, og som samtidig
ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt
til at bebo helårsboligen. Den foreslåede ændring
tager sigte på at tilpasse de gældende regler, så
det sikres, at ændringer af landsbrugslovens regler om
bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret
beskatning af den hidtil omfattede persongruppe. Der er
således tale om en mindre ændring, hvor der ikke
foreslås ændringer af vurderingen af, hvornår en
ansat anses for at have væsentlig indflydelse på egen
aflønning.
Landbrugslovgivningens regler om
bopælspligt er ændret med virkning fra 1. april 2010.
Det indebærer, at en landmand eller jordbruger, der driver
virksomheden i selskabsform, ikke længere er omfattet af en
personlig bopælspligt. Der er stadig tale om en
bopælspligt i relation til landbrugsejendommens
beboelsesejendom, men landmanden eller jordbrugeren har mulighed
for at opfylde bopælspligten ved at lade en tredjemand bebo
ejendommen.
De pågældende landmænd eller
jordbrugere, er imidlertid fortsat lovgivningsmæssigt
forhindret i at overtage beboelsesejendommen på en
landbrugsejendom til personlig ejendom, når virksomheden
drives i selskabsform.
Ved indførelsen af de særlige
beskatningsregler af fri helårsbolig for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
blev der lagt vægt på, at de pågældende
regler ikke burde finde anvendelse i relation til personer som
f.eks. landmænd, der på grund af anden lovgivning ikke
kan fravælge rådigheden over helårsboligen eller
vælge at overtage boligen særskilt til personlig
ejendom. En landmand, der driver sit landbrug i selskabsform, har
således ikke som andre ansatte hovedaktionærer m.fl.
mulighed for at vurdere konsekvenserne af de særlige regler
om beskatning af fri helårsbolig med henblik på at
vælge mellem fri helårsbolig eller selv at eje
helårsboligen. På baggrund heraf blev der
indført en undtagelsesbestemmelse, hvorefter de
særlige regler om beskatning af fri helårsbolig for
ansatte med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform ikke finder anvendelse, såfremt den
ansatte ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder
en pligt til at bebo helårsboligen.
Den gældende undtagelsesbestemmelse
forudsætter alene, at den ansatte med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform er omfattet af en
lovmæssig bopælspligt. Den manglende mulighed for at
overtage beboelsesejendommen til personlig ejendom er således
ikke særskilt nævnt, selvom der også blev lagt
vægt på dette moment ved indførelsen af
undtagelsesbestemmelsen. Som nævnt er bopælspligten i
landbrugslovgivningen nu ændret til en anden form for
bopælspligt end en personlig bopælspligt. Der er
derimod ikke sket ændringer vedrørende den
pågældende persongruppes manglende adgang til
særskilt at overtage beboelsesejendommen til personlig
ejendom, når virksomheden drives i selskabsform. Da de
bagvedliggende hensyn for undtagelsesbestemmelsen fortsat
eksisterer, foreslås det derfor at justere
undtagelsesbestemmelsen, så det sikres, at ændringerne
af landsbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet
medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede
persongruppe. Det foreslås således, at den ved lov
fastsatte markedsleje for en ansat med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform ikke finder anvendelse, hvis
vedkommende ifølge anden lovgivning opfylder eller har
opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og
er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage
helårsboligen særskilt til den pågældendes
personlige ejendom. Som hidtil er det en forudsætning, at
bopælspligten er fastsat ifølge lovgivning - det vil
sige ved lov, bekendtgørelse m.v. En bopælspligt, der
er baseret på en aftale, kontrakt eller lignende, er
således ikke nok til at undtagelsesbestemmelsen finder
anvendelse. Tilsvarende gælder for så vidt angår
betingelsen om den lovgivningsmæssige forhindring i
særskilt at overtage helårsboligen til personlig
ejendom.
Det betyder, at den pågældende
persongruppe som hidtil skal beskattes af en konkret fastsat
markedsleje, hvis de selv opfylder bopælspligten i relation
til beboelsesejendommen, der hører til
landbrugsejendommen.
Herudover er der med formuleringen »skal
opfylde eller har opfyldt en bopælspligt…«
tydeliggjort, at den skattemæssige behandling ikke
ændres, i de tilfælde, hvor bopælspligten efter
landbrugslovgivningen ophører efter 10 år, og
landmanden stadig bebor samme helårsbolig, En landmand i
pågældende situation, der driver sin virksomhed i
selskabsform, vil nemlig fortsat være
lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage
helårsboligen særskilt til personlig ejendom,
2.8. Ændring af
forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D
2.8.1. Gældende ret
Krav på indeholdelse af skat er fra og med
den 1. januar 2011 omfattet af forældelseslovens 3 års
frist. En overgangsbestemmelse i forældelsesloven har dog
betydet, at den tidligere gældende 5 års frist har haft
virkning til og med d. 31. december 2010.
Forældelsesfristen løber fra det
tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt, dog
tidligst fra det tidspunkt, hvor kreditor har fået
tilstrækkeligt kendskab til kravet eller skyldneren. De
indeholdelsespligtige selskaber, der er omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D - herunder selskaber,
der ejes af kapitalfonde - vil i udgangspunktet være omfattet
af den 3 årige forældelsesfrist. Fristen løber
fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden modtager indberetning om
det indeholdte beløb, dvs. senest den 10. i den måned,
der følger efter den måned, hvor indeholdelsespligten
er udløst ved udbetaling af udbytte eller renter.
Hvad angår royalties er fristen for
indsendelse af erklæring som udgangspunkt en måned
efter udlodningen eller godskrivningen af royalty. Efter tilladelse
fra SKAT kan erklæring om royalty indsendes én gang
årligt, når der ifølge en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat
ikke skal indeholdes royalty. Erklæringen for de
foregående regnskabsår skal indsendes senest ved
udgangen af den måned, der følger efter
regnskabsårets afslutning.
Hvis det indeholdelsespligtige selskab ikke har
angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget
indeholdelse, vil forældelsesfristen være
suspenderet og først begynde at løbe på det
tidspunkt, hvor skattemyndigheden på anden måde
modtager tilstrækkelige oplysninger til at kunne gøre
kravet gældende.
2.8.2. Lovforslaget
Da fremskaffelsen af oplysninger og behandling af
sager om indeholdelse af kildeskat af udbytter, renter og royalties
ofte er komplicerede og meget tidskrævende, er det
skattemyndighedernes erfaring, at en 3 årig
forældelsesfrist kan betyde, at det i en række
tilfælde ikke vil være muligt rettidigt at rejse krav
overfor de indeholdelsespligtige selskaber. Det gælder
især, når modtageren af beløbet er
begrænset skattepligtig.
Med henblik på at forebygge et provenutab
og give skattemyndighederne bedre muligheder for at foretage de
ofte meget vanskelige og tidskrævende vurderinger i disse
bevistunge sager foreslås det, at 3 års fristen udvides
til en 5 års frist vedrørende krav på
indeholdelse omfattet af kildeskattelovens
§§ 65-65D. Dermed bliver disse krav sidestillet med
krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner
(TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i
omstruktureringssager, hvor der allerede i dag gælder en 5
årig forældelsesfrist.
3. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at
medføre et provenutab på ca. 1,5 mio. kr. årligt
målt i varig virkning. For finansåret 2011
skønnes forslaget ikke at have provenumæssige
konsekvenser, mens det skønnes at medføre et
provenutab på ca. 3,5 mio. kr. for finansåret 2012.
Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
De provenumæssige konsekvenser af de
enkelte elementer i lovforslaget er sammenfattet i tabellen
nedenfor. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de
enkelte forslag.
| Provenuvirkninger af de
foreslåede ændringer i lovforslaget, mio. kr.
(2010-niveau) | | 2011 | 2012 | 2013 | Varig virkning | | | | | | 3.1 Indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med
forhøjet bundfradrag | 0 | 0 | 0 | 0 | 3.2. Afskaffelse af fradrag for tobaksudgifter | 0 | 0 | 0 | 0 | 3.3. Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der
eksproprieres m.v. | 0 | 0 | 0 | 0 | 3.4. Tilbagebetaling af dag-til-dag rente | -1,5 | -1,5 | -1,5 | -1,5 | 3.5. Forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelsen for
én skattekonto | 0 | -2 | 0 | 0 | 3.6. Indberetningshjemmel for arbejdsmarkedsbidrag af
arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag | 0 | 0 | 0 | 0 | 3.7. Ændret beskatning af fri helårsbolig med
bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform | 0 | 0 | 0 | 0 | 3.8. Ændring af forældelsesbestemmelser for
krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og
renter omfattet af kildeskattelovens
§§ 65-65D | 0 | 0 | 0 | 0 | Lovforslaget i
alt | -1,5 | -3,5 | -1,5 | -1,5 | | | | | |
|
3.1. Indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med
forhøjet bundfradrag
Forslaget om at etablere en obligatorisk
indberetningsordning for udlejningsbureauerne af udlejernes
lejeindtægter vil isoleret set medføre et merprovenu,
idet ordningen medfører en mere korrekt indberetning af
udlejernes lejeindtægter. Derimod vil forslaget om at
forhøje bundfradraget i lejeindtægter fra 10.000 kr.
til 20.000 kr. for de udlejere, som udlejer gennem et
udlejningsbureau, isoleret set medføre et provenutab, idet
udlejere dermed får en skattelettelse.
I 2009 gennemførte SKAT et pilotprojekt
vedr. sommerhusudlejning og et landsdækkende projekt af
sommerhusejere. Projekterne viste, at en stor del af de
skatteydere, som udlejer deres fritidsbolig gennem et
udlejningsbureau, helt eller delvist undlader at selvangive
lejeindtægterne.
På baggrund af oplysningerne fra
ovenstående projekter skønnes en obligatorisk
indberetning for udlejningsbureauer isoleret set at medføre
et umiddelbart merprovenu på godt 30 mio. kr. som
følge af, at kapitalindkomsten vil blive forhøjet for
udlejere, der ikke eller kun delvist har angivet lejeindtægt
fra udlejning af fritidsbolig.
En forhøjelse af bundfradraget med 10.000
kr. for fritidsboliger, der anvender den skematiske
opgørelsesmetode, og som udlejer gennem et udlejningsbureau,
vil føre til en reduktion af den skattepligtige
kapitalindkomst med 6.000 kr., hvilket under en forudsætning
om negativ nettokapitalindkomst har en skatteværdi på
ca. 2.000 kr. pr. bolig. Der skønnes, at godt 27.000
fritidsboliger umiddelbart vil benytte dette øgede
bundfradrag. Forhøjelsen af bundfradraget skønnes
dermed at medføre et umiddelbart provenutab på godt 50
mio. kr.
Den umiddelbare virkning skønnes
således at indebære et provenutab på cirka 20
mio. kr., men en række afledte effekter og adfærd
trækker i den modsatte retning.
Forhøjelsen af bundfradraget vil
gøre det mere attraktivt at udleje feriehuse, hvilket kan
medføre en stigning i sommerhusudlejningen. Det
forhøjede bundfradrag kan også i et vist omfang blive
overvæltet i lavere udlejningspriser. De lavere priser og den
øgede udlejning vurderes at medføre øget
omsætning i turismeerhvervet, hvilket bl.a. vil
medføre øgede momsindtægter fra
udlændinge.
Obligatorisk indberetning kan få nogle
sommerhusejere til at fravælge at benytte udlejningsbureau.
Kombineret med et forhøjet bundfradrag til de udlejere, som
udlejer gennem et udlejningsbureau, skønnes en obligatorisk
indberetning for bureauerne ikke at medføre et fald i antal
fritidsboliger til udlejning, men tværtimod at give
sommerhusudlejere et øget incitament til at lade udlejningen
foregå via et bureau.
Forhøjelsen af bundfradraget ved udlejning
af fritidsboliger har karakter af en skatteudgift, i det omfang
bundfradraget efter forhøjelsen overstiger de faktiske
udgifter. For de ejere af fritidsboliger, der efter gældende
regler benytter den skematiske opgørelsesmetode, fordi det
er mindst lige så fordelagtigt som fradrag for de faktiske
omkostninger, vil forhøjelsen af bundfradraget være en
overkompensation af de faktiske udgifter. Det skal dog ses i
forhold til, at de administrative omkostninger ved at opgøre
fradraget for de faktiske udgifter kan være betydelige.
Skatteudgiften skønnes at stige med ca. 50 mio. kr.
umiddelbart efter den foreslåede ændring.
3.2. Afskaffelse af fradrag for
tobaksudgifter
Forslaget om at afskaffe fradragsretten for
tobaksudgifter, herunder udgifter til tobak, der tilbydes de
ansatte i en virksomhed, eller som afholdes i forbindelse med
repræsentation eller reklame, skønnes at
medføre et meget begrænset merprovenu, bl.a. som
følge af rygelovens restriktioner vedrørende rygning
på arbejdspladser.
3.3. Genanbringelse af
fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.
Forslaget om, at skattefriheden for fortjeneste
af ekspropriationserstatninger eller fortjeneste fra
indgåelse af en ekspropriationslignende aftale ikke
længere skal omfatte fortjeneste, der er genanbragt i den
eksproprierede ejendom, vil forhindre et utilsigtet provenutab. Det
vurderes, at provenutabet har været begrænset.
3.4. Tilbagebetaling af
dag-til-dag rente
Forslaget om, at betalt dag-til-dag rente af for
meget indbetalt frivillig forskudsskat skal tilbagebetales i
forbindelse med udbetalingen af den overskydende skat, vil
medføre et provenutab for staten. På basis af
erfaringerne i foråret 2010 med betalt dag-til-dag rente
skønnes forslaget at medføre et provenutab i
størrelsesordenen 1,5 mio. kr. årligt.
Forslaget har virkning for frivillige
indbetalinger af forskudsskat for indkomståret 2010 og senere
indkomstår. Finansårsvirkningen af forslaget
udgør 1,5 mio. kr. årligt fra og med 2011.
3.5. Forenkling af
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto
Forslaget om at ændre
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto vil
medføre, at alle krav, der er under opkrævning
på tidspunktet for ikrafttrædelsen af én
skattekonto, bliver omfattet af det nye dag-til-dag
rentesystem.
Den ændrede ikrafttræden af én
skattekonto skønnes at medføre, at rentebærende
fordringer i størrelsesordenen ½ mia. kr. bliver
omfattet af de nye regler fra og med 1. januar 2012. Én
skattekonto indebærer, at de gældende regler med
rentetilskrivning pr. påbegyndt måned erstattes af
rentetilskrivning efter et dag-til-dag rentesystem. Overgangen
indebærer på den ene side, at rentesatsen
nedsættes, og at der beregnes rente for en kortere periode.
Disse forhold trækker i retning af et provenutab. Omvendt vil
skatteyderne fremrykke indbetalingerne for at spare morarenter,
hvilket indebærer en rentefordel for det offentlige. Samlet
skønnes forslaget at medføre et provenutab for staten
på ca. 2 mio. kr. i finansåret 2012.
3.6. Indberetningshjemmel for
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag
Forslaget medfører, at der fortsat vil
være hjemmel til, at der skal indberettes om indbetalinger
vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er
skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren
skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget.
Dermed vil SKAT stadigvæk kunne afstemme
arbejdsgiverens afregning af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag
med indberetningen til indkomstregisteret.
Forslaget hindrer et utilsigtet provenutab.
Forslaget har således ingen økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
3.7. Ændret beskatning af
fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
Forslaget præciserer regler til den
hidtidige praksis. Herved gives der afkald på et utilsigtet
merprovenu. Forslaget har således ingen provenumæssige
konsekvenser for det offentlige.
3.8 Ændring af
forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D
Forslaget forhindrer et utilsigtet provenutab,
idet skattemyndighederne vil få bedre mulighed for rettidigt
at rejse det fornødne krav.
4. Administrative konsekvenser
for det offentlige
4.1. Indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med
forhøjet bundfradrag
Forslaget om at ændre skattekontrollovens
§ 11 G fra en frivillig indberetningsordning til en
obligatorisk indberetningsordning kombineret med et forhøjet
bundfradrag skønnes ikke at medføre yderligere
it-udgifter: Indberetningsordningen skønnes at kunne
etableres for en engangsudgift på ca. 9 mio. kr. og en
efterfølgende årlig driftsudgift på ca. 1,2 mio.
kr.
Endvidere skønnes forslaget at
medføre en årsværksbesparelse på 6
årsværk, da det skønnes, at der skal anvendes
færre ressourcer til indsats over for manglende selvangivelse
af udlejningsindtægter.
4.2. Afskaffelse af fradrag for
tobaksudgifter
Forslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for det offentlige.
4.3. Genanbringelse af
fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.
Forslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for det offentlige.
4.4. Tilbagebetaling af
dag-til-dag rente
En omlægning af reglerne vil medføre
omkostninger på 3 mio. kr. i systemudvikling. Dertil kommer
driftsomkostninger det første indkomstår 2010 på
200.000 kr. og efterfølgende indkomstår på
50.000 kr. samt 1 årsværk.
4.5. Forenkling af
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto
Forslaget om ændring af
ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto
skønnes at betyde en besparelse på omkring 600.000 kr.
i systemudvikling som følge af, at der kun skal udvikles
ét rentespor i systemet.
4.6. Indberetningshjemmel for
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag
Da der i dag foretages indberetning
vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, og
forslaget går ud på at sikre en videreførelse af
disse indberetninger, har forslaget ingen administrative
konsekvenser for det offentlige.
4.7. Ændret beskatning af
fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
Forslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for det offentlige.
4.8 Ændring af
forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D
Forslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
5.1. Indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med
forhøjet bundfradrag
Forslaget om et højere bundfradrag vil
øge incitamentet for sommerhusejere til at leje deres
sommerhuse ud, hvilket kan føre til øget
omsætning i turismeerhvervet samt medføre, at der i
højere grad end i dag udlejes gennem bureau. Modsat kan der
være udlejere, som bevidst ikke selvangiver en del eller hele
lejeindtægten, der - som følge af den obligatoriske
indberetning - ikke ønsker fortsat at anvende
udlejningsbureau.
5.2. Afskaffelse af fradrag for
tobaksudgifter
Forslaget om at afskaffe fradragsretten for
udgifter til tobak skønnes at have meget begrænsede
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5.3. Genanbringelse af
fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5.4. Tilbagebetaling af
dag-til-dag rente
Tilbagebetalingen af dag-til-dag renten af for
meget indbetalt ekstra forskudsskat skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det skyldes, at der som hovedregel er tale om
særdeles små beløb, som tilbagebetales.
5.5. Forenkling af
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto
Forslaget om ændring af
ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto
forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. For virksomheder, der er forsinket
med betalingen af krav, som er under opkrævning på
tidspunktet for ikrafttrædelsen af én skattekonto, vil
forslaget betyde en lavere rentebetaling frem til kravet betales
eller overgår til inddrivelse. Det skyldes, at renteniveauet
i én skattekonto er 0,1 procentenheder lavere end det
gældende renteniveau i opkrævningslovens § 7,
stk. 1. Dertil kommer, at der i én skattekonto kun
betales rente for det antal dage, beløbet skyldes.
5.6. Indberetningshjemmel for
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede
pensionsbidrag
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5.7. Ændret beskatning af
fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5.8 Ændring af
forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om indberetning af indtægter fra
sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag vil
indebære, at udlejningsbureauerne bliver pålagt
administrative byrder. Forslaget vil blive forelagt et
virksomhedspanel til kvantificering af disse byrder. Panelets
vurdering til tilgå Folketingets Skatteudvalg, så snart
Skatteministeriet modtager vurderingen fra CKR.
Forslaget om ændring af
ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto gør
det nemmere at overskue mellemværender med SKAT, når
alle krav efter ikrafttrædelsen forrentes efter samme
regelsæt.
De øvrige dele af forslaget skønnes
ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser
for borgerne
Med forslaget om indberetning af indtægter
fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag
vil de borgere, som udlejer deres fritidsbolig gennem bureau,
automatisk få trykt de skattepligtige lejeindtægter
direkte på årsopgørelsen. Da det skønnes,
at de fleste udlejere anvender den skematiske ordning og ikke har
lejeindtægter ved siden af udlejningen gennem bureau, vil
forslaget for disse skatteydere indebære en lettelse af
selvangivelsesopgaven. For de skatteydere, som ikke udlejer gennem
bureau, eller som har indtægter fra udlejning ved siden af
udlejningen gennem bureau, vil forslaget betyde, at fokus rettes
mod en korrekt opgørelse af de skattepligtige
lejeindtægter.
De øvrige forslag skønnes ikke at
have administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Da forslaget om indberetning af indtægter
fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag
muliggør indberetning fra udenlandske udlejningsbureauer,
skønnes dette forslag ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
De øvrige dele af lovforslaget
skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Advokatrådet, Agroskat,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AmCham Denmark,
ATP,
Business Denmark, CEPOS, Cevea, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,
DI, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, Forbruger-
og Konkurrencestyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Forsikring og Pension, Horesta, Håndværksrådet,
Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Skattefaglig forening,
Tobaksindustrien, Videnscenter for Landbrug og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
(CKR).
| 11. Sammenfattende skema | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslaget om ændring af
forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat
vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D forhindrer et utilsigtet
provenutab. | Samlet set skønnes lovforslaget at
medføre et provenutab på ca. 1,5 mio. kr. årligt
målt i varig virkning. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslaget om indførelse af en
obligatorisk indberetningsord-ning for indtægter ved
udlejning af fritidshuse kombineret med en forhøjelse af
bundfradraget skønnes at medføre en
årsværksbesparelse på 6
årsværk. Forslaget om ændring af
ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto
skønnes at indebære en engangsbesparelse på
600.000 kr. | Forslaget om tilbagebetaling af
dag-til-dag renten skønnes at indebære omkostninger
til systemudvikling på 3 mio. kr. Dertil kommer
driftsomkostninger det første indkomstår (2010)
på 200.000 kr. og efterfølgende indkomstår
på 50.000 samt 1 årsværk. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om forhøjelse af
bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger ventes at føre
til øget omsætning i turismeerhvervet. Forslaget om ændring af
ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto
skønnes at indebære en mindre rentebesparelse. | Forslaget om ændring af
fradragsretten for tobaksud-gifter skønnes at have
begrænsede provenumæssige virkninger | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om ændring af
ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto gør
det nemmere at overskue mellemværender med SKAT, når
alle krav efter ikrafttrædelsen forrentes efter samme
regelsæt. | Udlejningsbureauerne vil blive
påført administrative omkostninger. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Automatisk indberetning til
årsopgørelsen letter borgernes arbejde med
selvangivelsesarbejdet. | Ingen. | Miljømæssige
konsekven-ser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Forslaget har ingen EU-retlige
konsekvenser. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at afskaffe fradragsretten for
personaleudgifter til tobak samt fradragsretten for udgifter til
tobak, der afholdes af en virksomhed i forbindelse med
repræsentation eller reklame.
Afgrænsningen af de tobaksprodukter, der er
omfattet af bestemmelsen, følger afgrænsningerne i lov
om tobaksafgifter og lov om forskellige forbrugsafgifter.
Således afgrænses cigaretter og røgtobak
(pibetobak) på samme måde som i tobaksafgiftslovens
kapitel 1, mens cigarer, cerutter og cigarillos afgrænses
på samme måde som i tobaksafgiftslovens kapitel 2.
Tilsvarende følger afgrænsningen af cigaretpapir
afsnit VIII i lov om forskellige forbrugsafgifter, mens
afgrænsningen af begreberne skrå og snus følger
afsnit IX i lov om forskellige forbrugsafgifter.
Forslaget indebærer, at en arbejdsgiver
ikke længere vil have fradragsret for tobaksprodukter, der
stilles frem til fri benyttelse i arbejdstiden, ligesom der ikke
vil være fradragsret for udgiften til tobak, der tilbydes i
forbindelse med bespisning af de ansatte, eller som bortgives som
gaver til de ansatte.
Forslaget afskaffer endvidere fradragsretten for
tobaksudgifter, der afholdes i forbindelse med
repræsentation. Repræsentationsudgifter er typisk
udgifter, som en skatteyder afholder for at få sluttet
forretninger eller for at knytte eller bevare
forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke
er tilknyttet erhvervsvirksomheden som medarbejdere. Eksempler
på repræsentationsudgifter er måltider,
restaurationsbesøg, gaver og opmærksomheder over for
forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer,
fødselsdage og forretningsindvielser.
Endelig afskaffes retten til at fradrage udgifter
til tobak, der afholdes i forbindelse med enhver form for
reklame.
Udgifter til vareprøver udleveret af
registrerede tobaksvirksomheder til detailhandlen anses for at
være udgifter i forbindelse med tobaksindustriens almindelige
erhvervsmæssige drift. Fradragsretten for disse udgifter er
derfor ikke omfattet af lovforslaget.
Til nr. 2
Det foreslås, at bundfradraget
forhøjes til 20.000 kr. (2010-niveau) for ejere, der bliver
omfattet af den automatiske indberetningsordning i
skattekontrollovens § 11 G. Forhøjelsen af
bundfradraget gælder alene for udlejningsindtægter
gennem et bureau. Hvis udlejning gennem et bureau er lavere end
20.000 kr., f.eks. 15.000 kr., er bundfradraget 15.000 kr. for den
pågældende udlejer - også selvom udlejeren har en
indtjening ved siden af på 10.000 kr. ved privat udlejning.
Bestemmelsen kan illustrere ved følgende eksempler:
Eksempel 1:
Udlejningsindtægt på 25.000 kr. fra
udlejning gennem bureau.
Bundfradraget er 20.000 kr.
Eksempel 2:
Udlejningsindtægt fra bureau: 15.000
kr.
Privat udlejning: 10.000 kr.
Bundfradraget er 15.000 kr.
Eksempel 3
Udlejningsindtægt fra bureau: 5.000 kr.
Privat udlejning: 10.000 kr.
Bundfradraget er 10.000 kr.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring. Der
indføres et særligt bundfradrag for sommerhusejere,
der omfattes af indberetningsordningen efter skattekontrollovens
§ 11 G. Dette bundfradrag skal reguleres i samme takt som
det almindelige bundfradrag. Det foreslås derfor, at det
reguleres efter personskattelovens § 20 ligesom det
almindelige bundfradrag.
Til nr. 5
Det foreslås, at en ansat med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,
der opfylder eller har opfyldt en lovgivningsmæssig
bopælspligt, og som har en fri helårsbolig, som den
ansatte er lovgivningsmæssig forhindret i at overtage
særskilt til den pågældendes personlige ejendom,
ikke er omfattet af de særlige regler om beskatning af fri
helårsbolig for ansatte med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform. Det foreslås
således, at den pågældende ansatte - som hidtil -
beskattes af en konkret fastsat markedsleje, hvis den ansatte selv
bebor helårsboligen.
Til § 2
Til nr. 1
Efter forslaget ændres reglerne for
beskatning af fortjeneste ved afståelse af en ejendom, hvori
der er genanbragt fortjeneste, der hidrører fra
afståelse af tidligere erhvervsejendom. Reglerne
foreslås ændret i den situation, hvor den ejendom,
hvori fortjenesten er genanbragt, efterfølgende bliver
eksproprieret, eller hvori ejendommen afstås ved en
ekspropriationslignende aftale.
Den genanbragte fortjeneste beskattes, når
den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt, eksproprieres, eller
der indgås en ekspropriationslignende aftale.
Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste sker på
samme måde, som hvis beskatningen var sket ved den
oprindelige afståelse af erhvervsejendommen, dvs. med de
samme nedslag og tillæg, som det ville have været
tilfældet, hvis fortjenesten var blevet beskattet ved den
oprindelige afståelse. Der indrømmes ikke tillæg
eller nedslag for den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt, da
fortjeneste ved afståelse af denne ejendom er skattefri efter
ejendomsavancebeskatnings-lovens § 11.
Bestemmelsen svarer til de regler, der i forvejen
gælder for fortjeneste ved afståelse af en fast
ejendom, der er genanbragt i en ejendom, som efter genanbringelsen
ændrer skattemæssig anvendelse til en ejendom, som kan
sælges skattefri. Den eneste undtagelse er, at den
skattepligtige i den her foreliggende situation i stedet for at
medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter 2. og 3. pkt. kan vælge at udskyde
beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom eller
en ombygning, tilbygning eller nybygning efter reglerne i
§§ 6 A eller 6 C.
Forslaget ændrer ikke ved, at den
fortjeneste, der hidrører fra den eksproprierede ejendom
m.v., fortsat vil være skattefri.
Til nr. 2
Ifølge ordlyden af
ejendomsavancebeskatningslovens § 13 sker beskatning af
en yderligere fortjeneste i det oprindelige salgsår, hvilket
vil medføre, at skatteopgørelsen for salgsåret
skal genoptages. I praksis er det imidlertid accepteret, at
beskatningen af et yderligere vederlag kan beskattes i det
år, hvor det yderligere vederlag modtages. Den
foreslåede ændring tydeliggør bestemmelsen,
så den er i overensstemmelse med gældende administrativ
praksis.
Til § 3
Til nr. 1
Ved betaling af ekstra forskudsskat efter
udløbet af indkomståret skal skatteyderen betale rente
af indbetalingen fra 1. januar i året efter
indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Der betales
således kun rente for det antal dage, som skatteyderen har
haft den ekstra forskudsskat til rådighed fra og med den 1.
januar i året efter indkomståret.
Hvis skatteyderen indbetaler mere i frivillig
ekstra forskudsskat end nødvendigt for at dække en
kommende restskat for indkomståret, tilbagebetales
dag-til-dag renten af den overskydende del af beløbet
ikke.
Det foreslås, at betalt dag-til-dag rente
af for store frivillige indbetalinger af ekstra forskudsskat
tilbagebetales sammen med udbetalingen af den overskydende skat.
Udbetalingen sker over årsopgørelsen sammen med
udbetalingen af den overskydende skat.
Hvis skatteyderen har foretaget flere
indbetalinger af ekstra forskudsskat, anses de seneste
indbetalinger fortrinsvis at modsvare den overskydende skat. Med
denne prioriteringsregel sikres, at skatteyderen modtager den
størst mulige tilbagebetaling af dag-til-dag renten, hvilket
er en begunstigelse af skatteyder. Prioriteringsreglen kan
illustreres af nedenstående eksempel:
En skatteyder vil uden indbetaling af frivillig
ekstra forskudsskat få en restskat for indkomståret
på 40.000 kr. Det antages, at skatteyderen foretager 3
frivillige indbetalinger efter 1. januar i året efter
indkomståret. Den første indbetaling er på
10.000 kr., den anden indbetaling er på 40.000 kr. og den
tredje indbetaling er på 15.000 kr. Der er samlet indbetalt
65.000 kr. plus tilhørende dag-til-dag rente. Ved en
restskat på 40.000 kr. er der således indbetalt 25.000
kr. plus tilhørende dag-til-dag rente for meget. Den
dag-til-dag rente, som skal tilbagebetales, vil være hele
renten vedrørende den tredje indbetaling på 15.000 kr.
og ¼ af renten vedrørende den anden indbetaling
på 40.000 kr.
Ligningslovens § 17 E blev ophævet ved
lov nr. 306 af 19. april 2006. Ved en forglemmelse blev
henvisningen til ligningslovens § 17 E om den tidligere
hensættelsesafgift ikke ophævet inden den endelige
vedtagelse af lovforslaget om opkrævning via én
skattekonto. Med nærværende forslag foreslås det
at fjerne henvisningen til ligningslovens § 17 E i listen over
skatter og afgifter, som skal opkræves vis skattekontoen.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring går ud
på at rette en tidligere lovteknisk fejl. I forbindelse med
vedtagelsen af bestemmelsen blev beløbsgrænsen i
bestemmelsens stk. 2 om, hvornår en restskat ikke
opkræves, hævet fra 25 kr. til 100 kr. ved et
ændringsforslag. I forbindelse med ændringsforslaget
blev det overset at konsekvensrette stk. 1 om
minimumsstørrelsen af en restskatterate. Med
nærværende forslag rettes op på forglemmelsen.
Lovændringen har ingen betydning for administrationen af
reglen.
Til nr. 3
Krav på indeholdelse af skat er generelt
omfattet af forældelseslovens 3 års frist, der regnes
fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt.
Denne frist suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet eller
skyldneren. Krav på tilbagesøgning af for meget
indeholdt kildeskat er ligeledes omfattet af
forældelseslovens 3 års frist.
Vedrørende de indeholdelsespligtige
selskaber, der er omfattet af kildeskattelovens
§§ 65-65D - herunder selskaber, der ejes af
kapitalfonde - vil udgangspunktet være, at den 3-årige
forældelsesfrist løber fra det tidspunkt, hvor
skattemyndigheden modtager indberetning om det indeholdte
beløb, dvs. senest den 10. i den måned, der
følger efter den måned, hvor indeholdelsespligten er
udløst ved udbetaling af udbytte eller renter.
Hvad angår royalties er fristen for
indsendelse som udgangspunkt en måned efter udlodningen eller
godskrivningen af royalty. Efter tilladelse fra SKAT kan
erklæring om royalty indsendes én gang årligt,
når der ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og en fremmed stat ikke skal indeholdes royalty.
Erklæringen for de foregående regnskabsår skal
indsendes senest ved udgangen af den måned, der følger
efter regnskabsårets afslutning.
Hvis det indeholdelsespligtige selskab ikke har
angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget
indeholdelse, vil forældelsesfristen normalt være
suspenderet og først begynde at løbe på det
tidspunkt, hvor skattemyndigheden på anden måde
modtager tilstrækkelige oplysninger til at kunne gøre
kravet gældende. I mange tilfælde vil det være
nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser,
fordi modtagerne af udbytte, renter eller royalties er
hjemmehørende i udlandet. Det gælder især i de
såkaldte gennemstrømningssager, hvor
indeholdelsespligten udløses, hvis det viser sig, at
modtageren af beløbet ikke er den retmæssige ejer.
Selv om forældelsesfristen i mange
tilfælde kan være suspenderet, vil det som følge
af disse sagers karakter ofte give anledning til tvivl, i hvilket
omfang betingelserne for suspension er opfyldt. Vurderingerne heraf
er tidskrævende og medfører risiko for, at disse sager
efter gældende regler vil være forældede, inden
de endeligt kan afsluttes.
Med henblik på at forebygge provenutab og
give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de
vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension
foreslås det, at 3 års fristen ændres til en 5
års frist vedrørende krav på indeholdelse
omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er
begrænset skattepligtige selskaber. Krav på
tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil
ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års
frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af
ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt
krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler foretages
indberetninger til indkomstregisteret om arbejdsmarkedsbidrag
vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er
skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren
skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget. Det sker efter
§ 20 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december
2006 om arbejdsmarkedsbidrag. Bestemmelsen i § 20 er
fastsat med hjemmel i den hidtil gældende
arbejdsmarkedsbidragslovs § 21.
I forbindelse med skattereformen
(Forårspakke 2.0 m.v.) blev der med virkning for
indkomståret 2011 gennemført en ny
arbejdsmarkedsbidragslov, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009.
Samtidig blev der ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring
af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af
reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0
m.v.) gennemført en integration af arbejdsmarkedsbidraget i
personopkrævningssystemet. I den forbindelse
overførtes en række bestemmelser fra den hidtil
gældende arbejdsmarkedsbidragslov til kildeskatteloven,
skattekontrolloven og andre love. Ved ændringen blev bl.a.
indberetningsreglerne overført fra bekendtgørelsen om
arbejdsmarkedsbidrag til skattekontrolloven. Ændringerne er
gennemført med virkning fra indkomståret 2011.
Imidlertid er der ved en fejl ikke sket
overførsel til skattekontrolloven af hjemlen til at sikre
indberetninger til indkomstregisteret vedrørende
arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men
som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde
arbejdsmarkedsbidraget. Det drejer sig om:
- arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger til godkendte pensionsinstitutter i EU eller
EØS,
- arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger til pensionsinstitutter i fremmede lande,
hvor pensionsindbetalingen ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og
- indbetalinger til
visse pensionskasser og hjælpe- og
understøttelsesfonde som ikke kan henføres til den
enkelte ansatte.
Med forslaget skabes der hjemmel til, at de
pågældende indberetninger fortsat kan tilgå
indkomstregisteret.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne under afsnit 2.6.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 9 A,
stk. 1, skal indberetning til SKAT efter en række
nærmere opregnede bestemmelser i skattekontrolloven foretages
senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag
eller søndag, senest den følgende mandag.
Forslaget går ud på at lade den
almindelige indberetningsfrist i skattekontrollovens
§ 9A, stk. 1, finde anvendelse på
indberetninger efter § 11 G, stk. 1.
Til nr. 3
Efter skattekontrollovens § 9 A,
stk. 3, skal indberetningspligtige efter en række
nærmere opregnede bestemmelser i skattekontrolloven foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT, hvis de har
forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl el.lign.
Forslaget går ud på at lade
udlejningsbureauernes indberetning efter skattekontrollovens
§ 11 G være omfattet af § 9 A,
stk. 3.
Til nr. 4
Forslaget går ud på i
skattekontrollovens § 11 G, stk. 1, at
indføre en obligatorisk indberetningsordning for
udlejningsbureauer af indtægter fra udlejning af en
skattepligtigs fritidsbolig. Endvidere går forslaget i
bestemmelsens stk. 2 ud på at give virksomheder, som
ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, mulighed for efter
aftale med den skattepligtige at indberette sådanne
lejeindtægter. Forslaget i bestemmelsens stk. 3
foreskriver, at den skattepligtige skal give udlejningsbureauet
oplysning om identifikation, og stk. 4 går ud på
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de
foregående bestemmelser.
Der henvises i det hele til bemærkningerne
under afsnit 2.1.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte en
henvisning til lov om registrering af køretøjer i
opkrævningslovens § 16 om én skattekonto.
Herved sikres der hjemmel til, at betalinger efter lov om
registrering af køretøjer kan opkræves via
én skattekonto. Der vil eksempelvis være tale om
betaling for nummerplader fra erhvervslivet eller fra private
borgere.
I forbindelse med vedtagelsen af loven om
én skattekonto var det hensigten, at også betalinger
efter lov om registrering af køretøjer skulle
afregnes efter reglerne i én skattekonto. Det var
således hensigten, at henvisningen til lov om registrering af
køretøjer skulle indsættes i
opkrævningsloven, når loven om registrering af
køretøjer var blevet vedtaget.
Forslaget til lov om registrering af
køretøjer blev behandlet i Folketinget i samme
periode, som forslaget om én skattekonto. I lovforslaget om
én skattekonto var det anført, at der efter
vedtagelsen af lov om registrering af køretøjer
skulle indsættes en henvisning til lov om registrering af
køretøjer i opkrævningslovens § 16 om
én skattekonto. Ved en fejl blev det imidlertid glemt at
indsætte henvisningen til lov om registrering af
køretøjer inden vedtagelsen. Med
nærværende forslag rettes der op på denne
fejl.
Samtidig foreslås henvisningen til
bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer under
miljøbeskyttelsesloven at udgå af
opkrævningslovens § 16 om én skattekonto.
Det skyldes, at der ikke længere opkræves gebyr
på blyakkumulatorer under miljøbeskyttelsesloven.
Henvisningen er derfor blevet overflødig.
Til nr. 2
Efter den gældende
ikrafttrædelsesregel for én skattekonto kan
skatteministeren fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.
De fordringer, som omfattes af de nye regler i én
skattekonto, vil efter bestemmelsen være de krav, som har
forfaldsdato efter det valgte ikrafttrædelsestidspunkt. Det
forventes, at én skattekonto vil blive sat i kraft fra 1.
januar 2012.
Det foreslås, at skatteministeren ved
fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet for
én skattekonto kan lade alle krav under opkrævning
omfatte af dag-til-dag-renten i én skattekonto uanset,
hvornår kravet forfalder. Om baggrunden henvises til de
almindelige bemærkninger.
Efter forslaget skal alle krav, som er under
opkrævning på tidspunktet for ikrafttrædelsen,
omfattes af de nye dag-til-dag renter fra
ikrafttrædelsestidspunktet. En ikrafttrædelse den 1.
januar 2012 vil efter forslaget betyde, at krav, som allerede er
forfaldne, og hvor sidste rettidige betalingsdag er overskredet,
fra 1. januar 2012 ikke længere vil være omfattet af
reglerne om betaling af 1 måneds renter for hver
påbegyndt måned. I stedet sker forrentningen
dag-til-dag således, at der kun skal betales rente for det
antal dage, som beløbet skyldes. Hvis beløbet
eksempelvis betales den 5. januar 2012, skal der under én
skattekonto kun betales rente for de fem dage i januar, i stedet
for at der skal betales rente for hele januar måned, hvilket
er en begunstigelse for skatteyderen.
Til § 6
Til nr. 1
Ændringen skal ses i sammenhæng med
ændringen af § 5, nr. 4, i nærværende
forslag. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse. Med ændringen ophæves den tidligere
vedtagne og endnu ikke ikrafttrådte § 11 G i
skattekontrolloven.
Til § 7
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 31. december 2010.
Med denne ikrafttrædelse vil
ændringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen for én
skattekonto være trådt i kraft således, at
udviklingen af systemet kan ske med kun ét rentespor.
For så vidt angår ændring af
forældelsesreglerne for krav omfattet af kildeskattelovens
§§ 65-65D rummer de hidtil gældende regler en
overgangsregel, jf. § 30 i lov nr. 522 af 6. juni 2007,
der indebærer, at den tidligere 5 års frist i
1908-loven midlertidigt finder anvendelse på tidligere
stiftede krav på indeholdelse af skat indtil den 1. januar
2011. Da den foreslåede ændring af 3 års fristen
til en 5 års frist får virkning fra den 31. december
2010 er konsekvensen af lovændringen, at såvel
tidligere som fremtidige stiftede krav omfattet af
kildeskattelovens §§ 65-65D vil være omfattet
af en 5-årig forældelsesfrist.
Til stk. 2
Det foreslås, at de ændrede regler om
fradrag for tobaksudgifter skal have virkning for indkomstår,
der begynder den 1. januar 2011 eller senere.
Til stk. 3 og 6
Det foreslås i stk. 3, at det
forhøjede bundfradrag for indtægten fra
sommerhusudlejning ydes fra og med indkomståret 2011 på
baggrund af de indberetninger for indkomståret 2011, som
efter skattekontrollovens § 11 G og regler udstedt i
medfør af denne bestemmelse første gang modtages af
SKAT fra udlejningsbureauerne i januar 2012, jf. bestemmelsens
stk. 6.
I stk. 6 foreslås det også, at
hjemlen til at sikre indberetninger til indkomstregisteret om
arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men
som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde
arbejdsmarkedsbidraget, gennemføres med virkning for
indberetninger vedrørende januar 2011 eller senere.
Til stk. 4
I stk. 4 foreslås, at de
foreslåede ændringer i beskatning af fri
helårsbolig med bopælspligt for ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har
virkning fra og med indkomståret 2010. Hermed sikres det, at
den gruppe af ansatte med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der ifølge anden lovgivning opfylder
eller har opfyldt en bopælspligt i relation til
helårsboligen, og er lovgivningsmæssigt forhindret i at
overtage helårsboligen til den pågældendes
personlige ejendom, kontinuerligt er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen, hvorefter de særlige regler om
fastsættelse af den skattepligtige værdi af fri
helårsbolig ikke finder anvendelse for dem.
Til stk. 5
Det foreslås, at tilbagebetaling af
dag-til-dag rente kan ske for frivillige indbetalinger
vedrørende indkomståret 2010 og senere
indkomstår. Frivillige indbetalinger vedrørende
indkomståret 2010, hvoraf der skal betales renter efter
kildeskattelovens § 59, sker i perioden 1. januar 2011
til 1. juli 2011. Første gang, der kan ske tilbagebetaling
af betalt dag-til-dag rente, er således i forbindelse med
årsopgørelsen for indkomståret 2010, som
modtages i 2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 547
af 26. maj 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 725 af 26.
juni 2010, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 8 S indsættes: | | | »§ 8 T.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke
fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer,
cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er
ydet som led i et ansættelsesforhold, eller som er afholdt
til repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke
vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til
detailhandlen.« | | | | | | 2. I § 15 O, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: | § 15
O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter
tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af
året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige
bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan
endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter
m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2.
Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1. -3. pkt.,
medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Bundfradraget efter 1. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20. | | »Hvis der sker indberetning af
lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er
bundfradraget det beløb, der indberettes efter
§ 11 G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det
indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau) finder
1. pkt. anvendelse.« 3. I § 15 O, stk. 1, 4. pkt., der
bliver 6. pkt., ændres »1. -3. pkt.« til:
»1. -5. pkt.« 4. I § 15 O, stk. 1, 5. pkt., der
bliver 7. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1.
-3. pkt.« | | | | § 16.
…………………………… Stk. 9.
Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til
rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den
ansatte er direktør eller en anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi
til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.
Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten
ejendomsværdien pr. 1. oktober året før
indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat
en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober
året før indkomståret eller anskaffelsessummen
opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af
forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer
foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt
anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun
forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter
på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af
tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges.
Når anskaffelsessummen opgøres efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er
selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere
opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien
fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2.
pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33,
stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for
den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger
helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1,
hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har
væsentlig indflydelse på egen aflønning,
anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den
sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er
højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1
pct. af den del af beregningsgrundlaget efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke
overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det
beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været
anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af
ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til
ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf.
stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige
værdi efter 2. -11. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren
m.v. for råderetten. 2. -11. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt
til at bebo helårsboligen. | | 5.§ 16, stk. 9, 13. pkt.,
affattes således: »2. -11. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform
ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en
bopælspligt i relation til helårsboligen og er
lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage
helårsboligen til sin personlige ejendom.«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 725 af 26. juni
2010, foretages følgende ændringer: | | | | § 11. Fortjeneste, der er indvundet
ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation,
medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en
erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder
betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet
ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord
medregnes heller ikke. | | 1. I § 11 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse
af en erhvervsejendom, der efter § § 6 A, 6 C
eller 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1.
Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i
det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er
genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste
opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som
erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis
fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for
afståelsen af erhvervsejendommen. I stedet for at medregne
fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige dog vælge at
udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny
ejendom eller en ombygning, tilbygning eller nybygning efter
reglerne i §§ 6 A eller 6 C.« | | | | § 13. Afstår en ejer af fast
ejendom denne på sådanne vilkår, at der ved
senere afståelser tilfalder ejeren et yderligere vederlag for
ejendommen, skal der, når dette vederlag erhverves, foretages
en ny opgørelse af fortjenesten for det indkomstår, i
hvilket den førstnævnte afståelse fandt sted.
Ved denne opgørelse betragtes det yderligere vederlag som
indvundet i det nævnte indkomstår. | | 2.§ 13, 2. pkt., affattes
således: »Såfremt der som følge af den
nye opgørelse opgjort efter de gældende regler
på afståelsestidspunktet konstateres en skattepligtig
fortjeneste, medregnes denne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det år, hvori retten til det
yderligere vederlag erhverves.« | | | | | | § 3 | | | | | | I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl. a. ved
§ 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, § 3 i lov
nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni
2009 og senest ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010,
foretages følgende ændringer: | | | | § 62. Stk. 2. Ved
tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige et
procenttillæg af beløbet i godtgørelse.
Procenttillægget beregnes en gang årligt og
fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2
procentenheder afrundet til en decimal. Procenttillægget kan
dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 procent af den
overskydende skat. I det omfang det betalte tillæg modsvares
af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen
godtgørelse. Der ydes ingen godtgørelse for
beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag
for seniorer og efter lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi og miljøafgifter. | | 1.§ 62, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »I det omfang overskydende skat modsvares af
beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen
godtgørelse efter 1. pkt. Betalt rente af indbetalinger
efter § 59 tilbagebetales, i det omfang indbetalingen
modsvares af overskydende skat. Ved flere indbetalinger efter
§ 59 anses de seneste indbetalinger i størst
muligt omfang at modsvares af overskydende skat.« | | | | § 62
C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal
være på mindst 100 kr. indtil hele beløbet er
betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én
rate. | | 2.§ 62 C, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. | Stk. 2. Hvis
skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter
§ 61, stk. 3, reguleret med tillæg,
godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt
udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves
eller udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke
udbetales, overføres til året efter det år,
hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder
skattebeløb, der opstår som følge af
ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved
beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1.
og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller
udbetalt. | | | Stk. 3. Ved
opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun
hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved
opkrævning af rater efter stk. 1. | | | | | | | | 3. Efter
§ 66 indsættes: | | | »§ 67 A.
Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1,
er 5 år for krav omfattet
§§ 65-65D.« | | | | | | § 4 | | | | | | I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov
nr. 1582 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 1534 af 19.
december 2007, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008,
§ 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 6 i lov
nr. 521 af 12. juni 2009,§ 10 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, § 3 i lov nr. 474 af 7. maj 2010 og senest
ved § 12 i lov nr. 724 af 26. juni 2010 foretages
følgende ændringer: | | | | § 7.
Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte
beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning
om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives
om: | | | 1) Løn, gratiale, provision og andet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter
kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal
oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse
for udgifter, lønmodtageren påføres som
følge af arbejdet, uanset om beløbet efter
ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for
modtageren. | | | 2) De i ligningslovens § 31,
stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til
godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og
kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om
beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for
modtageren. | | | 3) Beløb, der efter skatteministerens
bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43,
stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren og
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal
foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A,
stk. 2. 4) Beløb, som efter deres art er omfattet
af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er
skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens
§§ 1 og 2. | | 1.§ 7, stk. 1, nr. 3, affattes
således: »3) Beløb, der efter
skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens
§ 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for
modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken
der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5
og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A,
stk. 3, nr. 1-4.« | | | | § 9
A. Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter
§ 7 F, § 7 G, § 7 K, § 8 A,
§ 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H,
§ 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U,
§ 8 V, § 9 B, § 10, § 10 A
eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag. | | 2. I § 9 A, stk. 1, ændres
»eller § 10 B« til: », § 10 B
eller § 11 G«. | Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt.,
skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1.
august eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag. | | | Stk. 3. Har den
indberetningspligtige efter §§ 7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8
E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 9 B, 10, 10 A,
eller 10 B forsøgt indberetning, og har told- og
skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl el.lign. , skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og
skatteforvaltningen. | | 3. I § 9 A, stk. 3, ændres
»eller § 10 B« til: », § 10 B
eller § 11 G«. | Stk. 4. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der
indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, eller
fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede
oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en
nærmere angiven frist. Tilsvarende gælder, hvis en
virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et
kalenderår efter §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 D, eller 7
J til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for
indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende
kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk.
3, i lov om et indkomstregister efter denne frist. | | | Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger,
som er nævnt i stk. 1, der afviger fra de frister, der
følger af stk. 1. Skatteministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen kan
pålægge den, der indberetter efter den fastsatte frist
eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden
for en nærmere angivet frist. | | | | | 4. Efter
§ 11 F indsættes: | | | »§ 11 G.
En virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår
udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, skal til told- og
skatteforvaltningen indberette de lejeindtægter, som den
skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen
gennem virksomheden det foregående kalenderår.
Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til
identifikation af virksomheden og fritidsboligen. | | | Stk. 2.
Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1,
kan efter aftale med den skattepligtige foretage indberetning af de
oplysninger, som er omfattet af indberetningen efter stk. 1.
Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i
§ 9 A, stk. 1. | | | Stk. 3. Den, der
har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en
virksomhed efter stk. 1, skal give virksomheden oplysning om
identifikation af fritidsboligen. | | | Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 1 og om identifikation af
fritidsboligen efter stk. 3. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om registrering af virksomheder som
nævnt i stk. 2.« | | | | | | § 5 | | | | | | I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Opkrævning via én skattekonto), som ændret
ved § 7 i lov nr. 1338 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring: | | | | § 1 | | | | | | 9.Kapitel 5 affattes således: | | 1. I § 1, nr. 9, ændres: | | | | »Kapitel 5 | | | Én skattekonto | | | | | | § 16. Ind- og
udbetalinger vedrørende | | | 1) skatter og afgifter omfattet af denne
lovs § 1, stk. 1 og 2, | | | 2) selskabsskatteloven, | | | 3) fondsbeskatningsloven, | | | 4) kulbrinteskatteloven, | | | 5) toldloven, | | | 6) ligningslovens § 17 E, | | »6) ligningslovens § 17 E, | 7) pensionsafkastbeskatningsloven, | | 7) pensionsafkastbeskatningsloven, | 8) pensionsbeskatningsloven, | | 8) pensionsbeskatningsloven, | 9) lov om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter, | | 9) lov om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter, | 10) lov om stempelafgift, | | 10) love om stempelafgift
(stempelafgiftsloven), | 11) lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v., | | 11) lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven), | 12) lov om afgift af spillekasinoer, | | 12) lov om spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven), | 13) lov om afgift af gevinster ved
lotterispil m.v., | | 13) lov om afgift af gevinster ved
lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven), | 14) lov om lokale totalisatorspil, | | 14) lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorafgiftsloven), | 15) lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler, | | 15) lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler
(brændstofforbrugsafgiftsloven), | 16) lov om afgift af vejbenyttelse, | | 16) lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven), | 17) lov om vægtafgift af
motorkøretøjer, | | 17) lov om vægtafgift af
motorkøretøjer (vægtafgiftsloven), | 18) registreringsafgiftsloven, | | 18) registreringsafgiftsloven, | 19) bekendtgørelse om gebyrer
på blyakkumulatorer (under
miljøbeskyttelsesloven), | | 19) bekendtgørelse om gebyrer
på blyakkumulatorer (under
miljøbeskyttelsesloven), | 20) bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven) og | | 20) bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven) og | 21) bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår
i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel. | | 21) bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser, fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår
i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel. | Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter lov om afgifter efter
brændstofforbrug for visse personbiler, lov om
vægtafgift for visse køretøjer, lov om afgift
af vejbenyttelse og registreringsafgiftsloven fra eller til en
fysisk person. | | Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra eller
til en fysisk person.« | | | til: | | | | | | »6)
pensionsafkastbeskatningsloven, | | | 7) pensionsbeskatningsloven, | | | 8) lov om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter, | | | 9) love om stempelafgift
(stempelafgiftsloven), | | | 10) lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven), | | | 11) lov om spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven), | | | 12) lov om afgift af gevinster ved
lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven), | | | 13) lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorafgiftsloven), | | | 14) lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler
(brændstofforbrugsafgiftsloven), | | | 15) lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven), | | | 16) lov om vægtafgift af
motorkøretøjer (vægtafgiftsloven), | | | 17) registreringsafgiftsloven, | | | 18) lov om registrering af
køretøjer, | | | 19) bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven), | | | 20) bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser, fra og til virksomheder, selskaber, fonde
og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v.
indgår i én samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel. | | | Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven, registreringsafgiftsloven og lov om
registrering af køretøjer fra eller til en fysisk
person.« | | | | § 18 | | | | | | Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 2. Loven finder anvendelse
for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet. | | 2.§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. | Stk. 2.
§ 14 træder i kraft fra dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. | | | | | | | | § 6 | | | | | | I lov nr. 527 af 17. juni 2008 om ændring af
forskellige skattelove (modernisering af skatteadministrationen)
foretages følgende ændring: | | | | 8. Efter
§ 11 F indsættes: | | | § 11 G. En
virksomhed, som forestår udlejning af en skattepligtigs
fritidsbolig en del af året, kan efter aftale med den
skattepligtige, som ønsker beskatning af lejeindtægten
efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, til told- og
skatteforvaltningen indberette de lejeindtægter, som den
skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen
gennem virksomheden det foregående kalenderår.
Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i
§ 9 A, stk. 1, og skal indeholde oplysninger til
identifikation af den skattepligtige og virksomheden. | | 1.§ 2, nr. 8, ophæves. | Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1, herunder vilkårene for, at
en virksomhed kan få adgang til at indberette. | | | | | | | | § 7 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 31. december 2010(kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende). | | | Stk. 2.
§ 8 T i lov om påligning af indkomstskat til staten
(ligningsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2011
eller senere. | | | Stk. 3.
§ 15 O, stk. 1, i lov om påligning af
indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2-4, har virkning fra indkomståret
2011. | | | Stk. 4.
§ 16, stk. 9, i lov om påligning af
indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne
lovs 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2010. | | | Stk. 5.
§ 62, stk. 2, i kildeskatteloven som affattet ved
denne lovs § 3, nr.1, har virkning for indbetalinger af
forskudsskat for indkomståret 2010 og senere
indkomstår. | | | Stk. 6.
§ 7, stk. 1,nr. 3, i skattekontrolloven som affattet
ved denne lovs § 5, nr. 1, har virkning for
indberetninger vedrørende januar 2011 eller senere.
§ 9 A, stk.. 1 og 3, og § 11 G som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 2 - 4, har virkning fra den 1. januar
2012. |
|