Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troel Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

(Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 547 af 26. maj 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 725 af 26. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 S indsættes:

»§ 8 T. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, eller som er afholdt til repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandlen.«

2. I § 15 O, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis der sker indberetning af lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er bundfradraget det beløb, der indberettes efter § 11 G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau) finder 1. pkt. anvendelse.«

3. I § 15 O, stk. 1, 4. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. -3. pkt.« til: »1. -5. pkt.«

4. I § 15 O, stk. 1, 5. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. -3. pkt.«

5. § 16, stk. 9, 13. pkt., affattes således:

»2. -11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 725 af 26. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § § 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1. Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. I stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige dog vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom eller en ombygning, tilbygning eller nybygning efter reglerne i §§ 6 A eller 6 C.«

2. § 13, 2. pkt., affattes således:

»Såfremt der som følge af den nye opgørelse opgjort efter de gældende regler på afståelsestidspunktet konstateres en skattepligtig fortjeneste, medregnes denne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori retten til det yderligere vederlag erhverves.«

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl. a. ved § 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 62, stk. 2, 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»I det omfang overskydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse efter 1. pkt. Betalt rente af indbetalinger efter § 59 tilbagebetales, i det omfang indbetalingen modsvares af overskydende skat. Ved flere indbetalinger efter § 59 anses de seneste indbetalinger i størst muligt omfang at modsvares af overskydende skat.«

2. § 62 C, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3. Efter § 66 indsættes:

»§ 67 A. Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet §§ 65-65D.«

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 3 i lov nr. 474 af 7. maj 2010 og senest ved § 12 i lov nr. 724 af 26. juni 2010 foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.«

2. I § 9 A, stk. 1, ændres »eller § 10 B« til: », § 10 B eller § 11 G«.

3. I § 9 A, stk. 3, ændres »eller § 10 B« til: », § 10 B eller § 11 G«.

4. Efter § 11 F indsættes:

»§ 11 G. En virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, skal til told- og skatteforvaltningen indberette de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det foregående kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboligen.

Stk. 2. Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, kan efter aftale med den skattepligtige foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetningen efter stk. 1. Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1.

Stk. 3. Den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, skal give virksomheden oplysning om identifikation af fritidsboligen.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om registrering af virksomheder som nævnt i stk. 2.«

§ 5

I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto), som ændret ved § 7 i lov nr. 1338 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 1, nr. 9, ændres:

»6) ligningslovens § 17 E,

7) pensionsafkastbeskatningsloven,

8) pensionsbeskatningsloven,

9) lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,

10) love om stempelafgift (stempelafgiftsloven),

11) lov om tinglysning (tinglysningsafgiftsloven),

12) lov om spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),

13) lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),

14) lov om lokale totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),

15) lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

16) lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),

17) lov om vægtafgift af motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),

18) registreringsafgiftsloven,

19) bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),

20) bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven) og

21) bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser,

fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra eller til en fysisk person.«

til:

»6) pensionsafkastbeskatningsloven,

7) pensionsbeskatningsloven,

8) lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,

9) love om stempelafgift (stempelafgiftsloven),

10) lov om tinglysning (tinglysningsafgiftsloven),

11) lov om spillekasinoer (kasinoafgiftsloven),

12) lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),

13) lov om lokale totalisatorspil (totalisatorafgiftsloven),

14) lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),

15) lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven),

16) lov om vægtafgift af motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),

17) registreringsafgiftsloven,

18) lov om registrering af køretøjer,

19) bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven),

20) bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser,

fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven, registreringsafgiftsloven og lov om registrering af køretøjer fra eller til en fysisk person.««

2. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 6

I lov nr. 527 af 17. juni 2008 om ændring af forskellige skattelove (modernisering af skatteadministrationen) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 8, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2010.

Stk. 2. § 8 T i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2011 eller senere.

Stk. 3. § 15 O, stk. 1, i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-4, har virkning fra indkomståret 2011.

Stk. 4. § 16, stk. 9, i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), som affattet ved denne lovs 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2010.

Stk. 5. § 62, stk. 2, i kildeskatteloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, har virkning for indbetalinger af forskudsskat for indkomståret 2010 og senere indkomstår.

Stk. 6. § 7, stk. 1, nr. 3, i skattekontrolloven som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for indberetninger vedrørende januar 2011 eller senere. § 9 A, stk. 1 og 3, og § 11 G som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2 - 4, har virkning fra den 1. januar 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder følgende ændringer:

- Gennemførelse af en obligatorisk indberetning for indtægter ved sommerhusudlejning gennem bureau kombineret med en forhøjelse af bundgrænsen for disse sommerhusudlejere.

- Afskaffelse af virksomhedens fradragsret for tobaksudgifter.

- Beskatning af skattepligtig fortjeneste, der er genanbragt i ejendom, der eksproprieres m.v.

- Tilbagebetaling af dag-til-dag rente.

- Forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto.

- Indførelse af indberetningshjemmel i skattekontrolloven om indberetning af arbejdsmarkedsbidrag vedr. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag.

- Ændring af regler for ansatte direktører og medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en helårsbolig til rådighed af deres arbejdsgiver, og som ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.

- Ændring af forældelsesbestemmelser, således at krav vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D først forældes efter 5 år.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag

2.1.1. Højere bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger der omfattes af indberetningsordningen - ligningslovens § 15 O

2.1.1.1. Gældende ret

Indkomst ved udlejning af fritidsboliger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4. Der sondres mellem, om fritidsboligen udelukkende anvendes til udlejning, eller om fritidsboligen anvendes til udlejning en del af året.

Hvis en fritidsbolig udelukkende anvendes til udlejning, skal der opgøres et ejendomsregnskab på tilsvarende vis som for andre udlejningsejendomme. Udlejes en fritidsbolig med inventar, kan udlejeren skattemæssigt fradrage udgifter til vedligeholdelse heraf. Der kan også foretages skattemæssige afskrivninger på inventaret efter reglerne herom i afskrivningsloven. Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på selve fritidsboligen. Beskatningen af indkomsten sker som personlig indkomst.

Hvis en fritidsbolig anvendes til udlejning en del af året, kan udlejeren gøre brug af to forskellige metoder til at opgøre den skattepligtige indkomst vedrørende indkomst fra udlejningen.

Udlejeren af en fritidsbolig, der udlejes en del af året, kan enten anvende den skematiske opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 1, eller den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 2.

Før indførelsen af den nuværende skematiske ordning kunne ejere af fritidsboliger, som blev udlejet en del af året, men ellers blev benyttet af ejeren, foretage fradrag i forbindelse med udlejningen. Dette skete efter en anvisning fra Ligningsrådet. Fradraget kunne enten opgøres som 40 pct. af lejeindtægten eller opgøres regnskabsmæssigt. Den nuværende skematiske opgørelsesmetode blev lovfæstet i ligningslovens § 15 O, stk. 1, ved lov nr. 423 af 25. juni 1993, hvor der samtidig blev indført et bundfradrag på 7.000 kr.

Denne grænse er ved lov nr. 547 af 26. maj 2010 forhøjet til 10.000 kr. (2010-niveau). Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20. Vælger ejeren at anvende den skematiske opgørelsesmetode, kan der således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et bundfradrag på 10.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Når denne opgørelsesmetode anvendes, kan den skattepligtige ikke foretage fradrag for faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen. Af den reducerede lejeindtægt, der fremkommer efter bundfradraget på 10.000 kr., kan der yderligere fradrages 40 pct. Dette fradrag på 40 pct. anses for at dække samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. Har en fritidsboligejer eksempelvis bruttolejeindtægter på 110.000 kr. ved udlejning af sin fritidsbolig, kan vedkommende fradrage 10.000 kr., som et skattefrit bundfradrag. I den reducerede lejeindtægt på 100.000 kr. kan der fradrages 40 pct., hvorefter beskatningsgrundlaget udgør 60.000 kr.

Udlejere af fritidsboliger kan, som nævnt, i stedet for at anvende den skematiske opgørelsesmetode vælge den regnskabsmæssige metode i ligningslovens § 15 O, stk. 2, hvor de får fradrag for de udgifter, de har haft i forbindelse med udlejningen.

Skattepligtig indkomst fra en fritidsbolig, der anvendes til udlejning en del af året, beskattes som kapitalindkomst, hvad enten sommerhusejeren anvender den skematiske opgørelsesmetode eller den regnskabsmæssige opgørelsesmetode.

2.1.1.2. Lovforslaget

For at opnå en stigende omsætning og beskæftigelse i lokalsamfundene langs de danske kyster vil regeringen styrke tilskyndelsen til at udleje sommerhuse til turister. Regeringen ønsker derfor at forhøje bundfradraget for de ejere af sommerhuse, der udlejer gennem udlejningsbureau fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Forslaget er en udmøntning af et element i aftalen om finansloven for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Forslaget indgår som en del af »Danmark i balance i en global verden«.

Forslaget om en obligatorisk indberetningsordning på sommerhusområdet kombineret med et forhøjet bundfradrag for skattepligtige, som udlejer gennem bureau, skal også ses i lyset af regeringens bestræbelser på at begrænse sort indkomst samt at sikre, at der bliver dannet mere korrekte årsopgørelser.

Et pilotprojekt vedr. sommerhusudlejning gennemført af SKAT i 2008 har vist, at en stor del af de skatteydere, som udlejer deres fritidsbolig gennem et udlejningsbureau, enten glemmer at selvangive indtægten fra udlejningen eller bevidst ikke selvangiver den.

Undersøgelsen viste, at af 2.400 sommerhusejere, som udelukkende lejede ud gennem et udlejningsbureau, fik 403 skatteydere deres indkomst forhøjet med godt og vel 9 mio. kr. Ca. 60 pct. af disse skatteydere havde ikke selvangivet lejeindtægter overhovedet. De øvrige skatteydere havde oplyst en lejeindtægt, men ikke indtægtens fulde beløb.

I 2009 blev gennemført et landsdækkende projekt om beskatning af indtægter ved sommerhusudlejning. I det landsdækkende projekt gennemførtes kontrol af 5.073 sommerhusejere. Heraf blev de selvangivne lejeindtægter forhøjet for 1.372 sommerhusejere. Ud af de 1.372 sommerhusejere havde godt 60 pct. intet selvangivet, mens den resterende del have undladt at selvangive dele af udlejningsindtægten. Årsopgørelserne for disse skatteydere blev forhøjet med godt 30 mio. kr.

Regeringen har på baggrund heraf vurderet, at en obligatorisk indberetningsordning i højere grad vil effektivisere ligningsprocessen end en frivillig ordning og derfor vil være mere hensigtsmæssig at gennemføre. Kombineres dette med et forhøjet bundfradrag til de udlejere, som udlejer gennem et udlejningsbureau, skønnes en obligatorisk indberetning for bureauerne ikke at medføre et fald i antal fritidsboliger til udlejning, men tværtimod at give sommerhusudlejere et øget incitament til at lade udlejningen foregå via et bureau.

I overensstemmelse hermed indføres der med lovforslaget en obligatorisk indberetningspligt for de sommerhusejere, der udlejer via et bureau, jf. nedenfor afsnit 2.1.2. Samtidig får de sommerhusejere, der omfattes af indberetningspligten, et højere bundfradrag, hvis de anvender den skematiske metode. Det almindelige bundfradrag er på 10.000 kr. (2010-niveau). Dette bundfradrag foreslås forhøjet til 20.000 kr. (2010-niveau) for de sommerhusejere, der omfattes af indberetningsordningen. Hvis en sommerhusudlejer både udlejer gennem bureau og privat gælder det forhøjede bundfradrag alene for den udlejning, der foretages gennem et bureau.

2.1.2. Obligatorisk indberetning af indtægter fra udlejning af sommerhuse gennem udlejningsbureau

2.1.2.1. Gældende ret

I dag skal den skatteyder, som har udlejet sin fritidsbolig, selv beregne og selvangive den indtægt, vedkommende opnår gennem udlejning. Det sker, hvad enten udlejningen sker gennem et bureau eller privat.

Ved § 2, nr. 8, i lov nr. 527 af 17. juni 2008 (modernisering af skatteadministrationen) blev der i skattekontrollovens § 11 G givet skatteministeren hjemmel til at etablere en ordning med frivillig indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning fra udlejningsbureauerne til SKAT. Formålet hermed var at forenkle den enkelte borgers indberetning af oplysninger om sommerhusudlejningsindtægter samt effektivisere ligningsprocessen. Efter lovens § 9, stk. 4, fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af ordningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Efter bestemmelsen kunne et udlejningsbureau indgå aftale med en skattepligtig, som udlejede sit sommerhus en del af året, og som ønskede beskatning af lejeindtægten efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, om indberetning af lejeindtægten til SKAT. Indberetningen skulle i givet fald ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1, dvs. inden den 20. januar året efter indkomståret, og indberetningen skulle indeholde oplysninger til identifikation af den skattepligtige og bureauet.

Efter bestemmelsen kunne skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder vilkårene for, at en virksomhed kunne få adgang til at indberette til SKAT.

2.1.2.2. Lovforslaget

Forslaget i § 4, nr. 4, går ud på at indføre en obligatorisk indberetningsordning på sommerhusudlejningsområdet. Efter forslaget til en nyaffattelse af skattekontrollovens § 11 G, skal udlejningsbureauerne indberette de lejeindtægter, som en ejer opnår ved udlejning af fritidsboligen gennem bureauet.

Med »lejeindtægter« forstås i overensstemmelse med ligningslovens § 15 O, stk. 1, bruttolejeindtægten inklusive betaling af el, varme m.v.

Når udlejningsbureauet har foretaget indberetning, beregnes det forhøjede bundfradrag maskinelt i SKATs systemer, og den skattepligtige lejeindtægt medtages i årsopgørelsen. Såvel beregning som printning af tallet på årsopgørelsen baserer sig på en antagelse om, at ejeren ikke har haft indtægter fra privat udlejning af fritidsboligen i indkomståret, og at ejeren - hvilket er mest almindeligt - anvender metoden med skematisk opgørelse af den skattepligtige lejeindtægt. Det vil af årsopgørelsen fremgå, at skatteyderen skal ændre tallet i årsopgørelsen, hvis skatteyderen ikke anvender den skematiske opgørelse eller har indtægter fra privat udlejning ved siden af.

SKAT vil informere sommerhusejerne om, at de kan finde indberettede oplysninger i deres skattemappe og gøre opmærksom på, at de i perioden ca. 1. - ca. 15. februar vil kunne foretage tidlig indberetning til SKAT, hvis de har indtægter ved privat udlejning, således at den rigtige lejeindtægt indgår i beregningen af årets slutskat ved hovedudskrivningen af årsopgørelsen. I modsat fald kan endelig beregning af skatteyderens skattetilsvar på dette punkt først gennemføres, når skatteyderen har selvangivet.

Det er ikke en forudsætning for indberetningen, at den skattepligtige har valgt at opgøre lejeindtægten efter den skematiske opgørelse. Det skyldes, at ordningen er obligatorisk, og indberetning skal ikke kunne omgås ved, at skatteyderen oplyser til bureauet, at denne anvender den regnskabsmæssige opgørelse ved beregning af lejeindtægten og derved falder uden for ordningen.

Hertil kommer, at den overvejende andel af ejere af fritidsboliger, som udlejer gennem udlejningsbureauer, anvender den skematiske ordning. Desuden vil en skattepligtig, som anvender standardfradraget, i stedet kunne vælge at anvende regnskabsopgørelsesreglerne i forbindelse med selvangivelsen. Endelig vil også skatteydere, som anvender regnskabsmæssig opgørelse - på samme måde som den skatteyder som anvender standardfradraget - kunne drage nytte af indberetningen, eftersom den lægges ud i skatteyderens skattemappe og dermed kan tjene til erindring for skatteyderen om indtægten i forbindelse med selvangivelsen.

Efter forslaget skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og fritidsboligen. Identifikation af virksomheden sker ved, at udlejningsbureauet ved indberetningen oplyser sit cvr.nr./SE.nr.

Identifikationen af fritidsboligen sker gennem oplysning om boligens ejendomsnummer, der består af en kommunekode og et løbenummer. Ved oplysning fra bureauet til SKAT om fritidsboligens ejendomsnummer, er SKAT automatisk i stand til at identificere ejeren eller ejerne af fritidsboligen.

Når det ikke foreslås, at den skattepligtige skal oplyse sit cpr.nr., som er det sædvanlige i forbindelse med obligatoriske indberetningsordninger, skyldes det, at SKAT systemmæssigt har mulighed for at identificere ejeren eller ejerne af boligen i kraft af ejendomsnummeret og fordele de skattepligtige lejeindtægter mellem ejerne efter ejerforhold.

I tilfælde af ejerskifte i udlejningsåret vil SKAT dog ikke kunne medtage de skattepligtige lejeindtægter på den tidligere ejers eller nuværende ejers årsopgørelse. Det skyldes, at SKAT ikke - uden at pålægge udlejningsbureauerne uforholdsmæssigt store administrative byrder - har mulighed for at få kendskab til, hvorledes de indberettede oplysninger fordeler sig på den tidligere og nuværende ejer. SKAT vil imidlertid på baggrund af de indberettede oplysninger gøre den tidligere og nuværende ejer af fritidsboligen opmærksom på, at de selv skal selvangive eventuelle skattepligtige lejeindtægter på oplysningskortet til årsopgørelsen eller ved anvendelse af TastSelv. De indberettede oplysninger vil i sådanne tilfælde kunne tjene til SKATs kontrol af, at skattepligtige lejeindtægter faktisk bliver selvangivet hos rette ejer.

Efter forslagets § 11 G, stk. 2, kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, efter aftale med den skattepligtige foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetningen efter stk. 1. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er muligt at pålægge udenlandske sommerhusudlejningsbureauer ligesom danske bureauer en obligatorisk indberetningspligt. Bestemmelsen giver mulighed for, at et udenlandsk bureau efter aftale med sommerhusudlejeren kan vælge at indberette udlejningsindtægterne for den enkelte sommerhusudlejer efter de samme regler som gælder for de danske bureauer, således at sommerhusudlejeren bliver berettiget til det forhøjede bundfradrag.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at indberetningen i så fald skal ske inden udløbet af den almindelige indberetningsfrist i § 9 A, stk. 1.

Efter forslaget til stk. 3 i § 11 G skal den, der har indgået aftale om udlejning af fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, give virksomheden oplysning om identifikation af fritidsboligen, og efter forslagets stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at det vil blive bestemt, at tilstrækkelig identifikation foreligger, hvor den skattepligtige over for bureauet har oplyst ejendomsnummer. Ejendomsnummeret fremgår af ejendomsskattebilletten.

Hvis bureauet ikke får oplyst ejendomsnummeret, vil bureauet gennem opslag på internet-hjemmesiden »www.ois.dk« (Den Offentlige Informationsserver) kunne indtaste adressen på fritidsboligen og få ejendomsnummeret (løbenummeret). Sammen med kommunekoden vil bureauet herefter kunne danne ejendomsnummeret. Endelig vil bureauet på baggrund af opgivelse af boligens adresse kunne få oplyst ejendomsnummeret af SKAT.

Efter stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1. Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at det i en bekendtgørelse bl.a. vil blive foreskrevet, hvordan bureauet registrerer sig som indberetningspligtig, hvilke indberetningsløsninger bureauet kan gøre brug af - det være sig ved indtastning til skærmbillede eller filoverførsel - samt hvorledes der gennemføres rettelser. Det vil endvidere fremgå, at bureauet skal indberette bruttolejeindtægterne.

Efter stk. 4 vil skatteministeren også kunne fastsætte nærmere regler om registrering af udenlandske bureauer, som tilbyder en skattepligtig at indberette lejeindtægten fra en udlejet fritidsbolig til SKAT. Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at det i en bekendtgørelse bliver foreskrevet, at det udenlandske bureau skal lade sig registrere for indberetning, således at SKAT kan behandle oplysningerne fra det udenlandske bureau.

I § 4, nr. 2, foreslås det, at den almindelige indberetningsfrist i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, finder anvendelse på indberetninger efter § 11 G, stk. 1. Dvs. bureauerne skal indberette til SKAT senest den 20. januar i året efter det indkomstår, indberetningerne vedrører. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, skal indberetning ske senest den følgende mandag.

Endelig foreslås det i § 5, nr. 3, at udlejningsbureauerne også bliver omfattet af skattekontrollovens § 9 A, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal den indberetningspligtige - hvis denne har forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign. , - foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT.

I en sådan situation kan SKAT efter § 9 A, stk. 4, pålægge virksomheden at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.

Lovforslaget sikrer samlet set en mere korrekt beskatning af indtægter fra udlejning af fritidsbolig. Endvidere vil indberetning om årets lejeindtægter for personer, som ikke anvender standardfradraget, sandsynligvis også medvirke til mere korrekte årsopgørelser for disse personer. Det skyldes, at skatteyderen med informationen i årsopgørelsen vil have mere fokus på korrekt selvangivelse af skattepligtige lejeindtægter end i dag.

2.2. Afskaffelse af fradrag for tobaksudgifter

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan udgifter til tobak, der har karakter af driftsudgifter, fradrages på linje med andre driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette betyder, at der er fradrag for personaleudgifter til tobak, ligesom der er fradragsret for tobaksudgifter, der er afholdt til repræsentation eller reklame. Udgifter til tobak, der er afholdt til repræsentation, kan i lighed med andre repræsentationsudgifter dog kun fradrages med et beløb svarende til 25 procent af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

2.2.2. Lovforslaget

Forslaget har til formål at begrænse rygning på arbejdspladser og i anden arbejdsmæssig sammenhæng. Herudover har forslaget til formål at modvirke, at virksomheder afholder udgifter til tobak i forbindelse med reklame. Forslaget er et led i regeringens sundhedspolitik og skal ses som en naturlig videreførelse af rygelovens regler om røgfri arbejdsmiljøer.

Det foreslås, at der indføres en særregel for tobaksudgifter, således at disse udgifter, uanset om de har karakter af driftsudgifter, ikke længere skal kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Afskaffelsen af fradragsretten omfatter udgifter til tobak, der tilbydes de ansatte i en virksomhed, eller som afholdes i forbindelse med repræsentation eller reklame. Forslaget berører ikke industriens fradragsret for indkøb af tobak som råvare. Forslaget omfatter heller ikke tobaksindustriens fradragsret for udgifter til vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til handlen med videresalg for øje.

Det har været overvejet, om der også skulle foretages tilsvarende ændringer i momsloven.

Efter momslovens regler er der ikke fradragsret for moms af udgifter til tobaksvarer, der ydes som led i et ansættelsesforhold.

Der er dog fradragsret for moms af udgifter til tobaksvarer som led i reklame, og der er 25 pct. fradragsret for moms af udgifter til tobaksvarer, der indgår som led i køb af en restaurationsydelse af strengt erhvervsmæssig karakter.

EU´s momsregler er imidlertid til hinder for, at der indføres fradragsbegrænsninger på tobaksvarer, som er afholdt til reklame eller restaurationsydelser. Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om ændringer af momsloven.

2.3. Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.

2.3.1. Gældende ret

Beskatning af fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom kan udskydes ved genanbringelse i en ny erhvervsejendom. Ved blandede ejendomme skal fortjenesten anbringes i den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Princippet for genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven er, at beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom udskydes, hvis fortjenesten anbringes i en anden erhvervsejendom. Beskatningen finder først sted, når den anden ejendom sælges. Rent teknisk sker dette ved, at anskaffelsessummen for den anden ejendom reduceres med den fortjeneste, der vedrører den første ejendom.

En ejendom, hvori der er genanbragt fortjeneste, kan imidlertid efterfølgende ændre skattemæssig anvendelse til en ejendom, der kan sælges skattefrit. For at undgå, at dette samtidig medfører, at den genanbragte fortjeneste herved bliver skattefri, er det bestemt, at fortjeneste, der genanbringes i en anden erhvervsejendom, der ændrer skattemæssig anvendelse, altid skal beskattes, når den ejendom, fortjenesten er anbragt i, afstås. Fortjenesten opgøres med de tillæg og nedslag, som ejeren havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet ved den oprindelige afståelse.

Fortjeneste, der opnås ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, beskattes ikke. Endvidere er fortjeneste ved indgåelse af frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår skattefri. Skattefriheden skal ses i forhold til, at der er tale om et væsentligt indgreb over for den enkelte ejer. Skattefriheden omfatter både den fortjeneste, der vedrører den eksproprierede ejendom, og den fortjeneste fra afståelse af en anden ejendom, hvor beskatningen er udskudt ved genanbringelse i den eksproprierede ejendom.

Bestemmelserne om, at en genanbragt fortjeneste altid beskattes, uanset at ejendommen ændrer skattemæssig anvendelse, omfatter således ikke fortjeneste, der er genanbragt i en ejendom, der eksproprieres, eller hvor der indgås en ekspropriationslignende aftale.

Det vil derfor være muligt at sælge en erhvervsejendom og genanbringe fortjenesten i en ny erhvervsejendom, der inden for en kortere årrække bliver eksproprieret. Derved bliver den skattepligtige fortjeneste skattefri.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre reglerne således, at skattepligtig fortjeneste, der hidrører fra salg af en erhvervsejendom, som genanbringes i en ejendom, der eksproprieres, eller hvor ejendommen afstås ved indgåelse af en ekspropriationslignende aftale, ikke længere skal være omfattet af skattefriheden for ekspropriationserstatninger.

Forslaget medfører ikke, at ekspropriationserstatninger bliver skattepligtige. Forslaget sikrer alene, at den genanbragte fortjeneste, der hele tiden har været skattepligtig, ikke bliver omdannet til en skattefri fortjeneste.

Forslaget skal derfor ses som et nødvendigt supplement til de andre regler i ejendomsavancebeskatningsloven, der sikrer at en skattepligtig fortjeneste ikke kan konverteres til en skattefri fortjeneste, som regeringen indførte i 2006, jf. lov nr. 308 af 19. april 2006. For genanbragt fortjeneste gælder, at den genanbragte fortjeneste altid beskattes, selvom den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, ændrer skattemæssig anvendelse. Beskatningen sker dog først på det tidspunkt, hvori den ejendom afstås, hvor fortjenesten er genanbragt.

Den skattepligtige kan dog efter forslaget i stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst udskyde beskatningen ved at anvende genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

2.4. Tilbagebetaling af dag-til-dag rente

Det foreslås, at betalt rente af for meget indbetalt frivillig forskudsskat fremover skal tilbagebetales i forbindelse med udbetalingen af den overskydende skat.

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan skatteyderne frit indbetale yderligere forskudsskat frem til 1. juli i året efter indkomståret mod betaling af en dag-til-dag rente for dagene fra den 1. januar i året efter indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Herved betaler skatteyderen rente for de dage, hvor skatteyderen har beløbet til rådighed.

Hvis skatteyderens frivillige indbetaling af ekstra forskudsskat overstiger årets restskat, udbetales det overskydende beløb som overskydende skat. Der ydes ingen godtgørelse efter kildeskattelovens § 62 af den overskydende skat. Den del af den betalte dag-til-dag rente, som er betalt af den overskydende del af beløbet, tilbagebetales heller ikke. Det betyder, at skatteyderne i dag betaler dag-til-dag rente af hele den frivillige indbetaling, selvom det senere viser sig, at den frivillige indbetaling overstiger årets restskat.

2.4.2. Lovforslaget

Den manglende tilbagebetaling af betalt dag-til-dag rente af den overskydende del af en frivillig indbetaling af yderligere forskudsskat er efterfølgende fundet uhensigtsmæssig. Derfor har regeringen besluttet at ændre reglerne, så betalt dag-til-dag rente af den overskydende frivillige indbetaling af forskudsskat tilbagebetales sammen med udbetalingen af den overskydende frivillige indbetaling.

Det foreslås derfor, at betalt dag-til-dag rente af for store frivillige indbetalinger af ekstra forskudsskat tilbagebetales sammen med udbetalingen af den overskydende skat. Forslaget skal gælde fra indkomståret 2010. I praksis bliver ordningen implementeret således, at tilbagebetaling af dag-til-dag rente for indkomståret 2010 foretages efter den 15. juli 2011 via en ændret årsopgørelse.

For efterfølgende indkomstår foreslås, at tilbagebetalingen af den betalte rente sker via årsopgørelsen sammen med udbetalingen af overskydende skat. Udbetalingen sker efter de gældende regler for udbetaling af overskydende skat - herunder reglen om, at overskydende skat under 100 kr. ikke udbetales, men overføres til året efter og godskrives skatteyderen på den kommende årsopgørelse. Udbetalingen af overskydende skat sker i perioden fra 1. marts til 1. oktober i året efter indkomståret, jf. kildeskattelovens § 62. I praksis sker udbetalingen allerede ultimo marts i året efter indkomståret for skatteydere med enkle skatteforhold, der får en årsopgørelse direkte uden at skulle udfylde selvangivelse. Selvstændigt erhvervsdrivende modtager først årsopgørelsen og den overskydende skat, når de har selvangivet.

2.5. Forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto

2.5.1. Gældende ret

Efter den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto finder loven anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, som fastsættes af skatteministeren. Loven forventes at blive sat i kraft med virkning for 1. januar 2012. En sådan ikrafttrædelse vil betyde, at krav, som forfalder den 1. januar 2012 eller senere, omfattes af de nye renteregler i én skattekonto, mens krav, der har tidligere forfaldstidspunkt, forrentes efter de regler, som gælder i dag.

Efter de gældende regler tilskrives renten for en måned ad gangen efter reglerne i opkrævningslovens § 7 om rentebetaling pr. påbegyndt måned, hvis beløbet ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Der beregnes rente fra den 1. i den måned, hvori beløbet skal betales. Renten udgør den variable basisrente med tillæg af 0,8 procentenheder. For 2010 udgør renten 0,9 procentenheder pr. måned.

Efter rentereglerne i én skattekonto skal forrentningen af krav ske efter et dag-til-dag rentesystem, hvor der kun betales rente fra den seneste rettidige betalingsdag og frem til beløbet betales. Renten skal udgører den variable basisrente med tillæg af 0,7 procentenheder.

En konsekvens af den foreslåede ikrafttrædelse er, at der i en overgangsperiode på 1-2 måneder skal arbejdes med to forskellige regelsæt for renteberegning afhængig af, om fordringen er forfaldet før henholdsvis efter ikrafttrædelsestidspunktet. Det vil derfor være nødvendigt at systemudvikle et særligt renteberegningsmodul til overgangsperioden for at kunne systemunderstøtte krav, der skal forrentes efter de hidtidige regler. Denne systemudvikling kompliceres yderligere af, at rentereglerne for krav med forfaldstidspunkt før ikrafttrædelsen ikke er harmoniseret.

For virksomhederne betyder de to forskellige regelsæt i overgangsperioden, at det bliver sværere at overskue kravene i én skattekonto i overgangsperioden.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at forenkle ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto for at lette implementeringen af opkrævningssystemet én skattekonto.

Det foreslås at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen så alle krav, der er under opkrævning på tidspunktet for ikrafttrædelsen af én skattekonto, bliver omfattet af det nye dag-til-dag rentesystem. Èn skattekonto forventes sat i kraft den 1. januar 2012. Konsekvensen af en hurtigere overgang til den nye dag-til-dag rente er, at krav, som ikke er betalt senest sidste rettidige betalingsdag og derfor er under forrentning efter de hidtidige regler, overgår til forrentning efter den nye dag-til-dag rente på ikrafttrædelsestidspunktet, som forventes at blive den 1. januar 2012.

For virksomhederne betyder en hurtigere overgang til den nye dag-til-dag rente, at renteudgiften bliver lavere, fordi den løbende rente er lavere, og der kun skal betales rente for det antal dage, hvor beløbet er til virksomhedens rådighed i stedet for rentetilskrivning for en måned ad gangen.

2.6. Indberetningshjemmel for arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag

2.6.1. Gældende regler

Ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) blev skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, ændret. Ændringen går ud på at fastslå, at der skal indberettes om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er omfattet af indeholdelsesreglerne i kildeskattelovens § 49 A, stk. 1 eller 2, som omfatter en række indkomster, som er A-indkomst.

Disse indkomster har hidtil skullet indberettes efter regler fastsat i § 20 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag. Dette er sket med hjemmel i den hidtidige arbejdsmarkedsbidragslovs § 21. Ved ændringen er indberetningsreglerne således ført fra bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag til skattekontrolloven. Denne ændring har virkning fra indkomståret 2011.

I forbindelse med den ændring af reglerne, der skete med lov nr. 521 fra 2009, skete der ved en fejl ikke overførsel til skattekontrolloven eller andre love af hjemlen til nogle af de indberetninger, der hidtil har skullet foretages efter § 20 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag. Disse indberetninger vil der derfor ikke længere være hjemmel til fra og med indkomståret 2011.

De pågældende indberetninger er indberetninger ved­rørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget. Det drejer sig om:

- arbejdsgiverens pensionsindbetalinger til godkendte pensionsinstitutter i EU eller EØS,

- arbejdsgiverens pensionsindbetalinger til pensionsinstitutter i fremmede lande, hvor pensionsindbetalingen ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og

- indbetalinger til visse pensionskasser og hjælpe- og understøttelsesfonde som ikke kan henføres til den enkelte ansatte.

2.6.2. Lovforslaget

Det har ikke været hensigten, at der ikke længere skal indberettes om indbetalinger vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget.

Konsekvensen af den manglende indberetning vil være, at SKAT ikke kan afstemme arbejdsgiverens afregning af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag med indberetningen til indkomstregisteret.

Det foreslås derfor, at de pågældende indberetninger - ligesom de øvrige indberetninger efter § 20 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag - overføres til skattekontrolloven.

2.7. Ændret beskatning af fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

2.7.1. Gældende ret

En ansat, der får stillet en hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed af sin arbejdsgiver, er skattepligtig af værdien af helårsboligen. Værdien af fri bolig fastsættes ud fra boligens markedsleje. Ved værdiansættelsen tages der dog hensyn til en eventuel bopæls- eller fraflytningspligt.

For ansatte, der ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, har SKAT fastsat nogle vejledende satser for, hvad der skal forstås ved markedsleje.

For en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder der dog særlige regler om fastsættelse af den skattepligtige værdi af en hel eller delvis fri helårsbolig. Den pågældende gruppe af ansatte er karakteriseret ved at have en konkret væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktørtitel er således ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Vedkommende skal ikke nødvendigvis være medejer eller aktionær i den virksomhed, der som arbejdsgiver stiller boligen til rådighed for den ansatte, men en ansat hovedaktionær vil altid være omfattet af personkredsen.

Den skattepligtige værdi af en hel eller delvis fri helårsbolig for den pågældende persongruppe med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er fastsat til 5 pct. af et beregningsgrundlag, der tager udgangspunkt i boligens ejendomsværdi eller anskaffelsessum inkl. forbedringsudgifter. Den skattepligtige værdi forhøjes med et tillæg på 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.00 kr. og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt. Disse udgifter omfatter eksempelvis udgifter til varme, renovation, vand/vandafledningsafgift, el, rengøring og gartner.

For ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, som samtidig ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen, finder de særlige regler om fastsættelse af den skattepligtige værdi af en hel eller delvis fri helårsbolig ikke anvendelse. Denne persongruppe kan heller ikke anvende de af SKAT fastsatte vejledende satser for værdiansættelse af en helårsbolig. I stedet er denne persongruppe skattepligtig af en konkret værdifastsættelse af markedslejen for den pågældende bolig.

Ved indførelsen af de særlige beskatningsregler af fri helårsbolig for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform blev der fundet frem til to persongrupper af ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, som har en sådan lovgivningsmæssig bopælspligt. Begge persongrupper er omfattet af landbrugsloven. Der er tale om landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform efter landbrugslovens § 20 eller i visse tilfælde jordbrugere, gartnere eller lignende, der driver deres jordbrugserhverv i selskabsform efter en særlig dispensationsbestemmelse i landbrugslovens § 21. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes andre persongrupper med tilsvarende bopælspligt, herunder f.eks. landmænd, der driver landbrug, der er etableret i selskabsform under tidligere lovgivning.

Udover at de pågældende landmænd og jordbrugere, som driver deres virksomhed i selskabsform, er omfattet af en bopælspligt, gælder der også en lovgivningsmæssig pligt til at holde landbrugsejendommen forsynet med en passende beboelsesejendom, jf. landbrugsloven § 9. Det betyder, at landmænd eller jordbrugere, der driver deres virksomhed i selskabsform, ikke har mulighed for at udtage beboelsesejendommen af selskabet og overtage den til personlig ejendom.

2.7.2. Lovforslaget

Den foreslåede ændring tager sigte på at tilpasse de gældende regler, så det sikres, at ændringer af landsbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede persongruppe.

Det foreslås at justere de gældende regler for beskatning af ansatte direktører og medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en helårsbolig til rådighed af deres arbejdsgiver, og som samtidig ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen. Den foreslåede ændring tager sigte på at tilpasse de gældende regler, så det sikres, at ændringer af landsbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede persongruppe. Der er således tale om en mindre ændring, hvor der ikke foreslås ændringer af vurderingen af, hvornår en ansat anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Landbrugslovgivningens regler om bopælspligt er ændret med virkning fra 1. april 2010. Det indebærer, at en landmand eller jordbruger, der driver virksomheden i selskabsform, ikke længere er omfattet af en personlig bopælspligt. Der er stadig tale om en bopælspligt i relation til landbrugsejendommens beboelsesejendom, men landmanden eller jordbrugeren har mulighed for at opfylde bopælspligten ved at lade en tredjemand bebo ejendommen.

De pågældende landmænd eller jordbrugere, er imidlertid fortsat lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage beboelsesejendommen på en landbrugsejendom til personlig ejendom, når virksomheden drives i selskabsform.

Ved indførelsen af de særlige beskatningsregler af fri helårsbolig for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform blev der lagt vægt på, at de pågældende regler ikke burde finde anvendelse i relation til personer som f.eks. landmænd, der på grund af anden lovgivning ikke kan fravælge rådigheden over helårsboligen eller vælge at overtage boligen særskilt til personlig ejendom. En landmand, der driver sit landbrug i selskabsform, har således ikke som andre ansatte hovedaktionærer m.fl. mulighed for at vurdere konsekvenserne af de særlige regler om beskatning af fri helårsbolig med henblik på at vælge mellem fri helårsbolig eller selv at eje helårsboligen. På baggrund heraf blev der indført en undtagelsesbestemmelse, hvorefter de særlige regler om beskatning af fri helårsbolig for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ikke finder anvendelse, såfremt den ansatte ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.

Den gældende undtagelsesbestemmelse forudsætter alene, at den ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er omfattet af en lovmæssig bopælspligt. Den manglende mulighed for at overtage beboelsesejendommen til personlig ejendom er således ikke særskilt nævnt, selvom der også blev lagt vægt på dette moment ved indførelsen af undtagelsesbestemmelsen. Som nævnt er bopælspligten i landbrugslovgivningen nu ændret til en anden form for bopælspligt end en personlig bopælspligt. Der er derimod ikke sket ændringer vedrørende den pågældende persongruppes manglende adgang til særskilt at overtage beboelsesejendommen til personlig ejendom, når virksomheden drives i selskabsform. Da de bagvedliggende hensyn for undtagelsesbestemmelsen fortsat eksisterer, foreslås det derfor at justere undtagelsesbestemmelsen, så det sikres, at ændringerne af landsbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede persongruppe. Det foreslås således, at den ved lov fastsatte markedsleje for en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ikke finder anvendelse, hvis vedkommende ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen særskilt til den pågældendes personlige ejendom. Som hidtil er det en forudsætning, at bopælspligten er fastsat ifølge lovgivning - det vil sige ved lov, bekendtgørelse m.v. En bopælspligt, der er baseret på en aftale, kontrakt eller lignende, er således ikke nok til at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse. Tilsvarende gælder for så vidt angår betingelsen om den lovgivningsmæssige forhindring i særskilt at overtage helårsboligen til personlig ejendom.

Det betyder, at den pågældende persongruppe som hidtil skal beskattes af en konkret fastsat markedsleje, hvis de selv opfylder bopælspligten i relation til beboelsesejendommen, der hører til landbrugsejendommen.

Herudover er der med formuleringen »skal opfylde eller har opfyldt en bopælspligt…« tydeliggjort, at den skattemæssige behandling ikke ændres, i de tilfælde, hvor bopælspligten efter landbrugslovgivningen ophører efter 10 år, og landmanden stadig bebor samme helårsbolig, En landmand i pågældende situation, der driver sin virksomhed i selskabsform, vil nemlig fortsat være lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen særskilt til personlig ejendom,

2.8. Ændring af forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D

2.8.1. Gældende ret

Krav på indeholdelse af skat er fra og med den 1. januar 2011 omfattet af forældelseslovens 3 års frist. En overgangsbestemmelse i forældelsesloven har dog betydet, at den tidligere gældende 5 års frist har haft virkning til og med d. 31. december 2010.

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor kreditor har fået tilstrækkeligt kendskab til kravet eller skyldneren. De indeholdelsespligtige selskaber, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D - herunder selskaber, der ejes af kapitalfonde - vil i udgangspunktet være omfattet af den 3 årige forældelsesfrist. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden modtager indberetning om det indeholdte beløb, dvs. senest den 10. i den måned, der følger efter den måned, hvor indeholdelsespligten er udløst ved udbetaling af udbytte eller renter.

Hvad angår royalties er fristen for indsendelse af erklæring som udgangspunkt en måned efter udlodningen eller godskrivningen af royalty. Efter tilladelse fra SKAT kan erklæring om royalty indsendes én gang årligt, når der ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat ikke skal indeholdes royalty. Erklæringen for de foregående regnskabsår skal indsendes senest ved udgangen af den måned, der følger efter regnskabsårets afslutning.

Hvis det indeholdelsespligtige selskab ikke har angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget indeholdelse, vil forældelsesfristen være suspenderet og først begynde at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden på anden måde modtager tilstrækkelige oplysninger til at kunne gøre kravet gældende.

2.8.2. Lovforslaget

Da fremskaffelsen af oplysninger og behandling af sager om indeholdelse af kildeskat af udbytter, renter og royalties ofte er komplicerede og meget tidskrævende, er det skattemyndighedernes erfaring, at en 3 årig forældelsesfrist kan betyde, at det i en række tilfælde ikke vil være muligt rettidigt at rejse krav overfor de indeholdelsespligtige selskaber. Det gælder især, når modtageren af beløbet er begrænset skattepligtig.

Med henblik på at forebygge et provenutab og give skattemyndighederne bedre muligheder for at foretage de ofte meget vanskelige og tidskrævende vurderinger i disse bevistunge sager foreslås det, at 3 års fristen udvides til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager, hvor der allerede i dag gælder en 5 årig forældelsesfrist.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 1,5 mio. kr. årligt målt i varig virkning. For finansåret 2011 skønnes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser, mens det skønnes at medføre et provenutab på ca. 3,5 mio. kr. for finansåret 2012. Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer i lovforslaget er sammenfattet i tabellen nedenfor. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte forslag.

3.1. Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag

Forslaget om at etablere en obligatorisk indberetningsordning for udlejningsbureauerne af udlejernes lejeindtægter vil isoleret set medføre et merprovenu, idet ordningen medfører en mere korrekt indberetning af udlejernes lejeindtægter. Derimod vil forslaget om at forhøje bundfradraget i lejeindtægter fra 10.000 kr. til 20.000 kr. for de udlejere, som udlejer gennem et udlejningsbureau, isoleret set medføre et provenutab, idet udlejere dermed får en skattelettelse.

I 2009 gennemførte SKAT et pilotprojekt vedr. sommerhusudlejning og et landsdækkende projekt af sommerhusejere. Projekterne viste, at en stor del af de skatteydere, som udlejer deres fritidsbolig gennem et udlejningsbureau, helt eller delvist undlader at selvangive lejeindtægterne.

På baggrund af oplysningerne fra ovenstående projekter skønnes en obligatorisk indberetning for udlejningsbureauer isoleret set at medføre et umiddelbart merprovenu på godt 30 mio. kr. som følge af, at kapitalindkomsten vil blive forhøjet for udlejere, der ikke eller kun delvist har angivet lejeindtægt fra udlejning af fritidsbolig.

En forhøjelse af bundfradraget med 10.000 kr. for fritidsboliger, der anvender den skematiske opgørelsesmetode, og som udlejer gennem et udlejningsbureau, vil føre til en reduktion af den skattepligtige kapitalindkomst med 6.000 kr., hvilket under en forudsætning om negativ nettokapitalindkomst har en skatteværdi på ca. 2.000 kr. pr. bolig. Der skønnes, at godt 27.000 fritidsboliger umiddelbart vil benytte dette øgede bundfradrag. Forhøjelsen af bundfradraget skønnes dermed at medføre et umiddelbart provenutab på godt 50 mio. kr.

Den umiddelbare virkning skønnes således at indebære et provenutab på cirka 20 mio. kr., men en række afledte effekter og adfærd trækker i den modsatte retning.

Forhøjelsen af bundfradraget vil gøre det mere attraktivt at udleje feriehuse, hvilket kan medføre en stigning i sommerhusudlejningen. Det forhøjede bundfradrag kan også i et vist omfang blive overvæltet i lavere udlejningspriser. De lavere priser og den øgede udlejning vurderes at medføre øget omsætning i turismeerhvervet, hvilket bl.a. vil medføre øgede momsindtægter fra udlændinge.

Obligatorisk indberetning kan få nogle sommerhusejere til at fravælge at benytte udlejningsbureau. Kombineret med et forhøjet bundfradrag til de udlejere, som udlejer gennem et udlejningsbureau, skønnes en obligatorisk indberetning for bureauerne ikke at medføre et fald i antal fritidsboliger til udlejning, men tværtimod at give sommerhusudlejere et øget incitament til at lade udlejningen foregå via et bureau.

Forhøjelsen af bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger har karakter af en skatteudgift, i det omfang bundfradraget efter forhøjelsen overstiger de faktiske udgifter. For de ejere af fritidsboliger, der efter gældende regler benytter den skematiske opgørelsesmetode, fordi det er mindst lige så fordelagtigt som fradrag for de faktiske omkostninger, vil forhøjelsen af bundfradraget være en overkompensation af de faktiske udgifter. Det skal dog ses i forhold til, at de administrative omkostninger ved at opgøre fradraget for de faktiske udgifter kan være betydelige. Skatteudgiften skønnes at stige med ca. 50 mio. kr. umiddelbart efter den foreslåede ændring.

3.2. Afskaffelse af fradrag for tobaksudgifter

Forslaget om at afskaffe fradragsretten for tobaksudgifter, herunder udgifter til tobak, der tilbydes de ansatte i en virksomhed, eller som afholdes i forbindelse med repræsentation eller reklame, skønnes at medføre et meget begrænset merprovenu, bl.a. som følge af rygelovens restriktioner vedrørende rygning på arbejdspladser.

3.3. Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.

Forslaget om, at skattefriheden for fortjeneste af ekspropriationserstatninger eller fortjeneste fra indgåelse af en ekspropriationslignende aftale ikke længere skal omfatte fortjeneste, der er genanbragt i den eksproprierede ejendom, vil forhindre et utilsigtet provenutab. Det vurderes, at provenutabet har været begrænset.

3.4. Tilbagebetaling af dag-til-dag rente

Forslaget om, at betalt dag-til-dag rente af for meget indbetalt frivillig forskudsskat skal tilbagebetales i forbindelse med udbetalingen af den overskydende skat, vil medføre et provenutab for staten. På basis af erfaringerne i foråret 2010 med betalt dag-til-dag rente skønnes forslaget at medføre et provenutab i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. årligt.

Forslaget har virkning for frivillige indbetalinger af forskudsskat for indkomståret 2010 og senere indkomstår. Finansårsvirkningen af forslaget udgør 1,5 mio. kr. årligt fra og med 2011.

3.5. Forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto

Forslaget om at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto vil medføre, at alle krav, der er under opkrævning på tidspunktet for ikrafttrædelsen af én skattekonto, bliver omfattet af det nye dag-til-dag rentesystem.

Den ændrede ikrafttræden af én skattekonto skønnes at medføre, at rentebærende fordringer i størrelsesordenen ½ mia. kr. bliver omfattet af de nye regler fra og med 1. januar 2012. Én skattekonto indebærer, at de gældende regler med rentetilskrivning pr. påbegyndt måned erstattes af rentetilskrivning efter et dag-til-dag rentesystem. Overgangen indebærer på den ene side, at rentesatsen nedsættes, og at der beregnes rente for en kortere periode. Disse forhold trækker i retning af et provenutab. Omvendt vil skatteyderne fremrykke indbetalingerne for at spare morarenter, hvilket indebærer en rentefordel for det offentlige. Samlet skønnes forslaget at medføre et provenutab for staten på ca. 2 mio. kr. i finansåret 2012.

3.6. Indberetningshjemmel for arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag

Forslaget medfører, at der fortsat vil være hjemmel til, at der skal indberettes om indbetalinger vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget.

Dermed vil SKAT stadigvæk kunne afstemme arbejdsgiverens afregning af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag med indberetningen til indkomstregisteret.

Forslaget hindrer et utilsigtet provenutab. Forslaget har således ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.7. Ændret beskatning af fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Forslaget præciserer regler til den hidtidige praksis. Herved gives der afkald på et utilsigtet merprovenu. Forslaget har således ingen provenumæssige konsekvenser for det offentlige.

3.8 Ændring af forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D

Forslaget forhindrer et utilsigtet provenutab, idet skattemyndighederne vil få bedre mulighed for rettidigt at rejse det fornødne krav.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag

Forslaget om at ændre skattekontrollovens § 11 G fra en frivillig indberetningsordning til en obligatorisk indberetningsordning kombineret med et forhøjet bundfradrag skønnes ikke at medføre yderligere it-udgifter: Indberetningsordningen skønnes at kunne etableres for en engangsudgift på ca. 9 mio. kr. og en efterfølgende årlig driftsudgift på ca. 1,2 mio. kr.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en årsværksbesparelse på 6 årsværk, da det skønnes, at der skal anvendes færre ressourcer til indsats over for manglende selvangivelse af udlejningsindtægter.

4.2. Afskaffelse af fradrag for tobaksudgifter

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4.3. Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4.4. Tilbagebetaling af dag-til-dag rente

En omlægning af reglerne vil medføre omkostninger på 3 mio. kr. i systemudvikling. Dertil kommer driftsomkostninger det første indkomstår 2010 på 200.000 kr. og efterfølgende indkomstår på 50.000 kr. samt 1 årsværk.

4.5. Forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto

Forslaget om ændring af ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto skønnes at betyde en besparelse på omkring 600.000 kr. i systemudvikling som følge af, at der kun skal udvikles ét rentespor i systemet.

4.6. Indberetningshjemmel for arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag

Da der i dag foretages indberetning vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, og forslaget går ud på at sikre en videreførelse af disse indberetninger, har forslaget ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

4.7. Ændret beskatning af fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4.8 Ændring af forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.1. Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag

Forslaget om et højere bundfradrag vil øge incitamentet for sommerhusejere til at leje deres sommerhuse ud, hvilket kan føre til øget omsætning i turismeerhvervet samt medføre, at der i højere grad end i dag udlejes gennem bureau. Modsat kan der være udlejere, som bevidst ikke selvangiver en del eller hele lejeindtægten, der - som følge af den obligatoriske indberetning - ikke ønsker fortsat at anvende udlejningsbureau.

5.2. Afskaffelse af fradrag for tobaksudgifter

Forslaget om at afskaffe fradragsretten for udgifter til tobak skønnes at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.3. Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres m.v.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.4. Tilbagebetaling af dag-til-dag rente

Tilbagebetalingen af dag-til-dag renten af for meget indbetalt ekstra forskudsskat skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at der som hovedregel er tale om særdeles små beløb, som tilbagebetales.

5.5. Forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto

Forslaget om ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto forventes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For virksomheder, der er forsinket med betalingen af krav, som er under opkrævning på tidspunktet for ikrafttrædelsen af én skattekonto, vil forslaget betyde en lavere rentebetaling frem til kravet betales eller overgår til inddrivelse. Det skyldes, at renteniveauet i én skattekonto er 0,1 procentenheder lavere end det gældende renteniveau i opkrævningslovens § 7, stk. 1. Dertil kommer, at der i én skattekonto kun betales rente for det antal dage, beløbet skyldes.

5.6. Indberetningshjemmel for arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.7. Ændret beskatning af fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.8 Ændring af forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag vil indebære, at udlejningsbureauerne bliver pålagt administrative byrder. Forslaget vil blive forelagt et virksomhedspanel til kvantificering af disse byrder. Panelets vurdering til tilgå Folketingets Skatteudvalg, så snart Skatteministeriet modtager vurderingen fra CKR.

Forslaget om ændring af ikrafttrædelsesreglen for én skattekonto gør det nemmere at overskue mellemværender med SKAT, når alle krav efter ikrafttrædelsen forrentes efter samme regelsæt.

De øvrige dele af forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget om indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag vil de borgere, som udlejer deres fritidsbolig gennem bureau, automatisk få trykt de skattepligtige lejeindtægter direkte på årsopgørelsen. Da det skønnes, at de fleste udlejere anvender den skematiske ordning og ikke har lejeindtægter ved siden af udlejningen gennem bureau, vil forslaget for disse skatteydere indebære en lettelse af selvangivelsesopgaven. For de skatteydere, som ikke udlejer gennem bureau, eller som har indtægter fra udlejning ved siden af udlejningen gennem bureau, vil forslaget betyde, at fokus rettes mod en korrekt opgørelse af de skattepligtige lejeindtægter.

De øvrige forslag skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Da forslaget om indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag muliggør indberetning fra udenlandske udlejningsbureauer, skønnes dette forslag ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Agroskat, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AmCham Denmark, ATP,

Business Denmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, DI, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Horesta, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Parcelhusejernes Landsorganisation, Skattefaglig forening, Tobaksindustrien, Videnscenter for Landbrug og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at afskaffe fradragsretten for personaleudgifter til tobak samt fradragsretten for udgifter til tobak, der afholdes af en virksomhed i forbindelse med repræsentation eller reklame.

Afgrænsningen af de tobaksprodukter, der er omfattet af bestemmelsen, følger afgrænsningerne i lov om tobaksafgifter og lov om forskellige forbrugsafgifter. Således afgrænses cigaretter og røgtobak (pibetobak) på samme måde som i tobaksafgiftslovens kapitel 1, mens cigarer, cerutter og cigarillos afgrænses på samme måde som i tobaksafgiftslovens kapitel 2. Tilsvarende følger afgrænsningen af cigaretpapir afsnit VIII i lov om forskellige forbrugsafgifter, mens afgrænsningen af begreberne skrå og snus følger afsnit IX i lov om forskellige forbrugsafgifter.

Forslaget indebærer, at en arbejdsgiver ikke længere vil have fradragsret for tobaksprodukter, der stilles frem til fri benyttelse i arbejdstiden, ligesom der ikke vil være fradragsret for udgiften til tobak, der tilbydes i forbindelse med bespisning af de ansatte, eller som bortgives som gaver til de ansatte.

Forslaget afskaffer endvidere fradragsretten for tobaksudgifter, der afholdes i forbindelse med repræsentation. Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som en skatteyder afholder for at få sluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er tilknyttet erhvervsvirksomheden som medarbejdere. Eksempler på repræsentationsudgifter er måltider, restaurationsbesøg, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser.

Endelig afskaffes retten til at fradrage udgifter til tobak, der afholdes i forbindelse med enhver form for reklame.

Udgifter til vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandlen anses for at være udgifter i forbindelse med tobaksindustriens almindelige erhvervsmæssige drift. Fradragsretten for disse udgifter er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Til nr. 2

Det foreslås, at bundfradraget forhøjes til 20.000 kr. (2010-niveau) for ejere, der bliver omfattet af den automatiske indberetningsordning i skattekontrollovens § 11 G. Forhøjelsen af bundfradraget gælder alene for udlejningsindtægter gennem et bureau. Hvis udlejning gennem et bureau er lavere end 20.000 kr., f.eks. 15.000 kr., er bundfradraget 15.000 kr. for den pågældende udlejer - også selvom udlejeren har en indtjening ved siden af på 10.000 kr. ved privat udlejning. Bestemmelsen kan illustrere ved følgende eksempler:

Eksempel 1:

Udlejningsindtægt på 25.000 kr. fra udlejning gennem bureau.

Bundfradraget er 20.000 kr.

Eksempel 2:

Udlejningsindtægt fra bureau: 15.000 kr.

Privat udlejning: 10.000 kr.

Bundfradraget er 15.000 kr.

Eksempel 3

Udlejningsindtægt fra bureau: 5.000 kr.

Privat udlejning: 10.000 kr.

Bundfradraget er 10.000 kr.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring. Der indføres et særligt bundfradrag for sommerhusejere, der omfattes af indberetningsordningen efter skattekontrollovens § 11 G. Dette bundfradrag skal reguleres i samme takt som det almindelige bundfradrag. Det foreslås derfor, at det reguleres efter personskattelovens § 20 ligesom det almindelige bundfradrag.

Til nr. 5

Det foreslås, at en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der opfylder eller har opfyldt en lovgivningsmæssig bopælspligt, og som har en fri helårsbolig, som den ansatte er lovgivningsmæssig forhindret i at overtage særskilt til den pågældendes personlige ejendom, ikke er omfattet af de særlige regler om beskatning af fri helårsbolig for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det foreslås således, at den pågældende ansatte - som hidtil - beskattes af en konkret fastsat markedsleje, hvis den ansatte selv bebor helårsboligen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter forslaget ændres reglerne for beskatning af fortjeneste ved afståelse af en ejendom, hvori der er genanbragt fortjeneste, der hidrører fra afståelse af tidligere erhvervsejendom. Reglerne foreslås ændret i den situation, hvor den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt, efterfølgende bliver eksproprieret, eller hvori ejendommen afstås ved en ekspropriationslignende aftale.

Den genanbragte fortjeneste beskattes, når den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt, eksproprieres, eller der indgås en ekspropriationslignende aftale. Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste sker på samme måde, som hvis beskatningen var sket ved den oprindelige afståelse af erhvervsejendommen, dvs. med de samme nedslag og tillæg, som det ville have været tilfældet, hvis fortjenesten var blevet beskattet ved den oprindelige afståelse. Der indrømmes ikke tillæg eller nedslag for den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt, da fortjeneste ved afståelse af denne ejendom er skattefri efter ejendomsavancebeskatnings-lovens § 11.

Bestemmelsen svarer til de regler, der i forvejen gælder for fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom, der er genanbragt i en ejendom, som efter genanbringelsen ændrer skattemæssig anvendelse til en ejendom, som kan sælges skattefri. Den eneste undtagelse er, at den skattepligtige i den her foreliggende situation i stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 2. og 3. pkt. kan vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom eller en ombygning, tilbygning eller nybygning efter reglerne i §§ 6 A eller 6 C.

Forslaget ændrer ikke ved, at den fortjeneste, der hidrører fra den eksproprierede ejendom m.v., fortsat vil være skattefri.

Til nr. 2

Ifølge ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 13 sker beskatning af en yderligere fortjeneste i det oprindelige salgsår, hvilket vil medføre, at skatteopgørelsen for salgsåret skal genoptages. I praksis er det imidlertid accepteret, at beskatningen af et yderligere vederlag kan beskattes i det år, hvor det yderligere vederlag modtages. Den foreslåede ændring tydeliggør bestemmelsen, så den er i overensstemmelse med gældende administrativ praksis.

Til § 3

Til nr. 1

Ved betaling af ekstra forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal skatteyderen betale rente af indbetalingen fra 1. januar i året efter indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Der betales således kun rente for det antal dage, som skatteyderen har haft den ekstra forskudsskat til rådighed fra og med den 1. januar i året efter indkomståret.

Hvis skatteyderen indbetaler mere i frivillig ekstra forskudsskat end nødvendigt for at dække en kommende restskat for indkomståret, tilbagebetales dag-til-dag renten af den overskydende del af beløbet ikke.

Det foreslås, at betalt dag-til-dag rente af for store frivillige indbetalinger af ekstra forskudsskat tilbagebetales sammen med udbetalingen af den overskydende skat. Udbetalingen sker over årsopgørelsen sammen med udbetalingen af den overskydende skat.

Hvis skatteyderen har foretaget flere indbetalinger af ekstra forskudsskat, anses de seneste indbetalinger fortrinsvis at modsvare den overskydende skat. Med denne prioriteringsregel sikres, at skatteyderen modtager den størst mulige tilbagebetaling af dag-til-dag renten, hvilket er en begunstigelse af skatteyder. Prioriteringsreglen kan illustreres af nedenstående eksempel:

En skatteyder vil uden indbetaling af frivillig ekstra forskudsskat få en restskat for indkomståret på 40.000 kr. Det antages, at skatteyderen foretager 3 frivillige indbetalinger efter 1. januar i året efter indkomståret. Den første indbetaling er på 10.000 kr., den anden indbetaling er på 40.000 kr. og den tredje indbetaling er på 15.000 kr. Der er samlet indbetalt 65.000 kr. plus tilhørende dag-til-dag rente. Ved en restskat på 40.000 kr. er der således indbetalt 25.000 kr. plus tilhørende dag-til-dag rente for meget. Den dag-til-dag rente, som skal tilbagebetales, vil være hele renten vedrørende den tredje indbetaling på 15.000 kr. og ¼ af renten vedrørende den anden indbetaling på 40.000 kr.

Ligningslovens § 17 E blev ophævet ved lov nr. 306 af 19. april 2006. Ved en forglemmelse blev henvisningen til ligningslovens § 17 E om den tidligere hensættelsesafgift ikke ophævet inden den endelige vedtagelse af lovforslaget om opkrævning via én skattekonto. Med nærværende forslag foreslås det at fjerne henvisningen til ligningslovens § 17 E i listen over skatter og afgifter, som skal opkræves vis skattekontoen.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring går ud på at rette en tidligere lovteknisk fejl. I forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen blev beløbsgrænsen i bestemmelsens stk. 2 om, hvornår en restskat ikke opkræves, hævet fra 25 kr. til 100 kr. ved et ændringsforslag. I forbindelse med ændringsforslaget blev det overset at konsekvensrette stk. 1 om minimumsstørrelsen af en restskatterate. Med nærværende forslag rettes op på forglemmelsen. Lovændringen har ingen betydning for administrationen af reglen.

Til nr. 3

Krav på indeholdelse af skat er generelt omfattet af forældelseslovens 3 års frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt. Denne frist suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet eller skyldneren. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat er ligeledes omfattet af forældelseslovens 3 års frist.

Vedrørende de indeholdelsespligtige selskaber, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D - herunder selskaber, der ejes af kapitalfonde - vil udgangspunktet være, at den 3-årige forældelsesfrist løber fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden modtager indberetning om det indeholdte beløb, dvs. senest den 10. i den måned, der følger efter den måned, hvor indeholdelsespligten er udløst ved udbetaling af udbytte eller renter.

Hvad angår royalties er fristen for indsendelse som udgangspunkt en måned efter udlodningen eller godskrivningen af royalty. Efter tilladelse fra SKAT kan erklæring om royalty indsendes én gang årligt, når der ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat ikke skal indeholdes royalty. Erklæringen for de foregående regnskabsår skal indsendes senest ved udgangen af den måned, der følger efter regnskabsårets afslutning.

Hvis det indeholdelsespligtige selskab ikke har angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget indeholdelse, vil forældelsesfristen normalt være suspenderet og først begynde at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden på anden måde modtager tilstrækkelige oplysninger til at kunne gøre kravet gældende. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser, fordi modtagerne af udbytte, renter eller royalties er hjemmehørende i udlandet. Det gælder især i de såkaldte gennemstrømningssager, hvor indeholdelsespligten udløses, hvis det viser sig, at modtageren af beløbet ikke er den retmæssige ejer.

Selv om forældelsesfristen i mange tilfælde kan være suspenderet, vil det som følge af disse sagers karakter ofte give anledning til tvivl, i hvilket omfang betingelserne for suspension er opfyldt. Vurderingerne heraf er tidskrævende og medfører risiko for, at disse sager efter gældende regler vil være forældede, inden de endeligt kan afsluttes.

Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års fristen ændres til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager.

Til § 4

Til nr. 1

Efter gældende regler foretages indberetninger til indkomstregisteret om arbejdsmarkedsbidrag vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget. Det sker efter § 20 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag. Bestemmelsen i § 20 er fastsat med hjemmel i den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 21.

I forbindelse med skattereformen (Forårspakke 2.0 m.v.) blev der med virkning for indkomståret 2011 gennemført en ny arbejdsmarkedsbidragslov, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009. Samtidig blev der ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) gennemført en integration af arbejdsmarkedsbidraget i personopkrævningssystemet. I den forbindelse overførtes en række bestemmelser fra den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov til kildeskatteloven, skattekontrolloven og andre love. Ved ændringen blev bl.a. indberetningsreglerne overført fra bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag til skattekontrolloven. Ændringerne er gennemført med virkning fra indkomståret 2011.

Imidlertid er der ved en fejl ikke sket overførsel til skattekontrolloven af hjemlen til at sikre indberetninger til indkomstregisteret vedrørende arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget. Det drejer sig om:

- arbejdsgiverens pensionsindbetalinger til godkendte pensionsinstitutter i EU eller EØS,

- arbejdsgiverens pensionsindbetalinger til pensionsinstitutter i fremmede lande, hvor pensionsindbetalingen ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og

- indbetalinger til visse pensionskasser og hjælpe- og understøttelsesfonde som ikke kan henføres til den enkelte ansatte.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at de pågældende indberetninger fortsat kan tilgå indkomstregisteret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit 2.6.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, skal indberetning til SKAT efter en række nærmere opregnede bestemmelser i skattekontrolloven foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Forslaget går ud på at lade den almindelige indberetningsfrist i skattekontrollovens § 9A, stk. 1, finde anvendelse på indberetninger efter § 11 G, stk. 1.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, skal indberetningspligtige efter en række nærmere opregnede bestemmelser i skattekontrolloven foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT, hvis de har forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign.

Forslaget går ud på at lade udlejningsbureauernes indberetning efter skattekontrollovens § 11 G være omfattet af § 9 A, stk. 3.

Til nr. 4

Forslaget går ud på i skattekontrollovens § 11 G, stk. 1, at indføre en obligatorisk indberetningsordning for udlejningsbureauer af indtægter fra udlejning af en skattepligtigs fritidsbolig. Endvidere går forslaget i bestemmelsens stk. 2 ud på at give virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, mulighed for efter aftale med den skattepligtige at indberette sådanne lejeindtægter. Forslaget i bestemmelsens stk. 3 foreskriver, at den skattepligtige skal give udlejningsbureauet oplysning om identifikation, og stk. 4 går ud på at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de foregående bestemmelser.

Der henvises i det hele til bemærkningerne under afsnit 2.1.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en henvisning til lov om registrering af køretøjer i opkrævningslovens § 16 om én skattekonto. Herved sikres der hjemmel til, at betalinger efter lov om registrering af køretøjer kan opkræves via én skattekonto. Der vil eksempelvis være tale om betaling for nummerplader fra erhvervslivet eller fra private borgere.

I forbindelse med vedtagelsen af loven om én skattekonto var det hensigten, at også betalinger efter lov om registrering af køretøjer skulle afregnes efter reglerne i én skattekonto. Det var således hensigten, at henvisningen til lov om registrering af køretøjer skulle indsættes i opkrævningsloven, når loven om registrering af køretøjer var blevet vedtaget.

Forslaget til lov om registrering af køretøjer blev behandlet i Folketinget i samme periode, som forslaget om én skattekonto. I lovforslaget om én skattekonto var det anført, at der efter vedtagelsen af lov om registrering af køretøjer skulle indsættes en henvisning til lov om registrering af køretøjer i opkrævningslovens § 16 om én skattekonto. Ved en fejl blev det imidlertid glemt at indsætte henvisningen til lov om registrering af køretøjer inden vedtagelsen. Med nærværende forslag rettes der op på denne fejl.

Samtidig foreslås henvisningen til bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer under miljøbeskyttelsesloven at udgå af opkrævningslovens § 16 om én skattekonto. Det skyldes, at der ikke længere opkræves gebyr på blyakkumulatorer under miljøbeskyttelsesloven. Henvisningen er derfor blevet overflødig.

Til nr. 2

Efter den gældende ikrafttrædelsesregel for én skattekonto kan skatteministeren fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet. De fordringer, som omfattes af de nye regler i én skattekonto, vil efter bestemmelsen være de krav, som har forfaldsdato efter det valgte ikrafttrædelsestidspunkt. Det forventes, at én skattekonto vil blive sat i kraft fra 1. januar 2012.

Det foreslås, at skatteministeren ved fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet for én skattekonto kan lade alle krav under opkrævning omfatte af dag-til-dag-renten i én skattekonto uanset, hvornår kravet forfalder. Om baggrunden henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget skal alle krav, som er under opkrævning på tidspunktet for ikrafttrædelsen, omfattes af de nye dag-til-dag renter fra ikrafttrædelsestidspunktet. En ikrafttrædelse den 1. januar 2012 vil efter forslaget betyde, at krav, som allerede er forfaldne, og hvor sidste rettidige betalingsdag er overskredet, fra 1. januar 2012 ikke længere vil være omfattet af reglerne om betaling af 1 måneds renter for hver påbegyndt måned. I stedet sker forrentningen dag-til-dag således, at der kun skal betales rente for det antal dage, som beløbet skyldes. Hvis beløbet eksempelvis betales den 5. januar 2012, skal der under én skattekonto kun betales rente for de fem dage i januar, i stedet for at der skal betales rente for hele januar måned, hvilket er en begunstigelse for skatteyderen.

Til § 6

Til nr. 1

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 5, nr. 4, i nærværende forslag. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Med ændringen ophæves den tidligere vedtagne og endnu ikke ikrafttrådte § 11 G i skattekontrolloven.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2010.

Med denne ikrafttrædelse vil ændringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen for én skattekonto være trådt i kraft således, at udviklingen af systemet kan ske med kun ét rentespor.

For så vidt angår ændring af forældelsesreglerne for krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D rummer de hidtil gældende regler en overgangsregel, jf. § 30 i lov nr. 522 af 6. juni 2007, der indebærer, at den tidligere 5 års frist i 1908-loven midlertidigt finder anvendelse på tidligere stiftede krav på indeholdelse af skat indtil den 1. januar 2011. Da den foreslåede ændring af 3 års fristen til en 5 års frist får virkning fra den 31. december 2010 er konsekvensen af lovændringen, at såvel tidligere som fremtidige stiftede krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D vil være omfattet af en 5-årig forældelsesfrist.

Til stk. 2

Det foreslås, at de ændrede regler om fradrag for tobaksudgifter skal have virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2011 eller senere.

Til stk. 3 og 6

Det foreslås i stk. 3, at det forhøjede bundfradrag for indtægten fra sommerhusudlejning ydes fra og med indkomståret 2011 på baggrund af de indberetninger for indkomståret 2011, som efter skattekontrollovens § 11 G og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse første gang modtages af SKAT fra udlejningsbureauerne i januar 2012, jf. bestemmelsens stk. 6.

I stk. 6 foreslås det også, at hjemlen til at sikre indberetninger til indkomstregisteret om arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som er skattefri, men som dog er bidragspligtige, og hvor arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidraget, gennemføres med virkning for indberetninger vedrørende januar 2011 eller senere.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås, at de foreslåede ændringer i beskatning af fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har virkning fra og med indkomståret 2010. Hermed sikres det, at den gruppe af ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen, og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til den pågældendes personlige ejendom, kontinuerligt er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hvorefter de særlige regler om fastsættelse af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig ikke finder anvendelse for dem.

Til stk. 5

Det foreslås, at tilbagebetaling af dag-til-dag rente kan ske for frivillige indbetalinger vedrørende indkomståret 2010 og senere indkomstår. Frivillige indbetalinger vedrørende indkomståret 2010, hvoraf der skal betales renter efter kildeskattelovens § 59, sker i perioden 1. januar 2011 til 1. juli 2011. Første gang, der kan ske tilbagebetaling af betalt dag-til-dag rente, er således i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2010, som modtages i 2011.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov