Ændringsforslag stillet den 10.
december 2010 uden for betænkningen
Til § 2
Af skatteministeren:
3) I
det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 2, indsættes efter 3.
pkt. som nyt punktum:
»Hvis afståelsen er omfattet af 1. pkt.,
bortfalder ved beregning af den skattepligtige indkomst af
fortjeneste ved afståelse af den ejendom, hvori fortjenesten
oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms
anskaffelsessum efter § 6 A, § 6 C eller §
10.«
[Bortfald af nedslag i en ejendoms
anskaffelsessum, for så vidt angår genanbragt
fortjeneste]
Bemærkninger
Til nr. 3
Efter lovforslaget vil nedslaget i anskaffelsessummen med den
genanbragte fortjeneste ikke bortfalde, når fortjenesten
beregnes ved afståelsen af den ejendom, hvori fortjenesten er
genanbragt. For de ejendomme, der sælges med et tab, kan det
betyde, at den skattemæssige behandling bliver hårdere
end den behandling, der gælder for ejendomme, der er omfattet
af de tilsvarende regler for ejendomme, hvor
ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, finder
anvendelse.
Ændringsforslaget medfører, at der ved
beregningen af fortjenesten ses bort fra det nedslag i
anskaffelsessummen, der er en følge af, at der er genanbragt
fortjeneste i ejendommen. Derved kommer de foreslåede regler,
for så vidt angår beregningen af fortjenesten af den
ejendom, der afstås, i overensstemmelse med reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.