Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Investering i vedvarende energi)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 725 af 26. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 8 P affattes således:

»§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energianlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energianlæg, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energianlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

1) vedvarende energianlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og

2) vedvarende energianlæg og andele i vedvarende energianlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 7. Ved overdragelse af vedvarende energianlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 6, nr. 2.

Stk. 8. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg efter stk. 6, nr. 2.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg efter stk. 6, nr. 2. Gebyret skal dække de omkostninger hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er forbundet med behandlingen af sagen.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk.7, ændres »vindmøller eller vindmølleandele« til: »vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2010.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2010.

Stk. 3. Bestemmelserne i ligningsloven § 8 P, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på vindmøller eller vindmølleandele, som fysiske personer har erhvervet før den 17. november 2010, såfremt den pågældende ejer for indkomståret 2009 har valgt at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som affattet ved lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 4. Bestemmelserne i ligningsloven § 8 P, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på vindmøller eller vindmølleandele, som fysiske personer har erhvervet efter den 31. december 2009, men før den 17. november 2010, såfremt den pågældende ejer for indkomståret 2010 ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2010 vælger at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som affattet ved lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag om en udvidelse af den skematiske ordning for opgørelse af vindmølleindkomst til at gælde for indkomst fra alle former for vedvarende energianlæg, når visse betingelser er opfyldt, samt en forhøjelse af bundfradraget i den skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Forslaget har til formål at forbedre og forenkle vilkårene for de fysiske personer, der investerer i vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

I forlængelse af den energipolitiske aftale i 2008 blev der indgået en aftale med partierne bag energiaftalen om nye skatte- og afgiftsregler for investeringer i VE-anlæg.

I aftalen indgik på skatteområdet en udvidelse af den skematiske ordning for opgørelse af indkomst ved vindmøllevirksomhed til alle VE-anlæg over 6 kWh, der ejes af fysiske personer, samt en forhøjelse af bundgrænsen i den skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr.

Forslaget er en udmøntning af denne del af aftalen, idet regelændringerne dog er tilpasset, så de ikke kommer i konflikt med EU´s statsstøtteregler.

Der indføres ikke, som det oprindeligt var planlagt, en kapacitetsgrænse i den skematiske ordning. Der opstår ingen dobbeltkompensation ved brug af både tilbageløbsordningen i elafgiftsloven og den skematiske ordning.

3. Beskatning af investering i vedvarende energi

3.1. Gældende ret

Producenter af energi produceret af VE-anlæg, som ikke sælger elektricitet til nettet, er ikke skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Producenter af energi, der er tilsluttet nettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning. Fysiske personer, der investerer i VE-anlæg eller i andele i disse, skal som udgangspunkt medregne indkomsten herved efter de almindelige skatteregler.

Er der tale om erhvervsmæssig virksomhed, og er indkomsten ikke omfattet af anpartsreglerne, kan investor anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Er der derimod flere end 10 ejere, gælder de såkaldte anpartsregler. Disse regler indebærer, at indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes som kapitalindkomst for de ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud fra erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, kan ikke modregnes i anden indkomst. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes på indkomst omfattet af anpartsreglerne.

3.1.1. Vindmøller

Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan i stedet for de almindelige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af vindmøller efter en skematisk ordning. Vælges dette, anses vindmøllen eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Efter den skematiske ordning medregnes 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., til den skattepligtige indkomst. Der er ikke adgang til nogen form for fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglende adgang til fradrag.

Ordningen indeholder en særregel for erhvervsmæssig virksomhed, idet vindmøllerne eller vindmølleandelene anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, blot skatteyderen har valgt ikke at anvende den skematiske ordning.

Endvidere medregnes antallet af ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender den skematiske ordning, ikke ved opgørelsen af antallet af ejere efter anpartsreglerne, jf. personskattelovens § 4, stk. 7.

3.2. Forslagets indhold

3.2.1 Afgrænsning af reglerne, så der ikke er tale om statsstøtte

Regeringen ønskede i sin tid at få afklaret, om de nye regler for den skematiske ordning kunne godkendes af EU, inden fremsættelsen af lovforslaget.

På baggrund af drøftelser med Kommissionen har Skatteministeriet desværre måttet konstatere, at det ikke vil være muligt at få Kommissionens godkendelse af ordningen i den foreslåede form. Den skematiske ordning afstedkommer - i kraft af den lempeligere beskatning - et indirekte tilskud til vindenergiproduktion. Lægges dette indirekte tilskud til de direkte pristilskud, som produktionen af vindenergi allerede i dag modtager, kan det ikke udelukkes, at de samlede direkte og indirekte tilskud til vindmølleanlæg overstiger meromkostningerne ved produktion af vindenergi. Dermed vil ordningen ikke opfylde EU-retningslinierne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

På denne baggrund er det i stedet valgt at afgrænse ordningen, så de nye regler ikke kommer i konflikt med statsstøttereglerne.

Dette er muligt, fordi den skematiske ordning foreslås udformet, så der under alle omstændigheder ikke er tale om direkte statsstøtte. Dette skyldes, at ordningen alene er attraktiv for mindre investorer, jf. afsnit 10 om forholdet til EU-reglerne.

Den foreslåede skatteregel kan imidlertid i visse tilfælde komme til at udgøre indirekte statsstøtte: Ordningen skal gøre det mere attraktivt for private personer at investere i vedvarende energianlæg. Dermed kan det ikke udelukkes, at ordningen vil lede til, at vindmølleandele til private sælges til en højere pris, og at støtten dermed kapitaliseres i vindmølleandelenes anskaffelsessum.

Statsstøtteproblematikken er derfor søgt undgået ved at stille et krav om, at investor skal have anskaffet vindmølleandelen til en pris, der svarer til opstillingsomkostningerne, hvis den skematiske ordning skal kunne anvendes. Med dette krav sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder de husholdninger, der foretager investeringen, og således ikke en eventuel professionel »vindmølleopstiller« eller energiproducent.

I afsnit 10 redegøres mere udførligt for sammenhængen med EU´s statsstøtteregler. Med udgangspunkt i disse overvejelser afgrænses den skematiske ordning på følgende måde:

Den skematiske ordning omfatter for det første VE-husstandsanlæg. Husstandsanlæg defineres i den sammenhæng som anlæg, der ikke er opstillet med et erhvervsmæssigt formål i sigte, og hvor anlægget er knyttet til en husstand.

Dernæst omfatter ordningen VE-anlæg og andele i VE-anlæg, hvor udbudsprisen af anlæg og andele er fastsat efter de samme principper, som gælder for de andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi.

Køberetsordningen efter lov om vedvarende energi indebærer, at den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meter på land eller havvindmøller uden for udbud, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til salg. Reglerne omfatter ikke vindmøller med en effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation, eller forsøgsmøller.

Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel.

Andele afsat gennem udbuddet må ikke stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikke tvangsindløses.

Med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde sikres, at der ikke ved udbud af andelene fra opstilleren fremkommer en ekstra fortjeneste, der kan overføres fra køberne af vindmølleandelene til f.eks. det elselskab, der står for opførelsen af vindmøllen/vindmølleparken.

Vindmølleandele, der er omfattet af køberetsordningen, vil automatisk opfylde betingelserne.

Det samme vil være tilfældet, hvis opstilleren af en vindmølle sælger andele ud over de 20 pct., der er omfattet af køberetsordningen, til den samme pris som de andele, der sælges efter køberetsordningen.

For VE-anlæg, der ikke er husstandsanlæg, er det tanken at etablere en ordning, hvor Energi.dk kan udtale sig om, hvorvidt udbudsprisen på anlægget er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele omfattet af køberetsordningen. Derved sikres, at køberen før købet er bekendt med, om den skematiske ordning kan anvendes.

Endelig vil ordningen også omfatte andele, der allerede inden salget var omfattet af den skematiske ordning. Det betyder, at såfremt en andel beskattes efter den skematiske ordning, kan ejeren af denne andel »frit« sælge andelen til en anden privat investor, der, såfremt denne måtte ønske det, kan benytte den skematiske ordning. Dette kan ske uafhængigt af, hvilken pris andelen er blevet solgt til. Det er dog en forudsætning, at de øvrige betingelser for anvendelse af den skematiske ordning er opfyldte.

3.2.2. Energineutralitet

De gældende regler støtter især fysiske personers investeringer dels i mindre solcelleanlæg gennem den såkaldte tilbageløbsordning i elafgiftsloven, dels i vindmøller gennem den skematiske ordning i ligningsloven.

Med de her foreslåede ændringer samt med de ændringer af tilbageløbsordningen, der blev gennemført ved lov nr. 722 af 22. juni 2010, gøres de særlige incitamenter i skattelovgivningen energineutrale. De VE-anlæg, der foreslås omfattet af reglerne, er anlæg, der udelukkende drives ved anvendelse af de vedvarende energikilder, der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Ved at henvise til de nævnte bestemmelser fremtidssikres ordningen, så også fremtidige vedvarende energikilder, som ikke kendes i dag, men som senere bliver omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, automatisk bliver omfattet af de særlige incitamenter for vedvarende energi i skatte- og afgiftslovgivningen.

3.2.3. Der indsættes ikke en kapacitetsgrænse

Den politiske aftale fra 2008 indeholdt også en udvidelse af den såkaldte tilbageløbsordning, hvormed den elektricitet, som en husstand selv producerer på eget husstands-VE-anlæg, under visse betingelser kan være undtaget fra den almindelige afgift på elektricitet af hele den producerede mængde (»måleren kan løbe baglæns«). VE-anlægget kan dermed populært sagt »lagre« overskydende produktion på det kollektive elnet til senere forbrug, jf. lov nr. 722 af 25. juni 2010. Reglen gælder alene anlæg på 6 kWh eller derunder og betegnes nedenfor som »tilbageløbsordningen«.

Før aftalen gjaldt denne ordning alene solenergi. Med aftalen er tilbageløbsordningen blevet udbredt til alle husstands-VE-anlæg på højst 6 kWh.

Oprindeligt var det tanken, at der også i forbindelse med ændringen af den skematiske ordning skulle sondres mellem mindre og større vedvarende energianlæg, dvs. VE-anlæg over og under 6 kWh. Begrundelsen var, at det skulle sikres, at ejerne af de små VE-anlæg ikke på en gang skulle kunne benytte tilbageløbsordningen og samtidig drage fordel af den skematiske ordning.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er det imidlertid fundet uhensigtsmæssigt at indføre en sådan sondring.

Det vurderes ikke, at der opstår dobbelt kompensation: Den del af el-produktionen, der er omfattet af tilbageløbsordningen, vil under alle omstændigheder ikke blive beskattet, da den ikke resulterer i en betaling fra elværket til producenten. Da indtægten ikke beskattes, berøres den ikke af den skematiske ordning. Den skematiske ordning vil således under alle omstændigheder alene kunne omfatte den del af el-produktionen, der sælges til et elselskab, og denne del af produktionen vil ikke være omfattet af tilbageløbsordningen.

Endelig ville en kapacitetsgrænse udelukke en række ejere af VE-anlæg fra at kunne anvende den skematiske ordning, også selvom de ikke kan anvende tilbageløbsordningen, f.eks. mindre varmeproducerende anlæg.

På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for en kapacitetsgrænse i de nye skatteregler, heller ikke selvom kapacitetsgrænsen i tilbageløbsordningen opretholdes.

3.2.4. Forslaget

Med forslaget øges bundfradraget i den skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr.

Endvidere gennemføres generelle regler for den skattemæssige behandling af fysiske personers investeringer i vedvarende energianlæg. Den skematiske ordning foreslås således udvidet til at omfatte vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

De nye regler omfatter alle former for VE-anlæg, ikke kun elproducerende anlæg. Det betyder, at også varmeproducerende anlæg er omfattet.

Efter § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås ved vedvarende energikilder bl.a. vindkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme.

Efter § 2, stk. 3, i samme lov kan klima- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan betegnes som vedvarende energi.

Efter forslaget er udvidelsen begrænset til de anlæg, der udelukkende anvender vedvarende energi. Det betyder, at mindre anlæg, der anvender fossile brændstoffer som kul og olie, ikke omfattes af ændringerne. Heller ikke blandede anlæg, der både anvender fossile brændstoffer og vedvarende energi, er omfattet. Det er den samme afgrænsning, der gælder for den såkaldte »tilbageløbsordning« i elafgiftsloven.

Af hensyn til EU's statsstøtteregler, jf. afsnit 3.1.1. , foreslås den skematiske ordning begrænset til VE- husstandsanlæg og VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, hvor udbudsprisen af anlæg og andele er fastsat efter de samme principper, som gælder for fastlæggelsen af udbudsprisen for andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi.

For husstandsmøller gælder dog, at ejeren - uanset kapacitet - automatisk vil være berettiget til at anvende den skematiske ordning, hvis blot anlægget udelukkende producerer vedvarende energi, som defineret i lov om fremme af vedvarende energi.

Endvidere vil andele, der allerede beskattes efter den skematiske ordning, frit kunne videresælges, uden at prisen skal godkendes af Energinet.dk.

Med indførelse af nye regler kan der være vindmøller, der er omfattet af den gældende skematiske ordning, der ikke vil opfylde betingelserne for at blive omfattet af de nye regler. For at undgå uheldige konsekvenser for ejerne af disse vindmøller eller vindmølleandele er det foreslået, at de alligevel indgår i den nye ordning i resten af vindmøllens levetid. Det er dog en betingelse, at ejerne anvendte den skematiske ordning i indkomståret 2009. Der gælder særlige regler for vindmøller og vindmølleandele anskaffet i 2010 før fremsættelsen af lovforslaget, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 3 og 4. Herefter gælder de nye regler også for disse ejere.

Endelig foreslås reglerne ændret, så der stilles samme krav til vedvarende energianlæg, som der generelt stilles til andre aktiviteter for, at aktiviteten anses for at være erhvervsmæssig.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan i dag vælge at lade sig beskatte efter en såkaldt skematisk ordning. Med den skematiske ordning er 60 pct. af bruttoindkomst over en bundgrænse på 3.000 kr. skattepligtig og medregnes som kapitalindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal understreges, at investor ikke kan »hoppe« ind og ud af regelsættet. Har investor en gang valgt at blive beskattet efter den skematiske ordning, kan denne ikke senere vælge, at afkastet beskattes efter de almindelige skatteregler.

Forslaget forhøjer bundfradraget i den skematiske ordning til 7.000 kr., og ordningen udvides til at omfatte alle former for VE-anlæg. Den skematiske ordning vil således fremover vedrøre alle anlæg, der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Af hensyn til EU´s statsstøtteregler foreslås den skematiske ordning dog fremadrettet begrænset til:

1) Vedvarende energianlæg, der udelukkende producerer energi til én husstand.

2) Vedvarende anlæg eller andele i vedvarende energianlæg, hvor andelen eller anlægget er erhvervet til den egentlige kostpris - dvs. til en pris, der svarer til en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet. Mere konkret skal prisen fastlægges efter de samme principper som dem, der gælder for prisen på andele, der sælges under den såkaldte køberetsordning i lov om fremme af vedvarende energi, jf. afsnit 3.2.1.

3) Vindmøller eller vindmølleandele, for hvilke det gælder, at afkastet allerede beskattes efter den skematiske ordning.

Som det ses af punkt 3, vil vindmøller eller vindmølleandele, for hvilke det gælder, at afkastet allerede i dag beskattes efter den skematiske ordning, også fremadrettet være omfattet af den skematiske ordning og dermed kunne nyde godt af udvidelsen af bundfradraget.

Samlet set skønnes ændringen af reglerne for den skematiske ordning at medføre et provenutab på i størrelsesordenen 15 mio. kr. i varig virkning før tilbageløb. Tiltaget forventes først at have provenumæssige konsekvenser 7 år efter indførelsen. Det skal ses i sammenhæng med, at udvidelsen af bundfradraget ikke forventes at have provenumæssige konsekvenser for den eksisterende beholdning af vindmøller, jf. nedenfor.

Effekten af udvidelsen af den skematiske ordning til andre energikilder skønnes at ligge inden for den usikkerhed, som provenuskønnet generelt er behæftet med. Det skal ses i sammenhæng med, at ordningen i praksis på nuværende tidspunkt alene skønnes anvendt i forbindelse med investeringer i vindmøller. Det skyldes, at det i dag er meget begrænset, hvad andre energikilder end vindmøller leverer af energi, der sælges på el-markedet.

4.1. Den skematiske ordning retter sig alene mod investorer, der investerer op til bundgrænsen

Såfremt bruttoindkomsten fra vindmølledriften er mindre end bundfradraget på 7.000 kr., er den skematiske ordning forholdsvis gunstig: Overskuddet fra vindmølledriften er skattefrit, og skatteyderen kan samtidig (privat) fradrage renteudgifter til finansiering af møllen med en skatteværdi på 33,5 pct. (på sigt 25,5 pct.) i en gennemsnitskommune efter de almindelige skatteregler.

Overstiger bruttoindkomsten derimod bundfradraget, er der (marginalt set) ikke noget subsidium tilknyttet skattereglerne - tværtimod vil reglerne være forholdsvis ugunstige. Det skyldes for det første, at den skattepligtige indkomst beskattes med en relativt høj sats, og for det andet, at de 40 pct., som den skattepligtige bruttoindkomst reduceres med, langt fra dækker de fradrag, der normalt gives efter de almindelige skatteregler.

Da den skematiske ordning er relativt gunstig op til bundfradraget og relativt ugunstig over bundfradraget, vil investor typisk foretage en relativt begrænset investering. Investeringen vil alene antage et omfang, der sikrer, at bruttoindkomsten ikke overstiger bundgrænsen.

I forhold til provenuvurderingen er det dermed afgørende, om regelændringen leder til, at det samme antal investorer investerer 130 pct. (7.000/3.000) mere, end de ellers ville have gjort, eller ændringen blot leder til, at færre private investorer lader sig beskatte efter den skematiske ordning, men at den enkelte forøger investeringen med 130 pct.

Såfremt det sidstnævnte er tilfældet, og forslaget dermed ikke leder til, at en større andel af afkastet fra vindmøller fremover beskattes efter den skematiske ordning, vil forslaget ikke have provenumæssige konsekvenser.

4.2. Intet provenutab fra beskatning af indtægter fra eksisterende vindmøller

Umiddelbart skønnes der intet provenutab at være for eksisterende vindmøller ved overgang til de nye regler.

For så vidt angår husstandsvindmøllerne har Dansk Vindmølleforening oplyst, at der i dag er opført mellem 100 og 200 husstandsmøller, og at stort set ingen af ejerne af disse møller i dag bruger den skematiske ordning ved indkomstopgørelsen, da de ikke har et positivt afkast fra vindmøllerne. Forslaget vedrørende den skematiske ordning skønnes dermed ikke at have provenumæssige konsekvenser for beskatningen af afkastet fra den eksisterende beholdning af husstandsvindmøller.

Regelændringen skønnes ikke at påvirke den andel af den eksisterende beholdning af vindmøller, der ikke er husstandsvindmøller. Det skal dels ses i sammenhæng med, at der i dag i praksis stort set ikke forekommer tilfælde, hvor afkastet fra en vindmølleandel overgår fra den ene beskatningsregel til den anden, og dels i sammenhæng med kravet om, at Energi.dk i givet fald skal vurdere om anskaffelsesprisen svarer til kostprisen, samt at dette vil være forbundet med omkostninger, jf. bemærkningerne til § 1.

På denne baggrund anslås ændringen af den skematiske ordning ikke at lede til, at en større andel af afkastet fra eksisterende vindmøller overgår til beskatning efter den skematiske regel, men vurderes derimod primært at lede til, at den andel af indkomsten ved vindmølleandelene, der i dag beskattes efter den skematiske ordning, koncentreres på færre »hænder«/ investorer.

På denne baggrund skønnes ændringen af den skematiske ordning isoleret set ikke at påvirke provenuet fra beskatning af eksisterende vindmøller.

4.3. Provenutab fra beskatning af indtægter fra fremtidige vindmøller

Der kan ligeledes stilles spørgsmål ved, om regelændringen vil have konsekvenser for provenuet fra beskatningen af de vindmøller, der opstilles fremadrettet. Dette skyldes, at den andel af vindmølleandele, der fremover vil blive beskattet efter reglerne for den skematiske ordning, i høj grad vil være dikteret af den såkaldte køberetsordning og dermed reguleret administrativt.

Ifølge køberetsordningen skal den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meter på land eller havvindmøller uden for udbud, udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til salg. (Køberetsordningen omfatter ikke vindmøller med en effekt under 25 kW eller derunder, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation, eller forsøgsmøller). En stor del af de vindmølleandele, der fremover vil blive beskattet efter reglerne for den skematiske ordning, vil være erhvervet i forbindelse med køberetsordningen.

Provenuvurderingen ser imidlertid bort fra dette, og regelændringen forudsættes således at lede til, at en større andel af vindmøllebestanden beskattes efter den skematiske ordning.

Ved udregning af provenueffekten forudsættes indkomsten fra de berørte vindmølleandele ved fravær af den skematiske ordning, at ville være blevet beskattet efter anpartsreglerne. Dette trækker ligeledes i retning af en overvurdering af provenutabet, idet anpartsreglerne er relativt mindre gunstige end såvel den såkaldte virksomhedsordning som selskabsskattereglerne - det sidste gælder, såfremt det forudsættes, at eventuelle skattemæssige underskud i selskabet udnyttes øjeblikkeligt.

Med udgangspunkt i oplysninger fra Energistyrelsen om forventningerne til markeds-elprisen, de gennemsnitlige investerings- og driftsomkostninger samt de relevante tilskudsordninger, kan der udarbejdes et skøn over skattebetalingen i tilfælde af henholdsvis den skematiske regel og anpartsreglerne. I begge tilfælde forudsættes investor at lånefinansiere investeringen ved et 20-årigt annuitetslån for egne midler.

Under disse forudsætninger opvejer de skattemæssige omkostninger - herunder de skattemæssige afskrivninger - bruttoindtægten fra investeringen de første syv år, hvorfor investeringen heller ikke efter anpartsreglerne genererer et egentligt skattemæssigt overskud. Således leder den skematiske ordning først til et mindreprovenu efter 7 år. Nutidsværdien i 2011 af dette fremtidige mindreprovenu udgør knap 1.600 kr. i 2011 pr. kW vindmølle, der opstilles i 2011.

På baggrund af Energistyrelsens prisprognose kan der opstilles tilsvarende beregninger for hvert år frem mod 2030. Med udgangspunkt i en antagelse om, at 20 pct. af Energistyrelsens forventninger til bruttotilvæksten i investeringerne i vindmøller frem mod 2030 beskattes i overensstemmelse med reglerne for den skematiske ordning, samt at andelen derefter aftager i takt med inflationsudhulningen af realværdien af bundfradraget, vurderes den varige virkning af den skematiske ordning at udgøre 27 mio. kr. i 2011 priser. Heraf kan 4/7-dele tilskrives udvidelsen af bundfradraget fra 3.000 kr. til 7.000 kr. Dermed bliver den varige virkning af udvidelsen af bundfradraget 15 mio. kr. før tilbageløb.

Skatteudgiften skønnes på sigt at stige med 15 mio. kr. målt i varig virkning, givet en afskrivningssats på 25 pct. for vindmøller.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forbedrer vilkårene for fysiske personer, der investerer i VE-anlæg, og øger derved aktiviteten i VE-sektoren.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forhøjelsen af bundfradraget i den skematiske ordning samt udvidelsen af ordningen til alle former for vedvarende energianlæg begunstiger mulighederne for at bruge vedvarende energi.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget om nye regler for investering i vedvarende energi er efter drøftelser med Europa-kommissionen udformet, så det ikke kommer i konflikt med statsstøttereglerne.

På baggrund af disse drøftelser vurderes, at den skematiske ordning ikke udgør direkte statsstøtte. Det skyldes, at den foreslåede skatteregel kun vil blive anvendt af porteføljeinvestorer, samt at EU-reglerne fastslår, at der kun kan være tale statsstøtte, såfremt støtten tilfalder en virksomhed.

Ifølge EUF-Traktatens artikel 107 kan der alene være tale statsstøtte, såfremt støtten tilfalder en virksomhed: »Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

Yderligere har det betydning, at ordningen ikke må anvendes i forbindelse med den såkaldte virksomhedsordning, som netop retter sig mod virksomheder, der drives i personligt regi.

Selvom ordningen formelt set kan benyttes af individer, der investerer store beløb i VE-anlæg opstilet med et erhvervsmæssigt formål i sigte, vil den altså reelt set kun blive benyttet af fysiske personer, der ejer mindre andele af sådanne VE-anlæg.

Reelt set retter ordningen sig således alene mod private småinvestorer. Dvs. private investorer, der primært har for øje at opnå en høj forrentning af deres private opsparing. Der vil være tale om interessenter i et interessentskab - et vindmøllelaug - hvor husholdningen ejer en forholdsvis begrænset vindmølleandel via medlemskabet af foreningen. Derfor vil investorerne også typisk være passive i forhold til driften af vindmøllen.

Ordningen kan således sammenlignes med en særligt favorabel ordning for husholdningers porteføljeinvesteringer i vindmøller.

Heller ikke i relation til VE-anlæg, der er opstillet med det formål at levere strøm til en husstand, vil der være tale om direkte statsstøtte. Så længe vindmøllen ikke er opstillet med et erhvervsmæssig formål i sigte og knyttet til en husstand, er der pr. definition tale om en husstandsvindmølle.

Den foreslåede skatteregel kan imidlertid i visse tilfælde komme til at udgøre indirekte statsstøtte: Ordningen skal gøre det mere lukrativt for private personer at investere i vedvarende energianlæg. Dermed kan det ikke udelukkes, at ordningen vil lede til, at vindmølleandele til private sælges til en højere pris, og at støtten dermed kapitaliseres i vindmølleandelenes anskaffelsessum.

I den forbindelse skal det imidlertid anføres, at danske husholdningers efterspørgsel efter vindmølleandele er så marginal - set i forhold til den samlede produktion af vindmøller - at ordningen ikke forventes at påvirke det internationale marked for vindmøller. Endvidere gælder, at hvis prisen mod forventning skulle blive påvirket, vil det ikke fordreje samhandlen mellem landene. Det hænger sammen med, at danske producenter langtfra udgør de eneste aktører på det internationale marked for vindmøller.

Derimod kan det ikke udelukkes, at ordningen indebærer statsstøtte i tilfælde af, at der er en virksomhed inde i leddet mellem vindmølleproducenten og husholdningen: Er vindmøllen anskaffet og opstillet af en virksomhed, der derefter sælger andele videre til private til en pris, der er højere end en forholdsmæssig andel af omkostningerne til projektet, vil der være tale om statsstøtte.

Det er altså den situation, hvor en vindmølleopstiller sælger vindmølleandele til private til en højere pris end anskaffelsessummen, der kan udgøre et problem i relation til statsstøttereglerne.

Heraf følger, at såfremt den husholdning, der beskattes efter den skematiske ordning, har anskaffet vindmølleandelen eller vindmøllen til den egentlige kostpris - dvs. til en pris, der svarer til en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet - så vil der hverken direkte eller indirekte være tale om statsstøtte.

Heraf følger også, at der ikke vil være tale om statsstøtte, når en husholdning opstiller en husstandsvindmølle. Dvs. en vindmølle, der er opstillet med et ikke erhvervsmæssigt formål i sigte, og hvor vindmøllen er knyttet til en husstand.

Det er baggrunden for, at den skematiske ordning er foreslået begrænset til alene husstandsanlæg og anlæg eller andele i anlæg, hvor udbudsprisen er fastsat efter de samme principper som de andele i vindmøller, der er udbudt efter køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi. Med kravet sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder husholdningerne og således ikke en eventuel professionel »vindmølleopstiller« eller energiproducent.

Vindmøller eller vindmølleandele, for hvilke det gælder, at afkastet allerede i dag beskattes efter den skematiske ordning, vil dog også fremadrettet være omfattet af den skematiske ordning. Dette vil ikke stride imod EU?´?s regler for statsstøtte: Fordelen ved udvidelsen af bundfradraget tilfalder enten køber eller sælger. I begge tilfælde er der tale om porteføljeinvestorer, og fordelen tilfalder således ikke en virksomhed, hvorfor der heller ikke i dette tilfælde vil være tale om statsstøtte.

Det betyder også, at såfremt afkastet fra en andel allerede beskattes efter den skematiske ordning, kan ejeren af denne andel uden godkendelse af udbudsprisen sælge denne til en anden privat investor, der, såfremt denne måtte ønske det og i øvrigt opfylder betingelserne, kan benytte den skematiske ordning. Dette kan ske uafhængigt af, hvilken pris andelen er blevet solgt til.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatrådet, Agroskat, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AmCham Denmark, ATP, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Business Denmark, CEPOS, Cevea, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernevarme, Dansk Gartneri, DI, Dansk Iværksætterforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarmeforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen for energi og miljø, Forsikring og Pension, Forskningscenter Risø, Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Miljøstyrelsen, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Parcelhusejernes Landsorganisation, Plantedirektoratet, Skattefaglig forening, Sammenslutningen af Danske elforbrugere (SDE), Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Skov- og Naturstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Videnscenter for Landbrug, Vattenfall A/S - Heat Nordic, Vindmølleindustrien, WWF, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til stk. 1

Efter stk. 1 kan fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energianlægget efter den skematiske ordning. Hvis en skatteyder har valgt at anvende den skematiske ordning, kan dette valg ikke efterfølgende ændres. Alle de andele, som den pågældende person har i VE-anlæg, skal indgå i ordningen. Valget omfatter således alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Skatteyderen kan derfor ikke i samme indkomstår både have andele i VE-anlæg, der er omfattet af den skematiske ordning, og andele i VE-anlæg, der drives erhvervsmæssigt. En skatteyder kan dog i det ene indkomstår vælge at sælge alle andele omfattet af den skematiske ordning, og derefter i det efterfølgende indkomstår investere fortjenesten i VE-anlæg, uden at den skematiske ordning automatisk skal anvendes på de nye andele.

Ved vedvarende energianlæg forstås anlæg, der udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, der er omfattet af definitionen af vedvarende energi i § 2, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Efter § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås ved vedvarende energikilder bl.a. vindkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme. Efter § 2, stk. 3, i samme lov kan klima- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan betegnes som vedvarende energi.

Definitionen af de vedvarende energianlæg, der er omfattet af bestemmelsen, følger således definitionen af vedvarende energi i lov om fremme af vedvarende energi. Det betyder, at hvis klima- og energiministeren udvider definitionen af vedvarende energi til at omfatte en ny form for vedvarende energi, vil den pågældende energiform automatisk blive omfattet af den skematiske ordning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ordningen omfatter ligesom tilbageløbsordningen alene anlæg, der udelukkende er baseret på anvendelsen af vedvarende energi. Blandede anlæg, der både anvender vedvarende energi og andre energiformer, er ikke omfattet af ordningen.

De nye regler omfatter alle former for VE-anlæg, ikke kun elproducerende anlæg. Det betyder, at også varmeproducerende anlæg er omfattet.

Til stk. 2

Efter stk. 2 beskattes alene den del af bruttoindtægten fra driften af det vedvarende energianlæg, der overstiger 7.000 kr. Den gældende bundgrænse i den skematiske ordning forhøjes således fra 3.000 kr. til 7.000 kr. Af den del af bruttoindkomsten, der overstiger bundgrænsen, medregnes alene 60 pct. til den skattepligtige indkomst. Det svarer til den gældende skematiske ordning for vindmøller.

Til stk. 3

Efter stk. 3 bestemmes, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger, hvis den skematiske ordning anvendes. Bestemmelsen svarer til den gældende skematiske ordning for vindmøller.

Til stk. 4

Vælges den skematiske ordning, anses efter stk. 4 det vedvarende energianlæg for udelukkende at være benyttet til private formål. Dette svarer til den gældende skematiske ordning for vindmøller.

Til stk. 5

Hvis den skattepligtige vælger at medregne den skattepligtige indkomst fra driften af det vedvarende energianlæg efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, bestemmes i stk. 5, at det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Bestemmelsen svarer til den gældende skematiske ordning for vindmøller.

Det betyder, at der fremover vil gælde de samme regler for de øvrige VE-anlæg, som der i dag gælder for vindmøller. Bestemmelsen betyder, at uanset om der er et nettosalg af varme eller elektricitet til nettet fra det pågældende anlæg, vil det vedvarende energianlæg skulle anses for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

Når ejeren af det vedvarende energianlæg skal opgøre indkomster, skal alle indtægter fra den vedvarende energivirksomhed medregnes, herunder værdien af eget elektricitets- eller varmeforbrug, mens der samtidig kan ske fradrag for udgifter til drift, vedligeholdelse, afskrivninger m.v. Overskud/underskud beskattes på samme måde som andre former for erhvervsmæssig virksomhed.

Til stk. 6

Stk. 6 indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke VE-anlæg og andele i VE-anlæg, der kan anvende de nye regler.

Efter nr. 1 kan VE-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, anvende reglerne.

Ved et husstandsanlæg forstås et vedvarende energianlæg, der primært har til formål at forsyne en husstand med energi. Anlægget er således ikke opført med det primære formål at producere energi med henblik på salg til andre forbrugere.

Efter nr. 2 kan VE-anlæg og andele i VE-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, anvende reglerne.

Køberetsordningen efter lov om vedvarende energi indebærer, at den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meter på land eller havvindmøller uden for udbud, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til salg. Reglerne omfatter ikke vindmøller med en effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation, eller forsøgsmøller.

Vindmøller, der er omfattet af tilbudspligten, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Energinet.dk godkender, at udbudsmaterialet er udarbejdet, og at udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne.

Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om købepligt eller omfanget her­af.

I første omgang har personer over 18 år, der ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet på tidspunktet for afgivelse af købs­tilbud fortrinsret til at købe disse andele.

I det omfang, disse personer ikke udnytter køberetten, er personer over 18 år, der har bopæl i den kommune, hvor vindmøllen opstilles, berettiget til at udnytte køberetten.

Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, sikres den størst mulige spredning af andelene: Først imødekommes alle, der har givet bud på mindst én ejerandel med én ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har givet bud på mindst to ejerandele osv.

Andele afsat gennem udbuddet må ikke stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikke tvangsindløses.

Med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde sikres, at der ikke ved udbud af andelene fra opstilleren fremkommer en ekstra fortjeneste, der kan overføres fra køberne af vindmølleandelene til f.eks. det elselskab, der står for opførelsen af vindmøllen/vindmølleparken.

For at udbudsprisen for et VE-anlæg eller andelene i VE-anlægget opfylder betingelserne i nr. 2, er det alene tanken, at der skal udarbejdes et materiale, så det kan dokumenteres, at provenuet fra udbuddet dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr. ejerandel. Det er alene dette krav i køberetsordningen, der fremover skal være opfyldt for, at et VE-anlæg kan blive omfattet af den skematiske ordning. De øvrige krav skal ikke være opfyldt. Med kravet sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder husholdningerne og således ikke en eventuel professionel »vindmølleopstiller« eller energiproducent. Dette er en forudsætning for, at den foreslåede ordning ikke kræver notifikation over for Europa-Kommissionen.

Til stk. 7

Efter stk. 7 kræves der dog ikke fastsættelse af nogen udbudspris efter stk. 6, nr. 2, hvis det vedvarende energianlæg eller andelen i et vedvarende energianlæg blev beskattet efter den skematiske ordning hos den tidligere ejer inden overdragelsen. Der skal således ikke ske nogen godkendelse af overdragelsesprisen, når overdragelsen foregår mellem personer, der både før og efter overdragelsen anvender den skematiske ordning.

Til stk. 8

Efter stk. 8 kan skatteministeren bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen efter stk. 6, nr. 2, for VE-anlæg eller andele i VE-anlæg.

Det er tanken, at Energinet.dk skal bemyndiges til at afgøre, hvorvidt en udbudspris opfylder de nævnte betingelser. Energinet.dk godkender allerede den fastsatte udbudspris i forbindelse med udbud af de vindmølleandele, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi.

Er en ordning én gang godkendt, skal den ikke godkendes igen. Hvis f.eks. en udbyder af et vindmølleprojekt, der har fået udbudsprisen for andele efter køberetsordningen godkendt, efterfølgende ønsker at udbyde mere end de 20 pct. af projektet til denne pris, kræver dette ikke nogen fornyet godkendelse af Energinet.dk.

Til stk. 9

Efter forslaget er det hensigten, at udbyderen af et VE-anlæg eller andele i VE-anlæg skal betale for de ekstra omkostninger, der er forbundet med Energinet.dk's godkendelse af, om udbudsprisen opfylder betingelserne i stk. 6, nr. 2. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte et gebyr, der alene skal dække de omkostninger, der er forbundet med Energinet.dk's godkendelse af, om udbudsprisen opfylder betingelserne.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 P foreslås udvidet til VE-anlæg.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at de nye regler for anvendelse af den skematiske ordning allerede får virkning fra og med den 1. januar 2010, da der er tale om regler, der forbedrer den skattemæssige behandling af indkomst fra driften af VE-anlæg.

For vindmøller, der i dag er omfattet af den skematiske ordning, og som fremover ikke direkte opfylder betingelserne (f.eks. kravet til udbudsprisen) for at blive omfattet af de nye regler, henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 3

Med den foreslåede bestemmelse sikres, at de vindmøller og de andele i vindmøller, hvor ejeren i dag anvender den skematiske ordning, også kan anvende den nye skematiske ordning, selvom de nævnte vindmøller eller andele i vindmøller, ikke opfylder betingelserne for anvendelsen af den nyaffattede bestemmelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis anskaffelsesprisen for vindmølleandelen ikke opfylde de nye regler for fastsættelsen af udbudsprisen. Det kan også være tilfældet, hvis ejeren af vindmølleandelen ved siden af denne også ejer anparter i en vindpark i udlandet.

Overgangsordningen er knyttet til vindmøllen eller andelen i vindmøllen. Det betyder, at hvis vindmøllen eller andelene i vindmøllen sælges, vil også den nye ejer være omfattet af overgangsordningen. Overgangsordningen gælder således lige så længe, den pågældende vindmølle fortsat eksisterer.

For at falde ind under overgangsordningen er det efter stk. 3 alene en betingelse, at den pågældende ejer for indkomståret 2009 har valgt at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som affattet ved lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Ejere, der har erhvervet en vindmølle eller andele i vindmøller i indkomståret året 2009 eller tidligere, og som ikke har valgt at anvende den skematiske ordning er ikke omfattet af den foreslåede overgangsbestemmelse.

Til stk. 4

Stk. 4 indeholder en særlig overgangsordning for de vindmøller eller vindmølleandele, der er anskaffet i 2010 før dette lovforslags fremsættelse.

For ejerne af disse vindmøller eller andele i vindmøller er det tilstrækkeligt, at ejeren ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2010 vælger at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som affattet ved lov nr. 488 af 12. juni 1996.

I øvrigt gælder de samme regler for de vindmøller og andele i vindmøller, der er omfattet af stk. 3.

Bilag 1