L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 17-11-2010

Fremsat: 17-11-2010

Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

20101_l73_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov for Grønland om visse spil

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Lovens formål er

1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

2) at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,

3) at beskytte spillere ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

4) at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

§ 2. Loven finder alene anvendelse på de spil, der er nævnt i loven, hvor der for deltagelse kræves en indsats, og som udbydes eller arrangeres i Grønland, herunder fartøjer, der befinder sig på grønlandsk territorium.

Stk. 2. Betaling i gættekonkurrencer i en radio- og tv-udsendelse, hvor afholdelse af gættekonkurrence ikke udgør hovedindholdet af radio- og tv-udsendelsen, anses ikke for indsats efter stk. 1, såfremt betalingen sker via en informations- og indholdstjeneste med integreret taksering eller en mobil betalingstjeneste og ikke overstiger en tillægstaksering på 5 kr. pr. telefonnummer pr. døgn.

Stk. 3. Loven omfatter ikke væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktive eller spil under private former for mindre beløb.

§ 3. Udbud eller arrangering af spil omfattet af loven kræver tilladelse, medmindre andet følger af loven eller anden lovgivning.

§ 4. Tilladelse efter denne lov gives af spillemyndigheden. Skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, er spillemyndighed.

Kapitel 2

Definitioner

§ 5. I denne lov forstås ved:

1) Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror udelukkende på tilfældighed.

2) Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

3) Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

4) Onlinespil: Spil indgået mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, og hvor gevinstchancen beror på tilfældighed eller en kombination af tilfældighed og færdighed.

Kapitel 3

Tilladelse til de enkelte former for spil

§ 6. Tilladelse til udbud af lotteri og væddemål heste- og hundevæddeløb kan gives til Danske Spil A/S. Tilladelsen kan kun omfatte udbud af tilsvarende lotterier og væddemål på heste- og hundevæddeløb, som Danske Spil A/S har tilladelse til at udbyde i Danmark.

Stk. 2. Tilladelsen kan helt eller delvis med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab.

§ 7. Der kan gives tilladelse til udbud af væddemål og drift af onlinekasinoer.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun gives til spiludbydere, der har en flerårig tilladelse til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino i Danmark, og kan alene omfatte tilsvarende udbud af væddemål og onlinekasinospil, som er omfattet af den danske tilladelse.

§ 8. Ud over tilladelser nævnt i § 6 og § 7 kan der gives tilladelse til udbud af væddemål og drift af onlinekasino i Grønland til personer, som har bopæl i Grønland og til selskaber m.v. (juridiske personer), som er etableret i Grønland. Tilladelse gives for indtil 1 år ad gangen, og den afgiftspligtige spilleindtægt må ikke overstige 1.000.000 kr.

Stk. 2. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater i et onlinekasino. Der kan gives tilladelse til andre former for spil ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer.

Stk. 3. Der kan ikke med en tilladelse efter stk. 1 udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og resultatet af lotterier eller andre tilfældigt frembragte hændelser bortset fra landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan kun gives til personer, der

1) er fyldt 21 år,

2) ikke er umyndiggjort eller sat under lavværgemål, jf. § 2 og § 53 i myndighedsloven gældende for Grønland,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,

4) ikke er idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og

5) ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 1 kan kun gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 3-5, og hvis medlemmer af direktionen og bestyrelsen opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-5. Indtræder der et nyt medlem i bestyrelsen, eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til spillemyndigheden.

Stk. 6. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet er idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 7. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i stk. 4, nr. 2 og 3.

Stk. 8. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan kun gives til ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis.

Stk. 9. Tilladelse kan ikke gives, hvis ansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

§ 9. Der kan gives tilladelse til afholdelse af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, kan gives for indtil 3 år og for et bestemt antal dage for de enkelte år.

Stk. 3. Når begivenheden, der indgås væddemål på, finder sted på en afgrænset bane, må indsatsen i væddemålet kun ske inden for banens område og i direkte tilknytning til begivenheden. Når begivenheden, der indgås væddemål på, ikke foregår på en afgrænset bane, må indsatsen kun ske på et af politiet godkendt sted og kun på selve dagen for begivenheden og med politiets tilladelse den forudgående dag.

Stk. 4. Tilladelse kan kun gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der er arrangør af cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane eller kapflyvning med duer, og som er tilknyttet den pågældende sportsgrens centralorganisation eller forbund. Tilladelse til lokale puljevæddemål på hestevæddeløb kan kun gives til foreninger, som i en årrække har haft en sådan tilladelse.

§ 10. Tilladelse til udbud af spil i Grønland, jf. § 6 og § 7, stk. 1, bortfalder, såfremt tilladelse til tilsvarende udbud af spil i Danmark tilbagekaldes eller bortfalder i medfør af lov om spil.

Stk. 2. Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil i Grønland, jf. §§ 6-9, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant

1) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, forskrifter udstedt efter denne lov, eller vilkår for tilladelsen,

2) groft eller gentagne gange ikke angiver og betaler forfaldne afgifter, jf. § 28 og § 29 samt kapitel 8,

3) ikke betaler forfaldent gebyr, jf. § 23,

4) er idømt en foranstaltning efter kriminalloven, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,

5) ikke længere skønnes at kunne udbyde eller arrangere virksomhed med spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis,

6) har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., eller

7) hvis udbuddet af spil udgør en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Stk. 3. En tilladelse til udbud af spil i Grønland, jf. §§ 6-9, bortfalder hvis

1) tilladelsesindehaveren meddeler, at vedkommende ikke længere ønsker at udbyde spil i Grønland,

2) hvis tilladelsesindehaveren afgår ved døden, bliver umyndiggjort eller kommer under lavværgemål, har anmeldt betalingsstandsning, har indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller

3) der er truffet afgørelse om tvangsopløsning af virksomheden.

Stk. 4. Uanset stk. 3, nr. 2, kan tilladelsesindehaverens dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning, en tilladelsesindehavers konkursbo eller værge for en tilladelsesindehaver, fortsætte med at udbyde spil med henblik på en afvikling, hvis der sker meddelelse herom til spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelse af betalingsstandsningen, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. Adgangen hertil gælder i maksimalt 6 måneder efter den begivenhed, der medførte tilladelsens bortfald.

§ 11. Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås et pyramidisk opbygget arrangement, hvor

1) deltagelse kræver indsats af penge eller andre økonomiske værdier,

2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt, og

3) en sådan vinding hovedsagelig hidrører fra indsats fra deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.

Kapitel 4

Godkendelse af bestyrere og personale

§ 12. Den daglige drift af butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, jf. §§ 6-8, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller af en bestyrer. Bestyreren skal forud for ansættelsen godkendes af spillemyndigheden. Det er en betingelse for at opnå godkendelse, at bestyreren opfylder betingelserne i § 8, stk. 4, nr. 1, 2 og 4.

Stk. 2. Bestyreren kan ikke godkendes, hvis bestyreren eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på bestyrerens arbejde, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at spillestedet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Stk. 3. En godkendt bestyrer skal give spillemyndigheden besked, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelsen i § 8, stk. 4, nr. 2.

Stk. 4. Godkendelsen af en bestyrer kan tilbagekaldes, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2 eller er idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for forhold, der begrunder nærliggende farer for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Stk. 5. En godkendelse af en bestyrer bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i § 8, stk. 4, nr. 2.

§ 13. Ansatte i butikker, hvor der hovedsagelig sælges lotteri og væddemål, skal være fyldt 18 år.

Kapitel 5

Oplysningspligt, salg og markedsføring

§ 14. Tilladelsesindehaveren skal gøre alle relevante oplysninger om spillet, herunder spilleregler, lettilgængelige for spilleren og myndighederne.

§ 15. Modtagelse af indsatser til spil fra personer under 18 år samt anden formidling af sådanne personers deltagelse i spil er ikke tilladt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For landbaseret lotteri, jf. § 6, er modtagelse af indsats fra personer over 16 år og anden formidling af sådanne personers deltagelse i lotteriet tilladt.

§ 16. Tilladelsesindehaveren må ikke yde spilleren kredit for deltagelse i spil.

§ 17. Markedsføring af spil

1) skal fremstille gevinstchancen på en korrekt og balanceret måde således, at der ikke skabes et indtryk af, at gevinstchancen er større end den i realiteten er,

2) skal fremstille spil som et underholdningstilbud,

3) må hverken i kommunikationsudformning eller medievalg målrettes mod børn og unge under 18 år,

4) må ikke ved brug af kendte personligheder, i strid med sandheden antyde, at deltagelse i spil har bidraget til den kendtes succes, og

5) må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen af spil.

Kapitel 6

Andre bestemmelser i relation til udbud af spil

§ 18. Der kan fastsættes vilkår for tilladelser givet efter § 8.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbydes væddemål på bestemte kategorier af begivenheder samt nærmere regler om spillene og afvikling af disse, herunder regler om indsatser og gevinster i spillene, tilbagebetalingsprocenter, kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse, godkendelse og placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvikling af spil, informationsforpligtelser, registrering af spillerne, opbevaring af data, foranstaltninger til beskyttelse af spillernes penge, krav til klagesagsbehandling, tilladelsesindehaverens personales deltagelse i spil og om betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder samt forebyggelse af hvidvask af penge.

§ 20. Spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelse af lovens bestemmelser i relation til udbud af spil, med bestemmelser i forskrifter fastsat i medfør af § 19, og vilkår fastsat for tilladelsesindehavere.

Stk. 2. Spillemyndigheden eller på vegne af denne en relevant grønlandsk myndighed har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver i forbindelse med udbud og arrangering af spil og til at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet, uanset om disse oplysninger er på papir eller på elektroniske medier.

Stk. 3. Tilladelsesindehaveren og dennes ansatte skal yde myndighederne nævnt i stk. 2 fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet.

Stk. 4. Myndighederne nævnt i stk. 2 kan pålægge tilladelsesindehaverne at afgive oplysninger om spillevirksomheden samt anmode om udlevering eller indsendelse af det i stk. 2 nævnte materiale.

Stk. 5. Leverandører og udlejere af udstyr til udbud af spil skal på begæring give myndighederne nævnt i stk. 2 oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere omfattet af denne lov.

Stk. 6. Skatteministeren kan indgå aftale med det grønlandske selvstyre om de nærmere regler for varetagelse af tilsyn og videregivelse af information i relation til udbud af spil.

§ 21. Politiet yder bistand til eftersyn efter § 20, stk. 2.

§ 22. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino, jf. § 7, skal ét år efter, at tilladelsen er taget i brug, få udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af en af spillemyndigheden godkendt virksomhed. Rapporten skal være spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug.

Stk. 2. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino, jf. § 7, skal efter det første år, senest 2 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav.

Kapitel 7

Gebyr

§ 23. For tilladelser udstedt til væddemål og drift af onlinekasino, jf. § 8, betales et gebyr på 50.000 kr. til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.

Kapitel 8

Afgifter

§ 24. Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier i Grønland, jf. § 6, skal af gevinster vundet i lotterier betale en afgift til den danske stat på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

§ 25. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino i Grønland, jf. §§ 7 og 8, skal betale en afgift til den danske stat på 20 pct. af bruttospilleindtægten, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre indgåelse af væddemål spillerne imellem (en væddemålsbørs), beregnes afgiften nævnt i stk. 1 af det beløb, tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

Stk. 3. Af spil i onlinekasino, hvor der tages kommission, beregnes afgiften nævnt i stk. 1 af det beløb, som tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

§ 26. Indehavere af tilladelse til udbud af lokale puljevæddemål, jf. § 9, skal betale en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag. Der kan dog højst foretages fradrag for 24 løbsdage inden for et kalenderår. Fradragsbeløbet reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.

Kapitel 9

Registrering, afregning og opkrævning af afgiften

§ 27. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter denne lov, og som ikke i forvejen er registreret hos told- og skatteforvaltningen i Danmark for virksomhed med spiludbud, skal indgive anmeldelse om deres afgiftspligtige virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest 4 uger efter at tilladelse til at afholde spil er opnået, og før afholdelse af spil påbegyndes.

Stk. 2. En registrering efter stk. 1 bortfalder, hvis tilladelsen til at udbyde spil i Grønland tilbagekaldes eller bortfalder, eller den afgiftspligtige virksomhed ophører.

Stk. 3. Ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering, skal meddeles told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.

§ 28. For lotterier nævnt i § 24 og for væddemål og spil i onlinekasino nævnt i § 25 er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag).

Stk. 2. Afgiften skal angives og indbetales senest 5 dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelse og indbetaling ske førstkommende hverdag. Skal en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, angive og indbetale afgift af tilsvarende lotterier, væddemål og spil i onlinekasino udbudt i Danmark, skal afgiften efter denne lov angives og indbetales sammen med afgiften for spillet udbudt i Danmark.

Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift, skal indeholde afgiften af kontante gevinster ved udbetaling. Ved udbetalingen af gevinster til spillerne afrundes det udregnede afgiftsbeløb nedad til nærmeste hele krone

Stk. 4. Afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes eller ej. Dog skal der ikke betales afgift af lotterigevinster, der falder på ikke solgte lodsedler. Ligeledes skal der ikke betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende lotterispil.

§ 29. For puljevæddemål nævnt i § 26 er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag).

Stk. 2. Afgiften skal angives og indbetales senest 15 dage efter afgiftsperiodens udløb, såfremt der har været udbudt puljevæddemål i perioden. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.

§ 30. Såfremt angivelse og indbetaling ikke sker rettidigt, skal told- og skatteforvaltningen i Danmark give spillemyndigheden meddelelse herom.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser i relation til afgift

§ 31. En spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse.

§ 32. Told- og skatteforvaltningen i Danmark fører kontrol med afgiftens angivelse og betaling m.v.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen i Danmark eller på vegne af denne en relevant grønlandsk myndighed har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer), og til at efterse disses forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Stk. 3. Indehavere af registrerede virksomheder og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde myndighederne nævnt i stk. 2 fornøden hjælp ved foretagelsen af eftersynet.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal efter anmodning fra myndighederne nævnt i stk. 2 udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 5. Registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) samt leverandører og udlejere af materiel m.v., herunder software, til disse til brug for et spil skal efter anmodning meddele alle nødvendige oplysninger til brug for kontrollen.

Stk. 6. Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal efter anmodning give den kontrollerede myndighed enhver oplysning om deres økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder.

Stk. 7. I det omfang oplysningerne nævnt i stk. 2 og 4-6 er registreret elektronisk, omfatter den kontrollerende myndigheds adgang til disse oplysninger også elektronisk adgang.

Stk. 8. Skatteministeren kan indgå aftale med det grønlandske selvstyre om de nærmere regler for varetagelse af kontrol og videregivelse af information i relation til afgift.

§ 33. Politiet yder bistand til eftersyn efter § 32, stk. 2.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte regler om registrering efter § 27 af personer og selskaber m.v. (juridiske personer), om angivelse og indbetaling af afgiften, og om opbevaring af regnskabsmateriale og regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse for indskud og gevinster.

Kapitel 11

Midler til Grønlands Selvstyre fra spil i Grønland

§ 35. Der overføres årligt et beløb fra den danske stat til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland med tilladelse i henhold til denne lov. Beløbet svarer til det beløb, der af Danske Spil A/S på baggrund af regnskabsåret 2010 overføres i 2011 til Grønlands Selvstyre i henhold til lov om visse spil, lotterier og væddemål.

Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres med forbrugerprisindekset. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

Stk. 3. Finansministeren og skatteministeren afgiver inden 1. januar 2016 en redegørelse med henblik på eventuel revision af størrelsen af beløbet til Grønlands Selvstyre nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Beløbet nævnt i stk. 1 fordeles af Grønlands Selvstyre til almennyttige formål, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. En del af beløbet nævnt i stk. 1, som størrelsesmæssigt svarer til den i 2003 bortfaldne statsafgift af spil i Grønland, der blev modregnet i det årlige bloktilskud, kan af Grønlands Selvstyre anvendes til andre formål.

§ 36. Grønlands Selvstyre fastsætter de nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som efter § 35 fordeles til private organisationer m.v. Til brug for Rigsrevisionen kan selvstyret indhente yderligere materialer til en nøjere regnskabsgennemgang.

Kapitel 12

Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden

§ 37. Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages til Landsskatteretten. Lov om skatteforvaltning § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden.

§ 38. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, 4 og 5 har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 10, stk. 2, nr. 2, 3, 6 og 7 har ikke opsættende virkning. Landskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

§ 39. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer, jf. § 12, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

§ 40. Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet er idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 8, stk. 6, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

Kapitel 13

Domstolsprøvelse

§ 41. Domstolsprøvelse af afgørelser truffet af spillemyndigheden eller Landsskatteretten kan ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter afgørelsen er truffet. Finder indbringelse ikke sted inden for tidsfristen, er afgørelsen endelig.

§ 42. Ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil eller godkendelse som bestyrer finder §§ 38-40 tilsvarende anvendelse.

§ 43. Det kan i en dom om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil eller godkendelse af en bestyrer fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 44. En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil, jf. § 10 stk. 2, nr. 1, 4 og 5, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Dette gælder dog ikke tilladelse til lokale puljevæddemål. Anmodning om domstolsprøvelse skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for spillemyndigheden. Spillemyndigheden anlægger sag mod tilladelsesindehaveren i den borgerlige retsplejes former.

Kapitel 14

Retshåndhævelse

§ 45. Bøde idømmes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

1) udbyder eller arrangerer spil omfattet af loven uden behørig tilladelse efter denne lov, formidler deltagelse i spil uden tilladelse i Grønland eller udbyder pyramidespil i Grønland,

2) overtræder § 8, stk. 5, 2. pkt. og stk. 7, § 9, stk. 3, § 12, stk. 1 og 3, § 13, § 15, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1, § 20, stk. 3-5, § 22, § 27, stk. 1 og 3, § 28, stk. 2, § 29, stk. 2, § 31 eller § 32 stk. 3 eller 5-7,

3) stiller lokaler til rådighed for afvikling af spil, der ikke har tilladelse efter loven,

4) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 18,

5) reklamerer for spiludbydere, der ikke har tilladelse efter denne lov,

6) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i et spil, der har tilladelse efter loven, uden tilladelsesindehaverens godkendelse,

7) søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse, eller

8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, eller når lovovertrædelsen har haft særligt omfattende karakter, kan der idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.

§ 46. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifter.

§ 47. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) et kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.

§ 48. Ved udmåling af bøde i henhold til § 45, stk. 1, nr. 1 og 5, skal der udover de almindelige principper i kriminallov for Grønland tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Kapitel 15

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 49. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herunder bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter, dog således at § 35 og § 36 træder i kraft ét år efter tidspunktet for ikrafttræden af § 6.

§ 50. En person, der inden lovens ikrafttræden er bestyrer af en butik, hvor der sælges lotteri eller væddemål, skal ikke søge om godkendelse.

Stk. 2. For en person, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, der hovedsageligt sælges lotteri eller væddemål, finder lovens § 13 ikke anvendelse.

§ 51. I lov om spil, jf. lov nr. 848 af 1. juli 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 26, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) ikke har indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering, eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering,«

2. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »har anmeldt betalingsstandsning« til: »er under rekonstruktionsbehandling«, og »anmeldelse af betalingsstandsning« ændres til: »indledningen af rekonstruktionsbehandlingen«.

3. § 66, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.«

4. § 69, nr. 1, ophæves.

5. I § 72, stk. 3, ændres »udbydes« til: »sælges«.

§ 52. I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 69 i lov nr. 848 af 1. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.«

§ 53. I lov om afgifter af spil, jf. lov nr. 898 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 18« til: »§ 13, stk. 1, nr. 17«.

2. § 35, stk. 1, affattes således:

»Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk. 2 og 3.«

Bemærkninger til lovforslaget

    
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
3.
Lovforslagets enkelte elementer
 
3.1.
Lotterier, væddemål og onlinekasino
  
3.1.1.
Gældende ret
  
3.1.2.
Forslagets indhold
 
3.2.
Lokale puljevæddemål
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Forslagets indhold
 
3.3.
Midler til udlodning i Grønland
  
3.3.1.
Gældende ret
  
3.3.2.
Forslagets indhold
 
3.4.
Andre ændringer
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
9.
Miljømæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Efter gældende ret reguleres visse spil i Grønland af rigslovgivning. Det gælder udbud af lotterier, væddemål og visse onlinekasino spil og lokale puljevæddemål. Andre spil, herunder spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer og almennyttige lotterier, reguleres af selvstyrelovgivning.

Den kommende delvise liberalisering af spillemarkedet i Danmark har konsekvenser for udbuddet af spil i Grønland, blandt andet fordi de nye danske spillelove, der blev vedtaget den 4. juni 2010, ikke gælder for Grønland, og de gældende spillelove ophæves ved de nye loves ikrafttræden. De nye love er lov om spil (spilleloven), lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven), lov om udlodning fra lotteri samt heste- og hundevæddemål samt lov om Danske Spil A/S.

Forslaget fastsætter regler for det fremtidige udbud af spil i Grønland, som er reguleret af rigslovgivning.

Forslaget indeholder desuden enkelte ændringer af spilleloven og spilleafgiftsloven, der blev vedtaget den 4. juni 2010, men som ikke er trådt i kraft endnu. Der er alene tale om tekniske ændringer, jf. afsnit 3.4.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Ved den kommende delvise liberalisering af spillemarkedet i Danmark foretages der en opdeling af de spil, der hidtil har været omfattet af bestemmelserne i tips- og lottoloven, lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008 om visse spil, lotterier og væddemål. Lotterier samt væddemål på heste- og hundevæddeløb forbliver under monopolet og Danske Spils eneretsbevilling. Udbud af andre væddemål og onlinekasinospil bliver liberaliseret og vil fremover således ikke være omfattet af Danske Spils eneretsbevilling. Derudover har de ændrede danske regler som følge af den delvise liberalisering nogle afledte konsekvenser for Grønland, idet for eksempel udbydere af spil i Danmark bliver omfattet af selskabsskattepligten. Dette får desuden konsekvenser for den fremtidige udlodning til udlodningsmodtagerne, herunder udlodningsmodtagerne i Grønland.

Forslaget har til formål at regulere spil i Grønland og i den forbindelse indrette retstilstanden for spillene udbudt i Grønland så den nuværende sammenhæng til retstilstanden i Danmark bevares, også efter den delvise liberalisering.

Regulering af lokale puljevæddemål i Grønland omfattes efter gældende regler af lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006. Reguleringen i Danmark bliver omfattet af den nye spillelovgivning (spilleloven og spilleafgiftsloven), og forslaget indeholder derfor bestemmelser om disse puljevæddemål i Grønland. Der er foretaget forenklinger af afgiftsreglerne, dog uden at det skønnes at medføre nævneværdige ændringer i den konkrete afgiftsbetaling.

Lovforslaget sikrer et i forhold til gældende regler uændret omfang af midler til udlodning i Grønland.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Spil udbudt af Danske Spil A/S, herunder lotteri, væddemål og onlinekasino

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler betaler Danske Spil i henhold til tips- og lottoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, for lotterispil afholdt i Danmark en afgift på 16 pct. af indskuddene samt gevinstafgift på 15 pct. Tilsvarende afgifter gælder for udbud af onlinekasino, som Danske Spil dog ikke har udbudt i nævneværdigt omfang. For puljevæddemål på hunde- og hestevæddeløb en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift på 19 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 17,6 mio. kr. Endelig betaler Danske Spil for andre væddemål en afgift på 30 pct. af bruttospilleindtægten samt gevinstafgift på 15 pct. Bruttospilleindtægten (BSI) er spiludbyderens fortjeneste fra udbud af spil og defineres som det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne.

Indskudsafgiften og BSI-afgiften omfatter dog ikke spil afholdt i Grønland og på Færøerne, jf. tips- og lottolovens § 1 A, stk. 4. Disse spil blev i forbindelse med en lovændring i 2003 undtaget fra afgiften, jf. nedenfor. Puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb i Grønland er dermed ikke afgiftsbelagt, og for andre væddemål og lotterier udbudt af Danske Spil i Grønland betales alene gevinstafgift på 15 pct., der indeholdes før udbetaling af gevinsten og indbetales til staten af Danske Spil, jf. tips- og lottolovens § 6, stk. 1.

Reglerne vedrørende lotterier og puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb i Danmark omfattes af den nye danske spillelovgivning, og ved denne lovgivnings ikrafttræden ophæves tips- og lottoloven.

3.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at markedet i Grønland for lotteri, væddemål og spil i et onlinekasino indrettes ligesom i Danmark. Danske Spil vil fremadrettet alene have eneret til at udbyde lotterier og væddemål på heste- og hundevæddeløb. Den resterende gruppe af spil, som i dag også er omfattet af eneretsbevillingen, og dermed udbydes af Danske Spil i Grønland, foreslås fremadrettet at blive udbudt med tilladelse af andre spiludbydere, herunder udenlandske spiludbydere og et af Danske Spil nyoprettet selvstændigt selskab.

Det foreslås, at tilladelse til udbud af spil i Grønland kan gives til indehavere af tilladelser til spil i Danmark. Tilladelse til udbud af spil i Grønland vil således alene kunne indgå som led i en tilladelse til spil i Danmark, og der vil ikke kunne opnås tilladelse til udbud af spil kun i Grønland. Som eneste undtagelse hertil foreslås det, at spiludbydere, der har bopæl eller er etableret i Grønland, kan få 1-årige tilladelser, der kun gælder udbud at væddemål og onlinekasino i Grønland, såfremt den årlige spilleindtægt er under 1.000.000 kr.

Det foreslås, at der ikke opkræves særskilt gebyr til dækning af spillemyndighedens omkostninger i relation til de tilladelser, der gives til spiludbydere med tilladelse til tilsvarende udbud af spil Danmark, idet ekstraomkostningerne i relation til spil udbudt i Grønland skønnes meget begrænsede. Spiludbydere, der får særlig 1-årig tilladelse til kun at udbyde spil i Grønland, foreslås dog at skulle betale et gebyr på 50.000 kr. til dækning af spillemyndighedens omkostninger ved behandling af ansøgning, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Tilsvarende gebyrregel for 1-årige tilladelser til begrænset spiludbud i Danmark findes i § 42, stk. 5, i lov om spil.

For lotterier udbudt i Grønland af Danske Spil med eneretstilladelse foreslås, at der fortsat betales en gevinstafgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr. Afgiften betales som efter gældende ret til den danske stat.

For de liberaliserede spil skal der for udbud i Danmark betales en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten (BSI, der er lig med indsats fratrukket gevinster) mod i dag 30 pct. BSI-afgift af væddemål og 16 pct. af indskuddet for onlinekasinospil, og der skal ikke længere betales gevinstafgift. I henhold til tips- og lottolovens § 1 A, stk. 4, betales den gældende 30 pct. BSI-afgift ikke for spil udbudt i Grønland. Det foreslås, at der for de liberaliserede spil i Grønland bliver samme afgiftsstruktur som for tilsvarende spiludbud i Danmark, dvs. ingen betaling af gevinstafgift, men betaling af en 20 pct. BSI-afgift. Forslaget om betaling af BSI-afgift skal ses i lyset af, at den nuværende afgiftsfritagelse gælder spil omfattet af et monopol, hvorimod spillene fremover vil blive konkurrenceudsat i et liberaliseret marked. Desuden vil en ensartet afgiftsbetaling, uanset hvor spillene er udbudt, lette administrationen hos spiludbydere og myndigheder, og en ellers mulig kilde til fejl i afgiftsberegning og -betaling vil blive elimineret.

Da tilladelse til udbud af spil i Grønland for det første knyttes sammen med selskaber, der for størstepartens vedkommende allerede har tilladelse til udbud af spil i Danmark, og for det andet at afgiften skal indbetales til den danske stat, foreslås det, at tilsyn og kontrol varetages af de danske myndigheder (spillemyndigheden og SKAT), samt at spiludbyderne skal overholde samme regler og krav i relation til udbuddet af spil, vilkår for tilladelser, regnskaber, afgiftsangivelse og -betaling m.v., som de skal overholde efter den danske spillelovgivning.

De danske myndigheder kan efter gældende bestemmelser i den nordiske samarbejdsaftale anmode lokale myndigheder i Grønland om bistand i forbindelse med tilsyn og kontrol. Såfremt den nordiske samarbejdsaftale viser sig utilstrækkelig i praksis, foreslås det, at skatteministeren kan indgå aftale med Grønlands Selvstyre om varetagelse af kontrol og videregivelse af information.

De foreslåede regler om oplysningspligt, salg og markedsføring samt om klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden og om domstolsprøvelse, findes tilsvarende i den danske spillelov.

3.2. Lokale puljevæddemål

3.2.1. Gældende ret

Lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2009, indeholder regler for afholdelse af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb samt regler for afgiftsangivelse og -betaling. Loven gælder for Grønland.

Reglerne vedrørende lokale puljevæddemål i Danmark omfattes af den nye danske spillelovgivning, og ved denne lovgivnings ikrafttræden ophæves lov om lokale totalisatorspil. I den danske nye spillelovgivning er der foretaget en forenkling af afgiftsreglerne på området, uden at dette dog skønnes at medføre ændringer i den konkrete afgiftsbetaling.

3.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der fastsættes de samme regler for afholdelse og afgiftsbetaling af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb, som er fastsat i den nye danske spillelovgivning.

3.3 Midler til udlodning i Grønland

3.3.1. Gældende ret

I forbindelse med ophævelsen af afgifterne på spil i Grønland blev der for Grønlands vedkommende indgået aftale om, at der hvert år modregnes et beløb i bloktilskuddet svarende til den bortfaldne afgift det første år. Statens tilskud, der nu er fastsat i selvstyreloven, er baseret på, at man tidligere har foretaget modregningen. Endvidere indebar lovændringen i 2003, at Grønland ikke længere skulle modtage midler via fordelingsnøglen (tipsnøglen). I stedet skulle overskuddet af spil i Grønland tilfalde Grønland, som herefter selv fordeler midlerne til almennyttige formål. Danske Spil udbyder herefter spil i Grønland som entreprenør.

I relation til spillet i Grønland fratrækker Danske Spil en andel i administrationsomkostninger og udbetaling af præmier til spillerne, hvorefter Danske Spil sender det resterende overskud (ca. 30 pct.) tilbage til Grønlands Selvstyre. Det gælder alle spil omfattet af monopolet i dag, og som fremover bliver opdelt i spil omfattet af et monopol, samt spil der fremover vil være liberaliseret i Danmark. For regnskabsåret 2009 udgjorde det samlede overskud fra spil i Grønland ca. 26 mio. kr. Dette beløb udloddes i 2010 i Grønland.

3.3.2. Forslagets indhold

Efter gældende regler får Grønlands Selvstyre overskuddet fra Danske Spils udbud af spil i Grønland til fordeling til velgørende og almennyttige formål i Grønland. Den delvise liberalisering af spillemarkedet betyder, at overskuddet fra Danske Spil forventes at falde som følge af, at dette selskab fremover kun må udbyde lotteri og puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb, samt at det f.eks. skal betale selskabsskat.

For at undgå, at dette vil få økonomisk betydning for Grønland, foreslås det, at udlodningen af midler til Grønland fremover afkobles fra de konkrete spilleindtægter ved, at der afsættes et beløb på Finansloven svarende til det efter gældende regler senest overførte beløb (for regnskabsåret 2009 blev det overført 26 mio. kr.). Overskuddet fra Danske Spils spil i Grønland tilfalder den danske statskasse.

Det foreslås endvidere, at beløbet reguleres med forbrugerprisindekset. Dette svarer til, hvordan udlodningsloftet i Danmark fremover reguleres. Endvidere foreslås, at finansministeren og skatteministeren inden 1. januar 2016 skal afgive en redegørelse med henblik på eventuel revision af størrelsen af beløbet.

Med forslaget sikres Grønlands Selvstyre samme indtægt fra spiludbud i Grønland som hidtil.

3.4 Andre ændringer

Forslagets § 51 indeholder enkelte forslag til ændringer i spilleloven, der endnu ikke er trådt i kraft.

Ændringerne er for det første en konsekvens som følge af lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (rekonstruktion m.v.).

For det andet foreslås en ændring af spillelovens ikrafttrædelsesbestemmelse som indebærer, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelserne i spilleloven, eller dele af bestemmelserne, på forskellige tidspunkter. Bestemmelsen foreslås hovedsagelig indsat, idet det er hensigten, at regler om almennyttigt lotteri, landbaseret kasino og hasardspil i turneringsform skal overgå fra Justitsministeriet til Skatteministeriet. Forslaget indebærer, at overflytning af områderne kan ske på et tidspunkt uafhængigt af ikrafttræden af andre bestemmelser i spilleloven vedrørende liberalisering af spillemarkedet.

Forslagets § 51, nr. 4, skal ses i sammenhæng med § 52, som er en korrektion af en stykbetegnelse i tips- og lottoloven. Desuden er der i § 51, stk. 5 en teknisk korrektion af ordlyden i en enkelt bestemmelse.

Forslagets § 53 indeholder to ændringer i spilleafgiftsloven. For det første korrigeres en henvisning til momsloven, og for det andet ændres spilleafgiftslovens ikrafttrædelsesbestemmelse således, at skatteministeren kan sætte lovens bestemmelser i kraft på forskellige tidspunkter. Spilleafgiftslovens ikrafttrædelsesbestemmelse kommer hermed til at svare til bestemmelserne i spilleloven og den foreslåede bestemmelse i lov om visse spil i Grønland.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om, at udlodningen af midler til Grønland fremover sker via de årlige finanslove, vil være provenuneutral for Grønlands Selvstyre, da beløbet fastsættes svarende til overskuddet for regnskabsåret 2010, der udloddes i 2011. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset.

Forslaget skønnes ligeledes provenuneutralt for den danske statskasse.

Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget samlet set vil give Spillemyndigheden og SKAT omkostninger på ca. 1 årsværk til vejledning, behandling af tilladelser, tilsyn med spiludbydere, afgiftsregistrering og kontrol m.v.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forlaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i overensstemmelse med kapitel 5 i lov om Grønlands Selvstyre været forelagt Grønlands Selvstyre til udtalelse.

Det er skønnet ufornødent at foretage høring af forslaget andre ændringer, jf. punkt 3.4, idet der alene er tale om tekniske ændringer, der ikke indeholder materielle regelændringer.

   
12. Sammenfattende skema
   
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
   
 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ca. 1 årsværk tilsammen hos spillemyndigheden og SKAT.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen nævneværdige
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

Til § 1

I forslagets § 1 beskrives formålet med reguleringen og kontrollen af de spil i Grønland, der er omfattet af loven. Bestemmelsen er en hensigtserklæring, som betyder, at loven skal administreres under hensyntagen til de nævnte formål. Bestemmelsen er et udtryk for den vægt, der lægges på at begrænse spil om penge og de uheldige følgevirkninger ved udbuddet heraf.

Formålsbestemmelsen kan indgå ved fortolkningen af lovens bestemmelser og ligeledes indgå i de eventuelle skønsmæssige vurderinger, som foretages af de involverede myndigheder.

Til § 2

I stk. 1 foreslås fastsat, at loven alene finder anvendelse på de spil, der er nævnt i loven, og som mod en indsats udbydes eller arrangeres i Grønland, herunder fartøjer, der befinder sig på Grønlands territorium. Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt i Grønland, såfremt spillet er rettet mod det danske eller grønlandske marked ved at markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske eller grønlandske spillere, og spiludbyderen modtager indsatser fra personer i grønland. I relation til betalingsblokeringen vil spil anses for udbudt i Grønland, når spiludbyderen modtager indsatser fra personer i Grønland.

I stk. 2 præciseres, at betaling i gættekonkurrencer i en radio- og tv-udsendelse, hvor afholdelse af gættekonkurrence ikke udgør hovedindholdet af radio- og tv-udsendelsen, ikke anses for indsats i lovens forstand, såfremt betalingen sker via en informations- og indholdstjeneste med integreret taksering eller en mobil betalingstjeneste og ikke overstiger en tillægstaksering på 5 kr. pr. telefonnummer pr. døgn, og dermed er sådanne konkurrencer ikke omfattet af loven.

Det følger af stk. 3, at loven ikke omfatter væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver, Ved finansielle aktiver forstås aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende. Det fastsættes desuden, at loven ikke omfatter de i loven nævnte spil, der afvikles under private former for mindre beløb. Loven skelner dermed som udgangspunkt ikke mellem spil i private lokaler eller spil i offentlige lokaler. Omfattet er dog ikke personer, der i deres private hjem spiller pengespil for mindre beløb til underholdning for sig selv og familien eller en mindre gruppe venner. Afholdelse af spil på arbejdspladser er heller ikke omfattet af lovens bestemmelser, hvis spillet afholdes af en mindre kreds af ansatte, formålet med spillet er underholdning og ikke har et erhvervsmæssigt sigte, samt at der kun spilles for mindre beløb.

Til § 3

I henhold til forslaget kræver det tilladelse at udbyde eller arrangere spil, medmindre andet følger af loven eller anden lovgivning.

Til § 4

Det foreslås, at tilladelse efter denne lov gives af spillemyndigheden. Dette skønnes praktisk, idet langt de fleste tilladelser skal gives til spiludbydere, som spillemyndigheden har eller skal give tilladelse til tilsvarende spil i Danmark. Der vil være ganske få spiludbydere bosiddende eller etableret i Grønland, der alene vil søge om en mindre 1-årige tilladelse til udbud af spil i Grønland, jf. bemærkningerne til § 8, men idet kravene m.v. til spiludbyder er de samme som for øvrige tilladelser, skønnes det hensigtsmæssigt, at også disse tilladelser gives af spillemyndigheden.

Til kapitel 2

Definitioner

Til § 5

Det foreslås, at de spil, der omfattes af loven, defineres på samme måde som i lov om spil gældende i Danmark.

Til nr. 1: Lotterier

Det foreslås, at der ved lotteri forstås aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på en tilfældighed. De lotterier, der er omfattet af loven er f.eks. Lotto, Joker, bingo og skrabespil, hvor spilleren ikke har mulighed for at påvirke udfaldet af spillet ved dygtighed eller evner.

Til nr. 2: Væddemål

Det foreslås, at der ved væddemål forstås aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse. Begivenheden, der væddes om, kan f.eks. være en fodboldkamp, et hestevæddeløb, et valg til Inatsisartut eller en sangkonkurrence. Definitionen omfatter også spil på hændelser eller begivenheder, der ikke nødvendigvis er planlagte eller indtræffer. Eksempler på sådanne væddemål er spil på, »om den næste præsident i USA bliver en kvinde«, eller »om en bestemt tennisspiller vinder en Grand Slam turnering i den kommende sæson.«

Til nr. 3: Puljevæddemål

Af det foreslåede følger, at der ved puljevæddemål forstås væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller deles mellem vinderne. I et puljevæddemål afhænger størrelsen af en spillers gevinst af, hvad de andre spillere har væddet på. I puljevæddemålet konkurrerer spillerne om den samlede pulje af indsatser eller en på forhånd fastsat gevinst. I puljevæddemål som f.eks. Tips 12 og Måljagten, afhænger størrelsen af førstepræmien af den samlede omsætning i spillet samt af, hvad spillerne har tippet på. Hvis flere spillere har tippet det rigtige udfald af alle kampe på tipskuponen, skal førstepræmien deles mellem disse spillere. Et puljevæddemål kan ikke indgås med faste odds.

Til nr. 4: Onlinekasino

Det foreslås, at der ved onlinekasino forstås udbud af spil, indgået mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, hvor gevinstchancen beror på tilfældighed eller en kombination af tilfældighed og færdighed.

Ved fjernkommunikation forstås kommunikation, der foregår uden at spilleren og spiludbyderen mødes fysisk. Det kan f.eks. være ved brug af internet, telefon, tv, radio, mobiltelefon, videotekst m.v.

Til kapitel 3

Tilladelse til de enkelte former for spil

Til § 6

Efter gældende regler i § 1 og § 2 i tips- og lottoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008 om visse spil, lotterier og væddemål, kan tilladelse til bl.a. udbud af lotterier og væddemål på heste- og hundevæddeløb gives til ét selskab (Danske Spil). Bestemmelserne gælder også for Grønland.

Når lov om spil, lov nr. 848 af 1. juni 2010, træder i kraft, ophæves tips- og lottoloven. Efter § 6 i spilleloven gives tilladelse til udbud af lotterier fremover også kun til Danske Spil. Efter samme lovs § 12 gives tilladelse til væddemål på heste- og hestevæddeløb også kun til Danske Spil. Lov om spil gælder imidlertid ikke for Grønland.

Det foreslås derfor i stk. 1, at tilladelse til udbud af lotteri og væddemål på hunde- og hestevæddeløb i Grønland gives til Danske Spil A/S. Det foreslås, at tilladelsen kun kan omfatte udbud af tilsvarende spil, som Danske Spil A/S har tilladelse til at udbyde i Danmark.

Det foreslås i stk. 2, at tilladelsen helt eller delvis med skatteministerens godkendelse kan overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab. Bestemmelsen findes tilsvarende i spillelovens § 6, stk. 2.

Til § 7

Efter gældende regler i § 1 og § 2 i tips og lottoloven gives tilladelse til væddemål til samme selskab, som får tilladelse til udbud af lotterier, dvs. Danske Spil, jf. bemærkningerne til § 6. Bestemmelsen gælder også for Grønland.

Når lov om spil træder i kraft, ophæves tips- og lottoloven. Med spilleloven liberaliseres udbuddet af væddemål (bortset fra heste- og hundevæddemål) i Danmark, og i henhold til § 11 i lov om spil kan der gives et ubegrænset antal tilladelser af maksimum 5 års varighed. Bestemmelsen gælder ikke for Grønland.

Tilladelse til udbud af onlinekasino spil som f.eks. poker og roulette falder i dag ind under tilladelsen til udbud af »spil« i § 1 i tips- og lottolovens og er dermed givet til Danske Spil. Selskabet udbyder dog i dag ikke f.eks. poker på internettet, fordi dette ikke anses for rentabelt under de gældende afgiftsforhold.

Når lov om spil træder i kraft, vil udbuddet af onlinekasinospil på linje med væddemål blive liberaliseret, og tilladelser til udbud gives efter § 18 i spilleloven. Tilladelserne gives af maksimum 5 års varighed. Bestemmelsen gælder ikke for Grønland.

Det foreslås i stk. 1, at der kan gives tilladelse til udbud af væddemål og drift af onlinekasinoer. I stk. 2 foreslås, at det er de personer, selskaber m.v., der får flerårig tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino efter spilleloven, kan få tilladelse til at udbyde samme spil i Grønland.

I spilleloven er der i kapitel 4 en lang række krav til, hvem der kan få tilladelse, og det skønnes unødvendigt at fastlægge yderligere krav i forbindelse med tilladelsen til udbud af væddemål i Grønland.

Det er meget usikkert, hvor mange spiludbydere der ønsker, at få tilladelse til udbud af væddemål og drift af onlinekasino i Grønland. Imidlertid forudsættes det, at det af Danske Spil nyoprettede selvstændige selskab, der skal udbyde de liberaliserede spil i Danmark - herunder spil i et onlinekasino - vil udbyde disse spil i Grønland. Dette betyder, at f.eks. poker, som i dag ikke udbydes, fremover vil blive udbudt i Grønland af i hvert fald dette selskab.

Forslaget betyder, at de udbydere, der får 1-årige tilladelser til udbud i Danmark af væddemål eller onlinekasino, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., ikke kan få tilladelse til at udbyde spillene i Grønland. I § 8 foreslås imidlertid, at sådanne begrænsede tilladelser til udbud af spil i Grønland kan gives til personer bosiddende i Grønland eller selskaber m.v. (juridiske personer) etableret i Grønland, jf. bemærkningerne til § 8.

Til § 8

Det antages, at der kan være enkelte personer eller selskaber m.v. (juridiske personer), der ønsker tilladelse til at udbyde spil kun i Grønland. Der kan f.eks. være tale om grønlandske medier.

Det foreslås derfor i stk. 1, at personer bosiddende i Grønland og selskaber etableret i Grønland, uden at have tilladelse til at udbyde spil i Danmark, kan få tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino i Grønland i meget begrænset omfang. Tilladelserne foreslås at være 1-årige, og alene gælde for en spilleomsætning på op til 1.000.000 kr. Nås omsætningsgrænsen inden for det år tilladelsen løber, skal spiludbuddet stoppes. Samme spiludbyder vil kunne få flere på hinanden følgende 1-årige tilladelser.

Det fastsættes i stk. 2, at onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater i et onlinekasino. Der kan gives tilladelse til andre former for spil ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer. Tilsvarende regler er fastsat i § 18 i den danske spillelov.

Det foreslås i stk. 3, at der ikke med en begrænset tilladelse efter stk. 1 kan udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og resultatet af lotterier eller andre tilfældigt frembragte hændelser bortset fra landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder.

Forbuddet mod at udbyde heste- og hundevæddemål er en konsekvens af, at der gives Danske Spil eneret til udbud af heste- og hundevæddemål. Det foreslås endvidere, at det ikke er tilladt at udbyde væddemål på resultatet af lotterier og andre tilfældigt frembragte hændelser, som f.eks. resultatet af et kasinospil, hvor gevinstchancen beror udelukkende på tilfældighed.

Det foreslås dog, at spiludbydere med tilladelse til at udbyde væddemål i butikker må udbyde spil på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder - f.eks. Trakside.

Forslaget i stk. 3 findes tilsvarende i § 11 i den danske spillelov.

Der foreslås i stk. 4-9 fastsat en række betingelser, som personer og selskaber m.v. (juridiske personer) skal opfylde for at få den begrænsede spilletilladelse til kun at udbyde spil i Grønland, jf. bemærkningerne til stk. 1. Betingelserne findes tilsvarende i § 26, stk. 1, § 28 og § 29 i den danske spillelov. Forslaget indebærer, at der vil gælde samme betingelser for at få en tilladelse til udbud af spil kun i Grønland efter stk. 1, som gælder for personer og selskaber m.v., som får tilladelse til udbud af spil i Grønland på baggrund en tilladelse til udbud af spil i Danmark.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at der kan gives tilladelse til afholdelse af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb. Ved »lokale« væddemål forstås væddemål, hvor væddeløbet udbydes på et afgrænset område i modsætning til de væddemål, der udbydes i medfør af § 6, og som kan udbydes landsdækkende.

I stk. 2 foreslås, at tilladelse kan gives for indtil 3 år og for et bestemt antal dage for de enkelte år.

I stk. 3 fastsættes særlige regler for indsats i lokale puljevæddemål og i stk. 4 regler om, hvem der kan opnå tilladelse.

Forslaget gengiver de gældende bestemmelser i lov om lokale totalisatorspil, og retstilstanden er ikke tilsigtet ændret.

Til § 10

For tilladelserne givet efter forslagets § 6 og § 7, hvor spiludbydere skal have tilsvarende tilladelse til udbud af spil i Danmark, foreslås det i stk. 1, at såfremt tilladelsen til udbud af spil i Danmark tilbagekaldes eller bortfalder, vil tilladelsen til udbud af spil i Grønland automatisk bortfalde.

Stk. 2 indeholder regler for, hvornår en tilladelse til udbud af spil i Grønland selvstændigt kan kaldes tilbage. Reglerne foreslås at svare tilnærmelsesvis til de regler, der er fastsat i § 44 i den danske spillelov for tilbagekaldelse af tilladelse til spiludbud i Danmark. Det foreslås derfor, at spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil i Grønland, jf. §§ 6-9, hvis bestemmelser i loven, bestemmelser i forskrifter udstedt i henhold til loven, eller vilkår for tilladelsen groft eller gentagne gange overtrædes. Tilsvarende hvis de afgifter, der i henhold til loven skal betales, groft eller gentagne gange ikke betales, eller hvis gebyret for den rent grønlandske tilladelse, jf. bemærkningerne til § 8 og § 23, ikke betales.

Derudover kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis indehaver af tilladelsen er idømt en foranstaltning efter kriminallov for Grønland, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, ikke længere skønnes at kunne udbyde eller arrangere virksomhed med spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis, hvilket for eksempel overtrædelse af anden grønlandsk eller andet lands lovgivning kan være udtryk for, har forfalden gæld til det offentlige i, der overstiger 100.000 kr., eller hvis udbuddet af spil udgør en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Tilsvarende foreslås, at reglerne for selvstændigt bortfald af tilladelse til udbud af spil i Grønland tilnærmelsesvis svarer til reglerne i § 45 i den danske spillelov om bortfald af tilladelse til udbud af spil i Danmark. I stk. 3 foreslås derfor, at en tilladelse til udbud af spil i Grønland, jf. §§ 6-9, bortfalder hvis tilladelsesindehaveren meddeler, at vedkommende ikke længere ønsker at udbyde spil i Grønland, hvis tilladelsesindehaveren afgår ved døden, umyndiggøres eller kommer under værgemål eller anmelder betalingsstandsning, har indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, eller der er truffet afgørelse om tvangsopløsning af virksomheden.

Det foreslås i stk. 4 at tilladelsesindehaverens dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning, en tilladelsesindehavers konkursbo eller værge for en tilladelsesindehaver, i op til 6 måneder kan fortsætte med at udbyde spil med henblik på en afvikling, hvis der sker meddelelse herom til spillemyndigheden inden 14 dage efter at den begivenhed, der medførte tilladelsens bortfald, fandt sted.

Det skal bemærkes, at tilladelsen til udbud af spil i Danmark ikke nødvendigvis vil blive tilbagekaldt eller bortfalde, selv om den tilbagekaldes eller bortfalder for udbud af spil i Grønland.

Til § 11

I bestemmelsen foreslås det at forbyde udbud af pyramidespil. Bestemmelsen er identisk med formuleringen af § 5 a i lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006. § 5 a gælder for Grønland, men ophæves, når lov om spil træder i kraft den 1. januar 2011.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til forarbejder og til den praksis, der knytter sig til § 5 a i lov om offentlige indsamlinger.

Til kapitel 4

Godkendelse af bestyrere og personale

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at den daglige drift af en butik, hvor der sælges lotteri og væddemål, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller af en bestyrer. Bestemmelsen svarer til § 37 i den danske spillelov.

Danske Spil, som i dag udbyder lotteri og væddemål i Grønland, anvender ligesom i Danmark også en række kiosker og lignende til at forhandle spillene. Henholdsvis Danske Spil og det af Danske Spil nyoprettede selvstændige selskab forventes fremover at udbyde lotteri og væddemål fra butikker og lignende. Det foreslås, at kravet om godkendelse af bestyrere gælder tilsvarende for udbud af spil i Grønland. Bestyrerne af kiosker m.v. skal således godkendes, før de kan blive forhandlere.

Det foreslås, at reglerne for godkendelse af bestyrerne tilnærmelsesvis svarer til bestemmelserne for godkendelse i den danske spillelovens § 38.

Det betyder, jf. stk.1, at en bestyrer skal opfylde § 8, stk. 4, nr., nr. 1, 2 og 4, og således skal være fyldt 21 år, ikke må være under umyndiggjort eller under lavværgemål, eller være idømt bøde eller foranstaltninger efter bestemmelser i kriminallov for Grønland for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive spil (svarer til den danske spillelovs § 38, stk. 1). Dermed sikres, at bestyreren har en vis modenhed og den fornødne egnethed og hæderlighed til at forestå udbuddet af spillet.

Endvidere kan en bestyrer ifølge stk. 2 ikke godkendes, hvis bestyreren eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på bestyrerens arbejde, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at spillestedet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde (svarer til den danske spillelovs § 38, stk. 2). Hermed sikres, at ingen personer, hverken direkte eller indirekte, kan forestå spillet, hvis der er grund til at antage, at driften ikke kan forestås på forsvarlig vis.

En godkendt bestyrer skal ifølge stk. 3 give spillemyndigheden besked, hvis vedkommende blive umyndiggjort eller kommer under lavværgemål (svarer til den danske spillelovs § 38, stk. 3), hvorved godkendelsen bortfalder, jf. stk. 5 (svarer til den danske spillelovs § 38, stk. 5).

Endelig kan godkendelsen af en bestyrer ifølge stk. 4 tilbagekaldes, hvis bestyreren ikke opfylder betingelsen i stk. 2 eller er idømt bøde eller foranstaltninger for et forhold efter kriminallov for Grønland, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil (svarer til den danske spillelovs § 38, stk. 4).

Til § 13

Det foreslås, at ansatte i butikker, hvor der hovedsageligt sælges lotteri og væddemål, skal være fyldt 18 år. Forslaget betyder, at der i butikker indrettet som særlige spillesteder uden væsentligt salg af kiosk- eller dagligvarer, kun kan ansætte personale, der er fyldt 18 år. Forslaget skal ses i lyset af, at der i sådanne spillesteder håndteres store værdier, der for det første erfaringsmæssigt kræver en vis modenhed af salgspersonalet, og for det andet skaber øget risiko for røverier.

Kiosker med forhandling af spilprodukter, hvor der er et stort sortiment af kioskvarer, tankstationer og supermarkeder er ikke omfattet af 18-års ansættelsesreglen, uagtet omsætningen fra spil kan være forholdsmæssig stor.

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 40 i den danske spillelov.

Til kapitel 5

Oplysningspligt, salg og markedsføring

Til § 14

Det foreslås, at der skal gælde tilsvarende regler for oplysningspligt, salg og markedsføring i forbindelse med spil udbudt i Grønland, som gælder for spil udbudt i Danmark.

For så vidt angår oplysningspligten foreslås, at oplysninger om selve spillet skal være tilgængelige for spilleren, herunder f.eks. spilleregler, værdien af samlede gevinster, udbetalingsprocenter, start- og slutdato for deltagelse, og hvorledes vinderen findes, og gevinsten udbetales. Oplysningspligten skal mindske risikoen for, at spillerne vildledes til at tro, at chancerne for at vinde en økonomisk gevinst er større, end de i realiteten er. Bestemmelsen svarer til den danske spillelovs § 33.

Til § 15

Det foreslås i stk. 1, at forbyde salg og formidling af spil til unge under 18 år. I stk. 2 foreslås dog, at der ved det fysiske lotteri gælder en aldersgrænse på 16 år. Denne 16-års grænse har hidtil også været gældende for udbud af væddemål i butikker. For onlinevæddemål og -kasinospil har der ikke hidtil været fastsat en 18-års grænse i lovgivningen, men udbyderen Danske Spil har ikke givet adgang til deres netspil for unge under 18 år. Forslaget svarer til § 34, stk. 1 og 3, i den danske spillelov, og har kun begrænsende virkning for væddemål, som sælges fysisk i butikker.

Til § 16

Det foreslås, at tilladelsesindehaverne ikke må yde kredit til spillerne. Det vil stadig være muligt at udbyde spil mod betaling med kreditkort, idet det ikke her er tilladelsesindehaveren, som yder spilleren kredit, men en betalingsinstitution. Bestemmelsen svarer til § 35 i den danske spillelov.

Til § 17

Der fastsættes i stk. 1, krav til markedsføring af spil. Markedsføring må f.eks. ikke rette sig mod unge, der må ikke gives udtryk for at gevinstchancen er større, end den reelt er, og det må ikke fremstå som om, at spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller social accept. Bestemmelsen svarer til § 36, stk. 1, i den danske spillelov.

I stk. 2 foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om markedsføring af spil. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 36, stk. 2.

Til kapitel 6

Andre bestemmelser i relation til udbud af spil

Til § 18

Det foreslås i at der kan fastsættes vilkår for tilladelser givet efter § 8, hvilket vil sige de begrænsede tilladelser, der kan gives til spiludbydere, der alene ønske tilladelse til udbud af spil i Grønland. Vilkårene fastsættes af den myndighed, der giver tilladelsen, hvilket vil sige spillemyndigheden.

Det er hensigten at fastsætte tilnærmelsesvis samme vilkår for udbyderne med tilladelse til spil både i Danmark og Grønland.

Til § 19

Efter den danske spillelov kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler i en række tilfælde.

Efter § 11, stk. 4, i den danske spillelov kan skatteministeren fastsætte regler om at forbyde væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Reglerne skal begrænse risikoen for »mach fixing«, dvs. sportsbegivenheder, hvor resultatet er aftalt på forhånd. Efter § 41, stk. 1, kan ministeren fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder regler om indsatser og gevinster i spillene, tilbagebetalingsprocenter, kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse, godkendelse og placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvikling af spil, informationsforpligtelser, registrering af spillere, opbevaring af data, foranstaltninger til beskyttelse af spillernes penge, krav til klagesagsbehandling, tilladelsesindehaverens personales deltagelse i spil samt nærmere regler om betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder.

Det foreslås, at der indsættes tilsvarende bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler i relation til udbud af spil i Grønland.

Det er hensigten at fastsætte tilsvarende regler for Grønland som fastsættes for Danmark, dog i nødvendigt omfang tilpasset særlige grønlandske forhold.

Til § 20

Det foreslås i stk. 1, at spillemyndigheden, som er den myndighed, der giver tilladelser m.v., også fører tilsyn med overholdelse af de reguleringsbestemmelser for spil i Grønland, der er fastsat i loven, i forskrifter udstedt efter loven og vilkår for tilladelsesindehavere.

I stk. 2 foreslås, at spillemyndigheden eller på vegne af denne en relevant grønlandsk myndighed mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver i forbindelse med udbuddet af spil og til at efterse disses forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet. Bestemmelsen gælder, uanset om dokumenterne m.v. foreligger på papir eller på elektroniske medier. Der vil således kunne foretages eftersyn i lokaler, der er beliggende andre steder end der, hvor eksempelvis spillet gennemføres, men som benyttes til f.eks. administration og lignende. Bestemmelsen svarer til den danske spillelovs § 47, stk. 1, dog således, at relevante grønlandske myndigheder på vegne af spillemyndigheden får tilsvarende beføjelser, hvilket vil skulle anvendes i relation til eftersyn i lokaler, der fysisk er placeret i Grønland.

Det foreslås i stk. 3 og 4, at tilladelsesindehaveren og dennes ansatte skal yde myndighederne hjælp i forbindelse med eftersynet og udlevere eller indsende det efterspurgte materiale til spillemyndigheden. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 47, stk. 2 og 3.

I stk. 5 foreslås, at leverandører og udlejere af udstyr til udbud af spil efter anmodning skal give myndighederne oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere omfattet af loven. Der vil alene være tale om specifikke oplysninger, som er nødvendige for eftersynet. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 47, stk. 4.

Spillemyndigheden kan efter gældende bestemmelser i den nordiske samarbejdsaftale anmode lokale myndigheder i Grønland om bistand i forbindelse med tilsyn og kontrol. Såfremt den nordiske samarbejdsaftale viser sig utilstrækkelig i praksis, foreslås det i stk. 6, at skatteministeren kan indgå aftale med det grønlandske selvstyre om varetagelse af kontrol og videregivelse af information i relation til udbud af spil.

Til § 21

Det foreslås, at politiet yder bistand til gennemførelse af eftersyn nævnt i § 20, stk. 2. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 48.

Til § 22

Spillemyndigheden skal have særligt fokus på det liberaliserede spillemarked, hvor der afvikles hurtige spil med stor omsætning, og hvor spiludbyderne vil konkurrere mod hinanden på gevinstudbetaling og på markedsføring. Efter stk. 1 skal udbydere af væddemål og onlinekasino derfor ét år efter ibrugtagning af tilladelsen få udarbejdet en rapport, der skal indeholde en redegørelse om, hvorvidt tilladelsesindehaveren udbyder spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 43, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at indehaveren af flerårige tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino skal offentliggøre en årsredegørelse, som skal indeholde nøgletal og øvrige oplysninger for spillet. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 43, stk. 2.

Til kapitel 7

Gebyr

Til § 23

For de tilladelser, der efter § 8 gives til spiludbud kun i Grønland, foreslås det, at der skal betales et gebyr på 50.000 kr. til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelsen og tilsynet med tilladelsesindehaveren. Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyrets størrelse svarer til det gebyr, der opkræves i henhold til spilleloven for tilsvarende 1-årige tilladelse til udbud af spil i Danmark.

Til kapitel 8

Afgifter

Til § 24

Det foreslås, at der af lotterier udbudt i Grønland betales en gevinstafgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr.

Forslaget svarer til gældende regler i tips- og lottolovens § 6, som videreføres i § 2 i spilleafgiftsloven.

Til § 25

Efter gældende regler i tips- og lottolovens § 2, stk. 2, betales for væddemål en afgift på 30 pct. af bruttospilleindtægten. En lovændring i 2003 indebar dog, at afgiften bortfaldt for væddemål udbudt i Grønland, jf. tips- og lottolovens § 1 A, stk. 4. Idet overskuddet fra udbyderen af væddemål (Danske Spil) tilfaldt Grønlands Hjemmestyre, og dette overskud steg ved bortfaldet af afgiften, blev der foretaget en modregning svarende til afgiften i bloktilskuddet til Grønland. Statens tilskud til Grønland, der nu fremgår af selvstyreloven, er baseret på, at man tidligere har foretaget modregningen.

I forbindelse med den delvise liberalisering af det danske spillemarked vil udbud af væddemål blive liberaliseret og spillet pålagt en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten, jf. den danske spilleafgiftslovs § 6. Den nuværende afgiftsfritagelse for Grønland gælder spil omfattet af et monopol, hvorimod spillene fremover vil blive konkurrenceudsat i et liberaliseret marked. Det foreslås derfor i stk. 1, at denne afgift også pålægges udbud af væddemål i Grønland. Ligeledes foreslås, at der af udbud af spil i et onlinekasino fremover skal betales 20 pct. i afgift af bruttospilleindtægten, som er den samme afgift, som betales for spillene udbudt i Danmark, jf. den danske spilleafgiftslovs § 11.

Det forventes, at en stor del af indtægten fra onlinekasino vil stamme fra poker. Danske Spil udbyder i dag ikke poker, men det forventes, at det af Danske Spil nyoprettede selvstændige selskab, der får tilladelse til udbud af onlinekasino, vil udbyde dette. Endvidere vil der kunne udbydes onlinekasino af andre spiludbydere med tilladelse til udbud i Danmark, som ønsker, at denne tilladelse også skal gælde udbud af spil i Grønland, jf. bemærkningerne til § 7.

Det foreslås, at afgiften tilfalder den danske stat, idet det samtidig foreslås, at Grønlands Selvstyre årligt vil modtage et fast beløb, jf. bemærkningerne til § 35.

I stk. 2 foreslås desuden, at afgiften for væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre indgåelse af væddemål spillerne imellem (væddemålsbørs), beregnes af det beløb, tilladelsesindehaveren har taget i kommission. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske spilleafgiftslovs § 6, stk. 2, for spil udbudt i Danmark.

I stk. 3 foreslås, at af spil i et onlinekasino, hvor der er taget kommission, skal afgiften beregnes af kommissionen. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske spilleafgiftslovens § 11, stk. 2, for spil udbudt i Danmark.

Til § 26

De gældende regler i totalisatorafgiftsloven for de lokale puljevæddemål er forholdsvis komplicerede. Det er besluttet i den nye danske spilleafgiftslov at forenkle afgiftsbetalingen. Det foreslås, at reglerne for Grønland uformes på tilsvarende måde, som de danske. Således foreslås, at der skal betales en afgift på 11 pct. af indskudssummen, idet der dog gives et fradrag på 20.000 kr. pr. løbsdag (2010-niveau) for højst 24 løbsdage pr. år. Det foreslås endvidere, at fradraget reguleres efter § 20 i personskatteloven.

På grund af fradraget skønnes der stort set ikke at blive tale om konkret afgiftsbetaling.

Til kapitel 9

Registrering, afregning og opkrævning af afgiften

Til § 27

Betaling af afgift efter loven skal ske til SKAT, og med henblik på betaling og kontrol heraf skal udbyderne registreres hos denne myndighed. Da de fleste spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil i Grønland i forvejen er registrerede for tilsvarende udbud af spil i Danmark, foreslås det i stk. 1, at de spiludbydere, der er afgiftspligtige efter loven, og som ikke i forvejen er registreret hos SKAT, skal anmelde deres virksomhed til registrering.

I stk. 2 foreslås, at registreringen bortfalder, hvis tilladelsen til at udbyde spil i Grønland tilbagekaldes eller bortfalder, eller den afgiftspligtige virksomhed ophører.

I henhold til stk. 3, skal ændringer i registreringsforhold oplyses til SKAT senest 14 dage efter ændringen.

Til § 28

De fleste spiludbydere, der får tilladelse til udbud af spil i Grønland, har i forvejen tilladelse til udbud af tilsvarende spil i Danmark, jf. § 6 og § 7. Da afgiften af både spillene udbudt i Danmark og i Grønland skal indbetales til den danske stat, foreslås det, at reglerne i forbindelse med afgiftsbetalingen er ens uanset, hvor spillet er udbudt.

De spiludbydere, der får tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasinospil kun i Grønland efter forslagets § 8, foreslås at få samme angivelses- og indbetalingsregler som øvrige spiludbydere.

Det foreslås derfor i stk. 1, at for lotterier nævnt i § 24 og for væddemål og spil i onlinekasino nævnt i § 25 er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag).

I stk. 2 foreslås, at der skal angives og indbetales senest 5 dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag. Endvidere foreslås det for at lette de administrative byrder ved angivelse og indbetaling, at hvis en spiludbyder skal angive og indbetale afgift af tilsvarende lotterier, væddemål og spil i onlinekasino udbudt i Danmark, så skal afgiften efter denne lov angives og indbetales sammen med afgiften for spillet udbudt i Danmark.

Det foreslås i stk. 3, at for lotterier, hvoraf der skal betales gevinstafgift skal spiludbyderen indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten til spilleren. Bestemmelsen svarer til den danske spilleafgiftslovs § 26, stk. 1

I stk. 4 foreslås, at afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes eller ikke. Gevinster på usolgte lodder er afgiftsfri og skal derfor ikke medtages på afgiftsanmeldelsen. Dog skal der ikke betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende lotterispil. Bestemmelsen svarer til den danske spilleafgiftslovs § 26, stk. 4.

Til § 29

For lokale puljevæddemål foreslås afgiftsperioden at være ugen og indbetalingsfristen 15 dage, dog således, at der kun skal indgives angivelse, såfremt der er afholdt spil. I praksis vil der blive tale om, at der skal afleveres 0-angivelse i perioder med spil, fordi fradraget pr. dag overstiger afgiftsbetalingen uden fradrag.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende regler i totalisatorafgiftsloven og til § 23 i den danske spilleafgiftslov.

Til § 30

Det foreslås, at såfremt angivelse og indbetaling af afgift ikke sker rettidigt, skal SKAT give spillemyndigheden meddelelse herom. Tilsvarende regel findes i den danske spilleafgiftslovs § 27 i relation til ikke rettidig angivelse og indbetaling af afgifter for spil udbudt i Danmark, og skal ses i lyset af, at det er spillemyndigheden, der kan tage initiativ til eventuelt at tilbagekalde tilladelsen til udbud af spil.

Til kapitel 10

Andre bestemmelser i relation til afgift

Til § 31

Det foreslås, at en afgiftspligtig spiludbyder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med dens berigtigelse. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske spilleafgiftslovs § 29, stk. 1.

Til § 32

Det foreslås i stk. 1, at det er SKAT, der fører kontrol med afgiftens angivelse, betaling m.v.

I stk. 2 foreslås, at SKAT eller på vegne af denne myndighed en relevant grønlandsk myndighed mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af registreringspligtige personer og selskaber (juridiske personer), og til at efterse disses forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for opgørelsen af afgiften. Der vil således kunne foretages eftersyn i lokaler, der er beliggende andre steder end der, hvor eksempelvis spillet gennemføres, men som benyttes til f.eks. administration og lignende. Bestemmelsen svarer til den danske spilleafgiftslovs § 30, stk. 1, dog således, at relevante grønlandske myndigheder på vegne af spillemyndigheden får tilsvarende beføjelser, hvilket vil skulle anvendes i relation til eftersyn i lokaler, der fysisk er placeret i Grønland.

I stk. 3 og 4 foreslås, at indehavere og personale m.v. i de registreringspligtige virksomheder skal yde SKAT eller relevante grønlandske myndigheder hjælp i forbindelse med eftersynet og udlevere eller indsende det efterspurgte materiale til myndighederne. Tilsvarende bestemmelser findes i den danske spilleafgiftslov § 30, stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 5, at registreringspligtige virksomheder m.v. efter anmodning skal give SKAT eller relevante grønlandske myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for afgiftskontrollen. Endvidere skal leverandører og udlejere af materiel m.v. efter anmodning give SKAT oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere omfattet af loven. Der vil alene være tale om specifikke oplysninger, som er nødvendige for kontrollen med afgiftsbetalingen. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske spilleafgiftslov § 30, stk. 4.

I stk. 6 foreslås, at pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, på anmodning skal give myndighederne enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne virksomheder m.v., som er registreringspligtige efter loven. Bestemmelsen skønnes nødvendig bl.a. af hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og findes tilsvarende i den danske spilleafgiftslovs § 30, stk. 5.

I stk. 7 foreslås at den kontrollerede myndighed har tilsvarende adgang til oplysninger, der findes elektronisk, som hvis de forelå på papir. Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spilleafgiftslovs § 30, stk. 6.

SKAT kan efter gældende bestemmelser i den nordiske samarbejdsaftale anmode lokale myndigheder i Grønland om bistand i forbindelse med tilsyn og kontrol. Såfremt den nordiske samarbejdsaftale viser sig utilstrækkelig i praksis, foreslås det i stk. 8, at skatteministeren kan indgå aftale med det grønlandske selvstyre om varetagelse af kontrol og videregivelse af information.

Til § 33

Det foreslås, at politiet yder bistand til gennemførelse af eftersyn. Bestemmelsen findes tilsvarende i spilleafgiftslovens § 30, stk. 7

Til § 34

Efter den danske spilleafgiftslov kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler i en række tilfælde.

I henhold til § 28 i spilleafgiftsloven kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om registrering samt afgiftens angivelse og indbetaling. Det er blandt andet regler for, hvilke oplysninger og specifikationer en afgiftsangivelse skal indeholde.

I henhold til spilleafgiftslovens § 29, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse over indskud og gevinster.

Det foreslås, at der indsættes tilsvarende bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler i relation til afgift for spil udbudt i Grønland.

Det er hensigten at fastsætte tilsvarende regler for Grønland, som fastsættes for Danmark, dog i nødvendigt omfang tilpasset særlige grønlandske forhold.

Til kapitel 11

Midler til Grønlands Selvstyre fra spil i Grønland

Til § 35

Det foreslås i stk. 1, at den danske stat under den foreslåede nye lovgivning overfører et beløb til Grønland svarende til det beløb, som Danske Spil senest overfører til Grønlands Selvstyre efter gældende regler. Såfremt loven træder i kraft 1. januar 2011, vil der være tale om en overførsel til Grønlands Selvstyre i 2012 afsat på Finansloven for 2012 og baseret på regnskabsåret 2010. Danske Spils overførsler til Grønlands Selvstyre af overskud fra spillet i Grønland ophører, når midlerne til Grønland efter forslaget fastsættes på finansloven.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at beløbet reguleres med forbrugerprisindekset. Dette svarer til, hvordan udlodningsloftet i Danmark fremover reguleres.

Med forslaget sikres Grønlands Selvstyre tilsvarende indtægt fra spiludbud i Grønland i et liberaliseret marked som indtægten under monopolet. Desuden giver forslaget mindre administrative byrder for både spiludbydere og myndigheder end i dag. Det foreslås dog i stk. 3, at finansministeren og skatteministeren inden 1. januar 2016 afgiver en redegørelse med henblik på eventuel revision af størrelsen af beløbet til Grønlands Selvstyre nævnt i stk. 1.

Det foreslås i stk. 4, at beløbet nævnt i stk. 1 fordeles af landsstyret til almennyttige formål, dog således, at i henhold til stk. 5, kan et beløb svarende til den i 2003 bortfaldne statsafgift af spil i Grønland, der blev modregnet i det årlige bloktilskud, anvendes af Grønlands Selvstyre til andre formål. Bestemmelserne svarer til gældende princip for fordeling af midler fra spil i Grønland i tips- og lottolovens § 6 I.

Til § 36

Den foreslåede hjemmel til, at selvstyret kan fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelse i forbindelse med uddelte midler og indhente yderligere materiale til brug for Rigsrevisionen, svarer til gældende § 7 B i tips- og lottoloven.

Til kapitel 12

Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden

Til § 37

Det foreslås, at Landsskatteretten bliver administrativ rekursmyndighed for spillemyndighedens afgørelser. Dette svarer til den danske spillelovs § 50.

Til § 38

Bestemmelsen præciserer hvilke afgørelser om tilbagekaldelse af en tilladelse til at udbyde spil, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning og hvilke afgørelser, der ikke tillægges opsættende virkning. Systematikken om hvilke klager om tilbagekaldelse, der som udgangspunkt medfører opsættende virkning, og hvilke der ikke gør, svarer til de almindelig gældende principper, som kommer til udtryk i andre love, hvor autorisation kan tilbagekaldes.

Stk. 1 omhandler de grundlag for tilbagekaldelse som foreslås at tillægges opsættende virkning ved klage, med mindre Landsskatteretten træffer beslutning om det modsatte. Fælles for grundlagene i stk. 1 er, at spillemyndighedens afgørelse bygger på en skønsvurdering. For eksempel om tilladelsen tilbagekaldes fordi der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af loven m.v., eller et strafbart forhold som betyder, at tilladelsesindehaver ikke længere vil kunne drive virksomhed med spil på forsvarlig måde.

Af det foreslåede stk. 2 følger, at klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil ikke tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten finder, at der foreligger særlige omstændigheder herfor.

Tilsvarende bestemmelse findes i den danske spillelovs § 51.

Til § 39

Bestemmelsen præciserer, hvilke afgørelser om tilbagekaldelse af en godkendelse af en bestyrer, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning.

Der er i bestemmelsen tale om tilbagekaldelse på baggrund af en skønsmæssig vurdering i form af, at bestyreren er idømt bøde for et strafbart forhold eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for forhold, der begrunder nærliggende farer for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, hvorfor det foreslås, at en klage over tilbagekaldelsen tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten træffer beslutning om det modsatte.

Tilsvarende bestemmelse findes i den danske spillovs § 52.

Til § 40

Bestemmelsen præciserer, hvilke afgørelser om at et bestyrelses- eller direktionsmedlem skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning og hvilke afgørelser, der ikke tillægges opsættende virkning.

I stk. 1 foreslås det, at klage over afgørelser om, at medlemmet skal udtræde på grund af, at denne er idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, tillægges opsættende virkning. Dette skyldes, at spillemyndighedens afgørelse bygger på en skønsmæssig vurdering.

I stk. 2 foreslås, at klage over afgørelser om, at medlemmet skal udtræde på grund af, at denne har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., ikke tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten finder, at der foreligger særlige omstændigheder herfor.

Bestemmelserne findes tilsvarende i den danske spillelovs § 54.

Til kapitel 13

Domstolsprøvelse

Til § 41

Det foreslås at indføre en frist på tre måneder for klageren til at indbringe spillemyndighedens afgørelse eller, efter påklage til Landsskatteretten, Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Dermed er klagefristen den samme, uanset om der er tale om en klage til Landsskatteretten eller domstolsprøvelse. Sagen er anlagt, når stævningen er indleveret til retten. Sagens anlæggelse medfører afbrydelse af fristen.

Tre måneders fristen skal regnes fra datoen for afgørelsen og er en absolut fristregel, der kun kan fraviges såfremt domstolen, der har kompetencen til at meddele evt. fristforlængelse, accepterer dette. Tre måneders fristen forudsætter, at klagevejledningen ikke er mangelfuld.

Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 55.

Til § 42

Bestemmelsen gælder, uanset om det er spillemyndigheden eller tilladelsesindehaveren m.v. der anlægger sag ved domstolene. Det foreslås, at der indføres de samme regler for opsættende virkning ved domstolsprøvelse som ved klagesagsbehandling ved Landsskatteretten.

Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 56.

Til § 43

Det foreslås, at det i dommen, hvor tilbagekaldelse eller bortfald findes lovlig/ikke lovlig, kan fastsættes, at der ikke må/må udøves virksomhed med spil eller arbejdes med spil under ankesagens behandling.

Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 57.

Til § 44

Da tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil i medfør af § 10, stk. 2, nr. 1, 4 og 5 indebærer en (betydelig) skønsudøvelse, er det i bestemmelsen fastsat, at den pågældende person eller virksomhed kan forlange spillemyndighedens afgørelse indbragt for domstolene uden først at udnytte muligheden for administrativ rekurs. Det følger af bestemmelsen, at spillemyndigheden foranlediger domstolsprøvelsen (anlægger sagen).

Tilladelsesindehaveren kan i stedet for anmodning om domstolsprøvelse udnytte muligheden for administrativ rekurs og påklage afgørelsen om tilbagekaldelse til Landsskatteretten, jf. lovforslagets kapitel 12.

Reglerne om opsættende virkning er ens ved domstolsprøvelse og administrativ rekurs.

Spillemyndighedens afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til lokale puljevæddemål kan ikke af tilladelsesindehaveren anmodes indbragt for domstolene, således at spillemyndigheden skal anlægge sagen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at lokale puljevæddemål ikke drives erhvervsmæssigt, hvorfor en tilbagekaldelse af en tilladelse hertil ikke findes at have særlig indgribende betydning for tilladelsesindehaveren. Det bemærkes i den forbindelse, at tilladelsesindehaveren til lokalt puljevæddemål (selv) vil kunne anlægge sag ved domstolene mod spillemyndigheden med henblik på at få omstødt en tilbagekaldelse af tilladelsen

Bestemmelsen findes tilsvarende i den danske spillelovs § 58.

Til kapitel 14

Retshåndhævelse

Til § 45

I stk. 1 foreslås, at der idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) Udbyder eller arrangerer spil omfattet af loven uden behørig tilladelse efter denne lov, formidler deltagelse i spil uden tilladelse i Grønland eller udbyder pyramidespil i Grønland.



Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt i Grønland, såfremt spillet er rettet mod det danske eller grønlandske marked ved at markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske eller grønlandske spillere, og spiludbyderen modtager indsatser fra personer i Grønland. I relation til betalingsblokeringen vil spil anses for udbudt i Grønland, når spiludbyderen modtager indsatser fra personer i Grønland jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Ved formidling af spil uden tilladelse forstås i denne lov enhver form for aktivitet, der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden måde. Der vil eksempelvis være tale om formidling, såfremt der anvendes links til hjemmesider hos spiludbydere, der ikke har tilladelse til udbud af spil efter denne lov. Bestemmelsen forbyder således, at spillere i Grønland ad fysisk eller digital vej hjælpes til at spille hos spiludbydere, der ikke har tilladelse.

2) Overtræder § 8, stk. 5, 2. pkt. og stk. 7, § 9, stk. 3, § 12, stk. 1 og 3, § 13, § 15, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1, § 20, stk. 3-5, § 22, § 27, stk. 1 og 3, § 28, stk. 2, § 29, stk. 2, § 31 eller § 32 stk. 3 eller 5-7.

3) Stiller lokaler til rådighed for afvikling af spil, der ikke har tilladelse efter loven.

4) Tilsidesætter vilkår fastsat efter § 18.

5) Reklamerer for spiludbydere, der ikke har tilladelse efter denne lov.

6) I erhvervsmæssigt øjemed uden tilladelsesindehaverens tilladelse formidler deltagelse i et spil, der har tilladelse efter loven, eller søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse.

7) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.



I stk. 2 foreslås, at der under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, eller når lovovertrædelsen har haft særligt omfattende karakter, kan idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.

Til § 46

Det foreslås, at der for en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven kan idømmes bøde. Tilsvarende bestemmelse findes i gældende ret.

Til § 47

Det foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) et kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.

Til § 48

Det foreslås, at ved udmåling af bøde i henhold til § 45, stk. 1, nr.1 og 5 skal der udover de almindelige principper i kriminalloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Til kapitel 15

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til § 49

De foreslåede afgifter i den nye danske spilleafgiftslov er ved at blive notificeret i henhold til EU´s statsstøtteregler. Det er hensigten, at bestemmelserne i spilleafgiftsloven og de øvrige spillelove sættes i kraft den 1. januar 2011, i det omfang ikrafttrædelsen ikke anses for at for at give anledning til usikkerhed omkring statsstøtte.

Da denne lovs bestemmelser vedrørende spil i Grønland skal træde i kraft samtidig med de tilsvarende danske bestemmelser, foreslås det at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, idet der kan bestemmes forskellige tidspunkter for bestemmelsernes ikrafttræden, dog således at § 35 og § 36 vedrørende midler til Grønlands Selvstyre fra spil i Grønland træder i kraft ét år efter at § 6 træder i kraft. Årsagen til den forskudte ikrafttræden af § 35 og § 36 er, at midler til uddeling i Grønland det første år efter lovens ikrafttræden kommer fra Danske Spils overskud fra spil udbudt i Grønland i det foregående år.

Såfremt § 35 og § 36 vedrørende midler Grønlands Selvstyre fra spil i Grønland ikke træder i kraft ved et årsskifte, vil der på finansloven i det kalenderår, hvor bestemmelserne træder i kraft, skulle afsættes en tolvtedel af beløbet nævnt i § 35 stk. 1, ganget med det antal måneder, hvori loven gælder i det pågældende kalenderår.

Til § 50

Det foreslås i stk. 1, at personer, der inden lovens ikrafttræden er bestyrer af en butik, hvor der sælges lotteri eller væddemål, ikke skal søge godkendelse.

I stk. 2 foreslås, at for personer, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, der hovedsageligt sælges lotteri eller væddemål, finder lovens § 13 ikke anvendelse. Personer under 18 år, der inden lovens ikrafttræden er ansat i butikker, hvor der hovedsagelig udbydes lotteri eller væddemål, kan derfor fortsætte ansættelsen efter lovens ikrafttræden.

Til § 51

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (rekonstruktion m.v.).

Det foreslås at ændre spillelovens § 26 og § 54 om tilladelse til udbud og arrangering af spil samt bortfald af tilladelse således, at rekonstruktionsbehandling træder i stedet for betalingsstandsning og tvangsakkord.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af spillelovens ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne i spilleloven på forskellige tidspunkter.

Ændringen giver mulighed for, at reglerne om almennyttige lotterier, landbaserede kasinoer og hasardspil i turneringsform overføres fra Justitsministeriet til Skatteministeriet tidligere end de øvrige bestemmelser i spilleloven, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Til nr. 4

Den nyaffattede bestemmelse, der blev vedtaget ved lov nr. 848 af 1. juli 2010 (spilleloven) fik ved en fejl betegnelsen »stk. 8« i stedet for »stk. 7«. Den vedtagne bestemmelse ophæves derfor, og en ny og korrekt affattelse af bestemmelsen foretages, jf. bemærkningerne til § 52, nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en korrektion, idet spillelovens § 40 anvender ordet »sælges« og ikke ordet »udbydes«. Med ændringen bliver der overensstemmelse mellem § 40 og § 72, stk. 3, i spilleloven.

Til § 52

Der er tale om en korrektion af stykbetegnelsen, da tips- og lottolovens § 10 kun har stk. 1-6. Jf. i øvrigt bemærkningerne til § 51, nr. 4.

Til § 53

Til nr. 1

Henvisningen til momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 i § 13, stk. 2, nr. 1 i lov nr. 698 af 25. juni 2010 skal rettelig være til § 13, stk. 1, nr. 17. Forslaget retter dette.

Til nr. 2

Det foreslås, at spilleafgiftslovens ikrafttrædelsesbestemmelse udformes således, at skatteministeren kan sætte lovens bestemmelser i kraft på forskellige tidspunkter. Hermed vil bestemmelsen svare til tilsvarende bestemmelser i blandt andet spilleloven.


Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med lov der foreslås ændret

   
Formulering i lov der foreslås ændret
 
Formulering i lovforslaget
   
  
§ 51. I lov om spil, jf. lov nr. 848 af 1. juli 2010, foretages følgende ændringer:
   
§ 26. Tilladelse til udbud af spil kan kun gives til personer, der
  
1)…
  
2)…
 
1.§ 26, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) ikke har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
 
»3) ikke har indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering, eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering,«.
4)…
  
5)…
  
   
§ 45. En tilladelse til udbud af spil bortfalder, hvis
  
1)…
  
2). . 5)
  
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, kan tilladelsesindehaverens dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning, en tilladelsesindehavers konkursbo eller en værge for en tilladelsesindehaver, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, fortsætte med at udbyde spil med henblik på afvikling, hvis der sker anmeldelse herom til spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelse af betalingsstandsningen, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. Adgangen hertil gælder kun i 6 måneder efter den begivenhed, der medførte tilladelsens bortfald.
 
2. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »har anmeldt betalingsstandsning« til: »er under rekonstruktionsbehandling«, og »anmeldelse af betalingsstandsning« ændres til: »indledningen af rekonstruktionsbehandlingen«.
   
§ 66. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3.
  
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 69.
Stk. 3.
 
3.§ 66, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.«
   
§ 69. . . .
  
1. I § 10 indsættes som stk. 8:
 
4.§ 69, nr. 1, ophæves.
»Stk. 8. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1, 2 og 4 skal der, udover de almindelige principper i straffeloven, tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.«
  
   
§ 72.
  
Stk. 1. . . .
  
Stk. 2.
  
Stk. 3. For personer, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, hvor der hovedsageligt udbydes lotteri eller væddemål, finder lovens § 40 ikke anvendelse.
 
5. I § 72, stk. 3, ændres »udbydes« til: »sælges«.
   
  
§ 52. I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 69 i lov nr. 848 af 1. juni 2010, foretages følgende ændring:
   
§ 10.
Stk. 1.
Stk. 2 - 6
 
1. I § 10 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.«
   
  
§ 53. I lov om afgifter af spil, jf. lov nr. 898 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
   
§ 13. Hvis indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodder midler til velgørende formål her i landet eller i et EU- eller EØS-land gives der et nedslag på 95 pct. i den del af afgiften, der overstiger 31 pct. af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3.
  
Stk. 2. Ved velgørende formål i stk. 1, forstås:
1) Velgørende og almennyttige foreninger m.v. der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller med formål som kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.
2) ……
 
1. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 18« til: »§ 13, stk. 1, nr. 17«.
   
§ 35. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3.
 
2.§ 35, stk. 1, affattes således:
»Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk. 2 og 3.«



Bilag 2

Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Inatsisartuts forretningsorden:

Forslag til Inatsisartuts beslutning om Selvstyrets udtalelse til Lov for Grønland om visse spil.

(Medlem af Naalakkersuisut for finanser)

1. behandling

Begrundelse

Rigsombudsmanden i Grønland har forelagt et forslag til Lov for Grønland om visse spil for Grønlands Selvstyret til udtalelse.

Rigsombudsmanden i Grønland rettede i februar 2010 henvendelse til Grønlands Selvstyre vedrørende den danske regerings beslutning om at gennemføre en delvis liberalisering af spillemarkedet i Danmark.

De af regeringen fremsatte lovforslag er vedtaget af Folketinget til forventet ikrafttræden den 1. januar 2011. Samtidig besluttede Folketinget at ophæve en række af de love, som bl.a. regulerer spillemarkedet i Grønland. Det gælder reglerne om udbud af lotterier, væddemål og visse online kasino spil, lokale puljevæddemål og almennyttige lotterier.

Andre spil, herunder spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer, reguleres af selvstyrelovgivning.

For at undgå en situation, hvor store dele af spillemarkedet ikke længere er lovreguleret, har Rigsmyndighederne udarbejdet et forslag til lov for Grønland om visse spil. Forslaget fastsætter regler for det fremtidige udbud af det spil i Grønland, som er reguleret af rigslovgivning.

I udkastet til lov for Grønland om visse spil fastsættes, at den danske stat årligt overfører et beløb til Grønlands Selvstyre, der svarer til Grønlands andel af overskuddet i Danske Spil A/S i 2010 reguleret med forbrugerprisindekset. Herved sikres, at der ikke sker reduktion af de beløb, som Grønland i dag modtager fra Danske Spil A/S og som fordeles efter reglerne i landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler. Lov for Grønland om visse spil sikrer således i denne sammenhæng Grønland en økonomisk uændret stilling.

Baggrund

Forslaget har til formål at regulere spil i Grønland og i den forbindelse indrette retstilstanden for spil udbudt i Grønland så den nuværende sammenhæng til retstilstanden i Danmark bevares også efter den delvise liberalisering.

Ved den kommende delvise liberalisering af spillemarkedet i Danmark forbliver lotterier samt væddemål på heste- og hundevæddeløb omfattet af Danske Spils eneretsbevilling.

Udbud af andre væddemål og online kasinospil bliver derimod liberaliseret og vil fremover ikke være omfattet af Danske Spils eneretsbevilling. Andre spiludbydere, herunder internationale spiludbydere, vil således kunne få tilladelse til at udbyde sådanne spil.

De ændrede danske regler medfører eksempelvis også, at alle udbydere af spil i Danmark bliver omfattet af dansk selskabsskattepligt.

Lovforslaget sikrer et i forhold til gældende regler uændret omfang af midler til udlodning i Grønland.

Lovforslagets indhold

1. Spil udbudt af Danske Spil, herunder lotteri, væddemål og online kasino

Danske Spil vil fremadrettet alene have eneret til at udbyde lotterier og væddemål på heste- og hundevæddeløb i Grønland. Den resterende gruppe af spil, som i dag er omfattet af Danske Spils eneretsbevilling, foreslås fremadrettet også at kunne udbydes af andre spiludbydere, forudsat den danske spilmyndighed meddeler tilladelse hertil.

Lovforslaget indebærer, at tilladelse til udbud af spil i Grønland kan gives til indehavere af tilladelser til spil i Danmark. Tilladelse til udbud af spil i Grønland vil således som udgangspunkt alene kunne indgå som led i en tilladelse til spil i Danmark, og der vil ikke kunne opnås tilladelse til udbud af spil kun i Grønland. Dog lægges der op til, at udbydere, der har bopæl eller er etableret i Grønland, kan få 1-årige tilladelser til at udbyde væddemål og online kasino, såfremt den årlige spilleindtægt er under 1.000.000 kr.

Det foreslås, at der ikke opkræves særskilt gebyr til dækning af spillemyndighedens omkostninger i relation til de tilladelser, der gives til spiludbydere med tilladelse til tilsvarende udbud af spil Danmark, idet ekstraomkostningerne i relation til spil udbudt i Grønland skønnes meget begrænsede. Spiludbydere, der får den særlige 1-årig tilladelse til spil udbudt i Grønland, foreslås imidlertid at skulle betale et gebyr på 50.000 kr. til dækning af spillemyndighedens omkostninger ved behandling af ansøgning, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren.

For lotterier udbudt i Grønland af Danske Spil med eneretstilladelse foreslås, at der til den danske stat fortsat betales en gevinstafgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr.

I henhold til forslaget bliver afgiftsstrukturen for de liberaliserede spil i Grønland den samme som for tilsvarende spiludbud i Danmark, dvs. ingen betaling af gevinstafgift, men betaling af en 20 pct. afgift af brutto spille indtægten (BSI-afgift). Forslaget om betaling af BSI-afgift skal ses i lyset af, at den nuværende afgiftsfritagelse gælder spil omfattet af et monopol, hvorimod spillene fremover vil blive konkurrenceudsat i et liberaliseret marked. Desuden vil en ensartet afgiftsbetaling, uanset hvor spillene er udbudt, lette administrationen hos spiludbydere og myndigheder, og en ellers mulig kilde til fejl i afgiftsberegning og -betaling vil være elimineret.

Da tilladelse til udbud af spil i Grønland for det første knyttes sammen med selskaber, der for størstepartens vedkommende allerede har tilladelse til udbud af spil i Danmark, og for det andet at afgiften skal indbetales til den danske stat, foreslås det, at tilsyn og kontrol varetages af de danske myndigheder (spillemyndigheden og SKAT) og at spiludbyderne skal overholde samme regler og krav i relation til udbuddet af spil, vilkår for tilladelser, regnskaber, afgiftsangivelse og -betaling m.v., som de skal overholde i den danske spillelovgivning.

De danske myndigheder kan efter gældende bestemmelser i den nordiske samarbejdsaftale anmode lokale myndigheder i Grønland om bistand i forbindelse med tilsyn og kontrol. Såfremt den nordiske samarbejdsaftale viser sig utilstrækkelig i praksis, foreslås det, at skatteministeren kan indgå aftale med Grønlands Selvstyre om varetagelse af kontrol og videregivelse af information.

2. Lokale puljevæddemål

Det foreslås, at der fastsættes de samme regler for afholdelse og afgiftsbetaling af lokale puljevæddemål vedrørende cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb, som er fastsat i den nye danske spillelovgivning.

3. Midler til udlodning i Grønland

I forbindelse med at den danske stat i 2003 gav afkald på afgifter på spil i Grønland, blev der for Grønlands vedkommende indgået aftale om, at der hvert år modregnes et beløb i bloktilskuddet svarende til den bortfaldne afgift det første år. Statens tilskud, der nu er fastsat i selvstyreloven, er baseret på, at man tidligere har foretaget modregningen. Endvidere indebar lovændringen i 2003, at Grønland ikke længere skulle modtage midler via en fordelingsnøgle (tipsnøglen). I stedet skulle overskuddet af spil i Grønland tilfalde Grønland, hvorefter midlerne kunne fordeles efter reglerne i landstingslov om fordeling af tips- og lottomidler. Danske Spil udbød herefter spil i Grønland som entreprenør.

I relation til spillet i Grønland fratrækker Danske Spil en andel i administrationsomkostninger og udbetaling af præmier til spillerne, hvorefter Danske Spil sender det resterende overskud (ca. 30 pct.) til Grønland Selvstyre. Det gælder alle spil omfattet af monopolet i dag. For regnskabsåret 2009 udgjorde det samlede overskud fra spil i Grønland ca. 26 mio. kr. Dette beløb udloddes i 2010 i Grønland.

Den delvise liberalisering af spillemarkedet betyder, at overskuddet fra Danske Spil forventes at falde som følge af, at dette selskab fremover kun må udbyde lotteri og puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb, samt at selskabet f.eks. skal betale selskabsskat.

For at undgå, at dette skal få økonomisk betydning for Grønland, lægges der med lovforslaget op til, at udlodningen af midler til Grønland fremover afkobles fra de konkrete spilleindtægter ved, at der afsættes et beløb på Finansloven svarende til det efter gældende regler senest overførte beløb. Overskuddet fra Danske Spils spil i Grønland tilfalder herefter ubeskåret den danske statskasse.

Det foreslås endvidere, at det overførte beløb reguleres med forbrugerprisindekset. Dette svarer til, hvordan udlodningsloftet i Danmark fremover reguleres.

Med forslaget sikres Grønlands Selvstyre samme indtægt fra spiludbud i Grønland som hidtil.

Den foreslåede ordning vil blive vurderet inden udgangen af 2015 med henblik på en eventuel revision af størrelsen af det overførte beløb.

Naalakkersuisuts overvejelser

Den teknologiske udvikling har gjort Grønland til en del af et globalt kommunikationssamfund, hvor man som forbruger har adgang til et stort udbud af serviceydelser fra udbydere af forskellige nationaliteter. Udviklingen har haft stor betydning for det internationale spillemarked. Spil har igennem de seneste 10 år udviklet sig til at være en stor salgsvare i online handlen. Internettet har givet borgerne mulighed for at sammenligne Danske Spil A/S's produkter og produktudvalg med produkterne fra online spiludbydere med hjemsted i Storbritannien, Malta, Gibraltar m.fl.

Der er ikke noget som tyder på, at en videreførelse af Danske Spils nuværende monopol på udbud af spil i Grønland kan forhindre, at en stigende andel af omsætningen vil blive placeret hos andre spiludbydere, som ikke er underlagt samme restriktioner som Danske Spil.

Det er på den baggrund Naalakkersuisuts vurdering, at det vil være en fordel også at gennemføre en delvis liberalisering af spilområdet i Grønland. En delvis liberalisering vil dels stille Danske Spil bedre i konkurrencen, dels øge sandsynligheden for, at en større del af spillene i Grønland foregår indenfor lovgivningens rammer. For brugerne af de udbudte spil giver det tryghed at vide, at de enkelte spiludbydere skal overholde de bestemmelser, der er fastsat i lovgivningen, herunder at spiludbyderne er underlagt kontrol fra spillemyndigheden.

Omsætningen på spil i Grønland har gennem årene været stigende. Fra 2004 til 2009 har der således været en stigning fra 64,2 mio. kr. til 88,4 mio. kr., hvilket svarer til knap 38 procent. På de typer af spil, der fremover fortsat vil være omfattet af Danske Spils monopol (dvs. lotto, skrabespil, Keno, Bingo på internettet mv.) har der i perioden været en stigning på knap 16 pct. Der ses således en tendens, hvor større og større dele af omsætningen sker på spil, der fremover ikke længere vil være omfattet af Danske Spils monopol.

Det må forventes, at en delvis liberalisering vil medføre et fald i omsætningen på de af Danske Spils udbudte spil, som berøres af den delvise liberalisering, da en større andel af omsætningen på disse spil vil falde hos andre spiludbydere.

Forslaget om at erstatte den nuværende ordning med overførsel af en andel Danske Spils overskud med en ordning, hvor den danske stat årligt overfører et fast årligt beløb til Selvstyret skal ses på baggrund af de ændringer af Danske Spils rammevilkår, som er en følge af den delvise liberalisering. Ændringerne indebærer bl.a., at det overlades til et af Danske Spil stiftet selskab at udbyde spil indenfor de områder, som liberaliseres. Som andre selskaber skal et sådant selskab betale selskabsskat til den danske stat. Desuden har Folketinget vedtaget at nedsætte afgiften på de liberaliserede spil fra 30 til 20 procent.

På den baggrund er det Naalakkersuisuts opfattelse, at forslaget om at fastholde overførslerne til Grønland på det nuværende niveau (reguleret med forbrugerpristallet) udgør en hensigtsmæssig løsning for Grønland.

Forholdet til grønlandsk lovgivning

Vedtagelse af forslag til lov for Grønland om visse spil kræver ikke ændringer i grønlandsk lovgivning.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Vedtagelse af forslag til lov for Grønland om visse spil vil ikke have økonomiske og administrative konsekvenser for Grønlands Selvstyre.

Høring:

Nærværende beslutningsforslag har været til høring på begge sprog i perioden 12. august - 7. september 2010. Da forslag til lov for Grønland om visse spil på tidspunktet for høringen ikke forelå i en grønlandsk version fra Rigsmyndighedernes side, var beslutningsforslaget beklageligvis alene vedlagt den danske version af lovforslaget.

Den sene høring skyldes et relativt omfattende arbejde med at færdiggøre lovforslaget. Da de gældende regler på spilområdet formentlig bortfalder med virkning fra den 1. januar 2011, har det ikke været muligt at udsætte beslutningsforslagets fremsættelse for Inatsisartut og dermed tidspunktet for udsendelse i høring.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer.

Indstilling:

Naalakkersuisut indstiller, at Inatsisartut tilslutter sig, at Naalakkersuisut meddeler Rigsmyndighederne, at Grønlands Selvstyre kan tiltræde forslag til lov for Grønland om visse spil i den foreliggende form og eventuelle senere lovtekniske ændringer.