Fremsat den 17. november 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
(Harmonisering af regler om opgørelse
af bopælstid for folkepension)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, foretages
følgende ændring:
1. § 9 affattes således:
Ȥ 9. Ved
opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes
førtidspension og som er omfattet af § 2,
stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med
bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori
den pågældende har haft bopæl på et
grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i
udlændingeloven.
Stk. 2. Stk. 1
finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår
dansk indfødsret.
Stk. 3. Stk. 1
anvendes kun så længe, den pågældende har
fast bopæl her i riget.
Stk. 4. Stk. 1
anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra
oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 5. Stk. 2
- 4 finder tilsvarende anvendelse, når en person er
overgået fra førtidspension til folkepension ved
folkepensionsalderen, jf. § 5, stk. 3 i denne lov og
§ 6 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Den hidtil
gældende § 9 i lov om social pension finder fortsat
anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for ret til
folkepension for personer, der:
1) er ankommet til
Danmark før lovens ikrafttræden og
2) har nået
folkepensionsalderen før 1. januar 2021.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslaget | | 2.1. | Gældende
ret | | 2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser | | 2.3. | Lovforslagets
indhold | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i
udmøntningen af finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne. Følgende fremgår af aftalen:
»Flygtninges optjening af
ret til dansk folkepension
I Danmark gælder princippet om
brøkpension, hvor størrelsen af folkepensionen bygger
på opholdstiden i Danmark. Retten til fuld folkepension er
således betinget af mindst 40 års fast bopæl i
Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.
Udgør opholdstiden mindre end 40 år, udbetales
folkepensionen med en brøk. I henhold til gældende
pensionslove er flygtninge imidlertid undtaget fra de
sædvanlige optjeningsregler.
For at harmonisere optjeningsreglerne for
folkepension er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne
enige om at afskaffe flygtninges adgang til at medregne
bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension.
Dermed omfattes flygtninge af de samme principper, som gælder
for øvrige indvandrere og danskere, der har haft ophold i
andre lande. Flygtninge, der ikke længere vil kunne modtage
fuld folkepension, kan efter en konkret individuel vurdering
modtage personligt tillæg efter pensionsloven,
starthjælp eller kontanthjælp.
For at give herboende flygtninge mulighed for at
indrette sig på de ændrede regler indføres en
overgangsordning på 10 år.
De nye regler træder i kraft 1. januar
2011.«
Med dette lovforslag harmoniseres reglerne om
opgørelse af bopælstid for ret til folkepension for
personer, som har fået opholdstilladelse efter § 7
eller § 8 i udlændingeloven, med reglerne for
opgørelse af bopælstid for danskere og øvrige
udlændinge. Det vil sige, at flygtninge, der har nået
folkepensionsalderen, ikke længere får sidestillet
bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget, ved
optjening af ret til folkepension.
Der foreslås en overgangsordning på
10 år, således at flygtninge, der er ankommet til
Danmark før lovens ikrafttræden og når
folkepensionsalderen før 1. januar 2021, vil være
omfattet af den hidtil gældende regel om opgørelse af
bopælstid. Den 10-årige overgangsperiode knyttes til
folkepensionsalderen og ikke til ansøgningstidspunktet for
folkepension. Herved får en udsættelse af
ansøgning om folkepension ikke betydning for retten til at
være omfattet af overgangsreglen.
2. Lovforslaget
2.1. Gældende ret
Generelle betingelser for ret
til folkepension
Retten til dansk folkepension er som hovedregel
betinget af, at modtageren har dansk indfødsret, fast
bopæl her i riget samt har haft mindst 3 års fast
bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og
folkepensionsalderen.
Bopælskravet betyder, at pensionister som
hovedregel skal have fast bopæl i Danmark både på
det tidspunkt, hvor der tilkendes pension og ved udbetaling af
pensionen. Herudover er der som udgangspunkt et krav om mindst 3
års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15.
år og folkepensionsalderen.
Pensionens størrelse afhænger af
bopælstiden, det vil sige antallet af år med fast
bopæl i Danmark i optjeningsperioden. For folkepensionister
er optjeningsperioden fra det fyldte 15. år indtil
folkepensionsalderen. Hvis bopælstiden udgør 40
år, kan der udbetales fuld folkepension. Hvis
bopælstiden er mindre, fastsættes en brøkpension
svarende til forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
For førtidspensionister er
optjeningsperioden fra det fyldte 15. år og indtil det
tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension. Hvis
bopælstiden udgør mindst 4/5 af optjeningsperioden,
kan der udbetales fuld førtidspension. Hvis
bopælstiden er mindre, fastsættes en brøkpension
svarende til forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af
optjeningsperioden.
Når en førtidspensionist
overgår til folkepension, beregnes folkepensionen med samme
brøk, som førtidspensionen hidtil er blevet udbetalt
med.
Særlige regler for ret
til folkepension for flygtninge
For flygtninge, der har fået
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven, gælder særlige regler om ret til
folkepension.
Efter udlændingelovens § 7,
stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til
en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsstatus). Efter
udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter
ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis
udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer
dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
(beskyttelsesstatus).
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark,
kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers
Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende
international organisation. Det sker på baggrund af
udlændingelovens § 8.
Der gælder to undtagelser for flygtninge,
der er meddelt opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7 eller § 8, for
så vidt angår ret til og optjening af social
pension:
- Der stilles ikke
krav om dansk statsborgerskab.
- Ved
opgørelse af bopælstiden her i riget medregnes
bopælstid i oprindelseslandet. Det samme gælder
bopælstid i andre lande, hvori den pågældende har
haft bopæl på et grundlag svarende til
udlændingelovens § 7. Bopælstid i
oprindelseslandet medregnes også i forhold til kravet om en
mindstebopælstid på 3 år.
Der gælder desuden følgende regler
vedrørende medregning af bopælstid i
oprindelseslandet:
- Medregning af
bopælstiden i oprindelseslandet finder anvendelse, uanset om
den pågældende opnår dansk statsborgerskab.
- Medregning af
bopælstiden i oprindelseslandet finder kun anvendelse,
så længe den pågældende har fast
bopæl her i riget. Dog har flygtninge, der er omfattet af
EF-forordningerne, ret til at få udbetalt samme beløb
som i Danmark, hvis de flytter til et land inden for
EU/EØS-området eller Schweiz.
- Medregning af
bopælstiden i oprindelseslandet finder ikke anvendelse for
perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet eller
andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl
på et grundlag svarende til udlændingelovens
§ 7.
2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
En harmonisering af optjeningsreglerne for
folkepension indebærer, at flygtninges adgang til at medregne
bopælstid i oprindelseslandet afskaffes. Dermed omfattes
flygtninge af de samme regler for optjening af ret til
folkepension, som gælder for øvrige indvandrere og
danskere, der har haft ophold i andre lande. Flygtninge, der ikke
længere vil kunne modtage fuld folkepension, kan efter en
konkret individuel vurdering modtage personligt tillæg efter
pensionsloven, starthjælp eller kontanthjælp.
Flygtninge, der har opholdt sig mindst 3 år
her i riget, inden folkepensionsalderen vil modtage en
brøkpension beregnet efter den faktiske opholdstid i riget.
Flygtninge, der ikke har opholdt sig mindst 3 år her i riget
før folkepensionsalderen vil ikke være berettiget til
pension på grund af optjeningsreglerne. Den sidstnævnte
gruppe omfatter dels flygtninge, som kommer til Danmark umiddelbart
inden opnåelse af folkepensionsalderen, dels flygtninge, som
først får opholdstilladelse i Danmark efter
folkepensionsalderen og dermed ikke længere kan optjene ret
til dansk pension.
Er der optjent ret til en brøkpension, vil
folkepensionisten efter en konkret behovsvurdering kunne modtage
supplement til folkepensionen i form af personligt tillæg.
Personligt tillæg kan ydes efter ansøgning, og efter
kommunen har truffet afgørelse herom på baggrund af en
konkret individuel vurdering.
Flygtninge, der ankommer til landet i en ung
alder, vil have mulighed for at optjene ret til en fuld
folkepension. Jo ældre en flygtning er, når vedkommende
ankommer til Danmark, jo mindre vil brøkpensionen
være. Ankommer flygtningen til Danmark før det fyldte
62. år (ved den gældende folkepensionsalder på
65), vil kravet om en mindstebopælstid på 3 år
kunne opfyldes. Pågældende vil dermed blive berettiget
til en brøkpension som folkepensionist.
Flygtninge, som ikke kan opnå ret til
folkepension, vil i stedet på lige vilkår med andre,
kunne være berettiget til at modtage introduktionsydelse,
starthjælp eller kontanthjælp.
Flygtninge, der ikke kan opnå ret til
folkepension, vil kunne få udbetalt starthjælp i 7
år efter ankomsten til landet og herefter kontanthjælp
med et beløb, der månedligt svarer til, hvad en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepension kan
få udbetalt. Det fremgår af § 27 i lov om
aktiv socialpolitik. Disse regler er allerede gældende for
andre personer, der ikke har optjent ret til folkepension, herunder
indvandrere m.fl.
Personer, der har ret til folkepension, kan
opnå ret til boligstøtte efter de gunstige regler om
boligydelse. Personer, der modtager folkepension, har desuden
mulighed for at søge om andre ydelser, som fx nedsat licens,
børnetilskud, helbredstillæg m.v.
Flygtninge, der ikke opnår ret til
folkepension, vil ikke være berettiget til disse ydelser. Til
gengæld har disse personer - ligesom andre modtagere af
starthjælp og kontanthjælp - mulighed for at
søge om hjælp efter den sociale lovgivning, fx
boligsikring, hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven
m.v.
2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en harmonisering
af optjeningsreglerne for folkepension. Dermed omfattes flygtninge
af de samme principper, som gælder for øvrige
indvandrere og danskere, der har haft ophold i andre lande. De
særlige optjeningsregler for flygtninge opretholdes dog i
forhold til førtidspension.
Flygtninge, der modtager fuld folkepension, kan
efter en konkret individuel vurdering modtage personligt
tillæg efter pensionsloven, starthjælp eller
kontanthjælp.
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011. Forslaget har virkning for flygtninge, der
ankommer til Danmark efter lovens ikrafttræden. Disse
flygtninge ligestilles ved opgørelse af bopælstid med
danskere og andre udlændinge ved ansøgning om
folkepension.
For flygtninge, der er ankommet til Danmark
før lovens ikrafttræden, er der foreslået en
overgangsordning, hvorefter den hidtil gældende § 9
i lov om social pension fortsat finder anvendelse for flygtninge,
som når folkepensionsalderen før 1. januar 2021. Den
10-årige overgangsperiode knyttes til folkepensionsalderen og
ikke til ansøgningstidspunktet for folkepension. Herved vil
en udsættelse af ansøgning om folkepension til efter
den 1. januar 2021, for personer der har opnået
folkepensionsalderen inden denne dato, ikke medføre et tab
af rettigheder. Flygtninge kan have udsat en ansøgning om
folkepension på grund af arbejde, sygdom, forglemmelse eller
andre årsager.
Overgangsordningen for herboende flygtninge er
foreslået, for at disse personer ikke med en meget kort frist
får ændret i retten til folkepensionen. De herboende
flygtninge, der ikke er omfattet af overgangsreglen, kan nå
at optjene mindst 10 år yderligere og får samtidig
mulighed for at tilpasse sig til de ændrede regler,
således at de bedre kan planlægge
pensionisttilværelsen.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede harmonisering af regler for
opgørelse af bopælstid for folkepensionister
skønnes at berøre mindre end 200 personer
årligt på kort sigt. Det skønnes, at forslaget
vil betyde en mindreudgift (før skat) på ca. 1 mio.
kr. i 2011, jf. tabellen nedenfor.
| | | | | Tabel. Mindreudgifter
ved forslaget om harmonisering af opgørelse af
bopælstid for folkepension til flygtninge | | | | | | Mio. kr. | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | Folkepension | 1,6 | 4,9 | 9,8 | 16,4 | Kontanthjælp, stat | -0,3 | -0,8 | -1,7 | -2,8 | Kontanthjælp, kommune | -0,5 | -1,7 | -3,3 | -5,5 | Mindreudgift i alt | 0,8 | 2,4 | 4,9 | 8,1 | | | | | |
|
Som følge af den foreslåede
harmonisering af opgørelse af bopælstid for
folkepensionister vil der være mindreudgifter til
folkepension, og merudgifter til kontanthjælp
(starthjælp og kontanthjælp). Udgifterne til
folkepension er 100 pct. statsfinansieret, mens
kontanthjælpsudgifterne er finansieret af kommunerne med
statslig refusion. Disse udgifter er omfattet af den kommunale
budgetgaranti. De samlede mindreudgifter er begrænsede i de
første år og vedrører alene nytilkomne
flygtninge som følge af overgangsordningen.
Hertil kommer mindreudgifter til boligydelse for
den gruppe af flygtninge, der ikke vil være berettiget til
folkepension, samt mindreudgifter til særlige ydelser som
folkepensionister i øvrigt kunne være berettiget til.
Omvendt må det forventes, at flere flygtninge vil være
berettiget til boligsikring, særlig støtte og
enkeltydelser efter aktivloven. De samlede udgifter til
boligstøtte og særlig individuel støtte
skønnes upåvirket af lovforslaget.
Efter overgangsperiodens udløb stiger
mindreudgifterne betydeligt op til i størrelsesordenen 350
mio. kr. i årene omkring 2035, hvorefter mindreudgiften
gradvist falder til på lang sigt at udgøre ca. 90 mio.
kr. årligt. Den særligt store mindreudgift, der topper
omkring 2035, skyldes, at den ekstraordinært store gruppe af
flygtninge, som kom til landet i midten og slutningen af
1990´erne og i starten af det nye årtusinde, i disse
år gradvist overgår til folkepension. Faldet i
mindreudgifterne frem til det langsigtede niveau, der stabiliseres
efter år 2060 på de nævnte omkring 90 mio. kr.,
afspejler, at ændringen på lang sigt alene
vedrører den løbende årlige tilgang af
nytilkomne flygtninge, der overgår til folkepension.
Lovforslaget vil medføre øget
sagsbehandling i kommunerne, da der må forventes et
øget antal ansøgninger om personligt tillæg til
brøkpension samt et øget antal ansøgninger om
hjælp efter aktivloven, starthjælp, kontanthjælp
og enkeltydelser.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vil medføre, at der vil
være flere flygtninge, der ansøger kommunen om
personlige tillæg, starthjælp, kontanthjælp og
enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget sendes i høring samtidig med
lovforslagets fremsættelse i Folketinget til følgende
myndigheder, organisationer m.v.:
KL, Socialchefforeningen, Dansk
Socialrådgiverforening, Ældre Sagen,
Ældremobiliseringen, Danske Handicaporganisationer, Det
Centrale Handicapråd, Foreningen af
statsforvaltningsjurister, Institut for Menneskerettigheder og
Dansk Flygtningehjælp.
| 9. Sammenfattende skema | | Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | Positive konsekvenser/
Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Forslaget om harmonisering af regler for
opgørelse af bopælstid for folkepensionister
skønnes at medføre samlede offentlige mindreudgifter
på 0,8 mio. kr. i 2011, 2,4 mio. kr. i 2012, 4,9 mio. kr. i
2013 og 8,1 mio. kr. i 2014. De statslige mindreudgifter
skønnes til 1,3 mio. kr. i 2011, 4,1 mio. kr. i 2012, 8,1
mio. kr. i 2013 og 13,8 mio. kr. i 2014. De kommunale merudgifter
skønnes til 0,5 mio. kr. i 2011, 1,7 mio. kr. i 2012, 3,3
mio. kr. i 2013 og 5,5 mio. kr. i 2014. | | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Øgede administrative byrder for
kommuner. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Flere ansøgninger om personlige
tillæg, starthjælp, kontanthjælp og enkeltydelser
efter aktivloven. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler sidestilles
bopælstid i oprindelseslandet med bopæl her i riget ved
opgørelse af bopælstid for personer, der har
fået opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8 i udlændingeloven. Det samme gælder andre
lande, hvori den pågældende har haft bopæl
på et grundlag svarende til det, der er nævnt i
§ 7 i udlændingeloven. Tilsvarende gælder ved
opgørelse af mindstebopælstiden på 3 år,
jf. lovens § 4. Den gældende bestemmelse omfatter
således både opgørelse af bopælstid ved
tilkendelse af førtidspension og ved tilkendelse af
folkepension.
Det foreslås, at opgørelse af
bopælstid for personer, der når folkepensionsalderen,
og som har fået opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8 i udlændingeloven, harmoniseres med
opgørelsen af bopælstid for danskere og andre
udlændinge. Det betyder, at der som udgangspunkt alene
optjenes ret til folkepension på baggrund af
bopælstiden her i riget i optjeningsperioden, og at retten
til folkepension for flygtninge også er betinget af mindst 3
års fast bopæl her i riget i optjeningsperioden.
Flygtninge, der ankommer til landet efter det fyldte 62. år
(i forhold til den gældende folkepensionsalder på 65
år), vil dermed ikke kunne opnå ret til folkepension,
da betingelsen om 3 års fast bopæl her i riget i
optjeningsperioden ikke kan opfyldes. Disse flygtninge kan i stedet
for folkepension være berettiget til introduktionsydelse,
starthjælp og kontanthjælp efter 7 års
bopæl i landet. Når der er opnået ret til
kontanthjælp, udbetales denne efter aktivlovens
§ 27, og udgør et månedligt beløb,
der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre
indtægter end folkepensionen.
Efter forslaget er det alene i forhold til
opgørelse af bopælstid for folkepension, at
optjeningsreglerne ændres for flygtninge. Flygtninge vil
således fortsat få godskrevet bopælstid i
oprindelseslandet, hvis der skal tilkendes
førtidspension.
Det fremgår af § 5, stk. 3,
i lov om social pension og § 6 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., at når en
førtidspensionist overgår til folkepension fra
folkepensionsalderen, udbetales pensionen med samme antal
fyrretyvendedele, som pensionen hidtil har været fastsat med.
Denne ret vil efter forslaget blive opretholdt, således at
pensionister, der har fået sidestillet bopælstid ved
tilkendelsen af førtidspension, bevarer denne ved overgang
til folkepension. Folkepensionister, der har bevaret denne ret, er
efter forslaget omfattet af de samme regler som
førtidspensionister efter forslaget til lovens
§ 9, stk. 2 - 4.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011. Forslaget har virkning for flygtninge, der i
forbindelse med ansøgning om asyl ankommer til Danmark efter
lovens ikrafttræden.
Til stk. 2
Det foreslås, at der fastsættes en
overgangsordning for flygtninge, der i forbindelse med
ansøgning om asyl, er ankommet til Danmark forud for lovens
ikrafttræden, således at ophævelsen af de hidtil
gældende regler for opgørelse af bopælstid
først får virkning efter en overgangsperiode på
10 år.
Den hidtil gældende § 9 i lov om
social pension finder således fortsat anvendelse for
flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter
§ 7 eller § 8 i udlændingeloven og som
når folkepensionsalderen før 1. januar 2021.
Den 10-årige overgangsperiode knyttes til
folkepensionsalderen og ikke til ansøgningstidspunktet for
folkepension. Herved får en eventuel udsættelse af
ansøgning om folkepension ikke betydning for, om den
pågældende er omfattet af overgangsreglen. En
ansøgning om folkepension kan være udsat på
grund af arbejde, sygdom, forglemmelse eller andre
årsager.
Overgangsordningen for herboende flygtninge
betyder, at disse personer ikke får ændret i deres ret
til folkepension med en meget kort frist. Desuden kan de herboende
flygtninge, der ikke er omfattet af overgangsreglen, nå at
optjene mindst 10 år yderligere svarende til mindst ¼
af den fulde folkepension. Dette giver denne gruppe mulighed for at
tilpasse sig til de ændrede regler og for at planlægge
pensionisttilværelsen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1.§ 9 affattes således: | § 9.
Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af
§ 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i
oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme
gælder andre lande, hvori den pågældende har haft
bopæl på et grundlag svarende til det, der er
nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne
i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den
pågældende opnår dansk indfødsret Stk. 2.
Stk. 1 anvendes kun så længe, den
pågældende har fast bopæl her i riget. Stk. 3.
Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension
fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i
stk. 1. | | »§ 9. Ved opgørelse af
bopælstid for personer, der tilkendes førtidspension
og som er omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2,
sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i
riget. Det samme gælder andre lande, hvori den
pågældende har haft bopæl på et grundlag
svarende til det, der er nævnt i § 7 i
udlændingeloven. Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse, uanset om den pågældende
opnår dansk indfødsret. Stk. 3.
Stk. 1 anvendes kun så længe, den
pågældende har fast bopæl her i riget. Stk. 4.
Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension
fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i
stk. 1. Stk. 5.
Stk. 2 - 4 finder tilsvarende anvendelse, når en person
er overgået fra førtidspension til folkepension ved
folkepensionsalderen, jf. § 5, stk. 3 i denne lov og
§ 6 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.« | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011. | | | Stk. 2. Den
hidtil gældende § 9 i lov om social pension finder
fortsat anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for
ret til folkepension for personer, der: | | | 1) | er ankommet til Danmark før lovens
ikrafttræden og | | | 2) | har nået folkepensionsalderen
før 1. januar 2021. |
|