Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. december 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
(Harmonisering af regler om opgørelse
af bopælstid for ret til folkepension)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, foretages
følgende ændring:
1. § 9 affattes således:
Ȥ 9. Ved
opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes
førtidspension, og som er omfattet af § 2,
stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med
bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori
den pågældende har haft bopæl på et
grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i
udlændingeloven.
Stk. 2. Stk. 1
finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår
dansk indfødsret.
Stk. 3. Stk. 1
anvendes, kun så længe den pågældende har
fast bopæl her i riget.
Stk. 4. Stk. 1
anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra
oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 5.
Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse, når en person er
overgået fra førtidspension til folkepension ved
folkepensionsalderen, jf. § 5, stk. 3, i denne lov
og § 6 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den hidtil
gældende § 9 i lov om social pension finder fortsat
anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for ret til
folkepension for udlændinge, som er meddelt ophold i Danmark
efter udlændingelovens § 7 eller § 8, som er
indrejst i Danmark før lovens ikrafttræden, og som har
opnået folkepensionsalderen før den 1. januar
2021.