L 71 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

Samling: 2010-11 (1. samling)

Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 15-12-2010

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2010 (omtryk)

20101_l71_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2010

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget efter 2. behandling.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1. behandling den 30. november 2010 Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 8. december 2010. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2010, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Daghøjskoleforeningen,

HK Kommunal,

Randers Kommune og

Aalborg Kommune.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser fra Daghøjskoleforeningen, Randers Kommune og Aalborg Kommune.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 20-22. Spørgsmål 19 og 23-26 forventes besvaret inden 3. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler:

Med lovforslaget indføres en omlægning af statsrefusionssystemet på beskæftigelsesområdet og et fælles driftsloft til aktivering. Lovforslaget vil medføre, at aktiveringsindsatsen fremover vil være præget af et ensidigt fokus på virksomhedsrettet aktivering, uden at det nødvendige fokus på den enkelte lediges behov tilgodeses.

Den umiddelbare konsekvens af lovforslaget vil være en voldsom stigning i anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering. Virksomhedspraktik og løntilskudsjob er redskaber, der kan være både relevante og gavnlige for visse grupper af ledige, men som langt fra passer til alle ledige. Et overforbrug af disse redskaber vil primært generere gratis eller billig arbejdskraft, men i mange tilfælde ikke bringe de ledige nærmere ordinær beskæftigelse.

Partierne mener, at regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne med lovforslaget fortsat gør det økonomisk nødvendigt for byrådene og de kommunale jobcentre i højere grad at fokusere på den økonomiske refusion end på de arbejdsløses behov. Derfor forudser og frygter partierne, at alt for mange aktiveringstilbud også fremover vil mangle et egentligt jobperspektiv, fordi der i mange tilfælde desværre kun vil være tale om »opbevaring« af de ledige i kommunal virksomhedspraktik.

Allerede i dag kan vi se, at virksomhedsrettet aktivering i en del tilfælde misbruges til at erstatte rigtige job. Det sker, når den arbejdsløse, nyudlærte tømrer sendes i virksomhedspraktik som tømrer, eller når en sosu-assistent fyres på et plejehjem, hvorefter pladsen besættes af en anden assistent med løntilskud. Partierne forudser, at det ændrede refusionssystem vil få misbruget af ordningen til at eksplodere, hvilket er helt uacceptabelt.

Det er partiernes opfattelse, at løntilskudsjob og virksomhedspraktik kan være gode redskaber, hvis de bruges gennemtænkt og konkret i forhold til arbejdsløse, der har behov for den indsats, eventuelt i kombination med andre tiltag, sådan som forskning har påvist. Men den negative udvikling i ledigheden vendes først og fremmest ved at gennemføre en politik, der skaber nye ordinære job, såvel i den private som i den offentlige sektor.

I den nuværende situation, hvor ledigheden er stigende, og hvor Danmark står med et akut behov for at løfte uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken over de kommende år, er det helt centralt, at ledige i højere grad tilbydes efteruddannelseskurser og hele uddannelser, herunder at ufaglærte får mulighed for at erhverve sig en faglært uddannelse. Det er partiernes opfattelse, at de lediges uddannelsesmuligheder hidtil har været for begrænsede, og at mulighederne nu forringes yderligere, idet der indføres et fælles driftsloft for alle aktiveringsformer på 13.700 kr. per helårsperson. For dagpengemodtagere har loftet hidtil været 19.232 kr., så for ledige dagpengemodtagere er der tale om en væsentlig forringelse af bl.a. uddannelsesmulighederne, idet jobcentrene skal betale uddannelse af dette beløb.

Dette er en af grundene til, at staten nu sparer omkring 525 millioner kroner årligt på aktiveringsområdet midler, som efter partiernes opfattelse burde anvendes til at forbedre de lediges uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder.

Med lovforslaget fastholder regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne et system, hvor staten tvinger kommunerne til i langt overvejende grad at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter økonomiske hensyn og ikke ud fra en vurdering af, hvad den enkelte ledige har behov for, og hvad der skaber varig beskæftigelse. Med lovforslaget videreføres således en kassetænkning, som oppositionen advarede kraftigt imod allerede inden indførelsen af det kommunaliserede, enstrengede beskæftigelsessystem.

Regeringen og Dansk Folkeparti lyttede ikke til advarslerne tilbage i 2008, men erfaringerne frem til i dag har med al tydelighed vist, at systemer med store incitamenter til kassetænkning fjerner opmærksomheden fra, hvad der gavner den enkelte arbejdsløse. Resultatet er blevet alt for firkantede løsninger, hvor arbejdsløse typisk er blevet tilmeldt billige jobsøgningskurser per automatik af jobcentrene, udelukkende fordi kurserne har udløst høj refusion af forsørgelsesudgiften fra staten til kommunerne, hvorimod perioder uden aktivering kun har givet lav statsrefusion.

På en række af disse jobsøgningskurser er de ledige blevet sat til at kaste med æg, finde deres indre fugl, efterligne kendte menneskers underskrifter, bygge tårne af spaghetti m.v. Der har i mange tilfælde været tale om meningsløse og direkte ydmygende aktiviteter, hvilket oppositionen vedvarende har kritiseret i over halvandet år. Partierne har blandt andet foreslået øget kvalitetskontrol gennem en autorisationsordning af andre aktører, bedre løbende kontrol og inddragelse af tilfredshedsundersøgelser blandt de ledige. Ministeren har tidligere afvist kritikken, blandt andet på et åbent samråd i Arbejdsmarkedsudvalget den 9. september 2009, hvor ministeren benægtede, at der var problemer med systemet, som ministeren fandt var indrettet godt.

Siden har ministeren skiftet holdning og erkendt de omfattende problemer med meningsløse kursustilbud til ledige.

Med lovforslaget fastholdes imidlertid en kassetænkning, hvor der fortsat ikke sættes fokus på, hvad den enkelte ledige har brug for. Fra nytår får kommunen 50 pct. refusion på forsørgelsesudgiften til ledige, hvis den ledige er i virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ordinær uddannelse, men kun 30 pct. refusion ved al anden aktivitet.

Løsningen indebærer, at de fleste af de dårlige jobsøgningskurser forsvinder, hvilket er positivt. Men samtidig reduceres brugen af meningsfulde og individuelt tilrettede kurser, som har været nyttige for visse grupper af ledige, herunder især kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 (tidligere matchgruppe 4 og 5). Disse grupper ledige er kendetegnet ved at have andre problemer end ledighed som f.eks. psykiske lidelser eller misbrug. I mange tilfælde er ledige i matchgruppe 2 og 3 mennesker, der ikke er klar til at komme i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. For mange af de ressourcesvage ledige gælder det, at de har brug for en anden type hjælp, hvilket kommunerne imidlertid per 1. januar 2011 får et markant økonomisk incitament til ikke at tilvejebringe, idet alle andre former for aktivitet end virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse fremover kun vil udløse refusion til den laveste sats på 30 pct.

Kommunerne har således intet økonomisk incitament til at gå i gang med det ofte nødvendige psykosociale arbejde, der på et senere tidspunkt kan føre til virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller arbejde på almindelige betingelser. Såvel deputationer i Arbejdsmarkedsudvalget som en række af de indkomne høringssvar har peget på denne problemstilling.

Partierne er bekymret for, at det foreslåede refusionssystem vil medføre en så omfattende brug af hhv. virksomhedspraktik og job med løntilskud, at det vil føre til øget misbrug af ordningerne, hvilket strider med lovens intentioner, jf. bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11 og 12, hvori det er beskrevet, hvad formålet med virksomhedspraktikken og løntilskudsjob skal være, for at de kan etableres.

Partierne finder det ydermere kritisabelt, at regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne gennemfører en så omfattende omlægning med så kort varsel, at kommunerne har under en måned til at omstille deres aktiviteter og økonomi til de nye forhold. Det gælder bl.a. i forhold til opsigelse af aftaler med eksterne kursusleverandører.

For en række kommuner betyder omlægningen voldsomme merudgifter i millionklassen, som kommunerne ikke har haft mulighed for at budgettere med.

Partierne finder det i forlængelse heraf særlig kritisabelt, at omlægningen gennemføres således, at kommuner med mange ledige og/eller en høj aktiveringsgrad vil opleve en voldsom forøgelse af den samlede udgift til forsørgelse af ledige. Det gælder f.eks. for Aalborg Kommune eller Randers Kommune, jf. lovforslagets bilag 19 og 23.

Graden af ledighed i en given kommune skyldes ikke alene den førte politik i kommunen, men er et samlet udtryk for erhvervsstrukturen og den demografiske sammensætning af kommunens borgere i forhold til uddannelsesniveau, alder m.v. Derfor er det ikke rimeligt, at kommuner med høj ledighed straffes økonomisk. Tilsvarende forekommer det partierne urimeligt, at de kommuner, der har efterlevet intentionerne i det hidtidige beskæftigelsessystem og har haft en høj aktiveringsgrad, ligeledes skal straffes økonomisk. Endelig viser den opgørelse, som ministeren har udarbejdet i forbindelse med lovforslagets bilag 24, at det i særlig grad er udkantsdanmark, der rammes økonomisk, mens en række nordsjællandske kommuner med relativt få ledige overkompenseres med adskillige millioner.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten indstiller på den baggrund lovforslaget til forkastelse.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 6

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder i 2011 og 2012 et særligt tilskud til de kommuner, der som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. denne lovs §§ 1, 2, 4 og 5 samt det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser) og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) samlet har et byrdefordelingsmæssigt tab, som af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er beregnet til at overstige 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2011 og 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2012.«

[Ændring og forlængelse af overgangsordningen]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Som stk. 5 og 6 indsættes:

»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren udbetaler i 2011 en foreløbig kompensation til kommunerne for kommunale merudgifter som følge af denne lov. Kompensationen udbetales i månedlige rater, dog således at raterne for januar, februar og marts 2011 udbetales den 1. april 2011. Den foreløbige kompensation opgøres som:

1) Forskellen mellem det beregnede beskæftigelsestilskud for 2011 efter de hidtidige regler og en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2011, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

2) En foreløbig beregning af en midtvejsregulering af den kommunale budgetgaranti som følge af denne lov, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

3) En foreløbig beregning af midtvejsreguleringen af statens tilskud til kommunerne som følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser), jf. § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Stk. 6. Den foreløbige kompensation opgøres af indenrigs- og sundhedsministeren.«

[Fremrykning af kompensationen til kommunerne]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 6, stk. 4, vedrører den foreslåede overgangsordning. Der foreslås to ændringer.

Den første ændring indebærer, at de beregnede økonomiske konsekvenser ud over dette lovforslag også skal omfatte konsekvenserne af to lovforslag, der er fremsat samtidig med dette og har en tæt sammenhæng hermed. Det drejer sig om det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser) og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse). De vedtagne lovforslag har en tæt sammenhæng med dette lovforslag, og de har begge betydning for beregningen af de samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag. Disse skal derfor ses i en sammenhæng, og overgangsordningen skal omfatte de samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Den anden ændring indebærer, at overgangsordningen for 2011 skal omfatte kommuner med et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget i stedet for 0,1 pct. som foreslået i det oprindelige lovforslag. Endvidere foreslås det, at overgangsordningen forlænges til 2012, således at der i 2012 ydes et overgangstilskud til kommuner med tab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget.

Baggrunden er, at KL i sit høringssvar har anført, at ordningen er gennemført efter kommunernes budgetlægning, og at en overgangsordning på den baggrund bør sikre, at kommunernes tab begrænses yderligere. Da refusionsomlægningen desuden omfatter et betydeligt beløb på ca. 8,4 mia. kr., er der tale om en ekstraordinær situation for kommunerne. Med dette ændringsforslag imødekommes KL's ønske, således at kommunernes tab i 2011 begrænses til højst 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget.

Det bemærkes, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af de foreslåede refusionsomlægninger vil indgå i Finansieringsudvalgets arbejde med det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Den foreslåede overgangsordning kompenserer de kommuner, der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet vil få et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,05 pct. af deres beskatningsgrundlag i 2011 og et tab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2012. De pågældende kommuner kompenseres for den del af de beregnede virkninger, der overstiger de nævnte grænser. Overgangstilskuddet finansieres af det generelle statstilskud til kommunerne. Overgangstilskuddet er beregnet endeligt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Overgangstilskuddet for 2011 og 2012 fremgår af bilagstabellen, jf. bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Til nr. 2

Kommunerne vil efter de gældende regler blive kompenseret for de økonomiske virkninger af de ændrede regler via beskæftigelsestilskuddet, budgetgarantiordningen og en generel bloktilskudskompensation.

Efter normal fremgangsmåde vil kompensationerne blive opgjort medio 2011 med udbetaling af midler i årets tre sidste måneder. Dette vil give en likviditetsvirkning i kommunerne, som vil mærke virkningen af lavere refusioner m.v. allerede i starten af året, idet virkningen i 1. kvartal dog vil være begrænset, da kommunerne allerede, for så vidt angår udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats og alle forsørgelsesudgifter undtagen arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse, har forskudsanmeldt refusionerne for 1. kvartal 2011 efter de hidtil gældende regler.

KL har også i sit høringssvar anført, at det bør sikres, at kommunernes likviditet ikke belastes væsentligt som følge heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, indebærer, at der i 2011 udbetales en foreløbig kompensation til kommunerne i månedlige rater, dog således, at raterne for de første tre måneder udbetales som et engangsbeløb den 1. april 2011. Dermed sikres det, at omlægningen ikke medfører en likviditetsmæssig belastning for kommunerne i løbet af 2011.

Den foreløbige kompensation beregnes - på samme måde som den endelige kompensation - for så vidt angår budgetgarantiordningen og en generel bloktilskudskompensation.

Den foreløbige kompensation vedrørende beskæftigelsestilskuddet beregnes ud fra en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2011, således som beskæftigelsestilskuddet for 2011 ville have været beregnet, hvis de ændrede regler som følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) havde været kendt ved den oprindelige beregning i sommeren 2010. Det gælder for både grundtilskuddet og merudgiftsbehovet, som tilsammen udgør beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Den foreløbige kompensation udgør forskellen mellem den oprindelige beregning og den fornyede beregning af beskæftigelsestilskuddet.

Det skal endvidere bemærkes, at der i henhold til de gældende regler i sommeren 2011 vil blive opgjort en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Ved opgørelsen af midtvejsreguleringen vil den foreløbige kompensation indgå i beregningen.

Med hensyn til den foreløbige kompensation vedrørende budgetgarantien skal det bemærkes, at praksis på det budgetgaranterede område har været, at der i forbindelse med større regelændringer gennemført efter kommunernes budgetlægning foretages en midtvejsregulering af budgetgarantien i budgetåret. Dette ændringsforslag indebærer, at udbetalingen af denne midtvejsregulering for 2011 fremrykkes, således at den sker i månedlige rater i stedet for i de sidste tre måneder af året, dog således, at raterne for de første tre måneder udbetales som et engangsbeløb den 1. april 2011. En kompensation via budgetgarantien fordeles på kommunerne i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar 2011.

Med hensyn til foreløbig midtvejsregulering af statens tilskud til kommunerne som følge af disse love skal det bemærkes, at kommunerne efter de generelle regler kompenseres for de økonomiske virkninger af ændret lovgivning. Når lovændringerne - som i dette tilfælde - gennemføres efter kommunernes budgetlægning, vil kompensationen efter de generelle regler blive afregnet ved midtvejsreguleringen, dvs. i de sidste tre måneder af budgetåret. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afregningen fremrykkes, således at den sker i månedlige rater i stedet for i de sidste tre måneder af året, dog således, at raterne for de første tre måneder udbetales som et engangsbeløb den 1. april 2011. Kompensationen fordeles efter de gældende regler på kommunerne i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar 2011.

Udbetaling af den foreløbige kompensation indebærer, at de beregnede økonomiske konsekvenser for kommunernes økonomi skal overføres fra finanslovens § 17 Beskæftigelsesministeriet til § 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Samlet set indebærer refusionsomlægningen, at kommunernes udgifter forøges med 8.430,9 mio. kr. i 2011, med 8.617,2 mio. kr. i 2012, med 8.276,4 mio. kr. i 2013 og med 8.111,0 mio. kr. i 2014.

Den samlede kommunale merudgift fordeler sig på statstilskud og beskæftigelsestilskud som angivet i tabel 1. Beløbene overføres til finanslovskontiene for henholdsvis statstilskud til kommuner og beskæftigelsestilskud til kommuner under finanslovens § 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet således, at den foreløbige kompensation til kommunerne kan udbetales til kommunerne fra 1. april 2011.

Tabel 1. Merudgifter for kommunerne som følge af refusionsomlægning m.v. på beskæftigelsesområdet.

Mio. kr., 2011-p/l		2011	2012	2013	2014
16.91.11.20	Statstilskud til kommuner	3.955,5	3.884,9	3.656,0	3.603,2
16.91.13	Beskæftigelsestilskud til kommuner	4.475,4	4.732,3	4.620,3	4.507,8
	I alt	8.430,9	8.617,2	8.276,4	8.111,0

De kommunale merudgifter modsvares af statslige mindreudgifter til refusioner m.v. under finanslovens § 17 Beskæftigelsesministeriet. Den foreløbige kompensation til kommunerne finansieres derfor af en tilsvarende mindreudgift på Beskæftigelsesministeriets reservekonti, således som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Mindreudgifter for staten som følge af refusionsomlægning m.v. på beskæftigelsesområdet

Mio. kr., 2011-p/l		2011	2012	2013	2014
17.19.79.30	Kommunalt lov- og cirkulæreprogram	-728,7	-714,8	-703,1	-702,2
17.19.79.40	Budgetgarantireserve	-3.226,8	-3.170,1	-2.952,9	-2.901,1
17.19.79.45	Reserve til beskæftigelsestilskud	-4.475,4	-4.732,3	-4.620,3	-4.507,8
	I alt	-8.430,9	-8.617,2	-8.276,4	-8.111,0

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Madsen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Rasmus Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Morten Østergaard (RV) Line Barfod (EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.


Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47
Socialdemokratiet (S)	45
Dansk Folkeparti (DF)	24
Socialistisk Folkeparti (SF)	23
Det Konservative Folkeparti (KF)	17
Radikale Venstre (RV)	9
Enhedslisten (EL)	4
Liberal Alliance (LA)	3
Kristendemokraterne (KD)	1
Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Siumut (SIU)	1
Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Sambandsflokkurin (SP)	1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)	2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 71 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.	Titel
17	Henvendelse af 8/12-10 fra HK Kommunal
18	Ændringsforslag til 2. behandling, fra beskæftigelsesministeren
19	Henvendelse af 10/12-10 fra Aalborg Kommune
20	Betænkning afgivet den 8. december 2010
21	Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 10. december 2010
22	Henvendelse af 10/12-10 fra Daghøjskoleforeningen
23	Henvendelse af 10/12-10 fra Randers Kommune
24	Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
25	1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 71 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.	Titel
19	Spm. om kommentar på henvendelsen L 71 - bilag 19
20	Spm. om, at en undersøgelse fra AKF fra 2006 under højkonjunkturen har vist, at 40 pct. af de personer, der ansættes i løntilskudsjob, får ansættelse i virksomheden i et ordinært job bagefter. Mener ministeren, at det samme har været tilfældet i 2008 og 2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-10 fra Daghøjskoleforeningen, og ministerens svar herpå
22	Spm. om kommentar til henvendelse af 10/12-10 fra Randers Kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om at inkludere ordblindeundervisning, specialundervisning for voksne og danskuddannelse for voksne udlændinge og andre uddannelsesformer målrettet særligt udsatte ledige (ex daghøjskoletilbud) på listen over uddannelser, som udløser høj refusion, til beskæftigelsesministeren
24	Spm. om kommentar til artiklen »Inger Støjberg undsiges af sine egne forskere« i Information den 14. december 2010, til beskæftigelsesministeren
25	Spm. om den forskning, der viser, at virksomhedspraktik alene og uden anden sideløbende indsats er den bedste indsats over for arbejdsløse, til beskæftigelsesministeren
26	Spm. om, at der med lovforslaget faktuelt sker en omfordeling mellem kommunerne, der betyder, at 7 af de 27 kommuner, der får overgangstilskud, i virkeligheden rammes hårdere end uden overgangsordningen, fordi deres bidrag til omfordelingen er større end deres overgangstilskud, til beskæftigelsesministeren