Fremsat den 6. oktober 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø
(Omprioritering af partsindsatsen m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 14, stk. 1, affattes
således:
»Beskæftigelsesministeren godkender
efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf.
§ 66, stk. 2, 3. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal bistå en eller
flere branchers virksomheder med information og branchevejledning
om arbejdsmiljø.«
2. § 14 a, stk. 1, affattes
således:
»Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets
område bistå branchens virksomheder med information og
vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og
deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.«
3. § 14 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 2 og 3.
4. § 66, stk. 1, affattes
således:
»Arbejdsmiljørådet deltager i
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede
arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til
beskæftigelsesministeren om
1) overordnede
mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,
2) fordeling af
midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem
Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for
Arbejdsmiljø og
3)
opfølgning på Arbejdsmiljørådets
indsats.«
5. Overskriften til kapitel
12 a affattes således:
»Finansiering af
parternes arbejdsmiljøindsats m.v.«
6. § 68, stk. 1, affattes
således:
»Midler til staten, jf. stk. 7, samt til
gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter
og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for
Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og
3, fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring,
3)
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt
4) kommuner,
regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring,
jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om
arbejdsskadesikring. "«
7. I
§ 68 indsættes efter
stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Af
bidragene efter stk. 2 og 3 tilfalder 50,4 mio. kr.
årligt staten.«
Stk. 7 bliver herefter
stk. 8.
8. § 68 a, affattes således:
Ȥ 68
a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling
fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter
§ 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte
branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for
Arbejdsmiljø.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere
vilkår for midlernes anvendelse.
Stk. 3.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte
branchearbejdsmiljøråd træffer inden for den
udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår bestemmelse om,
hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud
tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt,
såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke
overholdes.
Stk. 5. Uforbrugte
midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter
stk. 4, indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i
stk. 1.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan
udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af
rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.«
9. I
§ 81, stk. 6,
ændres »§ 68, stk. 7, og § 68
a, stk. 5,« til: »§ 14 a, stk. 2,
§ 68, stk. 8, og § 68 a,
stk. 6,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | | | | | | 1. | Indledning | | | 2. | Lovforslagets nærmere indhold | | 2.1 | Branchearbejdsmiljørådenes
opgaver | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Midlerne til parternes
arbejdsmiljøindsats og procedure for tildeling af
midlerne | | | 2.2.1 | Gældende ret | | | 2.2.2. | Overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Klageadgang | | | 2.3.1 | Gældende ret | | | 2.3.2. | Overvejelser | | | 2.3.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | | | | | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | | | | | | 5. | De administrative konsekvenser for
borgerne | | | | | | 6. | De miljømæssige
konsekvenser | | | | | | 7. | Forholdet til EU-retten | | | | | | 8. | Hørte myndigheder og
organisationer | | | | | | 9. | Sammenfattende skema | | | | | |
|
1. Indledning
Som led i aftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om genopretning af dansk økonomi er der aftalt en
omprioritering af arbejdsmarkedets parters indsats på
arbejdsmiljøområdet. I forbindelse hermed er det
aftalt, at midlerne til parternes arbejdsmiljøindsats
reduceres med 50,4 mio. kr. årligt.
I aftalen henvises til, at styringen og
koordineringen af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet ikke fuldt ud er målrettet
indsatsen på arbejdspladserne. Der er således behov for
at få fokuseret det enkelte
branchearbejdsmiljøråds indsats, så den
primært retter sig mod arbejdspladserne i de relevante
brancher.
Der er behov for en mere klar forankring af de
projekter, som branchearbejdsmiljørådene
gennemfører. Det vil medvirke til at skabe kontinuitet og
sammenhæng i branchearbejdsmiljørådenes
aktiviteter. Målet med lovændringen er, at indsatsen i
højere grad bliver målrettet de enkelte
virksomheder.
Branchearbejdsmiljørådenes indsats
skal i højere grad end i dag målrettes de enkelte
virksomheder og koncentreres om virksomhedsrettede aktiviteter,
herunder information og vejledning til virksomhederne om, hvordan
man lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav inden for de
enkelte brancher samt om forebyggelse af
arbejdsmiljøproblemer i branchen.
Branchearbejdsmiljørådene skal især fokusere
på de arbejdsmiljøforhold, som regeringen har
prioriteret, og de særlige forhold, der gør sig
gældende inden for brancherne.
For at understøtte en mere klar forankring
af branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter og for at
understøtte, at branchearbejdsmiljørådenes
indsats støtter op om den øvrige
arbejdsmiljøindsats, foreslås en ny procedure,
hvorefter udbetalingen af midler forenkles. Fremover skal de
enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejde en plan for
deres aktiviteter i det kommende år. Til gengæld skal
de ikke længere have en konkret godkendelse af enkelte
projekter.
Endelig indebærer omprioriteringen af
partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet, at 50,4
mio. kr. af de midler, der hvert år opkræves efter
arbejdsmiljølovens § 68, tilfalder staten.
2. Lovforslagets nærmere indhold
2.1. Branchearbejdsmiljørådenes
opgaver
2.1.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren godkender et antal
branchearbejdsmiljøråd, der består af medlemmer
udpeget af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de
brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd
dækker. Branchearbejdsmiljørådene skal medvirke
ved løsning af sikkerheds-og sundhedsspørgsmål
inden for en eller flere brancher, jf. arbejdsmiljølovens
§ 14.
Efter § 14 a skal
branchearbejdsmiljørådene bistå virksomheder ved
bl.a. at udarbejde information og branchevejledninger, herunder
vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af
arbejdspladsvurderinger, at kortlægge branchens særlige
arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af
branchedokumentation og at udvikle og gennemføre oplysnings-
og uddannelsesaktiviteter. Derudover kan
branchearbejdsmiljørådene udtale sig om eller stille
forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye
regler, deltage i og gennemføre indsatser og kampagner samt
danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd
afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren, jf. arbejdsmiljølovens
§ 14, stk. 6.
2.1.2. Overvejelser
Branchearbejdsmiljørådene har
således i dag mulighed for at iværksætte en lang
række aktiviteter, der spænder fra virksomhedsrettede
tiltag til aktiviteter, som ikke har et direkte virksomhedsrettet
fokus.
Der er imidlertid gennemført evalueringer
af branchearbejdsmiljørådenes indsats, senest i 2008,
som viser, at der er behov for en mere klar strategisk forankring
af de projekter, som branchearbejdsmiljørådene
gennemfører, bl.a. for at skabe kontinuitet og
sammenhæng i branchearbejdsmiljørådenes
aktiviteter samt for at reducere risikoen for overlap både i
forhold til de forskellige branchearbejdsmiljøråds
projekter og i forhold til andre aktører på
arbejdsmiljøområdet.
For at imødekomme ønsket om en
bedre styring af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet bør
branchearbejdsmiljørådenes opgaver begrænses,
så indsatsen koncentreres om virksomhedsrettede aktiviteter,
herunder branchearbejdsmiljørådenes kerneopgave,
nemlig at bistå branchens virksomheder med information og
branchevejledning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget lægges op til, at
branchearbejdsmiljørådenes opgaver fokuseres, så
brancearbejdsmiljørådenes opgaver fremover vil
være virksomhedsrettede opgaver som gennemførelse af
fx informations- og vejledningsaktiviteter og virksomhedsrettede
kampagner.
2.2. Midlerne til parternes arbejdsmiljøindsats og
procedure for tildeling af midlerne
2.2.1. Gældende ret
Efter § 68 tilvejebringes midlerne til
arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats gennem en
årlig bevilling, som består af:
- Et bidrag
på 45 mio. kr. årligt, som er fordelt på de
bidragspligtige: Staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt
selvforsikrede arbejdsgivere.
- Et bidrag, der
udgør to procent af de godtgørelser for mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har
tilkendt i arbejdsulykkessager. De bidragspligtige ved to procents
bidraget er: Staten, forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikring, samt selvforsikrede arbejdsgivere.
- Et årligt
bidrag fra staten (udover bidragene til de to ovennævnte
bidrag), som fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
I 2010 udgjorde bevillingen 90 mio. kr.
Statens bidrag til bidraget på 45 mio. kr.
samt til bidraget på to procent ydes af staten som
arbejdsgiver.
Efter § 66 deltager
Arbejdsmiljørådet i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats
gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren.
Arbejdsmiljørådet afgiver blandt andet indstilling til
ministeren om fordeling af midler tilvejebragt efter § 68
mellem branchearbejdsmiljørådene og
Arbejdsmiljørådet.
En del af de midler, som fordeles til
Arbejdsmiljørådet, afsættes i dag til
Videncenter for Arbejdsmiljø, arbejdsmiljøforskning i
regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden samt
sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet.
Efter § 68 a træffer
Arbejdsmiljørådet og de enkelte
branchearbejdsmiljøråd - inden for de tilskudsrammer,
som beskæftigelsesministeren udmelder, og de vilkår,
som ministeren fastsætter for midlerne anvendelse - selv
bestemmelse om, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert
år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren.
Udover midler til den almindelige drift
ansøger det enkelte branchearbejdsmiljøråd
løbende Arbejdstilsynet om midler til konkrete projekter,
der bevilges efter en konkret vurdering på baggrund af et
budget for og en beskrivelse af projektet, jf.
bekendtgørelse nr. 1476 af 20. december 2004 om
Arbejdsmiljørådets og
branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats.
Arbejdstilsynet varetager opgaven med udbetaling af midler til
branchearbejdsmiljørådene samt gennemgang af
branchearbejdsmiljørådenes regnskaber.
2.2.2. Overvejelser
Det er regeringens opfattelse, at styringen og
koordineringen af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet ikke i tilstrækkelig grad er
målrettet indsatsen på arbejdspladserne. På den
baggrund lægges der op til at ændre styringen af
partsindsatsen for at understøtte en mere klar forankring af
de projekter, som branchearbejdsmiljørådene
gennemfører.
De enkelte branchearbejdsmiljøråd
skal derfor udarbejde en plan og et budget for deres virksomhed i
det kommende år. Plan og budget skal sendes til
Arbejdstilsynet og danner grundlag for Arbejdstilsynets udbetaling
af midler til branchearbejdsmiljørådene. Ved
udarbejdelse af og opfølgningen på planerne kan der
sikres et øget fokus også på effekten af
branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter.
Som følge af regeringens aftale med Dansk
Folkeparti om genopretning af dansk økonomi er der aftalt en
omprioritering af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet, så det enkelte
branchearbejdsmiljøråds indsats fokuseres og dermed
primært rettes mod arbejdspladserne i de relevante brancher.
I forbindelse hermed er det aftalt, at midlerne til partsindsatsen
reduceres med 50,4 mio. kr. årligt.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at midlerne efter
§ 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen fordeles mellem
Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for
Arbejdsmiljø. Samtidig forudsættes det, at der af
Arbejdsmiljørådets andel som hidtil bliver afsat
midler til forskning i regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden
samt til sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet.
Det vil fortsat være beskæftigelsesministeren, der
fordeler midlerne efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet.
For at imødekomme den ønskede
styrkelse af styringen af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet foreslås, at der med hjemmel
i bemyndigelsen i § 68 a, stk. 6, fastsættes
en ny procedure, hvorefter alle branchearbejdsmiljøråd
fremover hvert år skal udarbejde en plan og et budget for det
kommende års virksomhed. Planen skal sikre, at
branchearbejdsmiljørådenes arbejde er
virksomhedsrettet, sammenhængende og relevant. Den
foreslåede procedure vil samtidig indebære en
væsentlig forenkling af udbetaling af midler og
afrapportering fra branchearbejdsmiljørådene, idet
planen vil skulle erstatte de konkrete projektansøgninger,
som branchearbejdsmiljørådene hidtil har skullet
udarbejde.
Efter forslaget skal planen for
branchearbejdsmiljørådets virksomhed i det kommende
år fremsendes til Arbejdstilsynet, der skal vurdere
branchearbejdsmiljørådenes planer enkeltvis og i
forhold til hinanden. Plan og budget vil herefter danne baggrund
for udbetaling af årets tilskud til det enkelte
branchearbejdsmiljøråd.
Efter årets afslutning vil
branchearbejdsmiljørådene skulle aflægge et
årsregnskab, som vil erstatte de regnskaber, der i dag skal
indsendes for hvert projekt, årsregnskabet for grundtilskud
samt det samlede årsregnskab. Årsregnskabet
foreslås indsendt til Arbejdstilsynet. Årsregnskabet
vil som hidtil blive revideret af Rigsrevisionen.
Desuden vil hvert
branchearbejdsmiljøråd ligesom i dag skulle afgive en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om
branchearbejdsmiljørådets virksomhed i det
forløbne år.
Efter forslaget skal ministeren udstede
nærmere regler om den beskrevne procedure, herunder de
nærmere krav til plan m.v., udbetaling af tilskud og
regnskabsaflæggelse.
På baggrund af regeringens aftale med Dansk
Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og den her
aftalte omprioritering af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet foreslås det, at der
indsættes en ny bestemmelse i § 68, stk. 7,
om, at der årligt tilfalder statskassen 50,4 mio. kr. af de
lovpligtige bidrag efter § 68 for at udmønte den
aftalte reduktion af midlerne til området.
2.3. Klageadgang
2.3.1. Gældende ret
Med hjemmel i § 68, stk. 7, og
§ 68 a, stk. 5, er der udstedt
bekendtgørelser med nærmere regler for beregning,
opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag samt regler om
udbetaling og tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse
og efterregulering m.v. Afgørelser truffet af
Arbejdstilsynet efter disse bekendtgørelser kan efter
§ 81, stk. 6, påklages til
beskæftigelsesministeren. Der vil typisk være tale om
afgørelser om, hvorvidt et
branchearbejdsmiljøråd er berettiget til tilskud til
en bestemt aktivitet.
Med hjemmel i § 14 a, stk. 3, er
der i bekendtgørelse nr. 1476 af 20. december 2004 om
Arbejdsmiljørådets og
branchearbejdsmiljørådenes indsats fastsat
nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes
opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om
rådenes opgaver og funktion. Efter denne
bekendtgørelse er der bl.a. fastsat regler om, hvilke
aktiviteter branchearbejdsmiljørådene kan varetage.
Også efter denne bekendtgørelse vil der således
typisk være tale om afgørelser om, hvorvidt et
branchearbejdsmiljøråd er berettiget til tilskud til
en bestemt aktivitet.
2.3.2. Overvejelser
De afgørelser, som Arbejdstilsynet
træffer med hjemmel i regler udstedt i henhold § 14
a, stk. 3, vedrører, ligesom afgørelser truffet
efter regler fastsat i medfør af § 68 a,
fastlæggelse af rammerne for
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed. Det bør
derfor direkte fremgå af loven, at
beskæftigelsesministeren også skal være
klageinstans i relation til Arbejdstilsynets afgørelser om,
hvilke aktiviteter branchearbejdsmiljørådene kan
varetage inden for rammerne af de regler, der udstedes efter
§ 14 a. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af
gældende praksis eller retstilstand.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovens § 14 a,
stk. 2, - den gældende stk. 3 - bliver omfattet af
§ 81, stk. 6, således at der bliver
udtrykkelig hjemmel i loven til, at beskæftigelsesministeren
er klageinstans for alle afgørelser, som Arbejdstilsynet
træffer om branchearbejdsmiljørådene og de
midler, som de får anvist.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget medfører en budgetforbedring
for staten på 50,4 mio. kr. årligt fra 2011 og
frem.
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige som
arbejdsgiver.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: Rigsrevisionen, Arbejdsmiljørådet,
Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i
Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk
Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere
og Landbrugsrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation
i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse og Producentforeningen.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | De økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget medfører en
budgetforbedring for staten på 50,4 mio. kr. årligt fra
2011 og frem. | Ingen | De administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | De økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | De administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | De administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | De miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af
§ 14, stk. 1, indebærer, at
branchearbejdsmiljørådenes opgave vil være at
bistå branchens virksomheder med information og
branchevejledning om arbejdsmiljø, hvor de i dag skal
medvirke ved løsningen af sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål inden for en eller flere
brancher.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af
§ 14 a, stk. 1, beskriver
branchearbejdsmiljørådenes opgaver. Fremover vil de
enkelte branchearbejdsmiljøråd skulle bistå
branchens virksomheder med information og vejledning om
arbejdsmiljø. De enkelte branchearbejdsmiljøråd
vil endvidere kunne iværksætte og deltage i
særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter
inden for branchen. Hermed tænkes fx på
virksomhedsrettede kampagner om bestemte
arbejdsmiljøproblemer i branchen.
Det følger af den foreslåede
ændring af § 14 a, at
branchearbejdsmiljørådenes indsats fremover skal
målrettes virksomhederne.
Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter vil inden for
de enkelte brancher skulle bidrage til at løse eller
forebygge arbejdsmiljøproblemer.
De aktiviteter, som
branchearbejdsmiljørådene iværksætter, vil
især skulle have fokus på de prioriterede
arbejdsmiljøområder, men rådenes aktiviteter kan
også handle om andre væsentlige
arbejdsmiljøproblemer i den pågældende
branche.
Branchearbejdsmiljørådenenes
centrale opgave bliver at bistå virksomhederne med
information og vejledning, dels om hvordan virksomhederne kan leve
op til arbejdsmiljølovgivningens krav inden for de enkelte
brancher, dels om hvordan virksomhederne kan forebygge
arbejdsmiljøproblemer i branchen.
Branchearbejdsmiljørådenes information og vejledning
skal i form og indhold afpasses målgruppen og være
relevant og aktuel for den enkelte branche. Det kan fx være i
form af virksomhedsrettede kampagner eller indsatser.
De enkelte branchearbejdsmiljøråd
vil endvidere kunne iværksætte andre særlige
virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for
branchen, ligesom de kan deltage i aktiviteter af denne karakter,
som andre aktører iværksætter.
Branchearbejdsmiljørådenes
aktiviteter forventes baseret på viden fra bl.a. Videncenter
for Arbejdsmiljø, Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet samt
Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Branchearbejdsmiljørådene vil dog selv kunne foretage
en kortlægning af et arbejdsmiljøproblem, som ikke
allerede er kortlagt af de ovennævnte aktører, hvis
det er nødvendigt for at gennemføre en konkret
virksomhedsrettet aktivitet.
Forslaget tager højde for, at der fremover
vil være færre midler til
branchearbejdsmiljørådene, herunder til
iværksættelse af forskellige aktiviteter.
Branchearbejdsmiljørådene vil,
forudsat de løser de opgaver, der fremgår af
§ 14 a, stk. 1, fortsat også kunne
gennemføre aktiviteter, der falder uden for rammerne af
§ 14 a, stk. 1, forudsat aktiviteterne finansieres
af de deltagende parter selv, eller af andre bidragydere.
Sådanne aktiviteter vil ikke skulle indgå i
branchearbejdsmiljørådenes planer.
Branchearbejdsmiljørådene vil
fortsat kunne afholde udgifter af de udbetalte midler til drift af
et samlet sekretariat (for både arbejdstagerne,
arbejdsgiverne og arbejdslederne) for et eller flere
branchearbejdsmiljøråd.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 3
§ 14 a, stk. 2, hvori der opregnes
en række opgaver, som det enkelte
branchearbejdsmiljøråd kan udføre,
foreslås ophævet, da
branchearbejdsmiljørådenes opgaver fremover vil
være begrænset til de opgaver, der fremgår af den
foreslåede § 14 a, stk. 1.
Branchearbejdsmiljørådene vil dog også fremover
kunne iværksætte kampagner og indsatser, forudsat at
der er tale om virksomhedsrettede aktiviteter omfattet af den
foreslåede af § 14 a, stk. 1. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Medlemmer af de enkelte
branchearbejdsmiljøråd vil fortsat - på
Arbejdsmiljørådets foranledning - kunne inddrages i
regeludvalg under Arbejdsmiljørådet ved behandling af
udkast til nye eller ændrede regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændring af
§ 66, stk. 1, nr. 2, ændres bestemmelsen
således, at midlerne, som er tilvejebragt efter
§ 68, vil skulle fordeles mellem
branchearbejdsmiljørådene,
Arbejdsmiljørådet og Videncenter for
Arbejdsmiljø. Det fremgår herefter direkte af
bestemmelsen, at Videncenter for Arbejdsmiljø vil skulle
have en andel af partsmidlerne.
Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret
med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67,
stk. 9. Formålet med Videncentret for
Arbejdsmiljø er som hidtil at samle og formidle national og
international arbejdsmiljøviden og at skabe én
indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden.
Centeret skal derfor fortsat varetage tværgående
formidlings- og informationsaktiviteter m.v. på
arbejdsmiljøområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 5.
Overskriften til kapitel 12 a foreslås
ændret som konsekvens af forslaget om indsættelse af et
nyt stk. 7 i § 68, hvorefter en del af de
opkrævede midler fremover vil tilgå staten. Herefter
vil kapitlet omhandle mere end finansiering af parternes
arbejdsmiljøindsats. Der henvises til nr. 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 6.
Det fremgår af den ændrede
bestemmelse, at en del af de midler, der opkræves efter
bestemmelsen, fremover vil tilgå staten.
Som en konsekvens af den foreslåede
formulering af § 68 a, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 8, foreslås det endvidere, at
det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at en del
af de midler, der opkræves til partsindsatsen, vil skulle
afsættes til Videncenter for Arbejdsmiljø.
Til nr. 7.
Det foreslås, at der i § 68
indsættes et nyt stk. 7, hvorefter 50,4 mio. kr. af de
midler, der opkræves efter § 68, tilfalder staten
med henblik på at opfylde »Aftale om genopretning af
dansk økonomi«.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 8.
Den foreslåede ændring af
§ 68 a, stk. 1,
fastslår, at midlerne til partsindsatsen skal fordeles til
både Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte
branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for
Arbejdsmiljø, således at det nu direkte fremgår,
at Videncenter for Arbejdsmiljø skal have en andel af
partsmidlerne.
I relation til Arbejdsmiljørådet
forudsættes det, at en del af Arbejdsmiljørådets
andel af partsmidlerne som hidtil afsættes dels til forskning
i regi af Arbejdsmiljøforskningsfonden, dels til
sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet.
Bemyndigelsen til ministeren til at
fastlægge vilkår for midlernes anvendelse fremgår
allerede af de gældende regler, jf. arbejdsmiljølovens
§ 68 a, stk. 1, men foreslås flyttet til en
særskilt bestemmelse, jf. den nu foreslåede
§ 68 a, stk. 2. Ligesom
i dag vil beskæftigelsesministeren skulle fastlægge
nærmere vilkår for midlernes anvendelse. Disse
vilkår vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
der vil beskrive på hvilket grundlag midlerne kan anvendes,
og hvordan der skal aflægges regnskab for midlernes
anvendelse.
Efter den foreslåede § 68 a,
stk. 3, der er en
videreførelse af den nuværende stk. 2, vil
Arbejdsmiljørådet og
branchearbejdsmiljørådene inden for den udmeldte
tilskudsramme og de af beskæftigelsesministeren fastlagte
vilkår kunne træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter
henholdsvis Arbejdsmiljørådet og de enkelte
branchearbejdsmiljøråd skal gennemføre.
Arbejdstilsynet vil varetage myndighedsopgaven med udbetaling af
midler til branchearbejdsmiljørådene samt gennemgang
af branchearbejdsmiljørådenes regnskaber
Det vil således være op til
branchearbejdsmiljørådene, hvilke aktiviteter de vil
gennemføre i det kommende år inden for rammerne af
lovgivningen. Aktiviteterne vil skulle beskrives i den plan, som
branchearbejdsmiljørådene vil skulle fremsende til
Arbejdstilsynet som grundlag for Arbejdstilsynets udbetaling af
midler til branchearbejdsmiljørådene. Bestemmelsen om,
at branchearbejdsmiljørådene selv bestemmer, hvilke
aktiviteter de vil iværksætte, vil dog være med
forbehold for Arbejdstilsynets vurdering af
branchearbejdsmiljørådenes planer, herunder om de
planlagte aktiviteter falder inden for rammerne af
lovgivningen.
De nuværende § 68 a, stk. 3
og 4, videreføres uændret, men bliver dog til stk. 4 og 5.
Det foreslås, at det i § 68 a,
stk. 6, beskrives, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om tilskudsadministrationen. Med ændringen vil det
blive klart, at der altid skal fastsættes nærmere
regler.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet til at
fastsætte regler om, at der udbetales midler til almindelig
drift samt til konkrete projekter efter en vurdering på
baggrund af et budget for og en beskrivelse af det enkelte projekt.
Bemyndigelsen vil fremover bl.a. blive anvendt til at
fastsætte regler om en ny procedure, hvorefter
branchearbejdsmiljørådene udover det
grundbeløb, som de får i dag, vil modtage et
yderligere beløb på grundlag af den plan og det
budget, som de vil skulle sende til Arbejdstilsynet. Dette
yderligere beløb vil blive fordelt mellem
branchearbejdsmiljørådene efter de kriterier og den
vægtning, der allerede gælder i dag, jf.
bekendtgørelse nr. 250 af 6. april 2001, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 1245 af 6. december 2006 om bidrag
til Arbejdsmiljørådets og
branchearbejdsmiljørådenes
arbejdsmiljøindsats.
Der vil i den forbindelse blive fastsat
nærmere regler om den plan og det budget for det kommende
års virksomhed, samt det regnskab, som de enkelte
branchearbejdsmiljøråd hvert år skal udarbejde
og sende til Arbejdstilsynet.
Branchearbejdsmiljørådene vil i
planen skulle angive de virksomhedsrettede
arbejdsmiljøproblemer, som de vil arbejde med det kommende
år. Planen vil desuden skulle angive konkrete mål for
indsatsen og redegøre for de aktiviteter, som
branchearbejdsmiljørådene vil iværksætte
for at nå disse mål, herunder hvordan de planlagte
aktiviteter er virksomhedsrettede. Derudover vil planen skulle
indeholde oplysninger om, hvilke effektmål
branchearbejdsmiljørådet har opstillet, og hvilke
metoder der skal anvendes til måling af effekten. Endelig vil
planen skulle følges af et budget, hvoraf skal fremgå,
at de planlagte aktiviteter kan gennemføres inden for den af
beskæftigelsesministeren udmeldte tilskudsramme.
Der vil desuden blive fastsat nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet vil vurdere
branchearbejdsmiljørådenes planer enkeltvis og i
forhold til hinanden. Arbejdstilsynet vil ved vurderingen af
branchearbejdsmiljørådenes planer bl.a. skulle
påse, at de aktiviteter, som
branchearbejdsmiljørådene ønsker at
iværksætte, ligger inden for rammerne af lovgivningen
og de overordnede mål for arbejdsmiljøindsatsen.
Branchearbejdsmiljørådene vil
desuden skulle aflægge årsregnskab til Arbejdstilsynet,
som vil skulle påse, at midlerne er anvendt inden for
bevillingens formål. Regnskaberne vil som hidtil blive
revideret af Rigsrevisionen.
Med denne nye procedure vil der blive grundlag
for en bedre styring og koordinering af
branchearbejdsmiljørådenes indsats. Samtidig bliver
administrationen af udbetalingen af midler til
branchearbejdsmiljørådene forenklet. Forenklingen
indebærer, at branchearbejdsmiljørådene
får udbetalt midler på baggrund af plan og budget, hvor
de i dag skal søge om støtte til konkrete
aktiviteter.
Da planer og budgetter for
branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i 2011 ikke kan
forventes udarbejdet og godkendt inden årets start, vil der i
bekendtgørelsen blive fastsat en overgangsordning for
2011.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 9.
Det foreslås, at regler udstedt i
medfør af lovens § 14 a, stk. 3, som med
lovforslaget bliver stk. 2, bliver omfattet af § 81,
stk. 6, således at det kommer til at fremgå
udtrykkeligt at Arbejdstilsynets afgørelser om, hvilke
aktiviteter branchearbejdsmiljørådenes kan varetage,
vil kunne påklages til beskæftigelsesministeren.
Desuden foreslås bestemmelsen
konsekvensændret, da de gældende § 68,
stk. 7, og § 68 a, stk. 5, efter forslaget
ændres til henholdsvis § 68, stk. 8, og
§ 68 a, stk. 6.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | 1.§ 14, stk. 1, affattes
således: | § 14. Beskæftigelsesministeren
godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf.
§ 66, stk. 2, 2. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved
løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
inden for en eller flere brancher. Stk. 2.
Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher,
som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker,
skal hver udpege lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte
råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan
opnås enighed herom, fastsætter
beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og
stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen
og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en
periode, gælder den kun til periodens udløb. | | »Beskæftigelsesministeren
godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf.
§ 66, stk. 2, 3. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal bistå en eller
flere branchers virksomheder med information og branchevejledning
om arbejdsmiljø.« | Stk. 3. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt
sine medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og
arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten og
næstformandsposten for to år ad gangen. | | | Stk. 4. For
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. | | | Stk. 5. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv
sin forretningsorden og etablerer et sekretariat. | | | Stk. 6. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år
en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren. | | | | | | | | 2.§ 14 a, stk. 1, affattes
således: | § 14
a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden
for rådets område til opgave at bistå branchens
enkelte virksomheder ved løsning af
arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
herunder | | »Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets
område bistå branchens virksomheder med information og
vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og
deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.« | 1) | at udarbejde information og
branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for
virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, | | | 2) | at kortlægge branchens særlige
arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af
branchedokumentation og | | | 3) | at udvikle og gennemføre oplysnings-
og uddannelsesaktiviteter. | | | Stk. 2. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd kan | | 3.§ 14 a, stk. 2,
ophæves. | 1) | udtale sig om eller stille forslag til
Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye
regler, | | Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3. | 2) | deltage i og gennemføre indsatser og
kampagner og | | | 3) | danne og deltage i lokale
arbejdsmiljøfora. | | | Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning,
sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes
opgaver og funktion. | | | Stk. 4. Efter
forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes
opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i
direkte tilknytning til virksomhederne.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes
arbejdsmiljøspørgsmål. | | | | | | | | 4.§ 66, stk. 1, affattes
således: | § 66. Arbejdsmiljørådet
deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den
samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til
beskæftigelsesministeren om | | »Arbejdsmiljørådet
deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den
samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til
beskæftigelsesministeren om | 1) | overordnede mål for og prioritering
af arbejdsmiljøindsatsen, | | 1) | overordnede mål for og prioritering
af arbejdsmiljøindsatsen, | 2) | fordeling af midler, der er tilvejebragt
efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene
og Arbejdsmiljørådet, | | 2) | fordeling af midler, der er tilvejebragt
efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for
Arbejdsmiljø og | 3) | opfølgning på
Arbejdsmiljørådets indsats. | | 3) | opfølgning på
Arbejdsmiljørådets indsats.« | | | | Kapitel 12 a | | 5.Overskriften til kapitel
12 a affattes således: | | | | Finansieringen m.v. af parternes
arbejdsmiljøindsats | | »Finansiering af parternes
arbejdsmiljøindsats m.v.« | | | | § 68. Midler til gennemførelse
af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3
og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt
kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet
forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade. | | 6.§ 68, stk. 1, affattes
således: »Midler til staten, jf. stk. 7, samt
til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets
aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og
Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og
3, fra | … | | 1) | staten, | | | 2) | Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, | | | 3) | forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikring, samt | | | 4) | kommuner, regioner og andre arbejdsgivere,
der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5,
og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.« | | | | | | 7. I § 68 indsættes efter
stk. 6 som nyt stykke: | | | »Stk. 7. Af
bidragene efter stk. 2 og 3 tilfalder 50,4 mio. kr.
årligt staten.« | | | Stk. 7 bliver herefter stk. 8. | | | | | | 8.§ 68 a, affattes
således: | § 68
a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling
fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter
§ 68 og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådets aktiviteter og til de enkelte
branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger
nærmere vilkår for midlernes anvendelse. | | »§ 68
a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling
fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter
§ 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådet, de enkelte
branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for
Arbejdsmiljø. | Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte
branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de
udmeldte tilskudsrammer og de fastlagte vilkår bestemmelse
om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres. | | Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere
vilkår for midlernes anvendelse. | Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud
tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt,
såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke
overholdes. | | Stk. 3.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte
branchearbejdsmiljøråd træffer inden for den
udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår bestemmelse om,
hvilke aktiviteter der skal gennemføres. | Stk. 4.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud
efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1. | | Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud
tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt,
såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke
overholdes. | Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestemme,
at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne
varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. | | Stk. 5.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud
efter stk. 5, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1. | | | Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan
udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af
rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.« | | | | § 81 Stk. 6. Klage
over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til
regler udstedt i medfør af § 68, stk. 7, og
§ 68 a, stk. 5, kan indbringes for
beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. | | 9. I § 81, stk. 6, ændres
»§ 68, stk. 7, og § 68 a,
stk. 5,« til: »§ 14 a, stk. 2,
§ 68, stk. 8, og § 68 a,
stk. 6,«. | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2011. |
|