Tillægsbetænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 14. december 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 26. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget
afgav betænkning den 7. december 2010. Lovforslaget var til
2. behandling den 10. december 2010, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Samråd
Udvalget afholdt den 14. december 2010 åbent
samråd med undervisningsministeren om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 9 spørgsmål til undervisningsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets
spørgsmål 1-4 og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.
En solid uddannelse giver den enkelte bedre mulighed for et
liv med valgmuligheder på arbejdsmarkedet, bedre løn,
mere interessant indhold i arbejdslivet, bedre adgang til sundhed
og i det hele taget bedre muligheder for at deltage i
samfundslivet. Ufaglærte vil mere end nogen sinde før
risikere at få usikre job på kanten af arbejdsmarkedet
og dårligere løn.
Produktionsskolerne indeholder meget af det, der skal til for
at få flere unge til at gennemføre en uddannelse.
Denne skoleform giver mange unge nyt håb, nye muligheder og
kompetencer til en ny start, til et liv med livsværdi, en
kombination mellem uddannelse og arbejde og på et tidspunkt
også en egentlig kompetencegivende uddannelse.
Regeringens lovforslag vil trække i den forkerte
retning. Når unge vælger om i uddannelsessystemet, er
det vigtigt at holde fast i dem, og her kan et ophold på en
produktionsskole være både afklarende og
kompetenceopbyggende. Det kan hjælpe dem til et fornuftigt og
gennemtænkt valg af uddannelse. Lovforslagets del om, at
unge, der skifter mellem ungdomsuddannelser, ikke skal være
garanteret adgang til produktionsskolerne, risikerer at efterlade
unge i en pausesituation. Sådanne pauser følges
måske op med aktivering, kontanthjælp eller et
almindeligt job. Det bliver sandsynligvis sværere at få
dem alle tilbage på uddannelsessporet. Den risiko vil vi ikke
løbe. Desuden bidrager disse unge, som kommer fra de
almindelige ungdomsuddannelser, til et godt
læringsmiljø på produktionsskolerne, og de
bidrager til at højne produktionsskolernes almindelige
image.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten er imod at forringe ydelsen til eleverne. Det
er rigtigt, når bl.a. KL i sit høringssvar skriver, at
vi risikerer at forringe de unges incitament til at
gennemføre en uddannelse. På produktionsskolerne
foregår der en produktion, og man forsøger at skabe en
arbejdspladslignende hverdag. Derfor har ydelsen en funktion som en
form for egentlig aflønning.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Per Bisgaard (V) Britta Schall
Holberg (V) Ulla Tørnæs (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)
nfmd. Hans Kristian Skibby (DF)
Charlotte Dyremose (KF) fmd.
Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S) Thomas Jensen (S)
Kim Mortensen (S) Hüseyin Arac (S) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Peter Westermann (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 64 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr. | Titel |
7 | Betænkning afgivet den 7. december
2010 |
8 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
| | |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 64 stillet efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
7 | Spm. , om der vil komme
bekendtgørelser til loven, der begrænser UU's
muligheder for at vurdere, om en ung har brug for et
produktionsskoleophold, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. , om UU, og kun UU, kan
afgøre, om en ung har behov for et
produktionsskoleforløb i forbindelse med frafald fra en
ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om den unge eller den unges
forældre har mulighed for at anke UU's vurdering af, om den
unge tilhører produktionsskolernes målgruppe, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeriet har til hensigt at
give retningslinjer til UU, som betyder, at UU ikke kan vurdere, om
en ung, der afbryder en gymnasial uddannelse, tilhører
produktionsskolens målgruppe, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om ministeriet har til hensigt at
give retningslinjer til UU, som betyder, at UU ikke kan vurdere, om
en ung, der har gennemført et grundforløb på
EUD, tilhører produktionsskolens målgruppe, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om UU kan målgruppevurdere en
ung, som i forbindelse med gennemførelsen af dele af
grundforløb i EUD på en produktionsskole ønsker
at afbryde denne uddannelse for i stedet at fortsætte som
produktionsskoleelev inden for et andet fagområde, med
henblik på kvalificering af nyt uddannelsesvalg, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om en ung, der opsiges fra sin
læreplads, kan målgruppevurderes til produktionsskole
med henblik på at fastholde den unge i et
uddannelsesforløb, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om udtalelser fra Rasmus Jarlov (KF)
i DR P1, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om kommenterer til henvendelsen fra
Silkeborg Produktionsskole, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
| | |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 64 stillet efter afgivelse af
betænkning
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. , om de bekymringer, som
produktionsskolerne er fremkommet med under lovbehandlingen, er
ubegrundede, til undervisningsministeren |
Bilag 2
4 af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1-4 er optrykt efter ønske fra
S, SF, RV og EL.
Spørgsmål 1:
Der henvises i bemærkningerne til L 64 til, at der
forventes et fald i aktiviteten på omkring 15 pct. Hvilke
undersøgelser ligger til grund for dette skøn?
Svar 1:
Forventningen om et aktivitetsfald på 15 pct. beror
på en vurdering, som Undervisningsministeriet har lavet
på baggrund af produktionsskoleelevernes uddannelsesbaggrund.
Til grund for vurderingen ligger UNI-C's undersøgelse af
produktionsskolernes elever i kalenderåret 2008.
Tabel 1. Hvor de afsluttende deltagere
på produktionsskoler i 2008 kom fra i uddannelsessystemet i
pct. |
Grundskolen | 30 |
Produktionsskoler | 30 |
Gymnasiale uddannelser | 8 |
Erhvervsfaglige grundforløb | 29 |
Erhvervsfaglige hovedforløb
mv. | 3 |
I alt | 100 |
Kilde: UNI-C analyse: »Tal fra produktionsskolerne i
kalenderåret 2008«
Af tabellen fremgår, at 40 pct. af eleverne på
produktionsskolerne kom fra en afbrudt ungdomsuddannelse.
Undervisningsministeriet vurderer, at lovændringen
medfører, at størstedelen af deltagerne fra
gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige hovedforløb samt
en mindre del af deltagerne fra erhvervsfaglige grundforløb
svarende til i alt 15 procentpoint ud af de 40 pct., fremover
falder uden for målgruppen, idet de vil blive vurderet egnede
til igen at påbegynde en (anden) ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 2:
Nogle af de 15 pct., der nu ikke kan starte på
produktionsskole, vil have brug for anden forsørgelse, inden
de kan påbegynde en ungdomsuddannelse, eller til de skaffer
sig et arbejde. Hvor mange skønner ministeren, der ikke
umiddelbart kan starte arbejde eller anden ungdomsuddannelse af 15
pct.-gruppen, og hvad vil merudgiften være til
forsørgelse for disse unge, indtil de er i gang med arbejde
eller uddannelse?
Svar:
Undervisningsministeriet har ikke oplysninger om, hvad de
nuværende elever på en produktionsskole med en afbrudt
ungdomsuddannelse ville have lavet, hvis de havde været
omfattet af de fremtidige regler i lovforslaget.
Det forventes, at den foreslåede lovændring vil
betyde, at flere unge, der har afbrudt en uddannelse, men som er
uddannelsesparate, fremover vil beslutte sig hurtigere end ellers
for igen at begynde på en (anden) uddannelse, f.eks. EUD
hvortil der er løbende optag. Herved vil den
foreslåede lovændring indebære en afkortning af
perioden for disse unges afbrud af deres ungdomsuddannelse. Det
må endvidere forventes, at andre af disse unge i stedet for
produktionsskole vil søge og få fuldtids- eller
deltidsarbejde.
De unge, der er under 18 år, skal forsørges af
deres forældre, mens nogle af de unge, der er over 18
år, vil være berettiget til kontanthjælp. Der er
efter ministeriets opfattelse ikke et sagligt grundlag for at
skønne over de offentlige udgifter til en eventuel
forsørgelse for disse elever, bl.a. fordi det ikke
forventes, at deres produktionsskoleperiode fuldt ud vil blive
erstattet af en kontanthjælpsperiode, jf. ovenfor.
Da lovforslaget også er begrundet i et
samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk behov for at
målrette anvendelsen af de tilbud, som gives af
produktionsskolerne, til de unge, der ikke er uddannelsesparate,
finder jeg ikke, at størrelsen af de ovennævnte
eventuelle udgifter til kontanthjælp er af væsentlig
betydning for formålet med lovforslaget.
Spørgsmål 3:
Vil L 64 påvirke den produktionsskolebaserede
lærlingeordning og/eller ordningen om produktionsskolebaseret
erhvervsuddannelse?
Svar:
Elever i den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse vil
blive påvirket af de foreslåede ændringer i
ydelsessatserne. Hjemmeboende elever på 18 år eller
derover vil være omfattet af de foreslåede satser fra
og med 1. januar 2011.
Elever i forsøgsordningen for produktionsbaseret
lærlingeuddannelse vil ikke være omfattet af de
foreslåede satser, men vil fortsætte med de samme
satser som hidtil. Dette vil fremgå af takstkataloget
på uvm.dk.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes beskrive profilen på de unge, der
indtil vedtagelsen af dette lovforslag kunne starte på
produktionsskole ved frafald fra en gymnasial uddannelse. I
beskrivelsen skal f.eks. indgå, hvilke konkrete uddannelser
de kom fra, alderen, den sociale baggrund m.v., som er relevant for
at få et billede af målgruppen
Svar 4:
Der findes ikke i Undervisningsministeriet oplysninger om
sammensætningen i forhold til social baggrund m.v. for de
elever, der efter afbrudt gymnasial uddannelse bliver optaget
på en produktionsskole.
Det kan dog oplyses, at af den samlede gruppe af elever, der
falder fra en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx), har over 80
pct. forældre med en erhvervsfaglig uddannelse eller
højere. Samtidig har 78 pct. af eleverne, der falder fra, et
karaktergennemsnit på 4,0 eller derover fra
folkeskolen.