Fremsat den 17. november 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

(De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010, som ændret ved § 10 i lov nr. 578 af 1. juni 2010, § 1 i lov nr. 580 af 1. juni 2010 og § 3 i lov nr. 641 af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

2. I § 34, stk. 3, ændres »Ledernes Hovedorganisation« til: »Lederne«.

3. I § 38, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: »Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.«

4. I § 66 e, stk. 2, indsættes efter »§ 66 k, stk. 1«: »og 4«.

5. I § 66 k, stk. 3, ændres »§ 68, stk. 2,« til: »§§ 98 c-g«.

6. I § 66 k indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7. I § 67 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til tilskud og økonomisk støtte til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b efter stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

8. Efter § 71 indsættes:

 »§ 71 a. Undervisningsministeren fremsætter for Folketinget forslag om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i folketingsåret 2011-12.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010, som ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 14. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1230 af 2. november 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 17 a ophæves.

2. Efter § 17 a, som ophæves, indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever

 § 17 b. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 6, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

§ 3

I lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder), som ændret ved § 2 i lov nr. 1230 af 2. november 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2-4, og § 3, stk. 5, nr. 3, ændres »2010« til: »2011«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. § 66 e, stk. 2, § 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 6 og 7, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 1. januar 2011. Bestemmelserne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ydelser med hensyn til elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse uden uddannelsesaftale fra og med den 1. januar 2011.

Stk. 3. § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 1. januar 2011, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For mobilitetsfremmende ydelser efter §§ 8, 9, 11 og 12 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion finder § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, anvendelse for ydelser vedrørende elever, der optages på en skole fra og med den 1. januar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Forlængelse af midlertidige ordninger

2.3.1. Adgang til skolepraktik

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

2.3.2. Adgang til skoleundervisning

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

2.3.3. Tilskud til praktikvirksomheder

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Den foreslåede ordning

2.3.4. Revision af ordningerne

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Det foreslås, at de faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser skal indeholde en handlingsplan for, hvordan det enkelte faglige udvalg virker for tilvejebringelse af praktikpladser.

Det foreslås desuden, at udenlandske uddannelsessøgende ikke kan udløse tilskud, refusioner, økonomisk støtte, præmie, bonus og andre elevhenførbare ydelser efter lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvis eleven ikke opfylder betingelserne for at udløse statstilskud i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelsens skoleundervisning (i praksis visse uddannelsessøgende fra tredjelande).

Det foreslås endvidere at forlænge den midlertidige mulighed for, at elever, der har gennemført trin 1 af en erhvervsuddannelse med skolepraktik, kan blive optaget til skolepraktik i efterfølgende trin af uddannelsen.

Det foreslås herudover at forlænge den midlertidige mulighed for, at elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

Det foreslås endelig at forlænge ordningen med tilskud til praktikvirksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

1.2. Lovforslagets baggrund

Den 18. juni 2009 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre "Aftale om udvidelse af skolepraktikken i 2009". Denne aftale indeholdt en øget kvote til skolepraktik på 1.500 pladser og adgang til skolepraktik på trin 2 eller derover for egnede praktikpladssøgende elever, der påbegyndte skolepraktik i trin 1 i 2009 eller tidligere og har gennemført dette.

Den 5. november 2009 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre "Aftale om forstærket indsats for flere praktikpladser". Aftalen indeholdt bl.a. en målsætning om at skaffe 5.000 flere praktikpladser i 2010, som bl.a. skulle tilvejebringes ved at oprette flere skolepraktikpladser og ved at give bedre muligheder for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale m.v. Aftalen blev implementeret ved lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder).

I første halvår af 2010 er der tilvejebragt ca. 3.400 praktikpladser ud af de 5.000, der var målsætningen med praktikpladsindsatsen for 2010.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 "Aftale om flere praktikpladser i 2011", der er optrykt som bilag 2 til dette lovforslag.

Indsatsen for flere praktikpladser til unge er et afgørende led i arbejdet med opfyldelse af målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, samt arbejdet med at mindske ungdomsarbejdsløsheden i kølvandet på krisen. "Aftale om flere praktikpladser i 2011" har til formål at forstærke indsatsen for at flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Følgende dele af aftalen udmøntes gennem lovforslaget:

For det første indeholder lovforslaget bestemmelser om at betinge lønrefusion og øvrige elevhenførbare ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion med hensyn til udlændinge af, at de pågældende udlændinge opfylder betingelserne for at udløse statstilskud i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelsens skoleundervisning, jf. aftalens punkt 1.

For det andet videreføres den midlertidige udvidelse af adgangen til skolepraktik, så elever, der påbegynder trin 1 af en erhvervsuddannelse med skolepraktik i 2011 og gennemfører dette, får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin, jf. aftalens punkt 5.

For det tredje udmønter lovforslaget aftalens punkt 8.1, hvorefter de faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser skal indeholde en handlingsplan for, hvordan det enkelte faglige udvalg virker for tilvejebringelse af praktikpladser.

For det fjerde videreføres i 2011 den midlertidige mulighed for, at elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale, jf. aftalens punkt 8.4.

For det femte forlænges ordningen med tilskud til praktikvirksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, til at gælde i 2011, jf. aftalens punkt 8.4.

2. Lovforslagets indhold

2.1. De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. De faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet herom.

Det følger af § 38, stk. 7, nr. 2, jf. § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.

Den sidstnævnte opgave indgår ikke i det lovbundne krav til indholdet af de faglige udvalgs årlige redegørelse.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de årlige udviklingsredegørelser også skal indeholde en handlingsplan for, hvordan de faglige udvalg konkret virker for tilvejebringelse af praktikpladser i henhold til § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Baggrunden for forslaget er at styrke de faglige udvalgs fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på at tilvejebringe flere praktikpladser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever

2.2.1. Gældende ret

Elever, der er optaget til en erhvervsuddannelse, og virksomheder, der har indgået uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse med en elev, kan, hvis betingelserne herfor er opfyldt, opnå ret til forskellige økonomiske ydelser, herunder tilskud, refusion, økonomisk støtte, præmie og bonus.

For nogle af disse ydelser administreres udbetalingen af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), der er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, som skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser til elever. For andre af ydelserne administreres udbetalingen af den skole, som eleven er optaget på, hvorefter skolen modtager refusion fra AER eller staten gennem AER.

Alle private og offentlige arbejdsgivere i Danmark, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven), betaler bidrag til AER. Ordningerne under AER har til formål at øge arbejdsgivernes incitamenter til at indgå uddannelsesaftaler. AER yder refusion til de i § 2 i AER-loven nævnte arbejdsgivere, der i henhold til en uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for AER kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Efter § 19, stk. 2-4, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5-7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er udenlandske uddannelsessøgende, der ikke opfylder betingelserne for at udløse statstilskud (i praksis visse uddannelsessøgende fra tredjelande), afskåret fra at få en gratis erhvervsuddannelse i Danmark. Når institutionerne ikke modtager statstilskud for eleverne, skal institutionens udbud af uddannelse til disse elever ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Med lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion blev det med indsættelsen af § 17 a i AER-loven indført som en betingelse for at opnå præmie efter lovens § 16 og bonus efter lovens § 17, at udenlandske elever opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det med hensyn til udenlandske elever skal være en betingelse for at opnå ret til økonomiske ydelser, herunder tilskud, refusion, økonomisk støtte, præmie og bonus efter lov om erhvervsuddannelser og AER-loven, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

For ydelser efter lov om erhvervsuddannelser med hensyn til udenlandske elever indebærer forslaget, at det skal være en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. 2, tilskud efter § 66 k, stk. 3, og tilskud og økonomisk støtte til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b efter § 67 a, stk. 3, at eleven opfylder betingelserne for statstilskud i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

For ydelser efter AER-loven med hensyn til udenlandske elever indebærer forslaget, at det skal være en betingelse for at opnå ret til lønrefusion efter lovens kapitel 2, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 6, at eleven opfylder betingelserne for statstilskud i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Med forslaget vil retten til de nævnte elevhenførbare ydelser med hensyn til udenlandske elever være parallelle med de gældende regler i AER-loven om opnåelse af ret til præmie og bonus, jf. lov nr. 1230 af 2. november 2010. Lovforslaget skaber sammenhæng mellem retten til elevhenførbare ydelser fra AER og reglerne om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelse. Såfremt en udenlandsk elev efter § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller kunne udløse tilskud, refusioner, økonomisk støtte, præmie, bonus og andre elevhenførbare ydelser efter lov om erhvervsuddannelser og AER-loven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 7, og § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Forlængelse af midlertidige ordninger

2.3.1. Adgang til skolepraktik

2.3.1.1. Gældende ret

Ved aktstykke nr. 181 tiltrådt af Finansudvalget den 25. juni 2009, blev det indført, at elever, der har påbegyndt trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest den 31. december 2009 og gennemfører dette med skolepraktik, får adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende trin.

Denne ordning blev ved lov nr. 1218 af 14. december 2009 forlænget et år, således at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest den 31. december 2010 og gennemfører dette med skolepraktik, får adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende trin, jf. § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Optagelse i efterfølgende trin forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget til skolepraktik, hvorved forstås, at eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, jf. kapitel 16 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jf. § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Ved EMMA-kriterierne forstås, at eleven er egnet til at kunne gennemføre den ønskede uddannelse og efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, at eleven er geografisk og faglig mobil, og at eleven er aktivt praktikpladssøgende.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige ordning forlænges et år, således at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest den 31. december 2011 og gennemfører dette med skolepraktik, får adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende trin. Optagelse til efterfølgende trin forudsætter som i den nuværende ordning, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik (EMMA-kriterierne).

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Adgang til skoleundervisning

2.3.2.1. Gældende ret

Fra den 15. december 2009 har elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kunne optages til skoleundervisning, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, såfremt skolen har modtaget ansøgning om optagelse senest den 31. december 2010.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige ordning forlænges et år, således at elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning, såfremt skolen har modtaget ansøgning om optagelse senest den 31. december 2011.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Tilskud til praktikvirksomheder

2.3.3.1. Gældende ret

Fra den 5. november 2009 har virksomheder, der har indgået en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kunne modtage tilskud, jf. § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, såfremt den nye uddannelsesaftale er indgået senest den 31. december 2010. Tilskuddets størrelse udgør 60 pct. af de relevante AER-lønrefusionstakster.

Med hjemmel i § 66 k, stk. 3, 5. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er det fastsat i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 13 af 8. januar 2010 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, at retten til tilskud for arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, indtræder efter den periode, i hvilken arbejdsgiveren er berettiget til at oppebære præmie og bonus i henhold til §§ 16 og 17 i AER-loven. Bekendtgørelsesbestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med bemærkningerne til forslag nr. L 77 fremsat den 18. november 2009 til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder), som er trådt i kraft den 15. december 2009 som lov nr. 1218 af 14. december 2009.

AER administrerer udbetaling af tilskuddet, jf. § 66 k, stk. 3, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

2.3.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige ordning forlænges et år, således at virksomheder, der har indgået en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan modtage tilskud, såfremt den nye uddannelsesaftale er indgået senest den 31. december 2011.

Som følge af ændringen af udbetalingstidspunkterne for bonus for indgåelse af uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Forhøjelse og ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud til praktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsstatsborgere m.v.), vil de administrativt fastsatte regler om udbetalingen af tilskuddet blive ændret, således at retten til tilskud for uddannelsesaftaler, der efter lovændringen kan udløse op til 70.000 kroner i præmie og bonus, vil indtræde på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har opnået ret til tredje bonusrate i henhold til § 17 i AER-loven.

Udbetalingstidspunktet for uddannelsesaftaler, der kan udløse op til 50.000 kroner i præmie og bonus, forbliver uændret.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3.4. Revision af ordningerne

Det foreslås, at undervisningsministeren for Folketinget fremsætter forslag om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i folketingsåret 2011-12.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Udgifter i forbindelse med udvidelsen af skolepraktikordningen finansieres inden for Undervisningsministeriets ramme.

Stat, regioner og kommuner berøres som arbejdsgivere på samme måde som private virksomheder. Offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, har mulighed for at få et løntilskud. Elevens uddannelsesinstitution indberetter aftalen til AER.

Udgifterne i forbindelse med initiativerne for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, udgør samlet set en mindreudgift for staten. Således er omkostningerne til løntilskud for arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, lavere end omkostningerne ved, at disse elever i stedet er i skolepraktik.

De økonomiske konsekvenser i forbindelse med begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever er vanskelige at vurdere, da det er usikkert, hvor mange udenlandske elever der uden at være omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse udløser ret til ydelser efter de gældende regler. Undervisningsministeriet vurderer dog, at der er tale om et meget begrænset antal, hvorfor de økonomiske konsekvenser ved denne del af forslaget også er begrænsede, jf. nedenstående tabel.

Initiativerne udgør samlet en mindreudgift for staten.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Forventede udgifter som følge af forslagene

Note: De økonomiske konsekvenser af begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever beror på et skøn, idet der ikke forefindes fuldstændige statistiske oplysninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervslivet berøres som arbejdsgivere på samme måde som offentlige arbejdsgivere. Virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, har mulighed for at få et løntilskud. Elevens uddannelsesinstitution indberetter aftalen til AER.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Produktionsskoleforeningen, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, Uddannelsesforbundet og UU47/Lederforsamlingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 31, stk. 1)

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 i § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ændres til stk. 3. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 2, nr. 7, i lov nr. 1228 af 27. december 2003 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.), hvorved § 31, stk. 2, blev til § 31, stk. 3.

Til nr. 2 (§ 34, stk. 3)

"Ledernes Hovedorganisation" har ændret navn til "Lederne". I konsekvens heraf foreslås navnet ændret i § 34, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 3 (§ 38, stk. 5)

Det foreslås, at det af bestemmelsen kommer til at fremgå, at de faglige udvalgs årlige redegørelser til Undervisningsministeriet også skal indeholde en handlingsplan for, hvordan de faglige udvalg konkret vil opfylde deres forpligtelse til at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Redegørelsens udvidede område vil blive nærmere præsenteret for de faglige udvalg i Undervisningsministeriets indkaldelsesskrivelse, hvormed udvalgene hvert år anmodes om at indsende disse redegørelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 4, 6 og 7 (§ 66 e, stk. 2, § 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4)

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, at udenlandske erhvervsuddannelseselever skal være omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for at opnå ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, og økonomisk støtte efter § 67 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 6, at udenlandske erhvervsuddannelseselever skal være omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for at danne grundlag for opnåelse af ret til lønrefusion m.v. efter § 66 k, stk. 2, og tilskud efter § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til arbejdsgivere, der har indgået uddannelsesaftale med disse elever.

Det foreslås endelig i lovforslagets § 1, nr. 7, at udenlandske erhvervsuddannelseselever skal være omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for at udløse ret til opnåelse af tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver til elever optaget til skolepraktik eller erhvervsuddannelse plus efter § 67 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Den foreslåede ændring af § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, om at indsætte et nyt stykke i § 66 k, i lov om erhvervsuddannelser, således at betingelserne, for at udenlandske elever kan opnå ret til skolepraktikydelse, er ens, uanset om eleven er optaget til skolepraktik, jf. § 66 a i lov om erhvervsuddannelser, eller til skoleundervisning inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, på grundlag af en uforskyldt mistet uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Med forslaget vil ovennævnte bestemmelser om elevhenførbare ydelser efter lov om erhvervsuddannelser med hensyn til udenlandske elever være parallelle med de gældende regler om udløsning af præmie og bonus fra AER. Lovforslaget skaber sammenhæng mellem retten til elevhenførbare ydelser fra AER og reglerne om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelse. Såfremt en udenlandsk elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller selv opnå ret til ydelser eller udløse ret for arbejdsgiveren eller det faglige udvalg til ydelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Betingelsen, for at en udenlandsk elev kan udløse statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er, at eleven:

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

3) er udvekslet med en dansk elev efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Gruppen nævnt i nr. 1 ovenfor omfatter dels udlændinge, som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse - uanset det oprindelige opholdsgrundlag - dels udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Det vil i praksis sige udlændinge med opholdstilladelse efter asyl- eller familiesammenføringsreglerne.

Gruppen nævnt i nr. 2 ovenfor omfatter børn af en forælder med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Efter denne bestemmelse kan der gives opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Der kan blandt andet gives opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af greencardordningen, positivlisten eller beløbsordningen eller er meddelt koncernopholdstilladelse. Der kan endvidere gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a til udlændinge, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Endelig kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler herfor.

Det følger af § 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en elev, der er tilskudsudløsende efter § 19, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, nr. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fortsat vil indgå ved beregningen af Undervisningsministeriets tilskud til uddannelsesinstitutionen i den resterende del af den påbegyndte uddannelse, uanset at forælderen efter tidspunktet for barnets optagelse på uddannelsen forlader sin beskæftigelse eller selvstændige erhvervsvirksomhed og rejser ud af landet eller i øvrigt ikke længere har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, fx fordi opholdstilladelsen er inddraget. Eleven får dermed mulighed for at færdiggøre uddannelsen uden betalingskrav.

Det er i givet fald en forudsætning for elevens fortsatte ophold i Danmark og dermed videreførelse af sin uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, at den pågældende opnår selvstændig opholdstilladelse.

En elev, der efter forælderens udrejse af Danmark, ønsker at påbegynde en ny erhvervsuddannelse i Danmark, vil blive omfattet af kravet om betaling. En sådan elev vil dermed heller ikke efter forslaget kunne udløse økonomiske elevhenførbare ydelser, jf. § 66 e, stk. 2, § 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 5 (§ 66 k, stk. 3)

Det foreslås, at henvisningen i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til § 68, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til §§ 98 c-g. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 1, nr. 7 og 22, i lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.), hvorved § 68, stk. 2, blev ophævet og §§ 98 c-g blev indsat.

Til nr. 8 (§ 71 a)

Det foreslås, at undervisningsministeren for Folketinget fremsætter forslag om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i folketingsåret 2011-12. Det bemærkes, at der i lov nr. 1218 af 14. december 2009 er fastsat en tilsvarende revisionsbestemmelse vedrørende de ved lovens affattede bestemmelser til § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser gældende for folketingsåret 2010-11.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 17 a)

Det foreslås at ophæve § 17 a i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven).

Forslaget om ophævelse af § 17 a er en teknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, om indsættelse af et nyt kapitel 6 a med bestemmelsen § 17 b i AER-loven, idet den gældende § 17 a, som affattet ved § 1, nr. 9, i lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, fremover omfattes af den foreslåede § 17 b.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og § 2, nr. 2 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (Kapitel 6 a)

Der foreslås indsat et nyt kapitel i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven), hvorefter det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter AER-lovens kapitel 2, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 6, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Med forslaget vil bestemmelserne om lønrefusion og øvrige elevhenførbare ydelser fra AER med hensyn til udenlandske elever være parallelle med de gældende regler om udløsning af præmie og bonus fra AER. Lovforslaget skaber sammenhæng mellem retten til elevhenførbare ydelser fra AER og reglerne om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelse. Såfremt en udenlandsk elev efter § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller udløse ret for arbejdsgiveren, eleven selv, skolen eller det faglige udvalg til at opnå ydelser fra AER. Samme begrænsning gælder for den elevgruppe, der efter AER-lovens § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1, er sidestillet med elever under erhvervsuddannelse (p.t. elever under uddannelse til farmakonom, lokomotivfører og erhvervsfisker).

Tilskud til de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalgs vejledning og hjælp i forbindelse med skabelse af praktikpladser og indgåelse af uddannelsesaftaler m.v. efter § 12 b i AER-loven udbetales ikke på grundlag af enkelt personer. Regulering af ret til elevhenførbare ydelser er således uden betydning for § 12 b.

Regulering af ret til elevhenførbare ydelser er også uden betydning for løntilskud til virksomheder, der indgår praktikaftale med erhvervsgrunduddannelseselever, efter AER-lovens § 16 a, da udenlandske uddannelsessøgende, der ikke udløser statstilskud, ikke forefindes i erhvervsgrunduddannelsen på grund af målgruppen for denne uddannelse, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010.

Indgåelse af uddannelsesaftaler med udenlandske statsborgere vil ikke kunne udløse lønrefusion og øvrige elevhenførbare ydelser fra AER, medmindre eleven opfylder betingelserne for at udløse statstilskud i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelse, jf. § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Betingelsen, for at en udenlandsk elev kan udløse statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er, at eleven:

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

3) er udvekslet med en dansk elev efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Gruppen nævnt i nr. 1 ovenfor omfatter dels udlændinge, som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse - uanset det oprindelige opholdsgrundlag - dels udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Det vil i praksis sige udlændinge med opholdstilladelse efter asyl- eller familiesammenføringsreglerne.

Gruppen nævnt i nr. 2 ovenfor omfatter børn af en forælder med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Efter denne bestemmelse kan der gives opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Der kan blandt andet gives opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af greencardordningen, positivlisten eller beløbsordningen eller er meddelt koncernopholdstilladelse. Der kan endvidere gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a til udlændinge, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Endelig kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler herfor.

Det følger af bestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en elev, der er tilskudsudløsende efter § 19, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, nr. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fortsat vil indgå ved beregningen af Undervisningsministeriets tilskud til uddannelsesinstitutionen i den resterende del af den påbegyndte uddannelse, uanset at forælderen efter tidspunktet for barnets optagelse på uddannelsen forlader sin beskæftigelse eller selvstændige erhvervsvirksomhed og rejser ud af landet eller i øvrigt ikke længere har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, fx fordi opholdstilladelsen er inddraget. Eleven får dermed mulighed for at færdiggøre uddannelsen uden betalingskrav.

Det er i givet fald en forudsætning for elevens fortsatte ophold i Danmark og dermed videreførelse af sin uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, at den pågældende opnår selvstændig opholdstilladelse.

En elev, der efter forælderens udrejse af Danmark, ønsker at påbegynde en ny erhvervsuddannelse i Danmark, vil blive omfattet af kravet om betaling. En sådan elev vil dermed heller ikke efter forslaget kunne udløse lønrefusion eller andre elevhenførbare ydelser fra AER.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og § 1, nr. 4, 6 og 7, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 3, stk. 2-5)

Der foreslås en etårig forlængelse af de ved § 2, nr. 2, 3 og 5, i lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser vedtagne ordninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3. og § 1, nr. 8, og bemærkninger hertil.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, som ændres ved lovforslagets § 1, nr. 4, § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, som indsættes ved lovforslagets § 1, nr. 6, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, som indsættes ved lovforslagets § 1, nr. 7, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 1. januar 2011. Det foreslås endvidere, at de nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for ydelser med hensyn til elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse uden uddannelsesaftale efter lovens ikrafttræden, det vil sige fra og med den 1. januar 2011.

Påbegyndelse af en erhvervsuddannelse kan ske på to måder. En elev kan enten påbegynde en erhvervsuddannelse med praktik på grundlag af en uddannelsesaftale eller med skoleundervisning uden uddannelsesaftale. For elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale, påbegyndes uddannelsen ved uddannelsesaftalens indgåelsestidspunkt. For elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse med skoleundervisning uden uddannelsesaftale, påbegyndes uddannelsen ved skoleundervisningens begyndelsestidspunkt.

Til stk. 3

Det foreslås, at § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven), som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 1. januar 2011, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 4.

For så vidt angår opnåelse af præmie og bonus efter AER-lovens §§ 16 og 17 med hensyn til udenlandske elever har § 17 a i AER-loven, som affattet ved § 1, nr. 9, i lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, virkning for uddannelsesaftaler indgået i perioden 15. november 2010 til og med den 31. december 2010. Den gældende bestemmelse i § 17 a foreslås ophævet med dette lovforslags § 2, nr. 1, idet bestemmelsens indhold dog videreføres i den foreslåede § 17 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. For så vidt angår opnåelse af præmie og bonus og andre elevhenførbare ydelser for uddannelsesaftaler med udenlandske elever indgået fra og med den 1. januar 2011 finder § 17 b således anvendelse.

Til stk. 4

Det foreslås, at § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven), som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, finder anvendelse for mobilitetsfremmende ydelser efter AER-lovens §§ 8, 9, 11 og 12 for elever, der optages på en skole fra og med den 1. januar 2011. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan ikke finde anvendelse i disse situationer, da der ikke er indgået en uddannelsesaftale på tidspunktet for udbetaling af en ydelse. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 finder anvendelse for tilskud efter AER-lovens §§ 10 og 12 c, da der i disse situationer er indgået en uddannelsesaftale på tidspunktet for udbetaling af en ydelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Aftale om flere praktikpladser i 2011

I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik på at tilvejebringe op til 5.000 ekstra praktikpladser i 2010. Det blev aftalt, at aftaleparterne senere skulle vurdere, om der er behov for en yderligere justeret indsats på praktikpladsområdet.

I lyset heraf viser en evaluering nu, at cirka 3.400 af de 5.000 ekstra pladser er realiseret ved udgangen af 1. halvår 2010. Tallet omfatter erhvervsuddannelser (dog uden social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen), erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt cirka 600 flere elever i skolepraktik inden for de udvidede kvoter.

Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 2,4 milliarder kroner til en aftale om en ny praktikpladspakke, som kan skabe rammerne for, at der i 2011 tilvejebringes yderligere 8.900 pladser, jævnfør tabel 1.

* Basis før praktikpladsindsatserne i 2010 og 2011 er angivet som aftaleniveauet for 2009.

** Med praktikpladsaftalen fra 18. juni 2009 blev aftalt en kvoteforhøjelse for adgang til skolepraktik på uddannelser med kvoter på cirka 1.500 i 2009. Af de 1.500 pladser blev 605 benyttet.

Indsatsen for flere praktikpladser til unge er et afgørende led i arbejdet med opfyldelse af målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse samt arbejdet med at mindske ungdomsarbejdsløsheden i kølvandet på krisen.

Aftaleparterne er enige om følgende:

1) 5.200 ekstra praktikpladser i private virksomheder

Siden juni 2009 har virksomheder, der tager en elev, haft mulighed for at få præmie og bonus. Præmien og bonussen blev forhøjet i november 2009, så en uddannelsesaftale indebar præmie og bonus på op til 50.000 kroner per indgået uddannelsesaftale inden for erhvervsuddannelserne.

Aftaleparterne er enige om, at præmien og bonussen videreføres og forhøjes fremadrettet til og med 2011, så der kan modtages op til 70.000 kroner per aftale for aftaler af minimum 24 måneders (á 30 dage) varighed. Dermed tilgodeses i endnu højere grad de arbejdsgivere, der påtager sig et større ansvar ved at have elever i længere tid.

Konkret bibeholdes den eksisterende præmie for de tre første måneders prøvetid på i alt op til 18.000 kroner, der udbetales som i den gældende ordning med 6.000 kroner for hver måned af den gennemførte prøvetid. Herefter udbetales 1. bonusrate på 13.000 kroner efter seks måneder mod i dag fire måneder, og 2. rate efter ni måneder mod i dag syv måneder fra aftalens indgåelse. Desuden udbetales en 3. og 4. bonusrate på hver 13.000 kroner efter henholdsvis 12 og 24 måneder fra aftalens indgåelse. Arbejdsgiverne vil herefter kunne få op til 70.000 kroner per elevplads fordelt på i alt 18.000 kroner i prøvetiden samt 13.000 kroner efter henholdsvis 90 dage, 180 dage, 270 dage og 630 dage efter prøvetidens udløb.

Aftaleparterne er tillige enige om, at uddannelsesaftaler med elever, der er udenlandske statsborgere, ikke skal kunne udløse præmie og bonus medmindre eleven opfylder betingelserne for at udløse statstilskud i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelsens skoleundervisning, hvilket indebærer, at visse tredjelandes borgere ikke kan udløse præmie og bonus. Aftaleparterne er endelig enige om at ændre lovgivningen således, at samme betingelse kommer til at gælde lønrefusion og andre elevhenførbare ydelser fra AER.

For erhvervsgrunduddannelsen videreføres præmieringsordningen uændret. Det vil sige, at egu-elever berettiger virksomhederne til løntilskud på 30 kroner i timen i de første syv måneder af praktiktiden.

For at finansiere videreførelsen og udvidelsen af ordningen indenfor rammerne af AER hæves arbejdsgiverbidraget midlertidigt med 290 kroner årligt i 2011-2013. Ændringen er samlet set udgiftsneutral for arbejdsgivere og understreger arbejdsgivernes medansvar for at sikre uddannelse af den fremtidige arbejdskraft ved at omfordele fra dem, der ikke løfter opgaven, til dem, der indgår uddannelsesaftaler.

Målsætningen med ordningerne er at sikre i alt 5.200 flere ordinære uddannelsesaftaler i private virksomheder i forhold til lavpunktet i 2009. Undervisningsministeriet udformer en kommunikationsstrategi med henblik på at sprede information om den nye præmie- og bonusordning gennem nyhedsmedier og organisationer samt for at sikre direkte information til praktikvirksomhederne, herunder om direkte telefonlinjer med hjælp til ansøgning med videre.

2) 1.500 ekstra skolepraktikpladser

For at skabe flere uddannelsesmuligheder for de unge og for at kunne imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft udvides antallet af elever, der kan optages i skolepraktik på uddannelser, som er adgangsbegrænset til skolepraktik.

Aftaleparterne er enige om, at der oprettes i alt 1.500 ekstra skolepraktikpladser i 2011 på uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik. Dermed videreføres og fastholdes niveauet for kvoteudvidelsen fra 2010. De aftalte pladser fordeles således på uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik:

Tabel 1. Fordeling af 1.500 skolepraktikpladser på uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik.

Aftaleparterne er endvidere enige om at undersøge mulighederne for at anvende kvoterne mere fleksibelt, så de udnyttes bedre.

3) 1.950 ekstra praktikpladser i kommuner og regioner

Med aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om flere praktikpladser i kommuner og regioner (27. november 2009) forpligtede kommunerne og regionerne sig til at oprette yderligere 1.650 praktikpladser i 2010 inden for social- og sundhedsuddannelserne, de øvrige erhvervsuddannelser samt erhvervsgrunduddannelsen (egu), udover de aftalte stigninger i antallet af pladser på social- og sundhedsuddannelserne i trepartsaftalen fra 2007. Den hidtidige præmie og bonusmodel i 2010 udgjorde det økonomiske grundlag for at muliggøre denne indsats.

Aftaleparterne er enige om, at regeringen skal søge at videreføre aftalen med KL og Danske Regioner med udgangspunkt i den nye forhøjede præmie og bonus, så de ekstra pladser i regionerne og kommunerne i 2011 øges til 1.950 udover de aftalte stigninger i antallet af pladser på social- og sundhedsuddannelserne i trepartsaftalen fra 2007.

Der afsættes, jævnfør punkt 6, i alt 23 millioner kroner til forsøg med styrket kvalitet i skolepraktik samt udvikling af social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen med henblik på en fremadrettet forøgelse af uddannelseskapaciteten.

4) 250 ekstra praktikpladser i staten

Med aftalen om Flere unge i uddannelse og job har staten som målsætning at oprette ekstra 200 praktikpladser i 2010. Aftaleparterne er enige om, at regeringen tager initiativ til, at indsatsen videreføres på et mere ambitiøst niveau, så staten opretter ekstra 250 pladser i 2011 i forhold til 2009 gennem udmelding af ministerfordelte kvoter.

5) Styrket uddannelsesgaranti

Den midlertidige udvidelse i 2010 af adgangen til skolepraktik for elever, der har gennemført et kompetencegivende trin i en uddannelse med skolepraktik, videreføres i 2011. Dette indebærer, at alle elever der også i 2011 påbegynder trin 1 i skolepraktik, får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin, på samme vilkår som elever har adgang til skolepraktik i uddannelsens trin 1.

6) Styrket kvalitet i skolepraktik

Der er i 2010 igangsat en række initiativer for at styrke kvaliteten af udbuddet af skolepraktik. Der er desuden planlagt yderligere initiativer med samme formål.

Aftaleparterne er enige om, at der afsættes en pulje på 10 millioner kroner i 2011 og 13 millioner kroner i 2012 til forsøg med tilrettelæggelse af skolepraktikken, herunder samarbejdsformer om gennemførelse af skolepraktik i virksomhedslignende miljøer, anvendelse af ledig kapacitet i virksomheder med videre, samt udvikling af skolepraktikkens indhold i øvrigt, så skolepraktikken bliver et bedre alternativ til virksomhedspraktik, fremstår mere attraktiv og relevant for de unge og virksomhederne og så ressourcerne anvendes mere effektivt samt til forsøg med udvikling af social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, jævnfør punkt 3.

7) Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler

Aftaleparterne er enige om, at regeringen senest den 1. marts 2011 sikrer en kortlægning af virksomhedernes retsstilling i forhold til krav om at ansætte elever for at byde på en offentligt udbudt opgave. Denne afklaring vil blive offentligt tilgængelig på udbudsportalen.

8) Øvrige initiativer til bedre muligheder for elever for at få uddannelses- og restaftaler med videre

8.1 Styrkelse af faglige udvalgs fokus på oprettelse af praktikpladser

De faglige udvalg er forpligtet til at være opsøgende i forhold til oprettelsen af praktikpladser indenfor deres uddannelser.

Aftaleparterne er enige om at styrke de faglige udvalgs fokus på denne opgave ved, at de årlige udviklingsredegørelser skal indeholde en handlingsplan for, hvordan de faglige udvalg vil opfylde denne forpligtelse.

8.2 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde

Skolernes incitamenter til at prioritere det praktikpladsopsøgende arbejde fastholdes.

Aftaleparterne er enige om, at regeringen tager initiativ til, at der skabes øget gennemsigtighed i skolernes anvendelse af midler til det praktikpladsopsøgende arbejde, samt at skolernes opsøgende arbejde over for virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever, evalueres.

8.3 Kampagne for flere praktikpladser

Kampagnen blev iværksat i efteråret 2009 og har givet virksomheder bedre og lettere adgang til oplysninger om at ansætte elever samt mulighed for at fastholde skolernes og de faglige udvalgs forpligtelse på at opsøge praktikpladser og grundlag for at videreudvikle praksis.

Aftaleparterne er enige om, at den igangværende kampagne for flere praktikpladser fortsætter i 2011 med fokus på spredning af god praksis blandt skolerne og faglige udvalg, drift af hotline, netværksdannelse samt fortsat udvikling af opsøgerværktøjet Praktik+ og praktikplads-start-pakker til virksomheder.

Kampagnen "Flere fagfolk, tak" afsluttes med udgangen af 2010 og videreføres ikke.

8.4 Bedre muligheder for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale.

Der er fortsat et usædvanligt højt antal virksomhedskonkurser som følge af eftervirkningerne af finanskrisen.

Aftaleparterne er enige om at forlænge den midlertidige ordning til 31. december 2011, hvorved elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale for eksempel på grund af virksomhedskonkurs, gennem løntilskud og optagelse i uddannelsens skoledele uden uddannelsesaftale får bedre muligheder for at færdiggøre en erhvervsuddannelse med mindst mulig tab af uddannelsestid. Ordningen tilpasses den ændrede udbetaling af præmie- og bonus, så virksomhederne først kan modtage løntilskud efter optjening af retten til 3. rate af bonussen efter 12 måneder.

8.5 Supplerende obligatorisk grundforløbsundervisning i karensperioden

Evalueringen af initiativerne på praktikpladsområdet viser, at kun cirka 19 procent af eleverne på de syv uddannelser, der er omfattet af den obligatoriske ordning, har vist faglig mobilitet mod de øvrige uddannelser udenfor ordningen.

Aftaleparterne er enige om, at den obligatoriske ordning afskaffes og udløber med udgangen af 2010. Der vil fortsat være en frivillig ordning, som kan understøtte elevernes faglige mobilitet.

Opfølgning

Aftaleparterne er enige om at følge praktikpladsudviklingen tæt, herunder på det kommunale, regionale og statslige område. Den samlede indsats på praktikpladsområdet evalueres, når der kan foreligge resultater for første halvår 2011, hvor effekten af initiativerne kan vurderes.

Samlede økonomiske konsekvenser af aftale om flere praktikpladser i 2011

De samlede udgifter ved aftalen udgør i alt cirka 2,4 milliarder kroner, hvoraf de cirka 179 millioner kroner finansieres med statslige midler, mens de resterende cirka 2,25 milliarder kroner finansieres af AER.

Som det fremgår af tabel 1, er det et konkret samlet statsligt finansieringsbehov på i alt cirka 179 millioner kroner over årene. Initiativerne finansieres af uforbrugte reserverede statslige midler til initiativet fra Aftale om flere unge i uddannelse og job fra november 2009 med obligatorisk supplerende grundforløbsundervisning, der, jævnfør ovenfor, ophører efter 2010.

Tabel 1. Oversigt statslige udgifter og finansiering

Herudover er der AER-udgifter ved aftalen for i alt cirka 2,25 milliarder kroner samt merudgifter på cirka 250 millioner kroner som følge af ekstra træk på bonusordningen i 2010, som finansieres af en AER-bidragsforhøjelse samt forventede overskud i AER i øvrigt i 2012 og 2013, jf. nedenstående tabel 2.

Tabel 2. Oversigt AER's udgifter og finansiering

* Heraf 45 mio. kr. til egu (løntilskud på 30 kr. i timen)