Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 9. december 2010
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 2. december 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 25. november 2010 sendte
socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget. Den 2. december 2010 sendte socialministeren
supplerende høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Tekniq.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 36 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til, at
regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 8. november
2010 indgik et nyt boligforlig om anvendelse af den almene
boligsektors midler. I boligforliget indgår en aftale om en
styrket indsats i ghettoområderne.
Der er enighed mellem forligspartierne om, at antallet af
ghettoområder skal være reduceret med minimum en
fjerdedel ved udgangen af 2016 og mindst være halveret i
løbet af de kommende 10 år.
Dansk Folkeparti mener, at de udpegede ghettoområder
skal være attraktive boligområder og en integreret del
af det øvrige samfund. En af de væsentlige ting i
boligaftalen er for Dansk Folkeparti, at der afsættes
betydelige midler til renovering af de almene boligområder.
Dette bevirker, at den nuværende investeringsramme til
renovering med 2.640 mio. kr. årligt fortsætter i
perioden 2013-16. Forligspartierne ønsker desuden at arbejde
for en afvikling af Landsbyggefondens venteliste til renovering
inden for en rimelig periode, hvor forligspartierne hvert år
i november følger op på, hvordan afviklingen
går. Vi forhøjer derfor renoveringsrammen
ekstraordinært med 2.500 mio. kr. i 2011, med 1.500 mio. kr.
i 2012 og med 1.000 mio. kr. i 2013. Af de nævnte rammer
anvendes mindst 200 mio. kr. årligt til
tilgængelighed.
Dansk Folkeparti mener, at det er meget væsentlig for
beboernes og familiernes trivsel og sundhed, at de har en ordentlig
bolig, og at omgivelserne er i orden. Beboerne skal ikke bo i
boliger, der er utætte, fugtige og med skimmelsvamp. Vi er
derfor meget glade for, at boligforliget bl.a. har fokus på
renoveringer.
Landsbyggefondens ramme til en boligsocial
indsats/huslejenedsættelse videreføres i perioden
2011-14. Statens og Landsbyggefondens andel af
ydelsesstøtten til nybyggeri fastholdes fra 2011 til
2014.
Det er i øvrigt op til kommunen, boligorganisationerne
og afdelingerne, om de vil benytte sig af mulighederne for
nedrivning af boliger i de udsatte boligområder. Det er ikke
Dansk Folkepartis synspunkt, at man skal nedrive boligblokke med
gode lejligheder, som beboerne er glade for at bo i. Det gjorde sig
bl.a. gældende i Gellerupparken, hvor Dansk Folkepartis
byrådsgruppe stemte imod nedrivningen af blokke, hvilket
Dansk Folkeparti i Folketinget selvfølgelig var enig
i.
Nedrivninger er en mulighed, som Dansk Folkeparti helst ser
anvendt i forbindelse med dårlige boliger, som det ikke kan
betale sig at renovere, som ikke kan lejes ud, som arkitektonisk
ikke falder ind i området som helhed, eller hvor der skal
nedrives nogle få boliger eller gennembrydes lange blokke,
så infrastrukturen bliver bedre i området. Vi mener
derfor ikke, at det er op til Dansk Folkepartis medlemmer af
Folketinget at beslutte, hvordan pengene bruges på dette
område.
Der afsættes et beløb årligt i perioden
2011 til 2016 med henblik på at yde støtte til
infrastrukturændringer i ghettoområderne.
For yderligere at styrke muligheden for at ændre
beboersammensætningen i områder, der anvender
kombineret udlejning, får kommunerne mulighed for at
beslutte, at boligsøgende på førtidspension og
længevarende arbejdsløsheds- eller sygedagpenge
også kan afvises med hensyn til at flytte ind i
områder, der kan anvende kombineret udlejning.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan endvidere aftale, at
boliger i et område med kombineret udlejning kan stå
tomme i 6 mdr. Dette udvides nu til 12 mdr. Herved styrkes
muligheden for at tiltrække boligsøgende i
beskæftigelse.
Et mindretal i udvalget (S og SF)
vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
For Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget er anerkendelsen af, at udfordringerne i de udsatte
boligområder er et fælles samfundsanliggende og ikke
bare lejerne i de almene boligers ansvar, helt
afgørende.
Desværre indeholder lovforslaget, der er en
udmøntning af boligaftalen mellem regeringen, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre, ikke en sådan anerkendelse.
Boligaftalen og dermed også dette lovforslag fortsætter
den linje, hvor det udelukkende er lejerne, der betaler for
renoveringsindsatsen i den almene sektor, herunder i de udsatte
boligområder.
S og SF ønsker, at også staten bidrager til
renoveringerne i den almene sektor, herunder i de udsatte
boligområder. Helt konkret har partierne foreslået, at
der i 2011 afsættes 1 mia. kr. i statslige midler til
renoveringsindsatsen i de udsatte boligområder. Partierne kan
derfor ikke støtte, at lejerne i de almene boliger skal
betale for hele renoveringsindsatsen i den almene sektor, herunder
i de udsatte boligområder.
Samtidig noterer partierne sig, at lovforslaget betyder en
videreførelse af Landsbyggefondens bidrag til
ydelsesstøtten til nybyggeri og friplejeboliger på 25
pct. Partierne havde gerne set denne procentsats nedbragt, om
muligt til 0.
S og SF mener, at den øgede renoveringsramme for
Landsbyggefonden er et skridt i den rigtige retning, men
desværre er forslaget ikke nok. Som følge af at
regeringen og forligspartierne i flere år har afsat en alt
for lille renoveringsramme, har der ophobet sig en kø af
godkendte renoveringsprojekter i Landsbyggefonden på over 8
mia. kr. Partierne har foreslået at øge
Landbyggefondens renoveringsramme med 3 mia. kr. alene i 2011 og
herudover tilføre 1 statslig mia. kr. til renovering i
udsatte boligområder. Med partiernes forslag ville der
således alene i 2011 have været 4 mia. kr. ekstra til
at nedbringe renoveringskøen. Altså en halvering af
køen. Med regeringens lovforslag vil der kun være 2,5
mia. kr. ekstra til renovering i 2011. Samlet er der i perioden
2011-16 5 mia. kr. ekstra til renovering. Partierne mener, at
renoveringsrammen burde være højere, både set i
lyset af den eksisterende kø på over 8 mia. kr., der
ikke vil blive fjernet med dette lovforslag, men også ud fra
den betragtning, at nye projekter naturligvis vil komme til at hobe
sig op i køen i årene 2011-16. Samtidig mener
partierne som tidligere nævnt, at staten burde bidrage mere
til renoveringen af udsatte boligområder.
S og SF finder endvidere, at tiltagene til at styrke
beboersammensætningen i de udsatte boligområder er for
svage, og at der er en alvorlig risiko for, at de ikke får
nogen reel virkning. Partierne havde gerne set, at man var
gået langt mere håndfast til værks i forhold til
at sikre, at alle kommuner tager et ansvar for den boligsociale
indsats, og at der blev givet bedre muligheder for at sikre billige
boliger, der kan tage imod beboere fra ghettoer.
Ud fra en samlet betragtning kan partierne ikke støtte
lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
EL er imod lovforslaget, ikke mindst fordi lovforslaget
lægger op til at fortsætte tyveriet fra
Landsbyggefonden og dermed lejerne.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
1) I
den under nr. 14 foreslåede
affattelse af § 91, stk. 1,
ændres »5.140 mio. kr.« til: »5.400 mio.
kr.«
[Øget investeringsramme i
2011]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
2) I
nr. 23 indsættes efter den
foreslåede § 92 b:
Ȥ 92
c. Socialministeren kan i 2011 inden for en ramme på
1.000 mio. kr. yde støtte til renovering og andre
foranstaltninger, der gennemføres i ghettoområderne,
jf. § 61 a.«
[Statslig støtte til
renovering m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Store dele af det almene byggeri er i dårlig stand,
også energimæssigt. Landsbyggefonden har i de senere
år kunnet yde støtte til renovering inden for en ramme
på 2,4 mia. kr. om året, men alligevel er der en
renoveringskø på over 8 mia. kr. I den nuværende
økonomiske situation med høj ledighed er det dobbelt
godt at nedbringe denne kø markant ved at sætte ekstra
gang i renoveringerne og dermed skabe arbejdspladser og
vækst.
Det foreslås at give Landsbyggefonden mulighed for at
renovere for i alt 5,4 mia. kr. i 2011 svarende til et løft
på 3 mia. kr. Disse penge kan finansieres ved at udvide
fondens låneramme, idet lånene kan betales tilbage af
fremtidige indtægter.
Staten bør desuden for 2011 afsætte 1 mia. kr.
til udvikling af de mest udsatte boligkvarterer, så staten
også støtter solidarisk op om at løse
problemerne, snarere end kun at bruge af lejernes opsparede midler
i Landsbyggefonden. Pengene bruges ud over renovering af
bygningerne til sanering og nyanlæg af udenomsarealer,
beboerlokaler, trafikforhold m.v.
Troels Christensen (V) nfmd. Peter Madsen (V) Mads
Rørvig (V) Eyvind Vesselbo (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anita Knakkergaard (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Daniel Rugholm
(KF) Naser Khader (KF) Yildiz Akdogan (S) Bjarne Laustsen (S)
René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Peter
Westermann (SF) Astrid Krag (SF) fmd. Morten Østergaard (RV)
Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 61
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra socialministeren |
2 | Henvendelse af 25/11-10 fra Tekniq |
3 | Udkast til tidsplan over udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Supplerende høringsnotat og
høringssvar, fra socialministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 61
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
25/11-10 fra Tekniq, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for, hvorvidt den foreslåede renoveringsramme vil fjerne
renoveringskøen, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorvidt den foreslåede tilbagevenden til den
nuværende renoveringsramme vil betyde, at en ny
renoveringskø vil opstå, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren kan kommentere DI
Byggematerialers spørgsmål i dets høringssvar
m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. , om det er ministerens opfattelse,
at en lejer, der sagsøges med påstand om
ophævelse som følge af brud på god skik og
orden, vil opleve en forringelse af sin retsstilling, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvorvidt
en sagsøgt lejer vil få mulighed for at føre
vidner for fogedretten, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorvidt en sagsøgt lejer risikerer at hæfte for
yderligere omkostninger i form af retsafgifter ved
gennemførelsen af de foreslåede regler om
ændring af proceduren for ophævelsessager, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om en lejer, der får en
fogedretssag afvist, vil ifalde yderligere omkostninger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorvidt en sagsøgt lejer risikerer at få
forringet sin ret til fri proces ved gennemførselen af de
foreslåede regler om ændring af proceduren for
ophævelsessager, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorvidt en sagsøgt lejer har mulighed for at
kære fogedrettens afgørelse til landsretten, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om det er ministerens holdning, at
andre boligformer bør bidrage til en balanceret
beboersammensætning, sådan som Lejernes LO anbefaler,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvem der
skal betale for lejetab som vil følge af den
foreslåede forlængelse af perioden, et lejemål
må stå tomt ved kombineret udlejning, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om ministeren kan uddybe
nærmere, hvilke typer formål de afsatte midler til
boligsociale formål kunne tænkes at blive brugt til,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. , om ministeren vil vurdere, hvorvidt
boligsociale tiltag omfattes af Landsbyggefondens formål, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om ministeren kan oplyse, om det
forventes, at de 500 mio. kr., der afsættes til nedrivning,
vil kunne blive brugt fuldt ud, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorfor man har anslået, at 500 mio. kr. er et passende
beløb til nedrivningsramme, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for sit syn på, om høringsperiodens længde er
acceptabel, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om ministerens redegørelse for
udviklingen i renoveringsomfanget i den almene boligsektor år
for år fra 2002 til 2010, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
19 | Spm. om ministerens redegørelse for
udviklingen i renoveringsbehovet i den almene boligsektor år
for år fra 2002 til 2010 målt på
ansøgninger om renoveringsprojekter hos Landsbyggefonden,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om ministerens redegørelse for
udviklingen i renoveringsmankoen/køen/efterslæbet i
den almene boligsektor år for år fra 2002 til 2010
målt på renoveringsprojekter hos Landsbyggefonden, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om ministerens redegørelse for
den forventede beskæftigelsesmæssige effekt målt
i fuldtidsbeskæftigede som følge af en
renoveringsstøtte, hvis det hidtidige årlige niveau
for renoveringsstøtte på 2,4 mia. kr. fratrækkes
beløbene for hvert år fra 2011 til 2016, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om ministerens redegørelse for
den beskæftigelsesmæssige effekt af
renoveringsstøtten modregnet effekten af stigningen i den
kommunale grundkapital ved nybyggeri, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
23 | Spm. om ministerens redegørelse for
det forventede renoveringsstøttebehov i faste priser for
årene fra 2011 til 2016, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
24 | Spm. om ministerens redegørelse
for, hvor stort et beløb der ligger ansøgninger om
renoveringsstøtte for hos Landsbyggefonden, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om, hvad ministeren mener om
formanden for regeringens eget rådgivende ghettoudvalg,
Jørgen Nue Møllers udtalelser til Jyllands-Posten den
23/11-10 om, at staten burde have bidraget meget mere
økonomisk til at løse problemerne, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om, hvad ministeren mener om
formanden for regeringens eget rådgivende ghettoudvalg,
Jørgen Nue Møllers udtalelser til Jyllands-Posten den
26/10-10 om, at regeringens nej til flere flygtninge og indvandrere
ikke for alvor rykker ved beboersammensætningen i de
belastede boligområder, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
27 | Spm. om, hvad ministeren mener om
formanden for Landsbyggefonden, Jesper Nygårds udtalelser til
Ritzaus Bureau den 9/11-10 om, at han savner en socialpolitisk
ambition om at gøre noget ved fattigdom, manglende
uddannelse og arbejdsløshed, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
28 | Spm. om, hvad ministeren mener om
direktøren for Boligselskabernes Landsforening, Bent Madsens
udtalelser til Berlingske Tidende den 17/11-10 om, at
Landsbyggefonden har godkendte ansøgninger for 8,3 mia. kr.,
men at det kun er cirka to tredjedele af disse arbejder, der kan
sættes i gang de kommende år, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
29 | Spm. , om ministeren vil konkretisere
regeringens minimumsmålsætning med et præcist
antal af ghettoområder ved at redegøre for det eksakte
antal af ghettoområder i 2016, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
30 | Spm. om ministerens redegørelse
for, hvor mange almene boliger ministeren forventer kan nedrives
for de midler, der afsættes med lovforslaget, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om ministerens redegørelse for
det antal og den andel, som børn og unge under 18 år
udgør i ghettoområder og udsatte boligområder
samt i den øvrige boligmasse, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
32 | Spm. , om ministeren kan garantere, at de
lejere, der bor i boligområder, der anvender kombineret
udlejning, ikke over huslejen kommer til at betale for, at det med
lovforslaget gøres muligt at lade lejligheder stå
tomme i helt op til 1 år, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
33 | Spm. om ministerens redegørelse
for, hvordan ministeren vil sikre retssikkerheden for lejere, der
får ophævet deres lejeaftaler ved særligt grove
overtrædelser af god skik og orden, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
34 | Spm. , om Landsbyggefonden vil få
øget frihed til at iværksætte rentable
energirenoveringer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm. , om andre boligformer end almene
boliger bør bidrage til en balanceret
beboersammensætning i samfundet i almindelighed og i de
udpegede ghettoområder i særdeleshed, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
36 | Spm. om, hvorfor man har anslået, at
500 mio. kr. er et passende beløb til nedrivningsramme, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |