Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 9. december 2010
1. Ændringsforslag
Socialministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 2. december 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 25. november 2010 sendte
socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anfører, at der
i dagens Danmark desværre findes en del boligområder,
der falder ind under betegnelsen ghettoområder.
I disse områder er det svært for udlændinge
at blive integreret i det danske samfund, og Dansk Folkeparti
mener, at det er nødvendigt, at beboerne bliver integreret,
så der ikke opstår parallelsamfund. Derfor har
regeringen og Dansk Folkeparti som en del af finanslovsaftalen for
2011 indgået en aftale om at indføre et forbud mod
kommunal anvisning af en husstand til en ledig bolig i et
ghettoområde og områder, der er omfattet af reglerne om
kombineret udlejning, hvis et eller flere medlemmer af husstanden
ikke er borgere i et land, der er medlem af EU eller EØS,
eller er fra Schweiz.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget mener, at en mere blandet beboersammensætning i
ghettoer og udsatte boligområder er forudsætningen for
at gøre boligområderne velfungerende.
De danske ghettoområder er blevet forsømt i 9
år under den borgerlige regering, og lovløsheden
råder flere steder. Regeringen har udgivet en masse fine
papirer, gennemført mindre, spredte tiltag, men uden at
samle viden op om, hvorvidt tiltagene virker. Målrettet og
realistisk handling har beboerne i ghettoområderne
desværre måttet kigge langt efter.
Regeringen har ignoreret problemets omfang og har kun
prøvet at tage få og små skridt. Problemerne har
derfor vokset sig så store, at der er brug for en helt
ekstraordinær indsats. I nogle boligområder hersker der
særlige tilstande, som kræver særlige metoder.
Der er brug for nye ideer. Men først og fremmest er der brug
for, at ideer bliver omsat til reel handling.
Partierne mener ikke, at dette lovforslag tager ordentligt fat
og sikrer en effektiv løsning på problemerne.
Partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget, idet
partierne
- finder, at
kommunerne allerede har mulighed for at have en praksis med ikke at
anvise borgere fra lande uden for EU, EØS og Schweiz til
ghettoområder og at den enkelte kommune dermed har mulighed
for at gøre brug af denne praksis, i det omfang kommunen
finder det nyttigt - og derfor mener partierne ikke, at der er
behov for at lovgive herom - og
- ikke finder det
godtgjort, at lovforslaget giver nye muligheder, men blot erstatter
kommunens skøn med regeringens forbud og dermed mindsker det
kommunale selvstyre.
Kommunalt forbud mod anvisning
Gældende lov betyder allerede, at kommuners anvisning
kan ske på baggrund af en vurdering af den
boligsøgendes behov for en bolig og
beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende
anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Derfor
mener partierne ikke, at der er tilstrækkelig grund til at
indføre et forbud mod indflytning af ikkeeuropæere. I
forbindelse med anvisning kan kommunen som nævnt allerede
tage hensyn til boligområdets behov, hvilket flere kommuner
benytter sig af i samarbejde med udsatte boligafdelinger. Dette
lovforslag giver reelt ikke kommunerne nye redskaber, men
sætter blot det kommunale selvstyre ud af kraft på
dette punkt ved at tvinge dem alle til at følge et forbud
mod anvisning af boliger til ikkeeuropæere i de
såkaldte ghettoområder. Det er således ikke
godtgjort, at lovforslaget bibringer kommunerne nye muligheder,
når det gælder anvisning, men derimod at forslaget blot
erstatter kommunens skøn med regeringens forbud, jf. svar
på spm. 2: »Den tidligere skønsbaserede
anvisning er således afløst af et stop for kommunal
anvisning af visse personer til ghettoområder og
områder omfattet af reglerne om kombineret
udlejning«.
Partierne insisterer på, at det gælder om at sikre
en blandet beboersammensætning i disse områder med
flere ressourcestærke beboere end i dag. Her er
økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer
afgørende. Partierne fastholder linjen fra partiernes
integrationsudspil 'Plads til alle, der vil' fra 2008, at intet
boligkvarter skal stå for integrationen af mere end 30 pct.
socialt udsatte indvandrere.
Definition af ghettoområder
Lovforslaget rummer en ny ghettodefinition. Regeringen har
ofte ændret sin definition af problemramte
boligområder. Regeringens skiftende ghettodefinitioner
betyder, at mange almene boligområder ofte er blevet stemplet
som en ghetto. Resultatet er, at beboerne i de
pågældende områder føler sig
stigmatiserede, dømt ude og mindre og mindre som en del af
samfundsfællesskabet i Danmark. Det er en forkert udvikling,
det er en usympatisk stigmatisering, og det er en farlig
polarisering af vores samfund.
Problemet i de udsatte boligområder er først og
fremmest en alt for ensartet beboersammensætning med en stor
koncentration af fattigdom, arbejdsløshed, socialt udsatte
indvandrere og kriminalitet. Den definition, som foreslås i
lovforslaget, har her i fattigdomsåret 2010 en meget kedelig
mangel. Selv om regeringens rådgivende udvalg for udsatte
boligområder, Programstyrelsen, lavede et grundigt forarbejde
for regeringen op til dette lovforslag, mangler udvalgets
medmenneskelige fokus på de udsatte boligområders store
koncentration af fattigdom i lovforslaget. Den anbefaling har
regeringen desværre ignoreret og pillet ud af sin nye
ghettodefinition.
Partierne mener, at regeringens definition er mangelfuld,
særlig når vores fælles mål er at
gøre disse boligområder attraktive for
ressourcestærke indflyttere. S og SF mener, at sociale
problemer skal måles ved sociale indikatorer.
Beboersammensætningen skal
ændres
Partierne mener, at Danmark skal være et land, hvor alle
befolkningsgrupper og samfundslag lever tæt sammen. Derfor
skal vi styre efter en målsætning om, at ingen
boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for
integrationen af mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere.
De nuværende socialproblemer og integrationsproblemer kan
ikke løses uden et ændret
bosætningsmønster. Derfor skal der
iværksættes nye tiltag, der får nye familier ind
i boligområderne, men samtidig også får andre
ud.
Partierne mener følgende:
- Alle kommuner
skal bidrage til at ændre beboersammensætningen. Vi
skal sikre, at alle kommuner bidrager. En række rige
kommuner, især nord for København, forsømmer
deres forpligtelse. Derfor skal der som noget nyt udarbejdes en
model for kommunal anvisning på tværs af
kommunegrænser, og der skal bygges flere almene boliger i de
kommuner, der i dag har en lille andel af almene boliger.
- Der skal
være bedre muligheder for at bygge nye boliger, der kan tage
imod beboere fra ghettoer. Derfor skal kommunerne gives lovhjemmel
til at stille krav til bygherrer om byggeri af en vis andel billige
boliger i forbindelse med salg af kommunale grunde. Herved
får kommunerne mulighed for at brede det boligsociale ansvar
ud. Samtidig skal det være muligt for kommuner at kræve
blandede bolig- og ejerformer i bestemte boligområder for at
sikre en blandet beboersammensætning.
- Lavere husleje
skal trække nye lejere til. Partierne mener, at der skal
laves forsøg med, at lejligheder, der ligger ved siden af
hinanden, udlejes til nye beboere, der er i beskæftigelse
eller under uddannelse til en lav husleje, og samtidig skal der
etableres forsøg med belønning til
lejere/ressourcepersoner, som vil flytte ind i et udsat
boligområde, mod at disse personer påtager sig nogle
nærmere definerede sociale opgaver i boligområdet. Der
skal laves forsøg med at give huslejetilskud til socialt
udsatte lejere, der ønsker at flytte ud af et udsat
boligområde, men som for nærværende ikke har
råd til at flytte og eventuelt betale højere husleje
et andet sted.
- Der skal
være et andet botilbud til familiesammenførte end
ghettoområder. Partierne mener, at for at bryde den ensartede
beboersammensætning i ghettoområderne skal muligheden
for, at familiesammenføringer til ghettoområder
nedbringes, undersøges. Men det skal ikke være i form
af nye juridiske spidsfindigheder, der reelt fratager indvandrere
eller andre deres rettigheder, men være en kombination af
lovgivning og reelle tilbud, så der er en garanti for et
alternativ for dem, der har ret til familiesammenføring.
- Der skal gives
huslejerabatter til erhverv og forretninger. Partierne mener, at
der skal oprettes en pulje til tidsbegrænsede huslejerabatter
til brug for erhverv, forretningsliv, offentlige arbejdspladser og
studiemiljøer, der ønsker at integrere sig i de
udsatte boligområder, så monokulturen brydes.
Ud fra en samlet vurdering af lovforslagets indhold og ikke
mindst mangler kan partierne ikke støtte lovforslaget.
Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at regeringens
ghettoretorik er uhensigtsmæssig og skinger. De 29
områder, som nu er på ministerens liste over
særlig problemramte områder, har vitterlig sociale
problemer med lav beskæftigelse og uddannelsesgrad samt
kriminalitet. Men det afgørende for at vende udviklingen er,
at den berettigede indsats ikke stigmatiserer områder og
dermed forstærker problemerne.
Radikale Venstre vender sig derfor stærkt imod en
etnificering af problemerne i de udsatte områder og finder,
at regeringens etniske kriterium er både uklædeligt og
uhensigtsmæssigt. En fremstilling af beboernes etnicitet som
et selvstændigt problem vil formentlig gøre det endnu
sværere at tiltrække ressourcestærke beboere, som
kan bidrage positivt til området.
Endvidere finder Radikale Venstre, at forslaget om et
anvisningsforbud for familier med personer i husstanden, som ikke
er fra Schweiz, EU eller EØS, er ren symbolpolitik.
Regeringen har ikke kunnet dokumentere, at der er en
anvisningspraksis i kommunerne, der går ud på at anvise
sådanne familier til disse boligområder, ligesom ej
heller boligselskaberne kender til kommuner, der har en sådan
anvisningspolitik.
Radikale Venstre har ikke problemer med lovforslagets forslag
om, at handleplaner for udslusning af kriminelle ikke
kan indeholde anvisning af bolig i udsatte områder,
og ej heller, at personer, som er opsagt fra lejemål som
følge af grove husordensovertrædelser, ligeledes ikke
kan anvises bolig i udsatte områder.
Radikale Venstre bidrager meget gerne til løsning af
problemer for beboere i udsatte boligområder, men da
lovforslaget her dels risikerer at bidrage til problemerne, og dels
opfinder løsninger på ikkeeksisterende problemer, kan
vi samlet set ikke støtte lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget, ikke
mindst fordi regeringens forslag bl.a. inddrager etniske
anvisningskriterier. Der burde i stedet være fokus på
sociale problemer, herunder ikke mindst arbejdsløshed og
fattigdom.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Undertitlen affattes således:
»(Stop for anvisning til
ghettoområder af visse per?son??grupper og identifikation af
ghettoområder)«
[Præcisering af lovforslagets
undertitel]
Til § 1
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) Nr. 1
affattes således:
»1. § 59, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. Ledige
boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen
efter stk. 1-5, og som er beliggende i et ghettoområde, jf.
§ 61 a, eller i et område, der opfylder betingelserne i
§ 51 b, stk. 3 og 4, må ikke anvises til
boligsøgende, hvor et medlem af husstanden
1) er dømt
for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er
blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og
for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov
om social service,
2) er under 18
år og dømt for et strafbart forhold og inden for de
seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har
været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en
handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,
3) inden for de
seneste 6 måneder har fået sit lejemål
ophævet eller er opsagt som følge af grove
overtrædelser af god skik og orden eller
4) ikke er
statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union
eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med
undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt
anerkendt uddannelsesinstitution.«
[Lovteknisk korrektion]
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) Det
under nr. 2 foreslåede § 61 a, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) Andelen
af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som
gennemsnit over de seneste 4 år.«
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af undertitlen er en
præcisering af, at der med lovforslaget foreslås stop
for anvisning til ghettoområder af en række forskellige
persongrupper, herunder statsborgere fra lande uden for Den
Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde og Schweiz. Samtidig indeholder lovforslaget
forslag til identifikation af et ghettoområde.
Til nr. 2
Ændringerne er primært af redaktionel og
lovteknisk karakter. Dog præciseres det i forslagets §
59, stk. 6, nr. 1 og 2, at forbuddet mod kommunal anvisning af
boligsøgende i et ghettoområde eller i et område
omfattet af kombineret udlejning efter almenboliglovens § 51
b, stk. 3 og 4, alene gælder, hvor et medlem af husstanden er
dømt for et strafbart forhold, for at markere, at en dom i
en civil sag ikke medfører et forbud mod kommunal anvisning
i sådanne områder efter lovforslagets § 59, stk.
6, nr. 1 og 2.
Til nr. 3
Ændringen præciserer, at andelen af beboere uden
tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse beregnes på
baggrund af antallet af beboere i alderen 18-64 år og ikke af
det samlede antal beboere i området.
Troels Christensen (V) nfmd. Peter Madsen (V) Mads
Rørvig (V) Eyvind Vesselbo (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anita Knakkergaard (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Daniel Rugholm
(KF) Naser Khader (KF) Yildiz Akdogan (S) Bjarne Laustsen (S)
René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Peter
Westermann (SF) Astrid Krag (SF) fmd. Morten Østergaard (RV)
Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 60
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra socialministeren |
2 | Udkast til tidsplan over udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Ændringsforslag, fra
socialministeren |
4 | Supplerende høringssvar og
høringsnotat, fra socialministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 60
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren kan oplyse, om der i
de kommuner, der huser et eller flere af regeringens udpegede
ghettoområder, er ledige boliger uden for disse områder
m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvilket nyt redskab ministeren
mener at et forbud mod indflytning af ikkeeuropæere giver
kommunerne m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om ministeren vil tage initiativ
til, at der bygges mere alment i de kommuner, der i dag har
få almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. , om ministeren vil tage initiativ
til, at de kommuner, der ikke har ledige boliger, kan anvise en
bolig uden for et ghettoområde i en nabokommune, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren anser borgere fra
lande uden for EU, EØS og Schweiz for særligt
ressourcesvage eller problemgivende for et boligområde m.v.,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvorfor ministeren anser det som
en problemindikator for et boligområde, at et flertal af
beboerne har ikkevestlig baggrund, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor mange borgere fra lande uden
for EU, EØS og Schweiz der i de seneste 3 år har
fået anvist en bolig i et af de områder, regeringen har
udpeget som ghettoområder, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om ministeren vil vurdere, om
lovforslaget kan medføre negative økonomiske
konsekvenser for de berørte boligafdelinger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, om lovforslaget er i overensstemmelse med EU-regler og
internationale konventioner m.v., til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorfor ingen af de foreslåede definitions-indikatorer
for et ghettoområde omhandler indkomstniveau m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for, hvorfor den borger, der vil bo med en borger fra et land uden
for EU, EØS eller Schweiz i Danmark, skal have bedre
mulighed for at få anvist en bolig i et
ikkeghettoområde m.v., til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
12 | Spm. om, hvilke erfaringer ministeren har
med de ghettoområder, som blev taget af
Velfærdsministeriets liste over områder, der kan
anvende kombineret udlejning, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om, hvilke af Programbestyrelsens
anbefalinger fra rapporten »Fra udsat boligområde til
hel bydel« fra november 2008 som regeringen ikke har fulgt,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvor mange børn og unge
under 18 år der bor i de boligområder, der pr. 1.
december 2010 falder ind under lovforslagets ghettodefinition, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om antallet af ghettoområder
for hvert enkelt år fra 2002 til 2010, hvis man anvender
lovforslagets ghettodefinition, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om udviklingen i parametrene i den
foreslåede ghettodefinition m.v., til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvor mange og hvilke kommuner der
allerede har en praksis, der svarer til lovforslagets forbud mod
anvisning af udlændinge fra lande uden for EU, EØS og
Schweiz m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om udviklingen år for år
i antallet af borgere på dagpenge, kontanthjælp,
ledighedsydelse, revalidering, førtidspension, flexjob,
introduktionsydelse, starthjælp, 300- og senere
450-timers-reglen m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om, hvad gennemsnitsindkomsten
år for år er/var i de boligområder, der er eller
ville have været på regeringens ghettoliste m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om udviklingen i antallet af
fogedsager med effektiv tvangsudsættelse m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvad ministeren forstår ved
Programbestyrelsens udtryk »koncentrationen af
fattigdom« i rapporten »Fra udsat boligområde til
hel bydel« fra november 2008, side 22, 1. spalte
øverst, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. , om ministeren mener, at regeringens
foreslåede ghettodefinition rummer Programbestyrelsens fokus
på »koncentrationen af fattigdom«, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om antallet af ledige almene boliger
uden for udpegede ghettoområder, hvortil kommunen har
anvisningsret, i kommuner, der huser et eller flere udpegede
ghettoområder, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |