Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 22. februar 2011
Forslag
til
Lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester1)
Afsnit I
Formål og definitioner
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at
fremme et velfungerende og innovationspræget marked for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for
slutbrugerne.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås
ved:
1) Udbyder: Den, som med et kommercielt
formål stiller produkter, elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester omfattet af denne lov til rådighed for
andre.
2) Erhvervsmæssig udbyder: En udbyder, som
med et kommercielt formål udbyder produkter eller
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af denne
lov som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af
virksomheden.
3) Slutbruger: Bruger af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke på kommercielt
grundlag stiller de pågældende elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for
andre.
4) Elektroniske kommunikationsnet: Enhver form
for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der
anvendes til formidling af elektroniske
kommunikationstjenester.
5) Offentlige
elektroniske kommunikationsnet: Elektroniske
kommunikationsnet som nævnt i nr. 4, der stilles til
rådighed for en ikke på forhånd afgrænset
kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
6) Nettermineringspunkt: Den fysiske eller
logiske grænseflade i et elektronisk kommunikationsnet, der
udgør en slutbrugers tilslutning til dette.
7) Elektronisk
kommunikationstjeneste: Tjeneste, der helt eller delvis
består i elektronisk overføring af kommunikation i
form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved
hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem
nettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og
envejskommunikation.
8) Offentlig
elektronisk kommunikationstjeneste: Tjeneste som nævnt
i nr. 7, der stilles til rådighed for en ikke på
forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
9) Informations- og indholdstjeneste: Enhver
form for elektronisk tilrådighedsstillelse af information
eller indhold, som andre slutbrugere får adgang til via
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på grundlag
af en individuel anmodning herom.
10) Taletelefonitjeneste: Elektronisk
kommunikationstjeneste, hvorved slutbrugere får adgang til at
etablere og modtage enten indenlandske eller internationale og
indenlandske opkald direkte eller indirekte ved hjælp af et
eller flere numre i en national eller international
telefonnummerplan.
11) Netadgang: Adgang til en udbyders
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
tilhørende faciliteter for en anden udbyder med henblik
på udbud af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester.
12) Samtrafik: En form for netadgang, der
etableres mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, og som består i fysisk og logisk sammenkobling af
elektroniske kommunikationsnet, som bruges af den samme eller af en
anden virksomhed med henblik på at give mulighed for at
kommunikere eller få adgang til elektroniske
kommunikationstjenester.
13) Abonnentnummer: Ethvert nummer, som er
omfattet af den samlede danske nummerplan, og som kan
videretildeles til en slutbruger.
14) Adgangsstyringssystem: Teknisk foranstaltning
eller ordning, der gør adgang til en krypteret radio- eller
tv-tjeneste i klar form betinget af abonnement eller en anden form
for forudgående tilladelse.
15) Programmeringsgrænseflader for applikationer
(API): Softwaregrænsefladen mellem applikationer, som
radio- og tv-selskaber eller tjenesteudbydere stiller til
rådighed, og de faciliteter i set-top-bokse, som er beregnet
til tilslutning til tv-apparater eller integrerede digitale
tv-apparater, der kan modtage digitale interaktive radio- og
tv-tjenester.
16) Multipleksoperatør: Udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejer af
elektroniske kommunikationsnet, som driver en jordbaseret digital
tv-platform.
17) Gatewaystation: Jordbaseret teknisk
installation, der benyttes i forbindelse med kommunikation mellem
en i forvejen afgrænset gruppe af slutbrugere, hvor en eller
flere er tilsluttet et satellitbaseret net.
Afsnit II
Slutbrugerforhold og forsyningspligt
m.v.
Kapitel 3
Grundlæggende
slutbrugerrettigheder
§ 3. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik
på at forpligte ejere af elektroniske kommunikationsnet og
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at
sikre slutbrugere adgang til at foretage opkald til den offentlige
alarmtjeneste (112), nummeroplysningstjenester,
teksttelefontjenesten og eventuelle andre samfundsvigtige
elektroniske kommunikationstjenester.
§ 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik
på at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til at sikre en række grundlæggende
slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om
levering af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til slutbrugere.
Stk. 2. Regler fastsat i henhold til
stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om slutbrugerens ret til
en kontrakt, indholdet af kontrakten, terminaludstyr, tekniske
grænseflader og klagebehandling. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan herunder fastsætte nærmere
regler om pligt til at stille særlige funktioner og
faciliteter eventuelt gratis til rådighed for slutbrugerne og
til at gøre slutbrugerne opmærksom på disse, om
pligt til at oplyse slutbrugerne om mulighederne for at beskytte
personoplysninger og om pligt til at videreformidle almennyttige
oplysninger om lovlig og ulovlig anvendelse af elektroniske
kommunikationstjenester m.v.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af
regler i henhold til stk. 1 kan ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling bestemme, at disse kun skal gælde for
visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne
fraviges ved aftale. Ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling kan desuden fastsætte nærmere regler om IT-
og Telestyrelsens adgang til at dispensere fra kravene.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan over
for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
fastsætte mindstekrav til kvaliteten af deres elektroniske
kommunikationstjenester. Ved fastsættelse af sådanne
mindstekrav kan IT- og Telestyrelsen bl.a. specificere, hvilke
parametre for tjenesters kvalitet der skal måles.
Stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere
til at offentliggøre oplysninger om priser,
standardbetingelser og -vilkår, kvalitet, gebyrer m.v. for de
tjenester, de tilbyder, og regler om udbydernes oplysningspligt
over for slutbrugeren.
Stk. 6. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte regler om krav, som udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal opfylde,
vedrørende særlige brugergruppers, herunder
handicappedes, adgang til elektroniske kommunikationstjenester,
valg af udbyder m.v.
Stk. 7. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte regler med henblik på at pålægge
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at
sikre slutbrugere adgang til information og videreformidling af
information og mulighed for at benytte applikationer og tjenester
efter eget valg.
Stk. 8. IT- og Telestyrelsen kan med
henblik på at forhindre svig eller bedrageri i forbindelse
med brugen af konkrete numre eller tjenester fastsætte
regler, der pålægger udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere at spærre
adgang til disse numre eller tjenester, og kræve, at
udbyderen tilbageholder relevante indtægter fra samtrafik
eller andre tjenester.
§ 5. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik
på at forpligte udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes
til mobilkommunikationstjenester, til at sikre grundlæggende
slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af
teleterminaludstyr til slutbrugere. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan herunder fastsætte nærmere
regler om maksimale bindingsperioder i forbindelse med faciliteter
i teleterminaludstyr.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af
regler i henhold til stk. 1 kan ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling bestemme, at reglerne kun skal gælde
for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne
fraviges ved aftale.
§ 6. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte regler om etablering og drift af betalingstelefoner
eller anden adgang til offentlig taletelefoni indeholdende
minimumskrav til udbuddet af betalingstelefoner eller anden adgang
til offentlig taletelefoni, herunder med henblik på
opfyldelse af handicappede slutbrugeres særlige behov.
Hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation,
informationssikkerhed, behandling af persondata og bistand til
aflytning m.v.
§ 7. Ejere af elektroniske
kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester og deres ansatte og tidligere ansatte må
ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger om andres
brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf, som de
får kendskab til i forbindelse med det pågældende
udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. De
nævnte ejere og udbydere skal træffe de
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at
oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller
indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende.
Stk. 2. Bestemmelserne i straffelovens
§§ 152, 152 a og 152 d-152 f finder tilsvarende
anvendelse for den, der virker eller har virket hos en ejer af
elektroniske kommunikationsnet eller en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, eller som i øvrigt er
eller har været beskæftiget med opgaver, der
udføres efter aftale med disse.
§ 8. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter regler for udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om
minimumskrav til informationssikkerhed og behandling af persondata
i forbindelse med udbuddet af net og tjenester.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør
af stk. 1 skal bl.a. omfatte krav om følgende:
1) Passende tekniske og organisatoriske
foranstaltninger med henblik på at styre risici for
informationssikkerheden i net og tjenester, herunder
persondatasikkerheden, og sikre et sikkerhedsniveau, der står
i forhold til risici.
2) Underretning af IT- og Telestyrelsen
ved brud på informationssikkerheden med væsentlige
følger for drift af net eller tjenester og ved brud på
persondatasikkerheden. Pligten kan omfatte underretning af andre
end IT- og Telestyrelsen under særlige
omstændigheder.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør
af stk. 1 kan endvidere af hensyn til persondatabeskyttelse
bl.a. omfatte krav om følgende:
1) A-nummer-visning, automatisk
viderestilling og forbrugsopgørelser.
2) Opbevaring og behandling af
trafikdata og lokaliseringsdata i forbindelse med elektronisk
kommunikation.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om
tilsyn med overholdelsen af regler, der fastsættes i
medfør af stk. 1, herunder om kontrol med informations-
og persondatasikkerheden.
§ 9. Ministeren for videnskab, teknologi
og udvikling fastsætter med henblik på beskyttelse af
slutbrugere regler med krav til fysiske og juridiske personers
lagring af oplysninger på slutbrugeres terminaludstyr og
adgang til oplysninger, som er lagret på slutbrugeres
terminaludstyr.
§ 10. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester til slutbrugere skal uden
udgift for staten sikre,
1) at det tekniske udstyr og de
tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet
således, at politiet kan få adgang til oplysninger om
teletrafik og til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i
form af historisk teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning,
fremadrettet teleoplysning og fremadrettet udvidet teleoplysning,
aflytning og teleobservation, jf. retsplejelovens kapitel 71 og 74,
herunder, for så vidt angår fremadrettet teleoplysning
og udvidet teleoplysning, at politiet kan få adgang,
umiddelbart efter at disse oplysninger registreres,
2) at det tekniske udstyr og de
tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet
således, at det efter anmodning fra politiet er muligt at
foretage aflytning og øjeblikkelig overførsel af
telekommunikation til en anden medlemsstat efter artikel 18, stk.
5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c, i konvention
af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater,
3) at de gatewaystationer, udbyderen
anvender, er indrettet således, at udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester i andre medlemsstater, der benytter
gatewaystationerne, har direkte adgang til disse, så det
gennem sådanne udbydere er muligt at foretage direkte
aflytning af telekommunikation på gatewaystationerne
vedrørende personer, der befinder sig i den
pågældende medlemsstat, jf. artikel 19 i konvention af
29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den
Europæiske Unions medlemsstater, og
4) at udbyderen har direkte adgang til
gatewaystationer, der befinder sig i andre medlemsstater, og som
udbyderen benytter, således at politiet gennem udbyderen har
mulighed for at foretage direkte aflytning af telekommunikation
på gatewaystationen vedrørende personer, der befinder
sig her i landet, jf. retsplejelovens kapitel 71 og konvention af
29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den
Europæiske Unions medlemsstater.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til
udstyr, systemer og gatewaystationer som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Det påhviler udbyderen at
bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden i de i stk. 1, nr. 2, nævnte
tilfælde.
Stk. 4. Det påhviler udbyderen at
sikre, at politiets anmodninger om fremskaffelse af oplysninger om
teletrafik samt historisk teleoplysning og historisk udvidet
teleoplysning behandles straks og på en sådan
måde, at hensigten med indgrebet ikke forspildes.
Stk. 5. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler, hvorefter de i stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges
i særlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske
hensyn nødvendiggør dette.
§ 11. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal til en fælles
database, jf. § 29, indberette og opdatere oplysninger om
telefonnummer og aktuel udbyder. Oplysninger skal indberettes
umiddelbart efter en slutbrugers skift af udbyder, jf.
§ 26 om nummerportabilitet. Forpligtelsen påhviler
den udbyder, der overtager kontraktforholdet til slutbrugeren, og
omfatter også tilfælde, hvor slutbrugeren
overføres uden anvendelse af procedurerne for
nummerportabilitet.
§ 12. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal registrere deres
virksomhed hos Rigspolitiets Telecenter.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at det i stk. 1 nævnte krav
kan fraviges for mindre udbydere, eller hvor særlige
praktiske hensyn nødvendiggør dette.
§ 13. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester til slutbrugere skal på
begæring af politiet udlevere oplysninger, der identificerer
en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester.
Kapitel 4
Forsyningspligt
Forsyningspligtydelser
§ 14. Forsyningspligten har til
formål at sikre alle slutbrugere adgang til en række
grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på
rimelige vilkår og til rimelige priser.
Stk. 2. Forsyningspligten sikres, ved
at alle slutbrugere har mulighed for at få adgang til
følgende forsyningspligtydelser:
1) Adgang til et offentligt elektronisk
kommunikationsnet på et fast sted.
2) Adgang til en offentligt
tilgængelig taletelefonitjeneste over det i nr. 1
anførte elektroniske kommunikationsnet.
3) Særlige forsyningspligtydelser
til nærmere afgrænsede grupper af personer med
handicap.
4) En udtømmende
nummerfortegnelse, der indeholder samtlige numre i den samlede
danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere.
Stk. 3. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at
forsyningspligten skal omfatte andre ydelser end dem, der er
nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at en eller
flere af de forsyningspligtydelser eller dele af disse, som er
nævnt i stk. 2 eller fastsat i medfør af
stk. 3, og som er alment tilgængelige,
1) ikke længere skal udbydes som
led i forsyningspligten eller
2) ikke eller kun i begrænset
omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.
Stk. 5.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter
regler om,
1) hvilke ydelser der er omfattet af
stk. 2, nr. 3,
2) omfanget af forsyningspligtydelser,
jf. stk. 2 og 3, herunder de faciliteter og funktioner, der skal
stilles til rådighed, og
3) omfanget af leveringspligten, jf.
§ 16.
§ 15. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter regler om:
1) De udpegede forsyningspligtudbyderes
forpligtelser med henblik på at tilgodese hensynet til
sikring af grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse
med udbud og levering af forsyningspligtydelser. Reglerne kan
indeholde krav til indholdet af den kontrakt, der skal gælde
i forholdet mellem en forsyningspligtudbyder og en slutbruger,
herunder
a) krav om kompensations- og
tilbagebetalingsordninger, som finder anvendelse, hvis
kvalitetskrav, som IT- og Telestyrelsen har fastsat i medfør
af § 4, stk. 4, eller § 15, stk. 3, ikke overholdes,
og
b) krav til eventuelle
kontraktvilkår om sikkerhedsstillelse.
2) Udpegning af
forsyningspligtudbydere. Reglerne kan bl.a. omfatte, hvordan
udpegningen finder sted, udpegning ved offentligt udbud og
udpegningens varighed.
3) Rammer for fastsættelse af
vilkår for de efter stk. 2 udpegede udbyderes varetagelse af
forsyningspligten. Reglerne kan bl.a. omfatte krav til indholdet af
vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, som de
udpegede forsyningspligtudbydere skal levere, og krav
vedrørende kvalitetsmålinger og
offentliggørelse heraf.
Stk. 2.
På grundlag af regler fastsat i medfør af stk. 1, nr.
2, udpeger IT- og Telestyrelsen en eller flere virksomheder som
forsyningspligtudbydere, der forpligtes til at udbyde
forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 2, eller
som fastsat i medfør af § 14, stk. 3.
Stk. 3.
På grundlag af regler fastsat i medfør af stk. 1, nr.
3, fastsætter IT- og Telestyrelsen nærmere vilkår
for de i medfør af stk. 2 udpegede udbyderes varetagelse af
forsyningspligten.
§ 16. Udbydere, der er udpeget som
forsyningspligtudbydere i henhold til § 15, stk. 2, skal
levere eller udbyde de ydelser, der er omfattet af
forsyningspligten, til enhver, der anmoder herom, medmindre den
pågældende, der anmoder herom, gentagende og groft har
misbrugt forsyningspligtydelsen og der er betydelig risiko for et
fremtidigt misbrug af den pågældende
forsyningspligtydelse.
Stk. 2. En afgørelse, som er
truffet af forsyningspligtudbyderen om ikke at levere
forsyningspligtydelser, kan påklages til IT- og
Telestyrelsen.
Maksimalpriser for forsyningspligtydelser
§ 17. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler
om:
1) Kravene til og beregning af
maksimalpriser for forsyningspligtydelser som nævnt i eller
fastsat i medfør af § 14, herunder rammerne for
IT- og Telestyrelsens fastsættelse heraf og for
forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af forslag hertil.
2) At forsyningspligtudbydere i det
område, forsyningspligtudbyderen er forpligtet til at levere
i, skal opkræve samme listepriser for en eller flere
forsyningspligtydelser.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan bestemme, at IT- og Telestyrelsen skal
fastsætte maksimalpriser for en eller flere af de
forsyningspligtydelser, som er anført i § 14,
stk. 2, eller fastsat i medfør af § 14,
stk. 3. IT- og Telestyrelsen fastsætter maksimalpriser
efter forslag fra forsyningspligtudbyderne og efter regler fastsat
i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Der kan ikke fastsættes
maksimalpriser, der indebærer, at forsyningspligtudbyderens
omkostninger ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne ikke
samlet set dækkes.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke,
i det omfang forsyningspligtydelser skal tilbydes gratis i
medfør af internationale forpligtelser herom.
Finansiering
af forsyningspligten
§ 18. Forsyningspligtudbydere, der
er udpeget i henhold til § 15, stk. 2, har ret til at
få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, hvis varetagelsen af forsyningspligten
udgør en efter IT- og Telestyrelsens vurdering urimelig
byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostninger
beregnes som forsyningspligtudbyderens samlede underskud ved
tilvejebringelse og levering af samtlige de forsyningspligtydelser,
som den enkelte forsyningspligtudbyder i medfør af en
udpegning i henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet til
at udbyde, med fradrag af værdien af
forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at
varetage forsyningspligten. Nettoomkostninger dækkes ikke,
hvis forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold
til ydelsen.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om
den i stk. 1 nævnte dækning, herunder om
1) beregning af den i stk. 1
anførte dækning,
2) krav til forsyningspligtudbyderes
opstilling af regnskaber og dokumentation for de i stk. 1
anførte nettoomkostninger,
3) tidsfrister for beregning og
betaling af bidrag til dækning af omkostningerne, jf.
stk. 4,
4) opkrævning af bidrag, jf.
stk. 4, og de forpligtede udbyderes oplysningspligt i
forbindelse hermed,
5) afgrænsning af kredsen af
udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, som i henhold til stk. 4 forpligtes til at
medvirke til dækning af eventuelle nettoomkostninger,
6) anmeldelsesordninger med henblik
på forudgående registrering af de udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i
henhold til stk. 4 vil være forpligtede til at medvirke
til dækning af eventuelle nettoomkostninger, og
7) mulighederne for at tilbagekalde
udpegningen af en eksisterende forsyningspligtudbyder i forbindelse
med afholdelse af offentligt udbud som nævnt i
stk. 7.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen
træffer på baggrund af regler fastsat efter stk. 2
afgørelse om fastsættelse og dækning af
nettoomkostninger, herunder om, hvorvidt
1) forsyningspligtudbyderen har
fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at berettige
dækning af nettoomkostninger som nævnt i
stk. 1,
2) forsyningspligten efter IT- og
Telestyrelsens vurdering udgør en urimelig byrde, jf.
stk. 1, 1. pkt., for den udpegede forsyningspligtudbyder
og
3) forsyningspligtudbyderens priser
efter IT- og Telestyrelsens vurdering er unormalt lave i forhold
til ydelsen.
Stk. 4. Hvis nettoomkostningerne, jf.
stk. 1, er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som
nævnt i § 14, stk. 2, eller som fastsat i
medfør af § 14, stk. 3, i det omfang disse
forpligtelser er omfattet af direktiv 2002/22/EF med senere
ændringer, udløser IT- og Telestyrelsens
afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som
udbyder ydelser svarende til de i § 14, stk. 2, nr.
1 og 2, nævnte eller i medfør af § 14,
stk. 3, fastsatte forsyningspligtydelser, til at medfinansiere
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger. IT- og Telestyrelsen
fastsætter og opkræver til dækning heraf bidrag
fra de pågældende udbydere.
Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte
forpligtelse påhviler også forsyningspligtudbyderen, i
det omfang denne ud over forsyningspligtydelserne på samme
måde som andre udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester udbyder elektroniske
kommunikationstjenester svarende til de i § 14,
stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte eller de i medfør af
§ 14, stk. 3, fastsatte.
Stk. 6. Bidrag som nævnt i
stk. 4 og 5 fastsættes i finansloven og
bekendtgøres af IT- og Telestyrelsen.
Stk. 7. Senest samtidig med at IT- og
Telestyrelsen træffer afgørelse i henhold til
stk. 3, skal IT- og Telestyrelsen iværksætte et
offentligt udbud med henblik på eventuel udpegning af en
eller flere alternative forsyningspligtudbydere efter regler
fastsat i henhold til § 15, stk. 1, nr. 2, og med
samme vilkår som fastsat i medfør af § 15,
stk. 3, medmindre forholdet vedrørende finansiering af
nettoomkostninger er indgået som en del af udpegningen af den
pågældende forsyningspligtudbyder.
Stk. 8. Hvis nettoomkostninger i
henhold til stk. 1 er fremkommet ved udbud af
forsyningspligtydelser som nævnt i § 14,
stk. 3, udløser IT- og Telestyrelsens afgørelse
efter stk. 3 en forpligtelse for staten til at dække
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, i det omfang ydelserne
ikke er indeholdt i forpligtelserne i direktiv 2002/22/EF med
senere ændringer.
Underretningspligt
§ 19. En forsyningspligtudbyder,
der vil overdrage sit accessnet eller en væsentlig del af det
til en særskilt juridisk enhed med et andet ejerskab,
underretter i forvejen og uden ugrundet ophold IT- og Telestyrelsen
herom, sådan at denne kan bedømme, hvordan den
påtænkte overdragelse vil påvirke udbuddet af
forsyningspligtydelserne i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2.
Ved accessnet forstås den yderste del af telenettet, som kan
forbinde slutbrugeren med resten af telenettet.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 20. IT- og Telestyrelsen
fører tilsyn med overholdelse af reglerne i dette afsnit og
regler og vilkår udstedt i medfør heraf, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen
fører ikke tilsyn med overholdelse af § 10,
stk. 3-5, § 12 og § 13.
Afsnit III
Nummerforhold
Kapitel 6
Administration og anvendelse af den
samlede danske nummerplan
§ 21. IT- og Telestyrelsen
udarbejder, bekendtgør og administrerer en samlet dansk
nummerplan, der indeholder en fordeling af de samlede
nummerressourcer, omfattende numre, nummerserier, koder og
adresser, som anvendes i forbindelse med udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester. IT- og Telestyrelsen
fastsætter nærmere regler for administrationen af den
samlede danske nummerplan, herunder bl.a. regler for:
1) Sammenhængen mellem den
samlede danske nummerplan og fælles internationale nummer- og
adresseplaner.
2) Intern nummerering og adressering i
elektroniske kommunikationsnet.
3) Disponering, tildeling,
ændring, inddragelse og tilbagekaldelse af numre,
nummerserier, koder og adresser.
4) Anvendelse, ibrugtagning og
øvrige vilkår for tildeling af numre, nummerserier,
koder og adresser.
Stk. 2. I nummerplanen, jf.
stk. 1, afsættes bl.a. nummerressourcer til
følgende formål:
1) Kortnumre.
2) Udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester med særlige
takseringsforhold.
3) Reservering med henblik på
senere anvendelse, herunder reservering med henblik på
omlægning af nummerplanen.
4) Udbud af gratisnumre, hvor opkald
sker uden opkalds- eller tidsbaseret taksering af slutbrugeren.
5) Udbud af numre, hvor udbyderen af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som en integreret
del af takseringen for opkaldet tillige varetager registrering af
forbruget af en bagvedliggende informations- eller indholdstjeneste
samt fakturering og opkrævning for denne hos
slutbrugeren.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester må ikke anvende opkalds-
eller tidsbaseret taksering over for den kaldende slutbruger i
forbindelse med slutbrugeres opkald til numre som nævnt i
stk. 2, nr. 4.
§ 22. Kortnumre, jf.
§ 21, stk. 2, nr. 1, kan afsættes til
følgende formål:
1) Den offentlige alarmtjeneste.
2) En fælles telefonlinje til
offentlige myndigheder.
3) Udbud af nummeroplysningstjenester,
der indgår i forsyningspligten, jf. § 14,
stk. 2, nr. 4, og udbud af særlige tjenester af en
samfundsmæssig betydning.
4) Udbud af andre
nummeroplysningstjenester end den i nr. 3 nævnte.
5) Sikring af slutbrugernes adgang til
at anvende eller komme i forbindelse med
a) en anden udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester end den udbyder,
som slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, med
henblik på brug af en eller flere af denne udbyders
elektroniske kommunikationstjenester eller
b) andre elektroniske
kommunikationstjenester hos samme udbyder, som slutbrugeren i
øvrigt har sit kundeforhold hos.
6) Udbud af fælles kortnumre til
brug for særlige forbrugermæssige eller
samfundsrelaterede formål, der knytter sig til udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 2. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester må ikke som en integreret
del af takseringen for opkald til abonnentnumre foretage
opkrævning hos den kaldende slutbruger af
ikketrafikrelaterede betalinger på vegne af tredjemand,
herunder på vegne af den kaldte slutbruger, i forbindelse med
opkald til andre numre end de i stk. 1, nr. 2-4 og 6, og
§ 21, stk. 2, nr. 5, anførte.
§ 23. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte regler for brugen af numre, nummerserier, koder og
adresser fra den samlede danske nummerplan, når disse
sammenkædes med domænenavne.
§ 24. IT- og Telestyrelsen
tildeler efter anmodning inden for rammerne af de i medfør
af § 21 fastsatte regler numre, nummerserier, koder og
adresser til enhver, der erhvervsmæssigt udbyder elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller
forsyningspligtydelser.
Nummerafgifter
§ 25. IT- og Telestyrelsen
opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som IT- og
Telestyrelsen i medfør af § 24 har tildelt eller
tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser.
Stk. 2. Afgifter som anført i
stk. 1 fastsættes årligt på finansloven og
offentliggøres af IT- og Telestyrelsen.
Stk. 3. Pligten til betaling af de i
stk. 1 nævnte nummerafgifter påhviler til enhver
tid den udbyder, der af IT- og Telestyrelsen er tildelt de
pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser,
uanset om brugen af de pågældende numre, nummerserier,
koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til
slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
Kapitel 7
Nummerportabilitet
§ 26. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal sikre, at slutbrugere hos
disse kan medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere inden for
henholdsvis fastnet og mobilnet (nummerportabilitet).
Stk. 2. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal imødekomme alle
anmodninger fra andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester om indgåelse af aftaler om afgivelse af
abonnentnumre med sigte på at muliggøre
nummerportabilitet, som en slutbruger har anmodet om.
§ 27. Slutbrugere skal have
mulighed for portering af abonnentnumre, senest ved udgangen af den
næstfølgende arbejdsdag efter at anmodningen er kommet
frem til den afgivende udbyder. Portering af abonnentnumre må
dog tidligst ske, når slutbrugerens abonnement hos den
udbyder, som skal modtage abonnentnumre, er trådt i
kraft.
Stk. 2. En slutbruger, der har anmodet
om portering af abonnentnumre, skal ikke afvente udløbet af
en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel, før
porteringen effektueres.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal yde slutbrugere rimelig
kompensation i tilfælde af forsinket portering og i
tilfælde af misbrug af portering foretaget af udbyderen eller
på dennes vegne.
§ 28. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester, som slutbrugeren har sit
kundeforhold hos, kan ikke i forbindelse med slutbrugerens
anmodning om nummerportering, jf. § 26, stk. 1,
afkræve slutbrugeren særskilt betaling for
porteringen.
Stk. 2. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester må ikke over for den
slutbruger, der foretager opkald til numre, som andre slutbrugere
har medtaget som led i nummerportering, jf. § 26,
stk. 1, anvende priser for opkaldet, der overstiger den
pågældende udbyders slutbrugerpriser for tilsvarende
opkald til numre, der ikke er porterede.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester, der afgiver numre som led i
nummerportering, kan af andre udbydere maksimalt kræve en
betaling herfor, der dækker de omkostninger, som udbyderen
direkte har afholdt i forbindelse med afgivelsen af numre, og den
løbende betaling af nummerafgiften.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at
opgradere infrastruktur m.v. med henblik på at
gennemføre nummerportering skal afholdes af den enkelte
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
§ 29. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal sikre, at andre udbydere
har adgang til via en database at få oplyst, hvilken udbyder
et abonnentnummer er afgivet til, med sigte på korrekt
dirigering af opkald til porterede abonnentnumre.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om, at udbydere som
nævnt i stk. 1 skal overlade administrationen af
oplysninger om porterede abonnentnumre til en fælles database
etableret og drevet af en eller flere udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller af tredjemand.
Kapitel 8
Mulighed for at kalde numre samt
aftaler om dirigering af opkald
§ 30. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester skal sikre korrekt dirigering
af opkald til abonnentnumre, der er omfattet af den samlede danske
nummerplan, herunder opkald til abonnentnumre, der er omfattet af
reglerne i kapitel 7 om nummerportabilitet, samt opkald til det
europæiske telefonnummerområde.
Stk. 2. Forpligtelsen i stk. 1
omfatter ikke opkald til numre med særlig taksering, hvis
modtageren af opkaldet har valgt at begrænse adgangen for
opkald hertil.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler for, hvordan og på
hvilke vilkår portering af numre og dirigering af opkald
mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
jf. stk. 1, skal afvikles, herunder regler for, hvordan
portering og dirigering skal ske, når et nummer medtages af
slutbrugeren ved flere efterfølgende skift mellem udbydere
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, samt
eventuelle supplerende krav til indholdet af aftaler om samtrafik
med sigte herpå.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om den betaling og de
vilkår, som udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester eller tredjemand kan pålægge andre udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i forbindelse
med disses opslag i databaser som nævnt i § 29,
stk. 1, med henblik på at sikre korrekt dirigering af
opkald til numre, jf. stk. 1-3, der er omfattet af reglerne i
kapitel 7 om nummerportabilitet.
Kapitel 9
Rammer for udnyttelse af
nummeroplysningsdata
§ 31. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester, der videretildeler
abonnentnumre til slutbrugere, skal afgive nummeroplysningsdata til
alle, der ønsker det. Betaling for afgivelse af
nummeroplysningsdata må ikke overstige marginalomkostningerne
ved afgivelsen.
Stk. 2.
Ved nummeroplysningsdata forstås oplysninger om
abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende navn,
adresse, eventuelle oplysninger om stilling, abonnentnummeret og
den kategori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til.
Stk. 3.
IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om
minimumskrav til indsamling og videregivelse af
nummeroplysningsdata, de pågældende datas
fremtrædelsesform, opdatering af oplysninger m.v. og omfanget
af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af
nummeroplysningsdatabaser og -?registre over for slutbrugere.
Stk. 4.
En slutbruger kan kræve, at den pågældendes
nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med udbud af
nummeroplysningstjenester. Krav herom indebærer ligeledes, at
slutbrugerens nummeroplysningsdata ikke må videregives til
andre, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Uanset stk. 4
1) kan nummeroplysningsdata altid
videregives til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester i signaleringsøjemed og
2) skal nummeroplysningsdata altid
videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste, jf. § 14, stk. 2, nr.
4.
Stk. 6. Oplysninger som nævnt i
stk. 5, nr. 2, kan alene videregives af
forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste til brug for offentlige alarmtjenester
eller politiet.
Stk. 7. En slutbruger kan hos udbydere
af almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser
og -registre kræve at blive optaget i alle disse
nummeroplysningsdatabaser og -?registre, når slutbrugerens
nummeroplysninger er relevante for formålet med
nummeroplysningsdatabasen eller -registeret. Udbydere af
nummeroplysningsdatabaser og -registre skal efter anmodning fra en
slutbruger give slutbrugeren adgang til at kontrollere oplysninger
om slutbrugerens egne nummeroplysningsdata hos den
pågældende udbyder af nummeroplysningsdatabasen og
-registeret.
Stk. 8. Udbydere som nævnt i
stk. 7 skal uden omkostning for slutbrugeren give denne
oplysninger om formål med databasen eller registeret og om
andre anvendelsesmuligheder heraf på grundlag af
søgefunktioner, som er indbygget i elektroniske udgaver,
inden slutbrugeren medtages i databasen eller registeret, eller
inden ændring af formål eller de nævnte
anvendelsesmuligheder iværksættes.
Kapitel 10
Tilsyn med overholdelse af reglerne
om nummerforhold
§ 32. IT- og Telestyrelsen
fører tilsyn med overholdelse af reglerne i dette afsnit og
regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det påhviler udbydere,
der i medfør af bestemmelsen i § 24 er tildelt
numre, nummerserier, koder eller adresser i den samlede danske
nummerplan, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til
§ 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri, uanset om
brugen af de pågældende numre, nummerserier, koder
eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere
eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen
fører ikke tilsyn med størrelsen af kompensationer
ydet efter § 27, stk. 3.
Afsnit IV
Sektorspecifik
konkurrenceregulering
Kapitel 11
Fælles bestemmelser om
netadgang og samtrafik
§ 33. Udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har pligt til
indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med
henblik på at udbyde offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, sådan at det sikres, at
disse tjenester kan udbydes i hele EU og EØS, og at der er
interoperabilitet.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan
pålægge forpligtelser, i det omfang det er
nødvendigt for at sikre forbindelse mellem slutbrugere i de
enkelte net eller for at skabe interoperabilitet over for udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -?tjenester, der
kontrollerer adgangen til en eller flere slutbrugere, herunder
forpligtelse til at sammenkoble deres net.
§ 34. Aftaler om netadgang og
samtrafik indgås på kommercielle vilkår.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal
udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-?tjenester, der er pålagt forpligtelser i henhold til
§ 33, stk. 2, § 41 eller regler udstedt i
medfør af § 49, tilbyde andre udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler
om netadgang og samtrafik på vilkår og betingelser, som
er i overensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er
pålagt.
§ 35. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester, der får
oplysninger fra en anden udbyder af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester før, under eller efter forhandlinger om
aftaler om netadgang eller samtrafik, må udelukkende anvende
disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og
skal til enhver tid behandle de oplysninger, der er modtaget,
fortroligt. De modtagne oplysninger må ikke videregives til
andre, som herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel,
herunder ikke til andre afdelinger, datterselskaber eller
partnere.
Kapitel 12
Teknisk regulering af netadgang
§ 36. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om, at udbydere med en
stærk markedsposition, som er pålagt en forpligtelse
til at give netadgang, jf. § 42, og udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som
benytter en sådan netadgang, skal opfylde tekniske eller
driftsmæssige betingelser, når det er nødvendigt
for at sikre normal drift af nettet.
Kapitel 13
Undersøgelser af
konkurrencesituationen
§ 37. IT- og Telestyrelsen
gennemfører med regelmæssige mellemrum
undersøgelser af konkurrencesituationen på
telemarkedet (markedsundersøgelser) med henblik på at
vurdere behovet for og eventuelt at pålægge
forpligtelser efter § 41.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen
gennemfører opdateringer af allerede gennemførte
markedsundersøgelser, når det efter IT- og
Telestyrelsens vurdering er nødvendigt på baggrund af
markedsmæssige eller faktiske forhold.
Stk. 3. Udbydere med en stærk
markedsposition, der er pålagt forpligtelser, jf.
§ 41, skal underrette IT- og Telestyrelsen om
beslutninger om organisatoriske eller strukturelle ændringer
af væsentlig betydning for de pålagte
forpligtelser.
Stk. 4. I tilfælde, hvor IT- og
Telestyrelsen ikke inden for de frister, der er fastsat i
gældende EU-regulering, kan gennemføre en
markedsundersøgelse som nævnt i stk. 1, kan IT-
og Telestyrelsen anmode Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation om
bistand.
Stk. 5. Markedsundersøgelserne
skal foretages sammen med tilsynsmyndigheder i andre lande,
når Europa-Kommissionen har udpeget et transnationalt
marked.
Markedsafgrænsning
§ 38. Som led i
markedsundersøgelserne, jf. § 37, afgrænser
IT- og Telestyrelsen de markeder, som er omfattet af
Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og
tjenestemarkeder, tilpasset danske forhold.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan
endvidere med Europa-Kommissionens samtykke afgrænse andre
end de i stk. 1 nævnte produkt- og tjenestemarkeder, der
skal gøres til genstand for en
markedsundersøgelse.
Markedsanalyse
§ 39. Som led i
markedsundersøgelserne, jf. § 37, gennemfører
IT- og Telestyrelsen analyser af de markeder, der er
afgrænset i henhold til § 38, med henblik på
at vurdere, om der er reel konkurrence på disse markeder.
Udpegning
af udbyder med en stærk markedsposition
§ 40. Hvis en markedsanalyse, jf.
§ 39, viser, at der ikke er reel konkurrence på et
relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen udpege en eller flere
udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester med en stærk markedsposition (udbyder med en
stærk markedsposition) på det pågældende
marked.
Stk. 2. En udbyder anses for at have en
stærk markedsposition, jf. stk. 1, hvis udbyderen enten
alene eller i fællesskab med andre udbydere indtager en
økonomisk styrkeposition, der giver udbyderen magt til i
betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter
og kunder.
Stk. 3. Når en udbyder udpeges
eller er udpeget som havende en stærk markedsposition
på et bestemt marked, jf. stk. 1, kan IT- og
Telestyrelsen samtidig udpege udbyderen til at have en stærk
markedsposition på et beslægtet marked, hvis
forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at
markedspositionen på det ene marked kan overføres til
det andet marked og dermed yderligere styrke udbyderens
markedsposition.
Stk. 4. Hvis en markedsanalyse, jf.
§ 39, viser, at der er reel konkurrence på et
relevant marked, eller hvis en udbyder ikke længere har en
stærk markedsposition på markedet, skal IT- og
Telestyrelsen ophæve alle forpligtelser, som i henhold til
dette afsnit eller regler udstedt i medfør heraf er
pålagt udbydere med henblik på at regulere deres
position som udbydere med en stærk markedsposition på
det pågældende marked.
Kapitel 14
Forpligtelser til brug for regulering
af udbydere med en stærk markedsposition
Markedsafgørelse
§ 41. I forbindelse med
afgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer i henhold
til § 40, stk. 1, skal IT- og Telestyrelsen
pålægge udbydere med en stærk markedsposition,
jf. § 40, en eller flere forpligtelser. IT- og
Telestyrelsen fastsætter i den enkelte afgørelse
omfang og indhold af forpligtelserne.
Stk. 2. Forpligtelser som anført
i stk. 1 kan omfatte:
1) Netadgang, jf. § 42.
2) Ikkediskrimination, jf. §
43.
3) Transparens, jf. § 44.
4) Regnskabsmæssig opsplitning,
jf. § 45.
5) Priskontrol, jf. § 46.
6) Funktionel adskillelse, jf. §
47.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan i
særlige tilfælde og efter indhentelse af samtykke fra
Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk
markedsposition andre forpligtelser end dem, der er nævnt i
stk. 2.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan IT- og
Telestyrelsen ved regulering af udbydere med en stærk
markedsposition i detailleddet pålægge andre
forpligtelser, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at de
forpligtelser, der er nævnt i stk. 2, ikke er egnede til
at løse det konkurrenceproblem, der er konstateret efter
§ 39.
Stk. 5. Samtidig med afgørelse
som anført i stk. 1, 3 eller 4 beslutter IT- og
Telestyrelsen, hvordan underretningen af udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -?tjenester, der
berøres heraf, skal ske. Disse udbydere skal underrettes
herom i passende tid i forvejen.
Forpligtelse til netadgang
§ 42. Ved forpligtelse til
netadgang forstås en forpligtelse til, at udbydere med en
stærk markedsposition skal tilbyde faktisk eller virtuel
netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens
netelementer, tjenester og associerede faciliteter. Udbyderen kan
herunder pålægges at imødekomme rimelige
anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om
netadgang. Forpligtelsen kan bl.a. omfatte:
1) At give adgang til specifikke
netelementer og faciliteter, herunder netelementer, der ikke er
aktive, ubundtet adgang til abonnentforbindelser bl.a. med henblik
på levering af tjenesterne fast operatørvalg,
operatørforvalg og tilbud om videresalg af
abonnentforbindelser.
2) At forhandle med reelle hensigter
med udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, der ansøger om adgang.
3) At opretholde adgang til
faciliteter, der tidligere er givet adgang til.
4) At tilbyde bestemte tjenester
på engrosbasis til tredjeparters videresalg.
5) At tilbyde fri adgang til tekniske
grænseflader, protokoller eller andre
nøgleteknologier, der er afgørende for tjenesternes
eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet.
6) At tilbyde samhusning, virtuel
samhusning eller andre former for fælles brug af associerede
faciliteter, herunder fælles brug af bygninger, adgangsveje
til bygninger, kabler i bygninger, master, antenner, tårne og
andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler,
kabelbrønde og skabe.
7) At tilbyde bestemte tjenester, der
er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem net og
forbindelse mellem slutbrugere, herunder faciliteter til
intelligente nettjenester eller roaming på mobile net.
8) At tilbyde adgang til
driftsstøttesystemer eller lignende softwaresystemer, der er
nødvendige for at skabe reelle konkurrenceforhold.
9) At tilbyde fysisk eller logisk
sammenkobling af kommunikationsnet eller netfaciliteter.
10) At tilbyde adgang til tilknyttede
tjenester såsom tjenester vedrørende identitet,
geografisk placering og tilstedeværelse.
Stk. 2. Ved fastsættelse af
forpligtelser til netadgang skal IT- og Telestyrelsen navnlig tage
hensyn til,
1) om den igangværende
markedsudvikling teknisk og økonomisk muliggør at
bruge eller installere konkurrerende faciliteter under hensyntagen
til karakteren og typen af de involverede netadgangs- og
samtrafikordninger,
2) om det er praktisk muligt at tilbyde
den foreslåede netadgang i betragtning af den
forhåndenværende kapacitet,
3) hvor store startinvesteringer ejeren
af faciliteten skal foretage set i forhold til de offentlige
investeringer og de risici, der er forbundet hermed,
4) behovet for at sikre den frie
konkurrence på længere sigt, specielt i form af en
økonomisk effektiv infrastrukturbaseret konkurrence,
5) eventuelle relevante intellektuelle
rettigheder og
6) udbuddet af paneuropæiske
tjenester.
Forpligtelse til ikkediskrimination
§ 43. Ved forpligtelse til
ikkediskrimination forstås en forpligtelse til, at udbydere
med en stærk markedsposition skal sikre, at de under
tilsvarende forhold tilbyder andre udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der udbyder
tilsvarende tjenester, tilsvarende vilkår og priser, og at de
udbyder tjenester og formidler oplysninger til andre på samme
vilkår, til samme priser og af samme kvalitet, som
gælder for tjenester, der udbydes til udbyderen selv, dennes
datterselskaber eller partnere.
Stk. 2. Forpligtelsen i stk. 1
omfatter tillige situationer, hvor tjenester, som udbyderen med en
stærk markedsposition udbyder til sig selv eller sine
datterselskaber eller partnere, er sammensat af flere produkter, og
situationer, hvor sammenlignelige tjenester udbydes i relation til
eller indgår som delelementer i forskellige produkter.
Stk. 3. Hvis en udbyder med en
stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til
transparens, hvor udbyderen er pålagt at offentliggøre
oplysninger om nye produkter og kommende ændringer i
eksisterende udbud heraf, jf. § 44, kan IT- og
Telestyrelsen i en markedsafgørelse stille krav om, at et
nyt eller ændret engrosprodukt, som er omfattet af en
netadgangsforpligtelse, jf. § 42, ikke må
afsættes internt eller eksternt i en fastsat periode.
Forpligtelse til transparens
§ 44. Ved forpligtelse til
transparens forstås en forpligtelse til, at udbydere med en
stærk markedsposition skal offentliggøre bestemte
oplysninger.
Stk. 2. Hvis en udbyder med en
stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til
ikkediskrimination, jf. § 43, kan udbyderen
pålægges at offentliggøre et standardtilbud, der
skal være tilstrækkelig ubundtet til at sikre, at andre
udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester ikke skal betale for faciliteter, som ikke er
nødvendige for den ønskede netadgang, og som
indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester opgjort efter
enkeltkomponenter og de hertil knyttede vilkår og
betingelser, herunder priser.
Stk. 3. Når en udbyder med en
stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse som
anført i § 42, stk. 1, nr. 1, til at give
ubundtet netadgang til abonnentforbindelser, skal der
offentliggøres et standardtilbud herom. Et sådant
standardtilbud skal som minimum indeholde bestemmelser om de
forhold, som er angivet i gældende EU-regulering.
Stk. 4. Udbydere med en stærk
markedsposition, der er pålagt forpligtelse til at
offentliggøre standardtilbud som anført i stk. 2
og 3, skal senest samtidig med offentliggørelsen indsende
standardtilbuddet til IT- og Telestyrelsen.
Forpligtelse til regnskabsmæssig
opsplitning
§ 45. Ved forpligtelse til
regnskabsmæssig opsplitning forstås en forpligtelse
til, at udbydere med en stærk markedsposition skal udarbejde
regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med
netadgang.
Stk. 2. Under respekt af regler om
tavshedspligt, herunder regler i forvaltningsloven og lov om
behandling af personoplysninger, kan IT- og Telestyrelsen
offentliggøre regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om
indtægter.
Forpligtelse til priskontrol
§ 46. Ved forpligtelse til
priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere med en
stærk markedsposition skal opfylde krav til
prissætningen, som fastsættes i en
markedsafgørelse i henhold til § 41,
stk. 1.
Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i
stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser,
at en udbyder med en stærk markedsposition som følge
af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine
priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde
en prisklemme til skade for slutbrugerne.
Stk. 3. Ved opstilling af krav i
henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede
udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den
relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er
forbundet hermed.
Stk. 4. Ved pålæggelse af
en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at
alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan
anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme
effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele
for slutbrugerne.
Stk. 5. Hvis et elektronisk
kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der
ved isoleret anvendelse hver især skal dække
omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele
heraf, skal IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen
for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelse foretage en
forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig
til anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne.
Stk. 6. Hvis en udbyder med en
stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til
priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning hertil
pålægges en forpligtelse til at anvende et
omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen.
Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at udbyderen stiller
en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum
viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samlet i, og de
regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for
offentligheden.
Stk. 7. Udbyderen med en stærk
markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig
tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i
henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med
den pålagte forpligtelse, og afgive en
overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen
offentliggør overensstemmelseserklæringen for det
enkelte år.
Stk. 8. IT- og Telestyrelsen
fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder
der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse og
opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår
og i hvilket omfang branchen inddrages.
Forpligtelse til funktionel adskillelse
§ 47. Ved forpligtelse til
funktionel adskillelse forstås, at en udbyder med en
stærk markedsposition, der virker inden for forskellige
produktions- eller distributionsled, på et marked skal
placere aktiviteter i forbindelse med engrossalget af relevante
netadgangsprodukter i en uafhængigt fungerende
forretningsenhed.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan kun i
ekstraordinære tilfælde og efter samtykke fra
Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk
markedsposition en forpligtelse til funktionel adskillelse,
hvis
1) IT- og Telestyrelsen i forbindelse
med en analyse, jf. § 39, konstaterer væsentlige og
vedvarende konkurrenceproblemer eller markedssvigt i forhold til
engrossalget af relevante netadgangsprodukter og
2) IT- og Telestyrelsen vurderer, at de
forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 41,
stk. 2, nr. 1-5, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv
konkurrence.
Stk. 3.
En forpligtelse til funktionel adskillelse kan bl.a. omfatte:
1) Udskillelse af relevante afdelinger
til nærmere specificerede selvstændige
forretningsenheder.
2) Udskillelse af den særskilte
forretningsenheds aktiver og de produkter eller tjenester, der skal
leveres af denne forretningsenhed.
3) Fysisk adskillelse af medarbejdere
og ledelse fra øvrige medarbejdere og den øvrige
ledelse.
4) Opstilling af programmer for intern
overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindre
diskriminerende adfærd.
5) Opstilling af de organisatoriske
tiltag, der skal gennemføres for at sikre personalets
uafhængighed i den særskilte forretningsenhed, og den
dertil svarende incitamentsstruktur.
6) Udarbejdelse af regler til sikring
af forpligtelsernes overholdelse.
7) Udarbejdelse af regler til sikring
af transparens omkring driftsprocedurer, navnlig over for andre
interessenter.
Kapitel 15
Digitale radio- og tv-tjenester
§ 48. IT- og Telestyrelsen kan
efter forhandling mellem ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling og kulturministeren fastsætte regler om, at
multipleksoperatører skal tilbyde adgang til
programmeringsgrænseflader for applikationer (API) og til
elektroniske programoversigter (EPG) på redelige, rimelige og
ikkediskriminerende vilkår, i det omfang det er
nødvendigt for at sikre slutbrugernes adgang til digitale
radio- og tv-transmissionstjenester.
§ 49. IT- og Telestyrelsen
fastsætter regler om:
1) Krav til udbydere af
adgangsstyringstjenester om betingelser for adgang til at anvende
adgangsstyringssystemer og betingelser for udbydernes
regnskabsaflæggelse.
2) Vilkår for overdragelse af
brugsretten til patent eller varemærke vedrørende
adgangsstyringssystemer og produkter hertil.
§ 50. IT- og Telestyrelsen kan
gennemføre markedsundersøgelser efter proceduren i
kapitel 13 og kan efter forhandling mellem ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling og kulturministeren træffe
afgørelse om at videreføre, ændre eller
ophæve betingelser og vilkår i henhold til regler
fastsat i medfør af § 49 over for udbydere, der
ifølge markedsundersøgelsen ikke har en stærk
markedsposition på det pågældende marked.
Stk. 2. En afgørelse i henhold
til stk. 1 om at ændre eller ophæve betingelser og
vilkår kan træffes, hvis dette ikke vil have negative
følger for:
1) Slutbrugernes adgang til radio- og
tv-transmissioner, -?kanaler og -tjenester som fastsat i
medfør af § 6 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
2) Mulighederne for reel konkurrence
på detailmarkederne for digitale tv- og
radiospredningstjenester, adgangsstyringssystemer og andre
tilhørende faciliteter.
Kapitel 16
Krav til udbydere af kabel-tv
§ 51. En udbyder af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke inden
for samme retlige enhed drive sine kabel-tv-net og øvrige
offentlige elektroniske kommunikationsnet, hvis udbyderen
1) har særlige rettigheder
på telekommunikationsområdet,
2) indtager, hvad der efter
konkurrenceloven svarer til en dominerende stilling på en
væsentlig del af det samlede marked for offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller offentlige telefonitjenester,
og
3) driver et kabel-tv-net, som er
etableret på grundlag af særlige eller eksklusive
rettigheder inden for samme geografiske område.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan, når der er tilstrækkelig
konkurrence på det særskilte marked for udbud af
infrastruktur og tjenester på abonnentniveau, fastsætte
nærmere regler om, at kravet i stk. 1 ikke finder
anvendelse.
Kapitel 17
Tilsyn m.v.
§ 52. IT- og Telestyrelsen
fører tilsyn med overholdelse af reglerne i dette afsnit og
regler udstedt i medfør heraf.
§ 53. Hvis der indbringes klager
for IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en aftale omfattet af
dette afsnit eller regler udstedt i medfør heraf mellem en
udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, der er hjemmehørende i Danmark, og en
tilsvarende udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-
eller EØS-land, skal IT- og Telestyrelsen koordinere sin
indsats med den nationale tilsynsmyndighed i det andet EU- eller
EØS-land, hvis en klage i forbindelse med samme aftale er
indbragt for denne.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen har i
forbindelse med klager efter stk. 1 ret til at høre
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for
Elektronisk Kommunikation for at finde en løsning på
tvisten.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan anmode
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for
Elektronisk Kommunikation om en udtalelse om, hvilken
foranstaltning der skal træffes for at bilægge
tvisten.
Stk. 4. Når Sammenslutningen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk
Kommunikation er blevet anmodet om en udtalelse efter stk. 3,
skal IT- og Telestyrelsen afvente udtalelsen, før IT- og
Telestyrelsen tager skridt til at bilægge tvisten. Dette
udelukker ikke, at IT- og Telestyrelsen for at imødegå
presserende konkurrenceproblemer kan træffe midlertidige
afgørelser efter § 55.
Rimelige
anmodninger om netadgang og samtrafik
§ 54. IT- og Telestyrelsen kan
træffe afgørelse om, hvorvidt der i konkrete
tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse
eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik i
overensstemmelse med forpligtelser pålagt efter
§ 33, stk. 2, § 41 eller regler udstedt i
medfør af § 49. Anmodningen skal være
fremsat af en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, som kan påberåbe sig eller er
omfattet af § 34, stk. 2.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsens
afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt,
og så vidt muligt senest 4 måneder efter at en udbyder
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har
indbragt sagen for IT- og Telestyrelsen eller sagen er
overgået fra alternativ tvistbilæggelse, jf.
stk. 4.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan i
stedet for at træffe afgørelse efter stk. 1
beslutte, at sager om, hvorvidt der i konkrete tilfælde
foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller
ændring af en aftale om netadgang og samtrafik, skal
overgå til alternativ tvistbilæggelse, hvis IT- og
Telestyrelsen skønner, at denne vil være mest egnet
til løsning af tvisten. Ministeren for videnskab, teknologi
og udvikling fastsætter nærmere regler om alternativ
tvistbilæggelse.
Stk. 4. Hvis en af de implicerede
udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester i en sag omfattet af stk. 1, der er overgået
til alternativ tvistbilæggelse efter stk. 3, anmoder om
det, træffer IT- og Telestyrelsen afgørelse i sagen
efter stk. 1.
Midlertidige afgørelser m.v.
§ 55. Hvis IT- og Telestyrelsen
under behandlingen af en sag efter reglerne i dette afsnit eller
regler udstedt i medfør heraf ikke modtager de oplysninger
eller det materiale, som IT- og Telestyrelsen har krævet, jf.
§ 73, stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan under
behandling af en sag om netadgang eller samtrafik mellem udbydere
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efter
anmodning fra en af sagens parter træffe afgørelse om,
at netadgang eller samtrafik midlertidigt skal igangsættes,
fortsættes eller genoptages, og fastsætte midlertidige
vilkår og priser herfor.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan
ændre en midlertidig afgørelse truffet i henhold til
stk. 2.
Stk. 4.
Hvis der indgås en endelig aftale, bortfalder den
midlertidige afgørelse på tidspunktet for aftalens
indgåelse.
Stk. 5. Når en endelig
afgørelse er truffet, skal eventuelle priser fastsat i
afgørelser truffet i henhold til stk. 2 og 3
efterreguleres, således at udbyderne af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester stilles, som om den
endelige afgørelse havde haft virkning fra det tidspunkt,
hvor den midlertidige afgørelse blev truffet. Ved
efterregulering af priserne kan der tages hensyn til ikke
ubetydelige rentetab.
Stk. 6. Hvis en udbyder af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke har fremlagt
tilstrækkelig dokumentation og det derfor har været
nødvendigt at træffe en midlertidig afgørelse,
jf. stk. 2, eller at træffe afgørelse på
det foreliggende grundlag, jf. stk. 1, skal der uanset
stk. 5 alene ske efterregulering af priserne, hvis
efterreguleringen er til gunst for tredjemand.
Kapitel 18
Øvrige forhold
Regnskabsforhold
§ 56. Udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som nyder
særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde tjenester
i andre sektorer i Danmark eller et andet EU- eller
EØS-land, skal
1) føre særskilte
regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i samme grad, som
det ville være påkrævet, hvis disse aktiviteter
blev forestået af et retligt uafhængigt selskab,
eller
2) organiseres sådan, at
aktiviteterne vedrørende elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester er strukturelt udskilt.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis virksomhedens samlede årlige omsætning
for aktiviteter i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester i Danmark er mindre end 100 mio. kr.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen
fastsætter nærmere regler om opfyldelse af pligter i
henhold til stk. 1, herunder bl.a. krav til formater,
regnskabsmetoder og revision.
Høringer
§ 57. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om
høringer, herunder om, hvilke afgørelser der skal
gøres til genstand for udvidet høring, og om
procedurer for IT- og Telestyrelsens gennemførelse af
høringer.
Afsnit V
Samhusning og fælles udnyttelse
af faciliteter
Kapitel 19
Samhusning og fælles udnyttelse
af netelementer og tilhørende faciliteter
§ 58. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at udbydere
af elektroniske kommunikationsnet skal give andre udbydere af
elektroniske kommunikationsnet adgang til samhusning og
fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Regler, der
fastsættes om samhusning og fælles udnyttelse af
netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter, skal være forholdsmæssige og berettigede
under hensyn til formålet i § 1 og hensynene i
stk. 2.
Stk. 2. Samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter
pålagt efter regler fastsat i henhold til stk. 1 skal
være berettiget ud fra hensyn til miljø, folkesundhed,
den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn og skal ske
med henblik på etablering af elektroniske
kommunikationsnet.
Stk. 3. Regler fastsat i henhold til
stk. 1 kan vedrøre:
1) Samhusning og fælles
udnyttelse af eksisterende netelementer og tilhørende
faciliteter.
2) Krav til dimensioneringen og
placeringen af nye netelementer og tilhørende faciliteter i
forbindelse med tilladelse til etablering, udvidelse eller
ændring heraf med henblik på senere samhusning eller
fælles udnyttelse.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om fordeling af
omkostningerne forbundet med samhusning og fælles udnyttelse
af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter i henhold til stk. 1 og om
fastsættelse af vilkår ved samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter i henhold til stk. 1. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan endvidere fastsætte
regler om indsigt i aftaler, tilsyn, alternativ
tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder
og klageadgang i forbindelse med regler fastsat i medfør af
stk. 1.
Kapitel 20
Fælles udnyttelse af
ledningsnet
§ 59. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at ejere
eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger
skal give udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til
fælles udnyttelse af ledningsnettet med henblik på
etablering af elektroniske kommunikationsnet. Regler, der
fastsættes om fælles udnyttelse af ledningsnettet, skal
være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til
formålet i § 1 og hensynene i stk. 2.
Stk. 2. Fælles udnyttelse
pålagt efter regler fastsat i henhold til stk. 1 skal
være berettiget ud fra hensyn til miljø, folkesundhed,
den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn og kan
pålægges, når det ikke vil være rentabelt
eller praktisk gennemførligt at anlægge et nyt,
funktionelt tilsvarende ledningsnet.
Stk. 3. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om fordeling af
omkostningerne forbundet med fælles udnyttelse af ledningsnet
i bygninger i henhold til stk. 1 og om fastsættelse af
vilkår ved fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger
i henhold til stk. 1. Ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling kan endvidere fastsætte regler om indsigt i
aftaler, tilsyn, alternativ tvistbilæggelse,
pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i
forbindelse med regler fastsat i medfør af stk. 1.
Kapitel 21
Oplysningspligt
§ 60. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om
oplysningspligt for ejere eller indehavere af råderetten til
netelementer, ledningsnet og tilhørende faciliteter omfattet
af §§ 58 og 59 vedrørende oplysninger om
arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af
netelementer og tilhørende faciliteter.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang oplysninger indhentet i henhold til stk. 1 skal
gøres tilgængelige for offentligheden.
Afsnit VI
Alarm- og beredskabsforhold,
uautoriseret adgang til informations- og indholdstjenester,
delegation og instruksadgang
Kapitel 22
Samfundsvigtig elektronisk
kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinære
situationer
§ 61. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om minimumskrav
til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, med
henblik på at sikre telekommunikation ved alarmering.
Reglerne kan bl.a. indeholde en pligt til
1) at foretage en indbyrdes dirigering
og koordinering af afleveringen af alarmopkald (112) til den
relevante alarmcentral, herunder at en eller flere udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
pålægges en pligt til at varetage koordineret
aflevering af alarmopkald (112) og stedbestemmelsesoplysninger fra
andre udbydere og ejere af net,
2) at stille
stedbestemmelsesoplysninger til rådighed for den relevante
alarmcentral ved alarmopkald (112) og
3) at yde bistand ved alarmcentralernes
alarmering af politi, redningsberedskab, ambulancetjeneste og andre
beredskabstjenester.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte minimumskrav til nøjagtighed og
pålidelighed af stedbestemmelsesoplysninger.
§ 62. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, at
erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester skal foretage nødvendig planlægning
og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre
samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og
i andre ekstraordinære situationer, herunder pligt til at
etablere særlige faciliteter uden omkostninger for
staten.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, at
ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til
erhvervsmæssigt udbud af offentlige elektroniske
kommunikationstjenester, uden omkostninger for staten skal
1) udarbejde beredskabsplaner baseret
på en dokumenteret risikostyringsproces,
2) sikre passende beskyttelse af
kritisk elektronisk infrastruktur og
3) planlægge og deltage i
øvelsesaktivitet.
Stk. 3. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte tilsvarende regler som
nævnt i stk. 1 og 2 for offentlige myndigheder og for
offentlige og private virksomheder og institutioner.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen
koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernes behov for
samfundsvigtig elektronisk kommunikation. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler
herom.
§ 63. IT- og Telestyrelsen
sikkerhedsgodkender efter indstilling fra en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester dennes medarbejdere
og repræsentanter, når de pågældende i
forhold til deres konkrete opgaveløsning for virksomheden
skal håndtere klassificerede informationer eller andre
informationer, der er beskyttelsesværdige i relation til
udbyderes elektroniske infrastruktur og varetagelsen af
beredskabsmæssige opgaver for udbyder.
Stk. 2. Ejere af elektroniske
kommunikationsnet, der anvendes til erhvervsmæssigt udbud af
offentlige elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at
medarbejdere hos eller repræsentanter for ejerne, der
varetager kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til
beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes
af IT- og Telestyrelsen til at håndtere klassificerede
informationer.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester eller ejere af elektroniske
kommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2, hvis
medarbejdere eller repræsentanter sikkerhedsgodkendes, skal
sikre overholdelse af IT- og Telestyrelsens angivelser
vedrørende sikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring
eller destruktion af klassificerede informationer.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan
tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, når betingelserne for
sikkerhedsgodkendelse ikke længere er til stede.
Stk. 5. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -?tjenester eller ejere af elektroniske
kommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2 skal uden
ugrundet ophold underrette IT- og Telestyrelsen, når
sikkerhedsgodkendte personer ikke længere varetager de
opgaver for udbyderen, som lå til grund for
sikkerhedsgodkendelsen.
§ 64. IT- og Telestyrelsen
fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i
medfør af §§ 61 og 62. IT- og Telestyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om udførelse af
tilsynet, herunder om oplysningspligt og pligt til indsendelse af
materiale til brug for tilsynet.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan
træffe afgørelse over for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske
kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, om overholdelse af
§ 63, stk. 2, 3 og 5, og regler fastsat i
medfør af stk. 1 og §§ 61 og 62.
Afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør
af § 62, stk. 2, kan omfatte anvisning om konkrete
sikringstiltag.
Kapitel 23
Uautoriseret adgang til informations-
og indholdstjenester
§ 65. Det er ikke tilladt i
erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere,
omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet
dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret
adgang til informations- og indholdstjenester, der normalt ydes mod
betaling. Annoncering eller anden form for reklame for sådant
udstyr er ikke tilladt.
Kapitel 24
Delegation og afskæring af
instruksadgang
§ 66. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan bemyndige en under ministeriet oprettet
statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister
andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelserne
ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver
bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§ 67. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsen
tjenestebefaling om IT- og Telestyrelsens varetagelse af
myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling
og afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens
udstedelse af administrative forskrifter på områder,
hvor IT- og Telestyrelsen ved lov er bemyndiget hertil, eller om
IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik
på at sikre overholdelse af denne lov og administrative
forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan ikke dispensere fra administrative
forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling dog give IT- og
Telestyrelsen tjenestebefaling i konkrete sager, hvor tilsynet
udøves og afgørelser træffes i medfør af
§ 63 eller med hjemmel i regler fastsat i medfør
af § 62, ligesom ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling kan dispensere herfra.
Afsnit VII
Teleklagenævnet
Kapitel 25
Nedsættelse af nævnet
§ 68. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling nedsætter et Teleklagenævn.
Stk. 2. Teleklagenævnet
består af 5 til 7 medlemmer, der udpeges af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling skal ved udpegningen af nævnets
medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet
repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk,
konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.
Stk. 3. Medlemmerne udpeges for 4
år ad gangen.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling udpeger blandt nævnets medlemmer
nævnets formand. Formanden skal være jurist. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan blandt nævnets
medlemmer udpege en jurist som næstformand, der kan
træde til ved formandens forfald eller inhabilitet.
Kapitel 26
Nævnets virksomhed
§ 69. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for
Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder
regler om
1) opkrævning af gebyr for sager,
der behandles ved nævnet, og
2) at klager over en afgørelse,
som IT- og Telestyrelsen har truffet, skal indgives til
Teleklagenævnet inden for nærmere fastsatte
tidsfrister.
Stk. 2. Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Teleklagenævnet er i sin
virksomhed uafhængigt af instrukser vedrørende den
enkelte sags behandling og afgørelse. Teleklagenævnets
formand tilrettelægger nævnets arbejde, herunder
arbejdet i dettes sekretariat.
§ 70. Teleklagenævnet
behandler sager, som ved lov eller regler udstedt i medfør
heraf er henlagt til nævnet.
Stk. 2. Teleklagenævnets
afgørelser vedrørende klager over IT- og
Telestyrelsens afgørelser skal så vidt muligt
foreligge, senest 3 måneder efter at de er forelagt for
nævnet.
§ 71. Teleklagenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Teleklagenævnets
afgørelse kan indbringes for domstolene, senest 8 uger efter
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Afsnit VIII
Offentliggørelse af
afgørelser
Kapitel 27
Regler for
offentliggørelse
§ 72. IT- og Telestyrelsen og
Teleklagenævnet offentliggør afgørelser, som
træffes i henhold til § 33, stk. 2, og
§§ 38-41 i denne lov.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen og
Teleklagenævnet offentliggør derudover
afgørelser, som er af almen interesse eller af betydning for
forståelsen af denne lovs bestemmelser eller regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 3. Offentliggørelse i
henhold til stk. 1 og 2 sker inden for rammerne af regler om
tavshedspligt, herunder reglerne i forvaltningsloven og lov om
behandling af personoplysninger.
Afsnit IX
Oplysningspligt
Kapitel 28
Oplysninger til brug for tilsyn
m.v.
§ 73. IT- og Telestyrelsen kan
kræve alle oplysninger og alt materiale, som IT- og
Telestyrelsen skønner relevant i forbindelse med tilsyn med
overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør
heraf og i forbindelse med administration, undersøgelser og
konkrete afgørelser, der gennemføres og træffes
efter lovens bestemmelser herom, af
1) udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester,
2) ejere af elektroniske
kommunikationsnet,
3) udbydere af informations- eller
indholdstjenester,
4) udbydere af
nummeroplysningsdatabaser og -registre,
5) fysiske og juridiske personer som
nævnt i § 9 og i regler fastsat i medfør
heraf,
6) tredjemænd som nævnt i
§ 30, stk. 4,
7) udbydere af betalingstelefoner,
8) udbydere af teleterminaludstyr, der
anvendes til mobilkommunikationstjenester,
9) udbydere af
adgangsstyringstjenester,
10) indehavere af ejendomsretten til
adgangsstyringsprodukter og -systemer og
11) slutbrugere.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan hos de
i stk. 1, nr. 1-7 og 9-11, forpligtede indhente oplysninger
med henblik på at videregive disse til Europa-Kommissionen
eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater,
sådan at disse kan opfylde deres opgaver i forhold til
traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold
til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de
parter, der er indhentet oplysninger fra, forud for videregivelse
til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre
EU-medlemsstater.
Stk. 3. Teleklagenævnet kan af de
i stk. 1 nævnte forpligtede kræve alle oplysninger
og alt materiale, som nævnet skønner relevant for sine
afgørelser om overholdelse af lovens regler eller regler
fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Teleklagenævnet og IT- og
Telestyrelsen kan stille krav om, hvordan og i hvilken form
oplysninger og materiale skal afgives.
Kapitel 29
Oplysninger fra andre EU-lande
§ 74. Oplysninger, der modtages
eller stammer fra nationale tilsynsmyndigheder i andre
EU-medlemsstater, betragtes som fortrolige, hvis den afgivende
nationale tilsynsmyndighed betragter oplysningerne som
forretningshemmeligheder i henhold til EU-regler eller nationale
regler.
Kapitel 30
Statistik m.v.
§ 75. IT- og Telestyrelsen
udarbejder og offentliggør løbende statistik og
dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som
IT- og Telestyrelsen skønner relevante. Formålet er at
gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud
af elektroniske kommunikationsnet og -?tjenester og at skabe
overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på
telemarkedet.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan
kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder
også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation,
markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at
udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i
stk. 1.
Afsnit X
Klageadgang
Kapitel 31
Påklage
§ 76. IT- og Telestyrelsens
afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf samt sagsbehandling i forbindelse hermed kan
påklages til Teleklagenævnet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsens
afgørelser truffet efter § 63 og afgørelser
om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 62
og sagsbehandling i forbindelse hermed kan ikke påklages til
Teleklagenævnet. Disse afgørelser påklages til
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Stk. 3. Midlertidige afgørelser
efter § 55, stk. 2, afgørelser om
oplysningspligt, jf. § 73, § 75, stk. 2, eller
regler herom udstedt i medfør af § 64,
stk. 1, og afgørelser truffet i medfør af
§ 79, stk. 1, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 77. Afgørelser efter
§ 33, stk. 2, og §§ 38-41 kan ud over af
den, som IT- og Telestyrelsens afgørelse retter sig til,
påklages af de udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som på tidspunktet for
IT- og Telestyrelsens afgørelse agerer på det marked,
som afgørelsen vedrører.
Kapitel 32
Opsættende virkning
§ 78. Klager over IT- og
Telestyrelsens afgørelser i medfør af afsnit IV i
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke
tillægges opsættende virkning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Formanden for
Teleklagenævnet kan tillægge en klage som nævnt i
stk. 1 opsættende virkning, når ganske
særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 3. Formanden for
Teleklagenævnet kan knytte særlige vilkår til en
afgørelse efter stk. 2.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT-
og Telestyrelsens og Teleklagenævnets muligheder for at
tillægge en klage opsættende virkning på andre
områder end dem, der er nævnt i stk. 1, og om
virkningen heraf.
Afsnit XI
Sanktions- og straffebestemmelser
Kapitel 33
Tvangsbøder
§ 79. Undlader de i
§ 73, stk. 1, nr. 1-7, 9 og 10, forpligtede at
afgive oplysninger, som IT- og Telestyrelsen eller
Teleklagenævnet kan kræve efter denne lov, eller at
efterkomme afgørelser fra de pågældende
myndigheder truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, kan de pågældende myndigheder
pålægge den part, som oplysningspligten eller
afgørelsen retter sig imod, tvangsbøder med henblik
på at gennemtvinge efterkommelse heraf.
Stk. 2. Undlader en udbyder, der i
henhold til § 15, stk. 2, er udpeget som
forsyningspligtudbyder, at efterkomme en afgørelse truffet
af IT- og Telestyrelsen i henhold til denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, eller undlader en
forsyningspligtudbyder at betale tvangsbøder pålagt i
medfør af stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde
udpegningen som forsyningspligtudbyder.
Stk. 3. Undlader en udbyder, der i
henhold til § 15, stk. 2, er udpeget som
forsyningspligtudbyder, at efterkomme en afgørelse truffet
af Teleklagenævnet i henhold til denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, eller undlader en
forsyningspligtudbyder at betale tvangsbøder pålagt af
Teleklagenævnet i henhold til stk. 1, kan
Teleklagenævnet pålægge IT- og Telestyrelsen at
tilbagekalde udpegningen som forsyningspligtudbyder.
Kapitel 34
Anvendelse af forordninger
§ 80. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte regler, der måtte
være nødvendige for at anvende forordninger udstedt af
De Europæiske Fællesskaber på telelovgivningens
område, herunder regler om sanktioner i form af bøder
eller tvangsbøder ved manglende overholdelse af
forordninger.
Kapitel 35
Straf
§ 81. Med bøde straffes
1) den, der overtræder
§ 7, stk. 1, § 10, stk. 3 og 4,
§ 13, § 31, stk. 4-7, § 35 eller
§ 63, stk. 2, 3 og 5,
2) den udbyder, der ikke efterlever en
forpligtelse som anført i § 41, stk. 2, nr. 2
og 3, som er pålagt udbyderen i medfør af en
afgørelse truffet efter § 41, stk. 1,
3) den, der forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder § 65, eller
4) den forsyningspligtudbyder, der
under særlige omstændigheder ikke overholder regler,
vilkår og forpligtelser, som er nævnt i § 16
og § 17, stk. 4, eller maksimalpriser fastsat i
medfør af § 17, stk. 1 og 2,
Stk. 2. I regler fastsat i
medfør af § 3, § 8, stk. 1, og
§§ 9, 61 og 62 kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 3. I regler fastsat i
medfør af §§ 14 og 15 kan der fastsættes
straf af bøde for den forsyningspligtudbyder, der i gentagne
eller grovere tilfælde overtræder regler, vilkår
og forpligtelser i forskriften.
Stk. 4. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Ved udmåling af straf
efter stk. 1, nr. 2, skal der ved fastsættelse af
bødens størrelse ud over de almindelige regler i
straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons
omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen eller
udstedelsen af et bødeforlæg.
Afsnit XII
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 36
Ikrafttræden og
overgangsordning
§ 82. Loven træder i kraft
den 25. maj 2011.
Stk. 2. Lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007,
ophæves.
Stk. 3. Administrative forskrifter og
afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og
beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt efter lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler
udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder
efter deres indhold eller ophæves.
Kapitel 37
Gyldighed for Færøerne
og Grønland
§ 83. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Kapitel 4 og 5 og afsnit XI kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland.
Officielle noter
1) Loven indeholder regler, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik
mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108, side
7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.
marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), EF-Tidende 2002,
nr. L 108, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder
i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(forsyningspligtdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108, side 51,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli
2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(e-data-beskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 201, side
37, Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om
konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester, EF-Tidende 2002, nr. L 249, side 21,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts
2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (tilladelsesdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108,
side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af
20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og
adgangsstyrende tjenester, EF-Tidende 1998, nr. L 320, side 54,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25.
november 2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om
fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik
mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, EF-Tidende 2009, nr. L 337, side
37, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af
direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse
af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EF-Tidende 2009, nr. L 337,
side 11.