Fremsat den 10. november 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)1)

(Gennemførelse af ændringsdirektivet om rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger m.v.)

§ 1

I lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), som ændret ved § 1 i lov nr. 159 af 16. februar 2010, § 20 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 300, side 48) om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007, (EU-Tidende 2007 nr. L 300, side 48) om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009 (EU-Tidende 2009 nr. L 259, side 14) om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger«.

2. § 5, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) Det centrale ledelsesorgan:

a) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1,

b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og

c) direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

5) Det øverste ledelsesorgan:

a) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1,

b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og

c) tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.«

3. I § 5, nr. 21, ændres »selskaber« til: »virksomheder«.

4. I § 40, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Ved registrering eller anmeldelse efter stk. 1, skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet.«

5. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 3«.

6. I § 71, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »§ 67, stk. 3«.

7. I § 98 ændres »revideret årsrapport« til: »årsrapporten«.

8. I § 104, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»I kapitalselskaber, der ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan denne mulighed fraviges i kapitalselskabets vedtægter.«

9. § 148 affattes således:

»§ 148. Ændringer vedrørende revisor, der er valgt i henhold til § 144, skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system eller anmeldes til styrelsen, jf. § 9. Hvis revisorskifte sker inden hvervets udløb, gælder bestemmelsen i § 10, stk. 2.«

10. I § 165, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 35« til: »§§ 35 a og 35 b«.

11. I § 223, stk. 1, ændres »§ 224, stk. 3« til: »stk. 2«.

12. § 231, stk. 1, affattes således:

»Et kapitalselskab kan af kapitalejerne besluttes genoptaget under iagttagelse af § 106, hvis udlodning efter § 223 ikke er påbegyndt. Det er en betingelse for genoptagelsen, at der vælges ledelse og eventuel revisor, og at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. § 37, om, at kapitalen er til stede. Selskabskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er selskabskapitalen herefter mindre end kapitalkravet, jf. § 4, stk. 2, skal den bringes op til mindst dette beløb.«

13. § 231, stk. 3, ophæves.

14. I § 232, stk. 1, indsættes efter »anmeldelse«: »til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

15. I § 232 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Er et kapitalselskab oversendt til tvangsopløsning, er det en betingelse for genoptagelse af selskabet, at de forhold, der begrundede kapitalselskabets oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget. Berigtigelsen skal foretages senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, jf. § 231, stk. 1. Dokumentation for de berigtigede forhold skal indsendes senest samtidig med anmeldelsen, jf. stk. 1.

Stk. 4. Hvis skifteretten har udnævnt en likvidator, skal denne samtykke i genoptagelsen.

Stk. 5. Er et selskab besluttet tvangsopløst af retten, jf. § 230, kan genoptagelse ikke finde sted.«

16. I § 237, stk. 3, nr. 6, ændres »aktier« til: »kapitalandele«.

17. I § 238, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »begrundes«: », jf. dog stk. 2«.

18. I § 238, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forbundet med fastsættelsen«: », samt oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 240 skal udarbejdes«.

19. I § 238, stk. 2, ændres »I anpartsselskaber kan anpartshaverne« til: »Kapitalejerne kan«.

20. I § 239, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

21. I § 239, stk. 2, ændres »I anpartsselskaber kan anpartshaverne« til: »Kapitalejerne kan«.

22. I § 239 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet, og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.«

23. § 240, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. § 241, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242.«

24. I § 244 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

25. I § 245, stk. 6, indsættes efter »til rådighed for kapitalejerne«: »på selskabets hjemsted eller hjemmeside«.

26. I § 248, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Kravet om sådanne oplysninger kan dog fravælges af kapitalejerne i enighed.«

27. I § 252, 2. pkt., udgår »§ 238 og«.

28. I § 256, 1. pkt., indsættes efter »begrundes«: », jf. dog stk. 2«.

29. I § 256, 2. pkt., indsættes efter »forbundet med fastsættelsen«: », samt oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 258 skal udarbejdes«.

30. I § 256 ophæves 3. pkt., og som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse.«

31. I § 257, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

32. I § 257 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet, og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.«

33. I § 258 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. § 259, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

34. I § 262, stk. 1, 3. pkt., ændres »255« til: »260«.

35. I § 262 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

36. I § 263, stk. 2, ændres »261« til: »260«.

37. I § 263, stk. 6, indsættes efter »til rådighed for kapitalejerne«: »på selskabets hjemsted eller hjemmeside«.

38. I § 266, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Kravet om sådanne oplysninger kan dog fravælges af kapitalejerne i enighed.«

39. I § 266, stk. 2, indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:

»2) fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen,«.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

40. I § 267, stk. 3, ændres »241« til: »259«.

41. Overskriften til § 270 affattes således:

»Forenklede procedurer for lodrette spaltninger m.v.«

42. I § 270, indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Hvis der ved en spaltning opstår et eller flere nye kapitalselskaber, og kapitalandelene i disse selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres kapitalandele eller stemmer i det indskydende selskab, finder bestemmelserne i §§ 256, 257, 259 og § 266, stk. 1, ikke anvendelse.«

43. I § 273, 2. pkt., indsættes efter »forbundet med fastsættelsen«: », samt oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal udarbejdes«.

44. I § 274, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

45. I § 274, stk. 2, ændres »I anpartsselskaber kan anpartshaverne« til: »Kapitalejerne kan«.

46. I § 274 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet, og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.«

47. I § 275, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beretning fra en vurderingsmand«: », jf. dog stk. 2«.

48. § 275, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. § 276, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.«

49. I § 279 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

50. I § 280, stk. 5, indsættes efter »til rådighed for kapitalejerne«: »på selskabets hjemsted eller hjemmeside«.

51. I § 283, indsættes som 2. pkt.:

»Kravet om sådanne oplysninger kan dog fravælges af kapitalejerne i enighed.«

52. I § 289, stk. 1, nr. 4, ændres »Kaptalejerens« til: »Kapi­tal­ejernes«.

53. I § 289, stk. 1, udgår »6) Kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort.«

54. I § 290, 2. pkt., ændres »§ 272, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 2, 4, 6 og 12« til: »§ 272, stk. 1, nr. 1, 4, 6-12, og stk. 2«.

55. I § 293, 2. pkt., indsættes efter »forbundet med fastsættelsen«: », samt oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295 skal udarbejdes«.

56. I § 294, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

57. I § 294 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet, og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.«

58. I § 295 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. § 296, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

59. I overskriften til § 296, slettes: », herunder vederlaget«.

60. I § 299 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

61. I § 300, stk. 5, indsættes efter »til rådighed for kapitalejerne«: »på selskabets hjemsted eller hjemmeside«.

62. I § 303 indsættes som 2. pkt.:

»Kravet om sådanne oplysninger kan dog fravælges af kapitalejerne i enighed.«

63. I § 333, stk. 1, 3. pkt., og § 334, stk. 1, 2. pkt., ændres »332« til: »331«.

64. I § 333, stk. 2, 2. pkt., ændres »319« til: »332«.

65. I § 333 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om andelsselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

66. I § 334, stk. 4, indsættes efter »til rådighed for andelshaverne«: »på andelsselskabets hjemsted eller hjemmeside«.

67. I § 335, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Kravet om sådanne oplysninger kan dog fravælges af andelshaverne i enighed.«

68. I § 337, stk. 2, 1. pkt., ændres »fusionens« til: »omdannelsens«.

69. I § 337, stk. 3, nr. 4, 1. pkt., ændres »Kapitalejernes« til: »Andelshavernes«.

70. § 367, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 1, stk. 3, §§ 2 og 10, § 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42, stk. 1, § 44, stk. 1, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, 58-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138 og 139, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354, 356, 357 og 359 straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 206 eller § 210, straffes med bøde.«

71. I § 367, stk. 4, indsættes efter »§ 172«: », § 244, stk. 3, § 262, stk. 3, § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, § 333, stk. 3«.

§ 2

I lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 20, nr. 11, ophæves.

§ 3

I lov nr. 720 af 25. juni 2010 om ændring af års­regn­skabsloven og selskabsloven (Lempelse af re­vi­sions­pligten) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 8, ophæves.

§ 4

Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, der fraviger de bestemmelser i loven, der angår registrering og offentliggørelse, og som forudsætter tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF (2. selskabsdirektiv om kapital herefter "kapitaldirektivet"), 78/855/EØF (3. selskabsdirektiv om fusion herefter "fusionsdirektivet"), 82/891/EØF (6. selskabsdirektiv om spaltning herefter "spaltningsdirektivet") samt direktiv 2005/56/EF (10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner herefter "direktiv om grænseoverskridende fusioner"), for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger.

De foreslåede ændringer er tredje pakke af såkaldte "fast track"-forslag til reduktion af administrative byrder inden for selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision med sigte på at forenkle erhvervsbetingelserne for europæiske selskaber. Pakken indeholder forslag til målrettede og begrænsede ændringer, som skal resultere i hurtigt realiserede forenklinger og dermed reducere de administrative byrder.

Kommissionen angiver, at formålet med initiativet er at bidrage til at forbedre EU-virksomheders konkurrenceevne ved at reducere de administrative byrder, som er pålagt i henhold til EU's selskabsretsdirektiver, hvor dette kan lade sig gøre uden større negative konsekvenser for andre interesserede parter.

Initiativet udspringer af Kommissionens "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union" af 24. januar 2007. Handlingsprogrammet indgår i EU's politik om bedre regulering og er af betydning for opnåelse af målene i EU's strategi for vækst og beskæftigelse (Lissabon Strategien) fra marts 2000, herunder især at lette de administrative byrder for virksomhederne.

Nærværende lovforslag fremsættes først og fremmest med henblik på at gennemføre et EU-direktiv. De foreslåede ændringer foretages primært som følge af ændringer af fusionsdirektivet og spaltningsdirektivet. Direktivændringen skal medvirke til at give danske virksomheder øget fleksibilitet i forbindelse med nationale fusioner og spaltninger af selskaber. Direktivet skal også sikre bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder, som er opstået siden de to selskabsdirektivers oprindelige affattelse i henholdsvis 1978 og 1982.

Udvalget til modernisering af selskabsretten (Moderniseringsudvalget), der blev nedsat af regeringen i 2006, havde til opgave at skabe en ny og tidssvarende sel­skabs­regulering, som er enkel, klar og effektiv og dermed så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve. Udvalget har på grundlag af analyser af den selskabsretlige regulering afgivet en betænkning den 26. november 2008. Betænkningen har ligget til grund for den nye selskabslov, lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), som blev vedtaget den 12. juni 2009, som lov nr. 470.

Moderniseringsudvalget og den nye selskabslov har taget højde for de gældende muligheder i henholdsvis fusions- og spaltningsdirektivet. Med den seneste ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF er der indført yderligere muligheder for bl.a. fravalg af dokumenter. Som konsekvens af gennemførelsen af det nævnte direktiv foreslås desuden ændringer i reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Endelig foreslås det, at foretage en række præciseringer af selskabsloven. Der foretages bl.a. en tilpasning af reglerne om omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber svarende til ændringerne i reglerne om fusioner og spaltninger, da omdannelsesreglerne for andelsselskaber er udarbejdet med fusions- og spaltningsreglerne som model. Denne ændring skyldes at hensynene i vidt omfang er de samme.

Der er i lovforslaget en lang række ændrede bestemmelser, men flere af disse er gengangere. Der er således for flere ændringers vedkommende tale om gentagelse af den pågældende ændring helt op til fem gange, da der ændres, for så vidt angår fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion, grænseoverskridende spaltning og i få tilfælde tillige omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nationale fusioner

2.1.1. Gældende regler om nationale fusioner

De gældende fusionsregler er udarbejdet på baggrund af EU's fusionsdirektiv, Rådets 3. selskabsdirektiv 78/855/EØF om fusioner. De gældende regler indeholder en række krav, der har til formål særligt at beskytte kreditorer og mindretalsaktionærer i forbindelse med en fusion.

Bestemmelserne om fusion følger af selskabslovens §§ 236-253, som er mere eller mindre enslydende med bestemmelserne om spaltning.

Direktivet om nationale fusioner omhandler kun aktieselskaber. Efter de gældende danske regler er anpartsselskaber imidlertid som udgangspunkt underlagt de samme krav som aktieselskaber, da selskabslovens bestemmelser om fusion er de samme for begge sel­skabs­former. Der er dog en række lempeligere regler for anpartsselskaber, da reguleringen af disse ikke er direktivbunden.

Når de eksisterende bestemmelser ændres, for så vidt angår aktieselskaber, vil det også få virkning for anpartsselskaber, i det omfang selskabsloven ikke allerede har andre regler for disse selskaber. Årsagen hertil er, at hensynene er de samme for de to selskabsformer.

Der skal i dag i henhold til selskabslovens § 238 udarbejdes en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal udarbejdes og underskrives af det centrale ledelsesorgan og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med anmeldelsen af gennemførelse af fusionen, jf. selskabslovens § 251, stk. 1.

I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed beslutte, at ledelsesredegørelsen ikke skal udarbejdes, jf. selskabslovens § 238, stk. 2.

Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, jf. selskabslovens § 239. Mellembalancen skal udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven og skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt.

For anpartsselskaber er det i henhold til gældende ret muligt for anpartshaverne i enighed at fravælge udarbejdelsen af denne mellembalance i forbindelse med en fusion, jf. selskabslovens § 239, stk. 2.

Der skal i dag som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning fra en sagkyndig vurderingsmand ved kapitalforhøjelse i eksisterende aktieselskaber, eller hvis der opstår et nyt aktieselskab som led i en fusion, og indskuddet sker i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens § 240, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis indskuddet sker som led i en fusion mellem aktieselskaber, jf. bestemmelsens stk. 2. Der skal således i dag kun udarbejdes vurderingsberetning ved et begrænset antal fusioner, da bestemmelsen kun omfatter situationer, hvor der er tale om fusion af et eller flere aktie- og anpartsselskaber, og hvor et aktieselskab er det fortsættende eller nye selskab, samt en fusion mellem flere anpartsselskaber til et nyt aktieselskab.

Offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplaner samt medfølgende dokumenter skal i dag ske gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 244. For anpartsselskaber kan fusionsplanen fravælges af anpartshaverne i enighed, og planen skal i disse tilfælde ikke indsendes.

Det er et krav i henhold til selskabslovens § 245, stk. 6, at en række dokumenter stilles til rådighed for kapitalejerne senest 4 uger før den generalforsamling, hvor fusionen skal besluttes. Kapitalejerne kan i dag fravælge denne fremlæggelse. Desuden skal kapitalselskabet, hvis en kapitalejer ønsker det, vederlagsfrit give kapitalejeren adgang til dokumenterne, hvilket vil sige, at de eventuelt skal sende dem til den pågældende. Både fremlæggelsen og fremsendelsen kan fravælges af samtlige kapitalejere i enighed. Dokumenterne skal dog udarbejdes og fremlægges på den generalforsamling, hvor fusionen besluttes, medmindre selve udarbejdelsen af dokumenterne er fravalgt.

Det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab, der er involveret i en fusion, skal i henhold til selskabslovens § 248, stk. 1, underrette selskabets generalforsamling om begivenheder af væsentlig betydning. Forpligtelsen indebærer, at der skal underrettes om væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem planens underskrivelse og den pågældende generalforsamling. Pligten indebærer også, at et selskabs centrale ledelsesorgan skal underrette ledelsen i de øvrige selskaber, der er involveret i fusionen, hvis der er indtruffet begivenheder af væsentlig betydning.

Der er i dansk ret mulighed for at foretage såkaldte lodrette fusioner, hvis det fortsættende eller modtagende selskab ejer hele aktiekapitalen i det ophørende eller afgivende selskab. En lodret fusion betyder bl.a., at der er en række dokumenter, eller indholdsmæssige krav til dokumenter, som ikke finder anvendelse, jf. selskabslovens § 252. Der skal dog som udgangspunkt også ved lodrette fusioner i dag udarbejdes fusionsplan, fusionsredegørelse, kreditorerklæring samt evt. mellembalance.

2.1.2. Ændringer i reglerne om nationale fusioner

Det foreslås med lovforslaget at indføre en række ændringer i de gældende regler om nationale fusioner. Der er således i dag blandt andet krav om en ledelsesredegørelse og eventuelt en mellembalance ved fusion. Disse dokumenter vil fremover kunne fravælges af kapitalejerne i enighed, hvis de finder, at oplysningerne heri ikke er relevante i forhold til at kunne træffe den endelige beslutning om fusionens gennemførelse.

Princippet om at kapitalejerne i enighed kan fravælge en række nærmere angivne dokumenter, som også er benyttet ved tidligere ændringer, videreføres således med dette lovforslag. Mulighederne for fravalg af dokumenter og underretning af selskabets generalforsamling er således en videreførelse af princippet om, at kapitalejerne i enighed skal kunne fravælge de dokumenter og oplysninger, som de ikke finder nødvendige for deres stillingtagen til en gennemførelse af en fusion. Det foreslåede krav om enighed mellem kapitalejerne vil dog medføre, at muligheden for fremover at fravælge ledelsesredegørelsen og mellembalancen må forventes at få mindre betydning for selskaber, hvori der er mange kapitalejere. Det afgørende er imidlertid, at kapitalejerne får fleksibiliteten til selv at beslutte i enighed, hvorvidt disse dokumenter er nødvendige for dem.

Det foreslås i lighed med tidligere lignende bestemmelser, at der ikke stilles formkrav til kapitalejernes samtykke. Beslutning om, hvordan samtykket skal gives, overlades således til det konkrete selskabs ledelses vurdering og ansvar.

Forslaget indebærer, at kapitalejerne i samtlige kapitalselskaber fremover i enighed vil kunne fravælge udarbejdelsen af redegørelsen fra det pågældende selskabs øverste ledelsesorgan. Tidligere kunne fusionsredegørelsen alene fravælges af anpartshaverne i et anpartsselskab.

Lovforslaget giver desuden kapitalejerne i alle selskaber, der fusionerer, mulighed for at fravælge udarbejdelse af en mellembalance. Ændringen sker i overensstemmelse med direktivændringen for at give ak­tio­næ­rer­ne mulighed for at fravælge den pågældende mel­lem­balance, hvis alle aktionærer samtykker hertil. Det skal understreges, at muligheden for et fravalg kræver enighed blandt alle kapitalejerne i det enkelte fusionerende selskab. Tidligere kunne mellembalancen alene fravælges af anpartshaverne i et anpartsselskab.

Er blot en enkelt kapitalejer uenig i en eventuel beslutning om fravalg af mellembalancen, skal mellembalancen således udarbejdes og forelægges ejerkredsen. Muligheden for fravalg må derfor forventes at få størst praktisk betydning for selskaber med forholdsvis få kapitalejere.

Forslaget medfører endvidere, at kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, fremover ikke er omfattet af bestemmelserne om udarbejdelsen af en mellembalance, såfremt selskabets halvårsrapport er offentliggjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser og gøres vederlagsfrit tilgængelig for det pågældende selskabs kapitalejere.

Udgangspunktet i forhold til udarbejdelse af vurderingsberetning er fortsat i henhold til kapitaldirektivet, at der ved stiftelse af nye aktieselskaber eller ved forhøjelse af kapitalen i eksisterende aktieselskaber skal udarbejdes en vurderingsberetning fra en uafhængig sagkyndig, såfremt indskuddet sker i andre værdier end kontanter.

Muligheden for at undlade vurderingsberetning i forbindelse med en fusion følger af fusionsdirektivet og kapitaldirektivet. En lignende mulighed har hidtil ikke været gældende for indskud i forbindelse med spaltning, da spaltningsdirektivet ikke tidligere indeholdt en sådan mulighed for at undlade vurderingsberetningen for et sådan indskud. Ved denne seneste ændring skabes der større ensartethed mellem de to selskabsdirektiver, ligesom bestemmelsen om vurderingsberetning fremover alene fremgår samlet af kapitaldirektivet.

Som følge af ændringen af kapitaldirektivet er det fra dansk side fremover muligt at undlade krav om denne vurderingsberetning både ved fusion og spaltning. Det kræver dog i stedet ved fusion, at der udarbejdes en rapport om fusionsplanen af en uafhængig sagkyndig eller en anden form for rapport til aktionærerne eller kreditorerne. Denne rapport kan være en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Med lovforslaget foreslås det, at det fremover vil være muligt at undlade vurderingsberetning for indskud i andre værdier end kontanter ved oprettelse af nye selskaber og forhøjelse af kapitalen i eksisterende selskaber ved både fusion og spaltning. Dog skal der i disse tilfælde ved en fusion i stedet som minimum udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Disse to erklæringer er i dag mulige at fravælge.

Forslaget indeholder endvidere en præcisering af kravet om at stille dokumenter til rådighed for kapitalejerne i forbindelse med en fusion, som kan opfyldes ved at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets kontor eller selskabets hjemmeside.

Der vil endvidere i forslaget blive indsat en hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at of­fent­lig­gøre fusionsplaner på deres egen hjemmeside. Da der alene er tale om, at medlemsstaterne kan give selskaberne mulighed for offentliggørelse på deres egen hjemmeside, vil den valgte løsning ikke medføre problemer i forhold til implementeringsfristen for direktivet.

Ved offentliggørelse andre steder end i styrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Erhvervs- Selskabsstyrelsens it-system indeholder ikke på nuværende tidspunkt en sådan funktion, og hjemlen kan derfor ikke benyttes med det samme. Styrelsens it-system er under modernisering og når moderniseringen af styrelsens it-system er på plads, vil hjemlen udnyttes til at udstede nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner.

Når hjemlen udnyttes, bliver det således muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusionsplan på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af fusionsplaner foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i styrelsens it-system.

Den foreslåede bekendtgørelsesmodel findes hensigtsmæssig, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herved får mulighed for at udstede bestemmelserne på et senere tidspunkt, hvor moderniseringen af styrelsens it-system muliggør den af direktiverne påkrævede offentliggørelse af dato og reference, som nævnt ovenfor. Endvidere betyder det, at bestemmelserne bliver tidssvarende, idet indholdet af bestemmelserne fastlægges på det tidspunkt, hvor mulighederne reelt kan udnyttes.

Forslaget medfører endvidere ændringer i forpligtelsen til, at det centrale ledelsesorgan skal underrette generalforsamlingen om væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem planens underskrivelse og den pågældende generalforsamling. Tidligere har kravet fremgået af gældende ret som følge af, at kravet hidtil har været gældende ved spaltninger i henhold til spaltningsdirektivet, idet hensynene er de samme. Fremover er kravet således ikke rent nationalt, men derimod reguleret af EU-bestemmelser, da kravet også er indført i fusionsdirektivet.

Kapitalejerne vil således fremover i enighed kunne fravælge underretningen af selskabets generalforsamling om begivenheder af væsentlig betydning. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår underretning af de centrale ledelsesorganer i de øvrige selskaber, der deltager i fusionen.

Endelig foreslås det med forslaget at foretage en ændring vedrørende lodrette fusioner, der indebærer, at der ved lodrette fusioner fremover ikke er krav om at udarbejde fusionsredegørelse.

2.2 Nationale spaltninger

2.2.1. Gældende regler om nationale spaltninger

De gældende spaltningsregler er udarbejdet på baggrund af EU's spaltningsdirektiv, Rådets 6. selskabsdirektiv 82/891/EØF om spaltninger. De gældende regler indeholder en række krav, der har til formål særligt at beskytte kreditorer og mindretalsaktionærer i forbindelse med en spaltning.

Bestemmelserne om spaltning følger af selskabslovens §§ 254-270, som er mere eller mindre enslydende med bestemmelserne om fusion.

Direktivet om nationale spaltninger omhandler kun aktieselskaber. Efter de gældende danske regler er anpartsselskaber imidlertid som udgangspunkt underlagt de samme krav som aktieselskaber, da selskabslovens bestemmelser om spaltning er de samme for begge selskabsformer. Der er dog en række lempeligere regler for anpartsselskaber, da reguleringen af disse ikke er direktivbunden.

Når de eksisterende bestemmelser ændres, for så vidt angår aktieselskaber, vil det også få virkning for anpartsselskaber, i det omfang selskabsloven ikke allerede har andre regler for disse selskaber. Årsagen hertil er, at hensynene er de samme for de to selskabsformer.

Der skal i dag i henhold til selskabslovens § 256 udarbejdes en skriftlig redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal udarbejdes og underskrives af det centrale ledelsesorgan og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med anmeldelsen af gennemførelse af spaltningen, jf. selskabslovens § 269, stk. 1.

I alle kapitalselskaber er det i forbindelse med spaltning - i modsætning til fusion - allerede muligt for kapitalejerne i enighed at beslutte, at ledelsesredegørelsen ikke skal udarbejdes, jf. selskabslovens § 256, 3. pkt.

Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, jf. selskabslovens § 257, stk. 1. Mellembalancen skal udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven og skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt.

Ved spaltning er det - i modsætning til fusion - allerede i dag muligt at fravælge mellembalancen for alle kapitalselskaber. Fravælgelsen skal foretages af kapitalejerne i enighed, jf. selskabslovens § 257, stk. 2.

Der skal i dag som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning fra en sagkyndig vurderingsmand ved kapitalforhøjelse i eksisterende aktieselskaber, eller hvis der opstår et nyt aktieselskab som led i en spaltning, og indskuddet sker i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens § 258, stk. 1.

Der skal således i dag kun udarbejdes vurderingsberetning ved et begrænset antal spaltninger, da bestemmelsen ikke omfatter situationer, hvor der er tale om et nyt anpartsselskab eller hvis der er tale om forhøjelse af kapitalen i et eksisterende anpartsselskab som følge af spaltning.

Offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplaner samt medfølgende dokumenter skal i dag ske gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 262. For anpartsselskaber kan spaltningsplanen fravælges af anpartshaverne i enighed, og planen skal i disse tilfælde ikke indsendes, jf. selskabslovens §§ 255, stk. 2, og 262, stk. 1.

Det er et krav i henhold til selskabslovens § 263, stk. 6, at en række dokumenter stilles til rådighed for ka­pi­tal­ejer­ne senest 4 uger før den generalforsamling, hvor spaltningen skal besluttes. Kapitalejerne kan i dag fravælge denne fremlæggelse. Desuden skal kapitalselskabet, hvis en kapitalejer ønsker det, vederlagsfrit give kapitalejeren adgang til dokumenterne, hvilket vil sige, at de eksempelvis skal sende dem til den pågældende. Både fremlæggelsen og fremsendelsen kan fravælges af samtlige kapitalejere i enighed. Dokumenterne skal dog udarbejdes og fremlægges på den generalforsamling, hvor spaltningen besluttes, medmindre selve udarbejdelsen af dokumenterne er fravalgt.

Det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab, der er involveret i en spaltning, skal i henhold til selskabslovens § 266, stk. 1, underrette selskabets generalforsamling om begivenheder af væsentlig betydning. Forpligtelsen indebærer, at der skal underrettes om væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem planens underskrivelse og den pågældende generalforsamling. Pligten indebærer også, at et selskabs centrale ledelsesorgan skal underrette ledelsen i de øvrige bestående selskaber, der er involveret i spaltningen, hvis der er indtruffet begivenheder af væsentlig betydning.

2.2.2. Ændringer i reglerne om nationale spaltninger

Lovforslaget vil medføre en række ændringer i de gældende regler om nationale spaltninger.

Forslaget medfører, at kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, fremover ikke er omfattet af bestemmelserne om udarbejdelsen af en mellembalance, såfremt halvårsrapporten offentliggøres i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser og gøres vederlagsfrit tilgængelig for det pågældende selskabs kapitalejere.

Udgangspunktet i forhold til udarbejdelse af vurderingsberetning er fortsat i henhold til kapitaldirektivet, at der ved stiftelse af nye aktieselskaber eller ved forhøjelse af kapitalen i eksisterende aktieselskaber skal udarbejdes en vurderingsberetning fra en uafhængig sagkyndig, såfremt indskuddet sker i andre værdier end kontanter.

Muligheden for at undlade vurderingsberetning i forbindelse med en fusion af aktieselskaber følger af fusionsdirektivet. En lignende mulighed har hidtil ikke været gældende ved spaltning af aktieselskaber, da spaltningsdirektivet ikke tidligere indeholdt en sådan mulighed for at undlade vurderingsberetningen ved et sådan indskud. Ved denne seneste direktivændring er der således skabt større ensartethed mellem de to selskabsdirektiver for fusion og spaltning, ligesom bestemmelsen om vurderingsberetning fremover alene fremgår samlet af kapitaldirektivet.

Som følge af ændringen af kapitaldirektivet er det fra dansk side fremover muligt at undlade krav om denne vurderingsberetning både ved fusion og spaltning. Det kræver dog i stedet ved spaltning, at der skal udarbejdes en rapport om spaltningsplanen af en uafhængig sagkyndig eller en anden form for rapport til aktionærerne eller kreditorerne. Denne rapport kan være en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Med lovforslaget foreslås det, at det fremover vil være muligt at undlade vurderingsberetning for indskud i andre værdier end kontanter ved oprettelse af nye selskaber og forhøjelse af kapitalen i eksisterende selskaber ved både fusion og spaltning. Dog skal der i disse tilfælde ved en spaltning i stedet som minimum udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Disse to erklæringer er i dag mulige at fravælge.

Forslaget indeholder en præcisering af kravet om at stille dokumenter til rådighed for kapitalejerne i forbindelse med en spaltning, som kan opfyldes ved at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets kontor eller selskabets hjemmeside.

Der vil endvidere i forslaget blive indsat en hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af spaltningsplaner. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen hjemmeside.

Ved offentliggørelse andre steder end i styrelsens it-system, kræves det i henhold til spaltningsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af spaltningsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Erhvervs- Selskabsstyrelsens it-system indeholder ikke på nuværende tidspunkt en sådan funktion og hjemlen kan derfor ikke benyttes med det samme. Styrelsens it-system er under modernisering og når moderniseringen af styrelsens it-system er på plads, vil hjemlen udnyttes til at udstede nærmere regler om offentliggørelse af spaltningsplaner.

Når hjemlen udnyttes bliver det således muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en spaltningsplan på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af spaltningsplaner foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i styrelsens it-system.

Den foreslåede bekendtgørelsesmodel findes hensigtsmæssig, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herved får mulighed for at udstede bestemmelserne på et senere tidspunkt, hvor moderniseringen af styrelsens it-system muliggør den af direktiverne påkrævede offentliggørelse af dato og reference, som nævnt ovenfor. Endvidere betyder det, at bestemmelserne bliver tidssvarende, idet indholdet af bestemmelserne fastlægges på det tidspunkt, hvor mulighederne reelt kan udnyttes.

Forslaget medfører endvidere ændringer i forpligtelsen til, at det centrale ledelsesorgan skal underrette generalforsamlingen om væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem planens underskrivelse og den pågældende generalforsamling.

Kapitalejerne vil således fremover i enighed kunne fravælge underretningen af selskabets generalforsamling om begivenheder af væsentlig betydning. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår underretning af de centrale ledelsesorganer i de øvrige selskaber, der deltager i spaltningen.

Muligheden for fravalg af underretning af selskabets generalforsamling er en videreførelse af princippet om, at kapitalejerne i enighed skal kunne fravælge de dokumenter og oplysninger, som de ikke finder nødvendige for deres stillingtagen til en gennemførelse af en spaltning. Da et sådan fravalg kræver enighed, må det dog forventes, at muligheden får mindre betydning i kapitalselskaber, hvori der er mange kapitalejere. Det afgørende er imidlertid, at kapitalejerne får fleksibiliteten til selv at beslutte i enighed, hvorvidt denne oplysning er nødvendig for dem.

Det foreslås i lighed med tidligere lignende bestemmelser, at der ikke stilles formkrav til kapitalejernes samtykke. Beslutning om, hvordan samtykket skal gives, overlades således til det konkrete selskabs ledelses vurdering og ansvar.

Der indføres desuden nye regler, som medfører forenklede procedurer for spaltninger, hvor kapitalejerne i de nye selskaber får kapitalandele fordelt proportionalt i forhold til den andel de havde i det indskydende selskab. I disse situationer vil der således fremover ikke være krav om spaltningsredegørelse, mellembalance, vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller underretning af generalforsamling. Denne forenklede procedure var tidligere alene en mulighed i henhold til spaltningsdirektivet, men med den seneste ændring er den gjort obligatorisk, hvilket medfører at ændringen skal implementeres i dansk ret.

2.3. Grænseoverskridende fusioner

2.3.1. Gældende regler om grænseoverskridende fu­sion­er

Reglerne i dansk ret om grænseoverskridende fusioner følger som udgangspunkt af de nationale regler for fusioner, som dog suppleres af direktivet om grænseoverskridende fusioner, der indeholder enkelte særregler. Baggrunden herfor er, at det i direktivet om grænseoverskridende fusioner bl.a. fremgår, at grænseoverskridende fusioner skal opfylde bestemmelser i den nationale lovgivning, som selskabet er underlagt, med mindre andet er bestemt i direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Som udgangspunkt stiller direktivet om grænseoverskridende fusioner samme krav til procedurer og udarbejdelse af dokumenter, herunder bl.a. fusionsplan, fusionsredegørelse og vurderingsmandsudtalelse, til en grænseoverskridende fusion som til en national fusion. For at varetage visse særlige hensyn til kreditorer, aktionærer og medarbejdere er der dog i overensstemmelse med direktivet om grænseoverskridende fusioner medtaget en række ændringer i selskabsloven, for så vidt angår de krav, der stilles til dokumenterne.

Bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner føl­ger af selskabslovens §§ 271-290.

Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, jf. selskabslovens § 274, stk. 1. Mellembalancen skal udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven og skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt.

For anpartsselskaber er det i henhold til gældende ret muligt for anpartshaverne i enighed at fravælge udarbejdelsen af denne mellembalance i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, jf. selskabslovens § 274, stk. 2.

Direktivet om grænseoverskridende fusion indeholder ikke nogen bestemmelser om udarbejdelse af vurderingsberetning ved en grænseoverskridende fusion. Som følge heraf er det de nationale regler vedrørende fusion, som er gældende. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår grænseoverskridende spaltning, hvor reglerne ligeledes er identiske med reglerne om nationale spaltninger. For en nærmere beskrivelse af bestemmelserne vedrørende vurderingsberetning for grænseoverskridende fusioner henvises derfor til gennemgangen af gældende ret for nationale fusioner, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1.

Offentliggørelse af grænseoverskridende fusionsplaner samt medfølgende dokumenter skal i dag ske gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 279. Fusionsplanen ved grænseoverskridende fusioner kan ikke fravælges af kapitalejerne, og planen skal derfor altid udarbejdes og indsendes.

Det er et krav i henhold til selskabslovens § 280, stk. 5, at en række dokumenter skal stilles til rådighed for kapitalejerne senest 4 uger før den generalforsamling, hvor fusionen skal besluttes. Kapitalselskabet skal desuden, hvis en kapitalejer ønsker det, vederlagsfrit give kapitalejeren adgang til dokumenterne, hvilket vil sige, at de eksempelvis skal sende dem til den pågældende, jf. § 280, stk. 6. Både fremlæggelsen og fremsendelsen kan dog fravælges af samtlige kapitalejere i enighed. Dokumenterne skal dog fortsat udarbejdes og fremlægges på den generalforsamling, hvor den grænseoverskridende fusion skal besluttes, medmindre selve udarbejdelsen af dokumenterne er fravalgt.

Det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab, der er involveret i en grænseoverskridende fusion, skal i henhold til selskabslovens § 283 underrette selskabets generalforsamling om begivenheder af væsentlig betydning. Forpligtelsen indebærer, at der skal underrettes om væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem planens underskrivelse og den pågældende generalforsamling. Pligten indebærer også, at et selskabs centrale ledelsesorgan skal underrette ledelsen i de øvrige selskaber, der er involveret i fusionen.

2.3.2. Ændringer i reglerne om grænseoverskridende fusioner

Enkelte af bestemmelserne i selskabsloven vedrørende grænseoverskridende fusioner er rent nationale bestemmelser, som er udarbejdet på baggrund af de nationale regler om fusioner, som følge af fusionsdirektivet. Da en række bestemmelser i dette direktiv om nationale fusioner ændres med direktiv 2009/109/EF, vil bestemmelserne, der vedrører grænseoverskridende fusioner, blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der foretages således ændring af en række af de samme bestemmelser vedrørende grænseoverskridende fusioner, som foretages for nationale fusioner. Det drejer sig således om muligheden for fravalg af mellembalance for alle kapitalselskaber, halvårsrapport for noterede selskaber som erstatning for mellembalance, mulighed for at undlade vurderingsberetning ved oprettelse af nye selskaber og kapitalforhøjelse i eksisterende selskaber ved apportindskud, ændrede regler om fremlæggelse og fremsendelse af nærmere angivne dokumenter til kapitalejerne samt mulighed for at fravælge underretning af selskabets generalforsamling eller de øvrige fusionerende kapitalselskabers ledelser.

Reglerne om fusionsredegørelse ændres dog ikke, da denne ikke kan fravælges ved en grænseoverskridende fusion. I henhold til direktivet om grænseoverskridende fusioner er der krav om udarbejdelse af fusionsredegørelsen og bestemmelsen indeholder ikke en mulighed for fravalg heraf.

Med lovforslaget vil der endvidere blive indsat en hjemmel i selskabsloven til, at Erhvervs- og Sel­skabs­styrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner for grænseoverskridende fusioner. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen hjemmeside. Mulighederne for offentliggørelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion tilpasses således i overensstemmelse med de muligheder, som fremover vil kunne gøres gældende for nationale fusion­er.

Da de nævnte ændringer for grænseoverskridende fusioner er lig ændringerne for nationale fusioner, henvises der til de almindelige bemærkninger vedrørende ændringerne af nationale fusioner, jf. ovenfor i afsnit 2.1.2.

2.4 Grænseoverskridende spaltninger

2.4.1. Gældende regler om grænseoverskridende spalt­ninger

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret, men hensynene er de samme som ved grænseoverskridende fusioner. Der er derfor i dansk ret indført regler om grænseoverskridende spaltninger.

Reglerne for grænseoverskridende spaltninger er baseret på reglerne om nationale spaltninger samt de supplerende særregler for grænseoverskridende fusioner. Bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger er således i det store hele enslydende.

Da bestemmelserne i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger således er et udslag af ren national regulering, foreslås det med lovforslaget at ændre disse bestemmelser på samme måde som bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner, så disse regelsæt også fremover er enslydende. På den måde vil reglerne for henholdsvis nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger fortsat være enslydende, i det omfang direktiverne åbner mulighed for det.

Der skal således også ved grænseoverskridende spaltninger overholdes en række krav til procedurer og udarbejdelse af dokumenter, herunder bl.a. spaltningsplan, spaltningsredegørelse og vurderings­mands­ud­talelse.

Bestemmelserne om grænseoverskridende spaltninger følger af selskabslovens §§ 291-318.

Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, jf. selskabslovens § 294, stk. 1. Mellembalancen skal udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven og skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt.

Ved spaltning er det muligt for alle kapitalselskaber at fravælge mellembalancen. Fravælgelsen skal foretages af kapitalejerne i enighed, jf. selskabslovens § 294, stk. 2.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke nogen bestemmelser om udarbejdelse af vurderingsberetning ved en grænseoverskridende fusion. Som følge heraf er det de nationale regler vedrørende fusion, som er gældende. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår grænseoverskridende spaltning, hvor reglerne ligeledes er identiske med reglerne om nationale spaltninger.

For en nærmere beskrivelse af bestemmelserne vedrørende vurderingsberetning for grænseoverskridende spaltninger henvises derfor til gennemgangen af gældende ret for nationale spaltninger, jf. ovenfor i afsnit 2.2.1.

Offentliggørelse af grænseoverskridende spaltningsplaner samt medfølgende dokumenter skal i dag ske gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 299. Spaltningsplanen ved grænseoverskridende spaltninger kan ikke fravælges af kapitalejerne, og planen skal derfor altid udarbejdes og indsendes.

Det er et krav i henhold til selskabslovens § 300, stk. 5, at en række dokumenter skal stilles til rådighed for kapitalejerne senest 4 uger før den generalforsamling, hvor spaltningen skal besluttes. Kapitalselskabet skal desuden, hvis en kapitalejer ønsker det, vederlagsfrit give kapitalejeren adgang til dokumenterne, hvilket vil sige, at de eksempelvis skal sende dem til den pågældende, jf. § 300, stk. 6. Både fremlæggelsen og fremsendelsen kan fravælges af samtlige kapitalejere i enighed. Dokumenterne skal dog fortsat udarbejdes og fremlægges på den generalforsamling, hvor den grænseoverskridende spaltning skal besluttes, medmindre udarbejdelsen af dokumenterne er fravalgt.

Det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab, der er involveret i en spaltning, skal i henhold til selskabs­lov­ens § 303 underrette selskabets generalforsamling om begivenheder af væsentlig betydning. Forpligtelsen indebærer, at der skal underrettes om væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem planens underskrivelse og den pågældende generalforsamling. Pligten indebærer også, at et selskabs centrale ledelsesorgan skal underrette ledelsen i de øvrige selskaber, der er involveret i spaltningen.

2.4.2. Ændringer i reglerne om grænseoverskridende spaltninger

Bestemmelserne i selskabsloven vedrørende grænseoverskridende spaltninger er som nævnt ovenfor rent nationale bestemmelser, som er udarbejdet på baggrund af de nationale regler om spaltninger, som er suppleret med bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner, som følger af direktivet om grænseoverskridende fusioner. Da en række bestemmelser vedrørende grænseoverskridende fusioner ændres med direktiv 2009/109/EF, vil bestemmelserne, der vedrører grænseoverskridende spaltninger, blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der foretages således ændring af en række af de samme bestemmelser vedrørende grænseoverskridende spaltninger, som foretages for grænseoverskridende fusioner. Det drejer sig således om, at noterede selskaber, som under nærmere angivne betingelser stiller en halvårsrapport til rådighed for kapitalejerne, ikke fremover skal udarbejde mellembalance, mulighed for at undlade vurderingsberetning ved oprettelse af nye selskaber og kapitalforhøjelse i eksisterende selskaber ved apportindskud, præcisering af reglerne om fremlæggelse og fremsendelse af nærmere angivne dokumenter til kapitalejerne samt mulighed for at fravælge underretning af selskabets generalforsamling eller de øvrige i spaltningen deltagende kapitalselskabers ledelser.

Reglerne om spaltningsredegørelse ændres dog ikke, da ledelsesredegørelsen ved fusioner ikke kan fravælges ved en grænseoverskridende fusion. I henhold til direktivet om grænseoverskridende fusioner er der krav om udarbejdelsen af fusionsredegørelsen og bestemmelsen indeholder ikke en mulighed for fravalg heraf. Da reglerne om grænseoverskridende spaltninger så vidt muligt tilstræbes at være magen til reglerne for grænseoverskridende fusioner, foreslås der ingen ændringer vedrørende spaltningsredegørelsen.

Med lovforslaget vil der endvidere blive indsat en hjemmel i selskabsloven til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af spaltningsplaner for grænseoverskridende spaltninger. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen hjemmeside. Mulighederne for offentliggørelse i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning tilpasses således i overensstemmelse med de muligheder, som fremover vil kunne gøres gældende for grænseoverskridende fusioner.

Da de nævnte ændringer for grænseoverskridende spaltninger er lig ændringerne for grænseoverskridende fusioner, som igen bygger på ændringerne om nationale fusioner, henvises der til de almindelige bemærkninger vedrørende ændringer af nationale fusioner, jf. afsnit 2.1.2.

2.5. Præcisering af selskabsloven

Det foreslås med lovforslaget, at der foretages en række præciseringer af selskabsloven, som blev vedtaget den 12. juni 2009, samt efterfølgende ændringer. Det er således efter den delvise ikrafttræden af selskabsloven ved bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) konstateret, at der bl.a. er en række henvisninger, som bør rettes.

Langt størstedelen af de foretagne ændringer er ændringer af redaktionel karakter, herunder præciseringer. Enkelte ændringer har dog materiel karakter, herunder ændringen af straffebestemmelsen i § 367, stk. 1, der medfører indholdsmæssige ændringer i mindre omfang, idet opregningen af de straffesanktionerede bestemmelser udvides.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vil kræve en ændring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, som er nødvendig for at udnytte den nye hjemmel til ved bekendtgørelse at indføre nye muligheder for offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Omkostningerne hertil er estimeret til 250.000 kr., som skal benyttes i forbindelse med moderniseringen af styrelsens nuværende it-system. Dette arbejde forventes afsluttet omkring år 2013-14. Omkostningerne til it-moderniseringen, som lovforslaget vil afføde, afholdes inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne rammer.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre lettelser af de administrative byrder, som i dag følger af selskabslovgivningen.

Samlet set vurderes forslaget således at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, da der indføres nye undtagelser og øget brug af digitale løsninger. De administrative lettelser medfører dog ikke tab af informationsværdi for modtagerne af de omhandlede dokumenter og oplysninger, idet det er de selv samme personer, som kan vælge at fravælge dokumenterne og oplysningerne.

Det vil fortrinsvis være selskaber med få ejere, som vil benytte de nye muligheder for fravalg af dokumenter, da fravalg kræver enighed blandt alle selskabets ejere.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget potentielt kan medføre lettelser for det enkelte aktie- og anpartsselskab.

Forslaget bør ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler, da forslaget indebærer lettelser og ikke byrder for virksomhederne.

Forslaget er foreløbigt anslået til at medføre lettelser for ca. 5 mio. kr. på samfundsniveau årligt, hvis det antages, at selskaberne udnytter mulighederne fuldt ud.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger.

Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 30. juni 2011.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CEPOS - Center for politiske studier, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/?S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsgartnerforening, DI, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videnscenter for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Andelskasser, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af interne revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Handelshøjskolen Århus, HK Handel, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen, PBS (Payment Business Services), Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, REVIFORA - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatterevisorforeningen, Styrelsen for international uddannelse (CIRIUS), Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen, Aalborg Universitet, Århus Universitet, Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der i selskabslovens EU-note tilføjes en henvisning til "direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger", som implementeres i dansk ret ved lovforslaget.

Til nr. 2

Der er i selskabsloven indsat en række definitioner, herunder definitionen på det centrale ledelsesorgan. De to ledelsesorganer er reguleret i bl.a. selskabslovens § 111, hvorefter danske aktie- og anpartsselskaber har fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform.

Da de nærmere regler om valg af ledelsesstruktur i kapitalselskaber fremgår af selskabslovens § 111, stk. 1, foreslås det at tilføje henvisninger hertil i definitionerne i lovens § 5, nr. 4 og 5. Lovforslaget vil således medføre, at definitionen i selskabsloven gøres mere klar, da det i nr. 4, litra a og nr. 5, litra a præciseres, at det øverste eller det centrale ledelsesorgan i selskaber, der har både en direktion og en bestyrelse, er bestyrelsen.

Der er ikke tale om en materiel ændring, da bestemmelsen om valg af ledelsesstruktur i selskabslovens § 111, stk. 1, hidtil også har medført, at selskaber, der har en bestyrelse, også skal have en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 1. Dette har dog ikke fremgået klart af definitionen i § 5, nr. 4. Det er fortsat kun anpartsselskaber, som kan vælge en ledelsesstruktur bestående af ét ledelsesorgan, som i så fald i henhold til selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, skal benævnes direktion.

Ændringen er udelukkende en præcisering af bestemmelsen, som ikke medfører nogen materielle ændringer.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring, idet der i den gældende bestemmelse henvises til "lov om visse erhvervsdrivende selskaber". Den pågældende lov hedder dog rettelig "lov om visse erhvervsdrivende virksomheder", og henvisningen foreslås derfor ændret til lovens rette titel.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 4

Registreringen af et aktie- eller anpartsselskab er bl.a. betinget af, at selskabskapitalen er til stede i forbindelse med stiftelsen. I den tidligere aktieselskabslov fremgik det specifikt af lovbestemmelserne, at registrering af kapitalselskabets stiftelse ikke kunne ske, medmindre kapitalandelenes pålydende med tillæg af eventuel overkurs var fuldt indbetalt til kapitalselskabet. Desuden skulle der sammen med anmeldelsen følge bevis for indbetalingen, jf. den tidligere aktieselskabslovs § 11, stk. 2. En tilsvarende regel fandtes desuden i den tidligere anpartsselskabslov.

Det har ikke været hensigten at ændre indholdet af de tidligere regler med den nye selskabslov, om end den specifikke bestemmelse ikke fremgår af selskabsloven, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i selskabsloven.

Da det fremgår af bemærkningerne, at der ikke tilsigtes ændringer af den hidtil gældende retstilstand, foreslås selskabsloven ændret således, at det fremover tydeligt fremgår af selve lovteksten, at der skal indsendes dokumentation for indbetalingen af selskabets kapital, førend registrering kan foretages. I henhold til administrativ praksis er det således en betingelse, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på tidspunktet for registrering eller anmeldelse af stiftelsen til registrering.

Der er alene tale om en kodificering af gældende ret.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel ændring, da definitionen på en værdipapircentral fremgår af § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009 med senere ændringer, og ikke af § 7, stk. 1, nr. 6, som fremgår af den nuværende bestemmelse i selskabsloven.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring, som foretages for at præcisere bestemmelsens indhold, da de nærmere bestemmelser om brug af skønsmand fremgår af sel­skabs­lovens § 67, stk. 3. Der er således alene tale om en henvisning, som hermed rettes. Det fremgår også af de oprindelige bemærkninger til selskabslovens § 71, at der med denne bestemmelse gives mulighed for at benytte skønsmand i henhold til selskabslovens § 67, stk. 3.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring, som foretages for at præcisere bestemmelsen, da der i selskabsloven som udgangspunkt tales om årsrapport frem for revideret årsrapport. Denne fremgangsmåde følger af årsregnskabslovens § 135, hvorefter selskaber, som aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsrapporten revidere, hvis de overholder nogle nærmere angivne betingelser.

Da der således ikke er krav om, at alle selskaber skal lade deres årsrapport revidere, benyttes betegnelsen årsrapport uden tilføjelse om, at den skal være revideret. Den foreslåede ændring har ingen betydning for, hvorvidt årsrapporten nævnt i selskabslovens § 98 reelt skal revideres, da dette afhænger af selskabets eventuelle fravalg af revision, jf. årsregnskabslovens § 135.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 8

Det fremgår af artikel 12 i direktiv 2007/36/EF om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, at selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal give selskabets aktionærer mulighed for at stemme skriftligt forud for generalforsamlingen.

Moderniseringsudvalget har i forhold til direktivet overvejet og besluttet, at også øvrige kapitalselskaber skal kunne tilbyde deres kapitalejere denne mulighed. I selskabslovens § 104, stk. 2, er denne mulighed indført, således at kapitalejerne i alle kapitalselskaber i dag i medfør af selskabsloven har mulighed for at brevstemme. For nærmere oplysninger om moderniseringsudvalgets overvejelser henvises til bemærkningerne i sel­skabs­loven og endvidere betænkning nr. 1498, november 2008.

Da bestemmelsen om, at aktionærerne skal have mulighed for at stemme skriftligt forud for generalforsamlingen, kun er et direktivkrav for selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, kan denne mulighed for kapitalejerne fraviges i de ikke-noterede kapitalselskabers vedtægter. Dette har også været hensigten med bestemmelsen, jf. Moderniseringsudvalgets bemærkninger. Bestemmelsen er dog blevet affattet på en måde, så det fremgår som om, at alle kapitalejere til enhver tid har krav på at kunne brevstemme. Dette er dog ikke korrekt, da kapitalejerne i ikke-noterede selskaber skal have mulighed for at fravige denne mulighed i selskabets vedtægt

Med den foreslåede ændring præciseres det derfor, at ikke-noterede selskaber kan fravige muligheden for, at kapitalejerne kan brevstemme. Denne beslutning skal træffes på en generalforsamling med det fornødne flertal til vedtægtsændring, da beslutningen om at kapitalejerne ikke kan brevstemme, skal fremgå af det enkelte selskabs vedtægter.

Præciseringen tilsigter ingen ændring i retstilstanden, men er udelukkende en kodificering af gældende ret. Det har dog ikke hidtil fremgået af bestemmelsen.

Til nr. 9

Der foreslås en præcisering af selskabslovens § 148, da denne i sin hidtidige udformning kunne skabe tvivl om bestemmelsens indhold.

Der foretages således i stk. 1 en præcisering vedrørende kravet om anmeldelse, da dette krav også kan opfyldes ved, at der kan foretages registrering direkte i styrelsens it-system. Desuden ændres henvisningen, der vedrører kravet om at foretage registrering eller indsende anmeldelse om registrering til styrelsen, til sel­skabs­lovens § 9, som omhandler denne forpligtelse. Dernæst ændres 2. pkt., så der i dette punktum fremover henvises til selskabslovens § 10, stk. 2, som vedrører udskiftning af revisor i utide.

Præciseringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 10

Forslaget medfører, at der foretages ændringer af henvisningen til årsregnskabslovens bestemmelser, da årsregnskabsloven er ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009. Ved denne ændring blev årsregnskabslovens § 35 ophævet og §§ 35 a og 35 b blev indsat.

Årsregnskabslovens § 35 a omhandler krav om etablering af en særlig reserve, når der ydes lån og sikkerhedsstillelse til erhvervelse af kapitalandele i selskabet. § 35 b i årsregnskabsloven omhandler tilsvarende, at der skal etableres en reserve, hvis selskabskapitalen ikke er fuldt indbetalt. Manglende indbetaling af selskabskapital sidestilles med et lån til kapitalejerne.

For så vidt angår indholdet af de nye bestemmelser i årsregnskabsloven, §§ 35 a og 35 b, henvises til lovbemærkningerne til disse bestemmelser.

Der er tale om en materiel ændring, da §§ 35 a og 35 b omhandler to nye reserver, der er opstået som følge af den nye mulighed for bl.a. at yde lån eller stille sikkerhed, jf. selskabslovens § 206, stk. 2, samt den nye mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, jf. selskabslovens § 33. Ved benyttelse af disse nye muligheder skal der i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser oprettes særlige reserver i selskabets årsrapport.

Bestemmelserne kræver, at der etableres en reserve, som skal være af samme størrelse som det ydede lån. Dette sker for at undgå, at en fri reserve kan bruges to gange - typisk først til at yde lån og derefter til at udbetale udbytte.

Reserverne efter disse bestemmelser kan ikke anvendes til fondsandele, da dette i praksis ville være i strid med formålet med bestemmelserne, nemlig en ubetinget begrænsning i kapitalejernes mulighed for at disponere over beløbene.

Det vil fortsat fremover være muligt for kapitalselskabet at udstede fondsandele ved at overføre beløb til selskabskapitalen, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver. Den eneste ændring er, at de reserver, som er etableret i henhold til årsregnskabsloven § 35 a og § 35 b, ikke kan benyttes til udstedelse af fondsandele.

Da det øvrige indhold af bestemmelsen i § 165 er uændret, henvises der til bemærkningerne til denne bestemmelse i selskabsloven.

Til nr. 11

Ændringen foreslås for at præcisere bestemmelsens indhold. Da der således henvises til selskabslovens § 224, stk. 3, som ikke eksisterer, er der tale om en henvisning, som skal rettes.

Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til selskabslovens § 223, at der med denne bestemmelse indføres en ny mulighed for a conto udlodning, jf. bestemmelsens stk. 2. Da henvisningen i stk. 1 er til selskabslovens § 224, stk. 3, som ikke eksisterer, skal den rettes til bestemmelsens stk. 2, som vedrører den omhandlede udlodning.

Præciseringen tilsigter ingen materielle ændringer.

Til nr. 12

Bestemmelserne vedrørende genoptagelse i sel­skabs­lovens §§ 231 og 232 er oprindeligt en videreførelse af bestemmelserne i aktieselskabslovens § 126 og anpartsselskabslovens § 62, jf. bemærkningerne til sel­skabs­loven.

Der har med forslaget om opdeling i §§ 231 og 232 ikke været tiltænkt nogen ændring af hidtil gældende ret. Opdelingen er således begrundet i ønsket om at tydeliggøre, at det er muligt at genoptage selskaber, der er trådt frivilligt i likvidation, såvel som selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning. Opdelingen har dog ikke hidtil været helt klar, idet stk. 3 i § 231 vedrører tvangsopløsning, mens den resterende del af § 231 omhandler genoptagelse af selskaber, der er i frivillig likvidation.

Med den foreslåede præcisering i nærværende lovforslag er der ligeledes ikke tiltænkt nogen ændring af gældende ret. Derimod er der tale om at præcisere gældende ret yderligere, således at bestemmelsen i § 231 fremover alene vedrører genoptagelse af selskaber, der er trådt i frivillig likvidation, og § 232 vedrører genoptagelse af selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning.

Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret, og de oprindelige bemærkninger til selskabslovens §§ 231 og 232 er således fortsat gældende, hvorfor der henvises til disse. Princippet i de to forskellige genoptagelser er således fortsat det samme, da det i § 232 stadig fremgår, at bestemmelsen i § 231 finder tilsvarende anvendelse.

Med den foreslåede ændring vil henvisningen til § 224, stk. 3, blive slettet, da denne bestemmelse ikke eksisterer. Da det fremgår af selskabslovens bemærkninger til § 231, at der ved henvisningen til § 224, stk. 3, er refereret til den nye bestemmelse i selskabsloven om a conto udlodning, skal henvisningen rettes til § 223, stk. 2, som omhandler denne nye mulighed for a conto udlodning.

Da der allerede i den gældende bestemmelse er en henvisning til § 223, er henvisningen til § 224, stk. 3, slettet.

Foruden denne ændring er bestemmelsens 1. pkt. sprogligt moderniseret, men der er ikke hermed tilsigtet ændringer af retstilstanden.

Det foreslås til sidst i bestemmelsen præciseret, at hvis selskabets kapital efter nedskrivning til det beløb, som er i behold, er mindre end kapitalkravet, jf. § 4, stk. 2, skal selskabskapitalen bringes op til mindst dette beløb. Der er alene tale om en sproglig præcisering.

Endvidere indebærer forslaget, at henvisningen i § 231, stk. 1, 4. pkt., til § 33, ændres til § 4, stk. 2. Denne ændring har Folketinget allerede vedtaget i lov nr. 720 af 25. juni 2010 om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven, jf. § 2, nr. 8, vedrørende ændring af selskabslovens § 231, stk. 1. Det foreslås, at ændringen også medtages i dette lovforslag af lovtekniske grunde for at undgå misforståelser. Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere i lovforslagets § 3, at § 2, nr. 8, i lov nr. 720 af 25. juni 2010 ophæves.

Til nr. 13

Da § 231, stk. 3, vedrører kapitalselskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, foreslås det, at stk. 3 udgår og i stedet indsættes som stk. 4 i § 232, der vedrører selskaber under tvangsopløsning.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer, men det vil med ændringen fremover være tydeligt, at § 231 omhandler genoptagelse af selskaber i frivillig likvidation, hvorimod § 232 omhandler genoptagelse af selskaber under tvangsopløsning.

Bestemmelsen flyttes til en anden paragraf, og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 14

Bestemmelsen i § 232, stk. 1, vedrører genoptagelse af selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Bestemmelsen medfører, at der skal ind­giv­es anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, hvis selskabet ønsker at blive genoptaget, jf. § 231. Det kan dog give anledning til tvivl om, hvor anmeldelsen skal indgives, da bestemmelsen omhandler tvangsopløsning ved skifteretten.

Da anmeldelse om genoptagelse af et selskab under tvangsopløsning skal indgives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foreslås det derfor at præcisere bestemmelsen således, at det tydeligt fremgår, at anmeldelse om genoptagelse skal indsendes til Erhvervs- og Sel­skabs­styrelsen.

Der er alene tale om en kodificering af gældende ret.

Til nr. 15

Bestemmelsen i selskabslovens § 232 er i forlængelse af § 231 en videreførelse af bestemmelserne i aktieselskabslovens § 126 og anpartsselskabslovens § 62. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Det er i henhold til gældende ret under visse betingelser muligt at genoptage et selskab, som er sendt til tvangsopløsning, jf. den gældende bestemmelse i selskabslovens § 232. Det er dog i henhold til bemærkningerne til § 231, stk. 2, et krav, at der sammen med anmeldelsen om genoptagelse indsendes dokumentation for, at de fornødne forudsætninger for genoptagelsen er til stede. Dette skal i henhold til bemærkningerne sikre, at de forhold, som oprindeligt har medført tvangsopløsning er bragt i orden.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen om gen­op­tag­else ved at indsætte et nyt stk. 3, som kodificerer hidtil gældende ret. På den måde vil det fremover klart fremgå af loven, at det forhold som medførte anmodning om tvangsopløsning, skal være berigtiget, førend genoptagelse kan besluttes.

Da det er en forudsætning for genoptagelse af et selskab, der sendt til tvangsopløsning, at de forhold, der førte til tvangsopløsningen, ikke længere foreligger, er det ikke muligt at genoptage et selskab, hvis tvangsopløsningen skyldes en mangel i selskabets stiftelsesgrundlag, som ikke kan berigtiges.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af gældende ret. Der er udelukkende tale om, at det ved lovforslagets § 1, nr. 13, ophævede stk. 3 i § 231, flyttes og præciseres sprogligt. Ændringen foretages, da bestemmelsen vedrører selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning. Genoptagelse af selskaber under tvangsopløsning fremgår således fremover samlet af § 232.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 er en kodificering af gældende ret. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at præcisere i selve loven, at genoptagelse ikke kan finde sted, hvis et kapitalselskab er besluttet tvangsopløst af retten i henhold til § 230.

Til nr. 16

Der er tale om en redaktionel ændring, da bestemmelsen omfatter alle kapitalselskaber. Det fremgår således af stk. 3, at ved fusioner, hvor der indgår aktieselskaber, skal fusionsplanen indeholde de oplysninger, som fremgår af bestemmelsens nr. 1-10. Stk. 3 er således ikke begrænset til aktieselskaber alene, men finder anvendelse, når et eller flere af de deltagende selskaber i en fusion er aktieselskaber.

Præciseringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring foretages, så systematikken i selskabslovens regler vedrørende fusioner og spaltninger fastholdes. Det medfører, at der så vidt muligt i en bestemmelse, som pålægger selskabet en pligt, skal fremgå af bestemmelsen, hvis der er en undtagelse i et andet stykke eller en anden bestemmelse.

Der tilføjes på denne baggrund en henvisning til bestemmelsens stk. 2, da der af denne fremgår en mulighed for at fravælge den pågældende redegørelse.

Bestemmelsen vedrørende fravalg af den pågældende redegørelse ændres ligeledes med dette lovforslag. For denne ændring henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 18

I henhold til artikel 9, stk. 1, i fusionsdirektivet skal der udarbejdes en skriftlig redegørelse til kapitalejerne i et bestående kapitalselskab, der deltager i en fusion. I fusionsredegørelsen skal fusionsplanen forklares og begrundes. Denne redegørelse skal udarbejdes af det centrale ledelsesorgan og indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende selskaber, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen. Denne bestemmelse er implementeret i dansk ret ved § 238.

I forhold til fusionsdirektivets bestemmelse indeholder spaltningsdirektivet en tilsvarende bestemmelse, som dog i artikel 7, stk. 2, indeholder et yderligere krav om, at redegørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt der er udarbejdet en vurderingsberetning om apportindskud samt hvilket register, erklæringen skal indsendes til.

Da disse oplysninger for spaltninger skal fremgå af spaltningsredegørelsen, foreslås det at lave en tilsvarende bestemmelse for fusioner, så den tilsvarende oplysning skal fremgå af fusionsredegørelsen. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen om fusionsredegørelsen have samme opbygning og indhold, som den tilsvarende bestemmelse om spaltningsredegørelsen.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29, som indeholder den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om spaltning.

Til nr. 19

I henhold til den gældende bestemmelse skal der udarbejdes en skriftlig redegørelse til kapitalejerne i et bestående kapitalselskab, der deltager i en fusion, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Denne redegørelse skal udarbejdes af det centrale ledelsesorgan og indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende selskaber, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

I anpartsselskaber kan anpartshaverne i henhold til den gældende bestemmelse fravælge denne redegørelse i enighed.

For aktionærerne i et aktieselskab har det ikke hidtil været muligt at fravælge ledelsesredegørelsen, som derfor hidtil har været et ubetinget krav.

Den nye bestemmelse om mulighed for at fravælge ledelsesredegørelsen implementerer artikel 2, nr. 4, i direktiv 2009/109/EF, som gennemfører ændringer af fusionsdirektivets artikel 9. I henhold til denne artikel er der som udgangspunkt krav om, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de deltagende selskaber skal udarbejde en fusionsredegørelse. Medlemsstaterne kan dog fremover i henhold til fusionsdirektivet artikel 9, stk. 3, undlade at anvende kravet om udarbejdelsen af denne fusionsredegørelse, såfremt alle kapitalejerne i enighed beslutter at fravælge denne.

Samtykke til, at ledelsesredegørelsen ikke skal udarbejdes, skal gives af samtlige kapitalejere i det enkelte bestående deltagende selskab. I stil med tidligere bestemmelser, der indeholder mulighed for fravalg af dokumenter, fastsættes der ikke formkrav til kapitalejernes samtykke. Beslutning om, hvordan samtykket skal gives, overlades således til det konkrete selskabs ledelses vurdering og ansvar.

Bestemmelsen vil efter denne ændring i forbindelse med en fusion være enslydende med den tilsvarende bestemmelse, der allerede er gældende vedrørende spaltning.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring foretages, så systematikken i selskabslovens regler vedrørende fusioner og spaltninger fastholdes. Det medfører, at der så vidt muligt i en bestemmelse, som pålægger selskabet en pligt, skal fremgå af bestemmelsen, hvis der er en undtagelse i et andet stykke eller en anden bestemmelse.

Der tilføjes på denne baggrund en henvisning til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, da der af denne bestemmelse fremover fremgår, at reglerne om mellembalance i nogle tilfælde ikke finder anvendelse.

Da der foretages andre ændringer af § 239 vedrørende mellembalance med dette lovforslag, henvises der ligeledes til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21 og 22.

Til nr. 21

Det er i henhold til fusionsdirektivets artikel 11 et krav, at der for hvert af de i en fusion deltagende aktieselskaber skal udarbejdes en mellembalance, hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som aktieselskabets seneste årsrapport vedrører.

Ved artikel 2, nr. 5, i direktiv 2009/109/EF er der foretaget en ændring af fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, som medfører, at aktieselskaber fremover kan gives mulighed for at undlade at udarbejde en mellembalance. Fravalget forudsætter, at alle aktionærerne i enighed beslutter at fravælge mellembalancen.

Tidligere kunne mellembalancen kun fravælges af anpartshaverne i anpartsselskaber, men med dette lovforslag foreslås det, at muligheden for fravalg af mellembalance udvides til fremover også at omfatte aktieselskaber. På den måde kan kapitalejerne i alle kapitalselskaber fremover fravælge udarbejdelse af mellembalancen.

Det har desuden hidtil været muligt for kapitalejerne i alle kapitalselskaber at fravælge mellembalancen i enighed ved spaltning. Bestemmelsen om fusion udfærdiges derfor på samme måde, som den lignende bestemmelse for spaltning.

Samtykke til, at mellembalancen ikke skal udarbejdes, skal gives af samtlige kapitalejere i det enkelte bestående deltagende selskab. I stil med tidligere bestemmelser, der indeholder mulighed for fravalg af dokumenter, fastsættes der ikke formkrav til kapitalejernes samtykke. Beslutning om, hvordan samtykket skal gives, overlades således til det konkrete selskabs ledelses vurdering og ansvar.

Der henvises endvidere til ændringen i lovforslagets § 1, nr. 22, som medfører, at mellembalance ikke skal udarbejdes, hvis det pågældende selskab under nærmere angivne betingelser offentliggør en halvårsrapport og gør den tilgængelig for kapitalejerne.

Til nr. 22

I henhold til gældende ret skal kapitalselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, udarbejde og offentliggøre en halvårsrapport i henhold til nærmere bestemmelser herom i årsregnskabsloven.

Den foreslåede ændring medfører, at kapitalselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, fremover ikke skal udarbejde en mellembalance ved fusion, såfremt halvårsrapporten offentliggøres i overensstemmelse med årsregnskabsloven og gøres tilgængelig for kapitalejerne i selskabet.

Bestemmelsen implementerer artikel 2, nr. 5, i direktiv 2009/109/EF, som gennemfører ændringer af fusionsdirektivets artikel 11. I henhold til denne artikel er der ikke krav om en mellembalance, hvis selskabet offentliggør en halvårsrapport i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og gør den tilgængelig for aktionærerne.

Baggrunden for at indføre denne bestemmelse er, at selskaber, som i henhold til årsregnskabsloven offentliggør en halvårsrapport, allerede på denne måde har gjort oplysningerne, som skal tilvejebringes med mellembalancen, offentligt tilgængelige for bl.a. selskabets ejere. Det er derfor i denne situation ikke nødvendigt at udarbejde en mellembalance, som endvidere kan være yderst omkostningsfuld.

Da der er tale om noterede selskaber, er der ikke mulighed for at fravælge revision af selskabernes årsrapporter, jf. årsregnskabslovens § 135. Da selskabernes årsrapporter således altid skal være reviderede, skal en mellembalance i forbindelse med fusion ligeledes være revideret, jf. selskabslovens § 239, stk. 1, 3. pkt. For at en halvårsrapport skal kunne erstatte en mellembalance ved fusion, er det således et krav, at den er revideret af en godkendt revisor.

Kravet om, at halvårsrapporten skal være revideret, for at kunne erstatte en mellembalance, som for denne type selskaber altid skal være revideret, medfører dog ikke, at en halvårsrapport altid skal være revideret. Hvorvidt den pågældende halvårsrapport skal være revideret, afhænger fortsat af reglerne herom i årsregnskabsloven.

Kravet om, at halvårsrapporten skal være tilgængelig for aktionærerne, medfører, foruden kravet om offentliggørelse i henhold til årsregnskabsloven, at selskabets aktionærer skal have mulighed for vederlagsfrit at gøre sig bekendt med indholdet af halvårsrapporten. Dette kan ske ved at stille halvårsrapporten til rådighed for aktionærerne, jf. selskabslovens § 245, stk. 6, eller ved at give adgang, jf. selskabslovens § 245, stk. 7.

Som det fremgår, er det således muligt at gøre mellembalancen tilgængelig på flere forskellige måder. Det kan være såvel fysisk på selskabets hjemsted som ved at lægge den på selskabets hjemmeside. For yderligere oplysninger henvises til bemærkninger til disse bestemmelser.

Halvårsrapporten skal indeholde et halvårsregnskab for det pågældende selskab, som medvirker i den pågældende fusion. Baggrunden for det er, at en halvårsrapport som udgangspunkt udarbejdes for koncernen, men for at halvårsrapporten skal kunne erstatte en mellembalance, skal den indeholde nærmere oplysninger i form af en balance for det konkrete selskab, som deltager i fusionen.

Til nr. 23

Kapitaldirektivets artikel 10, stiller som udgangspunkt krav om, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning for indskud i andre værdier end kontanter ved stiftelse af nye selskaber og forhøjelse af kapitalen i eksisterende selskaber både ved fusion og spaltning.

Ved artikel 1, nr. 2 og 3, i direktiv 2009/109/EF ændres kapitaldirektivets artikel 10 og 27, der vedrører henholdsvis oprettelsen af et nyt selskab og forhøjelse af kapitalen i et eksisterende selskab i forbindelse med en fusion eller spaltning.

Ændringen medfører, at medlemsstaterne fremover i henhold til artikel 10, stk. 5, og artikel 27, stk. 3, kan undlade at anvende kravet om udarbejdelsen af denne vurderingsberetning, hvis der i stedet udarbejdes en rapport om fusions- eller spaltningsplanen af en uafhængig sagkyndig til beskyttelse af aktionærernes eller kredi­to­rernes interesser. Denne rapport kan således være en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen (såkaldt vederlagserklæring) eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (såkaldt kreditorerklæring).

Vurderingsberetningen og vederlagserklæringen er til kapitalejerne, hvorimod kreditorerklæringen som udgangspunkt er til kreditorerne. Vederlagserklæringen kan i dag fravælges af kapitalejerne, da de selv kan bedømme, hvorvidt dokumentets oplysninger er nødvendige for, at de kan stemme ja eller nej til fusionen. Kreditorerklæringen kan dog også fravælges af kapitalejerne, da fravalget medfører en række muligheder for kreditorerne til i stedet at kræve sikkerhed for uforfaldne krav og betaling af forfaldne krav, jf. § 243.

Vurderingsberetningen skal i henhold til den gældende bestemmelse kun udarbejdes, hvis der er tale om nye aktieselskaber eller forhøjelse af kapitalen i eksisterende aktieselskaber i forbindelse med en fusion. Dog skal vurderingsberetningen ikke udarbejdes, hvis der alene er tale om fusion af aktieselskaber. Det betyder således, at vurderingsberetningen i henhold til den gældende bestemmelse i en lang række situationer ikke skal udarbejdes, da der ofte er tale om fusion af anpartsselskaber, eller fusioner med et anpartsselskab som fortsættende selskab.

Det foreslås i overensstemmelse med ændringen i direktivet, at det fremover vil være muligt at undlade vurderingsberetning ved fusion af både aktie- og anpartsselskaber. For at undlade vurderingsberetningen vil det dog i modsætning til hidtil være et krav, at minimum en af de øvrige erklæringer fra en uafhængig sagkyndig udarbejdes.

I forhold til gældende ret vil der således fremover i flere situationer være krav om en erklæring fra en sagkyndig, i modsætning til i dag, hvor der i en række situationer ikke skal udarbejdes sådanne dokumenter fra en sagkyndig, hvis kapitalejerne har fravalgt dem.

Til nr. 24

Det fremgår af fusionsdirektivet, at offentliggørelse af fusionsplaner skal ske i henhold til de nærmere bestemmelser om offentliggørelse af selskabsoplysninger, som følger af artikel 3 i Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 - oprindeligt direktiv 68/151/EØF (1. selskabsdirektiv om offentliggørelse af selskabsoplysninger).

Den gældende bestemmelse stiller således krav om offentliggørelse af fusionsplanen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Denne offentliggørelse skal sikre offentlighed omkring den pågældende fusionsplan samt give bl.a. kreditorerne mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af planen og de medfølgende dokumenter.

Ændringen af fusionsdirektivet medfører, at det fremover er muligt for medlemsstaterne at lade selskaberne offentliggøre fusionsplaner på deres egne hjemmesider eller andre egnede hjemmesider. Det er dog et krav i henhold til fusionsdirektivet, at der i så fald skal offentliggøres en reference med adgang til hjemmesiden, i form af et hyperlink, samt en dato for offentliggørelse af planen i det centrale, elektroniske register. En tilsvarende ændring er foretaget i spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner.

På baggrund af ændringen af fusionsdirektivet foreslås det at bemyndige Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til på et senere tidspunkt at kunne fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner og eventuelt medfølgende dokumenter. Hjemlen giver således Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af både nationale og grænseoverskridende fusions- og spaltningsplaner.

Endvidere giver hjemlen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler, som skal sikre hjemmesidens sikkerhed og dokumenternes ægthed samt regler om den periode, som dokumenterne skal forblive på hjemmesiden efter fusionens gennemførelse. Dette følger af direktiv 2009/109/EF artikel 2, nr. 2.

Baggrunden for den valgte løsning er, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er under modernisering. Hjemlen vil blive benyttet, når it-systemet er klar til at håndtere de nye muligheder for offentliggørelse, herunder de krav, som skal opfyldes.

Hjemlen skal benyttes til at gøre det muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusions- eller spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden hjemmeside. Det er modsat i dag, hvor alle offentliggørelser af modtagelse af fusions- og spaltningsplaner foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen direkte i styrelsens it-system. Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system bliver det et krav, at der i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system offentliggøres en reference, som giver adgang til den pågældende hjemmeside, og datoen for offentliggørelse af planen.

Der er i direktiv 2009/109/EF alene tale om at medlemsstaterne kan give kapitalselskaberne mulighed for offentliggørelse på deres egne hjemmesider, så den foreslåede hjemmelsbestemmelse medfører ingen problemer i forhold til rettidig implementering af direktivet.

Til nr. 25

Den gældende bestemmelse i selskabslovens § 245, stk. 6, medfører, at de i forbindelse med fusionen udarbejdede dokumenter skal stilles til rådighed for kapitalejerne. Der er således med den nye formulering alene tale om en præcisering af bestemmelsen, således at det klart fremgår, at de pågældende dokumenter skal stilles til rådighed på selskabets hjemsted eller selskabets hjemmeside.

I henhold til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 245, stk. 7, skal en kapitalejer desuden have vederlagsfri adgang til dokumenterne, hvis denne anmoder om det. Bestemmelsen om at have adgang betyder som udgangspunkt, at den pågældende kapitalejer vederlagsfrit skal have tilsendt dokumenterne, hvis den pågældende anmoder om det. Det kan dog også indebære adgang i form af elektronisk adgang gennem selskabets hjemmeside.

Fusionsdirektivets artikel 11, stk. 4, giver mulighed for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelse til at stille dokumenterne til rådighed ved i stedet at give adgang til dokumenterne på selskabets hjemmeside i den samme periode. Kravet om vederlagsfrit at fremsende dokumenterne til kapitalejere, som anmoder om det, kan opfyldes ved, at dokumenterne gøres tilgængelige på kapitalselskabets hjemmeside, hvorfra kapitalejerne vederlagsfrit kan gemme og, hvis ønsket, printe dokumenterne i hele perioden op til fusionens eventuelle gen­nem­førelse.

Med den foreslåede præcisering tydeliggøres det, at "stille til rådighed" skal forstås som værende enten fysisk på selskabets hjemsted eller elektronisk på selskabets hjemmeside. I modsætning hertil står den gældende bestemmelse i selskabslovens § 245, stk. 7, hvorefter der med adgang menes ved eksempelvis fremsendelse af dokumenterne til den enkelte kapitalejer eller mulighed for elektronisk at hente og evt. printe dokumenterne fra selskabets hjemmeside.

Ændringen medfører ingen ændringer i den gældende retstilstand, da der udelukkende er tale om en præcisering, som tydeliggør de forskellige muligheder, hvorpå dokumenterne kan gøres tilgængelige for kapitalejerne.

Til nr. 26

I henhold til gældende ret skal det centrale ledelsesorgan oplyse generalforsamlingen om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og fusionens gennemførelse. Denne pligt indebærer også, at det øverste ledelsesorgan skal orientere de øvrige øverste ledelsesorganer eller generalforsamlingerne for de øvrige bestående selskaber.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 2, nr. 4, i direktiv 2009/109/EF, som gennemfører en ændring i fusionsdirektivet artikel 9, stk. 3, som medfører, at disse oplysningsforpligtelser fremover skal opfyldes af selskabets ledelse. Tidligere har kravet fremgået af gældende ret som følge af, at kravet hidtil har været gældende ved spaltninger i henhold til spaltningsdirektivet. Fremover er kravet således ikke rent nationalt, men derimod reguleret af EU-bestemmelser.

I lighed med den tilsvarende ændring af spaltningsdirektivet kan begge oplysningspligter dog fremover fravælges samlet eller hver for sig, såfremt alle kapital­ejer­ne i enighed beslutter det. Det foreslås derfor, at denne mulighed udnyttes, hvorefter det er op til kapitalejerne i enighed at beslutte, hvorvidt oplysningspligten fravælges.

Den ændrede bestemmelse medfører således, at kapitalejerne i enighed fremover kan fravælge den ene eller begge af disse underretninger. Der stilles ikke nogen formkrav til fravalget, men det er dog vigtigt at præcisere, at det vil være ledelsens ansvar, at underretningen er fravalgt af samtlige kapitalejere i fællesskab, da der i modsat fald kan ifaldes ansvar.

Det skal dog samtidig understreges, at denne ændring ikke har nogen indvirkning på bestemmelsen i § 248, stk. 2, da der fortsat på en generalforsamling som minimum skal træffes beslutning om en række forhold i forbindelse med beslutningen om gennemførelse af en fusion, hvis der ikke er udarbejdet en fusionsplan, jf. § 237.

Til nr. 27

Det foreslås med lovforslaget, at der ved lodrette fusioner, ikke længere stilles krav om udarbejdelse af en fusionsredegørelse.

Baggrunden for denne ændring er artikel 2, nr. 8 i direktiv 2009/109/EF, som ændrer artikel 24 i fusionsdirektivet. Denne ændring medfører, at der fremover ikke i national lovgivning kan stilles krav om en fusions­redegørelse, når det overtagende selskab ejer hele selskabs­kapitalen eller alle stemmerne i det overtagne selskab.

Tidligere skulle denne fusionsredegørelse som udgangspunkt udarbejdes ved fusion af både aktie- og anpartsselskaber. Dog kunne redegørelsen fravælges i anpartsselskaber, jf. bestemmelsen herom i § 238, stk. 2. Denne bestemmelse foreslås tillige ændret under lovforslagets § 1, nr. 19.

Fremover skal redegørelsen således ikke udarbejdes ved hverken fusion af aktie- eller anpartsselskaber, når der er tale om en lodret fusion i henhold til selskabslovens § 252, 1. pkt.

Til nr. 28

Den foreslåede ændring foretages, så systematikken i selskabslovens regler vedrørende fusioner og spaltninger fastholdes. Det medfører, at der så vidt muligt i en bestemmelse, som pålægger selskabet en pligt, skal fremgå af bestemmelsen, hvis der er en undtagelse i et andet stykke eller en anden bestemmelse.

Der tilføjes på denne baggrund en henvisning til bestemmelsens stk. 2, da der fremover af denne fremgår en mulighed for at fravælge den pågældende redegørelse.

Bestemmelsen vedrørende fravalg af den pågældende redegørelse flyttes ligeledes med dette lovforslag. For denne ændring henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 29

Det fremgår af artikel 7 i spaltningsdirektivet, at der skal udarbejdes en spaltningsredegørelse. I spaltningsredegørelsen skal spaltningsplanen forklares og begrundes. Denne redegørelse skal udarbejdes af det centrale ledelsesorgan og indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de i spaltningen deltagende selskaber, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen. Denne bestemmelse er implementeret i dansk ret ved § 256.

Det er dog desuden et krav i henhold til spaltningsdirektivets artikel 7, stk. 2, at redegørelsen tillige skal indeholde oplysning om, hvorvidt der er udarbejdet en vurderingsberetning om apportindskud samt oplysning om, hvilket register vurderingsberetningen skal indsendes til.

Vurderingsberetningen om apportindskud har hidtil skulle udarbejdes i forbindelse med kapitalforhøjelser i et eller flere modtagende aktieselskaber, eller ved et eller flere nye aktieselskaber, der er opstået som led i en spaltning. Eftersom det i dansk ret ikke tidligere har været muligt at undlade vurderingsberetning om apportindskud for aktieselskaber, har oplysningen om udarbejdelsen af vurderingsberetning om apportindskud ikke fremgået eksplicit af bestemmelsen om udarbejdelse af spaltningsredegørelse.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter vurderingsberetningen om apportindskud fremover under visse betingelser kan undlades, foreslås bestemmelsen om spaltningsredegørelsen ændret i overensstemmelse med ovennævnte direktivbestemmelse.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en til­føj­else til bestemmelsen om spaltningsredegørelsen, hvorefter redegørelsen tillige skal indeholde oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis en sådan skal udarbejdes. Der stilles ikke direkte i loven krav om oplysning om hvilket register, vurderingsberetningen skal indsendes til, da det af selskabslovens § 269, stk. 1, fremgår, at den vedtagne spaltning - vedlagt en eventuel vurderingsberetning - skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Da der i en række situationer ikke vil skulle udarbejdes en vurderingsberetning, da der ved en konkret spaltning ikke opstår nye kapitalselskaber, eller der ikke foretages kapitalforhøjelse i et eksisterende kapitalselskab, er det ikke fundet nødvendigt, at redegørelsen indeholder oplysninger om vurderingsberetning i disse situationer.

Til nr. 30

I henhold til den gældende bestemmelse skal der udarbejdes en skriftlig redegørelse til kapitalejerne i et bestående selskab, der deltager i en spaltning, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Denne redegørelse skal udarbejdes af det centrale ledelsesorgan og indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Kapitalejerne har i henhold til den gældende bestemmelse mulighed for i enighed at beslutte, at spaltningsredegørelsen ikke skal udarbejdes. Da der foretages en ændring, for så vidt angår den tilsvarende bestemmelse om mulighed for fravalg af fusionsredegørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at opbygge bestemmelsen vedrørende spaltning på samme måde.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen således have samme opbygning som den tilsvarende bestemmelse om fusionsredegørelsen. Der er tale om en redaktionel ændring, der ikke medfører ændringer i retstilstanden. Den foreslåede ændring medfører alene, at den tidligere formulering i bestemmelsens 3. pkt. indsættes som et nyt stk. 2 i bestemmelsen, så muligheden for at fravælge spaltningsredegørelsen tydeliggøres.

Til nr. 31

Den foreslåede ændring foretages, så systematikken i selskabslovens regler vedrørende fusioner og spaltninger fastholdes. Det medfører, at der så vidt muligt i en bestemmelse, som pålægger selskabet en pligt, skal fremgå af bestemmelsen, hvis der er en undtagelse i et andet stykke eller en anden bestemmelse.

Der tilføjes på denne baggrund en henvisning til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, da der af denne bestemmelse fremover fremgår, at reglerne om mellembalance i nogle tilfælde ikke finder anvendelse.

Da der foretages andre ændringer af § 257 vedrørende mellembalance med dette lovforslag, henvises der ligeledes til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 32

Den foreslåede bestemmelse om, at der ikke i forbindelse med en spaltning skal udarbejdes mellembalance, hvis det pågældende selskab har udarbejdet en halvårsrapport, er magen til den tilsvarende bestemmelse for halvårsrapport i forbindelse med fusion.

Bestemmelsen implementerer artikel 3, nr. 5, i direktiv 2009/109/EF, som ændrer spaltningsdirektivets artikel 9, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, om den tilsvarende foreslåede ændring af sel­skabs­lovens regler om fusion.

Til nr. 33

Den foreslåede bestemmelse vedrørende mulighed for at vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, svarer til den foreslåede bestemmelse vedrørende fusion.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 2 og 3, i direktiv 2009/109/EF, som ændrer kapitaldirektivets artikel 10 og 27.

Med de foreslåede ændringer er det fremover muligt at undlade vurderingsberetning ved spaltning, uanset at der opstår et eller flere nye aktieselskaber, eller at der sker en kapitalforhøjelse i eksisterende aktieselskaber, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23, om den tilsvarende foreslåede ændring af sel­skabs­lovens regler om fusion.

Som konsekvens af ændringen bliver stk. 2 og 3 rettet til stk. 3 og 4.

Til nr. 34

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen henviser til vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der rettelig fremgår af lovens § 260.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 35

Den gældende bestemmelse stiller krav om offentliggørelse af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Denne offentliggørelse skal sikre offentlighed omkring den pågældende spaltningsplan samt give bl.a. kreditorerne mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af planen og de medfølgende dokumenter.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende bemyndigelseshjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af spaltningsplaner svarer til den foreslåede bestemmelse for fusion vedrørende fusionsplaner.

Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om fusion.

Bestemmelsen implementerer artikel 3, nr. 1, i direktiv 2009/109/EF, som ændrer spaltningsdirektivets artikel 4.

Til nr. 36

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen henviser til vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der rettelig fremgår af lovens § 260.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 37

Den foreslåede bestemmelse vedrørende præcisering af, at dokumenter skal stilles til rådighed på selskabets hjemsted eller hjemmeside, svarer til den foreslåede bestemmelse for fusion.

Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om fusion.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 3, nr. 5, litra c, i direktiv 2009/109/EF, som vedrører spaltningsdirektivets artikel 9.

Til nr. 38

Det er i henhold til spaltningsdirektivet som udgangspunkt et krav, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de deltagende selskaber på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelsen af en spaltning, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og generalforsamlingen, jf. spaltningsdirektivets artikel 7, stk. 3.

Medlemsstaterne har hidtil kunne undlade at stille krav om udarbejdelsen af denne underretning, såfremt alle kapitalejerne i enighed beslutter at fravælge denne, jf. spaltningsdirektivets artikel 10, stk. 2.

Denne mulighed har dog ikke været udnyttet, idet fusionsdirektivet hidtil ikke har indeholdt samme mulighed. Med den seneste ændring af fusionsdirektivet er det dog muligt at indføre bestemmelsen for både fusioner og spaltninger. Det foreslås på den baggrund, at denne mulighed udnyttes, hvorefter det er op til kapitalejerne i enighed at beslutte, hvorvidt underretningspligten fravælges.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, som indfører den tilsvarende bestemmelse for fusion.

Til nr. 39

Idet spaltning er defineret som en hel eller delvis overdragelse af aktiver og forpligtelser fra et eksisterende kapitalselskab til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber, er det nødvendigt, at generalforsamlingens beslutning som minimum indeholder en stillingtagen til en fordeling af kapitalselskabets aktiver og forpligtigelser. Denne fordeling svarer til den beskrivelse og fordeling, som ledelsen skal udarbejde i forbindelse med en evt. spaltningsplan, jf. selskabslovens § 255, stk. 3, nr. 3.

Baggrunden for denne præcisering er, at kravet om en beskrivelse og fordeling af aktiver og forpligtigelser skal ses i sammenhæng med § 254, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår det, at hvis en kreditor ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de øvrige deltagende kapitalselskaber solidarisk for disse forpligtigelser. Det er derfor væsentligt at kunne identificere, hvorledes et kapital­sel­skabs aktiver og forpligtigelser er fordelt i forbindelse med spaltningen.

Kravet om en nøjagtig fordeling af aktiver og forpligtelser vil ligesom i en spaltningsplan kunne opfyldes via eksempelvis en fælles regnskabsopstilling eller et frivilligt spaltningsregnskab, der så i givet fald anses for at være en integreret del af beslutningen og beslutningsreferatet.

Bestemmelsen i § 266, stk. 2, skal ses i sammenhæng med § 255, da oplysningerne i § 266, stk. 2, er så væsentlige oplysninger for en spaltning, at disse oplysninger som minimum skal foreligge for, at spaltningen kan besluttes. Hvis der alene deltager anpartsselskaber i en spaltning, og de har valgt at lave en spaltningsplan, jf. lovens § 255, men samtlige de oplysninger som fremgår at § 266, stk. 2, ikke er oplyst i spaltningsplanen, skal generalforsamlingen som minimum træffe beslutning om disse manglende oplysninger i forbindelse med beslutningen om gennemførelse af spaltningen.

Som følge af det nye foreslåede punkt 2 om fordeling af aktiver og forpligtelser er det foreslået, at de øvrige numre som følge heraf rykkes.

Der er med ændringen alene tale om en kodificering af den gældende retstilstand i forbindelse med gennemførelse af spaltninger.

Til nr. 40

Der er tale om en redaktionel ændring, da bestemmelsen vedrører spaltninger og omtaler vurderingsmandsudtalelsen om planen, herunder vederlaget. Dog henvises der til § 241, der omhandler vurderingsmandsudtalelsen om fusionsplanen. Vurderingsmandsudtalelsen om spaltningsplanen fremgår rettelig af § 259.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 41

Overskriften vedrører lodrette spaltninger, der er underlagt en lempeligere regulering.

Det foreslås som følge af direktivændringen, at der indføres lempeligere regler for spaltninger, hvor der opstår et eller flere nye kapitalselskaber, og kapitalandelene i disse selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres ejerandel af det indskydende selskab. Da denne ændring indsættes som et nyt stk. 2 i § 270, foreslås det som følge heraf at ændre overskriften til denne bestemmelse, så den fremover dækker begge forhold, der medfører en lempeligere procedure i forbindelse med spaltninger.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.

Til nr. 42

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der fremover ikke stilles krav om spaltningsredegørelse, mellembalance, vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen samt ledelsens underretning af generalforsamlingen, når der er tale om en spaltning til nye selskaber, hvor kapitalejerne får tildelt kapitalandele proportionalt med deres kapitalandele eller stemmer i det ved spaltningen indskydende selskab.

Den foreslåede bestemmelse indsættes som nyt stk. 2 i § 270, da denne bestemmelse i dag indeholder regler om lempeligere procedurer for lodrette spaltninger. På den måde er bestemmelserne, som omhandler lempeligere procedurer i forbindelse med spaltninger, samlet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at spaltning til nye selskaber, som ejes af kapitalejerne i forhold til deres rettigheder i det selskab, der spaltes, har en begrænset økonomisk effekt på kapitalejerne og kreditorerne. På den baggrund bør dokument- og rapporteringskravene, som ellers er gældende ved spaltning, lempes for disse spaltninger.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved spaltning til nye selskaber, hvor kapitalejerne får stemmer eller kapital proportionalt fordelt i forhold til deres andel af stem­mer­ne eller kapitalandelene i det indskydende selskab, ikke skal opfylde en række dokument- eller rapporteringskrav. Det er, som det fremgår af bestemmelsen, en forudsætning for at benytte bestemmelsen, at der er tale om nye selskaber og at fordelingen sker proportionalt. Det vil således kun være de situationer, hvor en kapitalejer har nøjagtig den samme fordeling af aktier eller stemmer i de nye selskaber, som denne havde i det indskydende selskab.

Et eksempel på en situation, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, er således en spaltning, hvor to kapitalejere ejer et selskab med hver 50 % af kapitalandele. Ved spaltningen oprettes der et eller flere nye kapital­sel­skaber, hvori de to kapitalejere får en andel på 50 % af kapitalandelene i hvert af selskaberne.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 3, stk. 8, litra b, i direktiv 2009/109/EF, som vedrører spaltningsdirektivets artikel 22. Bestemmelsen var tidligere en mulighed for de enkelte medlemslande, men er ved direktivændringen gjort obligatorisk. På denne baggrund foreslås ændringen implementeret i dansk ret.

Til nr. 43

I henhold til gældende ret skal der for grænseoverskridende fusioner udarbejdes en fusionsredegørelse, jf. selskabslovens § 273. Denne redegørelse følger af artikel 7 i direktivet om grænseoverskridende fusioner.

I redegørelsen skal fusionsplanen forklares og begrundes. Denne redegørelse skal udarbejdes af det centrale ledelsesorgan og indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende selskaber, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen. Redegørelsen skal tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion for kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.

Da der foretages ændringer, for så vidt angår kravene til indholdet af fusions- og spaltningsredegørelserne for nationale fusioner og spaltninger, foreslås det at tilpasse reglerne om grænseoverskridende fusioner tilsvarende.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen om fusionsredegørelsen i forbindelse med grænseoverskridende fusioner i selskabslovens § 273, stk. 1, have samme opbygning og indhold som den tilsvarende bestemmelse om spaltningsredegørelsen i forbindelse med nationale spaltninger.

Der henvises derfor til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 29, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale spaltninger.

Til nr. 44

Den foreslåede ændring foretages, så systematikken i selskabslovens regler vedrørende grænseoverskridende fusioner og spaltninger fastholdes. Det medfører, at der så vidt muligt i en bestemmelse, som pålægger selskabet en pligt, skal fremgå af bestemmelsen, hvis der er en undtagelse i et andet stykke eller en anden bestemmelse.

Der tilføjes på denne baggrund en henvisning til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, da der af denne bestemmelse fremover fremgår, at reglerne om mellembalance i nogle tilfælde ikke finder anvendelse.

Da der foretages andre ændringer af § 274 vedrørende mellembalance med dette lovforslag, henvises der ligeledes til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 45 og 46.

Til nr. 45

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke regler om udarbejdelse af en mellembalance ved grænseoverskridende fusioner. Det er dog et krav i forhold til nationale fusioner, at der som udgangspunkt under særlige betingelser skal udarbejdes en mellembalance. Et lignende krav er som følge heraf gældende for grænseoverskridende fusioner.

Ved både nationale og grænseoverskridende fusioner har det hidtil været muligt at fravælge mellembalancen i anpartsselskaber, hvis anpartshaverne er enige herom.

Da der for nationale fusioner fremover er mulighed for at kapitalejerne i alle kapitalselskaber kan fravælge en evt. mellembalance, foreslås det at indføre en tilsvarende mulighed i forbindelse med grænseoverskridende fusioner.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 21, om den tilsvarende foreslåede ændring af sel­skabs­lovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 46

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke regler om udarbejdelse af en mellembalance ved en grænseoverskridende fusion. Da det dog er et krav i forhold til nationale fusioner, er et lignende krav som følge heraf gjort gældende for grænseoverskridende fusioner.

Den foreslåede bestemmelse er magen til den tilsvarende bestemmelse vedrørende halvårsrapport i forbindelse med en national fusion. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 47

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til bestemmelsens stk. 2 i lighed med de tilsvarende bestemmelser for nationale fusioner og spaltninger samt grænseoverskridende spaltninger.

Ved lovforslagets § 1, nr. 48, foretages der således en ændring, som vedrører muligheden for, at vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Med den foreslåede henvisning bliver det tydeliggjort, at der i bestemmelsens stk. 2 er en undtagelse til udgangspunktet om, at vurderingsberetningen skal udarbejdes for aktieselskaber.

Herefter vil udformningen af bestemmelsen være magen til den tilsvarende bestemmelse vedrørende bl.a. vurderingsberetning om apportindskud ved fusion, jf. selskabslovens § 240, stk. 1, 1. pkt., der allerede indeholder en henvisning til stk. 2 i den bestemmelse.

Til nr. 48

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke særskilte regler om vurderingsberetning ved apportindskud. Som følge heraf gælder bestemmelserne i kapitaldirektivet, hvilket hidtil har medført, at der ved oprettelse af et nyt aktieselskab eller ved forhøjelse af kapitalen i et eksisterende aktieselskab ved apportindskud i forbindelse med en grænseoverskridende fusion skulle udarbejdes en vurderingsberetning.

Som følge af ændringerne i artikel 1, nr. 2 og 3, i direktiv 2009/109/EF, som medfører ændringer i kapitaldirektivet, er det fremover muligt at undlade vurderingsberetning om apportindskud ved grænseoverskridende fusion. Da den foreslåede bestemmelse vedrørende mulighed for at undlade vurderingsberetning svarer til den foreslåede bestemmelse for nationale fusioner, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 49

Den gældende bestemmelse stiller krav om offentliggørelse af fusionsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Denne offentliggørelse skal sikre offentlighed omkring den pågældende fusionsplan og give bl.a. kreditorerne mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af planen samt de medfølgende dokumenter.

Ændringen af direktivet om grænseoverskridende fusioner medfører, at der fremover gives mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade offentliggørelse af fusionsplaner på selskabernes egne hjemmesider eller andre egnede hjemmesider.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende bemyndigelseshjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner for grænseoverskridende fusioner svarer til den foreslåede bestemmelse for nationale fusioner.

Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om fusion.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, nr. 1, i direktiv 2009/109/EF, som ændrer artikel 6, stk. 1, i direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Til nr. 50

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke bestemmelser om at stille nærmere angivne dokumenter til rådighed for kapitalejerne. Et sådan krav findes for nationale fusioner og som følge heraf, finder bestemmelser svarende til bestemmelserne om nationale fusioner anvendelse. Det er dog et krav i henhold til direktivet om grænseoverskridende fusioner, at fusionsredegørelsen i forbindelse med en grænseoverskridende fusion stilles til rådighed for selskabsdeltagerne.

Da der foretages ændringer magen til den tilsvarende bestemmelse vedrørende nationale fusioner, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 51

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke regler om, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de deltagende selskaber på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelsen af en fusion, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingens afholdelse. Som følge heraf er der indført regler svarende til reglerne om nationale fusioner.

Da der foretages ændringer magen til den tilsvarende bestemmelse vedrørende nationale fusioner, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 52

Der foreslås en sproglig rettelse af bestemmelsen, så der fremover rettelig tales om kapitalejere. Det foreslås desuden at kapitalejerne fremover omtales i flertal, da der ofte er mere end en kapitalejer i et kapitalselskab, ligesom de øvrige numre i bestemmelsen er formuleret i flertal.

Med den valgte formulering er det desuden tydeliggjort, at samtlige kapitalejeres krav efter selskabslovens § 286 skal være afgjort, uanset om der er en eller flere.

Ændringen er alene af redaktionel karakter og medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 53

Der er tale om en redaktionel ændring, da det omhandlede krav fremgår af bestemmelsen to gange.

Bestemmelsen foreslås derfor ændret således, at betingelsen om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 278, skal være afgjort, kun fremgår af bestemmelsen én gang. Betingelsen fremgår i dag af både § 289, stk. 1, nr. 2 og nr. 6.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 54

Bestemmelsen vedrører lodrette grænseoverskridende fusioner, hvor der i § 290, 2. pkt., henvises til de bestemmelser, der finder anvendelse for disse. Der henvises bl.a. til selskabslovens § 272, der vedrører fusionsplanen. Af stk. 1, nr. 1-12, i denne bestemmelse fremgår det, hvilke oplysninger og bestemmelser, der skal fremgå af fusionsplanen. I bestemmelsens stk. 2 er fristen for underskrivelse af fusionsplanen fastsat.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen i § 290, 2. pkt., ændres, da der henvises til en række numre i § 272, stk. 2, som ikke eksisterer. Henvisningen skulle rettelig have været til numrene i bestemmelsens stk. 1.

Der var i bestemmelsen tidligere henvist til nr. 1, 2, 4, 6 og 12. Det foreslås dog, at der fremover henvises til nr. 1, 4 og 6-12.

Baggrunden for, at henvisningen til nr. 2 slettes, er, at denne bestemmelse omhandler vederlag for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab. Da der er tale om en lodret grænseoverskridende fusion, hvor der pr. definition ikke kan ydes vederlag for kapitalandelene i det indskydende selskab, når disse er ejet af de øvrige deltagende selskaber, skal der ikke i fusionsplanen oplyses herom.

Ændringen af henvisningen fra kun at omhandle nr. 6 og 12 til at omhandle nr. 6 til 12 er alene en rettelse af en tidligere forkert affattet henvisning. De i nr. 6 til 12 indeholdte oplysninger er således alle af relevans i forbindelse med en grænseoverskridende fusion.

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse vedrørende nationale fusioner, jf. selskabslovens § 252, 2. pkt.

Til nr. 55

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret. Der er derfor ved udarbejdelsen af de danske regler vedrørende grænseoverskridende spaltninger taget udgangspunkt i reglerne for nationale spaltninger. Der er dog ved udformningen tillige taget højde for de særlige hensyn til bl.a. selskabsdeltagerne, og medarbejderne, som gør sig gældende for grænseoverskridende fusioner, da disse også vurderes at gøre sig gældende for grænseoverskridende spaltninger.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen om spaltningsredegørelse i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning have samme opbygning og indhold, som den tilsvarende bestemmelse om spaltningsredegørelse i forbindelse med nationale spaltninger.

Der henvises på den baggrund til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 29, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale spaltninger.

Til nr. 56

Den foreslåede ændring foretages, så systematikken i selskabslovens regler vedrørende grænseoverskridende fusioner og spaltninger fastholdes. Det medfører, at der så vidt muligt i en bestemmelse, som pålægger selskabet en pligt, skal fremgå af bestemmelsen, hvis der er en undtagelse i et andet stykke eller en anden bestemmelse.

Der tilføjes på denne baggrund en henvisning til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, da der af denne bestemmelse fremover fremgår, at reglerne om mellembalance i nogle tilfælde ikke finder anvendelse.

Da der foretages andre ændringer af § 294 vedrørende mellembalance med dette lovforslag, henvises der ligeledes til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 57.

Til nr. 57

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret. Der er derfor ved udarbejdelsen af de danske regler vedrørende grænseoverskridende spaltninger taget udgangspunkt i reglerne for nationale spaltninger. Der er dog ved udformningen tillige taget højde for de særlige hensyn til bl.a. selskabsdeltagerne og medarbejderne, som gør sig gældende for grænseoverskridende fusioner, da disse også vurderes at gøre sig gældende for grænseoverskridende spaltninger.

Da direktivet om grænseoverskridende fusioner ikke indeholder særskilte regler om udarbejdelse af evt. mellembalance ved grænseoverskridende fusion, er det reglerne om nationale fusioner, som finder anvendelse. På den baggrund er der for disse fusioner indført regler svarende til reglerne om nationale fusioner.

For grænseoverskridende spaltninger er der indført bestemmelser magen til de bestemmelser, som finder anvendelse for nationale spaltninger.

Den foreslåede ændring vedrørende halvårsrapport er magen til ændringen for nationale spaltninger og der henvises derfor til bemærkninger under lovforslagets § 1, nr. 32, som henviser til nr. 22 om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 58

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret. Der er derfor ved udarbejdelsen af de danske regler vedrørende grænseoverskridende spaltninger taget udgangspunkt i reglerne for nationale spaltninger. Der er dog ved udformningen tillige taget højde for de særlige hensyn til bl.a. selskabsdeltagerne og medarbejderne, som gør sig gældende for grænseoverskridende fusioner, da disse også vurderes at gøre sig gældende for grænseoverskridende spaltninger.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke særskilte regler om vurderingsberetning ved apportindskud. Som følge heraf gælder bestemmelserne i kapitaldirektivet, hvilket hidtil har medført, at der ved oprettelse af et nyt aktieselskab eller ved forhøjelse af kapitalen i et eksisterende aktieselskab ved apportindskud i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skulle udarbejdes en vurderingsberetning.

Som følge af ændringerne i artikel 1, nr. 2 og 3, i direktiv 2009/109/EF, som medfører ændringer i kapitaldirektivet, er det fremover muligt at undlade vurderingsberetning om apportindskud ved grænseoverskridende spaltninger. Da den foreslåede bestemmelse vedrørende mulighed for at undlade vurderingsberetning svarer til den foreslåede bestemmelse for grænseoverskridende fusioner, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48, som henviser til lovforslagets § 1, nr. 23, om nationale fusioner.

Som konsekvens af ændringen bliver stk. 2 og 3 rettet til stk. 3 og 4.

Til nr. 59

Overskriften tilpasses, så den svarer til de øvrige overskrifter til de tilsvarende bestemmelser om henholdsvis fusion, spaltning og grænseoverskridende fusion.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 60

Da grænseoverskridende spaltninger ikke er reguleret ved direktiv, er der indført regler svarende til reglerne om grænseoverskridende fusioner.

Den gældende bestemmelse stiller krav om offentliggørelse af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Denne offentliggørelse skal sikre offentlighed omkring den pågældende spaltningsplan og give bl.a. kreditorerne mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af planen samt de medfølgende dokumenter.

Ændringen af direktivet for grænseoverskridende fusioner medfører, at der fremover kan ske offentliggørelse af fusionsplaner på selskabernes egne hjemmesider eller andre egnede hjemmesider.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende bemyndigelseshjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af spaltningsplaner for grænseoverskridende spaltninger svarer til den foreslåede bestemmelse for grænseoverskridende fusioner, som er lig den foreslåede ændring for nationale fusioner.

Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 61

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret. Der er derfor ved udarbejdelsen af de danske regler vedrørende grænseoverskridende spaltninger taget udgangspunkt i reglerne for nationale spaltninger. Der er dog ved udformningen tillige taget højde for de særlige hensyn til bl.a. selskabsdeltagerne og medarbejderne, som gør sig gældende for grænseoverskridende fusioner, da disse også vurderes at gøre sig gældende for grænseoverskridende spaltninger.

Da direktivet om grænseoverskridende fusioner ikke indeholder bestemmelser om at stille dokumenter til rådighed, skal der tages udgangspunkt i reglerne om nationale spaltninger.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende præcisering af, at dokumenter skal stilles til rådighed på selskabets hjemsted, svarer til den foreslåede bestemmelse for spaltning, som er lig den foreslåede ændring af selskabslovens regler om fusion.

Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale spaltninger, som henviser til lovforslagets § 1, nr. 25, om nationale fusioner.

Til nr. 62

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret. Der er derfor ved udarbejdelsen af de danske regler vedrørende grænseoverskridende spaltninger taget udgangspunkt i reglerne for nationale spaltninger. Der er dog ved udformningen tillige taget højde for de særlige hensyn til bl.a. selskabsdeltagerne og medarbejderne, som gør sig gældende for grænseoverskridende fusioner, da disse også vurderes at gøre sig gældende for grænseoverskridende spaltninger.

Da direktivet om grænseoverskridende fusioner ikke indeholder regler om, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de deltagende selskaber på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelsen af en fusion, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen, er det regler magen til de nationale regler for spaltninger, som finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kapitalejerne i enighed kan beslutte, at underretningspligten fravælges, svarer til den foreslåede bestemmelse for fusion. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale spaltninger, som henviser til lovforslagets § 1, nr. 26, om nationale fusioner.

Til nr. 63

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen henviser til vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der rettelig fremgår af lovens § 331.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 64

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen henviser til § 319, men bestemmelsen om kreditorernes ret til at anmelde deres krav fremgår rettelig af § 332.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 65

Bestemmelserne vedrørende omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber er ikke reguleret ved direktiv, men er derimod oprindeligt indført i dansk ret ved lov nr. 1060 af 23. december 1992. Ved indførelsen af disse regler blev det vedtaget, at omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber skulle reguleres efter reglerne om indskud i andre værdier end kontanter, samt fusionsreglerne med de fornødne tilpasninger. Reglerne om omdannelse er således rent nationale regler, som i sin nuværende udformning fortrinsvis er baseret på de gældende regler om nationale fusioner.

Da der ved direktiv 2009/109/EF er indført ændringer vedrørende fusioner, er det fundet hensigtsmæssigt at ændre de relevante bestemmelser vedrørende omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber tilsvarende. De foreslåede ændringer fremgår af lovforslagets § 1, nr. 65, 66 og 67.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende bemyndigelseshjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner svarer til den foreslåede bestemmelse for offentliggørelse af både fusions- og spaltningsplaner. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 66

Den foreslåede ændring af § 334, stk. 4, vedrører omdannelse af andelsselskab til aktieselskab, som foreslås ændret på baggrund af de ændrede regler for fusioner som følge af direktiv 2009/109/EF. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 65.

Den foreslåede præcisering af, at dokumenter skal stilles til rådighed på selskabets hjemsted eller selskabets hjemmeside, svarer til den foreslåede bestemmelse for nationale fusioner. Der henvises derfor endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 67

Den foreslåede ændring af § 335, stk. 2, vedrører omdannelse af andelsselskab til aktieselskab, som foreslås ændret på baggrund af de ændrede regler for fusioner som følge af direktiv 2009/109/EF. Der henvises til bemærkninger ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 65.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter andelshaverne i enighed kan beslutte at underretningspligten fravælges, svarer til den foreslåede bestemmelse for fusion. Der henvises derfor endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, om den tilsvarende foreslåede ændring af selskabslovens regler om nationale fusioner.

Til nr. 68

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen omhandler omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab. Bestemmelsen foreslås præciseret i overensstemmelse hermed.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 69

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen omhandler omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab. Da der rettelig er tale om andelshavere og ikke kapitalejere, foreslås bestemmelsen præciseret i overensstemmelse hermed.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 70

I strafbestemmelsen i selskabslovens § 367 foreslås det, at den eksisterende opregning i stk. 1 af strafsanktionerede bestemmelser suppleres med selskabslovens § 1, stk. 3, § 2, stk. 1-3, således at hele § 2 er strafbelagt, og § 15. Den foreslåede ændring vil betyde, at overtrædelser af selskabslovens § 1, stk. 3, om anpartsselskabers manglende mulighed for at udbyde kapitalandele til offentligheden, § 2 om kapitalselskabers navn samt § 15 om anmelders ansvar for anmeldelser og registreringers rigtighed strafsanktioneres.

Det har oprindeligt ved indførelsen af selskabsloven været hensigten, at disse bestemmelser skulle være stafbelagte. De nævnte bestemmelser er dog ikke medtaget i opregningen i § 367, stk. 1, over strafsanktionerede bestemmelser. Den foreslåede ændring vil sikre, at bestemmelser, der indeholder konkrete handlepligter for selskabets ledelse eller andre, er strafsanktionerede, således som der var lagt op til i bemærkningerne til forslaget til selskabsloven, jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009.

Endvidere indebærer forslaget, at henvisningen i § 367, stk. 1, til § 234, stk. 1, ændres til § 234. Denne ændring har Folketinget allerede vedtaget i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love, jf. § 20, nr. 11, vedrørende ændring af selskabslovens § 367, stk. 1. Det foreslås, at ændringen også medtages i dette lovforslag af lovtekniske grunde for at undgå misforståelser. Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere i lovforslagets § 2, at § 20, nr. 11, i lov nr. 718 af 25. juni 2010 ophæves.

Til nr. 71

I forskrifter udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser i selskabslovens § 367, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 367, stk. 4, vedrører de hjemmelsbemyndigelser, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 24, 35, 49, 60 og 65.

Det foreslås, at der i forlængelse af indførelsen af disse forskrifter udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser i loven kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Til § 2

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 70, vedrørende ændring af selskabslovens § 367, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12, vedrørende ændring af selskabslovens § 231, stk. 1.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

I bekendtgørelsen, der fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil det bl.a. blive fastsat, at visse af lovens bestemmelser træder i kraft den 1. marts 2011, således at kapitalejerne i de deltagende kapitalselskaber i en konkret fusion kan træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en ledelsesredegørelse eller en mellembalance, hvis der ikke inden den 1. marts 2011 er truffet endelig beslutning om fusionens gennemførelse. Dette gælder, uanset om fusionsplanen vedrørende den pågældende fusion er underskrevet og eventuelt offentliggjort før den 1. marts 2011.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at sætte ændringerne til selskabsloven i kraft på forskellige tidspunkter. Selskabsloven er sat delvist i kraft den 1. marts 2010 ved bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven), nr. 172 af 22. februar 2010. Samtidig blev aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven ophævet fuldt ud. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i selskabsloven § 372, stk. 1, som ændret ved lov nr. 159 af 16. februar 2010. Ved lov nr. 159 blev der indført hjemmel til at fravige de af selskabslovens bestemmelser, som forudsætter tilpasninger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil den nødvendige it-tilpasning er afsluttet.

I den mellemliggende periode, hvor selskabsloven ikke er fuldt trådt i kraft, gælder en række midlertidige bestemmelser, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven). Disse midlertidige bestemmelser skaber ikke en anden retstilstand end den tidligere retstilstand i henhold til aktieselskabsloven eller anpartsselskabsloven, eller den retstilstand, der er vedtaget med den nye selskabslov.

En række af de bestemmelser, som foreslås ændret i selskabsloven med dette lovforslags § 1, er endnu ikke trådt i kraft, da dette afventer den nødvendige it-tilpasning. Det foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at sætte ændringerne i loven i kraft, herunder på forskellige tidspunkter og med de nødvendige fravigelser efter de principper, som er omtalt ovenfor. Med hjemmel heri vil ministeren udstede en ny bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven), hvori ændringerne som følge af dette lovforslag vil blive indarbejdet.

Muligheden for ministeren til at udstede midlertidige bestemmelser bortfalder i takt med, at de enkelte bestemmelser træder i kraft. I nærværende lovforslag er det således bestemmelserne i § 1, nr. 4, 12, 24, 27, 34, 35, 36, 39, 42, 49, 54, 60, 63, 64, 65, 68 og 70, der ændrer forhold i bestemmelser i selskabsloven, der ikke er sat i kraft endnu og derfor alene er midlertidigt reguleret i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland. Dette skal ske med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Det er hensigten snarest muligt at søge de grønlandske myndigheders tilslutning til, at ændringerne sættes i kraft for Grønland, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.

Idet Færøerne har overtaget selskabslovgivningen som særanliggende pr. 1. januar 2008, forholder lovforslaget sig ikke til en eventuel senere ikrafttræden på Færøerne.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger (EU-Tidende 2009 nr. L 259, side 14).