Skriftlig fremsættelse (10. november
2010)
Justitsministeren
(Lars Barfoed)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult udbytte og andre
aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig
beslaglæggelse m.v.)
(Lovforslag nr. L 54)
Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre politiets
muligheder for at spore skjult udbytte mv. med henblik på at
sikre en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme, herunder også
i relation til konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og
erstatning.
Det er et afgørende led i indsatsen mod kriminalitet,
at et eventuelt udbytte konfiskeres, så incitamentet til at
begå kriminalitet med henblik på økonomisk
vinding bliver mindsket. Desuden er det meget vigtigt at sikre, at
personer, som dømmes for strafbare forhold og i den
forbindelse pålægges at betale til dækning af
krav på f.eks. erstatning, sagsomkostninger og bøder,
ikke efterfølgende kan opretholde en tilværelse, der
forudsætter en betydelig økonomisk formåen, uden
at det for myndighederne er muligt at opspore aktiver, der kan
anvendes til dækning af de krav, der følger af
dommen.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at der
indføres mulighed for, at politiet også efter, at der
er afsagt dom i en straffesag, kan få adgang til at foretage
ransagning og opnå pålæg om edition med henblik
på beslaglæggelse af økonomiske midler til
dækning af konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger
og erstatning. Det foreslås samtidig at forlænge
forældelsesfristen for konfiskationskrav, så den kommer
til at svare til forældelsesfristen for bøder.
Herudover indebærer lovforslaget, at der indføres
en udtrykkelig hjemmel til at foretage hemmelig
beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning.
Ransagning kan efter de gældende regler foretages, uden
at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed
(hemmelig ransagning). Det er forudsat i forarbejderne til
retsplejelovens regler om hemmelig ransagning, at der i visse
tilfælde også kan ske beslaglæggelse, uden at
vedkommende gøres bekendt med det.
Uanset at det er forudsat i forarbejderne, at der i visse
tilfælde kan ske hemmelig beslaglæggelse under hemmelig
ransagning, foreslås det, at der indføres en
udtrykkelig hjemmel for politiet til at foretage hemmelig
beslaglæggelse under hemmelig ransagning, f.eks. med henblik
på at kunne undersøge en genstand nærmere.
Hemmelig beslaglæggelse forudsætter efter
lovforslaget, at de betingelser, der gælder for at foretage
hemmelig ransagning, er opfyldt, herunder at der er tale om
efterforskning af nærmere angivne former for særlig
alvorlig kriminalitet. Desuden skal den hemmelige
beslaglæggelse være af afgørende betydning for
efterforskningen.
Endelig lægges der med lovforslaget op til, at der
oprettes en særskilt kreds af advokater, som kan beskikkes i
straffesager om fravigelse af reglerne om forsvarerens og sigtedes
ret til aktindsigt, frem for - som i dag -i disse sager at anvende
den samme kreds af advokater, som beskikkes i visse sager om
indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder sager om terrorisme.
Formålet hermed er at imødegå en eventuel risiko
for en utilsigtet offentliggørelse af navnene på de
advokater, som beskikkes i de pågældende sager om
indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.