Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. januar 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v.
(Byggeskadefondsdækning af renovering
af almene boliger m.v.)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010, som
ændret ved lov nr. 1610 af 22. december 2010, § 1 i lov
nr. 1611 af 22. december 2010 og § 1 i lov nr. 1612 af 22.
december 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 75 u, stk. 1, indsættes
efter »Landsbyggefonden«: »og
Byggeskadefonden«.
2. I
§ 96 m, stk. 2, ændres
»jf. § 156, stk. 3« til: »jf. § 156 a,
stk. 2, og § 156 b, stk. 3«.
3. I
§ 150, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »opførelsen«: »eller
renovering«.
4. I
§ 150, stk. 3, indsættes
efter »§ 151, stk. 1«: », eller § 151
a«.
5. § 151,
stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
6. I
§ 151, stk. 1, indsættes som
nr. 9:
»9) Udbedring
af byggerier, jf. nr. 1-8, der er udført med støtte
fra fonden efter reglerne i dette kapitel.«
7. I
§ 151, stk. 3, ændres
»stk. 1, nr. 1 eller nr. 3-5« til: »stk. 1, nr.
1, 3, 4 og 9«.
8.
Efter § 151 indsættes:
Ȥ 151
a. Ud over de byggerier, der er nævnt i § 151,
omfatter fonden:
1) Renovering, jf.
dog stk. 2, af boligbyggerier, hvortil der efter denne lov,
tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap eller den tidligere
kollegiestøttelovgivning ydes eller er ydet offentlig
støtte til etableringen. Det er en betingelse, at
kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med driften
af det pågældende byggeri.
2) Renovering, jf.
dog stk. 2, af almene boligorganisationers boligbyggerier, hvortil
der efter den tidligere byggestøttelovgivning ydes eller er
ydet offentlig støtte til opførelsen, eller som er
tilvejebragt uden offentlig støtte.
3) Renovering, jf.
dog stk. 2, af de friplejeboligbyggerier, som er nævnt i
§ 151, stk. 1, nr. 7 og 8.
4) Udbedring af
renoveringer, jf. nr. 1-3, der er udført med støtte
fra fonden efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Fonden omfatter
ikke mindre renoveringer efter nr. 1-3.
Stk. 3. Renovering af
almene familieboliger, som er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og
som er solgt efter kapitel 5 a, er fortsat omfattet af fonden. Det
er en betingelse, at renoveringen er påbegyndt inden
købsaftalens indgåelse.
§ 151
b. De byggerier og udbedringer, der er nævnt i §
151, stk. 1, er obligatorisk omfattet af fonden. Det samme
gælder de renoveringer, der er nævnt i § 151 a,
stk. 1, nr. 1-3, og hvortil bygningsejeren har fået
støtte efter § 90, § 91, § 92, stk. 1 og 3,
eller § 100, stk. 1-7, og de udbedringer, der er nævnt i
§ 151 a, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. For
øvrige renoveringer, der er nævnt i § 151 a, stk.
1, nr. 1-3, træffer bygningsejeren beslutning om, hvorvidt de
pågældende renoveringer skal være omfattet af
fonden.
§ 151
c. Bygherren for de byggerier, renoveringer og udbedringer,
der er omfattet af fonden i henhold til § 151, stk.1, og
§ 151 a, jf. § 151 b, skal stille fornødne krav om
kvalitetssikring til byggeriets andre parter i forbindelse med
byggeriet.
§ 151
d. Byggerier og udbedringer, der er omfattet af fonden i
henhold til § 151, stk.1, jf. § 151 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgør en særlig afdeling af fonden, der benævnes
Afdeling A.
Stk. 2. Renoveringer og
udbedringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151 a,
jf. § 151 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, udgør en
særlig afdeling af fonden, der benævnes Afdeling B.
Stk. 3. Afdeling A og
Afdeling B er økonomisk uafhængige af hinanden, og
afdelingernes midler skal holdes adskilte. Der må ikke
overføres midler fra den ene afdeling til den anden. Dog kan
fonden foretage udlån af midler fra den ene afdeling til den
anden på sædvanlige markedsvilkår.«
9. § 152,
2. pkt., affattes således:
»Kommunernes Landsforening vælger 2
medlemmer, og Boligselskabernes Landsforening vælger 3
medlemmer.«
10. I
§ 153 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. Fondens
årsregnskab skal indeholde regnskaber for hver af fondens to
afdelinger, jf. § 151 d.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
11. I
§ 153, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »statsautoriseret« til:
»godkendt«.
12.
Efter § 153 indsættes:
Ȥ 153
a. Bygningsejeren skal, inden renoveringen påbegyndes,
foretage indberetning til fonden om de renoveringer, der er
nævnt i § 151 a, jf. § 151 b, stk. 1.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om det samlede
renoveringsprojekt, herunder om det forventede påbegyndelses-
og afleveringstidspunkt og om de forventede udgifter til projektet.
Når renoveringen er afleveret, skal bygningsejeren indberette
den faktiske påbegyndelses- og afleveringsdato til fonden og
indberette et byggeregnskab, der er revideret af en godkendt
revisor.
Stk. 2. Har
bygningsejeren besluttet, at de renoveringer, som er nævnt i
§ 151 a, jf. § 151 b, stk. 2, skal omfattes af fonden,
finder reglerne i stk. 1 om indberetning til fonden tilsvarende
anvendelse.«
13. § 154,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Fonden skal forestå og afholde
udgiften ved gennemførelsen af to eftersyn af de byggerier,
der er nævnt i § 151, stk. 1, nr. 1-8, og af de
renoveringer, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3,
jf. § 151 b, med henblik på at vurdere bygningernes
tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra
afleveringen af det enkelte byggeri eller den enkelte
renovering.«
14. I
§ 155, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »20 år fra byggeriets«:
»eller renoveringens«.
15. I
§ 155 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. De
renoveringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151 a,
stk. 1, nr. 1-3, jf. § 151 b, kan kun opnå dækning
for skader, i det omfang renoveringen udgør en forbedring
eller fornyelse.«
16. I
§ 156, stk. 1, indsættes
efter »byggeri«: »eller
renoveringsprojekt«.
17. § 156,
stk. 2-4, ophæves.
18.
Efter § 156 indsættes:
Ȥ 156
a. Bidraget for det enkelte byggeri i fondens Afdeling A
udgør 1 pct. af den anskaffelsessum, som senest er godkendt
af kommunalbestyrelsen inden byggeriets påbegyndelse.
Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets
afleveringstidspunkt. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at
betale yderligere bidrag til fonden for udbedringer, jf. §
151, stk. 1, nr. 9, der udføres med støtte fra fonden
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Er det
nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden
opkræve et løbende bidrag fra samtlige byggerier, der
indgår i afdelingen.
§ 156
b. Bidraget for det enkelte renoveringsprojekt i fondens
Afdeling B udgør 1 pct. af de dokumenterede udgifter til den
samlede renovering. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at
betale yderligere bidrag til fonden for udbedringer, jf. § 151
a, stk. 1, nr. 4, der udføres med støtte fra fonden
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Bygningsejeren
skal indbetale et acontobidrag kontant til fonden senest på
renoveringens afleveringstidspunkt. Acontobidraget beregnes
på baggrund af oplysningerne om renoveringsprojektet og
projektets økonomi, jf. § 153 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
og stk. 2. Når fonden efter § 153 a, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, har modtaget byggeregnskabet, foretager fonden en
regulering af bidraget.
Stk. 3. Er det
nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden
opkræve et løbende bidrag fra samtlige
renoveringsprojekter, der indgår i afdelingen.
§ 156
c. Ved for sen indbetaling af bidrag i henhold til
§§ 156 a og 156 b skal der fra forfaldsdagen indbetales
renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5,
stk. 1 og 2, i renteloven.«
19. I
§ 157, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »jf. § 151, stk. 1, nr. 8« til:
»jf. § 151, stk. 1, nr. 7«, og »jf. §
151, stk. 1, nr. 9« ændres til: »jf. § 151,
stk. 1, nr. 8«.
20. §
160 affattes således:
Ȥ 160. Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler for de forhold, der er
nævnt i § 150, stk. 1, § 151, stk. 2, § 151 a,
stk. 2, § 151 c, § 151 d, § 153, stk. 2-5, §
153 a, § 154, stk. 1, § 155, § 156 a, stk. 2, og
§ 156 b, stk. 2 og 3.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 4, og har
virkning for renoveringer omfattet af § 151 a, jf. § 151
b, i lov om almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs §
1, nr. 8, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Loven har
tillige virkning for renoveringer omfattet af § 151 a i lov om
almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, men som
afleveres efter lovens ikrafttræden, hvis
bygningsejeren træffer beslutning om, at de
nævnte renoveringer skal være omfattet af fonden.
Stk. 3. Bygningsejerens
indberetning, jf. § 153 a i lov om almene boliger m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, skal ved de renoveringer,
som er nævnt i stk. 2, ske senest på renoveringens
afleveringstidspunkt. Indberetningen skal indeholde oplysninger om
det samlede renoveringsprojekt, herunder om
påbegyndelsestidspunktet og det forventede eller faktiske
afleveringstidspunkt og om de forventede udgifter til projektet.
Når renoveringen er afleveret, skal bygningsejeren indberette
den faktiske afleveringsdato, hvis denne oplysning ikke allerede er
indberettet, og indberette et byggeregnskab, der er revideret af en
godkendt revisor.
Stk. 4. § 1, nr. 9,
træder i kraft den 1. juli 2014.