Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 18. januar 2011
1. Ændringsforslag
Socialministeren har stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2010 og var til 1.
behandling den 25. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og socialministeren sendte den
5. oktober 2010 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag
4. Den 10. november 2010 sendte socialministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Spørgsmål nr. 12-14 til socialministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af ministeren
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget mener, at der længe har været et
stort behov for at renovere flere af de almene boliger. De seneste
år har det desværre været sådan, at selv om
beboerne i boligafdelingerne beboerdemokratisk har besluttet, at de
ge?rne? vil have renoveret deres boligafdelinger, så har de
ikke kunnet komme i gang, fordi partierne i boligforligskredsen (V,
DF, KF og RV) ikke har givet lejerne lov til at bruge deres egne
opsparede midler i Landsbyggefonden til at renovere for. Der har
ved udgangen af 2010 ophobet sig en kø til renoveringer
på over 8 mia. kr.
S, SF og EL mener, at lejerne selvfølgelig har krav
på, at de midler, som de selv har opsparet i
Landsbyggefonden, skal komme dem selv og deres boliger til gode i
form af renoveringer.
De tre partier mener, at det skal sikres, at de
renoveringsarbejder, der udføres, også bliver
udført i god kvalitet. Den seneste rapport fra Erhvervs- og
Byggestyrelsen, »Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i
dansk byggeri (2009)«, er ikke så positiv
læsning, som man kunne ønske sig. Derfor er det godt
og positivt, at der med lovforslaget bliver oprettet en
byggeskadefondsdækning af byggeskader ved renoveringer af de
almene boliger. Det er godt og positivt, at viden om byggeprocesser
og erfaringer med dårlige renoveringsprojekter lige så
vel som positive resultater fra komplicerede renoveringsprojekter
bliver samlet op og formidlet.
Ud fra en samlet vurdering er partierne positive over for
lovforslagets formål og intentioner med at sikre en bedre
kvalitet i renoveringen af de almene boliger.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte
lovforslaget, fordi forslaget om byggeskadedækning af
renoveringsprojekter understøtter de betydelige
renoveringsarbejder i den almene boligsektor, der igangsættes
i de kommende år. Renoveringsindsatsen skal ses i lyset af,
at Dansk Folkeparti den 8. november 2010 indgik en boligaftale med
regeringen og Radikale Venstre og med tilslutning fra
Kristendemokraterne og Liberal Alliance, hvor der afsættes
20,6 mia. kr. frem til 2016.
Lovforslaget vil gøre det muligt at få
dækning af byggeskader i forbindelse med renoveringsprojekter
i den almene boligsektor m.v., sådan som det kendes fra den
eksisterende byggeskadefond for nybyggeri.
For at blive omfattet af ordningen skal udgifterne overstige 1
mio. kr. (inklusive moms) pr. projekt eller mindst udgøre
100.000 kr. pr. bolig. Dækning for renoveringsarbejder
gælder kun, i det omfang at der er tale om en forbedring
eller en fornyelse. Byggeskadefonden (BSF) opdeles i to afdelinger:
én for nybyggeri tilsvarende den eksisterende, mens en ny
afdeling får til opgave at dække byggeskader i
forbindelse med renoveringer. Bidraget til ordningen
fastsættes til 1 pct. af renoveringsudgiften.
Ordningen vil medføre en kvalitetssikring af byggeriet.
Endvidere vil ordningen med 1-års- og 5-års- eftersyn
sikre, at der gribes hurtigt ind, så byggeskaderne ved
renoveringsarbejde kan udbedres i tide. Samtidig sikrer ordningen,
at der hensættes beløb til eventuelle skader i
forbindelse med renovering.
Dansk Folkeparti finder, at der er tale om en god ordning, der
kan sikre lejerne, hvis der sker byggesjusk m.v.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
75 u, stk. 1, indsættes efter
»Landsbyggefonden«: »og
Byggeskadefonden«.
02. I
§ 96 m, stk. 2, ændres
»jf. § 156, stk. 3« til: »jf. § 156 a,
stk. 2, og § 156 b, stk. 3«.«
[Indberetning til Byggeskadefonden
og konsekvens af lovforslaget]
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
151, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 1 eller nr.
3-5« til: »stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 9«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 3 og 4]
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 5 foreslåede § 151 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Renovering af almene familieboliger, som er omfattet af stk. 1, nr.
1, 2 og 4, og som er solgt efter kapitel 5 a, er fortsat omfattet
af fonden. Det er en betingelse, at renoveringen er påbegyndt
inden købsaftalens indgåelse.«
[Fortsat
byggeskadefondsdækning af solgte familieboliger]
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»04. I §
157, stk. 3, 2. pkt., ændres »jf. § 151,
stk. 1, nr. 8« til: »jf. 151, stk. 1, nr. 7«, og
»jf. § 151, stk. 1, nr. 9« ændres til:
»jf. § 151, stk. nr. 8«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 3 og 4]
Af socialministeren,
tiltrådt af <>:
5) I
den under nr. 16 foreslåede
affattelse af § 160 udgår
2. pkt.
[Afskæring af
klageadgang]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 75 u, stk. 1, i
almenboligloven skal almene boligorganisationer indberette salg
efter lovens kapitel 5 a til Landsbyggefonden.
Ændringsforslaget til § 75 u, stk. 1,
indebærer, at den almene boligorganisation, som sælger
en almen familiebolig efter reglerne i lovens kapitel 5 a, skal
indberette salget både til Landsbyggefonden og
Byggeskadefonden.
Ændringsforslaget til § 96 m, stk. 2, er en
konsekvens af, at § 156, stk. 3, i lov om almene boliger m.v.
er foreslået ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.
14, sammenholdt med lovforslagets § 1, nr. 15. Forslaget er
tillige en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 sammenholdt
med lovforslagets § 1, nr. 15.
Det foreslåede ændringsforslag til § 96 m,
stk. 2, indebærer tillige, at Landsbyggefonden af midlerne
fra Provenufonden dækker udgifter til eventuelle
løbende bidrag til Byggeskadefonden fra såvel
(ny)byggerier som renoveringer af almene familieboliger, som
efterfølgende er solgt af en almen boligorganisation. Den
nye ejer skal således ikke bidrage til betaling af
løbende bidrag til fonden.
Til nr. 2
I lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, er foreslået, at
§ 151, stk. 1, nr. 4, i lov om almene boliger m.v. om
udbedringsarbejder, der er udført med støtte fra
Byggeskadefonden, ophæves, og at en tilsvarende bestemmelse
indsættes som nyt nr. 9 i samme bestemmelse.
Ændringsforslaget, som indebærer ændrede
henvisninger i § 151, stk. 3, til stk. 1 i samme bestemmelse,
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Der
således tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 3
Det fremgår af § 151, stk. 3, i lov om almene
boliger m.v., at almene familieboliger, der er solgt efter lovens
kapitel 5 a, fortsat er omfattet af Byggeskadefonden. Bestemmelsen
gælder kun for byggeskader, der hidrører fra byggeriet
af de nævnte boliger.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er indbetalt bidrag til
Byggeskadefonden for de solgte boliger, ligesom det ikke vil
være hensigtsmæssigt, at den tidligere samlede afdeling
kun delvis får udbedret skader.
Der er tilsvarende behov for, at de nævnte boliger kan
få dækket skader på renoveringer, efter at de er
solgt. Det foreslås på denne baggrund, at renovering af
almene familieboliger, som er solgt efter lovens kapitel 5 a,
fortsat er omfattet af fonden.
Det er en betingelse, at renoveringen er påbegyndt inden
købsaftalens indgåelse. Renoveringer, der
påbegyndes efter dette tidspunkt, er ikke omfattet af
fonden.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer ændrede
henvisninger i § 157, stk. 3, for så vidt angår
friplejeboliger, til bestemmelsen i § 151, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 og
4. Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 5
Der er ikke efter gældende regler mulighed for at
indbringe Byggeskadefondens afgørelser, herunder om
dækning af skader, for anden administrativ myndighed.
Det foreslås derfor, at den i lovforslagets § 1,
nr. 16, foreslåede afskæring af klageadgang for en
række afgørelser, som fonden træffer,
udgår som overflødig.
Det er dog fortsat forudsat, at tvister mellem fonden og
bygningsejeren om fondens afgørelser om skadesdækning
kan afgøres af voldgiftsretten for bygge- og
anlægsvirksomhed. Dette svarer til de gældende regler
for nybyggeri.
Troels Christensen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Mads
Rørvig (V) Eyvind Vesselbo (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anita Knakkergaard (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Daniel Rugholm
(KF) Naser Khader (KF) Yildiz Akdogan (S) Bjarne Laustsen (S)
René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Nanna
Westerby (SF) fmd. Astrid Krag
(SF) Jørgen Poulsen (RV) Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 53
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra socialministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Ændringsforslag fra
socialministeren |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 53
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor store
samfundsøkonomiske konsekvenser lovforslaget forventes at
få, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. , om der er andre end de almene
lejere, som konkret får renoveret deres boliger, der er med
til at finansiere den nye afdeling under Byggeskadefonden for
dækning af byggeskader, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
3 | Spm. , om staten i fremtiden vil kunne
disponere over de midler, der eventuelt akkumuleres i den nye
afdeling under Byggeskadefonden for dækning af byggeskader,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvor meget der år for
år i faste priser er 1) indbetalt til, 2) anvendt fra og 3) i
over- eller underskud i Byggeskadefondens afdeling for nybyggeri
fra fondens opstart til og med 2009, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvad der år for år er
1) indbetalt, 2) anvendt og 3) i over- eller underskud fra de 0,5
pct. af ombygningsudgiften ved investering i renovering med
støtte fra Landsbyggefonden, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvilke boligtyper der er
opført under definitionen »…boligbyggerier, der
har fået støtte…efter tidligere boligbyggeri-
og byggestøttelove, og som løbende er underlagt
kommunalt tilsyn med vedligeholdelsen i driftsfasen«, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor ofte og i hvilket
beløbsomfang i alt og for den enkelte bolig, der bidrager,
den nuværende Byggeskadefondens afdeling for nybyggeri har
opkrævet løbende bidrag under de nugældende
regler, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om udviklingen i byggeskader i
alment nybyggeri i antal afgjorte sager og
beløbsmæssigt omfang år for år, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvilke faktorer der
påvirker antallet af byggeskader i nybyggeri i dansk byggeri
i positiv henholdsvis negativ retning, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren er enig i, at det er
relevant at redegøre for omfanget af de forventede
offentlige merudgifter til individuel boligstøtte år
for år, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om en redegørelse for
forventede offentlige merudgifter til individuel boligstøtte
år for år som følge af den nye
byggeskadefondsdækning af renoveringer, til socialministeren,
og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvilken offentlig myndighed der
skal afholde udgifterne til de forventede offentlige merudgifter
til individuel boligstøtte, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om redegørelse for forventede
huslejestigninger år for år som følge af den nye
byggeskadefonds dækning af renoveringer, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvordan huslejeeffekterne er
beregnet, og med hvilke antagelser, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. om at opliste de lovforslag fra 2002
til 2010, som har øget henholdsvis sænket huslejen for
lejere i almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om, hvilken gennemsnitlig
huslejestigning for de berørte lejergrupper der vil
følge af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
17 | Spm. om, i hvilket omfang statens
boligstøtteudgifter vil stige som følge af
lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om baggrunden for ministeriets
opfattelse af, at fonden vil være en økonomisk
nettogevinst for boligselskaberne og beboerne, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. , om lovforslaget kan føre til
en lavere byggeaktivitet, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. , om der vil blive udfærdiget
en udførlig vejledning og løbende rådgivning
fra den nye byggeskadefond til de almene bygherrer, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om længden af
høringsperioden og baggrunden for dennes længde, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Tre af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske
fra S, SF og EL
Spørgsmål 12:
Vil ministeren redegøre for, hvilken offentlig
myndighed der skal afholde udgifterne til de forventede offentlige
merudgifter til individuel boligstøtte? Herunder om denne
offentlige myndighed bliver kompenseret herfor?
Svar:
Udgifter til individuel boligstøtte afholdes af
kommunerne. Staten refunderer henholdsvis 50 pct. og 75 pct. af
kommunens udgifter til boligsikring og boligydelse. Lovforslagets
kommunaløkonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med
Kommunernes Landsforening.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren redegøre for forventede
huslejestigninger år for år i den ikke nærmere
præciserede årrække, som fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger, for den almene sektor
samlet set og for de almene lejere i de renoverede boligafdelinger,
som følge af den nye byggeskadefondsdækning af
renoveringer?
Svar:
Bidraget til den foreslåede byggeskadefondsdækning
af renoveringer har som udgangspunkt effekt på huslejen.
Effekten begrænses dog af, at sager under
renoveringsstøtteordningen ikke forventes at påvirke
den samlede husleje, fordi ordningen er begrænset af en
investeringsramme. Det bemærkes i øvrigt, at
støttede såvel som ustøttede
renoveringsprojekter fortsat skal besluttes af
beboerdemokratiet.
Den nedenstående tabel viser den forventede effekt
på huslejen af bidraget til den foreslåede
ordning.
Den forventede
samlede huslejeeffekt af bidraget til den foreslåede
byggeskadefondsdækning af almene renoveringer. |
Mio. kr. i 2011-PL | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Huslejeeffekt af bidrag | 0,1 | 1,1 | 2,9 | 5,0 | 7,6 | 9,9 | 12,3 | 14,5 | 16,8 | 19,0 |
Modgående effekter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - 0,2 | - 1,2 | - 4,2 | - 9,5 | - 16,4 | - 23,7 | - 30,9 |
Samlet huslejeeffekt | 0,1 | 1,1 | 2,9 | 4,8 | 6,4 | 5,7 | 2,8 | - 1,9 | - 6,9 | - 11,9 |
Spørgsmål 14:
Vil ministeren redegøre for, hvordan huslejeeffekterne
er beregnet og med hvilke antagelser? Herunder om ministeren er
enig i, at der vil komme en øget husleje for den enkelte
lejer, som bor i en almen bolig, der renoveres med
renoveringsstøtte og dermed skal indbetale et bidrag
på 1,0 pct. af renoveringsudgiften?
Svar:
Huslejeeffekten af et investeret beløb er opgjort som
ydelsen på et annuitetslån med en løbetid
på 20 år. For den enkelte lejer vil der kunne forekomme
en huslejeeffekt af bidraget til den foreslåede
byggeskadefondsdækning. Men da renoveringsprojekter ofte
bliver skåret til på basis af den
huslejeforhøjelse, man vil acceptere, og de midler, der er
til rådighed, vil bidraget ikke i alle tilfælde
slå fuldt igennem på huslejen. I de tilfælde,
hvor bidraget udløser en lejeforhøjelse, skal denne
ses i sammenhæng med, at lejerne får reduceret risikoen
for fremtidige betydelige lejeforhøjelser som følge
af afhjælpningsudgifter.