Fremsat den 10. november 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om 2 årig forsøgsordning om
jobpræmie til enlige forsørgere
Kapitel 1
Betingelser for og opgørelse
af jobpræmie m.v.
§ 1. I en 2 årig
forsøgsperiode fra den 1. januar 2011 til og med den 31.
december 2012 udbetales jobpræmie efter reglerne i
denne lov til personer, der den 2. august 2010 som enlige
forsørgere var berettiget til og modtog ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, og som i perioden fra den 3.
august 2009 til og med den 2. august 2010 i mindst 47 uger helt
eller delvist har modtaget en eller flere af følgende
ydelser m.v.:
1) Dagpenge eller feriedagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
4) Kontant- eller starthjælp efter
lov om aktiv socialpolitik.
5) Revalideringsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
6) Ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
7) Særlig ydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8) Introduktionsydelse efter lov om
integration af udlændinge i Danmark.
9) Sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge.
10) Løn til personer ansat med
løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, dog ikke personer, som samtidig
modtager førtidspension efter lov om social pension eller
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 2. Ved opgørelse af perioden
på 47 uger efter stk. 1 medregnes de uger, hvor personen
har modtaget en eller flere af de i stk. 1, nr. 1 - 10
nævnte ydelser m.v., uanset om ydelserne er udbetalt for hele
ugen eller for enkelte dage eller timer i den
pågældende uge. Udbetales ydelserne ikke ugevis,
medregnes ved opgørelsen de uger, som udbetalingsperioden
vedrører.
§ 2. Kommunen udbetaler
jobpræmie uden ansøgning til personer, der har
indtægter som nævnt i § 3.
Stk. 2. Kommunen udbetaler
jobpræmie til personer, der er registrerede til at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som
ikke samtidig får udbetalt offentlige
forsørgelsesydelser som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 - 9, barselsdagpenge efter lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel samt SU efter lov om statens
uddannelsesstøtte. Jobpræmie til disse personer
udbetales efter ansøgning for perioden efter, at kommunen
har modtaget ansøgningen.
Stk. 3. Jobpræmien udbetales for
de perioder fra den 1. januar 2011 til og med 31. december 2012,
hvor betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.
§ 3. Jobpræmien for personer,
som nævnt i § 2, stk. 1, udgør 4 pct.
af den månedlige indkomst opgjort efter stk. 2.
Præmien kan dog højst udgøre 600 kr. pr.
måned.
Stk. 2. Indkomsten efter stk. 1
opgøres ud fra oplysninger om
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og
2) lønindkomst erhvervet om bord
på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til
indkomstregisteret.
§ 4. Jobpræmien udgør
600 kr. pr. måned for personer, som nævnt i
§ 2, stk. 2.
Stk. 2. Personen har pligt til at give
kommunen oplysning om ophør af virksomheden og andre
oplysninger, der har betydning for udbetaling af
jobpræmien.
§ 5. Jobpræmie efter
§ 3, stk. 1, og § 4, stk.1, kan sammenlagt
ikke overstige 600 kr. pr. måned.
§ 6. Kommunen beregner
jobpræmien efter § 3, stk. 1 og 2. Ved
udbetalingen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Beløb under 5 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. Jobpræmie efter
§§ 3 og 4 udbetales kvartalsvist bagud senest 45
dage efter kvartalets udløb.
Stk. 3. Er der fejl i udbetalingen af
jobpræmien på grund af uoverensstemmelser mellem
personens indkomst og de indberettede oplysninger til
indkomstregisteret, jfr. § 3, stk. 2, skal der ske
regulering ved den følgende udbetalingsperiode.
§ 7. Jobpræmien er skattefri.
Præmien medregnes ikke ved beregning af tilskud efter lov om
individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge, enkeltydelser efter lov om aktiv
socialpolitik og enkeltydelser efter lov om integration af
udlændinge i Danmark.
Kapitel 2
Administration
§ 8. Kommunen skal orientere de
personer, der efter § 1, stk. 1, kan være
berettiget til at få udbetalt jobpræmie.
Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder et standardbrev, som kommunen
skal anvende.
Stk. 2. Kommunen kan få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret til brug for forvaltningen af
jobpræmieordningen, jf. lov om et indkomstregister
§ 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen og identiteten af den, oplysningerne
vedrører.
§ 9. Flytter en person, som er
omfattet af forsøgsordningen, til en anden kommune, skal
fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen om, at den
overtager forpligtelsen til at udbetale jobpræmie for
personen.
Kapitel 3
Indberetning og udveksling af
data
§ 10. Til brug for
fastlæggelse af den personkreds, som kan være
berettiget til en jobpræmie, jf. § 1, stk. 1,
identificerer Arbejdsmarkedsstyrelsen ved hjælp af data i det
fælles datagrundlag, jf. kap. 11 og 12 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, personer
med mindst 47 ugers ydelser m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1 i perioden 3. august 2009 til og med 2. august 2010.
Arbejdsmarkedsstyrelsen videregiver CPR-numre for identificerede
personer uden samtykke fra borgeren til kommunen eller dennes
databehandler.
Stk. 2. Til forvaltning af
jobpræmieordningen, herunder til fastlæggelse af den
berettigede personkreds, jf. § 1 og § 2, og
jobpræmiens størrelse, jf. § 3,
sammenstiller kommunen eller dennes databehandler uden samtykke fra
borgeren individdata om offentlig forsørgelse, jf.
stk. 1, med data om modtagere af ekstra børnetilskud
til enlige forsørgere og indkomstdata i
indkomstregisteret.
Stk. 3. For personer, som er
registreret til at udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed, anvender kommunen indkomstregistreret til at
kontrollere, at ansøgeren om jobpræmie ikke i
udbetalingsperioden har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 - 9, barselsdagpenge efter lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel samt SU efter lov om statens
uddannelsesstøtte.
Stk. 4. Til brug for en statistisk
evaluering af effekten af ordningen er kommunen forpligtet til at
indberette individdata om enlige forsørgere berettiget til
ekstra børnetilskud samt om jobpræmieordningen,
herunder deltagere, beløbsstørrelse mv., til
Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf.
§ 59, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
Kapitel 4
Finansiering
§ 11. Staten refunderer 100 pct.
af kommunens udgifter til jobpræmie og yder forskudsrefusion
til kommunen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om udbetaling,
administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for den i
stk. 1 omhandlende refusion og kan herunder bestemme, at
administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en
anden offentlig myndighed.
Kapitel 5
Klageadgang
§ 12. Kommunens afgørelser
efter denne lov kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 13. Loven træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
§ 14. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1 | Personkreds | | 2.2 | Jobpræmien | | | 2.2.1 | Jobpræmie til
lønmodtagere m.v. | | | 2.2.2 | Jobpræmie til
selvstændigt erhvervsdrivende | | 2.3 | Administration | | 2.4 | Klagemuligheder | 3. | Ligestillingsmæssige overvejelser | 4. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for staten, regioner og
kommuner | 5. | De økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | De
miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Kommunikationsplan | 10. | Hørte
myndigheder og organisationer | 11. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Det er afgørende for regeringen, at alle
har en gevinst ved at vælge et liv på arbejdsmarkedet.
For reelt enlige forsørgere, der har været ledige i
lang tid, kan det være særligt vanskeligt at vende
tilbage til arbejdsmarkedet. I mange tilfælde vil der for
denne gruppe kun være en lille økonomisk fordel ved at
tage arbejde, bl.a. fordi de mister boligstøtte eller hel
eller delvis friplads til daginstitution, når de får
job.
Som en del af den samlede indsats for bl.a. at
modvirke langtidsledighed foreslår regeringen, at der i en
forsøgsperiode skal udbetales en jobpræmie til enlige
forsørgere, der får job efter at have været
langvarigt ledige. Forsøget, der skal have en varighed
på 2 år, skal medvirke til at afprøve nye
metoder, som kan styrke erhvervsdeltagelsen og reducere risikoen
for langvarig ledighed.
Forsøget omfatter personer, som på
en bestemt dato, den 2. august 2010, opfyldte betingelserne for som
enlige forsørgere at modtage ekstra børnetilskud, og
som på dette tidspunkt havde fået udbetalt offentlige
forsørgelsesydelser i 47 uger inden for det sidste år.
Målgruppen for forsøget er således objektivt
beskrevet og er afgrænset på en sådan måde,
at ingen enlige forsørgere på forhånd har kunnet
indrette sig på forsøgsordningen.
Forsøget indebærer, at
målgruppen for forsøget får en ekstra
økonomisk gevinst ved at skaffe sig arbejde, så de i
større grad vil være økonomisk motiverede til
at komme ud af ledigheden.
Regeringen lægger vægt på, at
forsøget med jobpræmieordningen kan administreres med
mindst muligt bureaukrati for såvel borgerne som kommunerne,
herunder ved at bruge allerede eksisterende oplysninger om
modtagere af ekstra børnetilskud og oplysninger om personer,
der har fået offentlige forsørgelsesydelser i 47 uger
inden for det sidste år, og ved at anvende oplysninger i
indkomstregisteret.
Jobpræmieordningens
beskæftigelsesmæssige effekter vil blive evalueret
efter forsøgsperiodens udløb. Ved evalueringen vil
effekterne blive vurderet ved at sammenligne de
beskæftigelsesmæssige effekter for målgruppen
efter forsøgsordningen med andre sammenlignelige grupper af
enlige forsørgere, der har haft langvarig ledighed. Efter
evalueringen vil der blive taget stilling til, hvorledes
erfaringerne vil kunne nyttiggøres.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Personkreds
Forsøget foreslås at omfatte enlige
forsørgere, som den 2. august 2010 havde ret til og modtog
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og som denne dag
havde modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 47 uger i
løbet af det sidste år.
Ifølge § 3 i
børnetilskudsloven har en person ret til ekstra
børnetilskud, hvis der ydes ordinært
børnetilskud, og personen som indehaver af
forældremyndigheden har barnet hos sig og ikke lever i et
samlivsforhold. Målgruppen for forsøget omfatter
således personer, der den 2. august 2010 var reelt enlige
forsørgere.
For at få ret til jobpræmie skal den
enlige forsørger have fået udbetalt offentlige
forsørgelsesydelser i en længere periode. Kravet til
denne periode er foreslået til 47 uger inden for det seneste
år. Tages der hensyn til, at lønmodtagere
ifølge ferieloven har ret til 5 ugers ferie om året er
kravet, at den enlige forsørger - bortset fra normal ferie -
skal have været ledig i et helt år.
Perioden på 47 uger skal ligge helt op af
den dato, hvor personen skal være reelt enlig
forsørger. Derfor foreslås, at perioden på 47
uger skal ligge inden for perioden mandag den 3. august 2009 til og
med mandag den 2. august 2010.
Ved opgørelsen af de 47 uger medregnes de
uger, hvor personen har modtaget hjælp til sin
forsørgelse i form af arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse m.v. Der
henvises til bemærkningerne til § 1,
stk. 1.
2.2 Jobpræmien
Det foreslås, at der kan ydes en
jobpræmie på op til 600 kr. pr. måned til
personer, der får indtægter som lønmodtager
m.v., eller som har selvstændig virksomhed. Jobpræmien
foreslås udbetalt som et ikke-skattepligtigt beløb for
årene 2011 og 2012. Jobpræmien foreslås heller
ikke at skulle medregnes ved beregning af indkomstafhængige
tilskud efter lov om individuel boligstøtte og lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, enkeltydelser
efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af
udlændinge i Danmark.
2.2.1. Jobpræmie til
lønmodtagere m.v.
Det foreslås, at hvis den enlige
forsørger får indtægter i form af løn
eller lignende, udgør jobpræmien et beløb
på 4 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 600 kr. pr.
måned. Indkomst fra ansættelse i fleksjob eller
ansættelse med løntilskud berettiger også til
jobpræmie.
Det foreslås, at jobpræmien beregnes
ud fra de oplysninger om personens arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomst efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, der er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Herudover
foreslås, at jobpræmien beregnes af lønindkomst
erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk
skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som
ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig, men er indberettet til
indkomstregisteret.
Jobpræmien vil således blive beregnet
af indtægter i form af fx løn, herunder løn ved
ansættelse med løntilskud, samt alle former for
tillæg og personalegoder, honorarer, vederlag og
tantiemer.
Jobpræmien, der fastlægges ud fra
oplysninger, der er indberettet til indkomstregistreret, udbetales
af kommunen, og det er ikke nødvendigt, at personen har
søgt om jobpræmie.
2.2.2 Jobpræmie til
selvstændigt erhvervsdrivende
Regeringen lægger vægt på, at
også personer, der har selvstændig virksomhed, bliver
omfattet af forsøgsordningen.
Da det ikke er muligt ved hjælp af
indkomstregisteret løbende at opgøre
indtægterne ved selvstændig virksomhed, foreslås
det, at selvstændige efter ansøgning får en
jobpræmie på 600 kr. pr. måned. Det har ingen
betydning for udbetaling af jobpræmie som følge af
selvstændig virksomhed, om den selvstændige virksomhed
drives i selskabsform eller som personligt ejet virksomhed.
Det foreslås, at for at kunne modtage en
jobpræmie som selvstændig erhvervsdrivende må man
ikke samtidig modtage offentlige forsørgelsesydelser, dvs.
ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge,
uddannelsesydelse, kontant- og starthjælp,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ydelse,
introduktionsydelse og sygedagpenge, barselsdagpenge samt SU.
Det foreslås, at den samlede
jobpræmie til en person ikke kan overstige 600 kr. pr.
måned. Det betyder, at hvis en person fx har indtægt,
der indgår i indkomstregisteret og berettiger til udbetaling
af jobpræmie, og samtidig opfylder betingelserne for at kunne
få jobpræmie som følge af selvstændig
virksomhed, kan personen højst få 600 kr. pr.
måned i jobpræmie.
2.3. Administration
Det foreslås, at jobpræmieordningen
administreres af kommunerne, der får pligt til at informere
de enlige forsørgere om deres mulighed for at få
jobpræmie.
Flytter en person, der er omfattet af ordningen,
til en ny kommune, skal fraflytningskommunen orientere
tilflytningskommunen, således at denne kan udbetale
jobpræmien.
Det foreslås, at kommunen eller kommunens
databehandler til brug for administrationen modtager oplysninger om
personer, der har fået udbetalt offentlige
forsørgelsesydelser i perioden 3. august 2009 til og med 2.
august 2010 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kommunen eller kommunens
databehandler kan herefter udsøge den præcise
målgruppe ved at samkøre disse oplysninger med data om
enlige forsørgere, der den 2. august 2010 var berettiget til
og modtog ekstra børnetilskud.
For at sikre en enkel administration
foreslås, at kommunen beregner og udbetaler jobpræmien
løbende kvartalsvis og baseret på månedlige
opgørelser af borgerens indkomst. Det foreslås
endvidere, at jobpræmien ved udbetaling afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, at beløb under 5 kr.
ikke udbetales, og at udbetaling sker bagud og senest 45 dage efter
kvartalets udløb.
Det foreslås, at staten yder 100 pct.
refusion af kommunernes udgifter til udbetaling af jobpræmier
efter forsøgsordningen.
Med henblik på ved evaluering af
forsøgsordningen at kunne udsøge sammenlignelige
kontrolgrupper af andre enlige forsørgere foreslås
det, at kommunen får pligt til at indberette data til
Arbejdsmarkedsstyrelsen om personer, der i 2010 har modtaget ekstra
børnetilskud.
Det forudsættes, at lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område kommer til at
gælde for jobpræmie efter denne lov, således at
opholdskommunen bliver ansvarlig for udbetaling af jobpræmie.
Dette sker ved en ændring af bekendtgørelsen om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
2.4 Klagemuligheder
Det foreslås, at kommunens
afgørelser efter denne lov kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet, jf. reglerne i
kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
3. Ligestillingsmæssige
overvejelser
Det skønnes, at 93 pct. af
målgruppen for jobpræmieordningen er kvinder. Det er
således især kvinder, der i dag oplever, at der kun er
en lille økonomisk fordel ved at tage arbejde. Da forslaget
vil tilgodese disse kvinder, således at de får en
tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, vurderes det, at
forslaget har en positiv effekt for ligestillingen i forhold til
arbejdsmarkedet.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Målgruppen for den 2-årige
forsøgsordning udgør ca. 18.700 personer. Det
forudsættes, at knap 3.200 personer kommer i
beskæftigelse i forsøgsperioden. Heri er medregnet
personer, der ansættes med løntilskud eller i
fleksjob. Det forudsættes endvidere, at den gennemsnitlige
præmie udgør 550 kr. pr. måned. På
baggrund heraf skønnes ordningen at indebære
merudgifter til jobpræmiebetalinger på ca. 42 mio.
Staten refunderer 100 procent af kommunernes udgifter til
jobpræmieudbetalinger.
Herudover er der merudgifter på ca. 2 mio.
kr. til administrative merudgifter i kommunerne, udgifter til
evaluering på ca. 1. mio. kr. samt udgifter til
IT-understøttelse på ca. 1 mio.kr.
| | | | | Mio. kr.,
2011-priser | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | Stat i alt | 21,3 | 22,1 | 0,0 | 0,0 | Kommuner i alt | 1,7 | 0,6 | 0,3 | 0,0 | I alt | 23,0 | 22,7 | 0,3 | 0,0 |
|
De samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget er merudgifter på i alt 46 mio. kr., heraf 23
mio. kr. i 2011 og 23 mio. kr. i 2012 - 2013.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne
af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. De
kommunale udgifter er administrative udgifter og dermed ikke
omfattet af budgetgarantien.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ordningen er ikke statsstøtte, da der gives støtte
til de beskæftigede og ikke arbejdsgiverne.
9. Kommunikationsplan
Personerne i målgruppen vil fra kommunen
få information om deres mulighed for at kunne få
jobpræmie.
10. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har forud for fremsættelsen
været sendt til høring hos følgende myndigheder
og organisationer:
Ankestyrelsen, ATP,
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for
Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af
kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer,
Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening,
Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Rigsrevisionen,
Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt
Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.
| | | 11. Sammenfattende skema |
|
|
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: Ingen | Stat: 2011: 21 mio. kr. 2012: 22 mio. kr. 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. | | Kommuner: Ingen | Kommuner: 2011: 2 mio. kr. 2012: 1 mio. kr. 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget indeholder administrative
konsekvenser for kommunerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen | | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Det foreslås, at forsøget med en
jobpræmie omfatter personer, der den 2. august 2010 var
berettiget til og modtog ekstra børnetilskud efter
§ 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).
Ifølge børnetilskudsloven har en
person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes
ordinært børnetilskud, og personen som indehaver af
forældremyndigheden har barnet hos sig og ikke lever i et
samlivsforhold. Ved den valgte afgrænsning sikres det, at der
er tale om personer, der er reelt enlige. Samtidig er der tale om
en målgruppe, som kommunerne i forvejen har data om.
Det er en betingelse, at personen både var
berettiget til og modtog ekstra børnetilskud den 2. august
2010. Det betyder, at hvis personen på denne dato modtog det
ekstra børnetilskud uberettiget, fx fordi personen ikke var
reelt enlig, opfylder pågældende ikke betingelserne for
at få udbetalt jobpræmie.
Det er efter forslaget alene et krav, at man er
enlig forsørger den 2. august 2010. Det er således
uden betydning for udbetaling af jobpræmie, om man i
udbetalingsperioden er enlig forsørger.
Det foreslås, at det skal være en
betingelse for at modtage jobpræmie, at man inden for det
seneste år - dvs. i perioden fra 3. august 2009 til og med 2.
august 2010 - har fået udbetalt ydelser m.v. som nævnt
i nr. 1 - 10 i mindst 47 uger.
For at opfylde kravet om forudgående
ledighed skal personen helt eller delvist have modtaget en eller
flere af følgende ydelser m.v. i mindst 47 uger:
- Dagpenge,
feriedagpenge, aktiveringsydelse eller uddannelsesydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
- Kontant- eller
starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller
særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
-
Introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i
Danmark.
- Sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge.
- Løn til
personer ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, dog ikke personer, som samtidig
modtager førtidspension. efter lov om social pension eller
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet
med virkning fra den 1. januar 2010 og aktiveringsydelse
indgår således ved opgørelsen for perioden 3.
august 2009 til og med 31. december 2009.
Perioder, hvor man har været ansat med
løntilskud, indgår i opgørelsen af ledighed,
fordi ansættelse med løntilskud træder i stedet
for forsørgelse som ledig. Da dette ikke er tilfældet
for førtidspensionister i løntilskud, tæller
sådanne perioder ikke som ledighed.
De personer, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 1, udsøges på følgende
måde:
Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør, hvilke
personer som har fået udbetalt ydelser m.v. som nævnt i
nr. 1 - 10 i mindst 47 uger i perioden fra den 3. august 2009 til
og med den 2. august 2010. Oplysningerne om personer, der opfylder
kravet om offentlig forsørgelse, vil af styrelsen blive
samkørt med CPR-registeret, så der kan ske en opdeling
på kommuner. Samkøringen sker ikke i
kontroløjemed. Den enkelte kommune vil alene få adgang
til oplysninger om borgere med bopæl i kommunen.
Kommunerne har oplysninger om enlige
forsørgere, der var berettiget til og fik udbetalt ekstra
børnetilskud den 2. august 2010, og samkører dette
materiale med oplysningerne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Herefter
har den enkelte kommune oplysninger om de personer, der vil kunne
få udbetalt jobpræmie, hvis de får løn el.
lign. eller etablerer selvstændig virksomhed og ikke samtidig
får udbetalt offentlige forsørgelsesydelser.
Til stk. 2
Det foreslås, at der ved opgørelsen
af ledigheden medregnes de uger, hvor personen har modtaget de i
stk. 1 nævnte ydelser m.v., uanset om ydelserne er
udbetalt for hele ugen eller for enkelte dage eller timer i den
pågældende uge. Det betyder, at hvis en person, der er
delvist ledig og fx får udbetalt supplerende dagpenge for 1
dag, medregnes den pågældende uge fuldt ud.
Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, dvs.
kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse,
ledighedsydelse og særlig ydelse samt introduktionsydelse
udbetales månedsvis. Sygedagpenge udbetales enten uge- eller
månedsvist. Det foreslås, at ydelser, der ikke
udbetales ugevis, medregnes med det antal uger, som
udbetalingsperioden vedrører.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at kommunen uden
ansøgning udbetaler en jobpræmie til personer, der
opfylder betingelserne i forslaget til § 1, stk. 1,
og som i perioden 1. januar 2011 til og med 31. december 2012 har
haft indtægter, der indberettes til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister.
Til stk. 2
Det foreslås, at kommunen udbetaler
jobpræmie til personer, der i perioden 1. januar 2011 til og
med 31. december 2012 er registrerede til at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke
samtidig får udbetalt offentlige forsørgelsesydelser
som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 - 9,
barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
samt SU efter lov om statens uddannelsesstøtte. Da kommunen
ikke automatisk har oplysninger om indtægter ved
selvstændig virksomhed, foreslås det, at
selvstændige erhvervsdrivende skal ansøge om
jobpræmie.
Det foreslås, at jobpræmie til disse
personer udbetales efter ansøgning for perioden efter, at
kommunen har modtaget ansøgningen. Når den
selvstændige erhvervsdrivende søger om
jobpræmien, skal personen dokumentere, at
pågældende har en selvstændig virksomhed i
udbetalingsperioden, dvs. at pågældende har et
CVR-nummer og er momsregistreret eller registreret for betaling af
lønsumsafgift m.v.
Til stk. 3
Det foreslås, at jobpræmien udbetales
for de perioder fra 1. januar 2011 til og med 31. december 2012,
hvor en person opfylder betingelserne.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at jobpræmien for
lønmodtagere og andre, der modtager løn, vederlag og
lignende, jf. bemærkningerne til stk. 2, skal
udgøre 4 pct. af den månedlige indkomst opgjort efter
stk. 2, dog højst 600 kr. pr. måned.
Til stk. 2
Indkomstregisteret indeholder oplysninger om
borgernes indkomstforhold.
Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret
opnås en enkel og ubureaukratisk administration.
Det foreslås, at indkomsten opgøres
ud fra arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf.
arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Ved at beregne jobpræmien ud fra
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der er indberettet til
indkomstregisteret, er det alene løn, honorarer m.v., som
vil give en jobpræmie. Der udbetales således ikke
jobpræmie for fx arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, SU, pensionsudbetalinger og erstatninger
m.v.
Herudover foreslås, at jobpræmien
beregnes af lønindkomst erhvervet om bord på skibe,
herunder om bord på danske skibe registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister. Denne lønindkomst er ikke er
arbejdsmarkedsbidragspligtig, men er indberettet til
indkomstregisteret.
Jobpræmien opgøres ved at
samkøre oplysningerne fra indkomstregisteret med antallet af
personer omfattet af § 1, stk. 1, dvs. personer der
den 2. august 2010 var berettiget til og modtog ekstra
børnetilskud og som på denne dag havde fået
udbetalt ydelser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1
i mindst 47 uger i året forinden. Kommunen kan dermed
opgøre personernes indtægtsgrundlag
(arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt lønindkomst
erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på danske
skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) og beregne
den konkrete jobpræmie.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at selvstændige
erhvervsdrivende får en jobpræmie som et fast
beløb på 600 kr. pr. måned, hvis de ikke
samtidig modtager offentlige forsørgelsesydelser. Det er en
betingelse, at man ikke i udbetalingsperioden modtager
følgende forsørgelsesydelser:
- Dagpenge,
feriedagpenge, eller uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
- Kontant- eller
starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller
særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
-
Introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i
Danmark.
- Sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge.
- Barselsdagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
- SU efter lov om
statens uddannelsesstøtte.
Det er et krav, at man er registreret til at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister, dvs. at pågældende har et
CVR-nummer og er momsregistreret eller registreret for betaling af
lønsumsafgift m.v.
Det er uden betydning, i hvilken form
virksomheden drives, fx som en selvstændig juridisk enhed
eller som personligt drevet virksomhed.
Til stk. 2
Det foreslås, at personen skal give
kommunen besked, hvis virksomheden ophører i løbet af
udbetalingsperioden og andre oplysninger, der har betydning for
udbetaling af jobpræmien (fx modtagelse af kontanthjælp
i 2 måneder).
Til § 5
Det foreslås, at den samlede præmie
pr. måned ikke kan overstige 600 kr.
Dette kan have betydning for en person, der
driver selvstændig virksomhed, og som samtidig har
lønarbejde i en anden virksomhed og får løn
derfra, der indberettes til indkomstregisteret. Denne person er
berettiget til jobpræmie både som lønmodtager og
som selvstændig. Til denne person vil der for en måned
samlet højst kunne udbetales 600 kr.
Det samme gælder en person, der driver
selvstændig virksomhed og samtidig udbetaler løn til
sig selv. Lønnen vil blive indberettet til indkomstregistret
og danne grundlag for beregning af jobpræmie. Denne person er
berettiget til jobpræmie både som lønmodtager og
som selvstændig, men vil for en måned samlet
højst kunne få udbetalt 600 kr.
Til § 6
For hvert kvartal udsøger kommunen, hvilke
personer, der er indberettet arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst
for i indkomstregistret, hvorefter præmien kan beregnes og
udbetales.
Det foreslås, at kommunen beregner
jobpræmien efter § 3. Ved udbetalingen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Det foreslås, at
beløb under 5 kr. ikke udbetales.
Til stk. 2
Det foreslås, at præmien udbetales
kvartalsvist bagud og senest 45 dage efter udbetalingskvartalets
udløb. Baggrunden for dette er, at oplysningerne for den
sidste måned i kvartalet skal være indberettet til
indkomstregisteret, og at der altid vil være en vis
forsinkelse.
Til stk. 3
Det foreslås, at hvis det konstateres, at
en oplysning om en indkomst i indkomstregisteret har medført
fejl i udbetaling af jobpræmien, har kommunen pligt til at
træffe afgørelse om, at der skal foretages regulering
ved den følgende udbetaling. Hvis det viser sig, at
indtægterne har været højere, skal der ske
efterbetaling af jobpræmie. Har der været indberettet
for høje indtægter, skal det for meget udbetalte
fradrages i jobpræmien for en ny periode.
Fejl kan skyldes, at der er et vist
tidsmæssigt efterslæb i beregningen for et kvartal, da
en række virksomheder ikke indberetter rettidigt til
indkomstregisteret. Der vil for den næste udbetalingsperiode
blive taget hensyn til et sådant efterslæb.
Til § 7
Det foreslås, at jobpræmien skal
være skattefri og ikke skal medregnes ved beregning af
tilskud efter lov om individuel boligstøtte og lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge samt af
enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik og enkeltydelser
efter lov om integration af udlændinge i Danmark.
Baggrunden for dette er, at jobpræmien skal
være enkel at forstå for modtagerne. De skal
således kunne regne med, at de pr. måned får op
til 600 kr., som de ikke skal betale skat af, og som ikke reducerer
deres boligsikring eller friplads i daginstitution eller deres
supplerende kontanthjælp m.v.
Til § 8
Til stk. 1
Det foreslås, at kommunerne skal orientere
de personer, der efter lovens § 1, stk. 1, vil kunne
modtage jobpræmie om ordningen. For at motivere de
berettigede personer til at intensivere jobsøgningen,
så de kan få så meget ud af
jobpræmieordningen som muligt foreslås, at
orienteringen sker så hurtigt som muligt efter, at
lovforslaget er trådt i kraft. Der henvises til
bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i
§ 13.
Kommunernes orientering skal bl.a. indeholde
oplysninger om, at personen i perioden fra den 3. august 2009 til
den 2. august 2010 i mindst 47 uger helt eller delvist har modtaget
en eller flere af de ydelser m.v., der fremgår i
§ 1, stk. 1, og at personen kan optjene en
jobpræmie under de betingelser, der fremgår i
§§ 1 og 2.
Herved er persondatalovens regler om
oplysningspligt over for den registrerede - som vil kunne modtage
jobpræmie - opfyldt, jf. persondatalovens § 29.
Til stk. 2
Det foreslås, at kommunerne får
terminaladgang til indkomstregisteret d.v.s adgang til opslag i
registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister i
forbindelse med administrationen af jobpræmieordningen.
Kommunerne kan alene få adgang til forud
definerede data i indkomstregisteret, jf. § 15,
stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1523 af 14. december 2006
om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om
hvilke oplysninger og felter i indkomstregisteret, der skal
være adgang til. Herved er persondatalovens bestemmelser om,
at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige
oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål,
opfyldt.
Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret
opnås en enkel administration, jf. bemærkningerne til
§ 3, stk. 2, hvor borgerne - som hovedregel - uden
at skulle ansøge om jobpræmien, får denne
udbetalt efterhånden som præmien optjenes. Det er
derfor nødvendigt og sagligt, at kommunerne for de personer,
der kan være berettigede til jobpræmie, får
adgang til de relevante oplysninger i indkomstregisteret, jf.
§ 3, stk. 2.
Til § 9
Det foreslås, at hvis borgeren flytter til
en anden kommune efter lovens ikrafttrædelse, skal
fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen herom,
således at den nye kommune kan overtage opgaven med
jobpræmien.
Det forudsættes, at lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område kommer til at
gælde for jobpræmie efter denne lov. Dette sker ved en
ændring af bekendtgørelsen om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Det er opholdskommunen, som har forpligtelsen til
at udbetale jobpræmien, jf. § 9 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Til § 10
For at minimere de administrative byrder for
borgerne og kommunerne foreslås det, at forvaltningen af
jobpræmien og den efterfølgende opfølgning og
evaluering i videst mulige omfang sker ved genanvendelse af 1) data
i det fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet, jf. kapitel 11 og 12 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, suppleret med 2) data om enlige
forsørgere, som har modtaget ekstra børnetilskud,
samt 3) brug af indkomstregisteret.
Anvendelsen af oplysninger om modtagere af ekstra
børnetilskud i kombination med personer med mindst 47 ugers
offentlig forsørgelse i perioden 3. august 2009 til og med
2. august 2010 sker inden for rammerne af persondatalovens
§ 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og
senere behandling ikke må være uforenelig med disse
formål. Det er således ikke uforeneligt med de
formål, hvortil data oprindeligt er indsamlet at (gen)anvende
de pågældende oplysninger i forbindelse forvaltningen
af jobpræmieordningen.
Det følger af persondatalovens
§ 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,
end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, og de formål hvortil
oplysningerne senere behandles. Til brug for gennemførelsen
af jobpræmieordningen er det imidlertid nødvendigt, at
Arbejdsmarkedsstyrelsen til kommunen eller dennes databehandler
videregiver oplysninger om alle personer med mindst 47 ugers
offentlig forsørgelse i perioden fra den 3. august 2009 til
og med den 2. august 2010 (bruttomålgruppen) for at kommunen
eller dennes databehandler kan fastlægge den personkreds
(nettomålgruppe), der kan optjene jobpræmie.
Denne videregivelse af bruttomålgruppen er
en fravigelse af videregivelsesbestemmelserne i persondatalovens
§ 8, stk. 3. Persondataloven gennemfører
direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i
§ 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af
direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse er derfor ikke i
strid med direktivet.
Stk. 1 giver hjemmel til, at
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan identificere personer med mindst 47
ugers offentlig forsørgelse i perioden fra den 3. august
2009 til og med den 2. august 2010. Det sker ved genanvendelse data
i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf.
kapitel. 11 og 12 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel
til, at Arbejdsmarkedsstyrelsen uden samtykke fra borgeren
videregiver data om personkredsen til kommunen eller dennes
databehandler. Den enkelte kommune vil alene få adgang til
oplysninger om borgere med bopæl i kommunen.
Kommunen må ikke anvende oplysningerne om
personer med mindst 47 ugers offentlig forsørgelse i
perioden 3. august 2009 til den 2. august 2010 til andre
formål end forvaltning af jobpræmieordningen.
Denne lov om en jobpræmieordning er en
arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning og er derfor omfattet af
bestemmelserne i det fælles datagrundlag i kapitel 11 og 12 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Det indebærer blandt andet at:
- Oplysninger i det
fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af
borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jf.
styringslovens § 58, stk. 2.
- Oplysninger om
resultater og effekter af jobpræmieordningen kan indgå
i Jobindsats.dk, jf. styringslovens § 59,
stk. 1.
- Bemyndigelsen i
styringslovens § 59, stk. 2, til at fastsætte
nærmere regler om indberetning af data til
Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus også finder
anvendelse i forhold til jobpræmieordningen, jf. herved
også lovforslagets § 10, stk. 4.
- Kommunen ikke kan
kræve betaling for tilvejebringelse og indsendelse af de
oplysninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. styringslovens
§ 62, stk. 2.
- Kommunerne har
pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger
m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om, jf.
styringslovens § 67, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2.
Arbejdsmarkedsstyrelsen videregiver alene lister
med CPR-numre til kommunerne om personkredsen og ikke andre
oplysninger. Listen indeholder data om langvarigt ledige og er
derfor omfattet af persondatalovens § 8, stk.1, om
behandling af persondata, som indikerer sociale problemer.
Da videregivelsen af data sker som led i
forvaltning af lovgivningen, herunder fastlæggelse af
retskrav, kan videregivelsen ske uden samtykke fra borgeren, jf.
persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3. Videregivelsen
kan tillige ske uden orientering af borgeren, jf. persondatalovens
§ 29, stk. 2. Dette gælder også i
forhold til personer med mindst 47 ugers offentlig
forsørgelse i perioden fra og med 3. august 2009 til og med
2. august 2010, men som ikke vil være berettiget til at
modtage jobpræmie, idet de ikke modtager ekstra
børnetilskud.
Bestemmelsen i stk. 2 giver hjemmel til, at
kommunen til forvaltning af jobpræmieordningen, herunder
fastlæggelse af den berettigede personkreds og af
jobpræmiens størrelse, uden samtykke fra borgeren
sammenstiller individdata om offentlig forsørgelse, jf.
stk. 1, med data om modtagere af ekstra børnetilskud
til enlige forsørgere og med indkomstdata indhentet i
indkomstregistret.
Bestemmelsen i stk. 3 vedrører
kommunens forvaltning af jobpræmieordningen for personer, som
er registreret til at udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed, og hvor der ikke findes indkomstoplysninger i
indkomstregistreret. Her skal borgeren ansøge om
jobpræmien, men må ikke samtidig modtage ydelser fra
det offentlige som nævnt i § 2, stk. 2. Kommunen
anvender på dette område indkomstregistreret til at
kontrollere, at ansøgeren om jobpræmie ikke samtidig
har modtaget forsørgelsesydelser fra det offentlige. Der er
tale om en forudgående kontrol og på
ansøgningsskemaet skal kommunen orientere ansøgeren
om, at kommunen vil foretage den anførte kontrol.
Bestemmelsen i stk. 4 handler om
datagrundlaget for en statistisk evaluering af effekten af
ordningen. Denne evaluering er et centralt element, da
jobpræmieordningen er en tidsbegrænset
forsøgsordning. Kommunerne forpligtes ved bestemmelsen til
at indberette individdata om enlige forsørgere berettiget
til ekstra børnetilskud, hvilken periode forsørgeren
har modtaget ekstra børnetilskud samt om
jobpræmieordningen, herunder deltagere,
beløbsstørrelse m.v., til Arbejdsmarkedsstyrelsens
statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Data, der skal indberettes, vil blive
nærmere fastsat i en databekendtgørelse udstedt med
hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, og vil udelukkende blive brugt i
statistisk og analytisk evalueringsøjemed.
Til § 11
Til stk. 1
Det foreslås, at staten refunderer 100 pct.
af kommunens udgifter til jobpræmie og yder forskudsrefusion
til kommunen.
Der oprettes en lovbunden finanslovskonto til
udbetaling af refusion for kommunale udgifter til
jobpræmieordningen. Der oprettes endvidere en funktion i den
kommunale kontoplan til kontering af kommunale udgifter til
ordningen. Udbetalinger og tilbagebetalinger konteres på
samme funktion i den kommunale kontoplan. Refusionsudbetalingerne
administreres via de sædvanlige refusionsmekanismer.
Til § 12
Det foreslås, at der kan klages til
beskæftigelsesankenævnet over kommunens
afgørelser om jobpræmie. Klagerne til
beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Dette indebærer bl.a., at klagen skal ske inden
4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget
afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som
afgørelsen vedrører.
Til § 13
Det foreslås, at loven træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Jobpræmieordningen skal virke fra den 1. januar 2011. Med
henblik på at sikre, at der inden den 1. januar 2011 kan ske
en orientering af de personer, der efter forslagets § 1,
stk. 1, kan være berettigede til jobpræmie,
foreslås dette ikrafttrædelsestidspunkt.
Til § 14
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.