Skriftlig fremsættelse (10. november
2010)
Kulturministeren
(Per Stig Møller)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet
(Lovforslag nr. L 50)
Regeringen har i foråret 2009 på baggrund af
anbefalinger i regeringens rapport "Selvejende institutioner -
styring, regulering og effektivitet", besluttet, at selvejende
institutioners økonomiske og administrative forhold
fremadrettet skal reguleres gennem fire love og et begrænset
antal bekendtgørelser på Undervisningsministeriets,
Videnskabsministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriets og
Kulturministeriets områder. Formålet er at skabe en
hensigtsmæssig regulering af ikke-statslige
tilskudsmodtagere, hvis driftsomkostninger i overvejende grad
finansieres af statslige midler.
Jeg ønsker på den baggrund at fremsætte
vedlagte forslag til lov om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Med
forslaget tilstræbes det at forenkle, præcisere og
samle de eksisterende regler af økonomisk og administrativ
karakter, der i dag gælder for en lang række af
modtagere af driftstilskud på Kulturministeriets
ressortområde.
Kulturministeriet yder på permanent basis tilskud til
ca. 800 ikke-statslige institutioner. De tilskudsmodtagere, der i
dag modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, varierer meget i
størrelse og økonomisk volumen og er overvejende
selvejende institutioner og foreninger. Det samlede tilskud
udgør i 2010 ca. 2,2 mia. kr., hvoraf 1,4 mia. kr. ydes til
selvejende institutioner og kommunale institutioner, mens ca. 0,8
mia. kr. ydes til foreninger. Reguleringen af disse
tilskudsmodtageres økonomiske og administrative forhold
er i dag fastsat i en række love og bekendtgørelser
på ministerområdet, på finanslovene og i
Finansministeriets Budgetvejledning, ligesom der er fastlagt et
stort antal principper via den praksis for anvendelsen af de
gældende regler, som gennem årene har udviklet
sig.
Lovforslaget samler og uddyber de regler, der giver
Kulturministeriet grundlag for at føre et
tilstrækkeligt og relevant tilsyn med
tilskudsinstitutionerne. Lovforslaget afspejler, at modtagerne af
driftstilskud har et selvstændigt ansvar og udstrakt autonomi
i tilrettelæggelsen af opgaverne, men skal samtidig give
Kulturministeriet mulighed for i nødvendigt omfang - ud fra
en vurdering af væsentlighed og risiko - at varetage statens
interesser.
Som udgangspunkt omfattes alle institutioner, der modtager
driftstilskud fra Kulturministeriet, og hvor Kulturministeriet er
hovedtilskudsyder, af lovforslaget. Lovforslaget giver blandt andet
hjemmel for kulturministeren til at fastlægge nærmere
regler for budget for tilskudsmodtagernes drift, for
regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt
hjemmel til at fastlægge lempeligere regler for
tilskudsmodtagere, der modtager et forholdsmæssigt lille
tilskud, da disse ofte ikke har en ansat administration.
Herudover giver lovforslaget kulturministeren hjemmel til at
indgå aftale med kommuner om anvendelse af lovens
bestemmelser helt eller delvist i forhold til tilskudsmodtagere,
hvor en kommune er hovedtilskudsyder, og herunder aftale, hvem der
fører tilsyn med de omfattede tilskudsmodtagere.
Formålet er at sikre et ensartet tilsyn med
tilskudsmodtagerne, uanset om det er staten eller en kommune der
yder det største driftstilskud.
Endelig giver forslaget hjemmel til at fastsætte
nærmere regler for tilsyn, hvor det statslige tilskud kun
udgør en mindre del af tilskudsmodtagernes samlede
omsætning.
Lovforslaget har til hensigt at give tilskudsmodtagerne et
bedre overblik over de regler, som knytter sig til det
driftstilskud, som de modtager, og til at skabe større
ensartethed i de regler, der gælder forskellige modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet. Ud over de områder, der
er omfattet af lovforslaget, er der en lang række krav af
mere faglig karakter til tilskudsmodtagerne, som reguleres af anden
lovgivning. Disse regler vil fortsat eksistere ved siden af
lovforslaget.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2011.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.