Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 8. december 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2010 og var til 1.
behandling den 23. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og kulturministeren sendte den
17. juni 2010 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del - bilag
234 (2009-10). Den 16. november 2010 sendte kulturministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til
kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Udvalgets spørgsmål nr. 1-4 og kulturministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Venstres medlemmer af udvalget finder, at det er
væsentligt at understrege, at der generelt ikke stilles
højere krav til budgetter, regnskab og revision end
tidligere med lovforslaget.
Det er vigtigt for Venstre, at bagatelgrænsen for,
hvornår der skal revideres m.m., står i rimeligt
forhold til det ydede tilskuds størrelse, sådan at vi
ikke skyder spurve med kanoner.
Når det drejer sig om vedtægterne for de
selvejende institutioner og Kulturministeriets gennemsyn af disse,
forventer Venstre, at ministeriet bestræber sig på at
vejlede og rådgive så pædagogisk som muligt,
så foreningernes autonomi i videst muligt omfang
respekteres.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget lægger
vægt på, at nye og mere ensartede regler
vedrørende driftstilskud fra Kulturministeriet forenkler
administrationen og letter de administrative byrder for
tilskudsmodtagerne og ikke gør dem unødvendigt
større - særlig for de tilskudsmodtagere, som ikke har
ansat administrativt personale.
Endvidere lægger Socialdemokraterne vægt på,
at loven og de nye regler ikke medfører et indgreb i
foreningernes autonomi og selvbestemmelsesret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen (V) Ellen Trane
Nørby (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Preben Rudiengaard
(V) nfmd. Karin Nødgaard
(DF) fmd. Pia Kjærsgaard
(DF) Rasmus Jarlov (KF) Per Ørum Jørgensen (KD) Simon
Emil Ammitzbøll (LA) Mogens Jensen (S) Lise von Seelen (S)
Leif Lahn Jensen (S) Yildiz Akdogan (S) Pernille Frahm (SF) Holger
K. Nielsen (SF) Johs. Poulsen (RV) Per Clausen (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 50
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra kulturministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 50
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke organisationer/foreninger
der fremover skal have godkendt deres budgetter, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren vil redegøre
nærmere for indholdet af møde mellem DIF og
Kulturministeriet, til kulturministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om det er tilskudsmodtagere som
får øget deres administrative byrder som konsekvens af
lovforslaget, til kulturministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvad der er kommet ud af
drøftelser mellem KL og Kulturministeriet, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvilke overvejelser ministeren
gør sig i forhold til at indføre en type
CSR-regelsæt for institutioner, der får støtte
fra Kulturministeriet, til kulturministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
kulturministerens svar herpå
Spørgsmålene og kulturministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oplyse, hvilke organisationer/foreninger der
fremover skal have godkendt deres budgetter, og hvorfor det ikke er
tilstrækkeligt, at de indsender reviderede regnskaber?
Svar:
Selvejende institutioner og selskaber skal indsende budgetter
til Kulturministeriet, som led i det løbende tilsyn.
Kulturministeriet fører tilsyn med, at budgettet
afspejler bevillingsforudsætningerne, og at budgettet sikrer
grundlag for institutionens virke i budgetåret, således
at det sandsynliggør, at institutionen - forud for
regnskabsåret - vil være i stand til at opretholde det
forudsatte aktivitetsniveau.
Ved alene at basere tilsynet på et revideret regnskab,
vil Kulturministeriet ikke have grundlag for at reagere i tide over
for institutioner, hvor bevillingsforudsætningerne ikke kan
forventes at blive opfyldt.
I lighed med gældende praksis vil foreningernes
budgetter ikke skulle godkendes af Kulturministeriet.
Spørgsmål nr. 2:
Det er i høringsnotatet side 5 nævnt, at der har
været kontakt mellem DIF og Kulturministeriet
vedrørende spørgsmålet om foreningernes
autonomi og selvbestemmelse. Vil ministeren redegøre
nærmere for indholdet af dette møde og resultatet
heraf?
Svar:
Den foreløbige udgave af lovforslaget, som blev sendt i
høring i sommeren 2010, gav anledning til bemærkninger
fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og andre foreningsbaserede
organisationer. DIF ønskede en nærmere
drøftelse af en række bestemmelser i udkastet, som DIF
mente ikke afspejlede virkeligheden i alle foreninger eller som
efter DIF's opfattelse ikke tog højde for de folkelige og
medlemsdemokratiske elementer i foreninger og som ville
indskrænke foreningernes autonomi.
På mødet uddybede DIF de punkter, hvor forbundet
mente, der var problemer. Kulturministeriet forklarede hensigten
med bestemmelserne.
Lovforslaget er efter høringen blevet justeret,
så det tager højde for, at foreninger er struktureret
anderledes end selvejende institutioner, og således at de
administrative byrder, som foreningerne pålægges,
minimeres. Blandt andet af den grund er der opstillet
selvstændige bestemmelser for foreningers henholdsvis
selvejende institutioners vedtægter og ledelse. Det er
Kulturministeriets vurdering, at de særlige forhold, der
gør sig gældende for foreninger, dermed er tilgodeset
og at foreningernes autonomi dermed ikke indskrænkes.
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes redegøre for, om det er
tilskudsmodtagere, som får øget deres administrative
byrder som konsekvens af lovforslaget?
Svar:
Formålet med lovforslaget er at samle reguleringen for
selvejende institutioner og foreninger, der modtager driftstilskud
fra Kulturministeriet og forenkle administrationen af
reglerne.
Lovforslaget indebærer, at der skal ske en graduering af
kravene til tilskudsmodtagerne i forhold til en vurdering af
væsentlighed og risiko. Det betyder, at der til modtagere af
små tilskud stilles mere lempelige krav end til de
øvrige tilskudsmodtagere.
Det er Kulturministeriets vurdering, at lovforslagets
bestemmelser ikke vil øge de administrative byrder for de
enkelte tilskudsmodtagere, men det kan ikke udelukkes, at enkelte
tilskudsmodtagere i en overgangsperiode i begrænset omfang
kan opleve øgede administrative byrder, når nye
standarder skal indarbejdes.
Spørgsmål nr. 4:
Der er i høringsnotatet side 8 nævnt, at der har
været en drøftelse mellem Kulturministeriet og KL
vedrørende KL's høringssvar om
spørgsmålet om offentlig hovedtilskudsyder og
arbejdsdelingen mellem stat og kommuner. Ministeren bedes
redegøre nærmere for, hvad der er kommet ud af disse
drøftelser.
Svar:
Kulturministeriet har af drøftelsen med KL udledt, at
KL's primære hensyn, som det også kommer til udtryk i
KL's høringssvar, er at bevare den kommunale regulering og
styring i forhold til tilskudsmodtagere, hvor en kommune er
hovedtilskudsyder, og det statslige tilskud samtidig er meget
begrænset. KL har således lagt stor vægt
på, at denne kategori af tilskudsmodtagere helt eller helt
overvejende bliver fritaget for en normerende statslig regulering
af sine budget-, regnskabs-, og revisionsforhold.
For bl.a. at komme KL's synspunkter på dette punkt i
møde vil der - når der er tale om små statslige
driftstilskud - i den bekendtgørelse, som skal udstedes med
hjemmel i loven, blive fastsat en bagatelgrænse. Anvendelsen
af denne bagatelgrænse bevirker, at der fra
Kulturministeriets side vil blive stillet meget lempelige krav til
de tilskudsmodtagere, hvor ministeriet yder et begrænset
årligt driftstilskud. Således vil kravene ikke
være til hinder for, at en kommune fastlægger
reguleringen af og tilsynet med tilskudsmodtageren, når
kommunen er hovedtilskudsyder, så længe det statslige
tilskud samtidig er under den fastsatte bagatelgrænse.
Kulturministeriet vurderer, at den nævnte
fastsættelse af en bagatelgrænse i
bekendtgørelsen, hvorunder tilskudsmodtageren
sædvanligvis alene vil skulle fremsende en standardiseret
erklæring på tro og love, fuldt ud imødekommer
KL's bemærkninger og synspunkter for netop denne type af
tilskudsmodtagere.
Kulturministeriet betragter det herudover som en fordel og som
en forenkling, at der fremover som udgangspunkt vil gælde et
mere ensartet regelsæt for øvrige tilskudsmodtagere,
der modtager tilskud fra såvel stat som kommune. Tilsvarende
må det som konsekvens af lovforslaget betragtes som en
smidiggørelse, at tilsynsansvaret m.v. som udgangspunkt
tydeligt forankres hos den offentlige hovedtilskudsyder, når
flere offentlige myndigheder yder driftstilskud.
KL har under drøftelsen med Kulturministeriet anerkendt
den bærende intention i lovforslaget om entydigt at placere
ansvaret for tilsynet med disse tilskudsmodtagere.
KL har ligeledes været indforstået med muligheden
for, at tilskudsmodtagere, hvor én eller flere kommuner er
hovedtilskudsydere og, hvor det vurderes hensigtsmæssigt
efter konkret aftale mellem kommune og stat, kan blive omfattet af
loven som helhed. En sådan aftale vil kunne indgås
efter lovens § 1, stk. 3.