Betænkning afgivet af Trafikudvalget
den 9. december 2010
1. Ændringsforslag
Der er stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget.
Transportministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-18 og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 19.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2010 og var til 1.
behandling den 25. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Den 19. november 2010 sendte transportministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Ballerup Kommune,
KL og
Koordinationsudvalget for Sommerhusejere i Odsherred Kommune
(KSO).
Transportministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 7. december 2010 afholdt transportministeren en teknisk
gennemgang af lovforslaget for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 24 spørgsmål til
transportministeren til skriftlig besvarelse som ministeren har
besvaret med undtagelse af spørgsmål 20-24, som
forventes besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger [og politiske
bemærkninger]
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
V, DF og KF bemærker, at grundejerne efter det fremsatte
lovforslag er forpligtet til at holde de private fællesveje i
god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel, der er
på vejen, jf. lovforslagets § 13 og § 44. Hvis de
pågældende grundejere ikke af egen drift opfylder
forpligtelsen til at holde de private fællesveje i god og
forsvarlig stand, kan kommunen beslutte, at vejen skal
istandsættes, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, og §
45, stk. 2. I områder omfattet af byreglerne kan kommunen
også bestemme, at ejere af visse private veje, der
indgår i det almindelige vejnet, skal istandsætte
disse, jf. lovforslagets § 6. Disse regler fremhæves, da
de kan komme i benyttelse, hvis flere grundejere modsætter
sig at bidrage kollektivt til den fælles forpligtelse, det er
at vedligeholde en privat fællesvej. Kommunen kan efter
istandsættelse derefter fordele udgifterne mellem
grundejerne.
Flertallet bemærker endvidere, at med dette lovforslag
kan kommunen efter forhandling med politiet bestemme, at de
vedligeholdelsespligtige grundejere skal vintervedligeholde private
fællesveje, jf. lovforslagets § 23 og § 79. I
områder omfattet af byreglerne kan kommunen efter forhandling
med politiet også bestemme, at visse private veje, der
indgår i det almindelige vejnet, skal vintervedligeholdes af
ejerene, jf. lovforslagets § 8.
Det forudsættes, at kommunen, ved udøvelsen af
sit skøn over, om og i hvilket omfang en privat
fællesvej eller privat vej skal istandsættes og
vintervedligeholdes, anlægger samme standard som ved sit
skøn over, om og i hvilket omfang kommunevejene i den
pågældende kommune skal istandsættes og
vintervedligeholdes.
Det forudsættes således, at en kommune ikke
kræver en privat fællesvej eller privat vej sat i bedre
stand end den pågældende kommunes sammenlignelige
kommuneveje og ikke kræver en privat fællesvej eller
privat vej bedre vintervedligeholdt end de sammenlignelige
kommuneveje i den pågældende kommune.
Ved sammenlignelige veje forstås veje med trafik af
tilsvarende art og størrelse.
Et mindretal i udvalget (S og SF)
vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet stemmer for de af transportministeren under nr. 1-18
stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer hverken for
eller imod det af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder mange positive
elementer i dette lovforslag. Socialdemokraterne vil altid
stå på borgernes side. Derfor er partiet enig i, at det
er rimeligt, at der i lovgivningen stilles krav om
tilstandsrapporter, høringsfrister og klagemuligheder,
før en kommunal vej eller et kommunalt område
overdrages til borgerne som fællesvej eller
fællesområde. Socialdemokraterne vil hellere end gerne
støtte dette formål.
Socialdemokratiet er overbevidst om, at langt de fleste
kommunalbestyrelser er enige i, at det er rimelige krav at
stille.
Socialdemokraterne anerkender, at transportministeren har
lyttet til sommerhusbeboernes frygt for konsekvenserne af
lovforslagets krav om, at sommerhusområder som udgangspunkt
skal administreres efter byreglerne. Socialdemokraterne hilser
derfor ændringsforslaget velkommen, så den
nugældende ordning videreføres.
Socialdemokraterne anerkender, at en fair procedure for
overdragelse af veje og områder til fællesveje eller
fællesområder helt givet vil tage tid - ja muligvis
endog lang tid - for at borgerne kan føle sig trygge og
inddraget. Socialdemokraterne er enig i, at jo længere varsel
borgerne får, jo lettere er det for dem at planlægge
overtagelsen.
Årsagen til, at Socialdemokratiet agter at stemme
hverken for eller imod lovforslaget, når det kommer til 3.
behandling er, at vi finder det ude af proportioner at kræve
beslutninger i to forskellige valgperioder for at ændre en
vejs status. Det er et sådant indgreb i den kommunale
selvbestemmelse, at det kun kan medføre en forventning hos
borgerne om andre områder, hvor det vil være rimeligt
med afgørelse i to valgperioder.
Ved at stemme hverken for eller imod får regeringen og
Dansk Folkeparti deres forslag igennem, og som sagt er der gode
ting for borgerne i forslaget. Forslaget vil imidlertid være
et så alvorligt angreb på den kommunale
selvbestemmelse, at VKO alene må tage ansvaret herfor.
SF er principielt enig i, at denne lovgivning trænger
til en grundig revision. Det er et vanskeligt spændingsfelt,
hvor behovet for offentlig regulering støder sammen med
den private ejendomsret. SF finder det vigtigt, at det er muligt
for grundejere at kunne klage over en nedklassificering af en vej
samt at kunne klage over vejens vedligeholdelsesstatus. Samtidig
finder SF det vigtigt, at såvel kommuner som private skal
have samme forpligtelse til at levere en vej i god standard. Under
udvalgsbehandlingen har det vist sig, at Transportministeriet slet
ikke var færdig med at overveje dette juridisk set vanskelige
område, før lovforslaget blev fremsat. Det er ikke
sædvanligt, at man haster et lovforslag igennem og samtidig
fremsætter ændringsforslag, der fremtræder som
om, de blot kommer, fordi der ikke har været tid til at
gennemarbejde hele området. Sagt på en anden
måde: Dette lovforslag bærer præg af at
være en hovsabeslutning - baseret på et ønske om
at fremtræde handlekraftig uden at have
færdiggjort arbejdet inden fremsættelsen.
En ikrafttrædelse på dagen for fremsættelsen
er ekstraordinært sjælden, hvis det nogen sinde er sket
i en situation, hvor formålet alene er at forhindre andre
myndigheder - her kommuner - i at handle i overensstemmelse med
hidtil gældende lovgivning.
Et andet mindretal i udvalget (RV)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de af
transportministeren under nr. 1-18 stillede ændringsforslag.
Mindretallet stemmer imod det af Dansk Folkeparti under nr. 19
stillede ændringsforslag.
Radikale Venstre stemmer imod lovforslaget, da det reelt er et
betydende og principielt indgreb i det kommunale selvstyre og de
lokale demokratiske processer. RV er desuden af den opfattelse, at
lovforslaget udelukkende er fremsat på en populistisk
baggrund.
Et tredjemindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren under nr.
1-4, 6, 8-14 og 16-18 stillede ændringsforslag. Mindretallet
stemmer imod de af transportministeren under nr. 5, 7 og 15 og det
af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede ændringsforslag.
Såfremt det af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede
ændringsforslag vedtages, vil mindretallet stemme imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 1 udgår »eller
sommerhusområde«.
[Ændring af lovens
anvendelsesområde]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
2) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne også skal
finde anvendelse i
1)
sommerhusområder, jf. lov om planlægning, og
2) afgrænsede
områder i landzone, jf. lov om planlægning, når
disse områder har bymæssig karakter eller der i disse
områder forventes en byudvikling, som gør det
hensigtsmæssigt, at byreglerne finder anvendelse.«
[Ændring af lovens
anvendelsesområde]
Til § 4
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Stk.
2 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Til § 5
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
4)
Ordene »samt § 4, stk. 2,« udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Til § 7
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
5) Som
stk. 4 og 5
indsættes:
»Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen kræver et privat areal, jf. stk. 1,
belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, skal kommunen
dog afholde udgifterne hertil.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til
anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene,
offentlige hensyn taler derfor.«
[Kommunernes afholdelse af udgifter
til belysning af visse private arealer]
Til § 20
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I
stk. 1 ændres »94«
til: »91«.
[Redaktionel ændring]
Til § 21
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
7) Som
stk. 5 indsættes:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejder, som kommunen
sørger for at udføre for de
vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres
billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at
kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation
herfor.«
[Krav med hensyn til arbejder, som
kommunen sørger for at udføre]
Til § 35
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
8) Stk.
1 affattes således:
»Kommunalbestyrelsen
skal offentliggøre
1)
udfærdigede vejfortegnelser, jf. § 25, og
2) godkendte og
foretagne vejudlæg samt tildelte vejrettigheder, jf.
§§ 26, 27 og 31.«
[Redaktionel ændring]
Til § 40
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
9) I
stk. 4 ændres »ham«
til: »denne«.
[Redaktionel ændring]
Til § 45
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
10)
Som stk. 7 indsættes:
»Stk. 7. Hvis der
er tale om istandsættelse af en privat fællesvej i
sommerhusområde, som andre grundejere end de
vedligeholdelsesforpligtede, jf. § 44, har vejret til og
nødvendigvis må benytte som adgangsvej til deres
ejendomme, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at arbejdet skal
udføres som et samlet arbejde, jf. § 55, stk.
1.«
[Istandsættelse af visse
private fællesveje i sommerhusområder]
Til § 49
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
11) I
stk. 1 indsættes efter
»§ 51«: », jf. dog stk. 2-7«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 10]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
12) I
stk. 3 indsættes efter
»fordeles«: », medmindre disse grundejere
inddrages i udgifterne til istandsættelsen efter stk.
7«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 10]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
13)
Som stk. 7 indsættes:
»Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen fordeler udgifterne til et samlet arbejde
på veje omfattet af § 45, stk. 7, mellem de
vejberettigede grundejere i forhold til deres brug af
vejen.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 10]
Til § 53
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
14)
Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om
fordeling af det i stk. 1 nævnte administrationstillæg,
herunder om, at kommunalbestyrelsen ved fordelingen af
administrationstillægget skal tage hensyn til, om og i
hvilket omfang den enkelte bidragspligtige grundejer ved medlemskab
af en grundejerforening eller på anden måde har
medvirket til at reducere udgifterne til administration af det
pågældende arbejde, således at disse grundejere
kan pålægges en forholdsmæssig mindre
andel.«
[Fordeling af
administrationstillæg ved samlede arbejder]
Til § 55
Af transportministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
15)
Som stk. 5 indsættes:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejder, som kommunen
sørger for at udføre for de
vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres
billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at
kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation
herfor.«
[Krav med hensyn til arbejder, som
kommunen sørger for at udføre]
Til § 58
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
16) Stk.
2 og 3 udgår, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Hvis
vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter
reglerne i § 49 er eller vil kunne blive pålagt at
afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til en privat
fællesvejs istandsættelse, anmoder kommunen om det,
skal kommunen gennemføre trafiktællinger til belysning
af, hvor stor en del af den motorkørende færdsel
på vejen, der er almen færdsel. Det gælder dog
ikke, hvis der er gået mindre end 4 år, siden kommunen
sidst har foretaget sådanne trafiktællinger efter
anmodning fra grundejerne.
Stk. 3. Hvis
trafiktællinger, jf. stk. 2, viser, at den gennemgående
motorkørende færdsel på vejen udgør mere
end 50 pct. af den samlede motorkørende færdsel, skal
kommunalbestyrelsen optage vejen som offentlig, jf. § 23 i lov
om offentlige veje, eller gennemføre
færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående
motorkørende færdsel på vejen, så den
udgør mindre end 50 pct. af den samlede motorkørende
færdsel.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at
iværksætte trafiktællinger, jf. stk. 2, stille
krav om, at ansøgerne afholder udgifterne til
trafiktællingerne, hvis disse viser, at den
gennemgående motorkørende færdsel udgør
mindre end 25 pct. af den samlede motorkørende færdsel
på vejen.«
[Kommunernes forpligtelse til at
optage private fællesveje som offentlige]
Til § 61
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
17) I
stk. 4 ændres »§
53« til: »§§ 53-55«.
[Redaktionel ændring]
Til § 98
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
18) I
stk. 1, nr. 1, udgår
»§ 27, stk. 1,«.
[Fjernelse af strafhjemmel for
overtrædelse af § 27, stk. 1, om godkendelse af
vejudlæg]
Til § 101
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal (V
og KF):
19) Stk. 3, 2.
pkt., affattes således:
»Veje, som kommuner efter § 90, stk. 1, i lov om
offentlige veje i tidsrummet fra den 5. november 2010, til
bestemmelserne i § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft, har
besluttet opretholdt som private fællesveje eller private
veje, i forbindelse med at de nedlægges som offentlige veje,
optages som kommuneveje ved de nævnte bestemmelsers
ikrafttræden.«
[Præcisering af regel
vedrørende veje, som optages som kommuneveje]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
I forbindelse med høringen af lovforslaget er
Transportministeriet blevet opmærksom på, at den
foreslåede ændring, hvorefter sommerhusområder
som udgangspunkt skal administreres efter byreglerne, kan have
uhensigtsmæssige konsekvenser for grundejerne i
sommerhusområderne. Det foreslås derfor, at den
gældende ordning videreføres, således at
udgangspunktet for sommerhusområder er, at de administreres
efter landreglerne, men at kommunerne konkret kan beslutte, at
byreglerne skal finde anvendelse.
Til nr. 5
Det fremsatte lovforslag indeholder i § 7, stk. 1-3,
bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen i byområder kan
bestemme, at private arealer, der benyttes som offentligt
tilgængelige færdselsarealer, herunder parkerings- og
gårdarealer, skal holdes belyst, og kan bestemme, at kommunen
sørger for belysningen på ejernes vegne og for ejernes
regning.
Efter forslagets § 59, stk. 1-3, kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at private fællesveje i byområder skal holdes
belyst for de vejberettigede grundejeres regning. For så vidt
angår private fællesveje, foreslås det fremsatte
lovforslags § 59, stk. 4, ændret, således at
kommunen skal afholde udgifterne, hvis den kræver en privat
fællesvej belyst af hensyn til den almene færdsel
på vejen, og i § 59, stk. 5, foreslås det, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifterne,
hvis almene, offentlige hensyn taler derfor.
Det vurderes, at der, for så vidt angår private
arealer, så meget desto mere bør være tale om,
at kommunen skal afholde udgifterne til anlæg, forbedring og
drift, hvis et privat areal kræves belyst af hensyn til
offentlighedens brug af arealet til færdsel. Derfor
foreslås det, at der i § 7 som et nyt stk. 4
indsættes en bestemmelse svarende til forslagets § 59,
stk. 4.
Hensigten hermed er at sikre de private ejere imod at skulle
afholde udgifter til belysning, som kommunen kræver af hensyn
til offentlighedens brug af arealet til færdsel.
Samtidig vurderes det, at der også, for så vidt
angår private arealer, bør gives hjemmel for
kommunerne til i øvrigt at afholde udgifterne til belysning
af disse, hvis kommunen vurderer, at almene, offentlige hensyn
taler herfor. Det foreslås derfor, at der i § 7 som et
nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse svarende til forslagets
§ 59, stk. 5.
Til nr. 6, 8, 9 og 17
Der er tale om redaktionelle ændringsforslag.
Til nr. 7
Efter lovforslagets § 13 er de grundejere, der er
forpligtet hertil i henhold til aftaler el.lign. og, hvis
sådanne aftaler ikke findes, de vejberettigede grundejere i
forhold til deres brug af vejen, forpligtet til at holde en privat
fællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til
færdslen på vejen.
Hvis de pågældende grundejere ikke af egen drift
opfylder denne forpligtelse, kan kommunen beslutte, at vejen skal
istandsættes, jf. § 15, stk. 1.
Hvis istandsættelsen har en sådan karakter eller
et sådant omfang, at det ikke anses for hensigtsmæssigt
at lade de vedligeholdelsesforpligtigede udføre arbejdet som
enkeltstående arbejder, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at
arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 15,
stk. 3, ligesom kommunalbestyrelsen skal bestemme, at en
istandsættelse skal udføres som et samlet arbejde,
hvis flere veje, der udgør en færdselsmæssig
enhed, skal istandsættes under ét, jf. § 15, stk.
4.
Det er kommunen, der sørger for udførelsen af et
samlet arbejde for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf.
lovforslagets § 21, stk. 1.
Endvidere kan kommunen efter aftale med de
vedligeholdelsesforpligtede grundejere eller et kvalificeret
flertal af de vedligeholdelsesforpligtede grundejere påtage
sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en
privat fællesvej for de vedligeholdelsesforpligtedes regning,
jf. lovforslagets § 21, stk. 2. Og kommunalbestyrelsen kan,
hvis en beslutning om istandsættelse efter forslagets §
20 udsættes på grund af indbringelse af
spørgsmål om gyldigheden eller forståelsen af
aftaler eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen af
vedligeholdelsesbyrden for domstolene, genoptage sagen og bestemme,
hvordan vejen skal istandsættes og foreløbig helt
eller delvis sørge for arbejdets udførelse for de
vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. § 21, stk. 3.
Endelig skal kommunen, hvis et efter forslagets §§
15 eller 16 påbudt arbejde ikke udføres rettidigt
eller på tilfredsstillende måde, sørge for, at
det manglede arbejde udføres for de
vedligeholdelsesforpligtedes regning.
I sådanne tilfælde ønskes det sikret, at
kommunerne sørger for, at arbejdet udføres
»billigst muligt«, og at kommunerne efter anmodning fra
grundejerne kan dokumentere, at dette er tilfældet, ikke
mindst hvor den pågældende kommune selv står for
arbejdets udførelse. Dokumentationskravet vil kunne opfyldes
ved fremlæggelse af indhentede tilbud på arbejdets
udførelse fra eksterne entreprenører.
Til nr. 10-13
I forbindelsen med høringen over lovforslaget er det
gjort gældende, at der specielt i sommerhusområder ofte
er tale om vejsystemer, der består af én stamvej
(fælles tilkørselsvej) og en række eller et net
af sideveje, således at samtlige grundejere i området
nødvendigvis må benytte stamvejen som adgang.
Efter lovens landregler er det dem, der er forpligtet hertil i
henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, der skal
vedligeholde en privat fællesvej, og hvis sådanne
aftaler ikke findes, de vejberettigede i forhold til deres brug af
vejen. Og det er disse grundejere, kommunen kan pålægge
at istandsætte og vedligeholde vejen. Efter byreglerne
påhviler vedligeholdelsen som udgangspunkt ejerne af de
tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen, ligesom det er
disse grundejere, kommunen kan pålægge at
istandsætte vejen, og i almindelighed kan pålægge
udgifterne hertil. Andre grundejere, f.eks. grundejere ved
sideveje, som bruger vejen, vil ikke i almindelighed kunne
inddrages i istandsættelsen. På den baggrund er det
fundet rimeligt at foreslå særlige regler om
istandsættelse af sådanne veje indsat i
lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 45 om kommunernes
stillingtagen til istandsættelsesspørgsmål
vedrørende private fællesveje i
sommerhusområder, som administreres efter byreglerne, som et
nyt stk. 7 indsættes en bestemmelse om, at kommunerne ved
krav om istandsættelse af private fællesveje i
sommerhusområder, som andre grundejere end de
vedligeholdelsesforpligtede, jf. § 44, har vejret til og
nødvendigvis må benytte som adgang for deres
ejendomme, skal bestemme, at arbejdet skal udføres som et
samlet arbejde, jf. § 55, stk. 1.
Endvidere foreslås der i § 49 om fordeling af
udgifter til samlede arbejder som et nyt stk. 7 indsat en
bestemmelse om, at udgifterne til samlede istandsættelser af
sådanne veje skal fordeles mellem samtlige vejberettigede
brugere i forhold til deres brug af vejen.
Der er, ligesom ved en fordeling af udgifter til
istandsættelse af private fællesveje på landet,
kommunen, der skønner, i hvilket omfang de vejberettigede
bruger vejen. I praksis lægges der vægt på, til
hvilket formål benyttelsen finder sted, f.eks. til betjening
af et sommerhus, en beboelsesejendom m.v. Herudover kan der
lægges vægt f.eks. på ejendommens
størrelse og især ved blinde veje på, hvor lang
en strækning af vejen den vejberettigede benytter, jf. pkt.
10 i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6.
december 1985 om lov om private fællesveje. Det kan af
administrative grunde ikke kræves, at kommunens skøn
over omfanget af ejendommenes brug af vejen skal bero på et
detaljeret kendskab til de enkelte vejberettigedes brug af vejen,
men alene på nogle gennemsnitsbetragtninger over, hvilken
brug af vejen der er normalt for ejendomme af den
pågældende type.
Den foreslåede ændring af § 49, stk. 3, er
nødvendig som konsekvens af de foreslåede
ændringer.
Til nr. 14
Det fremsatte lovforslag indeholder i § 53, stk. 1, en
bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis den sørger
for at udføre et istandsættelsesarbejde på de
vedligeholdelsespligtiges vegne, kan medregne et
administrationstillæg på højst 9 pct. af
udgifterne i den udgift, disse skal afholde. Der henvises til
bemærkningerne til bestemmelsen.
KL og Parcelhusejernes Landsforeningen har i forbindelse med
udarbejdelsen af lovforslaget foreslået indført en
bestemmelse, der giver kommunerne hjemmel til i byområder at
stille krav om oprettelse af grundejerforeninger eller
særlige vejlav med obligatorisk medlemskab og bidragspligt
for de vedligeholdelsespligtige grundejere. Dette forslag er ikke
medtaget i lovforslaget. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 1.
I forbindelse med dette forslag har foreningerne givet udtryk
for, at det forhold, at de vedligeholdelsespligtige grundejere er
medlemmer af en grundejerforening el.lign. , antages at
indebære administrative fordele for kommunerne i forbindelse
med afgørelser om istandsættelse og vedligeholdelse af
private fællesveje.
Da der efter lovforslagets § 53, stk. 1, alene kan
medregnes administrationstillæg for udgifter, som kommunen
kan dokumentere at have haft til administration af det
pågældende arbejde, må det - på baggrund af
KL's og Parcelhusejernes Landsforenings ovennævnte
oplysninger - antages, at kommunens udgifter til administration i
forbindelse med samlede istandsættelser er mindre, hvor
grundejerne er organiseret i grundejerforeninger, end hvor dette
ikke er tilfældet. Det må antages, at der også,
f.eks. hvor flere grundejere lader sig repræsentere af samme
repræsentant, kan være tale om mindre
administrationsudgifter. Sådanne besparelser bør komme
de grundejere, der som medlemmer af grundejerforeninger el. lign.
eller på grund af en fælles repræsentant har
skabt besparelsen, til gode.
Det foreslås derfor, at der som et nyt stk. 3 i §
53 indsættes en bestemmelse, der bemyndiger
transportministeren til at fastsætte nærmere regler om
fordeling af det i stk. 1 nævnte administrationstillæg,
herunder om, at kommunalbestyrelsen ved fordelingen af
administrationstillægget skal tage hensyn til, om og i
hvilket omfang den enkelte bidragspligtige grundejer ved medlemskab
af en grundejerforening eller på anden måde har
medvirket til at reducere udgifterne til administration af det
pågældende arbejde, således at disse grundejere
kan pålægges en forholdsmæssig mindre
andel.
Hermed er det hensigten at skabe et incitament for grundejerne
til at oprette eller blive medlemmer af allerede eksisterende
grundejerforeninger eller vejlav eller på anden måde,
at organisere sig med henblik på at lette kommunernes
administration i forbindelse med afgørelser om
istandsættelse af private fællesveje.
Til nr. 15
Efter lovforslagets § 44 skal ejerne af de ejendomme, der
grænser til en privat fællesvej og har vejret til den,
holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens
art og omfang.
Hvis de pågældende grundejere ikke af egen drift
opfylder denne forpligtelse, kan kommunen beslutte, at vejen skal
istandsættes, jf. § 45, stk. 2.
Hvis istandsættelsen har en sådan karakter eller
et sådant omfang, at det ikke anses for hensigtsmæssigt
at lade de vedligeholdelsesforpligtigede udføre arbejdet som
enkeltstående arbejder, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at
arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 45,
stk. 4, ligesom kommunalbestyrelsen skal bestemme, at en
istandsættelse skal udføres som et samlet arbejde,
hvis andre end ejerne af de til tilgrænsende ejendomme med
vejret skal deltage i udgifterne, jf. § 45, stk. 5, eller hvis
flere veje, der udgør en færdselsmæssig enhed,
skal istandsættes under ét, jf. § 45, stk.
6.
Det er kommunen, der sørger for udførelsen af et
samlet arbejde for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf.
lovforslagets § 55, stk. 1.
Endvidere kan kommunen efter aftale med de
vedligeholdelsesforpligtede grundejere eller et kvalificeret
flertal af de vedligeholdelsesforpligtede grundejere påtage
sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en
privat fællesvej for de vedligeholdelsesforpligtedes regning,
jf. lovforslagets § 55, stk. 2 og 3.
Endelig skal kommunen, hvis et efter forslagets §§
45 eller 46 påbudt arbejde ikke udføres rettidigt
eller på tilfredsstillende måde, sørge for, at
det manglede arbejde udføres for de
vedligeholdelsesforpligtedes regning.
I sådanne tilfælde ønskes det sikret, at
kommunerne sørger for, at arbejdet udføres
»billigst muligt«, og at kommunerne efter anmodning fra
grundejerne kan dokumentere, at dette er tilfældet, ikke
mindst hvor den pågældende kommune selv står
får arbejdets udførelse. Dokumentationskravet vil
kunne opfyldes ved fremlæggelse af indhentede tilbud på
arbejdets udførelse fra eksterne entreprenører.
Til nr. 16
Det fremsatte lovforslag indeholder i § 58, stk. 2, en
bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i byområder - hvis
den afslår grundejernes anmodning om godkendelse af
afspærring af en privat fællesvej, fordi vejen er af
væsentlig betydning for den almene færdsel - efter
anmodning fra grundejerne skal optage vejen som offentlig, hvis den
gennemgående motorkørende færdsel på vejen
udgør mere end 50 pct. af den samlede motorkørende
færdsel. Lovforslaget indeholder endvidere i § 58, stk.
3, en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen som betingelse for
en anmodning om optagelse af en privat fællesvej som
offentlig efter stk. 2 kan stille krav om, at ansøgeren
dokumenterer, at der er enighed mellem de berørte grundejere
om at ønske vejen afspærret. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere stille krav om, at ansøgeren afholder udgifter til
trafiktællinger, hvis disse viser, at den gennemgående
motorkørende færdsel udgør mindre end 25 pct.
af den samlede motorkørende færdsel.
Det vurderes, at disse bestemmelser bør erstattes af de
foreslåede nye bestemmelser i stk. 2-4. Hermed sikres et
kvalificeret flertal af de vedligeholdelsespligtige grundejere
generelt en ret til hvert fjerde år at få
gennemført trafiktællinger til belysning af, hvor stor
en andel den gennemgående motorkørende færdsel
udgør af den samlede motorkørende færdsel
på en privat fællesvej, med henblik på kommunens
eventuelle optagelse af vejen som offentlig eller alternativt
kommunens gennemførelse af færdselsregulering, der
nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel
til mindre end 50 pct. af den samlede motorkørende
færdsel på vejen. Formålet med det
foreslåede stk. 4 er at undgå, at kommunerne
påføres udgifter til overflødige
trafiktællinger. Der henvises i øvrig til
bemærkningerne til § 58 i det fremsatte
lovforslag.
Kommunen skal ved valg af færdselsregulering tage hensyn
til de vejberettigedes ret til at benytte vejen som
færdselsareal. Kommunen kan ikke afspærre eller
etablere forbud mod færdsel på vejen på en
sådan måde, at de vejberettigede ikke fortsat kan
udnytte deres vejret, medmindre de har anden vejadgang og
afspærringen etableres efter aftale med de vejberettigede.
Kommunen kan således ikke afspærre vejen fysisk eller
ved skiltning, hvis nogen grundejer derved mister sin hidtidige
adgang til offentlig vej. Kommunen skal - som ved
færdselsreguleringer på private fællesveje i
øvrigt - indhente politiets samtykke til reguleringen, jf.
færdselslovens §§ 92, 92 a og 100.
Til nr. 18
I lovforslagets § 98, stk. 1, nr. 1, foreslås, at
den, der overtræder nærmere angivne bestemmelser,
herunder § 27, stk. 1, straffes med bøde.
Efter forslagets § 27, stk. 1, skal nye vejudlæg i
byområder godkendes af kommunalbestyrelsen, medmindre de er
udlagt efter anden lovgivning, herunder ved lokalplan, jf.
forslagets § 43.
Efter forslagets § 41 må en udlagt privat
fællesvej ikke anlægges eller tages i brug som privat
fællesvej, før vejudlægget er godkendt efter
§ 27 eller de i § 43 nævnte regler.
Overtrædelse af lovforslagets § 41 er i forslagets
§ 98, stk. 1, nr. 1, sanktioneret med bøde.
Overtrædelse af kravet om, at private grundejeres
vejudlæg skal godkendes, jf. forslagets § 27, stk. 1, er
således allerede sanktioneret.
En selvstændig sanktionering af overtrædelser af
§ 27, stk. 1, vurderes således ikke
nødvendig.
Til nr. 19
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2010 kl. 10.00.
Efter lovforslagets fremsættelse har det vist sig, at i hvert
fald én enkelt kommune har fremskyndet en nedklassificering
og truffet beslutning herom umiddelbart før lovforslagets
fremsættelse. På den baggrund foreslås
lovforslagets § 101, stk. 3, 2. pkt., ændret, så
forslaget kommer til at omfatte veje, som kommuner har besluttet at
nedklassificere til private i tidsrummet fra den 5. november til
tidspunktet for de nye procedurereglers ikrafttræden.
Bestemmelsen kommer således til at omfatte alle beslutninger,
der er truffet fra døgnets begyndelse den 5. november 2010,
til bestemmelserne i § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft,
og ikke kun de beslutninger, der er truffet efter lovforslagets
fremsættelse.
Jens Vibjerg (V) Flemming Damgaard
Larsen (V) fmd. Kristian Pihl
Lorentzen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Kim
Christiansen (DF) Pia Adelsteen (DF) Henriette Kjær (KF)
nfmd. Helge Adam Møller
(KF) Magnus Heunicke (S) Jens Christian Lund (S) Poul Andersen (S)
Klaus Hækkerup (S) Anne Baastrup (SF) Malene
Søgaard-Andersen (SF) Johs. Poulsen (RV) Per Clausen
(EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 48
Bilagsnr. | Titel |
1 | Abonnementbesked fra Transportministeriet:
Flere rettigheder til de private vejejere |
2 | Tidsplan for udvalgsbehandlingen af
lovforslaget |
3 | Henvendelse af 16/11-10 fra Ballerup
Kommune |
4 | Høringssvar, fra
transportministeren |
5 | Høringsnotat, fra
transportministeren |
6 | Henvendelse af 24/11-10 fra Ballerup
Kommune |
7 | Henvendelse af 26/11-10 fra
Koordinationsudvalget for Sammenslutninger af sommerhusejere i
Odsherred Kommune (KSO) |
8 | Teknisk gennemgang om lovforslaget den 7.
december 2010 |
9 | Tidsplan for udvalgsarbejdet |
10 | Udkast til betænkning |
11 | Ændringsforslag, fra Dansk
Folkeparti |
12 | Henvendelse af 7/12-10 fra KL |
13 | Oversendelse af Advokatrådets
høringssvar, fra transportministeren |
14 | Ændringsforslag, fra
transportministeren |
15 | 2. udkast til betænkning |
16 | Bilag som blev uddelt i forbindelse med
den tekniske gennemgang af L 48 |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 48
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
16/11-2010 fra Ballerup Kommune, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
24/11-10 fra Ballerup Kommune, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvorfor det i lovforslaget er
valgt, at der skal indgå en 4-årig periode fra en
beslutning om nedklassificering af en vej, til vejen overdrages,
til transportministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om der var kommuner, som i sidste
øjeblik inden lovforslaget blev fremsat, besluttede
nedklassificeringer af kommunale veje, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om en teknisk gennemgang af
lovforslaget, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvorfor ministeren har fundet det
nødvendigt at fremsætte et forholdsvis omfattende og
indgribende lovforslag, til transportministeren, og ministerens
svar herpå |
7 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
26/11-10 fra Koordinationsudvalget for Sammenslutninger af
sommerhusejere i Odsherred Kommune, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om KTC's synspunkter om lovforslaget,
til transportministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om de administrative besparelser
kommunerne samlet opnår som følge af lovforslaget, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvorfor ministeren har fundet det
nødvendigt at fremsætte et indgribende og omfattende
lovforslag i hast med kort høringsfrist, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvor mange kommunale veje der er
blevet nedklassificeret til private fællesveje, siden
kommunalreformen trådte i kraft, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvilke kommuner der konkret har
foretaget omklassificeringer af veje i tiden op til lovforslagets
fremsættelse, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om muligheden for at harmonisere
vejnettet i kommuner, der er sammenlagt i forbindelse med
kommunalreformen, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om, hvor mange henvendelser fra
grundejere eller grundejerforeninger Transportministeriet har
fået med klager over en kommunes nedklassificering af en
kommunevej til privat fællesvej, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. om andre eksempler i lovgivningen
på, at man stiller krav om to beslutningsprocesser, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om oversendelse af en kopi af det
udkast til lovforslag, der omtales i svaret på
spørgsmål 10, ledsaget af et kort resumé af
lovforslagets formål og indhold, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
7/12-10 fra KL, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om at indhente en kommentar fra
Justitsministeriets Lovafdeling til ændringsforslaget fra
Dansk Folkeparti, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om kommentar til Advokatrådets
høringssvar, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om, hvor mange kommunale veje der er
blevet nedklassificeret til private fællesveje, siden
kommunalreformen trådte i kraft, til
transportministeren |
21 | Spm. om, hvor mange henvendelser fra
grundejere eller grundejerforeninger Transportministeriet har
fået med klager over en kommunes nedklassificering af en
kommunevej til privat fællesvej, til
transportministeren |
22 | Spm. om, hvilke planer for
omklassificering af veje de enkelte kommuner, der er nævnt i
svaret på L 48 - spm. 12, havde, da lovforslaget blev
fremsat, til transportministeren |
23 | Spm. om, hvilke andre eksempler der er i
lovgivningen på, at man stiller krav om to
beslutningsprocesser, til transportministeren |
24 | Spm. om en kommentar fra
Justitsministeriets Lovafdeling til ændringsforslaget fra
Dansk Folkeparti, i forlængelse af svar på spm. 18, til
transportministeren |
| | |