Fremsat den 29. oktober 2010 af indenrigs
og sundhedsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik
og forskning m.v. samt sundhedsloven
(Egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige
sundhedsvæsen samt justering af regler om vurdering af
forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning
m.v.)
§ 1
I lov om kunstig befrugtning i forbindelse med
lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 6 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »inddrage«: »en anden
læge samt«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
913 af 13. juli 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 64, stk. 1,
indsættes efter »stk. 4«: »og
5«
2. I
§ 64 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at
regionsrådet ikke yder behandling efter stk. 1 eller
tilskud efter stk. 2 og 3 til nærmere bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation eller
sterilisation.«
3. I
§ 81, stk. 1,
ændres: »stk. 2-4« til:
»stk. 2-5«.
4. I
§ 81 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Regionsrådet opkræver betaling for bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt
sterilisation af personer, der efter § 105, stk. 1,
kan blive steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom,
herunder om betalingens størrelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan desuden fastsætte regler om, at der
ikke skal opkræves betaling for nærmere bestemte
behandlinger.«
Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5.
5. I
§ 146, stk. 1, 1. og
2. pkt. indsættes efter
»§§ 144, 145«: »,146 a«.
6.
Efter § 146 indsættes før overskriften
»Kronikertilskud og terminaltilskud«:
Ȥ 146
a. Tilskuddet til lægemidler omfattet af
§§ 144 eller 145, der ordineres til
fertilitetsbehandling, afhænger af personens samlede udgift
hertil opgjort i tilskudspriser, jf. § 150, inden for en
periode på 1 år, der regnes fra første
indkøbsdato og beregnes i henhold til de i stk. 2
fastsatte beløbsgrænser og procentsatser. En ny
periode indledes første gang, patienten køber
lægemidler med tilskud til fertilitetsbehandling efter
udløbet af den foregående periode.
Stk. 2. Der ydes
ikke tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling,
såfremt den samlede udgift udgør 15.000 kr. eller
derunder inden for en periode på 1 år. Overstiger den
samlede udgift inden for en periode på 1 år 15.000 kr.,
udgør tilskuddet 100 pct. af den del, som overstiger 15.000
kr.«
7. I
§ 147 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for lægemidler, der
ordineres til fertilitetsbehandling«
8. I
§ 149, stk. 1,
indsættes to steder efter »§ 146, stk. 2
og 3,«: »§ 146 a, stk. 2,«.
9. I
§ 149 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 146, stk. 2 og
3,«: »§ 146 a, stk. 2,«
10. I
§ 157, stk. 10, nr. 6,
ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-6«.
11. I
§ 271, stk. 4,
ændres »stk. 4 og 9« til: »stk. 5
og 10«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, dog jf. stk. 2.
Stk. 2. Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af sundhedslovens §§ 64,
stk. 1, 64, stk. 5, 81, stk. 1 og 2, 146,
stk. 1, 146 a, 147, stk. 2, 149, stk. 1, og 149 a,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2
og 5-9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Vurdering af forældreegnethed | | 2.1. | Gældende ret | | 2.2. | Overvejelser og lovforslag | 3. | Egenbetaling i forbindelse med kunstig
befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen | | 3.1. | Gældende ret | | 3.2. | Overvejelser og lovforslag | 4. | Egenbetaling for refertilisation og
sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen | | 4.1. | Gældende ret | | 4.2. | Overvejelser og lovforslag | 5. | Øget egenbetaling for
lægemidler til fertilitetsbehandling | | 5.1. | Gældende ret | | 5.2. | Overvejelser og lovforslag | 6. | De økonomiske konsekvenser for det
offentlige | 7. | De administrative konsekvenser for det
offentlige | 8. | De økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | 9. | De administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | 10. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 11. | De miljømæssige
konsekvenser | 12. | Forholdet til EU-retten | 13. | Hørte myndigheder og
organisationer | 14. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
I lyset af behovet for at prioritere de
offentlige udgifter er regeringen og Dansk Folkeparti som led i
aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, enige om
at indføre egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen.
Genopretningsplanen medfører, at der netto skal findes en
offentlig mindreudgift på 200 mio. kr. inden for dette
område. Det foreslås, at aftalen udmøntes
ved:
- at der
indføres egenbetaling for bestemte behandlinger med kunstig
befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen
- at der
indføres egenbetaling for refertilisationer i det offentlige
sundhedsvæsen
- at der
indføres egenbetaling for sterilisationer i det offentlige
sundhedsvæsen
- at der
indføres øget egenbetaling for lægemidler, som
anvendes til fertilitetsbehandling
Samtidig foreslås det på baggrund af
den senere tids debat om vurdering af forældreegnethed i
forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, at den
nuværende § 6 a i lov om kunstig befrugtning i
forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning
m.v. justeres.
2. Vurdering af
forældreegnethed
2.1. Gældende ret
Det følger af den nugældende
§ 6 a, stk. 1, i lov om kunstig befrugtning, at hvis
den ansvarlige læge vurderer, at der er åbenbar tvivl
om et pars eller en kvindes evne til at drage fornøden
omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise
behandling med kunstig befrugtning.
Det er desuden fastsat i § 6 a,
stk. 2, at den ansvarlige læge med parrets eller den
enlige kvindes samtykke skal inddrage anden sagkundskab i
vurderingen af forældreegnethed, inden behandling
iværksættes, hvis lægen finder, at der er
begrundet tvivl om et pars eller en enlig kvindes evne til at drage
omsorg for et barn efter fødslen. Med parrets eller den
enlige kvindes samtykke kan den praktiserende læge eller
sociale myndigheder således inddrages ved vurderingen af
omsorgsevnen. Ved manglende samtykke skal lægen afvise at
indlede behandling med kunstig befrugtning.
Det bemærkes, at der i
bekendtgørelse nr. 119 af 7. februar 2007 om vurdering af
forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig
befrugtning er fastsat nærmere regler for vurdering af
forældreuegnethed, herunder hvilke forhold der er af
betydning for vurderingen, og hvilke forhold der ikke må
tages med i vurderingen af forældreuegnethed.
2.2. Overvejelser og
lovforslag
Der har i den senere tid været debat om
vurdering af forældreegnethed i forbindelse med behandling
med kunstig befrugtning. Det har bl.a. været drøftet,
om de nuværende regler i tilstrækkeligt omfang sikrer
en grundig vurdering, inden en eventuel behandling
iværksættes.
På baggrund af den senere tids fokus
på området foreslås der en mindre justering af
§ 6 a, stk. 2, således at den ansvarlige
læge i tvivlstilfælde ud over at indhente udtalelser
fra anden sagkundskab også skal inddrage en anden relevant
læge i vurderingen af, hvorvidt parret eller kvinden evner at
drage omsorg for et barn efter fødslen. Hensigten er at
styrke grundlaget for vurderingen af forældreegnethed, inden
behandlingen påbegyndes.
3. Egenbetaling i forbindelse
med behandling med kunstig befrugtning i det offentlige
sundhedsvæsen
3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om kunstig
befrugtning, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september
2006, må det offentlige sygehusvæsen kun yde behandling
med kunstig befrugtning til par, der ikke har fælles
børn, eller enlige kvinder, der ikke har børn, jf.
lovens § 1 a, stk. 1.
Såfremt et par eller en enlig kvinde har
fået et barn ved kunstig befrugtning og efter endt behandling
fortsat har nedfrosne æg, kan det offentlige
sygehusvæsen dog tilbyde opsætning af æg med
henblik på, at parret eller kvinden kan få flere
børn, jf. lovens § 1 a, stk. 2. Der tilbydes
ikke herudover behandling med kunstig befrugtning i det offentlige
sygehusvæsen med henblik på, at et par eller en enlig
kvinde kan få flere børn.
Ud over de i loven fastsatte regler om adgang til
behandling med kunstig befrugtning er der i regionerne praksis for,
at parret eller den enlige kvinde i forbindelse med
fertilitetsbehandling kan blive tilbudt op til tre behandlinger med
udtagne og befrugtede æg (IVF/ICSI-behandlinger). Det
bemærkes, at IVF står for In Vitro Fertilisation
(reagensglasbefrugtning) og ICSI står for Intra
Cytoplasmatisk Sperm Injektion (mikroinsemination).
Hos praktiserende speciallæger foretages
der også behandling med kunstig befrugtning (inseminationer)
i et vist omfang. I henhold til overenskomsten har alment
praktiserende læger, der praktiserer i henhold til
sundhedslovens § 60, mulighed for at henvise til
vederlagsfri undersøgelse og behandling hos praktiserende
speciallæger og kan herunder henvise til fertilitetsydelser
hos praktiserende speciallæger i gynækologi og
obstetrik. Overenskomsten om speciallægehjælp mellem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og
Foreningen af Speciallæger (FAS) fastsætter
vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægepraksis
i medfør af sundhedslovens § 64.
Det følger af § 64, stk. 1,
at regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos
praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af
sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra
den valgte alment praktiserende læge, jf. dog § 64,
stk. 4. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2,
yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende
speciallæge med samme beløb, som afholdes for
tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af
sikringsgruppe 1, jf. § 64, stk. 2.
Det bemærkes, at gruppe 1-sikring betyder,
at borgeren skal vælge en bestemt alment praktiserende
læge. Lægehjælp hos denne læge er gratis,
og lægehjælp hos en praktiserende speciallæge er
også gratis, såfremt der foreligger en henvisning fra
egen læge. I bestemte situationer er det ikke
nødvendigt med en henvisning. Gruppe 2-sikring betyder, at
en borger kan søge behandling hos enhver praktiserende
læge, herunder en speciallæge uden en henvisning. Som
gruppe 2-sikret har borgeren ret til tilskud til delvis
dækning af udgifter til behandling hos praktiserende
læge og speciallæge. Derudover er der knyttet en
egenbetaling til lægehjælpen.
Der er som udgangspunkt ikke egenbetaling for
fertilitetsydelser for patienter i sikringsgruppe 1. Såfremt
en gruppe 1-sikret møder til behandling hos en praktiserende
speciallæge uden henvisning, sker behandlingen dog for
sikredes egen regning. For patienter i sikringsgruppe 2 yder
regionsrådet tilskud til fertilitetsydelser med samme
beløb, som afholdes for tilsvarende ydelser til patienter i
sikringsgruppe 1.
3.2. Overvejelser og
lovforslag
I lyset af behovet for at prioritere de
offentlige udgifter er regeringen og Dansk Folkeparti som led i
aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, enige om
at indføre egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen.
Det foreslås derfor, at regionerne
opkræver betaling for behandling med kunstig befrugtning til
enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har
fælles børn, jf. dog § 1 a, stk. 2, i
lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig
behandling, diagnostik og forskning m.v. Det følger af
§ 1 a, stk. 2, at en enlig kvinde eller et par, der
har fået et barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt
behandling fortsat har nedfrosne æg, inden for 5 år kan
tilbydes opsætning af æg med henblik på at
få flere børn.
Det foreslås, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler for, hvilke behandlinger regionerne kan opkræve
betaling for, samt regler om regionernes opkrævning af
betaling, herunder betalingens størrelse.
Ændringerne vil medføre, at
behandlingssøgende par eller enlige kvinder skal betale et
gebyr pr. behandlingsforsøg (i forbindelse med insemination
eller ægudtagning-ægoplægning). De
behandlingssøgende par eller enlige kvinder har naturligvis
også mulighed for at modtage behandling på private
klinikker mod egenbetaling. Regeringen og Dansk Folkeparti er
imidlertid enige om at fastholde muligheden for at blive behandlet
på de offentlige sygehuse, blandt andet for at sikre, at der
fortsat sker faglig udvikling, uddannelse og forskning på
området.
Indførelse af egenbetaling i forbindelse
med behandling med kunstig befrugtning i det offentlige
sygehusvæsen indebærer ikke ændringer
vedrørende regionernes behandlingsniveau, d.v.s. tilbud om 3
gennemførte IVF-behandlinger (med friske æg) i
forbindelse med barnløshed. Da det nuværende
behandlingsniveau fastholdes, ventes udmøntningen ikke at
medføre forskydninger mellem de offentlige og private
fertilitetsklinikker.
Den foreslåede egenbetaling pr.
behandlingsforsøg indebærer, at der ikke
indføres egenbetaling for forundersøgelser, udredning
og diagnostik. Egenbetalingen sætter først ind,
når kunstig befrugtning (behandlingsforsøg) er
besluttet. Ved behandlingsforsøg forstås enten
behandling med insemination eller behandling med IVF/ICSI, d.v.s.
ægudtagning og ægoplægning. Dette medfører
bl.a., at patienter, som i forbindelse med udredning af
infertilitet, får konstateret anden sygdom, f.eks.
kræft, og som derfor må afbryde et
udredningsforløb, ikke skal betale for forløbet og
diagnosticeringen.
Da der er stor forskel på omkostningerne
ved en IVF-behandling, evt. også en ICSI-behandling, og en
mere simpel insemination, vil der blive sondret prismæssigt
mellem behandlingerne. For så vidt angår IVF/ICSI, vil
der desuden blive sondret mellem, om behandlingen foretages med
friske eller optøede æg, idet omkostningerne for
behandling med friske og frosne æg er ganske forskellige.
Gebyrerne for en IVF/ICSI-behandling
fastsættes således, at der betales pr.
behandlingsforsøg, som omfatter ægudtagning og
ægoplægning. Første forsøg med IVF/ICSI
vil koste 5.000 kr. Det næste forsøg vil ligeledes
koste 5.000 kr. (evt. 3.000 kr., såfremt der er tale om
oplægning af optøede æg) etc. Hertil kommer
eventuelle udgifter til køb af donorsæd. Omkostninger
til køb af donorsæd skal faktureres særskilt til
patienten. Det bemærkes, at gebyrerne for IVF/ICSI-behandling
er fastsat ud fra hensyn til patienternes økonomiske
formåen, opnåelse af den ønskede mindreudgift,
jf. genopretningsplanen, samt afspejling af de reelle
omkostninger.
Gebyrerne for behandling med insemination
fastsættes således, at der betales pr.
behandlingsforsøg efter gældende ambulante
besøgstakst (DAGS-takst) - et forsøg med insemination
vil således koste 1.271 kr. Hertil kommer eventuelle udgifter
til køb af donorsæd. Omkostninger til køb af
donorsæd skal faktureres særskilt til patienten.
DAGS-takster (Dansk Ambulant Grupperingssystem)
svarer til DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper). Forskellen er
dog, at DAGS-takster anvendes i forbindelse med ambulant
behandling, mens DRG-takster anvendes ved stationær
behandling. Taksten for inseminationsbehandling i sygehusregi
afregnes med taksten for et ambulant besøg (DAGS-BG50A), der
i 2010 er 1.271 kr.
Det bemærkes, at gebyrerne for
behandlingsforløb med hhv. insemination og IVF/ICSI ikke
må overstige de gældende takster, der beregnes
årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger.
For så vidt angår behandling med
kunstig befrugtning i speciallægepraksis, er det regeringens
opfattelse, at man i forlængelse af aftalen om genopretning
af dansk økonomi bør ensarte tilbuddet om kunstig
befrugtning i hele det offentlige sundhedsvæsen. Med
lovforslaget foreslås det således, at
regionsrådene ikke tilbyder vederlagsfri behandling i
speciallægepraksis med kunstig befrugtning, refertilisation
og sterilisation af personer, der efter § 105,
stk. 1, kan blive steriliseret uden tilladelse. Når
disse behandlinger tages ud af speciallægeoverenskomsten som
konsekvens af ændringerne af § 64, stk. 1 og
5, indebærer det, at speciallægerne selv kan
fastsætte størrelsen af de honorarer, som
speciallægerne vil opkræve fra patienterne.
4. Egenbetaling for
refertilisation og sterilisation i det offentlige
sundhedsvæsen
4.1. Gældende ret
Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder
på nuværende tidspunkt vederlagsfrie sterilisationer,
jf. sundhedslovens § 64 om behandling hos praktiserende
speciallæge og § 81 om vederlagsfri
sygehusbehandling samt sundhedslovens kapitel 30 om sterilisation,
og desuden vederlagsfrie refertilisationer, jf. sundhedslovens
§ 64 om behandling hos praktiserende speciallæge og
§ 81 om vederlagsfri sygehusbehandling.
Udgangspunktet for reglerne om sterilisation i
sundhedsloven er, at enhver person over 25 år uden tilladelse
kan blive steriliseret, jf. sundhedslovens § 105,
stk. 1. Uanset alder kræves der, jf. sundhedslovens
§ 110, tilladelse til sterilisation, hvis den, som har
fremsat anmodning om sterilisation på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred
eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af
stand til at forstå betydningen af indgrebet. Er den,
på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18
år, der ikke har indgået ægteskab, er den
pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk
udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af
ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag
begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd
anmoder om sterilisation, skal der også meddeles tilladelse
til sterilisation, jf. sundhedslovens § 111.
4.2. Overvejelser og
lovforslag
Sterilisation kan anvendes som alternativ til
andre præventionsmidler, der er forbundet med egenbetaling,
f.eks. p-piller. Udgangspunktet for reglerne om sterilisation i
sundhedsloven er, at enhver person over 25 år uden tilladelse
kan blive steriliseret, jf. sundhedslovens § 105,
stk. 1. Det foreslås, at der indføres
egenbetaling for personer, som bliver steriliseret efter denne
bestemmelse på de offentlige sygehuse. Egenbetalingen vil
således omfatte habile personer over 25 år.
Personer, som ifølge sundhedsloven skal
indhente en tilladelse forinden sterilisation, vil ikke blive
omfattet af egenbetalingen. Det drejer sig bl.a. om personer, som
på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling,
alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller
for længere tid, er ude af stand til at forstå
betydningen af indgrebet, jf. §§ 105, stk. 2,
og 110. Endvidere vil personer, som er omfattet af sundhedslovens
§ 111 ej heller skulle betale for sterilisation i det
offentlige sygehusvæsen.
Fritaget for egenbetaling vil desuden være
personer, som i medfør af sundhedslovens § 106,
kan blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er
nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge
fare for liv eller for alvorlig og varig forringelse af kvindens
legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende
eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det foreslås desuden, at der
indføres egenbetaling i forbindelse med refertilisation. Det
bemærkes, at refertilisation er et operativt indgreb, som
tilstræber at genåbne æggeledere (kvinder) eller
sædudførselsgange (mænd). Der foretages kun et
særdeles begrænset antal refertilisationer.
Om egenbetaling for refertilisation og
sterilisation skal det bemærkes, at betalingens
størrelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Betalingens størrelse vil svare til de gældende
takster. For så vidt angår sterilisation i
sygehusvæsenet er taksten ca. 7.300 kr. for mænd (DRG
1204), mens taksten for kvinder er ca. 10.550 kr. (DRG 1311). For
refertilisation i sygehusvæsenet er taksten i alt 5.982 kr.
(DAGS PG07B + DAGS BG50A).
Det bemærkes, at gebyrerne for
behandlingsforløb med hhv. sterilisation og refertilisation
ikke må overstige de gældende takster, der beregnes
årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger.
5. Øget egenbetaling til
lægemidler til fertilitetsbehandling
5.1. Gældende ret
Lægemidler, der ordineres til
fertilitetsbehandling, er i dag omfattet af de almindelige regler
om tilskud til lægemidler i sundhedslovens afsnit X.
Der ydes efter de gældende regler tilskud
til lægemidler, som af Lægemiddelstyrelsen er meddelt
generelt tilskud. Herudover ydes der generelt klausuleret tilskud
betinget af, at lægemidlet er ordineret på recept til
behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper. Uanset, at
lægemidlet ikke er meddelt tilskud, kan
Lægemiddelstyrelsen i særlige tilfælde bestemme,
at der skal ydes tilskud til køb af et lægemiddel
(enkelttilskud). Kriterierne for bevilling af medicintilskud
fremgår af medicintilskudsbekendtgørelsen.
Størrelsen af borgerens tilskud
afhænger af borgerens samlede udgift til medicin med tilskud
opgjort i tilskudspriser, jf. lovens § 150, som personen
har købt inden for en periode på 1 år, der
regnes for første indkøbsdato (tilskudsperiode). En
ny tilskudsperiode starter første gang borgeren køber
lægemidler med tilskud efter udløbet af den
foregående tilskudsperiode.
Hvert år ændres grænserne
(beløbsgrænserne) - med satsreguleringsprocenten -
for, hvor meget borgerne selv skal betale for medicin, og hvor
meget regionerne betaler.
Jo større udgifter, borgeren har til
tilskudsberettiget medicin, jo mere får borgeren i tilskud
inden for en periode på ét år
(tilskudsperioden). Derudover afhænger tilskuddets
størrelse også af, om borgeren er under eller over 18
år ved starten af tilskudsperioden.
Sammenhængen mellem tilskuddets
størrelse og den samlede årlige udgift til
tilskudsberettiget medicin, før tilskuddet er trukket fra,
ses af nedenstående tabel 1, der anvender de fra 1. januar
2010 gældende beløbsgrænser:
| | | Tabel 1- Samlet
årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede
lægemidler før tilskud er trukket fra | Tilskud til personer
over 18 år, pct. | Tilskud til personer
under 18 år, pct. | 0-850 kr. | 0 | 60 | 850-1.385 kr. | 50 | 60 | 1.385-2.990 kr. | 75 | 75 | Over 2.990 kr. | 85 | 85 | Grænse for
kronikertilskud (skal søges af lægen) | | | Voksne: Over 16.131 kr. (egenbetaling = 3490 kr.) | 100 | | Børn og unge under 18 år:
Over 19.888 kr. (egenbetaling= 3490
kr.) | | 100 | | | |
|
En lang række af de lægemidler, der
er godkendt og anvendes til fertilitetsbehandling, har i dag
generelt tilskud og indgår således automatisk i
opgørelsen af den årlige samlede udgift til
tilskudsberettigede lægemidler. Borgerens tilskud beregnes i
henhold til ovennævnte procentsatser og
beløbsgrænser.
Som det fremgår af ovennævnte tabel,
er der mulighed for at få 100 pct. i tilskud til
tilskudsberettigede lægemidler, når den samlede
årlige udgift overstiger 16.131 kr. (for voksne)
(kronikertilskud). Beløbet på 16.131 kr. svarer til,
at borgeren har haft en egenbetaling på 3.490 kr. på et
år. Kronikertilskud bevilges i medfør af
sundhedslovens § 147 af Lægemiddelstyrelsen efter
ansøgning fra den behandlende læge til personer med et
stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for
lægemidler. Der ydes efter denne bestemmelse i dag 100 pct. i
tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling til personer
med kronikerbevilling. Cirka 6.000 kvinder i medicinsk
fertilitetsbehandling havde en kronikerbevilling i 2009.
5.2. Overvejelser og
lovforslag
I lyset af behovet for at prioritere de
offentlige udgifter foreslås det, at der indføres
øget egenbetaling på lægemidler til
fertilitetsbehandling.
Det foreslås derfor, at der indføres
en egenbetalingsgrænse per person på 15.000 kr.
årligt for lægemidler til fertilitetsbehandling.
Overstiger borgerens udgift til disse lægemidler 15.000 kr.
årligt opgjort i tilskudspriser (2011-niveau), ydes 100 pct.
i tilskud til den del, der overstiger 15.000 kr. Samtidig
bortfalder muligheden for at få en kronikerbevilling til brug
for køb af lægemidler til fertilitetsbehandling.
Der ændres alene i størrelsen af det
medicintilskud, borgeren har ret til efter loven. De
grundlæggende principper for opgørelse og beregning af
medicintilskud - herunder til lægemidler til
fertilitetsbehandling - ændres ikke.
Der ydes fortsat alene tilskud til disse
lægemidler, såfremt lægemidlerne har generelt
tilskud eller generelt klausuleret tilskud rettet mod
fertilitetsbehandling, eller hvis borgeren har fået
enkelttilskud til køb af lægemidlet i medfør af
de almindelige regler herom. I opgørelsen af borgerens saldo
indgår lægemidlernes tilskudspris, og tilskuddet ydes
til lægemidlernes tilskudspris efter de almindelige regler
herom. Der kan bevilges forhøjet tilskud til
lægemidlerne efter de gældende regler herom.
Det forudsættes, at der med ændringer
i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR),
Medicinpriser og apotekernes IT-systemer etableres mulighed for at
beregne tilskud efter samme principper, som i dag gælder for
alle tilskudsberettigede lægemidler. Der vil blive oprettet
en parallel saldo (CTR-B) i CTR til opgørelse og beregning
af tilskuddet til disse lægemidler på baggrund af
indberetninger fra apoteket om borgerens køb af disse
lægemidler med henblik på, at tilskuddet kan ydes i
ekspeditionsøjeblikket. Ved køb af receptordinerede
lægemidler, ordineret til fertilitetsbehandling, skal kunden
have udleveret en kassebon, hvoraf fremgår oplysninger om
borgerens saldo i CTR-B, slutdato for tilskudsperioden i CTR-B
etc., således som det i dag er tilfældet ved køb
af tilskudsberettigede lægemidler på apoteket. Det
forudsættes, at receptbekendtgørelsens regler herom
justeres i overensstemmelse hermed.
6. De økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Som følge af regeringens aftale med Dansk
Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, skal
der netto findes en offentlig mindreudgift på 200 mio. kr.
Den konkrete udmøntning af aftalen giver et beregnet
provenu, jf. nedenstående tabel 2.
| Tabel 2 - Samlet
årligt provenu ved egenbetaling på de omtalte
behandlinger og forbruget af medicin (beregnet ud fra
2009-aktivitet, 2010-prisniveau) | Behandling | Sektor | Provenu (mio. kr.) | Sterilisation | Sygehus | 50,0 | Speciallæge | 6,3 | Refertilisation | Sygehus | 0,3 | Medicin ved loft på kr.
15.000/år | Apotek | 100,9 | Kunstig befrugtning IVF/ICSI (friske
æg) | Sygehus | 29,3 | Kunstig befrugtning IVF/ICSI
(optøede æg) | Sygehus | 3,5 | Insemination med egen sæd | Sygehus | 3 | Insemination med donor sæd | Sygehus | 1,4 | Insemination | Speciallæge | 14,4 | I alt | 209,1 | | |
|
Forslaget medfører merudgifter for staten
til udvikling og drift af de nødvendige IT-mæssige
tilpasninger i Lægemiddelstyrelsens
Lægemiddeloplysningssystem (LOS) og
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR). Dette
forventes at medføre udviklingsomkostninger for i alt ca. 3
mio. kr., samt ca. 600.000 kr. til årlig drift. Forslaget
medfører desuden merudgifter for staten til udvikling og
drift af de nødvendige IT-mæssige tilpasninger i
apotekersystemerne. Udgifterne til apotekernes leverandører
skønnes at udgøre 8,5 mio. kr. for udvikling af de
IT-løsninger, som vurderes at være nødvendige
for at opnå en smidig løsning.
Herudover er der merudgifter for staten i
forbindelse med oplysningsvirksomhed om regelændringerne til
borgere, læger, apotekere. Dette forventes at medføre
udgifter for ca. 1,5 mio. kr.
7. De administrative
konsekvenser for det offentlige
Det forventes, at forslaget vil medføre
mindre administrative konsekvenser for regionerne i forbindelse med
opkrævning af betaling.
8. De økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
I det omfang lovforslaget resulterer i faldende
efterspørgsel på området vedr. behandling med
kunstig befrugtning, kan forslaget have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang lovforslaget
resulterer i en ændret eller reduceret efterspørgsel
efter medicin til fertilitetsbehandling, kan det have
økonomiske konsekvenser for lægemiddelvirksomheder.
Endvidere kan lovforslaget medføre økonomiske
konsekvenser for private forsikringsselskaber, som tilbyder
forsikring for medicinudgifter eller ydelser i øvrigt, der
er omfattet af dette lovforslag.
9. De administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
10. De administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
11. De
miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.
december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for
lægemidler til mennesker og disse lægemidlers
inddragelse under de nationale sygesikringsordninger
fastlægger regler for proceduren for et lægemiddels
inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår
af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal
underrette kommissionen om ændringer i reglerne
vedrørende lægemidlernes inddragelse under de
nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i
overensstemmelse hermed til hensigt at notificere Kommissionen om
de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse,
at den øgede egenbetaling på lægemidler til
fertilitetsbehandling, der fastlægges med lovforslaget, er
forenelig med bestemmelserne i direktivet.
Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige
aspekter.
13. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovudkastet vedr. ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik
og forskning m.v. samt sundhedsloven har i perioden fra den 30.
september 2010 til den 15. oktober 2010 været sendt i
høring hos:
Danske Regioner, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, KL, Amgros, Børne- og UngdomsPsykiatrisk
Selskab, Danmarks Optikerforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk
Kiropraktor Forening,Dansk Psykolog Forening, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk
Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter,
Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark,
Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af
Statsaut. Fodterapeuter, Lægeforeningen, Pharmadanmark,
Praktiserende Lægers Organisation, Tandlægernes Nye
Landsforening, Yngre Læger, 3F, Bedre Psykiatri -
landsforeningen for pårørende, Center for Små
Handicapgrupper, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Det Centrale Handicapråd, Facebookgruppen
"Behandling af barnløse SKAL være gratis! ",
Forbrugerrådet, Foreningen Pårørende til
Sindslidende, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen,
Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,
Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsforeningen for
Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
og selvskade, Landsforeningen SIND, Patientforeningen i Danmark,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, ÆldreForum,
Ældremobiliseringen, Ældresagen, Anker Fjord Hospice,
Arresødal Hospice, Center for Hjerneskade, Center for
sundhed og træning, Middelfart, Center for sundhed og
træning, Århus, Center for sundhed og træning,
Skælskør, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk IT - Råd for IT- og
persondatasikkerhed, Diakonissestiftelsens Hospice, Dronning
Alexandrines Gigtsanatorium, Epilepsihospitalet i Dianalund, Falck
A/S, Foreningen af Parallelimportører af lægemidler,
Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatoriet i
Skælskør, Hospice Djursland, Hospice Fyn, Hospice
Limfjord, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland,
Hospice Sydvestjylland, Hospice Vendsyssel, Industriforeningen for
Generiske Lægemidler, Institut for Muskelsvind,
KamillianerGaardens Hospice, Kong Chr. X's Gigthospital i
Gråsten, Lægemiddelindustriforeningen, Megros,
Mødrehjælpen, OASIS, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT-
København, RCT-Jylland, Rehabiliteringscenter for
Muskelsvind, Sankt Lukas Hospice, Sclerosecenter Haslev,
Sclerosecenter Ry, Sct. Maria Hospice, Sex og Samfund,
Sygesikringen Danmark, VaccinationsForum, Vejlefjord,
Beredskabsstyrelsen, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet,
Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd,
Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre,
Institut for Menneskerettigheder,
Lægemiddelskadeankenævnet, Lægemiddelstyrelsen,
Patientforsikringen, Patientskadeankenævnet, Rigsrevisionen,
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Sundhedsstyrelsen,
Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet,
Justitsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen
Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen
Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Økonomi- og
erhvervsministeriet.
Udkastet til lovforslag har endvidere været
tilgængeligt på www.borger.dk under
Høringsportalen.
| | | 14. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | 209,1 mio. kr. mindreudgift | Omkostninger i forbindelse med udbygningen
af Lægemiddelstyrelsens centrale tilskudsregister samt
tilpasninger i apotekernes systemer. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Mindre administrative konsekvenser for
regionerne i forbindelse med opkrævning af betaling. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | I det omfang lovforslaget resulterer i
faldende efterspørgsel på området vedr.
behandling med kunstig befrugtning, kan forslaget have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang
lovforslaget resulterer i en ændret eller reduceret
efterspørgsel efter medicin til fertilitetsbehandling, kan
det have økonomiske konsekvenser for
lægemiddelvirksomheder. Hertil kommer mulige
økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber som
tilbyder forsikring for medicinudgifter eller ydelser i
øvrigt, der er omfattet af dette lovforslag. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Rådets direktiv 89/105/EØF af
21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for
lægemidler til mennesker og disse lægemidlers
inddragelse under de nationale sygesikringsordninger
fastlægger regler for proceduren for et lægemiddels
inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår
af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal
underrette kommissionen om ændringer i reglerne
vedrørende lægemidlernes inddragelse under de
nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i
overensstemmelse hermed til hensigt at notificere Kommissionen om
de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse,
at den øgede egenbetaling på lægemidler til
fertilitetsbehandling, der fastlægges med lovforslaget, er
forenelig med bestemmelserne i direktivet. Forslaget indeholder derudover ingen
EU-retlige aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 6 a, stk. 2)
Der har i den senere tid været
opmærksomhed omkring de gældende regler for vurdering
af forældreegnethed i forbindelse med kunstig
befrugtning.
Det følger § 6 a, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling mv., at den
ansvarlige læge skal afvise behandling med kunstig
befrugtning, hvis lægen vurderer, at der er åbenbar
tvivl om et pars eller en enlig kvindes evne til at drage
fornøden omsorg for et barn efter fødslen.
Det er desuden fastsat i § 6 a,
stk. 2, at den ansvarlige læge med parrets eller den
enlige kvindes samtykke skal inddrage anden sagkundskab i
vurderingen af forældreegnethed, inden behandling
iværksættes, hvis lægen finder at der er
begrundet tvivl om et pars eller en enlig kvindes evne til at drage
omsorg for et barn efter fødslen. Med parrets eller den
enlige kvindes samtykke kan den praktiserende læge eller
sociale myndigheder således inddrages ved vurderingen af
omsorgsevnen. Ved manglende samtykke skal lægen afvise at
indlede behandling med kunstig befrugtning.
Formålet med i 2006 at lovfæste
princippet om, at lægen vurderer forældrenes uegnethed,
var at sikre, at samfundet ikke gennem behandlingstilbud med
kunstig befrugtning medvirker til, at der fødes børn,
hvis opvækstbetingelser på forhånd vurderes at
være meget tvivlsomme.
Det er i forarbejderne fra lovændringen i
2006 tilkendegivet, at der som udgangspunkt ikke bør
opstilles strenge krav til et kommende forældreskab, der
etableres via kunstig befrugtning, hvorfor de meget omfattende
prøvninger, der finder sted ved adoption og ved
tvangsfjernelse af børn, ikke bør finde anvendelse.
Det er således tilstræbt, at den kunstige befrugtning
har en så stor tilnærmelse til den naturlige
reproduktion som muligt.
Med dette udgangspunkt foreslås det, at den
nugældende § 6 a, stk. 2, udvides,
således at den ansvarlige læge i tvivlssituationer skal
inddrage en anden læge i vurderingen af
forældreegnethed - ud over inddragelse af anden sagkundskab.
Ændringen tilsigter, at der er i lægefagligt regi
foretages en grundigere vurdering af parrets eller den enlige
kvindes evne til at drage omsorg for et barn efter
fødslen.
Til § 2
Til nr. 1-2 (§ 64)
Ministeren bemyndiges i bestemmelsen til at
fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene
ikke kan yde bestemte behandlinger med kunstig befrugtning,
refertilisation og sterilisation, som udføres af
praktiserende speciallæger eller af speciallæger, der
ikke har overenskomst med regionerne, jf. sundhedslovens
§ 64, stk. 1, eller § 64,
stk. 2-3.
Det vil således ved bekendtgørelse
blive fastsat, at der ikke indføres egenbetaling for
forundersøgelser, udredning og diagnostik. Dette vil fortsat
være en del af det vederlagsfrie offentlige sundhedstilbud i
forbindelse med behandling i speciallægeregi. Egenbetalingen
sætter først ind, når kunstig befrugtning
(behandlingsforsøget) er besluttet. Dette medfører
bl.a., at patienter, som i forbindelse med udredning af
infertilitet, får konstateret anden sygdom, f.eks.
kræft, og som derfor må afbryde et
udredningsforløb, ikke skal betale for forløbet og
diagnosticeringen.
Selve ydelserne omfattet af § 2, nr. 2,
vil således udgå af overenskomsten om
speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS),
der fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i
speciallægepraksis i medfør af sundhedslovens
§ 64.
I lyset af opsigelsesvarslerne i den
nuværende overenskomst om speciallægehjælp
foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 2, nr. 1-2,
vedrørende ydelser i speciallægepraksis. Bestemmelsen
forventes at blive sat i kraft snarest muligt i første
halvår af 2011.
Til nr. 3-4 (§ 81)
Den foreslåede ændring af
§ 81, stk. 1, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 3, betyder, at bestemte behandlinger med kunstig
befrugtning og refertilisation samt sterilisation af personer, der
efter § 105, stk. 1, kan blive steriliseret uden
tilladelse, undtages sundhedslovens § 81 om vederlagsfri
sygehusbehandling.
Den foreslåede ændring i
§ 2, nr. 4, indebærer, at regionsrådene
opkræver betaling for bestemte behandlinger med kunstig
befrugtning og refertilisation samt sterilisation af personer, der
efter § 105, stk. 1, kan blive steriliseret uden
tilladelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler herom, herunder om betalingens
størrelse. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan desuden
fastsætte regler om, at der ikke skal opkræves betaling
for nærmere bestemte behandlinger.
Det vil således ved bekendtgørelse
blive fastsat, at der ikke indføres egenbetaling for
forundersøgelser, udredning og diagnostik. Egenbetalingen
sætter først ind, når kunstig befrugtning
(behandlingsforsøget) er besluttet. Ved
behandlingsforsøg forstås enten behandling med
insemination eller behandling med IVF/ICSI, d.v.s.
ægudtagning og ægoplægning. Dette medfører
bl.a., at patienter, som i forbindelse med udredning af
infertilitet, får konstateret anden sygdom, f.eks.
kræft, og som derfor må afbryde et
udredningsforløb, ikke skal betale for forløbet og
diagnosticeringen.
Det bemærkes, at definitionen af kunstig
befrugtning fremgår af § 1 i lov nr. 460 af 10.
juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig
behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006. Der er
således tale om kunstig befrugtning i forbindelse med
lægelig behandling, diagnostik og forskning mv., der
foretages af en læge eller under en læges ansvar, hvor
graviditet hos en kvinde søges etableret på anden
måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.
I medfør af den foreslåede
bestemmelse skal regionsrådene opkræve betaling for
behandling med kunstig befrugtning til enlige kvinder, der ikke har
børn, og par, der ikke har fælles børn.
Regionsrådene vil desuden skulle opkræve betaling for
behandling af en enlig kvinde eller et par, som har fået et
barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt behandling fortsat
har nedfrosne æg, og som får opsat æg med henblik
på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere
børn.
Ændringen vil medføre, at
behandlingssøgende par eller enlige kvinder skal betale et
gebyr pr. behandlingsforsøg (i forbindelse med
ægudtagning og ægoplægning). De
behandlingssøgende par eller enlige kvinder har naturligvis
også mulighed for at modtage behandling på private
klinikker mod egenbetaling.
Da der er stor forskel på omkostningerne
ved en IVF-behandling, evt. også en IVF-behandling kombineret
med ICSI, og en mere simpel insemination, vil der blive sondret
prismæssigt mellem behandlingerne. For så vidt
angår IVF/ICSI, vil der desuden blive sondret mellem, om
behandlingen foretages med friske eller optøede æg,
idet omkostningerne for behandling med friske og frosne æg er
ganske forskellige.
Gebyrerne for en IVF/ICSI-behandling
fastsættes således, at der betales pr.
behandlingsforsøg - første forsøg med IVF/ICSI
vil således koste 5.000 kr. Det næste forsøg vil
ligeledes koste 5.000 kr. (evt. 3.000 kr., såfremt der er
tale om oplægning af optøede æg) etc. Hertil
kommer eventuelle udgifter til køb af donorsæd.
Omkostninger til køb af donorsæd skal faktureres
særskilt til patienten.
Det bemærkes, at gebyrerne for
behandlingsforløb med hhv. insemination og IVF/ICSI ikke
må overstige de gældende takster, der beregnes
årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke
tilsigtes nogen ændringer i den nuværende praksis, hvor
rekvisition af sæd foretages af afdelingen på baggrund
af lægens faglige vurdering i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig
befrugtning o.a. reproduktionsfremmende behandling, 2006.
| Tabel 3 - Gebyrer i
forbindelse med IVF/ICSI i sygehusvæsenet | 2010 | IVF/ICSI behandling med friske
æg | 5.000 | IVF/ICSI behandling med optøede
æg | 3.000 | |
|
Beløbet pris- og lønreguleres
én gang om året og vil blive fastsat ved
bekendtgørelse. Som det fremgår af den
foreslåede § 81, stk. 2, fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om
regionernes opkrævning, herunder betalingens
størrelse.
Gebyrerne for behandling med insemination
fastsættes således, at der betales pr.
behandlingsforsøg efter gældende ambulante
besøgstakst (DAGS-takst) - et forsøg med insemination
vil således koste 1.271 kr. Hertil kommer eventuelle udgifter
til køb af donorsæd. Omkostninger til køb af
donorsæd skal faktureres særskilt til patienten.
DAGS-takster (Dansk Ambulant Grupperingssystem)
svarer til DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper). Forskellen er
dog, at DAGS-takster anvendes i forbindelse med ambulant
behandling, mens DRG-takster anvendes ved stationær
behandling. Taksten for inseminationsbehandling i sygehusregi
afregnes med taksten for et ambulant besøg (DAGS-BG50A), der
i 2010 er 1.271 kr.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke
tilsigtes nogen ændringer i den nuværende praksis, hvor
rekvisition af sæd foretages af afdelingen på baggrund
af lægens faglige vurdering i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig
befrugtning o.a. reproduktionsfremmende behandling, 2006.
| Tabel 4 - Gebyrer i
forbindelse med insemination i sygehusvæsenet | 2010 | Insemination partnersæd | 1.271 | Insemination donorsæd | 1.271 | |
|
Beløbet reguleres som følge af den
årlige takstberegning og vil blive fastsat ved
bekendtgørelse. Som det fremgår af den
foreslåede § 81, stk. 2, fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om
regionernes opkrævning, herunder betalingens
størrelse.
Indførelse af egenbetaling i forbindelse
med behandling med kunstig befrugtning i det offentlige
sygehusvæsen forudsættes ikke at ændre på
regionernes behandlingsniveau, d.v.s. tilbud om 3
gennemførte IVF-behandlinger med friske æg i
forbindelse med barnløshed. Da det nuværende
behandlingsniveau fastholdes, ventes udmøntningen ikke at
medføre forskydninger mellem de offentlige og private
fertilitetsklinikker.
For så vidt angår behandling med
kunstig befrugtning i speciallægepraksis, er det regeringens
opfattelse, at man i forlængelse af aftalen om genopretning
af dansk økonomi bør ensarte tilbuddet om kunstig
befrugtning i hele det offentlige sundhedsvæsen. Med
lovforslaget foreslås det således, at
regionsrådene ikke tilbyder vederlagsfri behandling med
kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i
speciallægepraksis, jf. 105, stk. 1. Når disse
behandlinger tages ud af speciallægeoverenskomsten som
konsekvens af ændringerne af § 64, stk. 1 og
5, indebærer det, at speciallægerne selv kan
fastsætte størrelsen af de honorarer, som
speciallægerne vil opkræve fra patienterne.
Som det fremgår af den foreslåede
bestemmelse, indføres der desuden egenbetaling for
sterilisation af habile personer over 25 år.
Personer, som ifølge sundhedsloven skal
indhente en tilladelse forinden sterilisation, vil ikke blive
omfattet af egenbetalingen, jf. sundhedslovens § 110 og
111. Det drejer sig om personer som på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred
eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af
stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf.
sundhedslovens § 110. Det drejer sig desuden personer
under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, og
hvor den pågældende er sindssyg eller hæmmet
psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund
af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag
begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd
anmoder om sterilisation, jf. sundhedslovens § 111.
Endvidere vil egenbetalingen ikke omfatte de
situationer, som fremgår af sundhedslovens § 106,
hvoraf det følger, at en kvinde under 25 år kan blive
steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er
nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge
fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af
hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er
udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet.
Egenbetalingen vil således ej heller omfatte situationen, som
er reguleret i § 106, stk. 2, hvorefter kvindens
ægtefælle eller samlever under 25 år i stedet kan
få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107,
stk. 3, hvis betingelserne i § 106, stk. 1, er
opfyldt.
Det foreslås endvidere, at der
indføres egenbetaling i forbindelse med refertilisation. Det
bemærkes, at der kun foretages et særdeles
begrænset antal refertilisationer. Der er således
ifølge Landspatientregistret ikke foretaget refertilisation
på kvinder i 2007-2009.
Om egenbetaling for refertilisation og
sterilisation skal det bemærkes, at betalingens
størrelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Betalingens størrelse vil svare til de nuværende
ambulante takster (DAGS takster).
For så vidt angår sterilisation i
sygehusvæsenet er taksten ca. 7.300 kr. for mænd, mens
taksten for kvinder er ca. 10.550 kr. For refertilisation i
sygehusvæsenet er taksten i alt 5.982 kr.
Det bemærkes, at gebyrerne for
behandlingsforløb med hhv. sterilisation og refertilisation
ikke må overstige de gældende takster, der beregnes
årligt ud fra sygehusenes gennemsnitsomkostninger.
Beløbet reguleres som følge af den
årlige takstberegning én gang om året og
fastsættes ved bekendtgørelse. Som det fremgår
af den foreslåede § 81, stk. 2,
fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere
regler om regionernes opkrævning, herunder betalingens
størrelse.
Til nr. 5 (§ 146, stk. 1)
Med den foreslåede ændring henvises
til, at beregning af tilskud til lægemidler til
fertilitetsbehandling ikke sker efter de gældende almindelige
beløbsgrænser og procentsatser efter sundhedslovens
§ 146, stk. 2 og 3. Tilskuddets størrelse til
borgerens køb af disse lægemidler foreslås
reguleret i henhold til en ny bestemmelse i § 146 a.
Til nr. 6 (§ 146 a)
Med den foreslåede nye bestemmelse
§ 146 a vil tilskuddet til lægemidler til
fertilitetsbehandling blive opgjort separat. På baggrund af
indberetninger fra apoteket til en separat saldo (CTR-B) i CTR af
borgerens køb af lægemidler til fertilitetsbehandling,
vil borgerens tilskud til lægemidler til
fertilitetsbehandling blive beregnet. Hvis den samlede udgift
opgjort i tilskudspriser inden for en periode på 1 år
til lægemidler til fertilitetsbehandling ikke udgør
15.000 kr. eller derunder, vil der ikke blive ydet ikke tilskud.
Overstiger den samlede udgift, opgjort i tilskudspriser inden for
en periode på 1 år, 15.000 kr., vil tilskuddet
udgøre 100 pct. af den del, som overstiger 15.000 kr.
Til nr. 7 (§ 147, stk. 2)
Når der i § 147 foreslås
indsat et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at
lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling, er ikke
omfattet af stk. 1, skyldes det, at muligheden for at få
en kronikerbevilling til brug for køb af lægemidler
til fertilitetsbehandling, bortfalder.
Til nr. 8 (§ 149)
Henvisningen til § 146 a to steder i
§ 149 sker for at sikre, at regulering for udbetaling af
for lidt eller meget i tilskud til lægemidler til
fertilitetsbehandling omfattes af den almindelige håndtering
af udligningsbeløb, jf. sundhedslovens § 149.
Til nr. 9 (§ 149 a)
Det foreslås i § 149 a at henvise
til § 146 a, stk. 2, således, at det
fremgår, at beløbsgrænsen efter § 146
a, stk. 2, vil blive reguleret en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Dette svarer til den regulering af
beløbsgrænserne i § 146, stk. 2 og 3,
der foretages i dag.
Til nr. 10
Der er tale om en henvisningsfejl i forbindelse
med ændring af sundhedslovens § 157 ved lov nr. 534
af 26. maj 2010 (vedr. bl.a. tilpasning af adgangen til
elektroniske medicinoplysninger og oprettelse af Det Danske
Vaccinationsregister m.v.), der rettes.
Til nr. 11
Der er tale om en henvisningsfejl i forbindelse
med ændring af sundhedslovens § 271 ved lov nr. 534
af 26. maj 2010 (vedr. bl.a. tilpasning af adgangen til
elektroniske medicinoplysninger og oprettelse af Det Danske
Vaccinationsregister m.v.), der rettes.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011 som følge af regeringens og Dansk
Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi, maj
2010, jf. dog jf. § 3, stk. 2.
Med § 3, stk. 2, bemyndiges
ministeren til at fastsætte ikrafttræden af
lovforslagets § 2, nr. 1og 2, og 5-9. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Bemyndigelsen til indenrigs- og
sundhedsministeren vedr. ikrafttræden af lovforslaget
§ 2, nr. 1 og 2, skal ses i lyset af opsigelsesvarslerne
i den nuværende overenskomst om speciallægehjælp.
Bestemmelsen forventes at blive sat i kraft snarest muligt i
første halvår af 2011.
For at sikre at bestemmelserne i § 2,
nr. 5-9 ikke sættes i kraft, før udbygningen af
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister er tilrettet,
foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges
til at sætte bestemmelserne i kraft. Bestemmelserne forventes
at blive sat i kraft snarest muligt i første halvdel af
2011.
Til § 4
Loven om kunstig befrugtning gælder ikke
for Færøerne eller Grønland.
For Færøernes vedkommendes kan loven
- helt eller delvist - sættes i kraft ved kongelig anordning
med de afvigelser, som de færøske forhold
tilsiger.
For Grønlands vedkommende er kompetencen
til at fastsætte regler på sundhedsområdet
overgået til selvstyrets myndigheder.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | Forslag | | | til | | | Lov om ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik
og forskning m.v. samt sundhedsloven | | | | | | (Egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige
sundhedsvæsen samt justering af regler om vurdering af
forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning
mv.) | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, foretages
følgende ændring: | | | | § 6 a.
Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig
befrugtning, vurderer, at der er åbenbar tvivl om en enlig
kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for
et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling
med kunstig befrugtning. Stk. 2. Hvis den
læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig
befrugtning, finder, at der er begrundet tvivl om en enlig kvindes
eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter
fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller
parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af
forældreegnethed, inden behandling iværksættes.
Ved manglende samtykke skal lægen afvise at indlede
behandling med kunstig befrugtning. Stk. 3. Afviser en
læge at indlede behandling med kunstig befrugtning på
grund af forhold omhandlet i stk. 1 og 2, kan sagen indbringes for
Ankestyrelsen senest 4 uger efter lægens
afgørelse. Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 1-3. | | 1. I § 6 a, stk. 2, 1.pkt., indsættes
efter »inddrage«: »en anden læge
samt« | | | | | | § 2 | | | | | | I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | § 64.
Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende
speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte
alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til personer,
der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet
tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med
samme beløb, som afholdes for tilsvarende
lægehjælp til personer, der er omfattet af
sikringsgruppe 1. Stk. 3. Ved behandling
eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment
praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for
hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige,
yder regionsrådet tilskud til delvis dækning af
udgiften efter nærmere regler, der fastsættes af
ministeren for sundhed og forebyggelse. Stk. 4. Ministeren for
sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om
henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om
henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan
fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan ministeren
for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler
om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til
behandling hos en anden praktiserende speciallæge i
nærmere bestemt omfang. | | 1. I § 64, stk. 1, indsættes efter
»stk. 4«: »og 5« | | | | | | 2. I § 64 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at
regionsrådet ikke yder behandling efter stk. 1 eller tilskud
efter stk. 2 og 3 til nærmere bestemte behandlinger med
kunstig befrugtning, refertilisation eller
sterilisation.« | | | | § 81.
Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er
vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2.
Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for
behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes
vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende
omstændigheder skønner det rimeligt. Stk. 3. Hvor
særlige forhold taler herfor, kan indenrigs- og
sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79 og 80,
fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene
vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten
bor. Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes
personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri
behandling ved det regionale sygehusvæsen. | | 3. I § 81, stk. 1, ændres: »stk.
2-4« til: »stk. 2-5«. 4. I § 81 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Regionsrådet opkræver betaling for bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt
sterilisation af personer, der efter § 105, stk. 1, kan blive
steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om
betalingens størrelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
desuden fastsætte regler om, at der ikke skal opkræves
betaling for nærmere bestemte behandlinger.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. | | | | § 146.
Tilskuddets størrelse afhænger af den samlede udgift
opgjort i tilskudspriser, jf. § 150, til lægemidler med
tilskud i henhold til §§ 144, 145 og 158 a, som personen
har købt inden for en periode på 1 år, der
regnes fra første indkøbsdato. En ny periode indledes
første gang, patienten køber lægemidler med
tilskud i henhold til §§ 144, 145 eller 158 a efter
udløbet af den foregående periode. Stk. 2. Overstiger den
samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 800
kr., ydes ikke tilskud til personer over 18 år. Overstiger
den samlede udgift inden for en periode på 1 år 800
kr., udgør tilskuddet til personer over 18 år | | 5. I § 146, stk. 1, 1. og 2. pkt.
indsættes efter »§§ 144, 145«:
»,146 a«. | 1) | 50 pct. af den del, som overstiger 800 kr.,
men ikke 1.300 kr., | | | 2) | 75 pct. af den del, som overstiger 1.300
kr., men ikke 2.800 kr., og | | | 3) | 85 pct. af den del, som overstiger 2.800
kr. | | | Stk. 3. Overstiger den
samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 1.300
kr., udgør tilskuddet til personer under 18 år 60 pct.
Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1
år 1.300 kr., udgør tilskuddet til personer under 18
år | | | 1) | 75 pct. af den del, som overstiger 1.300
kr., men ikke 2.800 kr., og | | | 2) | 85 pct. af den del, som overstiger 2.800
kr. | | | Stk. 4. Fylder en
person 18 år i en allerede indledt periode på 1
år, beregnes tilskud efter stk. 3, indtil denne periode
udløber. | | | | | | | | 6. Efter
§ 146 indsættes før overskriften
»Kronikertilskud og terminaltilskud«: »§ 146
a. Tilskuddet til lægemidler omfattet af §§
144 eller 145, der ordineres til fertilitetsbehandling,
afhænger af personens samlede udgift hertil opgjort i
tilskudspriser, jf. § 150, inden for en periode på 1
år, der regnes fra første indkøbsdato, og
beregnes i henhold til de i stk. 2 fastsatte
beløbsgrænser og procentsatser. En ny periode indledes
første gang, patienten køber lægemidler med
tilskud til fertilitetsbehandling efter udløbet af den
foregående periode. Stk. 2. Der ydes ikke
tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling,
såfremt den samlede udgift udgør 15.000 kr. eller
derunder inden for en periode på 1 år. Overstiger den
samlede udgift inden for en periode på 1 år 15.000 kr.,
udgør tilskuddet 100 pct. af den del, som overstiger 15.000
kr.« | | | | § 147.
Lægemiddelstyrelsen kan bestemme, at for personer med et
stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler
kan tilskuddet til køb af lægemidler med tilskud i
henhold til §§ 144, 145 og 158 a udgøre 100 pct.
af den del af den samlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser,
som udgør mere end 3.270 kr. årligt
(kronikertilskud). | | | | | 7. I § 147 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse for lægemidler, der ordineres til
fertilitetsbehandling.« | | | | § 149. Er
der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som
overstiger det, patienten efter regler i § 146, stk. 2 og 3,
og §§ 147 og 148 var berettiget til, skal der reguleres
herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb
af lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145
og 158 a. Reguleringen kan dog i helt særlige tilfælde
udskydes til det næstfølgende køb af
tilskudsberettigede lægemidler. Er der ved køb af
lægemidler ydet et tilskud, som er mindre end det, patienten
efter reglerne i § 146, stk. 2 og 3, og §§ 147 og
148 var berettiget til, reguleres der herfor i forbindelse med
patientens førstkommende køb af lægemidler med
tilskud. Stk. 2. Ved patientens
død bortfalder regionsrådets krav på regulering,
mens krav mod regionsrådet skal fremsættes senest 1
år efter patientens død. Oplysninger om
lægemiddelkøb, herunder oplysninger om
udligningsbeløb m.v., slettes fra Lægemiddelstyrelsens
Centrale Tilskudsregister, jf. § 156, 1 år efter
patientens død. | | 8. I § 149, stk. 1, indsættes to steder
efter »§ 146, stk. 2 og 3,«: »§ 146 a,
stk. 2,«. | | | | § 149 a.
En gang årligt den 1. januar reguleres de beløb, der
er nævnt i § 146, stk. 2 og 3, og § 147, med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Stk. 2.
Beløbsgrænserne afrundes nedad til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med fem. | | 9. I § 149 a, stk. 1, indsættes efter
»§ 146, stk. 2 og 3,«: »§ 146 a, stk.
2,« | | | | § 157.
Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for at drive en elektronisk
registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger, herunder
ordination, køb, udlevering, indtagelse, dosisændring,
ophør og sundhedspersoners instruktioner om brug af medicin
samt oplysninger, der er relateret til borgernes
medicinoplysninger. Stk. 2. Den
læge, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til
de oplysninger, der er registreret om patienten, når det er
nødvendigt for behandlingen. Alment praktiserende
læger kan tillige benytte registeret til at finde egne
patienter, der behandles uhensigtsmæssigt med
lægemidler. Praktiserende speciallæger kan tillige
benytte registeret til at finde patienter, som speciallægen
har ordineret et eller flere lægemidler til, og som behandles
uhensigtsmæssigt med lægemidler. Stk. 3. Den
tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, sundhedsplejerske,
social- og sundhedsassistent og plejehjemsassistent, der aktuelt
har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er
registreret om en patient, når det er nødvendigt for
behandlingen. Stk. 4. Den
sygehusansatte farmaceut eller farmakonom, der efter udpegning af
sygehusledelsen af patient- og
lægemiddelsikkerhedsmæssige grunde foretager
medicingennemgang eller -afstemning, kan få adgang til de
oplysninger, der er registreret om patienten, når dette er
nødvendigt for den pågældendes behandling af
patienten. Stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre
personer, der som led i deres erhverv udleverer medicin til en
patient eller håndterer medicinoplysninger, kan få
adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten,
når dette er nødvendigt for disse personers behandling
af patienten. | | | Stk. 6. Apotekere og
apotekspersonale har adgang til de oplysninger, der er registreret
om en medicinbruger, når denne har givet mundtligt eller
skriftligt samtykke hertil. Apotekere og apotekspersonale har
adgang til oplysninger, der er registreret om ordinationer,
når adgangen er nødvendig for ekspedition af
ordinationen. Stk. 7. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
Sundhedsstyrelsen kan få adgang til oplysninger, der er
registreret om en patient, når dette er nødvendigt for
tilsynet med lægers og tandlægers ordination af
specifikke typer lægemidler, herunder
afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika. Stk. 8.
Lægemiddelstyrelsen har adgang til oplysninger i registret,
når det er påkrævet af driftstekniske grunde
eller følger af Lægemiddelstyrelsens forpligtelser
m.v. som dataansvarlig, og når det er nødvendigt til
brug for styrelsens behandling af bivirkningsindberetninger.
Lægemiddelstyrelsen har endvidere adgang til at fremfinde
statistiske oplysninger om lægemiddelforbrug i de
registrerede oplysninger, i det omfang sådanne oplysninger
ikke er tilgængelige via Lægemiddelstyrelsens
Lægemiddelstatistikregister. Stk. 9. De personer,
der efter stk. 2-4 og 6 og efter regler fastsat i medfør af
stk. 5 har adgang til elektroniske medicinoplysninger, må
alene anvende oplysningerne med henblik på at sikre
kvaliteten, sikkerheden og effekten af medicinbrugernes
lægemiddelanvendelse, medmindre medicinbrugeren har givet
mundtligt eller skriftligt samtykke til anden anvendelse. Stk. 10. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften
m.v. af registeret og fastsætter herunder nærmere
regler om, | | | 1) | hvilke oplysninger der må registreres
i registeret, | | | 2) | pligt til sletning og ændring af
registrerede oplysninger, | | | 3) | den registreredes direkte elektroniske
adgang til de elektroniske medicinoplysninger, der er registreret
om vedkommende i registret, og til den maskinelle registrering
(logning) af alle anvendelser af de registrerede oplysninger, | | | 4) | adgang til elektroniske opslag og
inddatering i den elektroniske registrering af medicinoplysninger
for læger, tandlæger, jordemødre,
sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter,
plejehjemsassistenter, sygehusansatte farmaceuter og farmakonomer,
der efter stk. 4 har adgang til de registrerede oplysninger,
apotekere, apotekspersonale, Sundhedsstyrelsen og andre personer,
der efter regler fastsat i medfør af stk. 5 har adgang til
de registrerede oplysninger, | | | 5) | Lægemiddelstyrelsens adgang til
elektronisk opslag i og inddatering af oplysninger i registeret
samt videregivelse af oplysninger fra registeret til
apotekersystemer, elektroniske omsorgsjournalsystemer i kommuner,
elektroniske patientjournalsystemer på sygehuse og i
lægepraksis, andre journalsystemer indeholdende
patientoplysninger og Det Danske Vaccinationsregister og | | | 6) | de i stk. 2-5 nævnte personers adgang
og pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret,
opdatere oplysninger hidrørende fra registeret og korrigere
urigtige oplysninger, herunder tekniske krav og formkrav til
sådanne indberetninger, opdateringer og korrektioner. | | 10. I § 157, stk. 10, nr. 6, ændres
»stk. 2-5« til: »stk. 2-6«. | | | | § 271.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der | | | 1) | videregiver oplysninger i strid med §
41, stk. 1-3, § 43, stk. 1 og 2, og § 45, | | | 2) | indhenter oplysninger i strid med § 42
a, stk. 1-9, | | | 3) | uberettiget udnytter oplysninger omfattet
af § 41, stk. 1, eller | | | 4) | indhenter, videregiver eller udnytter
oplysninger i strid med § 157, stk. 2-4, 6 eller 9, eller
§ 157 a, stk. 2 eller 3, eller i strid med regler fastsat i
medfør af § 157, stk. 5, eller § 157 a, stk.
4. | | 11. I § 271, stk. 4, ændres »stk.
4 og 9« til: »stk. 5 og 10«. | Stk. 2. På samme
måde som i stk. 1, nr. 1-3, straffes andre end de personer,
der er nævnt i §§ 41, 42 a, 43 og 45, ved
uberettiget indhentning, videregivelse eller udnyttelse af
oplysninger omfattet af disse bestemmelser. Stk. 3. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan i regler, der udstedes i medfør af
§ 41, stk. 6, fastsætte bestemmelser om straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Stk. 4. På samme
måde som i stk. 1, nr. 4, straffes andre end de personer, der
er nævnt i § 157 og § 157 a, ved uberettiget
indhentning, videregivelse eller udnyttelse af oplysninger omfattet
af denne bestemmelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
regler, der udstedes i medfør af § 157, stk. 4 og 9 og
§ 157 a, stk. 4 og 8, fastsætte bestemmelser om straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne. | | | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, dog jf. stk. 2. Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af sundhedslovens §§ 64, stk. 1, 64,
stk. 5, 81, stk. 1 og 2, 146, stk. 1, 146 a, 147, stk. 2, 149, stk.
1, og 149 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1og
2 og 5-9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter. | | | | | | § 4 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de færøske forhold tilsiger. |
|