Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. december 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik
og forskning m.v. samt sundhedsloven
(Egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige
sundhedsvæsen og justering af regler om vurdering af
forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning
m.v.)
§ 1
I lov om kunstig befrugtning i forbindelse med
lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 a, stk. 1, ændres
»§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 1 og
3«.
2. § 6
a affattes således:
Ȥ 6
a. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med
kunstig befrugtning, vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes
eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn
efter fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller
parrets samtykke indsende oplysninger til statsforvaltningen med
anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse
om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig
befrugtning. Ved manglende samtykke fra den enlige kvinde eller
parret til videregivelse af oplysninger til statsforvaltningen skal
lægen afvise at indlede behandling med kunstig
befrugtning.
Stk. 2.
Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt
behandling med kunstig befrugtning kan iværksættes.
Statsforvaltningen kan med den enlige kvindes eller parrets
samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af
forældreegnethed, inden behandling iværksættes.
Ved manglende samtykke skal statsforvaltningen afvise, at der
må indledes behandling med kunstig befrugtning.
Stk. 3.
Afgørelser truffet i medfør af stk. 2 kan indbringes
for Ankestyrelsen senest 4 uger efter afgørelsen.
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 1-3.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
913 af 13. juli 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 64, stk. 1,
indsættes efter »stk. 4«: »og
5«.
2. I
§ 64 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at
regionsrådet ikke yder behandling efter stk. 1 eller
tilskud efter stk. 2 og 3 til nærmere bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation eller
sterilisation.«
3. I
§ 81, stk. 1,
ændres »stk. 2-4« til:
»stk. 2-5«.
4. I
§ 81 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Regionsrådet opkræver betaling for bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt
sterilisation af personer, der efter § 105, stk. 1,
kan blive steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom,
herunder om betalingens størrelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan desuden fastsætte regler om, at der
ikke skal opkræves betaling for nærmere bestemte
behandlinger.«
Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5.
5.
Efter § 146 indsættes før overskriften »Kronikertilskud og
terminaltilskud«:
Ȥ 146
a. Tilskuddet til lægemidler omfattet af
§ 144 eller § 145, der ordineres til
fertilitetsbehandling, afhænger af personens samlede udgift
hertil opgjort i tilskudspriser, jf. § 150, inden for en
periode på 1 år, der regnes fra første
indkøbsdato og beregnes i henhold til de i stk. 2
fastsatte beløbsgrænser og procentsatser. En ny
periode indledes, første gang patienten køber
lægemidler med tilskud til fertilitetsbehandling efter
udløbet af den foregående periode.
Stk. 2. Der ydes
ikke tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling,
såfremt den samlede udgift udgør 15.000 kr. eller
derunder inden for en periode på 1 år. Overstiger den
samlede udgift inden for en periode på 1 år 15.000 kr.,
udgør tilskuddet 100 pct. af den del, som overstiger 15.000
kr.«
6. I
§ 147 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for lægemidler, der
ordineres til fertilitetsbehandling.«
7. I
§ 149, stk. 1,
indsættes to steder efter »§ 146, stk. 2
og 3,«: »§ 146 a, stk. 2,«.
8. I
§ 149 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 146, stk. 2 og
3,«: »§ 146 a, stk. 2,«
9. I
§ 157, stk. 10, nr. 6,
ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-6«.
10. I
§ 271, stk. 4,
ændres »stk. 4 og 9« til: »stk. 5
og 10«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, dog jf. stk. 2.
Stk. 2. Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af sundhedslovens § 64, stk. 1,
§ 64, stk. 5, § 146 a, § 147,
stk. 2, § 149, stk. 1, og § 149 a,
stk. 1, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 1 og 2 og 5-8. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
færøske forhold tilsiger.