Betænkning afgivet af
Sundhedsudvalget den 8. december 2010
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 4
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 4. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og indenrigs- og
sundhedsministeren sendte den 5. oktober 2010 dette udkast til
udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 1. Den 29. oktober 2010 sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Therese Brunse,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi og Jordemoderforeningen, European Society of Human
Reproduction and Embryology (Eshre),
Facebook-gruppen »behandling af barnløse SKAL
være gratis«,
Lægeforeningen og
Sex og Samfund.
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Therese Brunse,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi og Jordemoderforeningen,
European Society of Human Reproduction and Embryology
(Eshre),
Facebook-gruppen »behandling af barnløse SKAL
være gratis«,
Lægeforeningen og
SPZ Lab A/S
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til indenrigs-
og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har
besvaret i et åbent samråd den 8. december 2010.
Ministeren har efterfølgende sendt det talepapir, der
lå til grund for besvarelsen, til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 59 spørgsmål til indenrigs-
og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S,
SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer dog for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget understreger,
at partierne arbejder for et samfund, hvor der sikres lette og gode
muligheder for stifte familie og få børn. Derfor
går partierne imod regeringens politik om at
indføre brugerbetaling på ufrivilligt barnløses
behandling med kunstig befrugtning (insemination, mikroinsemination
og reagensglasbehandling).
Regeringen vil med dette lovforslag spare 200 mio. kr. i vores
offentlige sundhedsvæsen ved at indføre brugerbetaling
for en bestemt gruppe af patienter, hvis sygdomsforløb
medfører, at de har svært ved at blive gravide.
Ufrivillig barnløshed kan være resultatet af en bred
vifte af sygdomme hos både manden og kvinden og kan bl.a.
skyldes tidligere underlivsbetændelser, hormonforstyrrelser,
arvæv i underlivet, f.eks. efter blindtarmsbetændelse,
og svært nedsat sædkvalitet - alt sammen ting, som folk
er uden skyld i, og som de ikke selv har kunnet gøre for.
Som et eksempel kan nævnes, at mænds sædkvalitet
i Danmark har været faldende siden 1960'erne, uden at der er
fundet en egentlig årsag til dette i danskernes miljø
eller livsstil.
Lovforslaget medfører således, at man kommer i
modstrid med sundhedslovens formålsparagraf om at
»…fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og
behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den
enkelte«. I stedet vil forslaget skabe mere social ulighed
på sundhedsområdet.
Det er et angreb på den frie og lige adgang til
sundhedsbehandling på vores offentlige sygehuse og et
historisk brud på den velfærdsmodel, vi har i Danmark,
der medfører, at man ikke skal have penge med på
offentlige sygehuse og klinikker. S, SF, RV og EL frygter, at man
for alvor tager de første skridt hen imod et brugerbetalt
sundhedsvæsen.
S, SF, EL og RV mener samtidig, at lovforslaget er
økonomisk kortsigtet og uansvarligt for dansk økonomi
på længere sigt. Omkring 10 pct. af en
fødselsårgang kommer i dag til verden ved hjælp
af fertilitetsbehandling. Heraf er omkring 5 pct. kommet til
verden ved hjælp af gratis behandling på
offentlige klinikker. Det svarer til omkring 3.000 børn om
året.
Danmark er dermed det land, hvor kunstig befrugtning bidrager
mest til at opretholde fødselstallet (jf. Nyboe Andersen,
Hum Reprod 2009, 24, 1267-87). En dansk kvinde føder i
dag 1,8 børn, men det tal skal op på 2,1, hvis vi skal
opretholde befolkningstallet i Danmark. Et fald i antallet af
fertilitetsbehandlinger vil derfor have konsekvenser for den
demografiske udvikling, på et tidspunkt hvor den danske
befolkning er aldrende - og hvor en stor gruppe pensioneres fra
arbejdsmarkedet i de kommende år og skal forsørges af
en mindre og yngre gruppe. Det kan derfor blive fatalt for Danmarks
mulighed for at sikre arbejdskraft nok til at bibeholde vores
velfærdsmodel i fremtiden, at der ikke fødes
børn nok. I Danmark har vi brug for flere børn
og ikke færre.
Tyske erfaringer viser, at brugerbetaling har betydning for
antallet af fertilitetsbehandlinger. I Tyskland faldt antallet af
fertilitetsbehandlinger med 50 pct., da man i 2004 indførte
brugerbetaling på halvdelen af omkostningerne ved
behandlingerne, og tallet har ikke rettet sig siden.
Regeringens og Dansk Folkepartis forslag om at
indføre brugerbetaling på kunstig befrugtning kan
dermed få alvorlige langsigtede konsekvenser.
S, SF, RV og EL er enige om, at lovforslaget er
ungdomsfjendsk, i og med at det er unge mennesker, der rammes
hårdt af forslaget - unge mennesker, der er brug for i det
danske samfund, og som brændende ønsker at stifte
familie med børn. Nutidens behandling med kunstig
befrugtning medfører, at man i dag har omkring 70 pct.
chance for at gøre dem gravide. Men nu vil der være
unge mennesker, der simpelthen ikke har råd til at modtage
denne behandling på trods af den høje succesrate.
Flere af svarene på spørgsmål 7, 53, 54 og
55, der vedrører forskellige patientcases, der
bygger på nuværende patienters historier, og
svarene på spørgsmål 50 og 51 viser
således, at over 40 pct. af behandlingerne vil medføre
yderligere behov for at behandling på private
fertilitetsklinikker. Her er der intet loft over
brugerbetalingen.
S, SF, RV og EL har noteret sig, at samtlige indsendte
høringssvar til lovforslaget er imod dette
lovforslag.
S, SF, RV og EL mener, at lovforslaget er en klar
politisk prioritering fra den borgerlige regering støttet af
Dansk Folkeparti og ikke en nødvendighed, som regeringen
siger. Det er en del af en genopretningsplan, der sparer 200 mio.
kr. på sundhedsområdet. Men til sammenligning koster
fradraget for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
statskassen ca. 700 mio. kr. årligt - et tal, der stiger
år for år, i takt med at flere og flere sunde og
erhvervsaktive borgere får tilbudt sundhedsforsikringer
på deres arbejdsplads. Indførelsen af brugerbetaling
på de offentlige sygehuse er dermed ikke en
nødvendighed, men et politisk valg.
S, SF, RV og EL har noteret sig, at man fra regeringens og
Dansk Folkepartis side har argumenteret med, der også er en
stor egenbetaling for adoption. Partierne finder dog ikke, at man
kan sidestille behandling for barnløshed med adoption. Det,
at man skal betale for adoption, betyder ikke, at man også
skal betale for sygehusbehandling. Ofte vil man i øvrigt
også have forsøgt sig med behandling, inden man
ansøger om adoption.
S, SF, RV og EL kan under ingen omstændigheder
støtte dette lovforslag og partierne vil tage
initiativer til at ændre dette, så snart det
bliver muligt.
Et tredje mindretal i udvalget
(Pia Christmas-Møller (UFG)) vil ved 3. behandling af
lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af indenrigs- og
sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia
Christmas-Møller (UFG)):
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
1 a, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 3«
til: »§ 7, stk. 1 og 3«.«
[Behandling med kunstig befrugtning
i forbindelse med præimplantationsdiagnostik]
Af indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af Pia Christmas-Møller (UFG)):
2) Nr. 1
affattes således:
»1. § 6 a affattes således:
Ȥ 6 a. Hvis den
læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig
befrugtning, vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller et
pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter
fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller
parrets samtykke indsende oplysninger til statsforvaltningen med
anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse
om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig
befrugtning. Ved manglende samtykke fra den enlige kvinde eller
parret til videregivelse af oplysninger til statsforvaltningen skal
lægen afvise at indlede behandling med kunstig
befrugtning.
Stk. 2. Statsforvaltningen
træffer afgørelse om, hvorvidt behandling med kunstig
befrugtning kan iværksættes. Statsforvaltningen kan med
den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrage anden
sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden
behandling iværksættes. Ved manglende samtykke skal
statsforvaltningen afvise, at der må indledes behandling med
kunstig befrugtning.
Stk. 3. Afgørelser truffet
i medfør af stk. 2 kan indbringes for Ankestyrelsen senest 4
uger efter afgørelsen.
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 1-3.««
[Kompetence til at træffe
afgørelse om vurdering af forældregnethed]
Til § 2
Af indenrigs- og
sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia
Christmas-Møller (UFG)):
3) Nr. 5
udgår.
[Lovteknisk ændring]
Til § 3
Af indenrigs- og
sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia
Christmas-Møller (UFG)):
4) I
stk. 2 udgår »81, stk. 1 og
2,«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Behandling med kunstig befrugtning, hvor
præimplantationsdiagnostik er nødvendig, kan foretages
efter § 7 i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med
lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006. I et lille
antal familier er der en kendt, væsentligt øget risiko
for, at graviditet vil føre til fødsel af et barn med
en alvorlig arvelig sygdom. Ved at »sortere« æg
med sygdomskim fra kan det undgås at videregive alvorlig
arvelig sygdom, som f.eks. cystisk fibrose, hæmofili,
Huntingtons chorea og visse sjældne kromosom-ombygninger m.v.
Patienter, der søger behandling i medfør af § 7,
stk. 1, kan i princippet godt få børn ad naturlig vej.
Disse patienter vil som andre gravide altid blive tilbudt
fosterdiagnostik, hvor den arvelige sygdom kan konstateres.
Patienterne kan herefter tage stilling til eventuel abort.
Endvidere kan Sundhedsstyrelsen i medfør af § 7, stk.
3, i konkrete tilfælde efter ansøgning meddele
tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik, hvor
tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende
sygdom i denne familie taler herfor. Også her vil der normalt
være tale om fertile par. I begge tilfælde er der tale
om hensyn af så tungtvejende karakter til at undgå, at
et barn fødes med alvorlig arvelig sygdom, eller til et
allerede født livstruende sygt barn, at der
lovgivningsmæssigt er skabt en særlig hjemmel til at
tilbyde behandling med denne særlige teknik.
Den teknik (PGD), som anvendes i den forbindelse, er en
højt specialiseret funktion i gynækologi, som, jf.
Sundhedsstyrelsens specialevejledning, udføres på
Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Århus
Universitetshospital Skejby. Der er således ikke et privat
alternativ til denne behandlingsform. På den baggrund findes
det hensigtsmæssigt at tillade, at det offentlige
sygehusvæsen får mulighed for at tilbyde behandling til
mere end ét barn, når der er behov for denne type af
behandling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er
tale om en meget lille patientgruppe (af størrelsesorden 50
personer årligt efter § 7, stk.1, og 0-2 personer
årligt de seneste år efter § 7, stk. 3), som
tilbydes denne behandlingsform. Det vurderes på
nuværende tidspunkt, at behandling til mere end ét
barn på baggrund af behandling efter § 7, stk.1, vil
forekomme sjældent, bl.a. fordi behandlingen er ganske
belastende og ofte særlig langvarig. Det vurderes imidlertid,
at der bør skabes mulighed for, at de enlige kvinder eller
par, som måtte være have et behov for behandling med
kunstig befrugtning i medfør af § 7, stk. 1, kan
få adgang hertil, også med henblik på at få
mere end ét barn.
Det skal desuden bemærkes, at personer, som modtager
behandling med kunstig befrugtning grundet behov for
præimplantationsdiagnostik, jf. lovens § 7, stk. 1 og 3,
kan friholdes for betalingen på sygehuset. Der henvises i den
forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke
skal opkræves betaling for nærmere bestemte
behandlinger. Det forventes således, at der vil blive fastsat
regler om, at persongruppen, som modtager behandling med kunstig
befrugtning på baggrund af behov for
præimplantationsdiagnostik, jf. § 7, stk. 1 og 3, i lov
om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling,
diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923
af 4. september 2006, vil blive undtaget for egenbetalingen for
selve behandlingsforsøget.
Til nr. 2
Princippet om, at læger skal vurdere
forældreegnethed, inden behandling med kunstig befrugtning
sættes i værk, blev lovfæstet i forbindelse med
lov nr. 535 af 8. juni 2006 om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
Baggrunden herfor var, at det ud fra et samfundsmæssigt
aspekt burde sikres, at samfundet ikke gennem behandlingstilbud med
kunstig befrugtning medvirker til, at der fødes børn,
hvis opvækstbetingelser på forhånd vurderes at
være meget tvivlsomme.
Det foreslås, at kompetencen til at træffe
afgørelse om forældreegnethed i forbindelse med
behandling med kunstig befrugtning overføres til
statsforvaltningen, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional
statsforvaltning.
Nærværende forslag tilsigter ikke at ændre
på, at der som udgangspunkt ikke bør opstilles strenge
krav til et kommende forældreskab, der etableres via kunstig
befrugtning. Regeringen finder derfor ikke, at de meget omfattende
prøvninger, der finder sted ved adoption og ved
tvangsfjernelse af børn, bør finde anvendelse. Det
bør tilstræbes, at den kunstige befrugtning har en
så stor tilnærmelse til den naturlige reproduktion som
muligt.
Det foreslås derfor at videreføre de
gældende reglers kriterier angående vurdering af et
forældrepar i den konkrete situation, inden de tilbydes
behandling med kunstig befrugtning, jf. bekendtgørelse nr.
119 af 7. februar 2007 om vurdering af forældreuegnethed i
forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, hvor der er
fastsat nærmere regler for vurdering af
forældreuegnethed, herunder hvilke forhold der er af
betydning for vurderingen, og hvilke forhold der ikke må
tages med i vurderingen af forældreuegnethed.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis
der efter lægens vurdering er tvivl, herunder også
åbenbar tvivl, om, at en enlig kvinde eller et par, der
henvender sig med anmodning om behandling med kunstig befrugtning,
kan drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen,
skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke
indsende oplysninger til statsforvaltningen med anmodning om, at
statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der
kan iværksættes behandling med kunstig
befrugtning.
Ved manglende samtykke fra den enlige kvinde eller parret til
videregivelse af oplysninger til statsforvaltningen skal
lægen afvise at indlede behandling med kunstig
befrugtning.
Det vil således efter forslaget være
statsforvaltningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt
behandling med kunstig befrugtning kan iværksættes.
Statsforvaltningen kan med den enlige kvindes eller parrets
samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af
forældreegnethed, inden behandling iværksættes.
Dette kan eksempelvis være den enlige kvindes eller parrets
praktiserende læge eller sociale myndigheder. Hvis den enlige
kvinde eller parret ikke samtykker, skal statsforvaltningen afvise,
at der må indledes behandling med kunstig befrugtning.
Statsforvaltningens afgørelse i medfør af §
6 a, stk. 2, kan inden 4 uger efter meddelelsen til den enlige
kvinde eller parret påklages til Ankestyrelsen.
Statsforvaltningen skal vejlede parret om klagemuligheden til
Ankestyrelsen.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en rettelse af den i lovforslagets
§ 2, nr. 5, foreslåede indsættelse af »,
§ 146 a« to steder i sundhedslovens § 146, stk.
1.
Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets
§ 2, nr. 5, udgår, idet der med den foreslåede
indsættelse af », § 146 a« to steder i
sundhedslovens § 146, stk. 1, skabes tvivl om, hvorvidt
lægemidler med tilskud i henhold til § 146 a
(lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling)
indgår i opgørelsen over og beregningen af tilskud til
øvrige tilskudsberettigede lægemidler efter §
146, hvilket ikke er tilfældet.
Tilskuddet til lægemidler, der ordineres til
fertilitetsbehandling, opgøres og beregnes separat efter de
egenbetalingsgrænser og procentsatser, som fremgår af
lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 146 a).
Til nr. 4
Det foreslås, at § 81, stk. 1 og 2, tages ud af
bestemmelsen, idet denne kan træde i kraft den 1. januar
2011, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Peter Madsen (V) Preben
Rudiengaard (V) fmd. Birgitte
Josefsen (V) Sophie Løhde (V) Flemming Møller (V)
Liselott Blixt (DF) Karin Nødgaard (DF) Vivi Kier (KF) Pia
Christmas-Møller (UFG) nfmd. Sophie Hæstorp Andersen (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Karen J. Klint (S) Julie
Skovsby (S) Karl H. Bornhøft (SF) Jonas Dahl (SF) Lone
Dybkjær (RV) Per Clausen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 45
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra indenrigs- og sundhedsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Henvendelse af 8/11-10 fra DSF, DSOG og
Jordemoderforeningen |
5 | Henvendelse af 9/11-10 fra Facebookgruppen
»behandling af barnløse SKAL være
gratis« |
6 | Henvendelse af 9/11-10 fra European
Society of Human Reproduction and Embryology (Eshre) |
7 | Henvendelse af 5/11-10 fra Sex og
Samfund |
8 | Leder fra Ugeskrift for Læger om
vurdering af forældreegnethed |
9 | Henvendelse af 10/11-10 fra Dansk
Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
og Jordemoderforeningen |
10 | Henvendelse af 10/11-10 fra
Lægeforeningen |
11 | Henvendelse af 17/11-10 fra Therese
Brunse |
12 | Anonymiseret henvendelse |
13 | Ændringsforslag fra indenrigs- og
sundhedsministeren |
14 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 45
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om regeringen regner med, at
antallet af kikkertoperationer for lukkede æggeledere vil
stige som følge af brugerbetaling for kunstig befrugtning,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvor stor sandsynligheden for at
blive gravid er efter henholdsvis en kikkertoperation for lukkede
æggeledere og tre IVF-behandlinger, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvilke vederlagsfrie behandlinger
for nedsat sædkvalitet, der efter den 1. januar 2011 vil
blive udbudt i det offentlige sundhedsvæsen, således at
mænd med nedsat sædkvalitet kan blive fædre, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvor mange hormonbehandlinger en
kvinde med ægløsningsforstyrrelser i dag anbefales i
det offentlige sundhedsvæsen, inden kvinden anbefales kunstig
befrugtning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren mener, at
brugerbetaling for sterilisation er i overensstemmelse med et
ønske om at gøre prævention mere
tilgængelig og dermed begrænse antallet af
uønskede graviditeter, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvad det med virkning fra den
1/1-11 vil koste et ufrivilligt barnløst par at blive
behandlet med kunstig befrugtning, hvis parret skal gennem 3
IVF-behandlinger og kvinden undervejs skal opereres for
endometriose, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
7 | Spm. om, hvad det med virkning fra den
1/1-11 vil koste et ufrivilligt barnløst par at blive
behandlet med kunstig befrugtning, hvis manden har svært
nedsat sædkvalitet og parret derfor først
forsøger sig med tre inseminationer med mandens egen
sæd for herefter at få foretaget tre ICSI-behandlinger,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. , om ministeren er indstillet
på at stille ændringsforslag, således at
lovforslaget deles i to lovforslag, hvor det ene omfatter § 1
vedrørende vurderingen af forældreegnethed i
forbindelse med kunstig befrugtning, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvor mange afslag der er givet
på at behandle med kunstig befrugtning, som følge af
at der har været tvivl om kvinden/parrets evne til at drage
omsorg for et barn efter fødslen, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren vil oplyse, hvilke
andre forslag der har været tale om i forbindelse med
drøftelse af egenbetaling mellem DF og regeringen, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. , om ministeren vil uddybe
kommentarerne til lægeforeningens høringssvar, for
så vidt angår inddragelse af en anden læge i
forbindelse med vurderingen af forældreegnetheden, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om at kommentere henvendelsen af
8/11-2010 fra Dansk Fertilitetsselskab, DSOG og
jordemoderforeningen vedrørende kunstig befrugtning, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om, hvordan ministeriet er kommet
frem til, at lovforslaget vil have »Mindre administrative
konsekvenser for regionerne«, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvordan regionernes øgede
udgifter til administration skal finansieres i forbindelse med
indførelse af brugerbetaling på offentlige
fertilitetsklinikker, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvor mange årsværk
ministeriet forventer der vil gå til administration i
forbindelse med opkrævning af betaling for henholdsvis
kunstig befrugtning og sterilisation på offentlige
fertilitetsklinikker, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om regionerne via bloktilskuddet
vil blive kompenseret økonomisk for ekstra udgifter til
administration i forbindelse med forslaget om at indføre
brugerbetaling for kunstig befrugtning og sterilisation på
offentlige fertilitetsklinikker, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvor meget ministeren forventer
at administrationsomkostningerne stiger på de offentlige
fertilitetsklinikker, når der indføres faste priser
på fertilitetsbehandling, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. , om forslaget om loft over
medicinudgifter på 15.000 kr. i forbindelse med
fertilitetsbehandling også omfatter infertile par, der bliver
behandlet på private fertilitetsklinikker for at få
barn nr. to eller tre, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
19 | Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget
forventes at få for antallet af æg, der årligt
doneres til ufrivilligt barnløse par, der mangler æg
for at kunne blive gravide, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren
vurderer det vil få for Danmarks rolle som foregangsland
inden for fertilitetsforskning, at regeringen vil indføre
brugerbetaling for kunstig befrugtning, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. , om ministeren vil vurdere, at
prisforskellen mellem behandling med friske og optøede
æg kan medføre en øget efterspørgsel
på behandling med optøede æg, på trods af
at denne behandling er mindre effektiv og mere belastende for
kvinden end behandling med friske æg, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om, hvilken effekt forslaget om, at
regionsrådene ikke skal tilbyde vederlagsfri behandling med
kunstig befrugtning i speciallægepraksis, forventes at have
på ventelisterne til kunstig befrugtning på de
offentlige klinikker, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
23 | Spm. om, hvilken konsekvens lovforslaget
vurderes at have på det danske fødselstal på
kort og lang sigt, jf. ministerens svar på SUU alm. del -
spørgsmål 594, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
24 | Spm. om, hvordan forslaget om at
indføre faste priser for kunstig befrugtning og loft over
medicinudgifter på 15.000 kr. forventes at påvirke de
private fertilitetsklinikker, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om, hvordan de foreslåede
besparelser på kunstig befrugtning rammer de
fertilitetspatienter, der i dag er visiteret til behandling mod
barnløshed, eller som på nuværende tidspunkt er
i gang med fertilitetsudredning, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. , om besparelserne på kunstig
befrugtning rammer de fertilitetspatienter, der i dag venter
på eller er i gang med insemination, men endnu ikke får
IVF/mikroinsemination, således at de ved lovens
ikrafttrædelse ikke kan modtage de tre vederlagsfrie
IVF/mikroinseminationsbehandlinger, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. , om besparelserne på kunstig
befrugtning rammer de fertilitetspatienter, der har modtaget deres
første IVF/mikroinsemination, men ikke den anden og tredje
behandling, således at de ikke kan modtage de to sidste
behandlinger vederlagsfrit, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om, hvordan ministeren forestiller
sig, at de offentlige klinikker skal afregne, i det tilfælde
hvor en kvinde får nedfrosset æg, men ikke får
sat dem op, og om det nævnte eksempel tæller som en
afsluttet behandling til fuld takst, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. , om ministeren forestiller sig, at
de offentlige fertilitetsklinikker skal opkræve betaling for
kunstig befrugtning forud for behandling, herunder også
hormonstimulering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
30 | Spm. om de offentlige fertilitetsklinikker
i forbindelse med indførelse af brugerbetaling på
kunstig befrugtning skal stoppe en igangværende
fertilitetsbehandling, hvis den enlige barnløse kvinde eller
det barnløse par er bagud med betalingen, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. , om fertilitetspatienter med
genetisk arvelige sygdomme er omfattet af lovforslaget, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm. , om kvinder, der får
nedfrosset æg i forbindelse med kræftbehandling, er
omfattet af lovforslagets regler om brugerbetaling, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. , om barnløse par, hvor den
ene part har hepatitis, som konsekvens af lovforslaget selv skal
betale for den fertilitetsbehandling, der kan sikre, at barnet ikke
smittes, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
34 | Spm. , om barnløse par, hvor den
ene part har hiv, som konsekvens af lovforslaget selv skal betale
for den fertilitetsbehandling, der kan sikre, at barnet ikke
smittes. til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm. om, hvad det pr. 1. januar 2011 vil
koste et ufrivilligt barnløst par at blive behandlet med
kunstig befrugtning, til indenrigs- og socialministeren, og
ministerens svar herpå |
36 | Spm. om ufrivilligt barnløse, der
deltager i forsøg med fertilitetsbehandling på
offentlige klinikker pr. 1. januar 2011, til indenrigs- og
socialministeren, og ministerens svar herpå |
37 | Spm. om at kommentere Landsforeningen for
Ufrivilligt Barnløses (LFUB) høringssvar til
lovforslaget, jf. L 45 - bilag 1, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
38 | Spm. om, hvordan brugerbetaling for
kunstig befrugtning og fjernelse af kronikertilskud til brug for
køb af lægemidler til fertilitetsbehandling
påvirker ufrivilligt barnløses muligheder, til
indenrigs- og sundhedsministern, og ministerens svar
herpå |
39 | Spm. om at kommentere henvendelsen af
9/11-2010 fra Facebookgruppen, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
40 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvor
mange af de mennesker, der i dag gennemgår
fertilitetsbehandling, som efterfølgende adopterer et barn,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
41 | Spm. om at kommentere henvendelsen af
9/11-2010 fra European Society of Human Reproduction and Embryology
(Eshre), til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. om at kommentere henvendelsen af
10/11-2010 fra Lægeforeningen, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
43 | Spm. , om der først skal betales
for medicin ved ægoplægningen, men at medicin i
forbindelse med IVF-behandling allerede betales før
ægudtagningen, da medicinen til den såkaldte
hormonstimulering går forud for ægudtagning og
ægoplægning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
44 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at antallet af børn, der er født ved hjælp af
reagensglasbehandling, er markant lavere i Norge, hvor der er
indført brugerbetaling for kunstig befrugtning, end i
Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
45 | Spm. om, hvilke undersøgelser
ministeren bygger sin vurdering på, jf. udtalelse i Deadline
d. 5/11-10, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
46 | Spm. om ændringsforslag til
lovforslaget, således at det ikke er den pågældne
fertilitetslæge, som skal træffe beslutning om
forældreegnethed, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
47 | Spm. om, hvad det vil betyde
økonomisk, hvis loftet for betaling for
fertilitetsbehandling bliver for hele behandlingsdelen, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
48 | Spm. om kommentar til henvendelse af
16/11-10 fra Therese Brunse, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
49 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
17/11-10 (anonymiseret), til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
50 | Spm. om, hvor mange ufrivilligt
barnløse der i dag har behov for fertilitetsbehandling ud
over de forsøg, som tilbydes på de offentlige
klinikker, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
51 | Spm. om, hvor mange ufrivilligt
barnløse kvinder med endometriose der ikke opnår
graviditet inden for de tre IVF-behandlinger, der tilbydes på
de offentlige fertilitetsklinikker, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
52 | Spm. , om ministeren vil oplyse, over hvor
lang en periode den gennemsnitlige endometriosepatient er i
fertilitetsbehandling, førend behandlingen resulterer i
graviditet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
53 | Spm. om, hvad det pr. 1/1-11 vil koste et
ufrivilligt barnløst par at blive behandlet med kunstig
befrugtning, hvis parret først modtager to inseminationer
med partnersæd og herefter gennemfører tre
IVF-behandlinger med friske æg og donorsæd, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
54 | Spm. om, hvad det pr. 1/1-11 vil koste et
ufrivilligt barnløst par at blive behandlet med kunstig
befrugtning, hvis parret modtager tre ICSI-behandlinger med friske
æg og herefter to forsøg med fryseæg, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
55 | Spm. om, hvad det pr. 1/1-11 vil koste et
ufrivilligt barnløst par at blive behandlet med kunstig
befrugtning, hvis parret gennemgår tre-fire inseminationer
med partnersæd efterfulgt af 3 måneders pause i
fertilitetsbehandlingen, mens kvinden bliver opereret for
endometriose, herefter to IVF-behandlinger efterfulgt af operation
for endometriose og endelig en tredje IVF-behandling, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
56 | Spm. om, hvad følgende
patientforløb ville koste, hvis forløbet var startet
efter 1/1-11: 10. maj 2006: første IUI-forsøg;
oktober 2006: operation for endometriose i svær grad og
henvisning til IVF-behandling; 1. maj 2007: første lange
IVF-forløb; efterår 2007: to frostforsøg med
pause imellem - intet resultat, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
57 | Spm. om, ministeren kan bekræfte, at
et barn, der er født ved hjælp af kunstig befrugtning,
er en samfundsøkonomisk gevinst for det danske samfund, idet
barnet som 50-årig bidrager med 1.368.000 kr. til samfundet,
hvilket svarer til, at samfundet får sin investering i barnet
7-16 gange igen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
58 | Spm. om, hvor mange af de mennesker, der i
dag gennemgår fertilitetsbehandling, som efterfølgende
adopterer et barn, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
59 | Spm. om at oversende talepapir A, B og C
fra samrådet den 8/12-2010 |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 45
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om, hvor mange
ufrivilligt barnløse ministeren vurderer der årligt
fra 1/1-11 vil få udgifter til fertilitetsbehandling, der
overstiger det såkaldte worst-case scenarium, hvor
ufrivilligt barnløse gennemfører tre
reagensglasbehandlinger inden for 1 år til 30.000 kr.
inklusive medicinudgifter, jf. Ritzau telegram, af 7/11-10,
»Gebyr kan ruinere barnløse«, til indenrigs- og
sundhedsministeren |
B | Samrådsspm. om, hvordan ministeren
vil sikre, at kunstig befrugtning per 1/1-11 ikke kun bliver
tilgængelig for den ufrivilligt barnløse
cheføkonom, der er gift med chefkonsulenten, men også
for politibetjenten, der er gift med en pædagog, til
indenrigs- og sundhedsministeren |
C | Samrådsspm. om, hvordan ministeren
vil sikre, at lovforslaget om brugerbetaling for kunstig
befrugtning ikke medfører færre
fertilitetsbehandlinger og heraf færre fødte
børn, jf. Ritzau d. 7/11-10 i telegrammet »Gebyr kan
ruinere barnløse«, til indenrigs- og
sundhedsministeren |