Betænkning afgivet af
Færøudvalget den 2. december 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 28. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i
Færøudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 14. oktober 2010 sendte
finansministeren en kommenteret høringsoversigt til
udvalget. Den 30. november 2010 sendte finansministeren den
endelige rigslovsindstilling til udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af TF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (TF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurins medlem af udvalget opfordrer
endnu en gang Folketinget til at støtte en proces, hvor der
optages forhandlinger mellem den danske regering og den
færøske regering om en civiliseret afvikling af de
politisk-økonomiske strukturer, som det såkaldte
tilskud til det færøske hjemmestyre er en del
af.
Færøerne har så sent som i år 2000
forhandlet med den danske regering om en civiliseret
selvstændighedsproces, hvor Færøerne gradvis
kunne afskaffe de danske tilskud og tage ansvaret for alle
områder af det færøske samfund, og hvor det
færøske folk ved folkeafstemning kunne tage stilling
til en velordnet proces mod selvstændighed.
Det lykkedes som bekendt ikke at få en reel forhandling
og et resultat. Budskabet var meget enkelt fra den danske regering:
»Hvis I vil være selvstændige, så kapper vi
alle bånd med det samme - og så får det
økonomiske konsekvenser med det samme.« Det
skræmte nogle af de færøske partier og dele af
den færøske befolkning fra at støtte en proces,
som der ellers var stor støtte til.
Det er først og fremmest det såkaldte bloktilskud
til Færøerne, som der skrues på i magtforholdet.
Og det er jo egentlig ikke så svært at forstå,
hvis man ser på realiteten og proportionerne i dette forhold
mellem landene.
Det såkaldte bloktilskud dominerer desværre al
tale om fremtidens udfordringer i færøsk politik. Det
fremmanes og oppustes i folks bevidsthed som den akse, hvorom
verden drejer. Det er et mikroskopisk beløb på den
danske finanslov og udgør årligt: 0,1 pct. = 1
promille af det danske statsbudget. Men når det projiceres
til Færøerne, får det stor økonomisk
betydning og bliver en prisme, hvorigennem sociale
spørgsmål, uddannelse, forskning, sundhedspolitik og
andre vigtige politiske udfordringer ses og afspejles. Det er
næsten som magi og overtro. Folkevalgte færøske
politikere og hele partier argumenterer i ramme alvor for, at det
er det danske bloktilskud, som er afgørende for, hvor meget
vi i fællesskab og solidaritet skal betale til ældre,
handicappede, uddannelse, sundhed og forskning.
Bloktilskuddet er således et redskab til at fastholde
politisk magt for de partier i Færøerne, som
kæmper for dets eksistens - og det er samtidig det vigtigste
redskab til at fastholde det danske riges magt over for
Færøerne.
Det skaber ansvarsløshed og manglende fokus på
egne tiltag og strategier for at udvikle det færøske
samfund på et demokratisk grundlag.
Men initiativet til at ændre tingenes tilstand skal
selvfølgelig komme fra Færøerne selv. Og efter
de mislykkede forhandlinger med Danmark i år 2000 har vi i
Færøerne på eget initiativ skåret en
tredjedel af bloktilskuddet væk. Vi har sagt nej tak til et
beløb på 366 mio. kr. om året, og vi har stoppet
finanslovens pristalsregulering af beløbet, der sendes til
Færøerne. I dag er bloktilskuddet på 615,5 mio.
kr. årligt. Hvis det havde fortsat uændret og med
pristalsregulering siden 2001, havde det været på 1,4
mia. kr. årligt. Så der er tale om en reel
halvering.
I samme periode er de sociale ydelser, bevillingerne til
sundhedsvæsenet og satsningen på uddannelse øget
kraftigt i Færøerne - fordi man har taget ansvar for
disse områder selv. Hvis Danmark skulle gøre det samme
målt i betydningen og størrelsen af økonomierne
og befolkningstallet, så skulle Danmark have sagt nej tak til
et beløb på 70-80 mia. mia. kr. om året direkte
til statskassen.
I dag udgør bloktilskuddet blot 5 pct. af det
færøske bruttonationalprodukt. Med en rimelig
overgangsordning er der derfor helt realistisk, at den
færøske økonomi snart står på egne
ben.
Og ikke mindst: Med en selvstændig udenrigspolitik og
muligheden for at indgå handelsaftaler med andre lande ville
den færøske økonomi få endnu
større muligheder. I dag agerer Færøerne mere
og mere som en selvstændig økonomi, men har ikke
fordelene af at være en international aktør.
Vi har således i Færøerne overtaget hele
debetsiden i økonomien, men har ikke overtaget
kreditsiden.
At der er grundlag for at indlede forhandlinger om
bloktilskuddets afvikling og færøsk
selvstændighed afspejles, også i, at intet parti i
Færøerne har fremlagt noget konkret forslag i det
færøske parlament om at forhøje tilskuddet
eller indføre regulering af beløbet i forhold til
pris- og lønudviklingen.
Selv Sambandspartiet har i den nuværende regeringsaftale
i Færøerne skrevet under på, at tilskuddet skal
udfases i takt med fremtidig vækst i den færøske
økonomi. Godt nok i et meget sindigt snegletempo, men det er
dog stadig en politisk erkendelse af, at tilskuddet skal
udfases.
Hvis den færøske regering havde fulgt sin egen
regeringsaftale, så ville tilskuddet i 2011 skulle reduceres
med ca. 0,5 mio. kr.
Derfor er det en uværdig situation for både
Færøerne og Danmark, at der med det foreliggende
forslag igen lægges op til status quo i det økonomiske
og politiske forhold mellem landene.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Peter Madsen (V) Flemming Damgaard
Larsen (V) Britta Schall Holberg (V) Sophie Løhde (V)
Flemming Møller (V) Søren Espersen (DF) nfmd. Henrik Brodersen (DF) Vivi Kier
(KF) Edmund Joensen (SP) fmd.
Niels Sindal (S) Lise von Seelen (S) Vibeke Grave (S) Poul Andersen
(S) Kristen Touborg (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Line Barfod
(EL) Høgni Hoydal (TF)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 34
Bilagsnr. | Titel |
1 | Kommenteret høringsoversigt, fra
finansministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Rigslovsindstilling om ikrafttræden
for Færøerne, fra finansministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |