Fremsat den 13. oktober 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om udbetaling af
ydelser til militære invalider og deres efterladte i de
sønderjyske landsdele samt om ændring af ligningsloven
og lov om aktiv socialpolitik (Konsekvensændringer af
ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik ved at lov om
udbetaling af ydelser til militære invalider m.v.
ophæves)
§ 1 Lov nr. 795 af 30. november
1990 om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres
efterladte i de sønderjyske landsdele ophæves.
§ 2 I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1279 af 16. december 2009 og senest
ved § 2 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, nr. 6, affattes
således:
»6) Legater,
der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til
militært personel eller civile, der er udsendt eller har
været udsendt på tjeneste af den danske stat på
militær mission i udlandet, og som under eller som
følge af opholdet får fysiske eller psykiske skader,
samt legater, der ydes til de pågældendes
pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller
psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med
opholdet.«
2. § 7, nr. 30, ophæves.
§ 3 I lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 546 af 26. maj 2010
og senest ved § 4 i lov nr. 573 af 31. maj 2010,
foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. Kommunen
ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning
efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som
skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for
varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger mv., der er
fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens
§ 7, nr. 22.«
2. § 33, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
»4) Legater,
der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7,
nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser mv., der
er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens
§ 7, nr. 22.««
§ 4 Loven træder i kraft den
1. januar 2011.
Stk. 2. § 7 i ligningsloven,
som affattet ved § 2 i denne lov, har virkning fra og med
indkomståret 2011.
§ 5 § 14, stk. 5, og
§ 33, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, som
affattet ved denne lovs § 3, gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af
ydelser til militære invalider og deres efterladte i de
sønderjyske landsdele giver hjemmel til at yde erstatning
til personer, der før den 15. juni 1920 i anledning af tysk
værnepligt har pådraget sig en invaliditet eller
fået en bestående invaliditet forværret. Loven
giver endvidere hjemmel til at yde erstatning til enker efter samme
personer.
De sidste erstatningsmodtagere efter loven er nu
afgået ved døden, og det foreslås derfor at
ophæve loven.
Erstatningerne efter lov nr. 795 af 30. november
1990 er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7,
nr. 6. Ligningslovens § 7, nr. 6, bliver
overflødig ved ophævelse af lov nr. 795 af 30.
november 1990. Bestemmelsen foreslås derfor
ophævet.
Af redaktionelle grunde foreslås det at
rykke ligningslovens § 7, nr. 30, frem, så den
bliver til nr. 6. Den gældende bestemmelse i ligningslovens
§ 7, nr. 30, foreslås ophævet som en
konsekvens heraf.
De foreslåede ændringer i lov om
aktiv socialpolitik er en konsekvens af ændringerne i
ligningsloven.
2. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
De sidste udbetalinger blev foretaget i 2007, og
der er ikke flere erstatningsmodtagere.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
4. De administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
7. Hørte myndigheder,
organisationer m.v.
Forslaget har været sendt i høring
hos Den Slesvigske Forening (Sønderjyske forening) og
Ankestyrelsen.
| | | 8. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af
ydelser til militære invalider og deres efterladte i de
sønderjyske landsdele giver hjemmel til at yde erstatning
til personer, der før den 15. juni 1920 i anledning af tysk
værnepligt har pådraget sig en invaliditet eller
fået en bestående invaliditet forværret. Loven
giver endvidere hjemmel til at yde erstatning til enker efter samme
personer.
De sidste erstatningsmodtagere efter loven er nu
afgået ved døden. Der udbetales således ikke
længere ydelser efter loven. Det foreslås derfor at
ophæve loven.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Ophævelse af lov om udbetaling af ydelser
til militære invalider og deres efterladte i de
sønderjyske landsdele, jf. lovforslagets § 1,
gør bestemmelsen i ligningslovens § 7, nr. 6, om
skattefrihed for udbetaling af ydelser til militære invalider
og deres efterladte i de sønderjyske landsdele
overflødig. Bestemmelsen i nr. 6 foreslås derfor
ophævet, og i stedet flyttes af redaktionelle grunde den
gældende § 7, nr. 30, om skattefrihed for
soldaterlegater. Der ændres ikke i sidstnævnte
bestemmelses indhold.
Bestemmelsen i den gældende § 7,
nr. 6, i ligningsloven omfatter ud over ydelser efter lov om
udbetaling af ydelser til militære invalider og deres
efterladte i de sønderjyske landsdele også
»understøttelser af tilsvarende art,« der ydes
fra tysk side. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,
at hele bestemmelsen i § 7, nr. 6, vedrører
samme personkreds. En ophævelse af skattefrihed for så
vidt angår de tyske ydelser vil derfor ikke have praktisk
betydning.
Endelig foreslås den gældende nr. 30
ophævet.
Til § 3
Ændringerne i lov om aktiv socialpolitik er
en konsekvens af ændringerne i ligningsloven.
Der ændres ikke i bestemmelsernes indhold,
men det er nødvendigt at affatte bestemmelserne på ny
for at rækkefølgen på numrene, som der henvises
til, bliver fortløbende.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011.
Det foreslås, at ændringen af
ligningslovens § 7, som affattet ved forslagets
§ 2, får virkning fra og med indkomståret
2011. Dette følger den sædvanlige systematik ved
ændringer af ligningsloven.
Til § 5
Ligningsloven finder anvendelse i Grønland
og på Færøerne. Det foreslås, at
ændringen af § 14, stk. 5, og § 33,
stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv socialpolitik, som affattet ved
§ 3 i dette forslag, ikke finder anvendelse i
Grønland og på Færøerne, da lov om en
aktiv socialpolitik ikke gælder i disse dele af riget.
Bilag
Lovforslag sammenholdt med gældende
ret
Gældende ret | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | Lov nr. 795 af 30. november 1990
ophæves. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, som ændret blandt andet ved § 1 i lov
nr. 1279 af 16. december 2009 og senest ved lov nr. 639 af 14. juni
2010, foretages følgende ændringer: | | | | | | | § 7, nr.
6. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: …. . | | 1.§ 7, nr. 6, affattes
slåedes: | 6) | Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 795
af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til militære
invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele
samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk
side. | | »6) | Legater, der udbetales fra en fond,
stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile,
der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af
den danske stat på militær mission i udlandet, og som
under eller som følge af opholdet får fysiske eller
psykiske skader, samt legater, der ydes til de
pågældendes pårørende, hvis den udsendte
er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i
forbindelse med opholdet.« | Nr. 7-30. . . . | | | | | | § 7.
… | | 2.§ 7, nr. 30, ophæves. | 30) | Legater, der udbetales fra en fond,
stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile,
der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af
den danske stat på militær mission i udlandet, og som
under eller som følge af opholdet får fysiske eller
psykiske skader, samt legater, der ydes til de
pågældendes pårørende, hvis den udsendte
er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i
forbindelse med opholdet. | | | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som
ændret blandt andet ved § 3 i lov nr. 546 af 26.
maj 2010 og senest ved § 4 i lov nr. 573 af 31. maj 2010,
foretages følgende ændringer: | | | | § 14. … | | 1.§ 14, stk. 5, affattes
således. | Stk. 5. Kommunen
ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er
udbetalt som godtgørelse for varigt mén og
ikke-økonomisk skade, samt ydelser fra godkendte sociale
fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning
hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22, og
legater, der er fritaget for beskatning efter ligningsloven
§ 7, nr. 30. | | »Stk.5. Kommunen
ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning
efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som
skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for
varigt mén og ikke-økonomisk skade, samt ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger mv., der er
fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens
§ 7, nr. 22.« | | | | § 33. Der foretages ikke fradrag i
hjælpen for: | | | 1) | Invaliditetsydelse,
invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter
lov om social pension. | | | 2) | Godtgørelse efter § 83 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. | | | 3) | Vederlag som tilforordnet ved valg. | | 2.§ 33, stk. 1, nr. 4, affattes
således: | 4) | Ydelser fra godkendte sociale fonde,
stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf.
ligningslovens § 7, nr. 22, og legater, der er fritaget
for beskatning efter ligningsloven § 7, nr. 30. | | »4) | Legater, der er fritaget for beskatning
efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte
sociale fonde, stiftelser mv., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.« | Nr. 5-7. … | | | | | § 4 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011. | | | Stk. 2.
§ 7 i ligningsloven, som affattet ved § 2 i
denne lov, har virkning fra og med indkomståret 2011. | | | | | | § 5 | | | | | | § 14, stk. 5, og § 33,
stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne
lovs § 3 gælder ikke for Færøerne og
Grønland. |
|