Fremsat den 13. oktober 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven

(Kontrol med likvide midler, kontrolanlæg ved landfaste forbindelser til udlandet og hjemmel til anvendelse af kropsscannere i forbindelse med personeftersyn)

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 1573 af 20. december 2006 og senest ved § 42 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 10 a affattes således:

»§ 10 a. § 10 a. Told- og skatteforvaltningen foretager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen foretager herunder kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser.

Stk. 2. Juridiske eller fysiske personer, der forsender eller modtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, skal anmelde forsendelsen til told- og skatteforvaltningen senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang fra det danske toldområde.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse af likvide midler.«

2. I § 20, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan tilsvarende kræve, at der uden udgift for denne ved landfaste forbindelser mellem Danmark og udlandet stilles egnede indretninger, herunder landanlæg, til rådighed for fysisk undersøgelse af transportmidler og personer ved ind- eller udpassage af det danske toldområde.«

3. I § 23, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Fremgår det af en kontrol i medfør af stk. 3 eller 4, at der er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler, kan told- og skatteforvaltningen forlange, registrere og behandle oplysninger om personen og de likvide midler.«

4. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Eftersyn som nævnt i stk. 3 kan med den pågældendes accept foretages ved hjælp af kropsscanning.«

5. I § 79, nr. 3, indsættes efter »overtræde«: »§ 10 a, stk. 2,«.

6. § 83, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, og som forefindes i forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontrol efter § 10 a, stk. 1, jf. § 10a, stk. 2 og § 23, stk. 4, kan tilbageholdes af denne myndighed. Tilbageholdelse kan ske i op til 72 timer, hvis det må frygtes, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale. Ved iværksættelse af tilbageholdelse finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de undtagelser, der følger af 1. og 2. pkt.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der er konstateret behov for at justere toldloven med henblik på bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Det drejer sig for det første om kontrollen med likvide midler, som rejsende medbringer ved indrejse i, udrejse fra eller transit gennem Danmark, samt likvide midler, der sendes til eller fra Danmark med post eller kurérvirksomhed (uledsagede forsendelser).

Herudover er det fundet nødvendigt at indføre hjemmel til, at SKAT kan kræve, at der uden udgift for denne ved landfaste forbindelser mellem Danmark og udlandet stilles indretninger til rådighed for fysiske undersøgelser af transportmidler og personer.

Endelig bør toldloven åbne for anvendelse af den nyeste teknologi inden for såkaldt kropsscanning, som gør det muligt at tage røntgenbilleder af de rejsende frem for at kropsvisitere dem. Det foreslås derfor præciseret i loven, at der med den rejsendes accept kan foretages personeftersyn ved hjælp af kropsscanning som alternativ til kropsvisitering.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at der indføres nye og mere effektive redskaber i SKATs arbejde med bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme og beskyttelse af Danmarks og EU's finansielle interesser.

Inden for de seneste 10 år er der gennemført omfattende foranstaltninger mod hvidvask af penge og andre likvide midler. Det væsentligste eksempel herpå er direktiv 2001/97 om ændring af Rådets direktiv 91/308 af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge. Som følge af disse foranstaltninger foretages overførsel af likvide midler i forbindelse med bl.a. terrorisme og grænseoverskridende bandekriminalitet i stigende omfang af rejsende eller i uledsagede forsendelser.

Der foreslås forbedringer af SKATs muligheder for at bekæmpe disse former for kriminalitet ved indgreb mod dem, der foretager de ulovlige overførsler af likvide midler.

Forslaget om ændring af bestemmelserne om likvide midler vil indføre meldepligt for større beløb i uledsagede forsendelser og give mulighed for administrativ tilbageholdelse af disse.

Det foreslås herudover at indføre hjemmel til, at SKAT uden udgift for SKAT kan kræve, at der stilles indretninger til rådighed for SKAT til brug for kontrol ved landfaste forbindelser mellem Danmark og udlandet. Formålet hermed er at sidestille broforbindelser og tunnelforbindelser med havne og lufthavne, for hvilke der allerede i dag gælder tilsvarende regler.

Formålet med forslaget om muligheden for at erstatte kropsvisitering med kropsscanning er at gøre hjemlen til anvendelse af moderne hjælpemidler som alternativ til den ofte meget tidkrævende kropskontrol mere tydelig. Forslaget om kropsscanning som alternativ til kropsvisitering styrker hensynet til de rejsendes fysiske integritet, samtidig med at kontrollen herved sker på en både grundigere og hurtigere måde end ved en kropsvisitering.

Der tages ikke hermed stilling til den generelle problematik om, hvorvidt kropsscannere ud fra sundhedshensyn må anvendes i personkontrollen. Ændringen har alene til formål at præcisere den eksisterende hjemmel i loven til at anvende kropsscannere som alternativ til kropsvisitering.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Kontrol med likvide midler

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af toldlovens § 23, stk. 4, at personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, skal angive disse likvide midler over for SKAT. Toldlovens § 83, stk. 2, giver SKAT mulighed for at tilbageholde likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, hvis det må befrygtes, at disse midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven.

3.1.2. Forslagets baggrund

Toldlovens bestemmelser om kontrollen med likvide midler blev indført i 2002 og omfattede både trafikken mellem Danmark og tredjelande og mellem Danmark og andre EU-lande. Med loven indførtes pligt til at anmelde medbragte penge m.v. til en værdi af 15.000 euro og derover. Grænsen er senere nedsat til 10.000 euro.

Anmeldelse foregår ved udfyldelse af en blanket. Blanketten afleveres eller indsendes til SKAT inden rejsens påbegyndelse. Blanketten kan også afleveres i forbindelse med indrejse til SKAT ved indrejsestedet eller første ekspeditionssted efter indrejsen. Ved udrejse kan blanketten afleveres til SKAT ved udrejsestedet eller et ekspeditionssted inden udrejsestedet.

I 2007 trådte forordning nr. 1889/2005 i kraft. Forordningen omfatter kontrol med likvide midler på EU's (og Danmarks) ydre grænser, dvs. grænser til tredjelande. Toldloven finder anvendelse i trafikken mellem Danmark og andre EU-lande.

Hensigten med forordningen er at bekæmpe bevægelser af likvide midler til ulovlige formål ved bl.a. at give mulighed for administrativ tilbageholdelse af likvide midler. Efter toldloven har SKAT ret til at tilbageholde likvide midler, hvis det må frygtes, at de stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven.

Forordningen giver mulighed for administrativ tilbageholdelse af de likvide midler i overensstemmelse med nationale regler alene på grund af den manglende angivelse. Sådanne regler er bl.a. gennemført i Tyskland. Toldloven indeholder derimod ikke bestemmelser om administrativ tilbageholdelse i disse situationer. En tidsbegrænset administrativ tilbageholdelse har til formål at give toldmyndighederne tid til nærmere at undersøge, om der kan være tale om ulovligheder.

Det fremgår desuden af forordningen, hvilke oplysninger de rejsende skal afgive ved angivelse af likvide midler af en værdi på 10.000 euro eller derover. Endvidere giver forordningen mulighed for at registrere og behandle oplysninger ved ind- eller udførsel af likvide midler, hvis værdi ligger under grænsen på de 10.000 euro, såfremt der er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelserne af de likvide midler.

Da kravet om anmeldelse af likvide midler til værdien af mindst 10.000 euro i forvejen gælder, uanset om man rejser til eller fra et andet EU-land eller et tredjeland, er det ønskeligt, at det er de samme procedurer, betingelser m.v., der finder anvendelse ved Danmarks grænser til andre EU-lande (der reguleres af toldloven), og ved grænserne til tredjelande (der reguleres af forordningen). Risikoen for grænseoverskridende kriminalitet er lige stor ved EU's indre grænser som ved tredjelandsgrænserne. Det er endvidere væsentligt, at alle redskaber, der kan indgå i bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og terrorisme, tages i anvendelse.

Det er på den baggrund ønskeligt, at toldloven, der anvendes på Danmarks indre grænser, tilpasses forordningen, der anvendes på Danmarks ydre grænser.

3.1.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at betingelsen for tilbageholdelse af de likvide midler ikke længere alene skal være en frygt for forbindelse til straffelovsovertrædelse, men også en frygt for forbindelse til overtrædelse af anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale.

Det foreslås endvidere, at de likvide midler kan tilbageholdes administrativt i op til 72 timer med henblik på nærmere undersøgelser af, om pengene kan sættes i forbindelse med kriminalitet.

Hvis der er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af de likvide midler, kan SKAT i henhold til forslaget forlange, registrere og behandle oplysninger om personen og de likvide midler.

Det foreslås endelig, at likvide midler i uledsagede forsendelser omfattes af samme regler som likvide midler, der medbringes af rejsende. Det indebærer bl.a., at der skal ske anmeldelse ved forsendelse af likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover. Det indebærer endvidere, at det bliver strafbart at undlade at anmelde forsendelser, der indeholder likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover. Samtidig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse af likvide midler.

3.2. Etablering af kontrolanlæg ved landfaste forbindelser

3.2.1. Gældende ret

SKAT kan kræve, at havne og lufthavne, der er godkendt af SKAT, uden udgifter for SKAT stiller egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer m.v., jf. toldlovens § 20, stk. 1, 2. pkt.

3.2.2. Forslagets baggrund

Behovet for kontrol af de rejsende og transportmidler m.v. er det samme, uanset om transporten foregår med skib, fly eller motorkøretøj. Det er derfor ønskeligt at sidestille broforbindelser og tunnelforbindelser med havne og lufthavne med hensyn til pligten til at stille lokaler m.v. til rådighed for SKATs kontrol af de rejsende.

3.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås tilføjet i toldlovens § 20, stk. 1, at SKAT kan kræve, at der uden udgift for SKAT ved faste forbindelser mellem Danmark og udlandet stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af transportmidler og personer.

3.3. Hjemmel til anvendelse af kropsscannere i forbindelse med personeftersyn

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af toldlovens § 25, at SKAT kan foretage eftersyn af rejsende. Eftersyn, der ikke begrænser sig til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer m.v. skjult på sin person.

3.3.2. Forslagets baggrund

Det er i dag teknisk muligt at foretage en scanning af personer med røntgenstråler i stedet for at kropsvisitere dem. En kropsscanning udgør et mindre indgreb i den enkeltes fysiske integritet, eftersom den pågældende ved scanning hverken vil skulle berøres af kontrolpersonalet eller klæde sig af. Hertil kommer, at en kontrol i form af en kropsscanning er mindre tidkrævende end en kropsvisitering.

På denne baggrund er det ønskeligt at lade SKAT gennemføre en kropsscanning af den enkelte rejsende frem for at lade denne kropsvisitere.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at toldlovens § 25 som det mindre i det mere giver SKATs personale adgang til at foretage scanning af den rejsende, hvis der er rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer m.v. skjult på sin person. Af retssikkerhedsmæssige grunde er det imidlertid ønskeligt, at hjemlen til dette indgreb fremgår fuldstændig klart af lovteksten.

3.3.3. Forslagets indhold

Der foreslås et nyt stk. 4 til § 25, hvorefter SKAT kan foretage en kropsscanning af rejsende, såfremt den pågældende giver sin accept hertil. Kan der ikke opnås accept, vil den pågældende blive kropsvisiteret.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, men forventes at bidrage til bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet og dermed styrkelsen af Danmarks og EUs økonomiske og finansielle interesser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Med forslaget gives der skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse af likvide midler. For at udnytte denne bestemmelse vil der skulle etableres et indberetningssystem. Etablering af et TastSelv-indberetningssystem, som ikke kræver interaktion med andre systemer, skønnes at koste ca. 500.000 kr.

Gennemførelse af forslaget vil muligvis kræve tilpasning af aftalen mellem told og politi om procedurer i forbindelse med tilbageholdelse af likvide midler. Der vil skulle udarbejdes retningslinjer for den administrative tilrettelæggelse af midlertidige tilbageholdelser samt information til de rejsende og virksomheder herom. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til kontrol af uledsagede forsendelser, hvor der skal fastsættes anmeldelsesprocedurer.

Forslaget vil medføre øget anvendelse af ressourcer til undersøgelser i forbindelse med tilbageholdelse af likvide midler samt til registrering og behandling af oplysninger. Det skønnes, at de nye regler om likvide midler vil medføre et årligt merforbrug på ca. 2 årsværk.

For så vidt angår forslaget om at sidestille broforbindelser med havne og lufthavne, vil dette forhindre uventede anlægs- og driftsudgifter for det offentlige ved kommende broforbindelser til Danmark.

Forslaget præciserer hjemlen til anvendelse af kropsscannere i toldopgaven. Der er dog ikke i forslaget taget stilling til, hvorvidt kropsscannere faktisk skal anskaffes. Eventuel anskaffelse af scannere vil, afhængig af antal og anvendelsesfrekvens, medføre engangs- og driftsudgifter, men i modsat retning vil det ressourcemæssigt frigive et antal mandetimer i forbindelse med kontrol af personer.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil påføre broforbindelser anlægs- og driftsudgifter til indretninger til rådighed for SKAT efter tilsvarende regler, som allerede i dag gælder for havne og lufthavne.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget pålægges det alle at indberette forsendelser af likvide midler til en værdi af 10.000 euro eller derover. Opfyldelsen af denne oplysningspligt skønnes imidlertid ikke at være særligt tidkrævende eller at blive anvendt i et større omfang som følge af elektroniske overførsler m.v.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Efter art. 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1889/2005 berører forordningen ikke nationale foranstaltninger til kontrol med bevægelser af likvide midler inden for Fællesskabet, hvis disse foranstaltninger er truffet i medfør af traktatens art. 58 (nu art. 65 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde). Bestemmelsen er en undtagelse til art. 63, der som udgangspunkt forbyder restriktioner i kapitalbevægelser. Art. 65 fastslår, at art. 63 ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelse af deres nationale ret og forskrifter især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller til at træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover og er i overensstemmelse med forordning nr. 1889/2005.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Lufthavn A/S, CEPOS, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, DANSAM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Skibsleverandør Forening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Speditører, Den Danske Dommerforening, DI, Femern A/S, Finansrådet, Foreningen af Danske Transportcentre, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug og Fødevarer, Landsskatteretten, Nationalbanken, Politidirektørforeningen, Skatteministeriets Retssikkerhedschef og Sund & Bælt Holding A/S.

Lovforslaget har endvidere været til høring hos medlemmerne af Det Specielle Virksomhedsudvalg Told, der er nedsat af SKAT.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Toldlovens § 10 a indeholder bestemmelser om SKATs kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit af det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af bl.a. sikkerhedsmæssige eller sundhedsmæssige grunde.

Det foreslås, at der i § 10 a indsættes et stk. 2, hvorefter likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, i uledsagede forsendelser, skal anmeldes til SKAT senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang fra det danske toldområde. Det svarer til den eksisterende bestemmelse for rejsende i toldlovens § 23.

Af hensyn til denne udvidelse af anmeldelsespligten til også at omfatte penge m.v. i uledsagede forsendelser foreslås det endvidere præciseret i § 10 a, stk. 1, at SKATs kontrolbeføjelser også omfatter likvide midler i uledsagede forsendelser. Udtrykket "uledsagede forsendelser" omfatter postforsendelser samt forsendelser, der sendes med kurér.

Anmeldelsen af de likvide midler skal foretages af afsenderen senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang fra det danske toldområde. Modtagere i det danske toldområde af forsendelser indeholdende likvide midler, der ikke er angivet af afsenderen, skal angive de likvide midler i forbindelse med modtagelsen.

Udtrykket "likvide midler" skal forstås i overensstemmelse med definitionen i forordning nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet. I forordningens art. 2, nr. 2, er "likvide midler" defineret som kontanter samt ihændehaverpapirer, herunder betalingsmidler i ihændehaverform som f.eks. rejsechecks, omsætningspapirer (herunder checks, gældsbreve og pengeanvisninger), der enten er i ihændehaverform, endosseret uden restriktion, udstedt til en fiktiv modtager eller på anden måde i en sådan form, at retten til at gøre fordringen gældende overgår ved overdragelse, og ufuldstændige betalingsmidler (herunder checks, gældsbreve og pengeanvisninger), der er underskrevet, men med modtagers navn udeladt.

I § 10 a, stk. 3, foreslås indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse. Såfremt denne bemyndigelse bliver udnyttet, vil det være muligt elektronisk at anmelde både bevægelser (dvs. indførsel, udførsel og transit) af likvide midler og likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser. Muligheden for elektronisk anmeldelse skal i givet fald kun være et tilbud, og det er således ikke hensigten at anmeldelse alene skal kunne ske elektronisk.

Til nr. 2

SKAT kan kræve, at der uden udgift for denne stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer m.v. i godkendte havne og lufthavne, jf. toldlovens § 20, stk. 1. Da behovet for kontrol er det samme, uanset hvilket befordringsmiddel der anvendes, foreslås det at indføre hjemmel til at lade SKAT kræve, at ejerne af landfaste forbindelser mellem Danmark og udlandet uden udgifter for SKAT stiller egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af transportmidler og personer. I det omfang, indretningerne ikke anvendes af SKAT, vil de kunne anvendes af politiet og redningsberedskabet.

Lovændringen foreslås at have virkning fra og med den 1. januar 2011, jf. lovforslagets § 2. Lovændringen kommer ikke til at berøre Øresundsbroen, hvor der i forvejen er etableret kontrolanlæg på svensk side.

Til nr. 3

Af artikel 3 i forordning nr. 1889/2005 fremgår de oplysninger, som rejsende skal afgive i forbindelse med anmeldelse af medbragte likvide midler af en værdi på 10.000 euro eller derover. I de tilfælde, hvor rejsende medbringer likvide midler af en værdi under 10.000 euro, kan der i medfør af forordningens artikel 5 ske en registrering og behandling af de af myndighederne indsamlede oplysninger, såfremt der er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler.

Disse muligheder fremgår ikke af toldloven, og loven foreslås derfor ændret, så den kommer til at svare til forordningen.

Der foreslås på denne baggrund tilføjet en ny bestemmelse til lovens § 23, stk. 5, hvori det fastslås, at hvis det i forbindelse med kontrol af likvide midler fremgår, at der er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser af disse midler, kan SKAT - uanset beløbets størrelse - forlange, registrere og behandle oplysningerne om personen og de likvide midler.

Bestemmelsen giver således hjemmel til, at SKAT kan forlange, at rejsende opgiver oplysninger om sig selv og de medbragte likvide midler. SKAT kan herefter registrere og behandle disse oplysninger. Indsamlingen af oplysningerne forudsætter, at der i forbindelse med indførsel, udførsel eller transit af de likvide midler er tegn på ulovlige aktiviteter. Udtrykket "tegn på ulovlige aktiviteter" stammer fra forordning nr. 1889/2005. Herved sigtes der til indicier, der muligvis tyder på ulovlige aktiviteter, uden at man kan tale om en egentlig mistanke.

Arten af de oplysninger, der kan forlanges, registreres og behandles i henhold til den foreslåede bestemmelse, er nævnt i art. 3, stk. 2, samt art. 5, stk. 2 i forordning nr. 1889/2005. I henhold til disse bestemmelser drejer det sig om oplysninger vedrørende følgende: anmelderen (herunder det fulde navn, fødselsdato og fødested samt nationalitet), ejeren af de likvide midler, modtageren af de likvide midler, beløbet og arten af de likvide midler, oprindelsen af de likvide midler og deres anvendelsesformål, transportrute og transportmiddel.

Til nr. 4

Kropsscanning kan med den eksisterende teknologi foretages som røntgenstråling. Det kan ikke udelukkes, at der i fremtiden bliver udviklet andre måder at kropsscanne på. Kropsscanning kan med fordel anvendes som et alternativ til kropsvisitering.

Det foreslås præciseret, at SKAT har mulighed for at foretage kropsscanning af rejsende. Kropsscanning forudsætter efter forslaget accept fra den pågældende. I praksis vil den pågældende blive spurgt, om han eller hun har noget imod at lade sig scanne. Den pågældende vil i den forbindelse få oplyst, at alternativet til scanning er en kropsvisitering.

Til nr. 5

Med den foreslåede bestemmelse indføres der strafansvar for overtrædelse af anmeldelsesforpligtelsen ved uledsagede forsendelser, når disse indeholder likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 6

Med den ændrede affattelse af toldlovens § 83, stk. 2, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, som forefindes i forbindelse med myndighedens kontrol efter § 10 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og § 23, stk. 4.

Med bestemmelsen skabes der hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde likvide midler, der ikke er anmeldt/angivet i overensstemmelse med § 10 a, stk. 2, eller § 23, stk. 4.

Det forudsættes, at tilbageholdelse af midler omfattet af § 10 a, stk. 2 - ligesom det er tilfældet ved personlig indførsel - også kan ske i omgåelsessituationer, f.eks. hvis flere samtidigt afsendte forsendelser fra den samme afsender til den samme modtager tilsammen indeholder likvide midler til over 10.000 euro. Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt der foreligger omgåelse.

Efter 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse kan tilbageholdelse ske i op til 72 timer, hvis det må frygtes, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale.

Det beror på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, om det må frygtes, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale. Det er dog forudsat, at denne betingelse som udgangspunkt skal anses for opfyldt, hvis der ikke er sket behørig anmeldelse/angivelse i medfør af toldlovens § 10 a, stk. 2, eller § 23, stk. 4.

Af 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse følger, at ved iværksættelse af tilbageholdelse finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de undtagelser, der følger af 1. og 2. pkt.

Med bestemmelserne i 1. og 2. pkt. fraviges reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse ved, at det alene er i de i 1. pkt. nævnte situationer, at told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde likvide midler. Endvidere vil kravet i 2. pkt. om, at "det må frygtes, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale" træde i stedet for mistanke- og indikationskravet i retsplejelovens § 802, stk. 1. Herudover fraviges retsplejelovens § 807 d, stk. 1, om beslaglæggelsens tidsmæssige udstrækning, idet det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at told- og skatteforvaltningen højst kan tilbageholde likvide midler i op til 72 timer.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer bl.a., at afgørelse om tilbageholdelse skal træffes af retten, medmindre øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skal afventes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3. , 1. pkt. Ved tilbageholdelse af likvide midler, der ikke er anmeldt/angivet efter toldlovens § 10 a, stk. 2, eller § 23, stk. 4, vil øjemedet i praksis formentlig næsten altid forspildes, hvis kendelse skulle afventes. Sker tilbageholdelse efter den foreslåede bestemmelse på øjemedet, følger det af henvisningen til retsplejelovens kapitel 74, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3, 2. pkt.

Rettens prøvelse af tilbageholdelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter, om betingelserne i den foreslåede bestemmelse er opfyldt, og om de betingelser i retsplejelovens kapitel 74, der ikke er fraveget, er opfyldt.

Som nævnt ovenfor følger det af 2. pkt. i den foreslåede § 83, stk. 2, at told- og skattemyndighedernes tilbageholdelse af de likvide midler ikke må udstrækkes ud over 72 timer. Det forudsættes med lovforslaget, at told- og skatteforvaltningen hurtigst muligt inden for de 72 timer foretager de relevante undersøgelser med henblik på at afdække, om retsplejelovens almindelige betingelser for beslaglæggelse er opfyldt. Er resultatet af undersøgelserne, at der ikke er grundlag for at beslaglægge midlerne i overensstemmelse med retsplejelovens regler, skal de omhandlede midler straks tilbagegives til den pågældende. Hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at betingelserne for beslaglæggelse efter retsplejelovens regler herom er opfyldt, skal sagen straks overgives til politiet, som herefter kan træffe beslutning om beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3, hvis politiet i lighed med told- og skatteforvaltningen finder, at retsplejelovens betingelser herfor er opfyldt. Politiet vil i givet fald skulle forelægge sagen for retten inden 24 timer, hvis den, som indgrebet retter sig mod, anmoder herom.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov