Fremsat den 13. oktober 2010 af Socialministeren (Benedikte Kiær)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste og nedsættelse af tilskuddet til høreapparater)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 4 i lov nr. 624 af 11. juni 2010, § 1 i lov nr. 628 af 11. juni 2010 og § 1, nr. 1, 3, 6 og 10-13, i lov nr. 629 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 42 affattes således:

»§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Stk. 2. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 19.613 kr. om måneden. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om arbejdsmarkedets tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 2, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.«

2. I § 112, stk. 5, ændres »kr. 5.420« til: »kr. 5.607«.

3. I § 182 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 2, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

4. § 182, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 112, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med Danmarks Statistiks forbruger­prisindeks. Ved beregningen anvendes ændringen i forbrugerprisindekset to år forud for finansåret. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejds­fortjeneste efter servicelovens § 42 og ansøgninger om tilskud til høreapparater efter servicelovens § 112, stk. 5, indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. For personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen uanset § 42, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af 25. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretningen af dansk økonomi.

Lovforslaget indeholder to elementer: For det første et forslag om at lægge et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af barn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse i hjemmet på 19.613 kr. om måneden i 2011-priser svarende til 235.356 kr. om året. For det andet et forslag om nedsættelse af tilskuddet til privat udleverede høreapparater, således at tilskuddet, der i 2010 udgør 6.230 kr. pr. høreapparat, sænkes med 10 pct. til 5.607 kr. pr. apparat og fastfryses i en periode på 3 år.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tabt arbejdsfortjeneste

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42 og i bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 42, stk. 1, yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til borgere, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions­evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om ugen og op til 37 timer ugentligt. Det er også muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage fordelt over tid, f.eks. hvis en af forældrene skal følge barnet til ambulant behandling på hospital. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste der er behov for. Det er muligt for forældrene at dele det antal timers tabt arbejdsfortjeneste, som kommunalbestyrelsen visiterer dem til.

Det er en forudsætning for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at borgeren har et indtægtstab som følge af, at den pågældende må passe barnet i hjemmet.

Den ydelse, som borgeren modtager som hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes på baggrund af den pågældendes tidligere bruttoindtægt, jf. servicelovens § 42, stk. 1. I § 7 i bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom findes reglerne om beregningsgrundlaget. Det fremgår heraf, at udgangs­punktet for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste er den seneste lønindtægt, som borgeren har haft inden modtag­else af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis borgeren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, er udgangspunktet for beregningen den indtægt, som borgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå. Hvis borgeren er selvstændig erhvervsdrivende, er udgangspunktet for beregningen det dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskaber mv. I de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, er udgangspunktet for beregningen et beregnet beløb på grundlag af borgerens hidtidige disponible indkomst eller eventuelt udgifterne til en vikar. Der er efter de gældende regler intet loft over bruttoydelsens størrelse.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 42, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, beregne bidrag til pensionsordning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for borgere, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiver­finansieret pensionsordning. Bidrag til pensionsord­ning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. For borgere ansat i staten med tjenestemandspensionsordning anses et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 42.

Bruttoydelsen reguleres efter § 11 i bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom hvert år den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Senere lønstigninger eller opgradering af den tidligere stilling eller skift til bedre lønnet stilling skal ikke indregnes ved regulering af ydelsen, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Ligesom lønnedgang eller overgang til lavere lønnet stilling heller ikke skal inddrages ved regulering af ydelsen.

Endelig skal kommunalbestyrelsen efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 12 og 13 beregne tillæg til ferieformål.

I 2009 var der ca. 18.800 borgere, som i løbet af året modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

2.1.2. Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste

Det foreslås, at der indføres et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på 19.613 kr. om måneden svarende til 235.356 kr. om året for modtagere, der får udbetalt ydelsen for hele deres hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det antal timer, borgeren arbejdede i forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede ydelsesloft, påvirkes borgeren således ikke af den foreslåede ændring. Hvis borgeren er omfattet af det foreslåede ydelsesloft og visiteres til et lavere antal timer end borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidige arbejdstid. Beregningen af pensionsbidrag, feriepenge mv. foretages ud fra den fastsatte bruttoydelse på samme måde som efter nugældende regler, jf. afsnit 2.1.1 om gældende ret, dog under hensyntagen til ydelsesloftet.

Det foreslås endvidere, at ydelsesloftet på 19.613 kr. månedligt reguleres en gang om året pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.

Forslaget indebærer ingen ændringer i, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at borgeren kan visiteres til tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor disse betingelser videre­føres uændret. Der foreslås heller ingen ændringer i, at forældrene kan dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig.

Det foreslås, at ydelsesloftet på 19.613 kr. om måneden alene skal gælde for ansøgninger om hjælp til dæk­ning af tabt arbejdsfortjeneste, der indgives efter den 1. januar 2011.

Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at familier, der aktuelt modtager tabt arbejdsfortjeneste enten i hele eller dele af deres arbejdstid, ikke berøres af forslaget om indførelse af ydelsesloftet. Disse familier, der er gået ind i ordningen med tabt arbejdsfortjeneste ud fra bestemte økonomiske forudsætninger, foreslås derfor ikke at blive berørt af regelændringen.

Det foreslås derfor, at borgere, der i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ved ansøgninger indgivet efter den 1. januar 2011 vil være omfattet af de nugældende beregningsregler, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt. Dette foreslås at gælde uanset omfanget af den udbetalte hjælp i 2010, f.eks. også ved udbetaling af hjælp på enkeltdage i forbindelse med barnets ambulante hospitalsbesøg. For denne gruppe borgere vil det foreslåede ydelsesloft dermed heller ikke gælde. Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis forældrene efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden.

2.2. Høreapparater

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om hjælp til hjælpemidler, herunder høreapparater, findes i servicelovens § 112 og i bekendtgørelse nr. 1078 af 14. september 2010 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 112, stk. 1, yde støtte til hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Bevilling af høreapparater finder sted i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer.

Med virkning fra 1. juli 2000 er der med lov nr. 465 af 31. maj 2000 indført frit valg på høreapparatområdet. Borgeren kan herefter vælge mellem at få udleveret et høreapparat gratis fra en offentlig audiologisk klinik eller få et tilskud til anskaffelse af høreapparatet hos en privat høreapparatleverandør.

De nugældende bestemmelser om tilskud til høreapparat udleveret hos privat høreapparatleverandør findes i servicelovens § 112, stk. 5, og i § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1078 af 14. september 2010 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Ifølge disse bestemmelser, som er videreført uændret siden 1. juli 2000 bortset fra tilskuddets størrelse, jf. umiddelbart nedenfor, kan en borger, der er fyldt 18 år, vælge en anden høreapparatleverandør end den, som kommunalbestyrelsen har anvist. I disse tilfælde ydes et tilskud på indtil et i loven fastsat beløb pr. høreapparat. Det er en betingelse, at borgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høre­apparat, tilpasning, service og garanti og er incl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres af en godkendt leverandør.

Tilskuddet til privat udleverede høreapparater udgjorde i 2000 ved fritvalgsordningens indførelse 3.000 kr. pr. høreapparat. Ved lov nr. 273 af 8. maj 2002, som trådte i kraft 1. juli 2002, blev tilskuddet hævet til 5.000 kr. pr. høreapparat, og samtidig blev der fastsat regler om regulering af tilskuddet med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Den nugældende bestemmelse om regulering af tilskuddet til privat udleverede høreapparater findes i servicelovens § 182, stk. 4, hvorefter tilskuddet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet af­rundes til nærmeste kronebeløb.

I 2009 blev der i alt udleveret ca. 130.000 høreapparater i offentlig og privat regi. Heraf blev ca. 70.000 udleveret i privat regi.

2.2.2. Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater

Det foreslås, at tilskuddet til høreapparater, som udleveres fra en privat, godkendt høreapparatleverandør, nedsættes med 10 pct. Tilskuddet, som udgør 6.230 kr. (2010-priser) pr. høreapparat, foreslås således nedsat til 5.607 kr. pr. apparat. Det foreslås, at det nedsatte tilskud skal finde anvendelse på ansøgninger om tilskud til høreapparat, der indgives efter den 1. januar 2011.

Herudover foreslås det, at tilskuddet fastfryses i 3 år, således at der foretages en regulering første gang den 1. januar 2014. Endvidere foreslås det, at reguleringen fra denne dato sker på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Ved beregningen foreslås anvendt ændringen i forbruger­prisindekset to år forud for finansåret. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Forslaget om den ændrede reguleringsmåde er begrundet i, at forbrugerprisindekset i højere grad end satsreguleringsprocenten er et udtryk for den almindelige prisudvikling.

De nugældende regler i servicelovens § 112, stk. 5, om, hvad tilskuddet til privat udleverede høreapparater omfatter, foreslås videreført uændret, ligesom reglen om, at der i de tilfælde, hvor udgifterne til det privat udleverede høreapparat er lavere end tilskuddet, højst kan udbetales hjælp svarende til de faktiske udgifter, foreslås opretholdt uændret.

Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at borgeren kan visiteres til høreapparat, ligesom der heller ikke ændres på, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at borgeren har ret til at benytte sig af retten til at vælge en privat høreapparatleverandør. Om gældende ret henvises i det hele til afsnit 2.2.1.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

3.1. Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste

Der er foretaget en ligestillingsvurdering af denne del af lovforslaget.

Ligestillingsvurderingen viser, at forslaget ikke ændrer ved fordelingen af ressourcer til kvinder og mænd, da det foreslåede ydelsesloft vil berøre alle borgere ens. Situationen efter lovforslaget kan dog forventes at blive, at fordelingen mellem mænd og kvinder i de familier, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp til dæk­ning af tabt arbejdsfortjeneste, vil ændre sig, således at andelen af kvinder i ordningen stiger yderligere i forhold til i dag. Grunden er, at kvinders indkomst generelt er lavere end mænds, hvorfor virkningen af den foreslåede ændring er relativt mindre for kvinder end for mænd. Lovforslaget vil dermed også have større økonomiske konsekvenser for mænd. Det skal dog bemærkes, at der også efter de nugældende regler er en overvægt af kvindelige modtagere af tabt arbejdsfortjeneste.

På denne baggrund vurderes forslagets samlede ligestillingsmæssige konsekvenser at være begrænsede.

3.2. Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater

Der er ikke foretaget en ligestillingsvurdering af denne del af lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste, skønnes at medføre offentlige mindreudgifter på 51,8 mio. kr. i 2011, 143,5 mio. kr. i 2012, 204,8 mio. kr. i 2013 og 237,6 mio. kr. i 2014. Fuldt indfaset skønnes mindreudgiften til 307,9 mio. kr. Mindreudgifterne er fordelt ligeligt mellem stat og kommune, da der er 50 pct. refusion på kommunernes udgifter. Mindreudgifterne indfases over en periode som følge af lovforslagets bestemmelser om, at ændringerne alene skal gælde for ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der indgives efter den 1. januar 2011.

Ved lov nr. 1066 af 17. december 2002 blev det blandt andet vedtaget, at der indbetales et pensionsbidrag af den kompensation for tabt arbejdsfortjeneste der modtages. Denne forbedring er finansieret af satspuljen, og der skal derfor tilbageføres en forholdsmæssig andel af mindreudgifterne til satspuljen. Det endelige beløb fastsættes på baggrund af resultatet af forhandlingerne om de økonomiske konsekvenser.

Den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelse af tilskuddet til høreapparater, forventes at medføre offentlige mindreudgifter på 45,4 mio. kr. i 2011, 52,6 mio. kr. i 2012, 60,0 mio. kr. i 2013 og frem.

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår af nedenstående skema:

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne og regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Delta, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Høreforeningen, KL, Sjældne Diagnoser, Ældremobiliseringen og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrelsen som hidtil skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til borgere, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, indfører et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Det foreslås således, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 19.613 kr. om måneden i 2011 priser. Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigt til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.

Det foreslås dermed, at der indføres et loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på 19.613 kr. om måneden svarende til 235.356 kr. om året for modtagere, der får udbetalt ydelsen for hele deres hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede ydelsesloft, påvirkes borgeren ikke af den foreslåede ændring. Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timer end borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidige arbejdstid.

Hvis en borger f.eks. forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har haft en bruttoindtægt på 500.000 kr. om året, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid i forhold til det oprindelige timetal, vil ydelsesloftet være på 117.678 kr. årligt.

Det foreslås endvidere i bestemmelsen, at der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af den fastsatte bruttoydelse. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om arbejdsmarkedets tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Borgeren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Dette er en videreførelse af de nugældende regler, men det foreslåede ydelsesloft vil dog have betydning i forhold til beregningen af pensionsbidrag mv., således at i de tilfælde, hvor ydelsesloftet anvendes, vil bruttoydelsen, hvoraf der beregnes pensionsbidrag mv. blive lavere end efter de nugældende regler. Om gældende ret henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 3, giver socialministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring nedsættes det tilskud, som kommunalbestyrelsen skal yde til privat udleverede høreapparater, fra 6.230 kr. (2010-priser) pr. apparat til 5.607 kr. pr. apparat. Dette svarer til en nedsættelse af tilskuddet med 10 pct. Det bemærkes herved i forhold til den nugældende lovtekst, hvor tilskuddet er angivet til 5.420 kr. pr. høreapparat, at dette beløb er reguleret med satsreguleringsprocenten fra 2007 til og med 2010, hvorved beløbet i 2010 udgør 6.230 kr. pr. høreapparat.

Herudover foreslås der ingen ændringer i bestemmelsen. Det betyder, at der ikke foreslås ændringer i de betingelser, som skal være opfyldt, for at borgeren kan modtage støtte til høreapparat.

Endvidere foreslås der heller ingen ændringer i forhold til de betingelser, som skal være opfyldt, for at borgeren har ret til at benytte sig af adgangen til at vælge en privat, godkendt høreapparatleverandør. Det vil således fortsat være en betingelse, at borgeren er fyldt 18 år, og borgeren skal være henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Der foreslås heller ingen ændringer i, hvad tilskuddet omfatter. Tilskuddet vil således fortsat omfatte høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti, og det vil være incl. moms. Endelig foreslås der ingen ændringer i reglen om, at tilskuddet ikke kan udgøre mere end de faktiske udgifter, og at tilskuddet alene kan ydes til høreapparater, der udleveres af en godkendt leverandør. Om gældende ret henvises i det hele til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loftet for ydelse af tabt arbejdsfortjeneste reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse ændres den måde, hvorpå tilskuddet til privat udleverede høreapparater reguleres. Efter nugældende regler reguleres tilskuddet en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. afsnit 2.2.1 om gældende ret i de almindelige bemærkninger. Det foreslås, at tilskuddet fremover reguleres en gang årligt den 1. januar med Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Det foreslås, at der ved beregningen anvendes ændringen i forbrugerprisindekset to år forud for finansåret. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014. Reguleringsprocenten foreslås dermed ændret, og tilskuddet foreslås fastfrosset i tre år. Forslaget om den ændrede reguleringsmåde er begrundet i, at forbrugerprisindekset i højere grad end satsreguleringsprocenten er et udtryk for den almindelige prisudvikling.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Det foreslås i stk. 2, at ansøgninger om hjælp til dæk­ning af tabt arbejdsfortjeneste indgivet før lovens ikrafttræden den 1. januar 2011 skal behandles efter hidtil gældende regler. Det foreslås dermed, at ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste skal gælde for ansøgninger, der indgives efter den 1. januar 2011. Det betyder, at hvis en ansøgning er indgivet i 2010, men afgørelsen først træffes efter den 1. januar 2011, vil ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes ud fra de nugældende regler, det vil sige ud fra den hidtidige bruttoindtægt uanset dennes størrelse.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at ansøgninger om tilskud til høreapparater indgivet før lovens ikrafttræden den 1. januar 2011 skal behandles efter hidtil gældende regler. Det foreslås dermed, at det nedsatte tilskud til høreapparater skal gælde for ansøgninger, der indgives efter den 1. januar 2011. Det betyder, at hvis en ansøgning er indgivet i 2010, men afgørelsen først træffes efter den 1. januar 2011, vil tilskuddet skulle udmåles på baggrund af maksimumbeløbet for 2010 på 6.230 kr. pr. høreapparat.

Det foreslås i stk. 3, at for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter de hidtil gældende regler. Dermed foreslås det, at borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010 uanset omfanget af hjælpen og uanset, at ansøgningstidspunktet ligger efter den 1. januar 2011, får beregnet ydelsen på baggrund af den tidligere bruttoindtægt uden hensyn til det foreslåede ydelsesloft på 19.613 kr. om måneden. Det er en forudsætning herfor, at betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt. Bidrag til pensionsordning og ATP-bidrag beregnes ud fra den udmålte bruttoydelse.

Reglen foreslås at gælde uanset omfanget af den tabte arbejdsfortjeneste, som borgeren har fået udbetalt i løbet af 2010. Det vil således både gælde for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i hele eller dele af deres arbejdstid løbende hen gennem året, og for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, f.eks. i forbindelse med barnets ambulante hospitalskontroller.

Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis et forældrepar efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden. Derimod vil ydelsesloftet skulle anvendes i den situation, hvor et forældrepar i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et barn, men efter den 1. januar 2011 får endnu et barn, som der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold til. Her vil beregningen af ydelsen i forhold til barnet født efter den 1. januar 2011 skulle foretages på baggrund af ydelsesloftet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov