Fremsat den 7. oktober 2010 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Henrik Høegh)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om hold af dyr

(Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning)

§ 1

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 402 af 21. april 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til andre personer end de i stk. 1 nævnte, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.«

2. I § 53 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om fødevarer, sker efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.«

3. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

»Kontrol, egenkontrol i forbindelse med gruppevis levering af slagtesvin og offentliggørelse af kontrolresultater«

4. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at besætningsejer og transportør for egen regning skal gennemføre egenkontrol ved transport af slag­te­svin, der efter aftale mellem besætningsejer og slagteri transporteres direkte fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder tre forslag til ændringer af lov om hold af dyr. Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til administrativt at fastsætte regler om uddannelseskrav, dels til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, dels til personer, som i øvrigt er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at imødekomme et konstateret behov for øget fokus på dyresundhed, -håndtering, -adfærd og -velfærd i de danske minkfarme ved at indføre obligatorisk uddannelse for minkavlere.

Dernæst foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at besætningsejer og transportør for egen regning skal gennemføre egenkontrol ved transport af slagtesvin, der efter aftale mellem besætningsejer og slagteri transporteres direkte fra en svinebesætning til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering (gruppevis levering af svin). Bestemmelsen skal sikre, at der sker egenkontrol i alle led, der bidrager ved transporten af slagtesvin. Formålet med egenkontrollen hos besætningsejeren og transportøren i forbindelse med den gruppevise levering er at sikre, at kravene til gruppevis levering af slagtesvin overholdes, og at dette løbende kan dokumenteres gennem de fornødne registreringer.

Endelig foreslås en ændring af lovens gebyrbestemmelse, således at opkrævning af gebyr i medfør af lov om hold af dyr vil kunne omfatte en kontrol, der udføres i medfør af lov om fødevarer, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om hold af dyr. Ændringen er led i en omfattende forenkling af gebyrstrukturen og -administrationen på de områder, der administreres af Fødevarestyrelsen. Formålet er således at reducere antallet af gebyrordninger gennem sammenlægning af kontrolområder med samme udførende enhed i Fødevarestyrelsen (veterinærafdelingerne).

Det er på nuværende tidspunkt hensigten at anvende denne opkrævningsmodel for så vidt angår opkrævning af gebyr i forbindelse med kontrol af salmonella i fjerkræbesætninger, der udføres delvis med hjemmel i lov om hold af dyr og delvis med hjemmel i lov om fødevarer, men som indgår som en integreret del af kontrol i medfør af lov om hold af dyr.

2. Baggrund

2. 1. Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v.

Pelsdyravl i Danmark omfatter primært avl af mink, ræve og chinchilla, hvoraf minkavl udgør hovedparten. Danske pelsdyravlere producerer omkring 14 millioner mink årligt fordelt på ca. 1.500 farme.

Mink betragtes i dag som en dyreart, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark, og myndighederne har hidtil vurderet, at minkavlere har et sådant kendskab til hold af mink, at det ikke har været nødvendigt at stille særlige krav om uddannelse i hold af mink.

Erfaringer fra bl.a. den offentlige kontrol viser imidlertid, at der er behov for øget fokus på områderne dyresundhed, -håndtering, -adfærd og -velfærd i de danske minkfarme. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) afholdt derfor i efteråret 2009 møder med repræsentanter for pelsdyrerhvervet om, hvilke initiativer der bør iværksættes. Parterne opnåede enighed om en række initiativer, herunder bl.a. et obligatorisk uddannelseskrav til nye pelsdyravlere samt efteruddannelse for samtlige pelsdyravlere.

Fødevarestyrelsen nedsatte herefter i december 2009 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Universitet, erhvervet (Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer), Den Danske Dyrlægeforening, Justitsministeriet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Arbejdsgruppens opgave var bl.a. at udarbejde et forslag til en model for uddannelse af minkavlere.

På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i maj 2010 udarbejdet en rapport, hvoraf fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af en grunduddannelse af 4 dages varighed for nye minkavlere, hvor minkavleren opnår et "kørekort", samt en efteruddannelse af 1 dags varighed for alle minkavlere hvert 3. år, hvor "kørekortet" fornyes.

Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at der skal indgå et element af undervisning i håndtering af syge og tilskadekomne dyr i en kommende model for obligatorisk sundhedsrådgivningsaftaler for minkholdere.

2.2. Egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin

Det er af afgørende betydning for bekæmpelse af eller kontrol med en husdyrsygdom, at dyrets identitet og oprindelse kan fastslås med størst mulig sikkerhed. Også når svin afhændes til slagtning, må deres oprindelse kunne spores. Hvis der ved kontrollen på slagteriet konstateres eller opstår mistanke om sygdom, er hurtig indgriben over for oprindelsesbesætningen og eventuelle kontaktbesætninger påkrævet. Kravet om identifikation og sporbarhed er sikret ved reglerne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 1121 af 1. december 2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder (mærkningsbekendtgørelsen), der bl.a. gennemfører Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin.

Identifikation af svin er hidtil sket ved øremærkning og skinketatovering. Strukturudviklingen i Danmark har imidlertid betydet, at stadigt flere svineproduktioner er så store, at producenten selv kan fylde en hel lastvogn med svin til slagteriet. Efter ønske fra erhvervet vil Fødevarestyrelsen derfor i 2010 foretage en ændring af mærkningsbekendtgørelsen, der gør det muligt for besætningsejer og slagteri at indgå aftale om, at slagtesvin transporteres direkte fra en svinebesætning til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering (gruppevis levering af slagtesvin). De nye regler i mærkningsbekendtgørelsen skal tage højde for, at kravet om identifikation og sporbarhed fortsat kan opfyldes. Der vil således blive stillet krav til besætningsejer, transportør og slagteri. Besætningsejer skal ved optegnelser i besætningsregister kunne dokumentere, at svin, som befinder sig i besætningen, er fra samme oprindelsesbesætning, og besætningsejer skal registrere en række oplysninger, der videregives til transportør og slagteri. Kravene til transportør sikrer direkte transport fra besætning til slagteri. Kravene til slagteriet er i hovedsagen formuleret som funktionskrav. Det betyder, at der stilles krav om, at sporbarhed og identifikation gennem hele slagteprocessen skal opretholdes. Det overlades derimod til slagteriet selv at gennemføre metoder og procedurer, der lever op til kravene.

Ordningen med gruppevis levering af slagtesvin har forudgående været notificeret for Europa-Kommissionen, der ikke har haft kommentarer til ordningen.

Fødevarestyrelsen har over for Europa-Kommissionen tilkendegivet, at ordningen vedrørende gruppevis levering af slagtesvin vil blive fulgt op af et krav om egenkontrol. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed er der stillet krav om egenkontrolprogrammer på slagterierne. Kravet om egenkontrol bør imidlertid omfatte alle led, der bidrager ved transporten af slagtesvin, og der er derfor behov for at tilvejebringe hjemmel i lov om hold af dyr, således at også besætningsejer og transportør kan pålægges at følge et egenkontrolprogram.

2. 3. Forenkling af gebyropkrævning

Forslaget om, at der indsættes en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte bestemmelser om, at betaling for kontrol, hvor der udføres kontrol og opkræves betaling efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr, opkræves alene med hjemmel i lov om hold af dyr, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om hold af dyr, sker som et enkelt led i en omfattende forenkling af gebyrstrukturen og -administrationen på de områder, der administreres af Fødevarestyrelsen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr samt til personer, som i øvrigt er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr

3.1.1. Gældende ret

Der stilles på nuværende tidspunkt ikke et særligt krav om uddannelse til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink, eller til personer, som i øvrigt er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af mink.

I § 15 i lov om hold af dyr bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til administrativt at fastsætte regler om, at personer, der er beskæftiget med hold af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus. Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i en bekendtgørelse om opdræt af ræve, hvoraf fremgår, at personer, der forestår driften af et opdræt af ræve, skal have gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i ræveopdræt. Bemyndigelsen kan ikke benyttes til at fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, der er ansvarlige for hold af mink eller personer, som i øvrigt beskæftiger sig med hold af mink, da mink betragtes som et traditionelt husdyr i Danmark.

Det følger af § 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at dyr skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. En tilsvarende bestemmelse, der specifikt vedrører pelsdyr, findes i § 4 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr med senere ændringer.

Justitsministeriets bestemmelser stiller ikke et konkret krav om uddannelse og vedrører alene færdigheder, kvalifikationer og viden hos de personer, der passer dyr, ligesom bestemmelserne alene vedrører dyrevelfærdsmæssige aspekter.

For så vidt angår medicinhåndtering kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter § 50 i lov om hold af dyr fastsætte regler om, at personer, der beskæftiger sig med dyr, herunder behandlingen af disse, i bedrifter, hvor der anvendes receptpligtige lægemidler, skal deltage i et af ministeren godkendt kursus i anvendelse af lægemidler.

Denne bemyndigelse er udmøntet i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. Heraf fremgår, at den ansvarlige for besætningen kun må indgive lægemidler til sine produktionsdyr, hvis den pågældende har gennemgået et kursus i anvendelse af lægemidler til produktionsdyr, der er godkendt af fødevareregionen, og kan dokumentere dette.

3.1.2. Fødevareministeriets overvejelser og lov­for­sla­gets indhold

Det er Fødevareministeriets opfattelse, at erfaringer fra bl.a. den offentlige kontrol viser, at der er behov for at kunne stille krav om, at personer, som er ansvarlige for eller i øvrigt er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af mink, uddannes inden for områderne dyresundhed, -håndtering, -adfærd og -velfærd.

Med henblik på at sikre, at hold af mink sker på forsvarlig vis, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til administrativt at fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Det forslås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om uddannelseskrav til andre personer, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Det er i første omgang hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink.

Det er desuden hensigten, at uddannelseskravet alene skal gælde for personer, som er ansvarlige for minkhold bestående af mindst 20 voksne hundyr eller 100 hvalpe opgjort pr. 1. juli, således at hobby-minkhold ikke omfattes af reglerne.

De regler, der forventes fastsat i medfør af bemyndigelsen, vil indeholde nærmere bestemmelser om kravet om uddannelse samt uddannelsesindhold og -omfang, der tager sigte på at bibringe de pågældende yderligere viden om dyresundhed, dyrehåndtering, dyreadfærd og dyrevelfærd.

Selvom den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse som udgangspunkt tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink, finder Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen også omfatter personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af andre pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Herved tages der højde for et eventuelt kommende behov for at fastsætte nærmere regler om uddannelse for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af andre pelsdyr end mink.

Som nævnt er hensigten i første omgang at fastsætte et krav om uddannelse for fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en bedrift, hvor der holdes mink. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der på et tidspunkt - f.eks. hvis indførelsen af et uddannelseskrav for den dagligt ansvarlige viser sig ikke at have den ønskede virkning - måtte opstå behov for at indføre et krav om uddannelse også for andre personer, der er beskæftiget med hold af pelsdyr, f.eks. ansatte på pelsdyrfarme. Der kan i den forbindelse blive tale om en uddannelse med et andet indhold end den uddannelse, som den dagligt ansvarlige skal gennemføre.

3.2. Egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin

3.2.1. Gældende ret

Gruppevis levering af slagtesvin indebærer, at slag­te­svin kan transporteres direkte fra en svinebesætning til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering. Kravene til gruppevis levering af slagtesvin skal fremgå af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder.

Der vil her blive stillet krav til både besætningsejer, transportør og slagteri. Besætningsejer skal kunne dokumentere, at svin, som befinder sig i besætningen, er fra samme oprindelsesbesætning, og besætningsejer skal registrere en række oplysninger, der videregives til transportør og slagteri; herved sikres sporbarhed i omsætningskæden. Kravene til slagteriet er hovedsagligt formuleret som funktionskrav. Det betyder, at der stilles krav om, at sporbarhed og identifikation gennem hele slagteprocessen skal opretholdes, men det overlades til slagteriet selv at gennemføre metoder og procedurer, der lever op til kravene.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedr. fødevaresikkerhed kræves egenkontrol på slagterierne. Hverken EU-lovgivningen eller lov om hold af dyr indeholder derimod hjemmel til at fastsætte regler om forpligtelse til at udføre egenkontrol hos besætningsejer og transportør.

Lov om hold af dyr bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

3.2.2. Fødevareministeriets overvejelser og lov­for­sla­gets indhold

Det foreslås, at der i lov om hold af dyr indsættes en ny bestemmelse, som giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler om egenkontrol i svinebesætninger og hos transportører i forbindelse med gruppevis levering af slagtesvin.

Der vil her kunne stilles krav om udførelse af egenkontrol og krav om, at egenkontrollen beskrives i et egenkontrolprogram. Formålet med egenkontrollen er således at sikre, at kravene til gruppevis levering af slagtesvin overholdes, og at dette løbende kan dokumenteres gennem de fornødne registreringer. Kravet om egenkontrol skal omfatte alle led, der bidrager ved transporten af slagtesvin, dvs. besætningsejer, transportør og slagteri. Ved egenkontrolprogrammet dokumenterer besætningsejer og transportør over for myndigheden, at kravene til gruppevis levering af slagtesvin er i overensstemmelse med kravene i mærkningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om, at besætningsejer og transportør skal gennemføre egenkontrol, når der mellem besætningsejer og slagteri er indgået aftale om gruppevis levering af slagtesvin. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om myndighedernes kontrol med, at besætningsejer og transportør gennemfører den forudsatte egenkontrol. Myndighedskontrollen tænkes udført som stikprøvekontrol, hvor transportørens registreringer vil blive gennemgået med henblik på bl.a. at kontrollere, at slagtesvinene er transporteret direkte fra besætningen til slagteriet. Denne myndighedskontrol vil blive finansieret ved opkrævning af gebyr. Som det er tilfældet på fødevareområdet, indebærer ordningen, at alle omkostninger, der måtte være forbundet med at udføre egenkontrollen, er det offentlige uvedkommende.

Den nærmere udmøntning af egenkontrollen, herunder fastlæggelsen af de specifikke krav, der skal stilles til egenkontrolprogrammerne, vil - i samarbejde med Landbrug & Fødevarer - blive foretaget af Fødevarestyrelsen i forbindelse med udfærdigelsen af de administrative forskrifter på området.

Det forudsættes, at en del af egenkontrollen skal baseres på såkaldte branchekoder, hvori branchen fastlægger de procedurer, der bør indføres i besætningerne og hos transportørerne for at sikre overholdelse af kravene til gruppevis levering af slagtesvin.

Fødevarestyrelsen har i løbet af 2010 afholdt en række møder med Landbrug & Fødevarer om det nærmere indhold af reglerne for gruppevis levering og det nærmere indhold af egenkontrolprogrammerne. På baggrund af de afholdte møder har branchen udarbejdet et udkast til branchekoder, der kan indgå i egenkontrolprogrammet.

Ved gennemførelse af egenkontrolordningerne vil der skulle føres kontrol fra myndighedernes side med, at besætningsejer og transportør overholder egenkontrolprogrammerne. Myndighedskontrollen på området vil i videst muligt omfang blive udført i forbindelse med anden pligtig myndighedskontrol.

3.3. Forenkling af gebyropkrævning

3.3.1 Gældende ret

I nogle tilfælde udføres kontrol på Fødevarestyrelsens område med hjemmel i både lov om hold af dyr og lov om fødevarer, fordi kontrollen opfylder formål på begge loves område.  I andre tilfælde kan det forekomme, at kontrol efter lov om fødevarer udføres som en integreret del af kontrol efter lov om hold af dyr.

Som eksempel kan nævnes gebyrfinansieret salmonellakontrol. Salmonellakontrollen udføres for nogle deles vedkommende med hjemmel i lov om hold af dyr og for andre deles vedkommende med hjemmel i lov om fødevarer. Kontrollen er fuld gebyrfinansieret.

3.3.2. Fødevareministeriets overvejelser og lov­for­sla­gets indhold

Fødevarestyrelsens gebyrstruktur og -administration er på en række områder ændret i 2010. Ændringerne er foretaget med henblik på en forenkling af gebyrstrukturen.

Som et yderligere led i denne forenkling foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse i loven til, at ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, hvor der udføres kontrol og tilsyn og opkræves betaling efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr, opkræves alene med hjemmel i lov om hold af dyr, når kontrollen udgør en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om hold af dyr.

Herved bliver det eksempelvis muligt at etablere en gebyrordning, hvorefter gebyr for kontrol, der udføres af den samme enhed i Fødevarestyrelsen (veterinærafdelingerne), opkræves alene med lovhjemmel i lov om hold af dyr og således overfor brugerne regnskabsmæssigt opgøres samlet.

Som eksempel på, hvad det er hensigten at anvende bemyndigelsen til, kan nævnes salmonellakontrol i fjerkræbesætninger, som nævnt ovenfor under pkt. 3.3.1. Veterinærkontrollen sker i henhold til regler fastsat med hjemmel i lov om hold af dyr, hvorimod salmonellakontrol er hjemlet delvis i medfør af lov om hold af dyr og delvis i medfør af lov om fødevarer. Salmonellakontrollen udføres af Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger.

Med den foreslåede bemyndigelse bliver det muligt regnskabsmæssigt overfor brugerne at opgøre disses gebyrbetaling for veterinærkontrol og salmonellakontrol samlet set.

Ved ordningen vil der som hidtil være fuld omkostningsdækning i henhold til reglerne i den statslige budgetvejledning.

Virksomheder og borgere, der er omfattet af den omhandlede kontrol, vil - som det også er tilfældet i medfør af de gældende regler - skulle betale et gebyr for kontrollen, bestående af en grundtakst pr. kontrolbesøg samt en takst pr. påbegyndt kvarter baseret på den tid, som den tilsynsførende er til stede i virksomheden eller i besætningen. De to takster skal samlet dække alle omkostningerne ved kontrollen.

4. Forholdet til ligestillingsloven

Lovforslaget er udvalgt til at gennemgå en ligestillingsvurdering for så vidt angår forslagets § 1, nr. 1 om uddannelseskrav. På den baggrund er der foretaget en vurdering af lovforslaget med henblik på at sikre, at lovforslaget ikke er kønsdiskriminerende eller på anden måde kan medføre en utilsigtet skævhed mellem kønnene.

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde forskellige konsekvenser for den kvindelige og den mandlige del af befolkningen eller for dele af disse grupper.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af betydning. Hvad angår ordningen om egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin, vil de administrative konsekvenser for det offentlige blive dækket ved gebyrfinansiering.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

For den del af lovforslaget, der omhandler uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er det i første omgang hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink. Denne bekendtgørelse skønnes at få følgende økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

De direkte udgifter til grunduddannelsen inklusiv undervisning, overnatning og transport skønnes at udgøre omkring 4.400 kr. pr. minkavler. Udgiften til efteruddannelsen skønnes at udgøre omkring 2.600 kr. pr. minkavler.

Med udgangspunkt i de nuværende ca. 1.500 minkavlere i Danmark vil de samlede udgifter til efteruddannelse af de ansvarlige for hold af mink udgøre ca. 3,9 mio. kr. Efterfølgende vil omkostningerne til efteruddannelse hvert 3. år udgøre ca. 1,3 mio. kr. pr. år.

Til løbende generationsskifte på de ca. 1.500 minkfarme skønnes der at skulle uddannes mellem 50 og 100 nye minkavlere pr. år. Under de samme forudsætninger som nævnt ovenfor vil udgiften hertil udgøre mellem 220.000 og 440.000 kr. pr år.

Dertil kommer administrative konsekvenser i form af tidsforbrug i forbindelse med deltagelse i kurserne. Dette skønnes ikke at overstige 10.000 timer årligt.

Fødevareministeriet forventer, at indførelse af uddannelseskrav til alle personer, som er ansvarlige for hold af mink, bl.a. vil medføre færre syge dyr og en lavere dødelighed blandt dyrene, hvilket forventes at medføre en økonomisk gevinst for erhvervet, men denne gevinst er vanskelig at beregne.

Den forslåede ordning med egenkontrol i besætning og hos transportør, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, skønnes at have ubetydelige til mindre administrative og økonomiske konsekvenser for de deltagende virksomheder. En del kontroldata og -papirer anvendes således allerede i anden sammenhæng, og myndighedskontrollen på området tilstræbes udført i forbindelse med anden pligtig myndighedskontrol. Da den nærmere udmøntning af egenkontrollen og fastlæggelse af de specifikke krav hertil vil ske i forbindelse med udfærdigelsen af administrative forskrifter på området, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at angive de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet af denne del af lovforslaget. Forslaget skønnes i 2011 at medføre udgifter for transportørerne på 0,3 mio. kr. pr. år til dækning af tidsforbrug ved registreringer. For besætningsejerne vil det med den nuværende ordning ikke være aktuelt at foretage egenkontrol. En ændring af ordningen kan dog gøre egenkontrol aktuel, og udgifterne skønnes da at ville udgøre 0,3 mio. kr. i 2011.

Udgifterne ved egenkontrollen bør ses i sammenhæng med de væsentlige besparelser, som besætningsejere og slagterier forventes at opnå, hvis besætningsejer vælger at levere slagtesvin efter de kommende regler i mærkningsbekendtgørelsen om gruppevis levering af slagtesvin.

Forslaget om sammenlægning af gebyrordninger vil ikke samlet set for erhvervet have erhvervsøkonomiske konsekvenser. For de berørte brancher vil sammenlægning af gebyrordninger imidlertid kunne få økonomiske konsekvenser, idet de enkelte brancher kommer til at betale andre takster end i dag, idet der indføres en enhedstakst for den samlede gebyrordning.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR). CKR har vurderet, at forslaget ikke vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

De bekendtgørelser, der vil kunne blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 3 a, vil skulle notificeres over for Europa-Kommissionen, da adgangen til de omhandlede erhverv ved indførelse af uddannelseskrav bliver lovreguleret og dermed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas ApS, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, Coop Danmark, Danish Seafood Association (DSA), Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smiley, Dansk Fåreavl, Dansk Gede Union, Dansk Isindustri, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Fugleforeninger, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Slagtermestres landsforening, Danske Svineproducenter, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Det danske Fjerkræraad, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DTU - Veterinærinstituttet, DTU - Fødevareinstituttet, Dyrenes Beskyttelse, Emballageindustrien, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering), Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Finansministeriet, Fiskeridirektoratet, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Forsvarsministeriet, FødevareErhverv, Gigtforeningen, Greenpeace, Grønne Familier, Grønlands Hjemmestyre, Helsebranchens Leverandørforening, Hjerteforeningen, HORESTA, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, International Transport Danmark, JohnsonDiversey, Justitsministeriet, Kantineledernes Landsklub, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Kuluk consult ApS, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landskontoret for Heste, Landsorganisationen Grøn Hverdag, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Lægemiddelstyrelsen, Mejeriforeningen, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, Plantedirektoratet, Plastindustrien i Danmark, Q-food ApS, QMS- Consult, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager, Skatteministeriet, Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-One, Socialministeriet, SPF-Danmark, Statsministeriet, Styrelsen for International Uddannelse, Sundjob Konsulenterne Aps, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncentret For Landbrug, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om uddannelseskrav dels til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark, dels til andre personer, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Personer som er ansvarlige for hold af pelsdyr kan som udgangspunkt være såvel fysiske som juridiske personer, men da det ikke er meningsfuldt at stille uddannelseskrav til f.eks. selskaber, vil de regler, der forventes fastsat i medfør af § 3 a, stk. 1, omfatte uddannelseskrav til den fysiske person, som har det daglige ansvar for driften af en pelsdyrfarm. Det kan være ejeren af en pelsdyrfarm, hvis denne er en fysisk person, som forestår den daglige drift, men det kan også være en ansat forvalter, driftsleder eller lignende, hvis ejeren af farmen f.eks. er en juridisk person.

Med andre personer, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, forstås ansatte, som er beskæftiget med hold af pelsdyr på en pelsdyrfarm, men som ikke har et overordnet ansvar for dyreholdet.

Bestemmelsen vedrører alene pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark, hvilket i dag er mink og chinchilla. Uddannelseskrav til personer, som er beskæftiget med hold af ræve, er omfattet af den gældende lovs § 15.

Det er i første omgang hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for hold af mink.

Disse regler forventes at omfatte krav om en grunduddannelse ("kørekort") og en efteruddannelse (fornyelse af "kørekortet").

Kravet om grunduddannelse forventes at skulle gælde personer, som etablerer minkavl efter reglernes ikrafttræden, mens kravet om efteruddannelse forventes at skulle gælde for såvel nye minkavlere, som allerede etablerede minkavlere. Efteruddannelsen skal gennemføres hvert 3. år. Dog skal allerede etablerede minkavlere, der som nævnt ikke er omfattet af kravet om grunduddannelse, gennemføre efteruddannelsen første gang inden udgangen af 2011.

Grunduddannelsen forventes at bestå i et kursusforløb af ca. fire dages varighed, hvor områder som f.eks. gældende lovgivning, minkens biologi og årscyklus, minkens adfærd, pasning af mink, dyrevelfærd, sundhed og smittebeskyttelse gennemgås. Efteruddannelsen tænkes udformet som et ét dags kursus med fokus på den seneste udvikling inden for minkenes sundhed og velfærd.

Kurserne forventes at kunne udbydes af Dansk Pelsdyravlerforening, praktiserende dyrlæger eller andre kursusudbydere. Indholdet af kurserne skal kvalitetssikres af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, og den endelige udformning af kurserne skal godkendes af Fødevarestyrelsen.

Det er hensigten, at kurserne bliver selvbetalte og at de vil blive udbudt løbende over hele landet.

Det forudsættes, at der i den administrative regulering vil blive fastsat nærmere regler om myndighedernes adgang til at kontrollere, at kravet om uddannelse overholdes. Denne kontrol forventes at finde sted i forbindelse med den eksisterende dyrevelfærdskontrol i landbrugsbesætninger, og manglende overholdelse af uddannelseskravet forventes at kunne straffes med bøde.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at betaling for kontrol, hvor der udføres kontrol og opkræves betaling efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr, opkræves alene med hjemmel i lov om hold af dyr, når kontrollen udgør en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om hold af dyr. Ændringen tilsigter en forenkling af gebyropkrævningen. Det er således hensigten at etablere en gebyrordning for kontrol på veterinærområdet omfattende gebyrfinansieret veterinærkontrol, inklusive salmonellakontrol i fjerkræbesætninger. Salmonellakontrol er reguleret delvis i medfør af lov om hold af dyr og delvis i medfør af lov om fødevarer. I medfør af den foreslåede bestemmelse vil det blive muligt at etablere den ovenfor beskrevne gebyrordning, hvorefter det ovenfor beskrevne gebyr opkræves alene efter lov om hold af dyr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås at indsætte bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af egenkontrol hos besætningsejer og transportør i forbindelse med gruppevis levering af slagtesvin, jf. nedenfor.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indsættes en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af egenkontrol hos besætningsejer og transportør i forbindelse med gruppevis levering af slagtesvin. Kravet om egenkontrol skal gælde for ejere af svinebesætninger og transportører, når der mellem besætningsejer og slagteri er indgået aftale om gruppevis levering af slagtesvin til slagteriet.

De regler, som fastsættes i medfør af bemyndigelsen, vil indeholde en nærmere regulering af pligten til at foretage egenkontrol. Det centrale element i egenkontrollen er pligten til at foretage registreringer, der viser, at kravene til gruppevis levering er overholdt. Kravet om egenkontrol skal omfatte alle led, der bidrager ved transporten af slagtesvin, dvs. besætningsejer, transportør og slagteri. Der vil tillige kunne stilles krav om, at egenkontrollen beskrives i et egenkontrolprogram. Ved egenkontrolprogrammet dokumenterer besætningsejer og transportør over for myndigheden, at kravene til gruppevis levering af slagtesvin er i overensstemmelse med kravene i mærkningsbekendtgørelsen.

Det er endvidere hensigten, at der i den administrative regulering vil blive fastsat nærmere regler om myndighedernes adgang til at kontrollere, at kravene til gennemførelse af egenkontrol er overholdt. Tilsynsmyndigheden har efter lov hold af dyr til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlig og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data. Kontrollen vil blive udført efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede ændringer ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov