Fremsat den 6. oktober 2010 af
undervisningsministeren (Tina Nedergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion
(Pris- og lønregulering af
arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010, som ændret
ved § 23 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 16, stk. 1, 2. pkt., og i § 17, stk. 2, 4. pkt., ændres
»§ 68, stk. 2,« til: »§ 98 c-§ 98
g«.
2. I
§ 18, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en
satsregulering« til: »lov om en
satsreguleringsprocent«.
3. § 18,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et bidrag på 530
kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion i 2010-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres
på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Elevrefusion
overfører kvartalsvis beløbet til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise
overførsel finder sted senest den 30. januar, 30. april, 30.
juli og 30. oktober.«
4. I
§ 22, stk. 3, indsættes
efter 1. pkt.: »Undervisningsministeriet dækker
endvidere Arbejdsgivernes Elevrefusions udgifter til skoleydelse
til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. §
66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pris- og lønregulering af
arbejdsgivernes bidrag til VEU-godtgørelse
2. 1 Gældende ret
2. 2 Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
4. Administrative konsekvenser for stat, regioner
og kommuner
5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Arbejdsgiverne betaler årligt til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt
udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m. v. et bidrag på 530 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion (AER). Bidraget er en fast sats, som ikke er reguleret
for pris- og lønudviklingen. AER overfører
kvartalsvis de indbetalte bidrag til Undervisningsministeriet til
hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(VEU-godtgørelse).
Med henblik på udmøntning af Aftale
om genopretning af dansk økonomi (maj 2010) indgået
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti foreslås det fremadrettet at pris- og
lønregulere arbejdsgivernes bidrag til AER til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Herudover foreslås som en konsekvens af lov
nr. 580 af 1. juni 2010 om ændring af lov om
erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. at præcisere, at
Undervisningsministeriet dækker AER´s udgifter til
skoleydelse til skolerne til udbetaling til elever i
produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.
2. Pris- og
lønregulering af arbejdsgivernes bidrag til
VEU-godtgørelse
2. 1. Gældende ret
Arbejdsgivere betaler et bidrag på 530 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Elevrefusion til
hel eller delvis finansiering af godtgørelse og
befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ved erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse (VEU-godtgørelse). AER overfører
kvartalsvis de indbetalte bidrag til Undervisningsministeriet.
Med lov nr. 1228 af 27. december 2003 om
ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om
erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler blev der
gennemført en finansieringsomlægning, der indebar en
ændret rollefordeling mellem arbejdsgivernes og statens
finansieringsansvar for godtgørelse ved erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og for skolepraktik. Fra 1. januar 2004
bidrager arbejdsgiverne til finansiering af godtgørelse ved
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse gennem et kollektivt
arbejdsgiverbidrag. Med loven udmøntedes den politiske
aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
Finansieringsomlægning i forlængelse af
udmøntning af aftalen om bedre uddannelse (Fase II).
AER-bidraget opdeltes med lov nr. 595 af 24. juni
2005 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion i et
formålsbestemt arbejdsgiverbidrag pr. bidragsudløsende
fuldtidsansat til finansiering af AER-tilskudsordninger, og et
VEU-bidrag på 530 kr. årligt pr.
bidragsudløsende fuldtidsansat til hel eller delvis
finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Med lov nr. 1538 af 20. december 2006
om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring og lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion indsattes i lovens § 18, stk. 2,
bestemmelse om kvartalsvise frister for overførsel af midler
fra AER til Undervisningsministeriet.
2. 2 Den foreslåede
ordning
Det foreslås fremadrettet at pris- og
lønregulere det bidrag, som alle arbejdsgivere betaler
årligt til AER pr. fuldtidsbeskæftiget til hel eller
delvis finansiering af VEU-godtgørelse m.v.
3. Økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget indebærer statslige
merindtægter på 20,2 mio. kr. i 2011, 40,9 mio. kr. i
2012, 61,9 mio. kr. i 2013 og 83,3 mio. kr. i 2014.
Provenuet omfatter merindtægter fra
både offentlige og private arbejdsgivere.
Da AER-bidraget ikke er omfattet af
DUT-princippet, skønnes det dog, at forslaget ikke vil
øge de samlede statslige udgifter til kommuner og regioner.
Forslaget medfører øgede udgifter for stat, regioner
og kommuner som offentlige arbejdsgivere. Dette får
imidlertid ingen betydning for nettoprovenuet, idet de offentlige
arbejdsgivere ikke kompenseres herfor.
4. Administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommuner.
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget indebærer økonomiske
merudgifter for erhvervslivet på 15,0 mio. kr. i 2011, 30,4
mio. kr. i 2012, 46,0 mio. kr. i 2013 og 62,0 mio. kr. i 2014.
Tallene er eksklusive statens, kommunernes og regionernes
merudgifter, jf. pkt. 3. Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har været sendt i høring i
følgende organisationer m.v.:
Arbejdsgivernes Elevrefusion,
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks
Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug,
Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler -
Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forstanderkredsen for produktionsskoler og
produktionshøjskoler, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes
Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening, Kommunernes Revision, Landboungdom, Landsforeningen
af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoleforeningen,
Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rigsrevisionen,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen og
Uddannelsesforbundet.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Statslige merindtægter på 20,2
mio. kr. i 2011, 40,9 mio. kr. i 2012, 61,9 mio. kr. i 2013 og 83,3
mio. kr. i 2014. | Forslaget medfører øgede
udgifter for stat, regioner og kommuner som offentlige
arbejdsgivere. Dette får imidlertid ingen betydning for
nettoprovenuet, idet de offentlige arbejdsgivere ikke kompenseres
herfor. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen. | Merudgifter for erhvervslivet på
15,0 mio. kr. i 2011, 30,4 mio. kr. i 2012, 46,0 mio. kr. i 2013 og
62,0 mio. kr. i 2014. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 16, stk. 1, 2. pkt. og §
17, stk. 2, 4. pkt.)
Det foreslås at ændre henvisningerne
i lovens § 16, stk. 1, og i § 17, stk. 2, til
bestemmelserne om løntilskud til elever over 25 år,
der udløser løntilskud til arbejdsgiveren, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er udelukkende tale om en
konsekvensændring som følge af lov nr. 431 af 28.
april 2010 om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Med denne
lov flyttes bestemmelserne om tilskud til virksomheder, der
indgår uddannelsesaftaler med voksne, fra den hidtidige
§ 68, stk. 2, til § 98 c - § 98 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2 (§ 18, stk. 1, 3. pkt.)
Der er tale om en sproglig korrektion af
angivelsen af den nævnte lovtitel, jf. lov nr. 373 af 28. maj
2003 om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 3 (§ 18, stk. 2)
Arbejdsgiverne bidrager til finansiering af
VEU-godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og
logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. i form af
et årligt bidrag. Det foreslås fremadrettet at regulere
arbejdsgiverbidraget med pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt tilpasningsprocenten i § 3 i lov om en
satsreguleringsprocent. Det foreslås endvidere, at
beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Til nr. 4 (§ 22)
Det foreslås som en konsekvens af lov nr.
580 af 1. juni 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. at
indføje i lovens § 22, stk. 3, at
Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Elevrefusions
udgifter til skolernes udbetaling af skoleydelse til elever i
produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Forslaget
medfører, at bestemmelserne i AER-lovens § 22 finder
anvendelse for skoleydelsen, herunder at AER skal indsende budget
til Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til
skolernes udbetaling af skoleydelse til elever i
produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk.
2, i lov om erhvervsuddannelse.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion,
jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010, som
ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 14. juni 2010,
foretages følgende ændringer: | § 16. Arbejdsgivernes Elevrefusion
yder til de i § 2, stk. 1, nævnte arbejdsgivere en
præmie i prøvetiden for elever, som har
uddannelsesaftaler inden for de i § 4, stk. 1, nævnte
uddannelser. Præmien ydes ikke for elever, der er fyldt 25
år, og som udløser løntilskud til
arbejdsgiveren i henhold til § 68, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 2.-3.
(…) § 17. (…) Stk. 2. Bonus
udgør 32.000 kr. pr. elev. Bonus udbetales i to lige store
rater. Første rate udbetales efter prøvetidens
udløb, og anden rate udbetales 90 dage efter, at den
første rate er udbetalt, såfremt uddannelsesaftalen
fortsat er i kraft. Bonus ydes ikke for elever, der er fyldt 25
år, og som udløser løntilskud til
arbejdsgiveren i henhold til § 68, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 3.
(…) | | 1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., og i § 17, stk. 2, 4. pkt., ændres
»§ 68, stk. 2,« til: »§ 98 c-§ 98
g«. | § 18. Alle arbejdsgivere, jf. §
2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion til
dækning af udgifter i medfør af kapitel 2, bortset fra
§ 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4 og 6,
herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør 1.440 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2007-pris- og
lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris-
og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregulering nævnte
tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. | | 2. I § 18, stk. 1, 3. pkt. ændres
»lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregulering« til:
»lov om en satsreguleringsprocent«. | Stk. 2. Alle
arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et bidrag på 530 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion, som overfører beløbet kvartalsvis til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise
overførsel finder sted senest den 30. januar, 30. april, 30.
juli og 30. oktober. Stk. 3.-4.
(…) | | 3.
Ǥ 18, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Alle
arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et bidrag på 530 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion i 2010-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres
på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Elevrefusion
overfører kvartalsvis beløbet til
Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise
overførsel finder sted senest den 30. januar, 30. april, 30.
juli og 30. oktober.« | § 22. (…) Stk. 2.
(…) Stk. 3.
Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Elevrefusions
udgifter til elevgodtgørelse, skolepraktikydelse,
befordringstilskud, værktøj, værnemidler og
lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøve for skolepraktikelever samt mobilitetsfremmende
ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter.
Arbejdsgivernes Elevrefusion indsender et budget til
Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til
ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Elevrefusion sker
forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende
årlig regulering på grundlag af et regnskab for det
pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet
uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til
Undervisningsministeriet som en del af skolernes
årsregnskab. | | 4. I § 22, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.: »Undervisningsministeriet dækker endvidere
Arbejdsgivernes Elevrefusions udgifter til skoleydelse til elever i
produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk.
2, i lov om erhvervsuddannelser.« | | | | | | § 2 Loven træder i kraft den 1.
januar 2011. |
|