Tillægsbetænkning afgivet af
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 21. juni
2011
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. maj 2011 og var til 1.
behandling den 14. juni 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik. Udvalget afgav betænkning den 17. juni
2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 21. juni 2011,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 21 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Høring
Udvalget afholdt den 20. juni 2011 en offentlig høring
om lovforslaget. Programmet for høringen er omdelt på
bilag 10.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF,
SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelseuændret.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget kan konstatere, at antallet af sager, hvor de tiltalte er
herboende udlændinge, er relativt højt, og at
domstolene dermed står med en ressourcemæssig
udfordring. Da der er meget mindre praksis på området
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vil en
uændret bevilling til domstolene få den negative
konsekvens, at der vil ske en forøgelse af
sagsbehandlingstiden generelt, fordi flere sager nu vil skulle for
et nævningeting, og fordi domstolene nu ikke blot skal tage
stilling til skyldsspørgsmål, men også
strafudmåling og eventuelt spørgsmålet om
udvisning. Det vil være ressourcetungt og belastende for
byretterne og til dels landsretten, indtil domstolene har etableret
en praksis.
S og SF havde gerne set, at der med lovændringen var
sikret de nødvendige bevillinger til domstolene, så vi
kunne undgå forøgede sagsbehandlingstider. Det har S
og SF desværre ikke kunnet få regeringen og Dansk
Folkeparti med til, hvorfor S og SF vil bede regeringen om, at det
forud for den kommende finanslovsaftale afdækkes, hvor stort
domstolenes yderligere ressourcebehov vil være, ikke kun i
forbindelse med dette lovforslag, men også indbefattet de
øvrige tiltag i regeringens 2020-plan, således at det
ressourcebehov kan medtages i de kommende forhandlinger.
På høringen om lovforslaget den 20. juni 2011 var
der drøftelser af, hvilke konsekvenser lovforslaget
får for antallet af udvisningssager ved domstolene, der
alligevel ikke kan føre til udvisning, og af hvilken
betydning lovforslaget får for ressourceforbruget ved
domstolene. S og SF vil nøje følge udviklingen
på dette felt for at sikre, at domstolene har de
fornødne ressourcer, og at lovændringen ikke
medfører en forøget sagsbyrde ved domstolene, uden at
der i øvrigt kan ses nogen ændring i antallet af
sager, hvor der rent faktisk træffes beslutning om
udvisning.
S og SF er fortsat kritiske over for lovkvaliteten i
lovforslaget og ønsker, at loven får tilføjet
det ændringsforslag, som Institut for
Menneskerettigheder har udarbejdet, og som S og SF har stillet til
lovforslaget til 2. behandling. S og SF vil arbejde for, at den
formulering indføres efter et folketingsvalg. I
øvrigt ønsker S og SF også at føre den
kriminelle lavalder tilbage til 15 år, hvilket også vil
have betydning for konsekvenserne af dette lovforslag.
S og SF kan konstatere, at integrationsministeren flere gange
har fejludlagt lovforslagets reelle indhold og konsekvenser. S og
SF er utilfredse med, at ministerens svar i folketingssalen under
behandlingen af lovforslaget er på grænsen af at
være i strid med de skriftlige svar, integrationsministeren
har afgivet til udvalget. S og SF oplever, at regeringen lader en
meget trist tradition for en forhastet og karikeret lovbehandling
på udlændingeområdet fortsætte.
Et mindretal i udvalget (RV og EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget
konstaterer, at nærværende lovforslag er blevet til som
»betaling« til Dansk Folkeparti for at bryde deres
løfte om ikke at forringe efterlønnen. Det er dybt
tragisk, at man handler på den måde i politik.
Samtidig finder RV og EL det stærkt bekymrende, at et
bredt flertal i Folketinget er villig til at give køb
på grundlæggende retsprincipper og desuden vedtage en
lovændring, som der er stor usikkerhed om den praktiske
betydning af.
Integrationsministeren har ikke påvist nogen egentlig
grund til at foretage ændringer af udlændingelovens
§ 26, stk. 2, idet ministeren ikke har kunnet vise eksempler
på sager eller typer af sager, hvor ministeren mener, at
pågældende personer skulle have været udvist, men
hvor dette ikke er sket efter gældende regler. Derfor er de
praktiske konsekvenser af lovforslaget og dettes reelle
rækkevidde usikker, selvom ministeren klart har
bekræftet, at lovforslaget indfører nogle
grundlæggende ændringer i udlændingelovgivningen.
Ligesom ministeren har bekræftet, at lovforslaget vil
føre til flere udvisninger og vil medføre en
»procesrisiko« for, at Danmark bliver dømt ved
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er bekymrende,
at Folketinget dermed ikke har nogen reel indsigt i konsekvenserne
af lovforslaget, og denne problematik skærpes yderligere,
idet der er meget sparsom praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, for så vidt angår
udvisningssager, der vedrører personer med kortere ophold,
eller som har begået mindre alvorlige
lovovertrædelser.
RV og EL er desuden dybt bekymrede, fordi lovforslaget
betyder, at der indføres omvendt bevisbyrde i sager
vedrørende udvisning af kriminelle udlændinge. Det
følger af lovforslagets ordlyd og ministerens svar, at
lovforslaget vil medføre, at domstolene fremover kun skal
undlade at udvise, hvis dette »med sikkerhed« er i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dermed vil der ved
tvivl om internationale konventioners rækkevidde skulle
udvises uanset denne usikkerhed, og dermed vendes bevisbyrden,
således at den anklagede/dømte og dennes forsvarer
må påvise, at en udvisning ville være i strid med
en given international konvention. Dermed fraviges det
grundlæggende retsprincip om, at enhver tvivl skal komme den
anklagede til gode, og i praksis vil dette betyde, at Danmark vil
udvise f.eks. til tortur, når man ikke med sikkerhed kan
sige, om der er risiko for dette, og at der dermed er stor risiko
for overtrædelse af FN's torturkonvention. Denne fravigelse
af grundlæggende retsstatsprincipper finder RV og EL
stærkt kritisabel.
Ydermere mener RV og EL, at det er uhensigtsmæssigt, at
udvisning fremover vil være en lovbestemt følge, hvis
en ikkedansk statsborger idømmes frihedsstraf uanset
frihedsstraffens varighed (her bortset fra nogle få typer
sager, der ikke er omfattet af udvisningsreglerne, f.eks.
færdselssager). Anklagemyndigheden skal fremover altid
nedlægge påstand om udvisning uanset de konkrete
omstændigheder og skal således kun overveje, om der
eventuelt skal være tale om betinget udvisning. Dette
indskrænker domstolenes rolle og anklagemyndighedens
objektivitet i arbejdet, jf. objektivitetsprincippet.
Samtidig mener RV og EL, at den mest hensigtsmæssige
lovgivningsteknik indebærer, at man i dansk lovgivning tag?er
stilling til den retstilstand, man ønsker skal være
gældende. Ved vedtagelse af nærværende lovforslag
bliver det altså dansk ret, at personer uden dansk
statsborgerskab skal udvises, hvis de idømmes helt ned til
bare syv dages fængsel. En udvisning i et sådant
tilfælde vil reelt kun blive forhindret af internationale
konventioner, og personen skal i stedet have en betinget udvisning.
RV og EL mener, at det er udtryk for fejhed, når danske
lovgivere ikke selv vil skrive i loven, hvilken retstilstand man
ønsker i Danmark, men alene henviser til, at internationale
konventioner skal beskytte. Selv børn ned til 14 år
vil fremover skulle enten udvises eller have en betinget
udvisning.
Det er desuden højst sandsynligt, at mange flere vil
være henvist til et liv på tålt ophold, hvis
lovforslaget vedtages. Når flere udvises, og en del af dem
ikke kan udsendes, f.eks. fordi de risikerer tortur, vil der
være flere, der kommer på tålt ophold og dermed
skal leve et liv, hvor man i et ukendt antal år skal opholde
sig i Sandholmlejren, mens arbejde og uddannelse ikke er en
mulighed. Dette gælder desuden også både
flygtninge og udlændinge, der har haft ophold på et
andet grundlag end asyl, f.eks. familiesammenføring eller
via arbejdstilladelse, men som ikke kan sendes tilbage til deres
hjemland, fordi de risikerer tortur eller anden
forfølgelse.
Integrationsministeren og politikere fra flertallet for
lovforslaget har flere gange henvist til, at det er muligt kan
få prøvet sin sag ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, men en sådan langvarig proces
kræver et stort overskud - ikke mindst økonomisk - at
føre. Sagen skal gennem alle retsinstanser i Danmark og
så bagefter videre til Menneskerettighedsdomstolen. Dette har
i flere tilfældet varet op til seks år og
besværes yderligere af, at en klage til
Menneskerettighedsdomstolen ikke automatisk har opsættende
virkning, således at man ved vedtagelse af dette lovforslag
kan risikere at blive udsendt til f.eks. Somalia eller Syrien,
før klagesagen bliver behandlet. Dette betragter RV og EL
som meget problematisk, idet det er grundlæggende i en
retsstat, at man også i praksis kan få sin sag
prøvet til fulde.
Som nævnt indebærer lovforslaget desuden, at
udlæn?dinge som minimum skal idømmes betinget
udvisning, hvis internationale forpligtelser hindrer en egentlig
udvisning. Dette har dog ikke i sig selv nogen retsvirkning,
så længe de internationale forpligtelser forhindrer
udvisning, og derfor har flere i debatten ikke ment, at det havde
den store betydning, at rigtig mange nu skal idømmes
betinget udvisning. Men for de mennesker, der bor i Danmark, og som
hidtil har opfattet sig selv som en del af samfundet og så
begår én fejl, f.eks. at bære en kniv på
et offentligt sted, er det en anden sag. Det vil for de fleste
opleves meget hårdt at få en betinget udvisning, fordi
det jo betyder, at det danske samfund reelt har haft et
ønske om, at man skulle udvises af Danmark, selv om dette
ikke var muligt. Mange vil formentlig opleve det, som om de er
uønskede i Danmark.
RV og EL ønsker desuden at problematisere, at man med
dette lovforslag i endnu et tilfælde skriver
flygtningeb?egrebet ud af dansk lovgivning. Mindretallet mener, at
det er essentielt at skelne mellem flygtninge og indvandrere, men
dette er efterhånden kun tilfældet meget få
steder i lovgivningen, og dermed er der ikke meget tilbage af
ønsket om at beskytte nogle af de mest udsatte mennesker i
denne verden, som er flygtet fra tortur og
forfølgelse.
Sluttelig ønsker RV og EL at påpege, at
lovforslaget vil medføre, at der fremover skal tages
stilling til udvisning i stort set alle sager, hvor ikkedanske
statsborgere idømmes frihedsstraf. Dette vil medføre
et langt større ressourceforbrug ved domstolene, hvilket
også har været pointeret i flere høringssvar.
Der har været nævnt et skøn på omkring 400
sager om året, hvor der ikke tidligere har været taget
stilling til en påstand om udvisning. Det kommer til at
få konsekvenser for sagsbehandlingstiden i mange andre sager
ved domstolene, idet regeringen har afvist at tilføje flere
ressourcer.
Hensynet til ressourceforbruget er dog selvfølgelig
subsidiært. RV og EL mener, at lovforslaget vil få
massive konsekvenser for konkrete personer og samtidig gribe
voldsomt ind i grundlæggende retsprincipper. Derfor vil RV og
EL arbejde for at lovforslaget bliver ændret, når der
kommer et nyt flertal.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Karsten Lauritzen (V) Karen
Jespersen (V) fmd. Eyvind
Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF) Martin
Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser
Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja Panduro (S) Ole
Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag
(SF) nfmd. Meta Fuglsang (SF)
Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 46 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 4 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 210
omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. | Titel |
10 | Program for høring 20/6-11 |
11 | Betænkning |
12 | Udkast til
tillægsbetænkning |
13 | Institut for Menneskerettigheders
talepapir fra høringen den 20/6-11 |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 210 stillet efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
67 | Spm. om stigende sagsbehandlingstid, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
68 | Spm. om løbende orientering af
udvalget om udviklingen i sagsbehandlingstiderne, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
69 | MFU spm. om retspsykiatriske patienter,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
70 | MFU spm. om personer med
udviklingshæmning, som har familie i Danmark, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
71 | MFU spm. om risiko for tortur, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
72 | MFU spm. om bevisbyrden for internationale
konventioners rækkevidde, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
73 | MFU spm. om domstolenes tvivl om
rækkevidden af en given international forpligtelse, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
74 | MFU spm. om udvisning til tortur, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
75 | MFU spm. om, at der er tale om en
skærpelse af vurderingen efter udlændingelovens §
26, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
76 | MFU spm. om betinget udvisning, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
77 | MFU spm. om et skøn over, hvor
mange personer ministeren regner med vil komme på tålt
ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
78 | MFU spm. om udvisning bliver en lovbestemt
følge, til integrations?min?isteren, og ministerens svar
herpå |
79 | MFU spm. om konkrete eksempler på
sager, hvor der efter gældende lovgivning ikke er
idømt udvisning, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
80 | MFU spm. , om et barn på 14 år
skal have en betinget udvisning, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
81 | MFU spm. om besiddelse af en kniv kan give
betinget udvisning, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
82 | MFU spm. , om flygtningekonventionens
artikel 32 forhindrer, at en flygtning kan idømmes en
betinget udvisning, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
83 | MFU spm. om, hvorvidt ministeriet i
forarbejdet til dette lovforslag har været opmærksom
på to højesteretsdomme, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
84 | MFU spm. , om der er andre lande, der
også er gået bort fra at have nationale regler om
udvisning, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
85 | MFU spm. om, hvor mange udlændinge
der i dag idømmes frihedsstraf, og i hvor mange af disse
sager, der i dag rejses spørgsmål om udvisning, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
86 | MFU spm. om, hvornår en udvist
udlænding kan ende på tålt ophold, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
87 | MFU spm. , om betinget udvisning har noget
reelt indhold, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |