Fremsat den 30. maj 2011 af
integrationsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Skærpede udvisningsregler)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som
ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010 og
senest lov nr. 463 af 18. maj 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 24 a, nr. 4, udgår
»eller«.
2. I
§ 24 a, nr. 5, ændres
»i forening.« til: »i forening, eller«.
3. I
§ 24 a indsættes som
nr. 6:
»6) at
kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende
kriminalitet.«
4. § 24 b, stk. 1, affattes
således:
»En udlænding udvises betinget, hvis
der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter
§§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
§ 26, stk. 2.«
5. § 24 b, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. En
udlænding, der er idømt betinget udvisning efter
stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis
den pågældende i prøvetiden for den betingede
udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning
til udvisning efter §§ 22-24, og der inden
prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan
der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal
udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden
fastsættes efter reglerne i stk. 2.«
6. I
§ 26, stk. 1,
indsættes efter »Ved afgørelsen om
udvisning«: »efter §§ 25 a-c«.
7. § 26, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. En
udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og
§ 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og
finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter
lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået
før lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | | | Indholdsfortegnelse | | | | | 1. | Lovforslagets baggrund
og indhold | 2. | Skærpede
udvisningsregler | | 2.1. | Gældende
ret | | | 2.1.1. | Udvisning | | | 2.1.2. | Betinget
udvisning | | | 2.1.3. | Danmarks
internationale forpligtelser | | | | 2.1.3.1. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention | | | | 2.1.3.2. Andre
internationale forpligtelser | | | | 2.1.3.3. EU-reglerne | | 2.2. | Forslag om at
skærpe afvejningen efter § 26
stk. 2. . | | 2.3. | Forslag om at
skærpe reglerne om betinget udvisning. | | 2.4. | Forslag om at
kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende
kriminalitet, skal anses som en skærpende omstændighed
ved udvisning | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder m.v. | 9. | Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | |
|
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Regeringen, Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne har den 19. maj 2011 indgået en aftale om
at stramme udlændingelovens udvisningsregler, at
undersøge mulighederne for at udvise uønskede,
småkriminelle EU-borgere, at intensivere hjælpen til
flygtninge i nærområder samt at styrke
repatrieringsindsatsen.
Dette lovforslag har til formål at
gennemføre de dele af aftalen, der kræver
ændringer af udlændingeloven, dvs. stramningerne af
udvisningsreglerne.
Det indgår således bl.a. i aftalen, at
udlændinge, der står til udvisning, kun skal have
mulighed for at blive her i landet, hvis Danmarks internationale
forpligtelser med sikkerhed kræver det. Den skærpede
afvejning af, om en kriminel udlænding kan blive her i
landet, skal som noget nyt finde anvendelse ved enhver form for
kriminalitet, der begrunder udvisning efter reglerne i
udlændingelovens §§ 22-24.
Det indgår endvidere i aftalen, at ordningen
med betinget udvisning skal styrkes markant, således at det
kommer til at fremgå klart, at betinget udvisning er en
advarsel om konsekvenserne af ny kriminalitet, og at et nyt
strafbart forhold, der udløser fængselsstraf,
medfører udvisning. Det skal stå klart i
udlændingeloven, at en udlænding kun må udvises
betinget, hvis betingelserne for udvisning ikke er til stede.
Det foreslås derfor, at
udlændingeloven ændres, således at det
fremgår af loven, at udlændinge, der har begået
kriminalitet, normalt skal udvises. Udvisning kan kun undlades,
hvis dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Dette skal gælde enhver form
for kriminalitet, der kan begrunde udvisning i forbindelse med en
straffedom, der indebærer frihedsstraf.
I de tilfælde - og kun i de tilfælde -
hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser,
ikke kan udvises med det samme, skal der udvises betinget. Dette
skal altid gælde. Begår udlændingen ny
kriminalitet i prøvetiden, skal der udvises. Det skal alene
være Danmarks internationale forpligtelser, der kan begrunde,
at der ikke udvises. I sådanne tilfælde skal der altid
udvises betinget på ny, således at prøvetiden
forlænges.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en
betinget udvist udlænding begår et nyt strafbart
forhold, vil dette - enten alene eller sammenholdt med den
tidligere begåede kriminalitet - kunne føre til, at
kriminaliteten nu vejer så tungt i forhold til de hensyn, der
tidligere begrundede, at der ikke kunne udvises som følge af
Danmarks internationale forpligtelser, at der nu kan udvises i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan
også være tilfældet, at de hensyn, der tidligere
førte til, at der ikke kunne udvises, ikke længere er
til stede. I begge tilfælde vil forholdene have ændret
sig på en sådan måde, at der kan udvises.
Der henvises til afsnit 2.2. og 2.3.
Det indgår bl.a. endelig i aftalen, at der
som et led i den massive indsats mod banderelateret kriminalitet
fremover ved udvisning ved dom skal lægges særlig
vægt på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet på grund af, at kriminaliteten er
begået som led i organiseret kriminalitet.
Det foreslås derfor, at dette
fremhæves i udlændingeloven.
Der henvises til afsnit 2.4.
2. Skærpede
udvisningsregler
2.1. Gældende ret
2.1.1. Udvisning
Udlændinge, som har haft lovligt ophold her
i landet i mere end de sidste 9 år - dog 8 år hvis der
er tale om udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 (asyl) - kan udvises, hvis de
idømmes ubetinget frihedsstraf for bestemte
straffelovsovertrædelser. Det gælder uanset
frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens
ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 22, nr.
4-8. I andre tilfælde kan de udvises, hvis de idømmes
ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1
års fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere
har fået en ubetinget frihedsstraf, jf.
udlændingelovens § 22, nr. 1-3.
Udlændinge, som har haft lovligt ophold her
i landet i mere end de sidste 5 år, kan - udover de
tilfælde, der er nævnt i § 22, nr. 4-8 -
udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 1
års fængsel eller af mindst 6 måneders
fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har
fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens
§ 23, nr. 1-3.
Andre udlændinge, dvs. udlændinge som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5
år, kan herudover udvises, hvis de idømmes betinget
eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens
§ 24, nr. 2.
Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig
retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, f. eks. dom til forvaring, dom til
anbringelse i hospital for sindslidende og ungdomssanktion.
Udvisningsadgangen efter udlændingelovens
§§ 22-24, der angår udvisning ved dom, knyttes
således til den konkret idømte straf for den
begåede kriminalitet.
Bestemmelserne suppleres bl.a. af reglerne om
administrativ udvisning, herunder bestemmelsen i
udlændingelovens § 25 a, stk. 1, hvorefter en
udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i
længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis
udlændingen - uden for de i §§ 22-24
nævnte tilfælde - er dømt for visse
nærmere angivne lovovertrædelser, herunder
straffelovens § 244 og lov om våben og eksplosive
stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt
overtrædelsen eller er pågrebet under eller i
umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare
forhold.
En afgørelse om udvisning træffes i
to led. Først vurderes det, om det kriminelle forhold kan
begrunde udvisning efter reglerne nævnt ovenfor. Er dette
tilfældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler
imod udvisning.
Ved en afgørelse om udvisning skal det
således altid vurderes, om udvisning må antages at
virke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn,
der er nævnt i udlændingelovens § 26,
stk. 1. Det drejer sig bl.a. om udlændingens tilknytning
til henholdsvis Danmark og hjemlandet.
Ved udvisning efter de særlige
udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
skal disse hensyn tale afgørende imod udvisning, for at
udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26, stk. 2.
Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af
§ 2 (EU-reglerne).
Udlændingelovens § 26,
stk. 2, indebærer, at bl.a. de hensyn, der er
nævnt i § 26, stk. 1, kun undtagelsesvis skal
føre til at undlade udvisning, hvis udlændingen er
idømt ubetinget frihedsstraf for at have begået en af
de kriminalitetsformer, som er nævnt i § 22, nr.
4-8. Kun særlige forhold, jf. udlændingelovens
§ 26, stk. 1, vil kunne føre til, at
udvisning undlades. Om der foreligger sådanne særlige
forhold, afhænger af en konkret afvejning af på den ene
side arten og grovheden af den begåede kriminalitet og
på den anden side styrken af de hensyn, der er nævnt i
udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingelovens § 26,
stk. 2, skal anvendes i overensstemmelse med danske
myndigheders forpligtelser til i forbindelse med en
afgørelse om udvisning at inddrage hensyn, der følger
af Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. artikel 8
i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Ved en afgørelse om udvisning ved dom,
navnlig efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal
der lægges vægt på, om udvisning må anses
for særlig påkrævet på grund af grovheden
af den begåede kriminalitet, længden af den
idømte frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse,
der var forbundet med den begåede kriminalitet, tidligere
domme for strafbart forhold, eller at kriminaliteten er
begået af flere i forening, jf. § 24 a.
2.1.2. Betinget udvisning
Efter udlændingelovens § 24 b,
stk. 1, kan der ske betinget udvisning af en udlænding,
hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at udvise den pågældende efter
§§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke
særligt belastende, jf. udlændingelovens
§ 26, stk. 1.
Betinget udvisning skal anvendes, hvor en
udlænding i forbindelse med en dom for strafbart forhold
må antages at være tæt på at blive udvist.
Herved forstås, at udlændingen idømmes en straf,
der kunne medføre udvisning efter reglerne i
udlændingelovens §§ 22-24, men at hensynene,
der taler imod udvisning, jf. udlændingelovens
§ 26, vejer så tungt, at der ikke aktuelt er fuldt
tilstrækkeligt grundlag for en udvisning.
Bestemmelsen i udlændingelovens
§ 24 b, stk. 1, blev indført ved lov nr. 429
af 10. maj 2006. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen i udlændingelovens § 24 b,
stk. 1, (Lovforslag nr. L 128 af 25. januar 2006, side 22) at
betinget udvisning aldrig må erstatte udvisning, og at en
udlænding således ikke må udvises betinget, hvis
betingelserne for udvisning er til stede.
Efter udlændingelovens § 24 b,
stk. 3, kan en udlænding, der er idømt betinget
udvisning efter stk. 1, udvises, hvis den
pågældende i prøvetiden for den betingede
udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning
til udvisning efter §§ 22-24, og der inden
prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt,
medmindre en afgørelse om udvisning må antages at
virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.
Prøvetiden fastsættes til 2 år,
jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 2.
2.1.3. Danmarks internationale
forpligtelser
Udvisning kan ikke finde sted, hvis det vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I den
forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
med tilhørende tillægsprotokoller særlig
relevant. FN's Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's
konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's
konvention om barnets rettigheder indeholder ligeledes relevante
bestemmelser på dette område. Endvidere gælder
der særlige regler for EU-borgere som følge af retten
til fri bevægelighed inden for EU.
2.1.3.1. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at
regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge
på grund af et strafbart forhold. Nogle af konventionens
bestemmelser har dog betydning i den forbindelse, navnlig EMRK
artikel 3 og 8.
Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes
tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen
undtagelser. En udlænding kan således aldrig udsendes
til et land, hvor den pågældende må antages at
blive behandlet i strid med artikel 3.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret
til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen
af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel
8, stk. 2.
I det omfang, der med en konkret afgørelse
om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og
familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
Det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at indgreb i
udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt
forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage
(proportionalitetsafvejning). Denne proportionalitetsafvejning
foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en
række elementer.
Efter EMD's praksis vil det i almindelighed
være proportionalitetsafvejningen, der er afgørende
for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være
forenelig med EMRK artikel 8. EMD har i sin nyere praksis angivet
retningslinjer for proportionalitetsafvejningen, bl.a. med henblik
på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af artikel
8 i udvisningssager og har i den forbindelse understreget, at den
vægt, der må lægges på de enkelte
kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags
konkrete omstændigheder, jf. Maslov mod Østrig, dom af
23. juni 2008, pr. 70. I den nævnte doms pr. 68 opregnes
følgende kriterier:
- den begåede
kriminalitets art og grovhed
- varigheden af den
udvistes ophold i bopælslandet
- tiden efter den
begåede kriminalitet og den pågældendes
adfærd i denne periode
- de berørte
personers statsborgerskab
- den udvistes
familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre
faktorer der viser familielivets effektivitet
- hvorvidt
ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da
forholdet blev etableret
- hvorvidt der er
børn i ægteskabet og i så fald deres alder
- alvorligheden af
de problemer den medfølgende ægtefælle i givet
fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland
- børnenes
bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden
af de vanskeligheder, som den udvistes børn med
sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises
til, og
- fastheden af
sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med
værtslandet og med modtagerlandet.
I Boultif mod Schweiz, dom af
2. august 2001 og Amrollahi mod
Danmark, dom af 11. juli 2002, fandtes udvisningen
uproportional, bl.a. af hensyn til ægtefælle og
børn. De straffe, der var baggrund for udvisningen, var for
Boultif's vedkommende 2 års
fængsel for røverisk overfald, mens Amrollahi var idømt 3 års
fængsel for narkotikasmugling. Det havde i denne sag
afgørende betydning, at klagerens danske hustru ikke kunne
forventes at følge med ham til Iran ved en udvisning. Selv
om dette ikke ville være umuligt, ville det medføre
alvorlige vanskeligheder, bl.a. fordi hustruen hverken kunne
sproget eller havde personlige kontakter i landet. Hertil kom, at
hustruens særbarn havde nægtet at flytte til Iran, jf.
Amrollahi, pr. 39-41. Det ville
således i praksis være umuligt for dem at opretholde
familielivet uden for Danmark, hvorfor en gennemførelse af
udvisningen ville udgøre krænkelse af artikel 8.
Selv om proportionalitetsafvejningen som
nævnt altid vil være konkret, kan der på baggrund
af EMD's praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier
af sager om adgangen til at udvise kriminelle udlændinge
efter EMRK artikel 8:
(1) Tilfælde af grov kriminalitet, hvor der
næsten uanset familiemæssig eller anden tilknytning til
opholdslandet vil være vidtgående adgang til udvisning,
såfremt udlændingen har blot et minimum af reel
tilknytning til sit oprindelsesland. I sager af denne karakter,
hvor der forelå ganske stærk familietilknytning til
opholdslandet, er udvisning fundet forenelig med artikel 8 i bl.a.
Boughanemi mod Frankrig, dom af 24. april
1996 (senest idømt 3 års fængsel for
alfonseri med skærpende omstændigheder og tidligere
domme for indbrudstyveri og overfald), Bouchelkia mod Frankrig, dom af 29. januar
1997 (5 års fængsel for voldtægt og
tyveri), Boujlifa mod Frankrig, dom af 21.
oktober 1997 (15 måneders fængsel for tyveri, 6
års fængsel for væbnet røveri og 1½
års fængsel for røveri), Benhebba mod Frankrig, dom af 10. juli 2003
(2 års fængsel for narkotikakriminalitet samt
tidsbegrænset indrejseforbud, tidligere 3 års delvist
betinget fængsel for røveri og 9 måneders
fængsel for indbrudstyveri), Najafi mod
Sverige, afvisningsafgørelse af 6. juli 2004 (15
måneders fængsel for røveri og
våbenbesiddelse og 10 års fængsel for
narkotikakriminalitet), Cömert mod
Danmark, afvisningsafgørelse af 10. april 2006 (3
års fængsel for seksuelle overgreb på klagerens
datter samt trusler), Lagergren mod
Danmark, afvisningsafgørelse af 16. oktober 2006 (3
års fængsel for narkotikakriminalitet og
bankrøveri), Üner mod
Holland, dom af 18. oktober 2006 (7 års fængsel
for drab samt tidsbegrænset indrejseforbud) og Kilic mod Danmark, afvisningsafgørelse
af 22. januar 2007 (to klagere idømt henholdsvis 8 og 10
års fængsel for drab og røveriforsøg. )
Sidstnævnte sag er refereret i U 2005.1766 H. Begge var
tidligere straffet for bl.a. vold) samt Onur
mod Storbritannien, dom af 17. februar 2009 (4½
års fængsel for røveri samt indrejseforbud med
mulighed for tidsbegrænsning og tidligere straffet for
indbrudstyveri mv.).
(2) Tilfælde af mindre alvorlig, men dog
ikke ubetydelig, eller eventuel gentagen kriminalitet, hvor
udvisningsadgangen fortrinsvis vil bero på en nærmere
vurdering af udlændingens relative tilknytning til
opholdslandet og oprindelseslandet, herunder dennes
familiesituation. Som eksempler kan nævnes Jakupovic mod Østrig, dom af 6.
februar 2003 (10 ugers og senere 5 måneders betinget
fængsel for indbrudstyveri samt tidsbegrænset
indrejseforbud. ) Klageren havde traumatiske oplevelser i
oprindelseslandet og ingen familie tilbage dér. Artikel 8
var krænket), Yilmaz mod
Tyskland, dom af 17. april 2003 (3 års fængsel
for overfald og tidligere 1 år og 10 måneders betinget
fængsel for banderøveri og røveriforsøg.
) Udvisning ikke i sig selv uproportional, men artikel 8
krænket på grund af det hertil knyttede permanente
indrejseforbud), Keles mod Tyskland,
dom af 27. oktober 2005 (otte straffedomme over en 10- årig
periode, heraf fire for alvorlige
færdselslovovertrædelser. ) Klager havde afsonet 10
måneders fængselsstraf samt modtaget advarsel om
udvisningsrisikoen. Udvisningen var ikke i sig selv uproportional,
men artikel 8 krænket på grund af det permanente
indrejseforbud) og Gomes mod Sverige,
afvisningsafgørelse af 7. februar 2006 (1½ års
fængsel for systematisk og grov hustrumishandling). Klageren
havde beskeden familiekontakt i opholdslandet. Udvisning med
tidsbegrænset indrejseforbud var forenelig med artikel
8).
(3) Tilfælde, hvor udlændingens
tilknytning til opholdslandet er særdeles stærk
på grund af opvækst, langvarigt ophold,
familiemedlemmer eller andre tilknytningsfaktorer, og hvor der
derfor kun ved meget alvorlig kriminalitet vil foreligge så
tungtvejende grunde til udvisning, at proportionalitetskravet anses
for opfyldt. Hvis kriminaliteten har været mindre alvorlig,
eller der er forløbet længere tid uden recidiv, siden
den blev begået, vil tilknytningen i sådanne
tilfælde normalt føre til, at udvisning anses for
uproportional, i hvert fald hvis denne er forbundet med langvarigt
eller permanent indrejseforbud. Som eksempel på statueret
krænkelse af artikel 8 kan nævnes: Moustaquim mod Belgien, dom af 18. februar
1991, Beldjoudi mod Frankrig, dom af
26. marts 1992, Nasri mod Frankrig, dom
af 13. juli 1995, Mehemi mod Frankrig,
dom af 26. september 1997, Boultif mod
Schweiz, dom af 2. august 2001, Amrollahi mod Danmark, dom af 11. juli 2002,
Yildiz mod Østrig, dom af 31.
oktober 2002. Artikel 8 var tillige krænket i Sezen mod Holland, dom af 31. januar 2006 (4
års fængsel for narkotikakriminalitet). Der
forelå særlige processuelle forhold og en mangelfuld
vurdering af familiens tilknytning til oprindelseslandet) og Maslov mod Østrig, dom af 23. juni
2008 (18 måneders delvist betinget fængsel for
indbrudstyveri, afpresning og legemsbeskadigelse og 15
måneders fængsel for indbrudstyveri). Klageren var
udvist med tidsbegrænset indrejseforbud, hvilket blev anset
for uproportionalt på grund af klagerens unge alder,
kriminalitetens overvejende ikke-voldelige karakter samt
særlige personlige forhold).
Der kan endvidere henvises til Rigsadvokatens
Meddelelse nr. 5/2006, senest rettet februar 2010, om behandlingen
af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål
om udvisning på grund af strafbart forhold (http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_5-2006.pdf
EMRK's tillægsprotokoller indeholder også bestemmelser,
der kan have betydning for medlemsstaternes nationale
udvisningsregler.
Artikel 3 i EMRK's tillægsprotokol 4
indeholder et forbud mod udvisning af egne statsborgere.
Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod
kollektiv udvisning af udlændinge, og tillægsprotokol 6
indeholder et forbud mod at udlevere/udsende til en stat, der
anvender dødsstraf.
Artikel 1 i EMRK's tillægsprotokol 7
indeholder en bestemmelse om, at en udlænding, der lovligt er
bosiddende i en stats territorium, ikke kan udvises derfra,
medmindre dette sker i medfør af en beslutning truffet i
overensstemmelse med loven. Den pågældende skal have a)
adgang til at fremkomme med sine bemærkninger mod
udvisningen, b) at få sagen prøvet på ny, og c)
med henblik herpå at være repræsenteret over for
den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af
denne myndighed. En udlænding kan dog udvises inden
udøvelsen af de a)-c) nævnte rettigheder, når
dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller
begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.
2.1.3.2. Andre internationale
forpligtelser
FN's konvention om borgerlige og politiske
rettigheder indeholder i artikel 12 et forbud mod vilkårlig
nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13
et krav om individuel prøvelse af en udlændings
udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbud mod tortur samt anden
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf. Artikel 17 og artikel 23 beskytter retten til respekt for
blandt andet familielivet.
FN's Torturkonventions artikel 3 indeholder et
forbud mod at udvise til en stat, hvor der er vægtige grunde
til at antage, at den pågældende vil være i fare
for at blive underkastet tortur.
Efter FN's Flygtningekonventions artikel 32
må en flygtning, der lovligt befinder sig på en
medlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Artikel 33
indeholder et forbud mod udvisning og afvisning af en flygtning til
sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller frihed
ville være truet på grund af hans race, religion,
nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social
gruppe eller hans politiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke
påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund
må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han
befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig
farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i
det pågældende land.
Efter artikel 3, stk. 1, i FN's
Børnekonvention skal barnets tarv komme i første
række i alle foranstaltninger vedrørende børn,
hvad enten disse udøves af offentlige eller private
institutioner for social velfærd, domstole,
forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Efter artikel 9,
stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn,
der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at
opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte
kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod
barnets tarv. Ved adskillelse som følge af blandt andet
udvisning påhviler der deltagerstaten en række
forpligtelser med henblik på at give oplysninger om det
fraværende familiemedlems opholdssted, jf. artikel 9,
stk. 4.
Især for så vidt angår
Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger der
ikke så omfattende og præcise fortolkningsbidrag, som
det gælder med hensyn til EMRK, der nærmere angiver
rækkevidden af de nævnte bestemmelser i forhold til
staternes mulighed for at udvise udlændinge. Praksis ved FN's
Torturkomité og Menneskerettighedskomité indeholder
dog nogen vejledning om fortolkningen af Torturkonventionen og
Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder.
2.1.3.3. EU-reglerne
Der er ingen regler i dansk lovgivning, der
særskilt regulerer udvisning af EU-borgere. Udgangspunktet er
derfor, at udlændingelovens almindelige regler finder
anvendelse. EU-reglerne om fri bevægelighed m.v. sætter
imidlertid grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise
EU-borgere og deres familiemedlemmer. Det er der taget højde
for i udlændingelovens § 2, stk. 3, hvorefter
reglerne om bl.a. udvisning kun finder anvendelse på
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det
er foreneligt med disse regler.
Statsborgere i EØS-landene (Island,
Liechtenstein og Norge) og i Schweiz samt deres familiemedlemmer er
tillige omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed.
Udlændingelovens § 2, stk. 1-3, finder derfor
også anvendelse på disse statsborgere.
Udlændingemyndighederne og de danske
domstole skal i hver enkelt sag, hvor der rejses
spørgsmål om udvisning af en EU-borger, foretage en
konkret vurdering af udvisningens overensstemmelse med
EU-retten.
En EU-borger kan efter EU-reglerne udvises,
når hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed
tilsiger dette. Direktiv 2004/38/EF, kapitel VI, artikel 27-33,
indeholder de nærmere regler om medlemsstaternes muligheder
for at begrænse EU-borgeres ret til indrejse og ophold af
hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Det må
antages, at bestemmelserne viderefører - og på visse
punkter øger - den beskyttelse, som EU-borgere havde i
medfør af direktiv 64/221/EØF. Det må endvidere
antages, at bestemmelserne kodificerer EU-Domstolens praksis
vedrørende fortolkningen af direktiv 64/221/EØF.
Efter direktiv 2004/38/EF artikel 27,
stk. 1-2, må der ikke i forbindelse med
begrænsning af den fri bevægelighed for unionsborgere
og deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden,
sikkerhed og sundhed lægges økonomiske betragtninger
til grund. Endvidere skal foranstaltningerne være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
støttes på den pågældendes personlige
forhold. Straffedomme alene kan ikke uden videre begrunde disse
foranstaltninger.
Den personlige adfærd skal udgøre en
reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der
berører grundlæggende samfundsinteresser.
Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller
som har generel præventiv karakter, må ikke
anvendes.
Af artikel 28, stk. 1, fremgår det, at
værtsmedlemsstaten, før den træffer
afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige
orden eller sikkerhed, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den
pågældendes ophold, den pågældendes alder,
helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske
situation, samt sociale og kulturelle integration i
værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Af fast praksis fra EU-domstolen fremgår det
endvidere, at undtagelsesbestemmelser til den fri
bevægelighed om den offentlige orden skal fortolkes
snævert.
2.2. Forslag om at skærpe
afvejningsreglen i § 26, stk. 2
Efter udlændingelovens § 26,
stk. 2, skal en udlænding udvises efter § 22,
nr. 4-8, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte
forhold taler afgørende derimod. Dette gælder dette
dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2
(EU-reglerne).
Udlændingelovens § 26 anvendes i
overensstemmelse med danske myndigheders pligt til at inddrage
hensyn, der følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
De hensyn, der er opregnet i § 26,
stk. 1, kan dog som udgangspunkt også føre til,
at udvisning undlades, uden at dette i det konkrete tilfælde
følger af Danmarks internationale forpligtelser.
Regeringen ønsker at stramme kursen
yderligere over for kriminelle udlændinge.
Det foreslås derfor for det første,
at § 26 ændres, således at der i alle sager
om udvisning efter §§ 22-24 - dvs. i alle de
tilfælde, hvor domstolene tager stilling til
spørgsmålet om udvisning i forbindelse med en
straffedom, der indebærer frihedsstraf - skal foretages en
skærpet afvejning efter § 26, stk. 2, af, om
der skal ske udvisning. Fremover skal den skærpede afvejning
således ikke kun gælde i forbindelse med udvisning
efter § 22, nr. 4-8, og § 25.
Forslaget indebærer, at den skærpede
afvejning af, om en kriminel udlænding kan blive her i
landet, som noget nyt skal finde anvendelse ved enhver form for
kriminalitet, der begrunder udvisning efter reglerne i
udlændingelovens §§ 22-24.
Det foreslås for det andet, at selve den
afvejning, som domstolene skal foretage efter § 26,
stk. 2, skærpes, således at der fremover altid
skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det betyder, at vurderingen af, om der skal
udvises, alene skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det
konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Er dette
ikke tilfældet, skal der ske udvisning.
Det forudsættes, at domstolene i forbindelse
med vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager den
relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Efter forslaget vil den klare hovedregel i
udvisningssager således være, at udlændinge, der
idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises.
Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at de
internationale forpligtelser altid skal overholdes, og det vil
også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om
rækkevidden af de internationale forpligtelser, være op
til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning
vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige
ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
6 og 7.
2.3. Forslag om at skærpe
reglerne om betinget udvisning
Efter udlændingelovens § 24 b,
stk. 1, kan en udlænding udvises betinget, hvis der ikke
findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
udvise den pågældende efter §§ 22-24,
fordi udvisning må antages at virke særlig belastende,
jf. § 26, stk. 1.
En udlænding, der er idømt betinget
udvisning, kan udvises, hvis den pågældende i
prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt
strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter
§§ 22-24, og der inden prøvetidens
udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en
afgørelse om udvisning må antages at virke
særlig belastende, jf. § 24 b, stk. 3.
Som reglerne om betinget udvisning er udformet i
dag, kan en udlænding således udvises betinget i de
tilfælde, hvor udvisning må antages at være
særligt belastende. Tilsvarende kan en udlænding, der
er betinget udvist, i tilfælde af ny kriminalitet udvises,
medmindre dette må antages at være særlig
belastende.
Som det fremgår af afsnit 2.2. ,
foreslås det, at udvisning efter §§ 22-24
fremover alene kan undlades af hensyn til Danmarks internationale
forpligtelser.
Det foreslås i tilknytning hertil at
skærpe ordningen om betinget udvisning således, at
udlændinge, der ikke er blevet udvist, fordi dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, altid skal udvises betinget.
Forslaget indebærer, at i de tilfælde
- og kun i de tilfælde - hvor der som følge af
Danmarks internationale forpligtelser ikke kan udvises med det
samme, skal der udvises betinget. Dette skal altid gælde.
Som reglerne er i dag, jf. afsnit 2.1.2. , kan en
udlænding, der er udvist betinget, udvises, hvis den
pågældende i prøvetiden begår nyt
strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter
§§ 22-24. Dette gælder dog ikke, hvis
udvisning må antages at virke særlig belastende.
Det foreslås at skærpe denne ordning
således, at en udlænding, der er idømt betinget
udvisning, ikke kan, men skal udvises, medmindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden
for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som
kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24.
Hvis der ikke kan udvises - som følge af Danmarks
internationale forpligtelser - skal udlændingen udvises
betinget på ny.
Forslaget indebærer, at en udlænding,
der tidligere er idømt betinget udvisning, og som i
prøvetiden begår ny kriminalitet, der medfører
frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan alene undlades af hensyn
til Danmarks internationale forpligtelser.
Reglerne om betinget udvisning skærpes
således på to punkter: Kun Danmarks internationale
forpligtelser kan føre til, at der idømmes betinget
udvisning i stedet for udvisning, og en betinget udvist
udlænding, der begår ny kriminalitet, skal udvises,
medmindre dette vil være i strid med de internationale
forpligtelser. I så fald skal der fastsættes en ny
prøvetid.
I de tilfælde, hvor en udlænding, der
er udvist betinget, begår ny kriminalitet, skal det
således vurderes, om udvisning fortsat med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller
om sagens omstændigheder har ændret sig på en
sådan måde, at den betingede udvisning nu
udløses.
Dette vil være tilfældet, hvis de
forhold, der på tidspunktet for idømmelsen af den
betingede udvisning medførte, at udvisning ikke kunne ske,
ikke længere er til stede, således at udvisning ikke
længere med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Tilsvarende vil gælde, hvis den nye
kriminalitet er så grov, at den - alene eller sammenholdt med
den tidligere begåede kriminalitet - efter en afvejning
fører til, at udvisning ikke med sikkerhed vil stride mod
Danmarks internationale forpligtelser uanset de personlige forhold,
der tidligere bevirkede, at udvisning ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Fører Danmarks internationale forpligtelser
til, at en betinget udvisning ikke kan udløses ved ny
kriminalitet, skal der som nævnt altid udvises betinget
på ny, således at prøvetiden
forlænges.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
4 og 5.
2.4. Forslag om at
kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende
kriminalitet, skal udgøre en skærpende
omstændighed ved udvisning
Ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 blev der indsat en
bestemmelse i udlændingelovens § 24 a, hvorefter
der ved afgørelse om udvisning ved dom skal lægges
vægt på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet på grund af grovheden af den
begåede kriminalitet, længden af den idømte
frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var
forbundet med den begåede kriminalitet, eller tidligere domme
for strafbart forhold.
Ved lov nr. 486 af 12. juni 2009 blev bestemmelsen
ændret således, at der ved afgørelse om
udvisning også skal lægges særlig vægt
på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet på grund af, at kriminaliteten er
begået af flere i forening. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag nr. L 174 af 25.
marts 2009, afsnit 2.2.3), at hensigten var at skærpe
adgangen til udvisning i forbindelse med bandekriminalitet.
Det indgår i aftalen mellem regeringen,
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne af 19. maj 2011, at der som
et led i den omfattende indsats mod bandekriminalitet ved udvisning
ved dom også skal lægges vægt på, om
udvisning må anses for særlig påkrævet
på grund af, at kriminaliteten er begået som led i
organiseret kriminalitet.
Efter straffelovens § 81, nr. 3, skal
det ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå
som skærpende omstændighed, at gerningen er
særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
At gerningen er særligt planlagt eller led i
omfattende kriminalitet indebærer sædvanligvis, at der
er tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet med
flere personer indblandet, f.eks. organiseret økonomisk
kriminalitet, narkotikakriminalitet, hælerivirksomhed eller
menneskesmugling. Bestemmelsen vil dog efter omstændighederne
også være anvendelig, hvor kun en enkelt person er
involveret. Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden har
haft en særlig vigtig rolle ved planlægningen eller
udførelsen af den omhandlede kriminalitet. Bestemmelsen vil
efter omstændighederne kunne omfatte personer, der ikke
indtager overordnede funktioner i en kriminel organisation.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i
udlændingelovens § 24 a, således at det i
forbindelse med spørgsmålet om udvisning skal
indgå som skærpende omstændighed, at gerningen er
særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Den
type af organiseret kriminalitet, som forslaget navnlig sigter
på, er den banderelaterede kriminalitet. Ved banderelateret
kriminalitet skal forstås kriminalitet, der begås af
personer som led i deres tilhørsforhold til en organiseret
bande. Banderelateret kriminalitet kan eksempelvis omfatte
narkotikahandel, skyderier, ulovlig våbenbesiddelse og vold.
Der kan også være tale om den kriminalitet, der
begås med baggrund i opgør mellem forskellige bander,
som fører til anvendelsen af vold og skyderier - ofte i
bolig- og butiksområder.
Det kan efter straffelovens § 81, nr. 3,
få betydning for fastsættelsen af straffens
længde, at der er tale om en gerning, der er særligt
planlagt eller led i omfattende kriminalitet, og straflængden
har betydning for spørgsmålet om udvisning, herunder
for domstolenes afvejning af, om der skal ske udvisning.
Det forhold, at der er tale om en gerning, der er
særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, vil
således have en skærpende effekt i forhold til
afgørelsen af, om der skal ske udvisning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
3.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
forventes afholdt inden for de eksisterende økonomiske
rammer.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag om at skærpe
udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisning af EU-borgere henvises
der til afsnit 2.1.3.3.
8. Hørte myndigheder
m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International,
Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks
Lejerforeninger, Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den
Katolske Kirke i Danmark, Det Central Handicapråd,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Flygtninge Under Jorden, Flygtningenævnet,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune,
Færøernes Landsstyre,
Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption og
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt
Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Red Barnet, Rehabiliterings- og
Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Retten i Odense,
Retten i Roskilde, Retten i Aalborg, Retten i Århus,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,
SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten,
Trykkefrihedsselskabet, UNHCR og Ægteskab uden
grænser.
| | | 9. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget forventes afholdt inden for de eksisterende
økonomiske rammer. | De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget forventes afholdt inden for de eksisterende
økonomiske rammer. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder forslag om at
skærpe udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisning af
EU-borgere henvises der til afsnit 2.1.3.3. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer af
lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede
ændring af § 24, indebærer, at der
indsættes et nr. 6 i bestemmelsen. De ændringer, der er
foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er
alene konsekvensændringer som følge af, at der
indsættes et nyt nr. i bestemmelsen.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i
§ 24 a, skal der ved en afgørelse om udvisning ved
dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, lægges vægt
på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet på grund af 1) grovheden af den
begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte
frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var
forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidligere domme
for strafbart forhold, eller 5) at kriminaliteten er begået
af flere i forening.
Den foreslåede ændring af
§ 24 a, nr. 6, betyder, at der ved en afgørelse om
udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8,
også skal lægges vægt på, om udvisning
må anses for særlig påkrævet på grund
af, at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i
omfattende kriminalitet.
Udtrykket »at kriminaliteten er
særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet«
skal forstås i overensstemmelse med udtrykket »at
gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende
kriminalitet« i straffelovens § 81, nr. 3.
Med forslaget sker der således en udvidelse
af den gruppe af særlige omstændigheder ved den
begåede kriminalitet, der skal indgå som en
skærpende omstændighed ved domstolenes vurdering af, om
der skal ske udvisning.
Herefter skal udvisning efter § 24 a
være særlig påkrævet, når der er tale
om grov kriminalitet, når der er udmålt en
længere frihedsstraf, når offeret ved
lovovertrædelsen er forvoldt stor skade eller
krænkelse, når udlændingen tidligere er
dømt for kriminalitet, når det kriminelle forhold er
begået af flere i forening, eller når kriminaliteten er
særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
Der henvises til afsnit 2.4.
Til nr. 4
Efter den foreslåede affattelse af
§ 24 b, stk. 1, udvises en udlænding betinget,
hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende
efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
§ 26, stk. 2.
Dvs., at der altid skal udvises betinget, hvis
Danmarks internationale forpligtelser hindrer, at der kan udvises
med det samme, jf. den foreslåede nye affattelse af
§ 26, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.
Til nr. 5
Efter den foreslåede affattelse af
§ 24 b, stk. 3, skal en udlænding, der er
idømt betinget udvisning efter stk. 1, udvises,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, hvis den pågældende i
prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt
strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter
§§ 22-24, og der inden prøvetidens
udløb foretages rettergangsskridt. Hvis der ikke kan
udvises, skal udlændingen udvises betinget på ny.
Prøvetiden fastsættes efter reglerne i
stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at en
udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning,
og som i prøvetiden begår ny kriminalitet, der
medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan alene
undlades i tilfælde, hvor dette med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og i så
fald skal den pågældende på ny udvises
betinget.
Der vil fortsat ved betinget udvisning skulle
fastsættes en prøvetid på 2 år, jf. den
gældende bestemmelse i § 24 b, stk. 2.
Ved prøvetidens udløb bortfalder den
betingede udvisning. Det strafbare forhold, der ligger til grund
for den betingede udvisning, kan dog også efter
prøvetidens udløb tillægges betydning.
Tidligere domme for strafbare forhold kan således efter
retspraksis tillægges betydning i forbindelse med
proportionalitetsafvejningen i en senere udvisningssag.
Udvises udlændingen ikke som følge af
Danmarks internationale forpligtelser, skal domstolen altid udvise
udlændingen betinget på ny, således at
prøvetiden forlænges i overensstemmelse med
§ 24 b, stk. 2.
Der henvises til afsnit 2.3.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring af
lovforslagets § 1, nr. 7. Efter den foreslåede
ændring af § 26, stk. 2, vil bestemmelsen
omfatte udvisning efter §§ 22-24 og § 25,
og ikke kun udvisning efter § 22, nr. 4-8, og
§ 25. Det foreslås derfor, at det
tydeliggøres, hvilke udvisningsbestemmelser, der efter den
foreslåede ændring af § 26, stk. 2, vil
være omfattet af § 26, stk. 1.
Til nr. 7
Efter den foreslåede ændring af
bestemmelsen i § 26, stk. 2, skal en udlænding
udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 26, stk. 2, skal de hensyn,
der er opregnet i § 26, stk. 1, kun undtagelsesvis
føre til, at der ikke kan ske udvisning i forbindelse med de
bestemte straffelovsovertrædelser m.v., der er omfattet af
bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at domstolene i forbindelse med en dom for alle
lovovertrædelser, hvor der idømmes frihedsstraf - og
således ikke kun i forbindelse med de lovovertrædelser,
der er omfattet af § 22, nr. 4-8 - skal anvende
§ 26, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer
endvidere, at det fremover alene vil være Danmarks
internationale forpligtelser, der kan tilsige, at der ikke kan ske
udvisning.
Udlændingens personlige forhold, herunder
bl.a. familieliv og tilknytning til Danmark i øvrigt vil
således ikke længere kunne føre til, at
udvisning undlades. De personlige forhold kan kun tillægges
betydning i det omfang, det har betydning for vurderingen af
overensstemmelsen med Danmarks internationale forpligtelser.
Der henvises til afsnit 2.2.
Ved lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring
af udlændingeloven blev der et 2. pkt. indsat i
§ 26, stk. 2. Det fremgår heraf, at 1. pkt.
ikke gælder, hvis udlændingen er omfattet af
§ 2 (EU-reglerne).
Baggrunden herfor var en tilkendegivelse fra
EU-Kommissionen om, at den vægtning af kriterierne i
§ 26, stk. 1, der følger af den
gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, ikke er i
overensstemmelse med bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel 28,
stk. 1.
Efter opholdsdirektivets artikel § 28,
stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før den
træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den
offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden
af den pågældendes ophold, den pågældendes
alder, helbredstilstand, familiemæssige situation m.v.
Artikel 28, stk. 1, indeholder således
ikke nogen vægtning om, at kriterierne i visse tilfælde
skal tale afgørende imod en udvisning.
Med forslaget om at ændre § 26,
stk. 2, bortfalder henvisningen til stk. 1 og
vægtningsreglen. Som konsekvens heraf foreslås
§ 26, stk. 2, 2. pkt., ophævet.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven
træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse for
lovovertrædelser begået efter lovens
ikrafttræden. For lovovertrædelser begået
før lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven
kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | I det følgende gengives de
relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i
udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18.
august 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af
31. maj 2010 og senest ved lov nr. 463 af 18. maj 2011: | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som
ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010 og
senest ved lov nr. 463 af 18. maj 2011, foretages følgende
ændringer: | | | | § 24
a. Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter
§ 22, nr. 4-8, skal der lægges vægt på,
om udvisning må anses for særlig påkrævet
på grund af 1) - 3) 4) tidligere domme for strafbart forhold,
eller 5) at kriminaliteten er begået af
flere i forening. | | 1. I § 24 a, nr. 4, udgår
»eller«. 2. I § 24 a, nr. 5, ændres
»i forening.« til: »i forening,
eller«. 3. I § 24 a indsættes som nr. 6: »6) at kriminaliteten er
særligt planlagt eller led i omfattende
kriminalitet.« | | | | § 24
b. En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke
findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
udvise den pågældende efter §§ 22-24,
fordi udvisning må antages at virke særlig belastende,
jf. § 26, stk. 1. Stk. 2. --- Stk. 3. En
udlænding, der er idømt betinget udvisning efter
stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i
prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt
strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter
§§ 22-24, og der inden prøvetidens
udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en
afgørelse om udvisning må antages at virke
særlig belastende, jf. § 26, stk. 1. | | 4.§ 24 b, stk. 1, affattes
således: »En udlænding udvises betinget,
hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende
efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
§ 26, stk. 2.« 5.§ 24 b, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. En
udlænding, der er idømt betinget udvisning efter
stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis
den pågældende i prøvetiden for den betingede
udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning
til udvisning efter §§ 22-24, og der inden
prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Hvis
der ikke kan udvises, jf. § 26, stk. 2, skal
udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden
fastsættes efter reglerne i stk. 2.« | | | | § 26. Ved afgørelsen om
udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må
antages at virke særlig belastende, navnlig på grund
af 1) - 6) | | 6. I § 26, stk. 1, indsættes
efter »Ved afgørelsen om udvisning«:
»efter §§ 25 a-c«. | Stk. 2. En
udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og
§ 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold
taler afgørende derimod. Dette gælder dog ikke, hvis
udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne). | | 7.§ 26, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. En
udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og
§ 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.« |
|