Fremsat den 6. oktober 2010 af klima- og energiministeren (Lykke Friis)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer1)

(Pligt for importører eller producenter af benzin, gas eller dieselolie til reduktion af drivhusgasser fra transport m.v.)

§ 1

I lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport«

2. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88.«

3. I § 1 indsættes efter »landtransport«: »og at reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra transport«.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. I denne lov forstås ved følgende:

1) Biobrændstof: Flydende eller gasformigt brændstof til brug for transportsektoren fremstillet på grundlag af bio­masse.

2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald.

3) Brændstof: Benzin, dieselolie, gas eller biobrændstof.

4) Drivhusgasser: CO2, CH4 og N2O.

5) El-leverandør: Den enhed, der er ansvarlig for ekspedition af elektricitet gennem et punktafgiftsopkrævningssted, og som leverer elektricitet til brug i vejkøretøjer.

6) Emissioner af drivhusgasser pr. energienhed: Den samlede masse af CO2-ækvivalente drivhusgasemissioner, der er knyttet til brændstoffet eller tilført energi divideret med brændstoffets eller den tilførte energis samlede energiindhold. Ved energiindhold i brændstof forstås brændstof udtrykt som dets nedre brændværdi.

7) Landtransport: Vejgående køretøjer og jernbanedrift.

8) Transport: Vejgående køretøjer og mobile ikkevejgående maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs, landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs.

9) Virksomhed: Importør eller producent af benzin, gas eller dieselolie.

10) Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser: Alle nettoemissioner af CO2, CH4 og N2O, der kan tilskrives brændstoffet, herunder alle iblandede komponenter, eller tilført energi. Dette omfatter alle relevante stadier fra udvinding eller dyrkning, herunder ændret arealanvendelse, transport og distribution, forarbejdning og forbrænding, uanset hvor disse emissioner finder sted.«

5. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Virksomheder skal efter regler fastsat af klima- og energiministeren hvert år rapportere til Energistyrelsen om drivhusgasintensiteten af de brændstoffer og den energi, jf. § 3 e, til transport, der i Danmark er blevet leveret af virksomheden.

§ 3 b. Virksomheder skal så gradvist som muligt reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi, jf. § 3 e, til transport med mindst 6 pct. senest den 31. december 2020.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at reduktionen efter stk. 1 skal være på 2 pct. senest den 31. december 2014 og 4 pct. senest den 31. december 2017.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne, ud over den i stk. 1 nævnte reduktion på 6 pct., yderligere skal reducere med 2 pct., som skal opfyldes senest den 31. december 2020 ved at levere energi, jf. § 3 e, til transport eller ved at anvende teknologi, der begrænser vugge til grav-emissionerne pr. energienhed fra leveret brændstof og energi.

Stk. 4. Ud over den i stk. 1 nævnte reduktion på 6 pct., og en eventuel forpligtigelse fastsat efter stk. 3, kan ministeren, med henblik på reduktioner inden for sektoren for brændstofforsyning, fastsætte regler om en yderligere reduktion på 2 pct., som virksomhederne skal opfylde senest den 31. december 2020 ved at købe kreditter på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om metoden til beregning af brændstoffers vugge til grav-emissioner af drivhusgasser.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om metoden til fastsættelse af grundlaget for reduktionsforpligtelsen, jf. stk. 1.

§ 3 c. Virksomheder kan aftale, at de i fællesskab helt eller delvist vil opfylde deres forpligtelser efter § 3 b.

§ 3 d. I det omfang en virksomhed vil benytte biobrændstoffer til at opfylde sin forpligtelse efter § 3 b, kan der alene medregnes biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed i regler fastsat i medfør af § 4.

§ 3 e. El-leverandører kan vælge at bidrage til en virksomheds reduktionsforpligtelse efter § 3 b, hvis el-leverandøren kan påvise, at denne på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i vejkøretøjer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om metoden til beregning af elektricitet til brug i de elektriske vejkøretøjer.«

6. I § 4 ændres »og biobrændstoffers bæredygtighed« til: », biobrændstoffers bæredygtighed og reduktion af drivhusgasser fra transport«.

7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1,«: »eller § 3 b, stk. 1«.

8. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 5,«: », § 3 b, stk. 2-4,«.

9. I § 5, stk. 2, indsættes efter »som nævnt i § 3, stk. 4,«: »eller § 3 c,«.

10. I § 6, stk. 3, indsættes efter »akkrediteret certificering«: », verificering«.

11. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Omkostningerne til akkrediteret certificering, verificering eller inspektion efter regler fastsat i medfør af stk. 3 påhviler virksomheden eller el-leverandøren.«

12. § 8 affattes således:

»§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der

1) overtræder forpligtelsen efter § 3, stk. 1,

2) overtræder forpligtelsen efter § 3 b, stk. 1 om at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi, jf. § 3 e, til transport med mindst 6 pct. senest den 31. december 2020,

3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der har betydning for størrelsen af forpligtelsen efter § 3, stk. 1,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der har betydning for størrelsen af forpligtelsen efter § 3 b, stk. 1,

5) undlader at rapportere i henhold til § 5, stk. 1 og 2,

6) undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger efter § 6, stk. 2, eller

7) undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 1.

Stk. 2. I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne og påbud fastsat i medfør af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 31. december 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører delvist artiklerne 7a-7e i brændstofkvalitetsdirektivet, der omhandler reduktion af drivhusgasser, bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterier, metoder til beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer og fossile brændstoffer. Ved vugge til grav-emissioner forstås alle relevante stadier fra udvinding eller dyrkning, herunder ændret arealanvendelse, transport og distribution, forarbejdning og forbrænding af brændstoffet, uanset hvor disse emissioner finder sted.

Hovedformålet med lovforslaget er at reducere de vugge til grav-emissioner af drivhusgasser, der foranlediges af de virksomheder, der importerer eller producerer benzin, diesel eller gas til transport. Virksomheden, typisk et olieselskab, er således ansvarlig for reduktion af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser under hele brændstoffets levevej; fra det tidspunkt, hvor det pumpes op af undergrunden til det bliver forbrændt i en motor.

Det påhviler den enkelte medlemsstat at udpege de leverandører, der er ansvarlige for overvågning og rapportering af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. I lovforslaget foreslås det, at det er de virksomheder, der importerer eller producer benzin, diesel eller gas til transport, der skal varetage forpligtelsen. Endvidere foreslås det, at el-leverandører der leverer elektricitet til forbrugere, kan vælge at bidrage til reduktionsforpligtelsen.

Der fastsættes en forpligtelse for virksomhederne til at reducere deres vugge til grav-emissioner af drivhusgasser på 6 pct. Ministeren vil kunne fastsætte mellemliggende mål på henholdsvis 2 og 4 pct. på vejen mod de 6 pct. Procentsatsen på 6 pct. kan forhøjes til 10 pct. efter nærmere overvejelser i EU.

Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvorfor Danmark ikke kan fravige direktivets bestemmelser. Direktivet skal være gennemført senest 31. december 2010.

Det forventes, at en stor del af virksomhedernes forpligtelse vil blive gennemført ved brug af bæredygtige biobrændstoffer. I så tilfælde vil de skulle opfylde de samme bæredygtighedskriterier som anvendes i direktivet om vedvarende energi.

Det foreslås, at klima- og energiministeren skal føre tilsyn med reduktion af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser.

Efter lovforslaget skal virksomhederne afgive en årlig rapport til klima- og energiministeren. Rapporteringen skal blandt andet sikre, at ministeren kan følge selskabernes opfyldelse af reduktionsforpligtelsen, ligesom at selskaberne selv kan følge deres opfyldelse af forpligtelsen.

Som det er tilfældet med den gældende lov foreslås det, at klima- og energiministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven bringes i orden. Endvidere forslås det, at ministerens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

I lovforslaget foreslås det, at virksomheder på samme måde som i den gældende lov kan straffes med bøde ved overtrædelse af reduktionsforpligtelsen, afgivelse af urigtige oplysninger, fortielse af oplysninger, undladelse af at afgive oplysninger, undladelse af at rapportere eller undladelse af at efterkomme påbud. Endelig kan der fastsættes bødestraf i regler udstedt i medfør af loven for overtrædelse af reglerne og påbud fastsat i medfør af reglerne.

Endelig foreslås det, at klima- og energiministeren kan bemyndige en myndighed til at udøve de beføjelser, der er henlagt til ministeren, ligesom visse beføjelser kan bemyndiges til et selskab m.v.

2. Lovforslagets baggrund

I december 2008 blev Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF (brændstofkvalitetsdirektivet) vedtaget i revideret form samtidig med vedtagelsen af EU's klima- og energipakke. Direktivet administreres som udgangspunkt af Miljøministeriet. Det reviderede direktiv trådte i kraft den 23. april 2009. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer, at Danmark ikke kan fastsætte regler, der fraviger direktivets bestemmelser. Det er i direktivet bestemt, at medlemsstaterne skal have gennemført det senest den 31. december 2010.

Klima- og Energiministeriet er ansvarlig for gennemførelsen af artiklerne 7a-7e, der primært omhandler fastsættelse af reduktionsmål af vugge til grav-emissioner, bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelsen af disse. De øvrige dele af direktivet gennemføres af Miljøministeriet, og omfatter blandt andet tekniske brændstofsspecifikationer.

Direktivet skal blandt andet ses i lyset af, at brug af brændstoffer til vejtransport står for cirka 20 pct. af drivhusgasemissioner i EU. En måde hvorved man kan reducere denne udledning, er nedsættelse af brændstoffernes vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Reduktionen kan ske på flere måder. Der kan ske en reduktion i selve produktionsprocessen, ligesom der kan ske en ændring i produktsammensætning, herunder, at der anvendes olie, hvortil der er brugt mindre energi til at indvinde olien. Det forventes dog, at størstedelen af reduktionen vil ske ved anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren.

Efter direktivets artikel 7a er Danmark forpligtet til at fastsætte regler om, at virksomheder så gradvist som muligt skal reducere deres vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 pct. senest den 31. december 2020 i forhold til minimumsstandarder, der fastsættes af EU.

Direktivet fastsætter regler om, at reduktionen skal bestå af mindst 6 pct. den 31. december 2020. Danmark kan endvidere kræve, at virksomhederne med henblik på denne reduktion opfylder følgende mellemliggende mål: 2 pct. senest den 31. december 2014 og 4 pct. senest den 31. december 2017. Endvidere kan der fastsættes yderligere supplerende mål på 2 pct. senest den 31. december 2020, som skal opfyldes ved enten at levere energi til transport til brug i enhver type vejgående køretøj, mobil ikke vejgående maskine (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- eller skovbrugstraktor eller fritidsfartøj og/eller anvendelse af teknologi (herunder opsamling og lagring af CO2), der kan begrænse vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra det brændstof eller den energi, der er leveret. Med henblik på reduktioner inden for sektoren for brændstofforsyning kan EU endvidere fastsætte yderligere supplerende mål på 2 pct. senest den 31. december 2020, som skal opfyldes ved at købe kreditter gennem mekanismen for bære-dygtig udvikling i Kyotoaftalen på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU. Der kan således fastsættes yderligere supplerende mål på i alt 4 pct.

Hvorvidt disse supplerende mål vil blive fastsat, vil blandt andet blive vurderet ud fra rapporter som Kommissionen skal forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet hvert tredje år og første gang senest den 31. december 2012.

Direktivet skal ses i sammenhæng med EU's direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (VE-direktivet, 2009/28/EF), der blev vedtaget i december 2008. VE-direktivet fastlægger blandt andet, at der skal være mindst 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Såfremt der anvendes biobrændstoffer for at opfylde dele af dette mål, er det en betingelse, at biobrændstofferne opfylder de bære-dygtighedskriterier, der er fastsat i VE-direktivet. VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivets bestemmelser om bæredygtighedskriterier er enslydende.

Brændstofkvalitetsdirektivet var en del af den samlede klimapolitiske pakke, der blev fremsat af Kommissionen i 2008, og blev vedtaget i december 2008 i Miljørådet. Ud over brændstofkvalitetsdirektivet indeholder den klimapolitiske pakke også VE-direktivet og kvotedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009).

3. Gældende ret

Der er tale om regulering af et nyt område, hvorfor området ikke som sådan tidligere har været underlagt retlig regulering. Der er dog lovgivning, der har indflydelse på området, uden at det specifikt regulerer det. Her tænkes navnlig på den gældende lov om bæredygtige biobrændstoffer, hvori der er fastsat en tvungen iblandingsprocent af biobrændstoffer på 5,75 pct. Det er samtidigt et krav, at biobrændstofferne opfylder nærmere definerede bæredygtighedskriterier, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1403 af 22. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. Et af disse bæredygtighedskriterier er, at besparelsen i drivhusgasemissionen ved anvendelse af biobrændstoffer skal være på mindst 35 pct. En sådan besparelse vil i sig selv medvirke til, at virksomhederne reducerer deres vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Det er netop denne form for reduktion, der er formålet med dette lovforslag. Endvidere indeholder den gældende lov bestemmelser om afskæring af klageadgang, strafbestemmelser for manglende overholdelse af iblandingsprocenten og overtrædelse af reglerne om afgivelse af oplysninger samt strafbestemmelser om manglende overholdelse af rapporteringsforpligtelsen.

4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget gennemfører artiklerne 7a-7e i brændstofkvalitetsdirektivet, der omhandler reduktion af drivhusgasser, herunder fastsættelse af forskellige reduktionsmål, bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterier, metoder til beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer, fossile brændstoffer og gennemførselsforanstaltninger.

Det påhviler den enkelte medlemsstat at udpege de leverandører, der er ansvarlige for overvågning og rapportering af vugge til grav-emissioner af drivhusgasemissioner pr. energienhed fra det brændstof eller den energi, der leveres. I lovforslaget foreslås det, at det er de selskaber, der importerer eller producer benzin, diesel eller gas til transport, der skal varetage forpligtelsen. Endvidere foreslås det, at el-leverandører kan vælge at bidrage til reduktionsforpligtelsen. El-leverandører vil typisk være de netvirksomheder, der leverer elektricitet til forbrugere. Rapporteringen skal blandt andet sikre, at ministeren kan følge selskabernes opfyldelse af reduktionsforpligtelsen, ligesom at selskaberne selv kan følge deres opfyldelse af forpligtelsen.

Hovedformålet med lovforslaget er, at reducere virksomhedernes vugge til grav-emissioner af drivhusgasser.

Det foreslås, at der fastsættes en forpligtelse for virksomhederne til at reducere deres vugge til grav-emissioner af drivhusgasser med 6 pct. Ministeren vil kunne fastsætte mellemliggende mål på henholdsvis 2 og 4 pct. på vejen mod de 6 pct. Procentsatsen på 6 pct. kan forhøjes til 10 pct. Dette vil dog første kunne ske efter, at Kommissionen har forelagt en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal forelægges første gang 31. december 2012. Hvorvidt forhøjelsen vil blive effektueret, vil blandt andet afhænge af udviklingen i udledningen af drivhusgasser. På samme måde som i den gældende lov kan virksomheder gå sammen om at opfylde reduktionsforpligtelsen.

I de tilfælde hvor reduktionsforpligtelsen vil blive opfyldt ved hjælp af biobrændstoffer, er det et krav, at biobrændstofferne er bæredygtige i henhold til EU's bæredygtighedskriterier. Bæredygtighedskriterierne efter brændstofkvalitetsdirektivet er de samme bæredygtighedskriterier som anvendes i direktivet om vedvarende energi. Bæredygtighedskriterierne vil senere blive fastsat i en bekendtgørelse.

Endvidere foreslås det, at el-leverandører får mulighed for at bidrage til den omtalte reduktionsforpligtelse. Denne mulighed er frivillig for el-leverandørerne. De kan bidrage, i det omfang de leverer elektricitet til brug i vejkøretøjer. Det er dog en forudsætning, at de på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i disse køretøjer.

Lovens formålsbestemmelse foreslås udvidet til også at omfatte reduktion af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Udvidelsen foreslås for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af brændstofkvalitetsdirektivet, på samme måde som ministeren kan fastsætte nærmere regler i den gældende lov, for så vidt angår biobrændstoffer og disses bæredygtighed.

Ifølge lovforslaget vil virksomhederne skulle afgive en årlig rapport til ministeren. Rapporten skal indeholde dokumentation for, at virksomheden i det foregående kalenderår har opfyldt sin forpligtelse om reduktion af drivhusgasser, ligesom rapporten skal indeholde oplysning om eventuelle aftaler mellem virksomhederne om fælles opfyldelse af reduktionsforpligtelsen. Endvidere skal rapporten indeholde oplysninger om den samlede mængde brændstof eller energi, der er blevet leveret, med angivelse af hvor den er købt og produceret og med angivelse af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed. I det omfang el-leverandører vælger at bidrage til reduktionsforpligtelsen vil de på samme måde skulle rapporterer.

De beregningsmetoder, der skal benyttes i forbindelse med opgørelse af vugge til grav-emissioner, er endnu ikke endeligt fastsat af Kommissionen. Ministeren kan fastsætte regler om rapportens indhold, herunder form, indhold og opgørelsesmetoder.

På samme måde som i den gældende lov foreslås det, at det er ministeren, der fører tilsyn med overholdelse af loven og regler udstedt i medfør af loven. En virksomhed skal herefter afgive eller tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for ministerens varetagelse af opgaver efter loven. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynets udøvelse, herunder i hvilken form det skal udøves. Dette kan være akkrediteret certificering, verificering eller inspektion. Det foreslås endeligt, at der indsættes en bestemmelse om, at udgifter til akkrediteret certificering, verificering eller inspektion afholdes af virksomheden, hvorved den praksis, der er på området for tilsyn i form af akkreditering certificering, verificering og inspektion tydeliggøres. Der er således ikke tale om en ændring af praksis på området, men blot en klarificering af praksis.

Som det er tilfældet med den gældende lov foreslås det, at ministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven bringes i orden. Endvidere foreslås det, at ministerens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Denne bestemmelse findes også i den gældende lov, og da afgørelserne vil være rettet mod håndhævelse af direkte konstaterbare overtrædelser af reglerne, findes der ikke ud fra retssikkerhedsmæssigt eller håndhævelsesmæssigt synspunkt at være behov for en administrativ klagemulighed.

I lovforslaget lægges der op til, at virksomheder på samme måde som i den gældende lov kan straffes med bøde ved overtrædelse af reduktionsforpligtelsen, afgivelse af urigtige oplysninger, fortielse af oplysninger, undladelse af at afgive oplysninger, undladelse af at rapportere eller undladelse af at efterkomme påbud. Endelig kan der fastsættes bødestraf i regler udstedt i medfør af loven for overtrædelse af reglerne og påbud fastsat i medfør af reglerne.

I den gældende lov kan ministeren bemyndige en institution under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve de beføjelser, der er henlagt til ministeren, ligesom ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelse truffet af en sådan institution eller myndighed ikke kan indbringes for ministeren. Disse regler foreslås også at finde anvendelse på lovens nye anvendelsesområde. På samme måde foreslås det, at reglerne om, at ministeren kan bemyndige et selskab m.v. til at udøve beføjelser vedrørende tilsyn og sekretariats bistand også finder anvendelse.

Loven træder i kraft den 31. december 2010, hvilket er tidspunktet for direktivets gennemførelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Det er behæftet med nogen usikkerhed at vurdere de økonomiske konsekvenser for staten ved gennemførelse af lovforslaget. Energistyrelsen vurderede i forbindelse med udarbejdelse af den gældende lov om bæredygtige biobrændstoffer, at det offentlige ville have et afledt provenutab på 200-300 mio. kr. årligt ved en iblandingsprocent af biobrændstoffer på 5,75 procent målt efter energiindhold, samt ekstra brændstofudgifter på seks mio. kr. årligt ved drift af offentlige køretøjer, primært i kommunerne. Disse beregninger var blandt andet baseret på, at biobrændstoffer har en højere pris end fossilt brændstof, hvorfor merudgiften antages at have en vis negativ virkning på salget af brændstof. Biobrændstoffer er fritaget for CO2-afgift, men det provenutab, der herved opstår, kan helt eller delvist blive opvejet af et reduceret behov for at igangsætte andre initiativer for at nedbringe CO2-emissioner.

En betydelig del af det provenutab, der vil kunne opstå i forbindelse med ændringsforslaget til den gældende lov vil være dækket af det provenutab, der blev beregnet i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til den gældende lov om bæredygtige biobrændstoffer, der som nævnt fastsætter en iblandingsprocent på 5,75 målt efter energiindhold.

Hvorvidt der vil komme et yderligere provenutab, og hvor stort det eventuelt vil være, er vanskeligt at vurdere. Dette skyldes, at det er de enkelte virksomheder, der afgør, hvorledes de vil gennemføre deres reduktionsforpligtelse, og valget af metode til gennemførelse af reduktionsforpligtelsen har betydning for de økonomiske konsekvenser. Reduktionsforpligtelsen kan blandt andet gennemføres ved forøget iblanding af biobrændstoffer, ved effektivisering af produktionen eller ændring af produktsammensætningen. Det forventes dog, at reduktionsforpligtelsen i vidt omfang vil blive opfyldt ved hjælp af en højere iblanding af biobrændstoffer.

De økonomiske konsekvenser er meget afhængige af prisen på biobrændstoffer - ethanol og biodiesel - i forhold til prisen på fossile brændstoffer. Ved beregningen er det forudsat, at der er en mærkbar forskel i prisen på biobrændstoffer og fossile brændstoffer. I tilfælde af at prisforskellen udlignes, vil dette medvirke til en formindskelse af provenutabet, dog ikke provenutabet fra CO2-afgift. Energistyrelsen har tidligere vurderet, at olieprisen vil stige med cirka 40 pct. frem til 2020, hvilket formentligt vil medføre, at prisforskellen mellem biobrændstoffer og fossilt brændstof vil mindskes.

Energistyrelsen har ved beregningen af de økonomiske konsekvenser, der kan komme for staten, og som ligger udover de konsekvenser, der er indeholdt i den gældende lov, anvendt et konservativt skøn, der tager udgangspunkt i den model, der vil kunne få de største økonomiske konsekvenser for staten. Beregningerne tager således udgangspunkt i en forudsætning om, at olieselskaberne i 2020 har valgt udelukkende at benytte biobrændstoffer til at opfylde deres 6 procents reduktionsforpligtelse. Dette vil medføre, at iblandingsprocenten i brændstof hæves fra de nuværende 5,75 til 10 pct. biobrændstof målt efter energiindhold i 2020. Fordelingen mellem bioethanol og biodiesel sker således at iblandingen i benzin forhøjes, til E10-standard svarende til 6,42 pct. bioethanol målt efter energiindhold. Iblandingen af biodiesel forhøjes således at den samlede anvendelse af biobrændsel kommer op på 10 pct. målt efter energiindhold. Det indebærer, at iblandingsprocenten for biodiesel bliver 12,16. Antagelsen om højere iblandingsprocent for biodiesel bygger på, at biodiesel er forholdsmæssigt billigere end bioethanol. Endvidere har Energistyrelsen lagt til grund, at biobrændstoffer vil have en fortrængning af CO2 på 60 pct. i 2020, og at alt biobrændstof er såkaldt 1. generation. Ved 10 pct. iblanding vil forbrugerprisen på benzin/bioethanol blive forhøjet med ca. 4 øre pr. liter fossil ækvivalent og prisen på diesel/biodiesel med ca. 7 øre pr. liter fossil ækvivalent i forhold til prisen med 5,75 pct. iblanding. Prisstigningen vil derudover bidrage til en reduktion i udledningen af drivhusgasser, da den forøgede omkostning til brændstof vil reducere brændstofefterspørgslen og betyde en forskydning i grænsehandelen i dansk disfavør. Et mindre salg af benzin og diesel i Danmark vil medføre et tabt afgiftsprovenu for staten på 100-150 mio. kr. årligt primært forårsaget af øget grænsehandel, færre afgifter på grund af lavere salg af brændstoffer og færre registreringsafgifter, CO2-afgifter og grønne ejerafgifter.

Der er fortsat meget store udsving i priserne på biobrændstoffer, hvor priserne dog i stigende grad svinger i samme takt som fossile brændsler, blot på et højere niveau. Markedet for biobrændsler forventes derudover i de kommende år, at være præget af en stærkt stigende efterspørgsel. Der er således betydelig usikkerhed forbundet med prisberegningerne. De statsfinansielle omkostninger kan reduceres væsentligt, hvis vore nabolande gennemfører tilsvarende tiltag, da grænsehandlen derved vil blive reduceret.

Den direkte statsfinansielle effekt af at erstatte fossile brændsler med biobrændsler er, at staten mister provenuet fra CO2-afgiften på cirka 85 mio. kr., men som nævnt ovenfor kan dette tab helt eller delvist blive opvejet af et reduceret behov for igangsættelse af andre initiativer med henblik på at nedbringe CO2-emissioner.

Beregningerne viser endvidere, at der kan forventes yderligere forbrugsomkostninger for det offentlige (forsvar, biler i kommunal tjeneste m.v.) svarende til ca. 5 mio. kr. årligt, når forpligtelsen er fuldt indfaset i 2020. Forsvarets andel udgør knap 20 pct.

Lovforslaget har administrative konsekvenser for staten, men ikke for kommuner og regioner. For staten vil disse konsekvenser bestå i at føre tilsyn med, om de virksomheder, der er omfattet af loven, og de el-leverandører, der ønsker at bidrage til reduktionsforpligtelsen, overholder forpligtelser i henhold til loven. Derudover forventes der vejledningsopgaver, og at Energistyrelsen sikrer sig en høj faglig viden på området. En del af disse arbejdsopgaver er tæt sammenfaldende med lignende arbejdsopgaver inden for biobrændstofområdet. Det forventes, at der skal afsættes et halvt årsværk til etablering af et kontrolsystem, og yderligere et kvart årsværk til den daglige drift af området.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ved lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer blev der foretaget beregninger af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse blev foretaget under de samme forudsætninger som i foregående afsnit. Under disse forudsætninger blev det anslået, at erhvervslivet ville blive belastet med ca. 150 mio. kr. årligt inkl. alle afgifter, men ekskl. moms til ekstra brændstofomkostninger. Der blev i denne beregning taget højde for, at biobrændstoffer ikke er pålagt CO2-afgift og at energiafgiften er ændret, således at den svarer til afgiften for benzin og diesel pr. energienhed.

Hvorvidt der vil komme yderligere omkostninger for erhvervslivet, og hvor store de eventuelt vil være er svært at vurdere. Som anført ovenfor under konsekvenser for staten er det de enkelte virksomheder, der afgør, hvorledes de vil gennemføre deres reduktionsforpligtelse. Reduktionsforpligtelsen kan som anført gennemføres med andre metoder end ved anvendelse af biobrændstoffer (bl.a. effektivisering af produktionen eller ændring af produktsammensætningen). Konsekvensen er derudover meget afhængig af prisen på biobrændstoffer - ethanol og biodiesel - i forhold til prisen på fossile brændstoffer. I ovenstående er det forudsat, at der er en mærkbar forskel i prisen på biobrændstoffer og fossile brændstoffer. I tilfælde af at prisforskellen udlignes, vil dette medvirke til en formindskelse af ekstraomkostningerne. Energistyrelsen har tidligere vurderet, at olieprisen vil stige med cirka 40 pct. frem til 2020, hvilket formentligt vil medføre, at prisforskellen mellem biobrændstoffer og fossilt brændstof vil mindskes.

Energistyrelsen har under de samme forudsætninger som anført i afsnittet om økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner beregnet, at der må forventes øgede brændstofudgifter for erhvervslivet på knap 100 mio. kr.

Det anslås, at lovforslaget har meget begrænsede administrative konsekvenser for de virksomheder, der er omfattet af loven, da gennemførelsen af VE-direktivets kriterier for bæredygtige biobrændstoffer indebærer, at de omfattede virksomheder allerede nu dels skal finde og indgå købsaftaler om biobrændstoffer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, og dels fremlægge de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere dette for myndighederne, herunder sikre en uafhængig revision heraf. Dette indebærer, at en stor del af de administrative byrder, der vil kunne være ved dette lovforslag, allerede følger af den gældende lov om bæredygtige biobrændstoffer.

De administrative byrder forventes derfor kun at blive udvidet i meget begrænset omfang ved dette lovforslag.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Ved fremsættelsen af det tidligere lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer blev det vurderet, at lovforslaget forventedes at medvirke til at reducere udslippet af CO2 fra dansk område, som det opgøres i henhold til Kyotoaftalen. Samlet set skønnedes der ikke at ske væsentlige ændringer i andre miljøpåvirkninger på dansk område.

Ved forbrænding af biobrændstoffer udledes ikke mere CO2 til luften, end biomassen optog under væksten. Biobrændstoffer er dog kun delvist CO2-neutrale, når der tages højde for det CO2, der udledes ved produktionen af biobrændstoffet. Det forøgede opstrøms udslip af drivhusgasser og eventuelle andre miljøvirkninger forbundet med at producere flere biobrændstoffer til det danske marked forventes i vid udstrækning at ville finde sted i udlandet. Det skyldes, at den danske efterspørgsel må forventes at blive opfyldt ved forøget nettoimport, enten ved at den betydelige eksisterende danske produktion af biobrændstoffer omdirigeres fra eksport eller ved forøget import. Den stigende danske efterspørgsel vil næppe påvirke markedsprisen på biobrændstoffer i EU nævneværdigt, fordi det danske marked er lille sammenlignet med det samlede marked i EU. Lovforslaget vil derfor næppe i sig selv indebære en afgørende ændring af det økonomiske incitament til at producere biobrændstoffer i Danmark.

Ved det tidligere lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer blev det endvidere anført, at med regeringens anvendte forudsætninger om fordelingen af biobrændstoffer til iblanding i henholdsvis benzin og dieselolie, forventedes lovforslaget, når biobrændstofferne er fuldt indfaset svarende til en markedsandel på 5,75 pct. og uden anvendelse af 2. generation af biobrændstoffer, at medføre et salg af biobrændstoffer på 10,2 PJ. Det blev umiddelbart anslået at ville reducere det opgjorte udslip af CO2 fra dansk område med i alt ca. 750.000 tons årligt fra 2012. Det blev endvidere anslået under stor usikkerhed, at reduktionen ville blive ca. 850.000 tons CO2 årligt, når der indregnedes de indirekte virkninger af det mindre salg af brændstoffer på dansk område, som skønnedes udløst af de resulterende forhøjelser af brændstofpriserne.

Som det er anført ovenfor er alle skøn over, hvilke mængder af biobrændstoffer der vil komme til at indgå i transportsektoren i 2020, behæftet med overordentlig stor usikkerhed, da det er op til virksomhederne at vælge, hvilken metode de vil benytte til at opfylde deres reduktionsforpligtelse. Det må dog anses for sandsynligt, at virksomhederne vil vælge at benytte biobrændstoffer i et videre omfang end den i den gældende lov om bæredygtige biobrændstoffer fastsatte procentdel på 5,75 målt efter energiindhold.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser m.v. (brændstofkvalitetsdirektivet).

Klima- og Energiministeriet er ansvarlig for gennemførelsen af artiklerne 7a-7e, der primært omhandler fastsættelse af reduktionsmål for nedsættelse af vugge til grav-emissioner, bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelsen af disse. De øvrige dele af direktivet gennemføres af Miljøministeriet, og omfatter blandt andet tekniske specifikationer.

Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2010 have gennemført direktivet. Direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer, at Danmark ikke kan fastsætte regler, der ikke harmonerer med direktivets bestemmelser.

10. Hørte virksomheder, organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslaget er den 5. juli 2010 sendt i høring til:

3F, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bio-Energipark Tønder, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen), Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Cepos, Cevea, CO-industri, Concito, Dajolka, Daka, Danisco - Genencor, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry (Esben Mortensen), Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL), De Danske Bilimportører, De Grønne, Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, Elsparefonden, Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg kommune, Frie Elforbrugere, Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN), Novozymes, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, Københavns kommune, Landbrugsraadet (Landbrug og Fødevarer), Landsorganisationen i Danmark (LO), Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøbevægelsen NOAH, Mærsk Olie og Gas AS, Nephentes, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, Rigsrevisionen, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Østkraft.

11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Lovens titel)

Lovens titel foreslås udvidet, således at det fremgår, at loven fremover også omhandler reduktion af drivhusgasser fra transport.

Til nr. 2

(EU-fodnote)

Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at ud over at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-der og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, nu også gennemfører artiklerne 7a-7e i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartø-jer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88.

Til nr. 3

(§ 1)

Det foreslås, at den gældende lov om bæredygtige biobrændstoffers anvendelsesområde udvides til også at omfatte reduktion af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra transport. Transport er vejgående køretøjer og ikkevejgående maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs, landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Ved vugge til grav-emissioner forstås alle relevante stadier fra udvinding eller dyrkning, herunder ændret arealanvendelse, transport og distribution, forarbejdning og forbrænding af brændstoffet, uanset hvor disse emissioner finder sted.

Af lovens § 4 fremgår det, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-regler om forhold, der er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, om biobrændstoffer og disses bæredygtighed.

Til nr. 4

(§ 2)

Med den foreslåede bestemmelse udvides definitionen af brændstof til også at omfatte gas. Denne udvidelse foreslås, da en mindre del af køretøjerne inden for landtransport benytter gas (LPG og LNG) som drivmiddel. Dette drivmiddel vil også være omfattet af brændstofkvalitetsdirektivet, som ligger til grund for dette lovforslag.

Endvidere foreslås det, at definitionen af virksomhed udvides til også at omfatte importører af gas.

Det forslås også i lovforslaget, at el-leverandører medtages i definitionen. Dette skyldes, at det med lovændringen bliver muligt for de el-leverandører, der er ansvarlige for ekspedition af el gennem et punktafgiftsopkrævningssted, frivilligt at bidrage til den i § 3 b fastsatte reduktionsforpligtelse. El-leverandører vil typisk være netvirksomheder, der leverer el til forbrugere.

Yderligere indeholder lovforslaget en definition af begreberne »vugge til grav-emissioner af drivhusgasser« og »emissioner af drivhusgasser pr. energienhed«. Disse nye definitioner medtages da lovforslaget indeholder pligter, der benytter disse begreber. Definitionerne er identiske med definitionerne i brændstofkvalitetsdirektivet artikel 1. Ved opgørelsen af emissioner af drivhusgasser pr. energienhed regnes i CO2-ækvivalenter. Dette indebærer, at drivhusgasserne CH4 og N2O skal omregnes til CO2-ækvivalenter. Endvidere defineres »drivhusgasser«.

Bestemmelserne om iblandingsforpligtelsen på 5,75 pct. vedrører landtransport og bestemmelserne om reduktionsforpligtelsen af emissionen fra drivhusgasser vedrører transport. Selv om området for landtransport og transport er næsten identiske, er der dog visse forskelle, hvorfor de to områder er nærmere defineret i lovforslaget. Begge områder omfatter vejtransport, hvilket først og fremmest vil sige person- vare- og lastbiler samt busser. De primære forskelle er, at landtransportområdet omfatter jernbanedrift, hvilket transportområdet ikke gør. Transport omfatter ikkevejgående maskiner og traktorer, hvilket landtransport ikke omfatter.

Til nr. 5

(§ 3 a-3 e)

De nye bestemmelser i §§ 3 a-3 e omhandler hovedforpligtelsen efter brændstofkvalitetsdirektivet, hvorefter virksomheder skal reducere deres vugge til grav-emissioner af drivhusgasser med mindst 6 pct. senest den 31. december 2020.

Til § 3 a

Denne bestemmelse fastslår den generelle pligt for virksomheder til at rapportere til Energistyrelsen om drivhusgasintensiteten af de brændstoffer og den energi i form af elektricitet til brug for vejgående køretøjer, der er blevet leveret af virksomheden i Danmark. De nærmere regler for rapportens indhold vil blive fastsat senere i en bekendtgørelse. Dette skyldes, at Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt har fastsat alle de regler, der skal benyttes i forbindelse med forskellige opgørelser. Det er dog i direktivet bestemt, at rapporten skal indeholde oplysninger om den samlede mængde af hver type brændstof eller energi, der er blevet leveret, med angivelse af, hvor den er købt samt dens oprindelse, og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed.

Til § 3 b

Virksomhederne skal gradvist reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser med mindst 6 pct. pr. energienhed fra leveret brændstof og energi i form af elektricitet til brug for vejgående køretøjer senest den 31. december 2020. Reduktionen skal ses i forhold til det gennemsnitlige EU-niveau for vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed fra fossile brændstoffer i 2010 og være opnået ved at anvende biobrændstoffer og alternative brændstoffer, f.eks. el, samt ved at mindske afbrænding (flaring) og udslip på produktionssteder. Kommissionen har endnu ikke fastsat en metode til beregning af det gennemsnitlige EU-niveau for vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed fra fossile brændstoffer i 2010. Når denne metode er fastsat, vil den blive gennemført i dansk lov. Virksomhederne kan dog vælge at reducere deres vugge til grav-emissioner i et hurtigere tempo end anført i lovforslaget.

I bestemmelsen i stk. 2 bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte regler om, at virksomhederne med henblik på reduktionsforpligtelsen i medfør af stk. 1 opfylder følgende mellemliggende mål: 2 pct. senest den 31. december 2014 og 4 pct. senest den 31. december 2017. Ved vurderingen af, om der skal fastsættes mellemliggende mål, kan der eksempelvis lægges vægt på, om virksomhederne så gradvist som muligt nedsætter deres udslip af vugge til grav-emissioner fra drivhusgasser, ligesom der kan lægges vægt på, i hvilket omfang de indtil videre har reduceret deres vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Såfremt denne foreløbige reduktion ikke er tilfredsstillende og må vurderes ikke at nærme sig de mellemliggende mål, kan ministeren fastsætte regler om, at virksomhederne skal opfylde ovennævnte mellemliggende mål. Ministeren vil varsle om en sådan fastsættelse af mellemliggende mål i god tid.

Stk. 3 indeholder bestemmelse om, at klima- og energiministeren udover den i stk. 1 fastsatte reduktionsforpligtelse på 6 pct. kan fastsætte yderligere supplerende mål på 2 pct. senest den 31. december 2020, som skal opfyldes ved enten at levere energi i form af elektricitet til transport til brug i enhver type vejgående køretøj, mobil ikkevejgående maskine, herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje, landbrugs- eller skovbrugstraktor eller fritidsfartøj og/eller anvendelse af teknologi (herunder opsamling og lagring af CO2), der kan begrænse vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra det brændstof eller den energi, der er leveret.

Stk. 4 indeholder bestemmelse om, at klima- og energiministeren udover den i stk. 1 fastsatte reduktionsforpligtelse på 6 pct., og det yderligere supplerende mål på 2 pct. efter stk. 3, kan fastsætte yderligere supplerende mål på 2 pct. senest den 31. december 2020, som skal opfyldes ved at købe kreditter gennem mekanismen for bæredygtig udvikling i Kyotoaftalen på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, med henblik på reduktioner inden for sektoren for brændstofforsyning.

Hvorvidt de supplerende mål i stk. 3 og 4 vil blive fastsat, vil blandt andet blive vurderet ud fra rapporter som Kommissionen skal forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet hvert tredje år og første gang senest den 31. december 2012.

Bestemmelserne i stk. 5 og 6 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer og fossile brændstoffer samt om fastsættelse af grundlaget for den i stk. 1 nævnte reduktionsforpligtelse. Det fremgår af brændstofkvalitetsdirektivet, at virksomhederne så gradvist som muligt skal nedsætte deres reduktion af drivhusgasser i forhold til de minimumstandarder for brændstoffer, der er beskrevet i direktivet. EU har endnu ikke fastsat disse minimumstandarder, hvorfor det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om disse, når de er endelig fastsat. EU forventes at have disse regler klar i slutningen af år 2010.

Til § 3 c

I bestemmelsen foreslås det, at en gruppe af virksomheder kan vælge at opfylde reduktionsforpligtelserne i § 3 b i fællesskab. I så fald anses de for én virksomhed i forhold til §§ 3 b og 3 e. En gruppe af virksomheder kan således vælge at opfylde reduktionsforpligtelsen i § 3 b i fællesskab eller sammen med el-leverandører. El-leverandører vil kun kunne bidrage med den del af deres el-produktion, der vedrører levering af el til vejkøretøjer. Bestemmelsen er en pendant til den gældende lovs § 3, stk. 4, hvorefter flere virksomheder kan indgå aftale om, at de helt eller delvist opfylder forpligtelsen sammen. Bestemmelsen skal medvirke til at skabe fleksibilitet for virksomhederne til brug for deres opfyldelse af reduktionsforpligtelserne efter loven. I de tilfælde, hvor virksomheder har indgået en aftale efter § 3 c, vil de alle være omfattet af strafansvaret i § 8. El-leverandøren vil ligeledes kunne være ansvarlig efter § 8, stk. 1, nr. 4 og 6, og stk. 2 og 3.

Til § 3 d

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at i de tilfælde hvor virksomhederne vælger at benytte biobrændstoffer til opfyldelse af deres forpligtelse, skal biobrændstofferne opfylde EU's krav til bæredygtighed, som de er formuleret i brændstofkvalitetsdirektivet. Disse krav er sammenfaldende med direktivet om vedvarende energis krav til bæredygtighed. Bestemmelsen i § 3 d skaber således hjemmel til gennemførelse af brændstofkvalitetsdirektivets bestemmelser om bæredygtige biobrændstoffer, som de er beskrevet i brændstofkvalitetsdirektivets artikler 7b og 7d.

Til § 3 e

I bestemmelsen foreslås det, at el-leverandører kan vælge at bidrage til den i § 3 b omhandlede reduktionsforpligtelse. Det er ikke en pligt, der påhviler el-leverandøren, men denne kan frivilligt vælge at bidrage til reduktionsforpligtelsen. Der tænkes her navnligt på de netvirksomheder, der leverer el til forbrugere, og derved er afgiftspligtige. Det er dog samtidigt en betingelse, at der leveres elektricitet til vejkøretøjer. For at kunne bidrage til reduktionsforpligtelsen er det en betingelse, at el-leverandøren kan påvise, at denne på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i vejkøretøjerne. Den metode, der skal anvendes til beregningen af de elektriske køretøjers bidrag til reduktionsforpligtelsen er endnu ikke fastsat af Kommissionen, hvorfor det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om metoden til beregningen. El-leverandører kan således ikke bidrage, før der er fastsat regler om en metode til beregning af de elektriske køretøjers bidrag. I det omfang en el-leverandør vælger at bidrage til opfyldelse af en virksomheds reduktionsforpligtelse, skal bidraget indgå i virksomhedens rapport efter § 5.

Til nr. 6

(§ 4)

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om blandt andet, at de biobrændstoffer som virksomhederne sælger til opfyldelse af deres forpligtelse, skal opfylde EU's krav til bæredygtighed, således at reglerne gennemfører VE-direktivets og brændstofkvalitetsdirektivets krav til bæredygtighed.

Bemyndigelsen giver ministeren hjemmel til at udmønte disse krav i forhold til danske virksomheder. Det bemærkes, at EU's krav til bæredygtighed i VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet er fastlagt med henvisning til artikel 95 i traktaten, som fastlægger reglerne for det indre marked, hvilket indebærer, at bæredygtighedskriterierne udgør harmoniserede regler, som ikke kan fraviges af medlemsstaterne.

Forslaget indeholder bestemmelser om, at ministeren kan fastsætte regler, der har til formål at gennemføre EU-regler om forhold, der er omfattet af loven. Der kan eksempelvis være tale om regler i forhold til bæredygtighedskriterierne, regler om virksomhedernes overholdelse af disse, herunder kontrolsystemer eller tværgående regler, som kommer ind på forhold, som reguleres af loven.

Til nr. 7

(§ 5, stk. 1)

Med henvisningen til § 3 b, stk. 1, jf. stk. 6 og 7, i den gældende lovs § 5, stk. 1, sikres det, at virksomheder også indberetter om deres reduktionsforpligtelse efter §§ 3 b og 3 d efter den gældende lovs § 5. Virksomhederne vil skulle indberette om deres reduktionsforpligtelse første gang efter 2011.

Til nr. 8

(§ 5, stk. 1)

Med henvisningen til § 3 b, stk. 3-5 i den gældende lovs § 5, stk. 1, sikres det, at virksomheder også indberetter om deres reduktionsforpligtelse fastsat af klima- og energiministeren efter § 3 b, stk. 3-5, efter den gældende lovs § 5.

Til nr. 9

(§ 5, stk. 2)

Henvisningen til § 3 c i den gældende lovs § 5, stk. 2, foretages for at sikre, at de virksomheder, der har indgået aftaler om fælles opfyldelse af reduktionsforpligtelsen efter § 3 b, også indrapporterer dette efter den gældende lovs § 5.

Til nr. 10

(§ 6, stk. 3)

Med tilføjelsen af verificering i denne bestemmelse foreslås det, at ministeren på samme måde som ved akkrediteret certificering eller inspektion kan fastsætte nærmere regler for tilsynets udøvelse. Verificering kan være et nødvendigt instrument i forbindelse med indberetning fra virksomhederne om de solgte mængder biobrændstoffer i forhold til den gældende lovs § 3. Verificeringsinstrumentet tænkes kun benyttet i de tilfælde, hvor oplysninger ikke kan tilvejebringes på anden vis. For indeværende foretager oliebranchen indberetning af solgte mængder biobrændstoffer og fossile brændstoffer til SKAT med henblik på beregning af energiafgifter, og det forventes, at disse indberetninger også vil kunne anvendes ved opgørelsen efter den gældende lovs § 3 uden verificering.

Til nr. 11

(§ 6, stk. 4)

Med stk. 4 tydeliggøres den praksis, der er på området for tilsyn i form af akkrediteret certificering, verificering og inspektion, hvor det er virksomheden, der oppebærer udgiften hertil. Det vil herefter være virksomheder og el-leverandører som defineret i lovens § 2, nr. 4 og 5, der afholder udgifter i forbindelse med tilsynet. Der er således ikke tale om en ændring af praksis på området for certificering, men blot en tydeliggørelse af praksis.

Da der ikke tidligere er foretaget lignende tilsyn, og det i høj grad vil bero på specifikke forhold, er det ikke muligt at foretage et rimeligt skøn over udgiften til tilsynet.

Til nr. 12

(§ 8)

Den foreslåede bestemmelse gør det strafbart for en virksomhed ikke at overholde forpligtelsen i § 3, stk. 1, eller § 3 b, stk. 1, jf. § 3 d. Dette gælder også, hvor virksomheden har indgået en aftale med en anden virksomhed i henhold til § 3, stk. 4, eller § 3 c. Endvidere vil det være strafbart at fortie eller afgive urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for forpligtelsen efter § 3, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, jf. § 3 d. Virksomhedens undladelse af at afgive rapport efter § 5 vil også være strafbar. Det er også strafbart at meddele urigtige eller vildledende oplysninger eller undlade at afgive oplysninger, som angivet i § 6, stk. 2. Endelig vil det være strafbart at undlade at efterkomme et påbud, som ministeren har udstedt efter § 7, stk. 1. Såfremt ministeren har udnyttet bemyndigelsen i § 3, stk. 5, eller § 11 til at nedsætte forpligtelsesprocenten, vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler for overtrædelse af den ændrede forpligtelsesprocent, jf. stk. 2. El-leverandøren vil kunne være ansvarlig efter § 8, stk. 1, nr. 4 og 6, og stk. 2 og 3.

Såfremt ministeren fastsætter regler efter § 3 b, stk. 3, om en yderligere reduktion på 2 pct. som skal opfyldes ved at levere energi, jf. § 3 e, til transport, vil el-leverandører være omfattet af strafbestemmelserne i det omfang, der i de fastsatte regler består en pligt for el-leverandørerne til at medvirke til reduktionen

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2010. Brændstofkvalitetsdirektivet som denne lov gennemfører, skal være gennemført i national lov senest den 31. december 2010.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88.