Tillægsbetænkning afgivet af
Skatteudvalget den 30. maj 2011
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. maj 2011og var til 1.
behandling den 24. maj 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 27. maj 2011. Lovforslaget var til 2.
behandling den 30. maj 2011, hvorefter det blev henvist til fornyet
behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget skriftlige henvendelser fra:
Andelsboligforeningen Milebuen,
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation,
Service-Vagten og
Nanna Trojel, Juelsminde.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 18 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, med undtagelse af
spørgsmål 83, som forventes besvaret inden 3.
behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF,
KF, SF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker følgende:
I den nuværende situation er det en stor og
væsentlig opgave at skabe vækst i de erhverv, der har
været hårdt ramt af den økonomiske krise, og at
skaffe beskæftigelse til nogle af de grupper - primært
kortuddannede - som har været hårdt ramt af krisen.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener, at denne opgave
kun kan løses, hvis man tør igangsætte reelle
vækstinitiativer, der målrettet sætter skub i
beskæftigelsen. Boligjobordningen bygger på denne
tankegang og er derfor et skridt i den rigtige retning.
Derudover er det absolut tiltrængt at give
børnefamilierne bedre muligheder for at få den travle
hverdag til at hænge sammen - med to job, lukkedage i
daginstitutionerne og forkortede åbningstider er en
økonomisk håndsrækning til køb af huslige
serviceydelser en stor hjælp.
Ifølge regeringens egen Familie- og
Arbejdslivskommission vil det tilmed være selvfinansierede at
udvide hjemmeserviceordningen, bl.a. i kraft af den
fortrængning af sort arbejde til fordel for hvidt arbejde,
det vil medføre. Derudover er styrken ved en udvidet
hjemmeserviceordning, at den stimulerer efterspørgslen efter
ufaglært arbejdskraft, for hvilken det er sværere at
finde andre ordinære job, end tilfældet er for
faglærte.
Derfor har Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
længe arbejdet for at udvide hjemmeserviceordningen til at
omfatte børnefamilier. Dette krav har regeringen
modarbejdet, og den har tilmed ad flere omgange beskåret
hjemmeserviceordningen trods løfter om det modsatte.
For hele Boligjobordningen taler også, at den får
flyttet arbejde fra det sorte til det hvide arbejdsmarked med den
skattebetaling og rettigheder for medarbejdere og
servicekøbere, det medfører. Det har ikke været
muligt under udvalgsbehandlingen at få klare vurderinger af
omfanget af effekterne på beskæftigelsen og på
udryddelsen af sort arbejde, men at de positive effekter er til
stede, er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ikke i tvivl
om. Dette synspunkt understøttes også af Rockwool
Fondens Forskningsenhed i dens henvendelse til udvalget.
I den nuværende form afskærer lovforslaget reelt
lejere fra at få fradrag for udvendige boliginvesteringer og
udvendig vedligeholdelse af et lejemål/en andel, på
trods af at både lejere og andelshavere betaler til
vedligeholdelse og investeringer af lejemålet/andelen gennem
deres husleje henholdsvis andelsafgift. Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti mener, at ordningen i højere grad
burde kunne benyttes af lejere og andelshavere.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener desuden, at
Boligjobordningen aktivt skal fremme energirenovering af
boligmassen. På den baggrund anser partierne det for relevant
løbende at følge udviklingen af nye former for
energiteknologi, der kan nedbringe husstandes energiforbrug og
bidrage til omstillingen til vedvarende energi med henblik på
eventuelt at inkludere dem på listen over serviceydelser, der
er omfattet af fradragsordningen (bilag 1 i lovforslagets
bemærkninger).
Endvidere mener partierne, at regeringen aktivt skal
søge at lede efterspørgsel i retning af
energirenoveringer med f.eks. oplysningsmateriale, kampagner og
samarbejde med energiselskaber og brancheorganisationer
el.lign.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti anser det for
vigtigt, at Boligjobordningen ikke kun formelt, men også
reelt, er tilgængelig for alle danskere, herunder også
de over 460.000 danskere i alderen 65-89 år, der aldrig har
anvendt internettet. Der skal arbejdes aktivt for at finde en
løsning, der gør ordningen nemt tilgængelig for
disse og for andre borgere, der ikke er rutinerede
internetbrugere.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder det
endvidere stærkt kritisabelt og risikabelt, at
provenuskønnene for lovforslaget er meget skrøbelige
og baseret på et så svagt empirisk grundlag (der
henvises til bemærkningerne til lovforslaget og ministerens
svar på spørgsmål 1, 21, 26 og 32). Der er
potentielt tale om en betragtelig merudgift for staten, som
regeringen ikke tager alvorligt nok.
Den store usikkerhed, som provenuskønnene i
lovforslaget er behæftet med, forstærkes yderligere af
den konkrete udformning af Boligjobordningen som en fradragsordning
i stedet for en tilskudsordning. Mens udgifterne til en
tilskudsordning kan følges løbende, kender man
først de reelle udgifter til den foreslåede
fradragsordning ved skatteårets udgang. Det er efter
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis mening en
unødvendig risikofaktor i en tid, hvor en stram styring af
de offentlige budgetter er nødvendig.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti havde gerne
forhandlet med regeringen om Boligjobordningen, herunder især
om en anden tilskudsmodel og en anden finansiering end den
fremlagte. Den påtænkte finansiering af ordningen tager
de to partier klart afstand fra. At skære yderligere på
kvaliteten af aktiveringstilbud, på Forebyggelsesfondens
midler og på støtten til udvikling af
velfærdsteknologi samt at lægge op til så
voldsomme yderligere besparelser i staten vil have meget negative
konsekvenser på en lang række områder.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har til 2.
behandling stillet ændringsforslag til loven for at få
følgende evalueringsbestemmelse optaget i loven:
»Skatteministeren foretager i 2012 en undersøgelse af
omfanget af fradragsordningens anvendelse i 2011 og sender en
orientering til Folketingets Skatteudvalg om undersøgelsens
resultat.« Regeringen og Dansk Folkeparti har afvist
dette.
Med de mange usikkerheder om de økonomiske konsekvenser
af lovforslaget og ønsket om at fremme energirenoveringer in
mente, mener partierne, at der tidligt i 2012 bør foretages
en evaluering af lovens virkning og en eventuel justering af
ordningen. Dette kan ske, så snart det er muligt at få
overblik over anvendelsen af ordningen ved hjælp af data fra
selvangivelserne.
Et mindretal i udvalget (RV)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Radikale Venstres medlem af udvalget medgiver, at lovforslaget
vil medføre en vis formindskelse af sort arbejde og en vis
forøgelse af aktiviteten, og ser det som en positiv side af
lovforslaget. Det er usikkert, hvor stor denne virkning er.
Heroverfor står, at en meget stor del af lovforslagets
virkning er, at arbejde, der på ganske normal vis
udføres i private hjem uden fradrag, nu pludselig får
en fradragsmulighed - til skade for statsfinanserne. Regeringen
skønner, at ordningen samlet set vil koste ca. 4,5 mia. kr.
i årene 2011, 2012 og 2013. Dette skøn er højst
usikkert. Der er ingen erfaringer overhovedet med en ordning af
denne art, og det kan ikke udelukkes, at ordningen bliver langt
dyrere, end regeringen skønner. Med lovforslaget
trækkes en check på statskassen af ukendt omfang. Det
finder Radikale Venstre uansvarligt på et tidspunkt, hvor der
i øvrigt er brug for at styrke statsfinanserne og modvirke
offentlig gældsstiftelse.
Statsstøtte til private hjem giver kun mening, hvis den
retter sig imod investeringer, der har en langsigtet positiv
virkning på samfundsøkonomien. Tilskud til eller
fradrag for energibesparende foranstaltninger ville bidrage til at
nedsætte energiforbruget til gavn både for
samfundsøkonomien og for den enkelte skatteyder. Uden en
sådan målretning bliver virkningen af
statsstøtte tilfældig og virkningsløs.
Radikale Venstre kan slet ikke tilslutte sig vigtige dele af
den foreslåede finansiering. Flere af elementerne er direkte
skadelige, andre er uspecificerede. Beskæringen med 300 mio.
kr. af Forebyggelsesfonden og globaliseringspuljen vil få
skadelige virkninger. Den meget store besparelse på 5 pct.
årligt på centraladministrationen - ud over den normale
2,5 pct. årlige besparelse - kan ikke undgå at få
alvorlige følgevirkninger og medføre store
fyringsrunder. Hvor besparelserne vil sætte ind er end ikke
antydningsvis oplyst.
Lovforslaget er præget af usikre skøn og
dårlig forberedelse, både når det drejer sig om
de totale udgifter, og om virkningen af fradragsordningen på
forskellige befolkningsgrupper, på lejere og ejere, og
personer med høj og lav indkomst. Radikale Venstre finder,
at der er tale om lovsjusk for et ukendt større
milliardbeløb.
Et andet mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme hverken
for eller im?od de stillede ændringsforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
1) I
den under nr. 1 foreslåede § 8 V indsættes i stk. 1 som 2.
pkt.:
»Reparation,
installation eller udskiftning af biokedelanlæg anses som
istandsættelse i hjemmet.«
[Mulighed for fradrag for
reparation, installation eller udskiftning af
biokedelanlæg]
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
6, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 2« til:
»§ 3, stk. 4«.«
[Konsekvensrettelse som
følge af lovforslagets § 3, nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved fortolkning og afgrænsning af, hvilke serviceydelser
der er omfattet af fradragsordningen, er der taget udgangspunkt i
de tidligere lignende tilskudsordninger. I forhold til
vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig er
der tale om en gengivelse af ydelserne fra renoveringspuljen 2009,
jf. § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 281 af 7.
april 2009. Disse omfattede ikke installation, udskiftning og
reparation af biokedelanlæg.
Under henvisning til, at regeringen har et mål om, at
Danmark skal være fossilfrit i 2050, foreslås det, at
der også gives mulighed for at få fradrag for
arbejdsløn i forbindelse med reparation, installation og
udskiftning af biokedelanlæg.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse af en henvisning i §
6, stk. 1, i lov om hjemmeservice, som følge af at det
foreslås at indsætte to nye stykker i § 3 i lov om
hjemmeservice, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Torsten Schack Pedersen (V)
Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V)
Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte
Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) nfmd. Nick Hækkerup (S) John
Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S) René Skau
Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF) Niels
Helveg Petersen (RV) fmd. Frank
Aaen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 208 efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr. | Titel |
33 | Betænkning afgivet den 27. maj
2011 |
34 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
35 | Henvendelse af 29/5-11 fra
Service-Vagten |
36 | Henvendelse af 29/5-11 fra Nanna Trojel,
Juelsminde |
37 | Henvendelse af 30/5-11 fra
Andelsboligforeningen Milebuen |
38 | Ændringsforslag til 3. behandling,
fra skatteministeren |
39 | Henvendelse af 30/5-11 fra
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation |
40 | 2. udkast til
tillægsbetænkning |
41 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 29/5-11 fra Nanna Trojel, Juelsminde |
42 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 29/5-11 fra Service-Vagten |
43 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/5-11 fra Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation |
44 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 27/5-11 fra Glarmesterlauget i Danmark |
45 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/5-11 fra Andelsboligforeningen Milebuen |
| | |
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende L 208 efter afgivelse af
betænkning
Spm.nr. | Titel |
66 | Spm. om at redegøre for, om det er
muligt eller sandsynligt, at lejerne tvinges ud i
fradragsspekulation, hvis lovforslaget vedtages i den
nuværende form, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
67 | Spm. , om det er korrekt forstået,
at hvis en lejer i privat udlejning, der skal til at fraflytte en
lejlighed, og lejeren efter lejekontrakten skal aflevere
lejemålet nyistandsat, at lejeren så skal
istandsætte lejligheden, inden lejeren opsiger
lejemålet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
68 | Spm. om, hvilken betydning det har for
lejers udnyttelse af skattefradraget, hvis lejeren betaler til en
indvendig vedligeholdelseskonto, eller hvis lejer selv står
for den indvendige vedligeholdelse, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
69 | Spm. , om det er korrekt forstået,
at lejeren i privat udlejning skal være bestiller af
istandsættelsesarbejderne for at få skattefradrag for
lønudgifter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
70 | Spm. , om det er korrekt forstået,
at hvis det er udlejeren i privat udlejning, som bestiller
håndværkerne, så er der ikke noget skattefradrag
til lønudgifter for lejerens vedkommende, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
71 | Spm. om, hvilken rolle det vil spille for
lejeren, hvis det i lejekontrakten er aftalt, at udlejer
vælger håndværker, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
72 | Spm. , om fradrag for lejere, der efter
aftale i lejekontrakten skal aflevere lejemålet helt eller
delvis nyistandsat, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
73 | Spm. om lejers adgang til fradrag ved
fraflytning, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
74 | Spm. om, hvilken betydning det vil have,
hvis lejer beder om forsyn og man på dette syn fordeler
istandsættelsesopgaverne, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
75 | Spm. om, hvilken betydning det vil have
for muligheden for lejers udnyttelse af fradraget, hvis lejer har
misligholdt lejemålet og lejer ønsker at stå for
udbedringen af misligholdelse, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
76 | Spm. om, hvilken betydning det har for
lejer, hvis lejer i forbindelse med råderetten moderniserer
lejemålet med skattefradrag, fraflytter og herefter får
en godtgørelse for arbejderne, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
77 | Spm. om, hvorvidt en lejer kan opnå
fradrag ved arbejder i boligen udført af udlejer, og for
hvilke der efter boligreguleringslovens bestemmelser af lejer skal
betales forbedringslejeforhøjelse, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
78 | Spm. om, hvordan det sikres, at
rettigheder til fradrag for istandsættelsesudgifter for en
ejer af en ejerlejlighed, der skal sælges, ligestilles med
lejers rettigheder til at fradrage udgifter i forbindelse med
istandsættelse ved fraflytning, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
79 | Spm. om, hvorvidt en ejer af en udlejet
ejerbolig kan fradrage istandsættelsesomkostninger i
forbindelse med istandsættelse ved en lejers fraflytning, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
80 | Spm. om, hvorvidt en lejers bidrag til
udvendig og indvendig vedligeholdelse efter lejelovens og
boligreguleringslovens bestemmelser herom kan give fradrag for
lejeren, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
81 | Spm. om at opliste de situationer, hvor en
lejer kan opnå fradrag ved arbejder i lejerens bolig, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
82 | Spm. om at redegøre for de
forventede udgifter for staten, hvis lejerne udnytter muligheden
for at fradrage 15.000 kroner til istandsættelser ved
fraflytning, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
83 | MFU spm. , om en lejer i en privat
lejebolig kan få fradrag for istandsættelsesarbejder,
til skatteministeren |