Fremsat den 29. april 2011 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

(Effektivisering af sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud m.v.)

§ 1

I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »de fællesskabsretlige udbudsregler« til: »EU-udbudsreglerne«.

2. Overalt i loven ændres »Konkurrencestyrelsen« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen« og »Konkurrencestyrelsens« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »fællesskabsretten« til: »EU-retten«.

4. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, kan Klagenævnet for Udbud afvise klagen ved en beslutning, der meddeles klageren.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 6, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 18, stk. 3« til: »§ 18, stk. 2«.

6. I § 8, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 13, stk. 2«.

7. § 10 affattes således:

»§ 10. Klagenævnet for Udbud træffer afgørelse om, hvorvidt der er sket overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 1, stk. 2 og 3. Klagenævnet kan ikke tilkende en part mere, end den pågældende har påstået, og kan ikke tage hensyn til forhold, som ikke er gjort gældende af den pågældende.

Stk. 2. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager et medlem fra formandskabet og et sagkyndigt medlem, jf. dog stk. 4. Formanden for Klagenævnet for Udbud kan i særlige tilfælde beslutte at udvide antallet af medlemmer fra formandskabet og sagkyndige medlemmer, som skal deltage i afgørelsen af en sag. Antallet af medlemmer fra formandskabet skal i så fald svare til antallet af sagkyndige medlemmer.«

Stk. 3. Klagenævnets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er stemmen fra formanden i den enkelte sag udslagsgivende.

Stk. 4. Det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, kan uden medvirken af sagkyndige medlemmer træffe afgørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter samt træffe afgørelse om processuelle spørgsmål.«

8. I § 11, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 2 og 3«.

9. I § 12, stk. 1, ændres »efter begæring« til: »efter påstand«.

10. I § 13 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Erklæres en kontrakt for uden virkning i medfør af §§ 16 eller 17, udsteder Klagenævnet for Udbud påbud om, at ordregiveren skal bringe kontrakten til ophør.«

11. I § 14, stk. 2, ændres »fremsætter et krav« til: »nedlægger påstand«.

12. I § 15, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 1-3« til: »§ 18, stk. 1 og 2«.

13. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

14. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

15. I § 19, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

16. § 21, nr. 2, affattes således:

»2) undlader at efterkomme et påbud eller et pålæg, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, samt § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3.«

17. § 24, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) efterkomme et påbud eller pålæg efter § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, samt § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3.«

18. I Overskriften til Kapitel 6 ændres »Konkurrencestyrelsens« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens«.

19. I § 25, stk. 1, ændres »påbud, jf. § 13, nr. 3, eller § 18, stk. 2« til: »påbud eller pålæg, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 samt § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3«.

§ 2

I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til afsnit III affattes således:

»Ikrafttræden m.v.«

2. Kapitel 7 ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2. Klager, der inden den 1. juli 2011 er indbragt for Klagenævnet for Udbud, behandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakken af 11. april 2011 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, som har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor.

Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af Klagenævnet for Udbuds ressourcer til at håndhæve udbudsreglerne.

For at sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne i Klagenævnet for Udbud foreslås det, at klagenævnet alene skal kunne tage stilling til de af parterne nedlagte påstande og alene skal tage hensyn til de forhold, som er gjort gældende. Dermed kan klagenævnet ikke længere tage spørgsmål op af egen drift til påkendelse. Klagenævnet kan stadig kræve alle oplysninger, som er nødvendige for, at klagenævnet kan træffe afgørelse i en sag samt stille spørgsmål og yde vejledning i fornødent omfang på samme måde som domstolene i civile sager. Derudover foreslås det, at der ved afgørelse af en sag i klagenævnet medvirker en juridisk dommer og en sagkyndig, og at stemmen fra formanden i den enkelte sag i tilfælde af stemmelighed er udslagsgivende. Endelig foreslås det, at det eller de medlemmer fra formandskabet, der deltager i den enkelte sag skal kunne træffe afgørelse uden medvirken af sagkyndige medlemmer i sager, der afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter.

Lovforslaget medvirker til at sikre en målrettet og effektiv håndhævelse af udbudsreglerne og dermed til at reducere de hindringer, der er for konkurrence om offentlige opgaver. Lovforslaget forventes derfor at have positive konsekvenser for både den offentlige sektor og erhvervslivet.

2. Gældende ret

Klagenævnet for Udbud består af en formand og et antal næstformænd (formandskabet) samt et antal sagkyndige medlemmer. Formanden for klagenævnet udpeger en formand for den enkelte sag blandt formandskabet.

Efter den gældende lov har Klagenævnet for Udbud mulighed for at tage spørgsmål op af egen drift. Dette kan indebære, at klagenævnet, uagtet at klager har fremsendt et klageskrift, der angår afgrænsede problemstillinger, selvstændigt formulerer nye påstande, som begge parter efterfølgende må bruge økonomiske og administrative ressourcer på at forholde sig til.

Herudover følger det af den gældende lov, at den enkelte sag afgøres af et medlem fra formandskabet og to sagkyndige medlemmer, idet der dog er mulighed for, at formanden for Klagenævnet for Udbud kan udvide antallet af medlemmer.

Endelig følger det af den gældende lov, at formanden for Klagenævnet for Udbud uden medvirken af sagkyndige medlemmer, kan træffe afgørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter. Samme kompetence er ikke tillagt klagenævnets næstformænd.

3. Lovforslagets indhold

For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af Klagenævnet for Udbuds ressourcer foreslås det, at klagenævnet - på samme måde som domstolene i civile sager - alene kan tage stilling til de af parterne nedlagte påstande og alene kan tage stilling til de forhold, som er gjort gældende af parterne. Som en nødvendig konsekvens heraf foreslås det, at klagenævnet kan afvise en klage, hvis klagen er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling. Derimod ændres der ikke på klagenævnets adgang til at oplyse sagen, inden nævnet træffer afgørelse. Klagenævnet vil derfor fortsat kunne kræve enhver oplysning, som er nødvendig for, at klagenævnet kan træffe afgørelse i en sag samt stille spørgsmål og yde vejledning i fornødent omfang på samme måde som domstolene i civile sager.

For at lette sagsbehandlingen i klagenævnet og for at sikre, at de juridiske dommere ikke er i mindretal, foreslås det, at sager fremover afgøres af et medlem af formandskabet og et sagkyndigt medlem. Formanden for Klagenævnet for Udbud kan i helt særlige tilfælde beslutte at udvide antallet af medlemmer, der træffer afgørelse i den enkelte sag. Dog skal antallet af medlemmer fra formandskabet, der deltager i afgørelsen af en sag, altid svare til antallet af sagkyndige medlemmer.

Klagenævnet for Udbud træffer fortsat afgørelse ved almindeligt stemmeflertal. For at undgå, at klagenævnet skal komme i den situation, hvor der på grund af stemmelighed ikke kan træffes afgørelse, foreslås det, at stemmen fra formanden i den enkelte sag i tilfælde af stemmelighed skal være udslagsgivende.

For at målrette og effektivisere Klagenævnet for Udbuds ressourceanvendelse foreslås det, at det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, uden medvirken af sagkyndige kan træffe afgørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of­fent­lige

De foreslåede ændringer i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. forventes at medføre positive økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Ændringerne i reglerne omkring sagsbehandlingsprocesserne i Klagenævnet for Udbud må forventes at have en positiv økonomisk konsekvens. Det vil for det første reducere omkostningerne i klagenævnet, at der fremover kun skal deltage ét sagkyndigt medlem i behandlingen af en sag frem for to.

For det andet vil det have positiv økonomisk konsekvens, at Klagenævnet for Udbud fremadrettet alene skal tage stilling til de af parterne nedlagte påstande, ligesom klagenævnet alene skal tage hensyn til de forhold, som er gjort gældende. Dette vil samtidig lette den administrative byrde og reducere omkostningerne for de offentlige ordregivere i forbindelse med klager over udbud.

Endelig vil det have en positiv administrativ konsekvens for klagenævnet, at næstformændene i klagenævnet, i lighed med formanden, tillægges kompetence til, uden medvirken af sagkyndige, at træffe afgørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er­hvervs­li­vet

De foreslåede ændringer i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. skønnes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelse været sendt i høring hos Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Amager forbrænding I/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, Boligselskabernes Landsforening, Bryggeriforeningen, Bygge-, anlægs- og trækartellet, Bygherreforeningen, Børsmæglerforeningen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CO-Industri, COOPDanmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk IT, Dansk Kollektiv Trafik, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Mode og Textil, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, DANSKE ARK, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades forening, Danske Havnevirksomheder, Danske Malermestre, Danske Regioner, De samvirkende Købmænd, Den Danske Forlæggerforening, Den Danske Dommerforening, DI - Organisation til erhvervslivet, DI Handel, DONG Naturgas A/S, Energi- og Olieforum, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af registrerede revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grafisk Arbejdsgiverforening (GA), Grafisk Industri og Medie Kartel, Hovedstadsregionernes Naturgasselskab I/S (HNG), Håndværksrådet, IDA, International Transport Danmark, KL, Klagenævnet for Udbud, KMD, Kooperationen, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug og Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Medicoindustrien, Naturgas Fyn I/S, Naturgas Midt/Nord I/S, Offentligt Ansattes Organisationer, Post Danmark, Public Relations Branchen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Renosam, Rigsrevisionen, Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark og Tekniq.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, jf. EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, trådte Den Europæiske Union (EU) i stedet for Det Europæiske Fællesskab (EF). På den baggrund foreslås det overalt i loven at erstatte »de fællesskabsretlige udbudsregler« med »EU-udbudsreglerne« for derved at tydeliggøre, at der er tale om Den Europæiske Unions udbudsregler.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at Konkurrencestyrelsen i 2010 fusionerede med Forbrugerstyrelsen under det fælles navn Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 2, nr. 1)

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, trådte Den Europæiske Union (EU) i stedet for Det Europæiske Fællesskab (EF) ved vedtagelse af Lissabontraktaten. På denne baggrund foreslås det at erstatte »fællesskabsretten« med »EU-retten« for derved at tydeliggøre, at der er tale om Den Europæiske Unions regler.

Til nr. 4 (§ 6, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 7. I henhold til forslagets § 1, nr. 7, kan Klagenævnet for Udbud ikke træffe en afgørelse, der går ud over de påstande eller forhold, som en part har nedlagt eller fremført.

Klagenævnet for Udbud er et administrativt rekursorgan og tilhører den offentlige forvaltning.

Administrative rekursorganer er som udgangspunkt underlagt officialprincippet, men der findes rekursorganer, hvis sagsbehandling nærmer sig processen i civile sager ved de almindelige domstole. Det gælder eksempelvis Konkurrenceankenævnet, hvis praksis generelt er kendetegnet ved en domstolslignende procedure.

For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af klagenævnets ressourcer foreslås det i § 1, nr. 7, at Klagenævnet for Udbud fremover ikke træffer afgørelser, der går ud over de nedlagte påstande eller faktiske og retlige forhold, som parterne fremfører. Som konsekvens heraf kan Klagenævnet for Udbud - i lighed med Konkurrenceankenævnet - efter forslagets § 1, nr. 4, afvise at behandle en klage, hvis klagen er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling. Indeholder en klage eksempelvis ikke en påstand, eller er påstanden uklar, kan Klagenævnet for Udbud afvise at behandle sagen.

Klagenævnet skal fortsat opfylde sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, idet klagenævnet skal vejlede parten om, hvilke elementer af klagen der gør denne uegnet til at danne grundlag for klagenævnets behandling, fx at klagers påstand er uklar, samt hvad klager bør foretage sig med henblik på at udforme klagen, så den egner sig til behandling for nævnet. En sådan vejledning bør dog ikke gå så vidt, at klagenævnet yder bistand til at formulere brugbare påstande eller formulere nye eller supplerende spørgsmål/forhold som kunne fremføres, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Klagenævnet kan fastsætte en frist inden for hvilken, klager gives mulighed for at udforme klagen, så den kan antages til behandling af klagenævnet. En sådan frist bør især gives, hvis det er åbenbart, at en klager ikke kan nå at indgive en ny klage inden for klagefristen. Hvis klagen efter udløbet af den af klagenævnet fastsatte frist fortsat er uegnet til at danne grundlag for behandling, kan klagenævnet afvise klagen.

Klagenævnet vil fortsat kunne kræve enhver oplysning, som er nødvendig for at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag, så klagenævnet kan træffe afgørelse i sagen i forhold til de nedlagte påstande og forhold, som er gjort gældende.

Til nr. 5 (§ 6, stk. 4)

Som en konsekvens af forslaget § 1, nr. 13, foreslås det at ændre »§ 18, stk. 3« til »§ 18, stk. 2«.

Til nr. 6 (§ 8, stk. 2)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 13. Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås ophævelse af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, om Klagenævnet for Udbuds udstedelse af påbud om ophør af en kontrakt i tilfælde, hvor en kontrakt erklæres for uden virkning. En bestemmelse herom foreslås i stedet indsat i § 13, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 7 (§ 10)

Med stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at klagenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt en ordregiver har overtrådt de regler, der er nævnt i § 1, stk. 2 og 3. Efter den gældende § 10, stk. 1, træffer Klagenævnet for Udbud afgørelse om, hvorvidt en ordregiver har overtrådt reglerne i § 1, stk. 2. Det foreslås med henvisningen til stk. 3 at klagenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt reglerne i lovgivning, hvor Klage­nævnet for Udbud er tillagt kompetence til at behandle klager, er overholdt. Der er alene tale om en præcisering, idet det allerede følger af den gældende § 1, stk. 3, at loven finder anvendelse, når der i lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser om klageadgang til Klagenævnet for Udbud.

Med 2. pkt. foreslås det, at klagenævnet ikke kan træffe en afgørelse, der går ud over de påstande eller de retlige og faktiske forhold, som en af parterne har gjort gældende. Den foreslåede bestemmelse betyder, at Klagenævnet for Udbud er bundet af parternes påstande og kun kan tage hensyn til anbringender, der er gjort gældende. Klagenævnet kan dermed ikke længere bistå med formulering af brugbare påstande og faktiske og retlige forhold, som ikke vedrører parternes oprindelige påstande, ligesom klagenævnet ikke kan tage spørgsmål op af egen drift.

Klagenævnet skal fortsat vejlede parterne om, hvilke elementer af klagen, der gør denne uegnet til at danne grundlag for klagenævnets behandling, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse betyder ikke, at klagenævnet er bundet af de fremlagte beviser. Klagenævnet har således som hidtil ansvaret for sagens oplysning og kan enten selv indhente oplysninger eller foranledige, at parterne fremskaffer oplysninger til brug for afgørelsen af en sag. Endvidere vil klagenævnet stadig kunne kræve enhver oplysning, som er nødvendig for, at klagenævnet kan træffe afgørelse i en sag samt stille spørgsmål og yde vejledning i fornødent omfang på samme måde som domstolene i civile sager.

Klagenævnet er - ligesom domstolene - ikke bundet af parternes udtalelser om forståelsen af de retsregler, som de mener finder anvendelse i en sag.

For at lette sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud foreslås det, at afgørelsen i konkrete sager som udgangspunkt skal træffes af et medlem fra formandskabet for klagenævnet og et sagkyndigt medlem af klagenævnet, jf. stk. 2. Efter den gældende § 10, stk. 2, deltager der udover et medlem fra formandskabet to sagkyndige medlemmer. Formandskabet består af formanden for klagenævnet samt et antal næstformænd.

Den foreslåede bestemmelse giver, i lighed med den gældende § 10, stk. 2, formanden for klagenævnet mulighed for at udvide antallet af medlemmer, som skal deltage i afgørelsen af den enkelte klagesag. Udvidelsen gælder såvel medlemmer fra formandskabet som sagkyndige medlemmer. Når antallet af sagkyndige udvides, skal antallet af medlemmer fra formandskabet ligeledes udvides, således at antallet af medlemmer fra formandskabet svarer til antallet af sagkyndige medlemmer, der medvirker i den pågældende sag. En udvidelse af antallet af medlemmer vil dog kun kunne ske i helt særlige tilfælde, eksempelvis som følge af sagens særligt komplekse eller principielle karakter.

Med stk. 3 foreslås det for det første præciseret - og som efter hidtidig praksis - at klagenævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal.

For at undgå, at klagenævnet kommer i en situation, hvor der på grund af stemmelighed ikke kan træffes afgørelse, foreslås det for det andet, at stemmen fra formanden i den enkelte sag i tilfælde af stemmelighed skal være udslagsgivende. Den gældende lov forholder sig ikke til spørgsmålet om stemmelighed.

Med stk. 4 foreslås det, at det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, uden medvirken af sagkyndige medlemmer kan træffe afgørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag og ikke er af principiel karakter samt afgørelse om processuelle spørgsmål. Efter den gældende § 10, stk. 3, er det alene formanden for klagenævnet som uden medvirken af sagkyndige medlemmer kan træffe afgørelse i sager af ikke principiel karakter og på skriftligt grundlag. Ved at tillægge denne kompetence til alle medlemmer af formandskabet bidrager forslaget til effektivisering af sagsbehandlingen i klagenævnet.

Det eller de medlemmer, der deltager i den enkelte sag, afgør, hvornår der er tale om en sag, der ikke er af principiel karakter. Dette kan fx være tilfældet, hvor der foreligger klar praksis på et område. Dette er fx tilfældet i den situation, hvor en ordregiver accepterer et tilbud, der er indleveret efter fristens udløb. En sådan overtrædelse er i strid med udbudsreglerne, og praksis på dette område er klar.

I sager, hvor der træffes afgørelse om, at en kontrakt skal anses for uden virkning, og/eller der skal anvendes en alternativ sanktion, kan der kun træffes afgørelse med medvirken af et sagkyndigt medlem.

Den del af bestemmelsen, der fastsætter, at det eller de medlemmer, der deltager i den enkelte sag fra formandskabet, uden medvirken af sagkyndige kan træffe afgørelse om processuelle spørgsmål, er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 4.

Processuelle spørgsmål kan fx være, om en sag skal afgøres på det skriftlige grundlag eller efter en mundtlig forhandling, eller om behandlingen af erstatningskrav mod en ordregiver eller andre spørgsmål skal udskilles til særskilt behandling. Processuelle spørgsmål kan også være afgørelser om aktindsigt, om en klage skal tillægges opsættende virkning, eller om en klage skal afvises fx pga. manglende retlig interesse.

Såfremt en sag afgøres efter mundtlig forhandling, kan personer afgive forklaring for Klagenævnet for Udbud. Retsplejelovens regler om vidnepligt finder i den forbindelse ikke anvendelse. Afgiver en person forklaring for klage­nævnet, skal oplysningerne imidlertid være korrekte. Det følger af gældende § 21, nr. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til klagenævnet eller fortier forhold af betydning for en sag, kan straffes med bøde.

Til nr. 8 (§ 11, stk. 2)

Med den foreslåede ændring præciseres det, at Klagenævnet for Udbud har hjemmel til at indhente alle oplysninger, som skønnes nødvendige til vurderingen af, om regler omfattet af den gældende § 1, stk. 3, er overholdt, eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af Klagenævnet for Udbuds kompetence.

Til nr. 9 (§ 12, stk. 1)

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 foreslås det, at »efter begæring« erstattes med »efter påstand«.

Til nr. 10 (§ 13, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 18, stk. 2, i den gældende lov, idet der for at lette forståelsen blot er tilføjet en henvisning til §§ 16 og 17, som omhandler de tilfælde, hvor Klagenævnet for Udbud kan eller skal anvende retsvirkningen uden virkning. Bestemmelsen indebærer, at hvis Klagenævnet for Udbud erklærer en kontrakt for uden virkning, skal klagenævnet udstede påbud om, at ordregiveren skal bringe kontrakten til ophør. Der er ikke sket nogen materiel ændring af bestemmelsen, og der henvises derfor til bemærkningerne til den gældende § 18, stk. 2, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 110, side 26.

Som konsekvensændring foreslås den gældende § 18, stk. 2, ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 11 (§ 14, stk. 2)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, der indebærer, at Klagenævnet for Udbuds afgørelse skal basere sig på de påstande og forhold, som parterne har nedlagt eller fremført.

Til nr. 12 (§ 15, stk. 5)

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at ændre »§ 18, stk. 1-3« til »§ 18, stk. 1 og 2«.

Til nr. 13 (§ 18, stk. 2)

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det at ophæve § 18, stk. 2. Den gældende § 10, stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Til nr. 14 (§ 18, stk. 4)

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at ændre »stk. 3« til »stk. 2«.

Til nr. 15 (§ 19, stk. 1)

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at ændre »stk. 3« til »stk. 2«.

Til nr. 16 (§ 21, nr. 2)

Det foreslås at nyaffatte § 21, nr. 2. Henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10. Med henvisningerne til § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, samt § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, foreslås det, at en ordregiver kan straffes med bøde, såfremt et af Klagenævnet for Udbud udstedt påbud eller et af Sø- og Handelsretten udstedt pålæg ikke efterkommes. Det er en forudsætning, at ordregiveren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter den gældende § 21, nr. 2, kan en ordregiver straffes med bøde for ikke at efterkomme et påbud fra klagenævnet, mens en manglende efterkommelse af et pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten ikke sanktioneres. Denne utilsigtede ulighed mellem sanktioner for ikke at efterkomme et påbud udstedt af klagenævnet og et pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten foreslås udlignet med henvisningen til § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, således at ordregiver kan straffes med bøde, hvis denne ikke efterkommer et pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten.

Til nr. 17 (§ 24, stk. 1, nr. 3)

Det foreslås at nyaffatte § 24, stk. 1, nr. 3. Henvisningerne til § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er en konsekvens af § 1, nr. 10. Med henvisningerne til § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, samt § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, foreslås det, at en ordregiver, der ikke efterkommer et påbud fra Klagenævnet for Udbud eller et pålæg fra Sø- og Handelsretten, kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Efter den gældende § 24, stk. 1, nr. 3, kan en ordregiver alene pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når et påbud udstedt af klagenævnet ikke efterkommes. Derimod har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke samme kompetence, når et pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten ikke efterkommes. Denne utilsigtede ulighed mellem sanktioner for ikke at efterkomme et påbud fra klagenævnet og et pålæg fra Sø- og Handelsretten foreslås udlignet med henvisningen til § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3. Dermed kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis ordregiver ikke efterkommer et pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten.

Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelse er at fremme ordregiverens handlepligt navnlig i de tilfælde, hvor ordregiveren har fået et påbud fra klagenævnet eller et pålæg fra Sø- og Handelsretten om, at ordregiveren skal bringe en indgået kontrakt til ophør. Det er ikke hensigten, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af egen drift skal føre tilsyn med at udstedte påbud eller pålæg overholdes, men skulle det vise sig nødvendigt, skal styrelsen kunne håndhæve et pålæg i en konkret sag, fx når der klages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over et pålæg ikke er efterkommet.

Til nr. 18

Det foreslås, at »Konkurrencestyrelsen« ændres til »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen« i overskriften til kapitel 6. Forslaget er en konsekvens af, at Konkurrencestyrelsen i 2010 fusionerede med Forbrugerstyrelsen under det fælles navn Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Til nr. 19 (§ 25, stk. 1)

Det foreslås, at ændre »påbud, jf. § 13, nr. 3, eller § 18, stk. 2« til: »påbud eller pålæg, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 samt § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 2« i den gældende § 25, stk. 1.

Den foreslåede henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 er en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 10. Henvisningen betyder, i lighed med gældende regler, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at indhente oplysninger til vurderingen af, om påbud udstedt af klagenævnet er efterlevet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke efter de gældende regler kompetence til at indhente oplysninger til vurderingen af, om pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten er efterlevet. Denne forskel er utilsigtet og foreslås derfor udlignet med henvisningen til § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 2. Henvisningen indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige til vurderingen af, om et pålæg udstedt af Sø- og Handelsretten i henhold til § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 2 er efterlevet.

Henvisningen til § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 17, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslås at kunne udstede daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at efterkomme et pålæg fra Sø- og Handelsretten. Det er ikke hensigten, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af egen drift skal føre tilsyn med at udstedte påbud overholdes, men skulle det vise sig nødvendigt, skal styrelsen kunne håndhæve et pålæg i en konkret sag, fx når der klages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over manglende efterlevelse af et pålæg.

Til § 2

Til nr. 1

Som en konsekvens af forslagets § 2, nr. 2, ændres overskriften til afsnit III til »Ikrafttræden m.v.«

Til nr. 2

Det er naturligt at fastlægge Klagenævnet for Udbuds kompetence i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og ikke i tilbudsloven. Da indholdet af kapitel 7 i tilbudsloven fremgår af § 6 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., foreslås kapitel 7 ophævet.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Med stk. 2 foreslås det, at klager, der inden den 1. juli 2011 er indbragt for Klagenævnet for Udbud, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bilag 1