Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 17. maj 2011
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2011 og var til 1.
behandling den 5. maj 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 29. april 2011 sendte
økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra KL.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren og 1 spørgsmål
til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som disse
har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget mener generelt, at det vil være ønskeligt med
en mere effektiv konkurrence, fordi det danske prisniveau for
færdigt byggeri ligger mellem 10 og 30 pct. højere end
i lande som Sverige, Tyskland, Finland og Nederlandene. Det
høje prisniveau i dag mindsker mulighederne for, at
boligforeninger, private ejere og erhvervsdrivende kan bygge nyt og
renovere det eksisterende byggeri. Samtidig har det en betydning
for drifts- og anlægsudgifterne i den offentlige
sektor.
Partierne finder det positivt, at lov om statens
byggevirksomheds anvendelsesområde også kommer til at
gælde regioners og kommuners byggevirksomhed. Forslaget vil
bidrage til at øge effektiviteten i byggeriet, ved at
også de kommunale og regionale byggeopgaver forventes at
ville understøtte produktivitetsforbedring, innovation og
nye byggeteknikker i højere grad, end de allerede gør
i dag.
Partierne har længe presset på for at udnytte
offentlige udbud til at understøtte væksten. Partierne
ser gerne, at regeringen i endnu højere grad arbejder i
denne retning.
Partierne vil løbende følge lovens konsekvenser
for forskellige virksomhedsstørrelser, så det
løbende vurderes, om små og mellemstore virksomheder
generelt bliver presset af de større virksomheder på
grund af udbredelsen af nye IKT-udbudsværktøjer m.v. i
forbindelse med udbudsprocedurerne.
S og SF kan ud fra en samlet vurdering støtte
forslaget.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en del af udmøntningen af konkurrencepakken
af 11. april 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne, som har til formål at fremme
konkurrencen og produktiviteten i den private og den offentlige
sektor, herunder større effektivitet i byggeriet.
Med lovforslaget foreslås, at lovens
formålsbestemmelse og anvendelsesområde udvides til
også at omfatte regionalt og kommunalt byggeri, og at der
indsættes hjemmel til, at økonomi- og
erhvervsministeren kan bestemme, at regler udstedt i medfør
af statsbyggeloven også skal gælde for:
- Bygninger og
dertil knyttede anlæg, hvor en region eller en kommune er
bygherre, f.eks. sygehusbyggeri, institutioner,
idrætsanlæg og skoler.
- Bygninger og
dertil knyttede anlæg, der helt eller delvis finansieres ved
lån eller tilskud fra regioner og kommuner.
- Bygninger til
brug for institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af
regioner og kommuner, f.eks. selvejende institutioner.
- Ombygninger.
Der vil imidlertid være en mindstegrænse for
entreprisesummen, før lovens bestemmelser omfatter kommunale
og regionale byggeprojekter. Den vil i første omgang blive
fastsat til 20 mio. kr. Allerede under forhandlingerne gjorde Dansk
Folkepartis erhvervsordfører, fru Colette L. Brix,
opmærksom på, at det var nødvendigt med en
mindstegrænse på mindst 100-200 mio. kr., men Dansk
Folkeparti er ikke blevet imødekommet på dette punkt,
og mindstegrænsen er derfor på 20 mio. kr.
Af KL's høringssvar fremgår, at
mindstegrænsen bør være betragteligt
højere end 20 mio. kr. og ligge på mindst 100 mio. kr.
Det samme fremgår af Danske Regioners
høringssvar.
Af aftalen vedrørende konkurrencepakken fremgår,
at den nærmere udmøntning fastlægges i
samarbejde med KL og Danske Regioner. Dansk Folkepartis
ønske vil derfor være, at mindstegrænsen
på entreprisesummen hæves til 100 mio. kr.
Med hensyn til bekendtgørelsen om kvalitetssikring
mener Dansk Folkeparti, at den bør være gældende
for kommunale og regionale byggeprojekter uden mindste
beløbsgrænse for entreprisesummen. Dansk Folkeparti
mener således, at kvalitetssikringen er vigtig for at
undgå det byggesjusk og de svigt i byggeriet, der er sket i
de senere år, og som koster samfundet mange penge. Dansk
Folkeparti vil her endvidere henvise til erfaringerne i det almene
byggeri.
Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men mener,
ministeren bør se på muligheden for at forbedre de
forhold, der er blevet berørt her i det videre arbejde med
reglerne for offentlig byggevirksomhed.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Mads
Rørvig (V) Eyvind Vesselbo (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anita Knakkergaard (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Daniel Rugholm
(KF) Naser Khader (KF) Yildiz Akdogan (S) Bjarne Laustsen (S)
René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Nanna
Westerby (SF) fmd. Astrid Krag
(SF) Jørgen Poulsen (RV) Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 203
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra økonomi- og erhvervsministeren |
2 | Tidsplan over udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Henvendelse af 11/5-11 fra KL |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 203
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke parametre loven skal
evalueres på efter to år, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvilke erfaringer og resultater
der foreligger om udviklingen som følge af
indførelsen af tiltagene på det statslige
område, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvilke nye produkter, nye
teknologier og samarbejdsformer der er udviklet i Danmark som
følge af indførelsen af tiltagene på det
statslige område, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvilke positive økonomiske
effekter erhvervslivet har oplevet som følge af
indførelsen af tiltagene på det statslige
område, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvor mange statslige bygninger
der årligt har været omfattet af loven, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om lovens økonomiske og
administrative konsekvenser for små, mellemstore og store
virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om udviklingen i
beskæftigelsen, andelen af samfundets værdiskabelse,
produktiviteten og prisniveauet i bygge- og anlægssektoren,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om, hvilke tiltag og bestemmelser
ministeren hidtil har fastsat på det statslige område,
der bl.a. fremmer udvikling og gennemprøvning af nye
byggemetoder og materialer til gavn for det øvrige byggeri,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, hvilken rolle energibesparende
tiltag har spillet i de totaløkonomiske beregninger af
byggeprojekter under kvalitetssikringsbekendtgørelsen
på det statslige område, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvilken rolle
energimærkningen har spillet i de totaløkonomiske
beregninger af byggeprojekter under
kvalitetssikringsbekendtgørelsen på det statslige
område, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvorfor ændringen af lov om
statens byggevirksomhed ikke har givet anledning til at
indføre forøgede krav om energibesparende byggeri og
materialeanvendelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
12 | Spm. om antallet, andelen og
færdiggørelsen af energimærkningen på
offentlige bygninger, til klima- og energiministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvad formuleringen
»… krav om brug af en digital udbudsportal ved hoved-
og fagentrepriser m.v.« på forslagets side 3, 2.
spalte, linje 5-6, betyder, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvilke kategorier af
nøgletal der refereres til i afsnittet på forslagets
side 3, 2. spalte, linje 39, under OPP-bekendtgørelsen, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om princippet eller
reguleringsmekanismen for reguleringen af minimumsgrænsen for
entreprisesum, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvorfor det ikke er hensigten i
lovforslaget, at selektiv nedrivning og kunstnerisk udsmykning af
statslige bygninger skal finde anvendelse for kommuner og regioner,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om, hvorfor det ikke er alle lovens
bestemmelser om byggevirksomhed, der udvides til at omfatte
kommunerne og regionerne, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om, hvilke målsætninger
for produktivitet og prisniveau inden for byggesektoren ministeren
opererer med de næste ti år, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. , om ministeren vil præcisere,
hvem der menes med »…alle relevante deltagere under
byggeprocessen….« på forslagets side 3, 2.
spalte, linje 2-3, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
20 | Spm. om fordele og ulemper for
virksomhederne, når der under IKT-bekendtgørelsen
stilles krav om at anvende projektweb som medie, Dansk Bygge
Klassifikation og brug af en digital udbudsportal, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. , om det kan udelukkes, at de mindre
håndværksvirksomheder i praksis bliver afskåret
fra at deltage i udbudsrunder pga. bestemte krav, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om erfaringer og resultater fra det
statslige område med anvendelsen af IKT's bidrag til
rationalisering af den efterfølgende drift og
vedligeholdelse af bygninger, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om ministerens beregninger af
lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommuner og
regioner, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå |
24 | Spm. om, hvordan lovforslaget spiller
sammen med den kommunale fuldmagt, herunder især i forhold
til fleksibiliteten for kommunerne i forbindelse med
fælleskommunale byggeprojekter, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om konkurrencen på markedet for
byggematerialer i Danmark, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. , om ministeren vil fremsætte
et ændringsforslag om, at minimumsgrænsen for de
regionale og kommunale byggerier, der omfattes af loven,
hæves fra 20 til 100 mio. kr., til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. , om lovforslagets bestemmelser vil
komme til at omfatte de kommende sygehusbyggerier, som regionerne
er i færd med at planlægge, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. , om ministeren vil arbejde for, at
kravene for statslige byggeprojekter tilsvarende stilles i forhold
til kommunale og regionale byggeprojekter, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
11/5-11 fra KL, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |