Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 26. maj 2011
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2011 og var til 1.
behandling den 5. maj 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og justitsministeren sendte den
9. marts 2011 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag
318. Den 29. april 2011 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
4 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »Stk. 1-4«
til: »Stk. 1-5«.«
[Teknisk korrektion]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
den under nr. 3 foreslåede § 4 b ændres i stk. 1 tallet »27« til:
»25«.
[Ændret
gebyrstørrelse]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
det under nr. 3 foreslåede § 4 b ændres i stk. 2, 3. pkt., ordet
»Justitsministeriet« til:
»Justitsministeren«.
[Teknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres et
nyt gebyr på 27 kr., som betales for optagelse af
fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas. Da de endelige
beregninger viser, at gebyret skal være 25 kr. for at svare
til de gennemsnitlige meromkostninger, som er forbundet med
indførelsen af det nye pasudstedelsessystem, foreslås
gebyret ændret til 25 kr.
Til nr. 3
Der er tale om rettelse af en skrivefejl.
Kim Andersen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tom Behnke (KF) Tage Leegaard (KF) Simon Emil
Ammitzbøll (LA) Karen Hækkerup (S) Maja Panduro (S)
Christian H. Hansen (UFG) Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) nfmd. Lone Dybkjær (RV) Line
Barfod (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 202
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren |
6 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende L 202
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvordan ministeren vil
undgå registrering ved indførelse af fingeraftryk i
pas, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren er enig med
Datatilsynet i, at indførelsen af fingeraftryk i pas har
store konsekvenser for vores privatliv, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
indførelsen af fingeraftryk ikke går ud over den
enkeltes privatliv, når nu ministeren ikke vil lave en
privatlivsimplikationsanalyse, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvordan ministeren mener at
kommunerne kan sikre sig, at de lever op til persondataloven, og
sikrer sig, at de oplysninger, der overlades til databehandleren,
ikke anvendes, videregives eller lagres på anden vis, end der
er lovligt for den enkelte kommune, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |