Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter

§ 1. Indenrigs- og sundhedsministeren foretager en nedsættelse af statens tilskud til kommunen, jf. § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, med det beløb, hvormed kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i et regnskabsår overstiger et fradrag efter § 3, jf. dog § 4.

§ 2. I denne lov forstås kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering som bruttodriftsindtægter som følge af, at bilister betaler for at holde på en offentlig parkeringsplads, herunder parkeringsbilletter, beboerlicenser og erhvervslicenser.

Stk. 2. I denne lov forstås kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering som summen af driftsudgifter til den direkte drift af offentlige parkeringspladser og -anlæg, forrentning og afskrivning af anlægskapitel vedrørende parkeringsanlæg samt huslejeudgifter til parkeringsanlæg.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger.

§ 3. Fradraget udgør det største af følgende beløb:

1) 70 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret, tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 samt tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

2) Et bundfradrag fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for regnskabsåret, tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 samt tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

§ 4. En kommune kan årligt som led i budgetvedtagelsen vælge at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning, hvor kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering for det pågældende regnskabsår.

Stk. 2. Hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for et regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering for det pågældende år i en balanceordning, skal dette overskud lægges til kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for det følgende år.

Stk. 3. For et regnskabsår, hvor der er tillagt et overskud fra det foregående regnskabsår, og hvor kommunen ikke har valgt en balanceordning efter stk. 1, skal der ske nedsættelse efter stk. 5.

Stk. 4. For et regnskabsår, hvor der er tillagt et overskud fra det foregående regnskabsår, og hvor kommunen har valgt en balanceordning efter stk. 1, skal der ske nedsættelse efter stk. 5, hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering tillagt overskuddet fra det foregående regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5. For de kommuner, der er omfattet af stk. 3 eller stk. 4, opgøres nedsættelsen efter § 1. Herudover vil der ske en yderligere nedsættelse, som opgøres som kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i det foregående regnskabsår fratrukket et fradrag efter § 3 for samme år.

§ 5. Kommunen har pligt til at indberette regnskabsoplysninger om kommunens bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger ved betalingsparkering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. hverdag i maj i året efter regnskabsåret.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at indberette og dokumentere bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. hverdag i maj i 2012.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at indberette og dokumentere udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 1. hverdag i maj i året efter regnskabsåret.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at indberette og dokumentere en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. hverdag i maj i året efter regnskabsåret.

Stk. 5. Kommunens indberetning af oplysninger i henhold til stk. 1-4 skal være revideret af kommunens revisor og forsynet med revisors erklæring.

§ 6. Kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dokumentere en indtægt i henhold til § 5, stk. 2.

Stk. 2. Kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dokumentere en udgift i henhold til § 5, stk. 3.

Stk. 3. En forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dokumentere en forøgelse i henhold til § 5, stk. 4.

§ 7. På grundlag af kommunes indberetning foretages der en nedsættelse af statens tilskud til kommunen i året efter regnskabsåret.

Stk. 2. Nedsættelsen i statens tilskud til kommunen meddeles til kommunen i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb i juni måned i året efter regnskabsåret og afregnes i perioden oktober-december i året efter regnskabsåret.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med regnskabsåret 2011.

Stk. 3. Kommunen skal for regnskabsåret 2011 senest den 1. september 2011 beslutte, om den vil drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning efter § 4.

Stk. 4. I regnskabsåret 2011 opgøres fradraget efter § 3, nr. 1, som 100 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret, tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 samt tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

Stk. 5. I regnskabsåret 2012 opgøres fradraget efter § 3, nr. 1, som 85 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret, tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 samt tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 10. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010 og § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a. Tilskud efter § 14 til kommunen reduceres med et beløb i henhold til § 1 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af kommunale indtægter fra parkering.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget formål er at understøtte, at kommunerne ikke opkræver betaling fra parkering af fiskale hensyn.

Lovforslaget regulerer kommunale parkeringsindtægter således, at kommunens indtægter fra betalingsparkering, der overstiger et givent fradrag, vil udgøre en nedsættelse af statens tilskud til kommunen.

Der foretages ikke en nedsættelse af statens tilskud til kommunen, såfremt kommunen vælger at drive betalingsparkering i en balanceordning, hvor kommunens betalingsparkering ikke samlet set giver overskud.

2. Lovforslagets baggrund

Kommunen har efter vejloven adgang til at opkræve betaling for parkering til dækning af udgifterne ved indretning og drift af særligt indrettede parkeringsanlæg. Kommuner har herudover mulighed for at opkræve betaling for parkering med adfærdsregulering som formål. Kommunerne må ikke lægge fiskale hensyn til grund for anvendelsen af betalingsparkering.

Flere kommuner har i de senere år haft en betydelig stigning i indtægter fra betalingsparkering. Regeringen har ved flere lejligheder drøftet dette med KL.

Med finanslovsaftalen for 2011 er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om fremadrettet at sikre, at kommunerne ikke opkræver betaling for parkering af fiskale hensyn. Med lovforslaget ændres der ikke på kommunernes mulighed for fortsat at opkræve betaling for parkering, herunder af trafikale hensyn, men det understøttes, at kommunerne ikke også lægger fiskale hensyn til grund herfor.

3. Gældende ret

Statens tilskud til kommunerne (bloktilskuddet) fastsættes årligt efter bestemmelserne i § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Tilskuddet fordeles til de enkelte kommuner af indenrigs- og sundhedsministeren. En del af tilskuddet anvendes til finansiering af de kommunale udligningsordninger, mens den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til indbyggertallet.

Kommunerne har adgang til at opkræve betaling for parkering efter vejlovens § 107.

I vejlovens § 107, stk. 1, gives kommunerne mulighed for at opkræve parkeringsbilletter i særligt indrettede parkeringsanlæg, som kommunen ejer og har etableret for kommunale midler. For sådanne anlæg gælder, at kommunen alene kan opkræve en betaling, der dækker kommunens udgifter til anlæg og drift, herunder eventuelt tilsyn med de parkerede biler.

Vejlovens § 107, stk. 2, regulerer de muligheder kommunerne har for at opkræve betaling fra parkering med adfærdsregulering som formål (trafikale hensyn). Der kan her være tale om parkering fx i vejsiden eller i særligt afmærkede parkeringsbåse, men også om p-huse/kældre/pladser. Sådanne parkeringspladser vedligeholdes af kommunen som led i den almindelige drift, og der er derfor ikke nogen direkte sammenhæng mellem den betaling, der kan opkræves for benyttelsen, og de udgifter, som kommunen har til driften af den del af vejarealet, hvorpå der kan parkeres.

4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter det statslige tilskud til den enkelte kommune, hvis kommunen har bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering, der overstiger det største af følgende to beløb:

1) 70 pct. af indtægtsniveauet i 2007, tillagt kommunens udgifter til husleje, afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg efter 2007.

2) Et fastsat bundfradrag, tillagt kommunens udgifter til husleje, afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg efter 2007.

Fastsættelsen af bundfradraget vil ske som et standardbeløb pr. indbygger for alle kommuner. Beløbet vil blive reguleret med den forventede pris- og lønudvikling.

Med lovforslaget gives kommunen mulighed for alternativt at vælge en såkaldt balanceordning, hvor der ikke foretages en nedsættelse af statstilskuddet, såfremt kommunen opfylder balanceordningens forudsætning om, at kommunens samlede bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens samlede bruttoomkostninger til betalingsparkering. Heraf følger, at kommunen hvert år skal tage stilling til, om den ønsker at drive betalingsparkering i en balanceordning eller ej.

Lovforslaget indebærer, at nedsættelsen opgøres på baggrund af kommunens regnskab. Kommunen har pligt til at indsende regnskabsoplysninger om bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger ved kommunens betalingsparkering. Oplysningerne skal være revideret af kommunens revisor og forsynet med revisors erklæring.

Nedsættelsen i statens tilskud til kommunen meddeles til kommunen i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets samlede udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb senest 1. juli i året efter regnskabet og afregnes i perioden oktober-december i året efter regnskabsåret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget understøttes det, at kommunerne ikke lægger fiskale hensyn til grund for anvendelsen af betalingsparkering.

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at opgøre et forventet provenu for staten. Provenuet vil blandt andet afhænge af, om og i hvilket omfang kommunerne vælger en balanceordning.

Størrelsen af en nedsættelse af statens tilskud til den enkelte kommune vil første gang kunne opgøres, når kommunen har afsluttet regnskabet for 2011 og indberettet revisionspåtegnede oplysninger om kommunens betalingsparkering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i maj 2012.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, bortset fra virkninger fra eventuelle ændringer i kommunernes fastsættelse af parkeringstakster.

7. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, idet der med dette lovforslag ikke ændres på kommunernes mulighed for at anvende betalingsparkering for at tilgodese trafikale hensyn.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos KL, BDO Kommunernes Revision A/S og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunens statstilskud vil blive nedsat med et beløb svarende til kommunes bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret med et fradrag efter § 3.

Kommunen kan dog vælge at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning efter § 4. Såfremt kommunens betalingsparkering indgår i en balanceordning, hvor kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering, foretages der ikke en nedsættelse af statens tilskud til kommunen.

Til § 2

I § 2 defineres, hvad der forstås ved henholdsvis kommunens bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger ved betalingsparkering.

Kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering skal forstås som indtægter som følge af, at bilisterne betaler for at holde på en offentlig parkeringsplads, herunder parkeringsbilletter, beboerlicenser og erhvervslicenser. Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter, det vil sige afgifter, som bilisterne betaler for at have holdt ulovligt eller for ikke have købt en parkeringsbillet, holdes uden for opgørelsen.

Det bemærkes, at salgsindtægter fra et salg af eksisterende p-huse og -anlæg ikke indregnes i opgørelsen af indtægterne, da det vurderes, at sådanne frasalg vil være af relativt beskedent omfang. Udviklingen heri vil dog blive fulgt.

Kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering omfatter driftsudgifter til den direkte drift af offentlige parkeringspladser og -anlæg samt forrentning og afskrivning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg. Hertil kommer kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg.

Med driftsudgifter til den direkte drift af offentlige parkeringspladser og -anlæg menes der fx udgifter til den daglige drift og vedligehold af parkeringsautomater, administrative udgifter forbundet med parkeringsordningen, udgifter til bemanding af parkeringsanlæg og tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.

Det bemærkes, at driftsudgifterne skal fordeles mellem udgifter til parkeringsafgifter og udgifter til betalingsparkeringer, idet det kun er sidstnævnte, der indgår i opgørelsen. Kommunen er ansvarlig for at foretage denne fordeling efter en fast nøgle eller skøn, som skal kunne dokumenteres som led i revisionen af kommunens oplysninger.

Det bemærkes endvidere, at udgifterne til afskrivning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg skal følge de generelle regler for afskrivning, der fremgår af kapitel 8 i "Budget- og regnskabssystem for kommuner". Det fremgår bl.a., at materielle anlægsaktiver som parkeringskældre mv. skal afskrives lineært over 15 år. Afskrivning og evt. op- eller nedskrivning skal i øvrigt foretages i overensstemmelse med kommunens generelle regnskabspraksis. Oplysninger om årets afskrivning fremgår af kommunens anlægskartotek, der indeholder oplysninger om de enkelte anlægsaktiver.

Udgifter til forrentning kan ligeledes foretages på baggrund af registreringerne i anlægskartoteket.

I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler for afskrivning og forrentning af anlægskapital samt nærmere regler for en fordeling mellem henholdsvis driftsudgifter til parkeringsafgifter og driftsudgifter til betalingsparkering.

Til § 3

Fradraget i nedsættelsen består af det største af følgende to beløb:

1) 70 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 samt tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

2) Et fastsat bundfradrag gældende for regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 samt tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

Hensigten med at foreslå, at fradraget udgør 70 pct. af bruttodriftsindtægten i 2007, set i forhold til alternativt at lade det udgøre hele bruttodriftsindtægten i 2007, er i højere grad at ligestille kommunerne med høje indtægter i 2007 i forhold til øvrige kommuner med få eller ingen indtægter i 2007.

Det foreslåede bundfradrag er især møntet på de kommuner, der i 2007 havde en mindre eller slet ingen bruttodriftsindtægt fra betalingsparkering. Med et bundfradrag sikres det, at disse kommuners statstilskud ikke nedsættes med hele årets bruttodriftsindtægt, og kommunen kan således anvende hele eller dele af indtægten fra betalingsparkering til at finansiere løbende driftsudgifter ved betalingsparkering. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bundfradraget ved at fastsætte et standardbeløb pr. indbygger, der reguleres med den forventede pris- og lønudvikling. Der påtænkes som udgangspunkt fastsat et bundfradrag på 15 kr. pr. indbygger.

I opgørelsen af fradraget efter § 3 tillægges der for alle kommuner et beløb svarende til kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007. Det indebærer, at hvis en kommune investerer i parkeringsanlæg, vil nedsættelsen af kommunens statstilskud blive mindsket med et beløb, svarende til den årlige afskrivning og forrentning af investeringen.

I opgørelsen af fradraget efter § 3 tillægges der desuden for alle kommuner et beløb svarende til en real forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007. Med real forøgelse forstås en forøgelse i huslejeudgiften ud over pris- og lønudviklingen. Ved opgørelsen af en real forøgelse i kommunens huslejeudgifter anvendes den forventede pris- og lønudvikling.

Til § 4

Bestemmelsen i § 1 og denne § 4 indebærer, at kommunen hvert år skal vælge, om kommunens indtægter fra betalingsparkering skal reguleres efter § 1 eller efter § 4.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4 gives kommunen mulighed for at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning, der indebærer, at såfremt kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering i det pågældende år, foretages der ikke en nedsættelse af statens tilskud til kommunen herfor.

En balanceordning indebærer, at kommunen kan anvende indtægter fra betalingsparkering til at finansiere kommunens udgifter til drift og husleje vedrørende parkering samt udgifter til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkering.

Det følger af stk. 1, at kommunen i forbindelse med budgetlægningen hvert år skal træffe beslutning om, hvorvidt den ønsker at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning, der forudsætter, at kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering i regnskabsåret.

I tilfælde af at en kommune i en balanceordning alligevel får overskud ved betalingsparkering gælder de foreslåede bestemmelser i stk. 2-5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i et regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering, skal dette overskud lægges til kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for det følgende regnskabsår.

Det følger af stk. 3, at der vil ske nedsættelse af statens tilskud til kommunen efter stk. 5, hvis kommunen har overført et overskud til det efterfølgende regnskabsår og for dette regnskabsår ikke har valgt at drive kommunens betalingsparkering efter en balanceordning.

Det følger af stk. 4, at for et regnskabsår, hvor kommunen har overført et overskud, og hvor der er valgt en balanceordning, vil der ske nedsættelse af statens tilskud til kommunen efter stk. 5, hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering tillagt overskuddet fra det foregående regnskabsår overstiger kommunes bruttoomkostninger til betalingsparkering i det pågældende regnskabsår.

Ovennævnte bestemmelser betyder, at en kommune i en balanceordning kan overføre et eventuelt overskud ved betalingsparkering fra regnskabsåret til året efter under forudsætning af, at kommunen som minimum har et tilsvarende underskud ved betalingsparkering i året efter regnskabsåret. Det er ikke på tilsvarende vis muligt at overføre et underskud fra et år til det efterfølgende år, således at et underskud i et år giver mulighed for at realisere et overskud det efterfølgende år uden en nedsættelse.

I stk. 5 fastsættes beløb for den nedsættelse, der vil ske efter bestemmelserne i stk. 3 og stk. 4. Nedsættelsen udgør nedsættelsen efter § 1, og herudover vil der ske en yderligere nedsættelse, som opgøres som kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i det foregående regnskabsår fratrukket et fradrag efter § 3 for samme år.

Et eksempel herpå vil være en nedsættelse bestående af 6 mio. kr. vedrørende det aktuelle regnskabsår (år 2) og yderligere 7 mio. kr. vedrørende det foregående regnskabsår (år 1), det vil sige samlet set en nedsættelse på 13 mio. kr. Balanceordningen indebærer, at der ikke sker en nedsættelse efter år 1, idet kommuner med et eventuelt overskud har mulighed for i løbet af år 2 at nedbringe overskuddet. Hvis ikke dette sker, vil der ske en nedsættelse, der vedrører både det aktuelle regnskabsår (år 2) og det forrige regnskabsår (år 1). I en nedsættelse efter stk. 5 indgår der således i praksis en nedsættelse vedrørende indtægter fra betalingsparkering for to år, beregnet som i en situation, hvor kommunen ikke havde valgt en balanceordning.

Til § 5

I § 5 fastsættes det, at kommunen har pligt til at indberette en række oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Til brug for beregning af nedsættelsen i kommunens statstilskud i henhold til denne lov skal der indberettes følgende oplysninger om kommunens betalingsparkering:

1) Regnskabsoplysninger om kommunens bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger ved betalingsparkering.

2) Dokumenterede oplysninger om kommunens bruttodriftsindtægter i regnskabsåret 2007.

3) Dokumenterede oplysninger om kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007.

4) Dokumenterede oplysninger om en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.

Der foreslås, at kommunerne senest den 1. hverdag i maj i året efter det aktuelle regnskabsår skal fremsende oplysninger om bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås endvidere, at kommunen senest den 1. hverdag i maj 2012 skal indsende dokumenterede oplysninger om kommunens bruttodriftsindtægter i regnskabsåret 2007.

Ovennævnte oplysningerne skal være revideret af kommunens revisor og forsynet med revisors erklæring med henblik på at sikre en retvisende regulering.

Til § 6

Med denne bestemmelse bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte visse indtægter og udgifter ved kommunens betalingsparkering, såfremt kommunen ikke kan dokumentere de pågældende oplysninger over for ministeriet.

Det følger af stk. 1, at kommunens bruttodriftsindtægt for 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke kan dokumentere at have oppebåret sådanne indtægter.

Tilsvarende følger det af stk. 2, at kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke kan dokumentere at have oppebåret sådanne udgifter.

Tilsvarende følger det af stk. 3, at kommunens forøgelse i huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke kan dokumentere en sådan forøgelse.

Til § 7

Denne bestemmelse fastsætter det nærmere tidspunkt for, hvornår en nedsættelse i statens tilskud til kommunen meddeles til kommunen, og hvornår nedsættelsen afregnes i statstilskuddet.

På grundlag af kommunens indberetning efter bestemmelsen i § 5 beregnes en nedsættelse af statstilskuddet for den enkelte kommune.

Det følger af stk. 2, at nedsættelsen af statens tilskud til kommunen meddeles til kommunen i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb i juni måned året efter regnskabsåret. Det betyder, at kommunen fx i juni 2012 får oplyst, om der foretages en nedsættelse af statens tilskud til kommunen som følge af kommunens indtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2011.

Det følger endvidere af stk. 2, at nedsættelsen i statstilskuddet afregnes i perioden oktober-december i året efter regnskabsåret. En nedsættelse i statens tilskud til kommunen i fx 2012 gennemføres i oktober-december i 2012, men ved­rører indtægter fra betalingsparkering i 2011. Det bemærkes, at statens tilskud til kommunen i hver af månederne, oktober, november og december, nedsættes med 1/3 af den samlede nedsættelse af statens tilskud til kommunen.

Til § 8

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Loven har første gang virkning for regnskabsåret 2011, hvorved statens tilskud til den enkelte kommune vil blive reduceret efter lovens bestemmelser i 2012.

Stk. 3 indeholder en overgangsbestemmelse, der vedrører regnskabsåret 2011. Efter § 4 kan kommunen som led i budgetvedtagelsen beslutte at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning. Kommunerne har vedtaget budgettet for 2011 og derfor gælder det for 2011, at kommunen senest den 1. september 2011 skal beslutte, om den vil drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning efter § 4.

Stk. 4-5 indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende fradraget på 70 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i 2007 efter § 3, nr. 1.

Overgangsbestemmelsen indebærer, at der i regnskabsåret 2011 fratrækkes hele kommunens bruttodriftsindtægt fra betalingsparkering i 2007. I 2012 fratrækkes 85 pct. af bruttodriftsindtægten fra betalingsparkering i 2007. Det vil sige, at først fra regnskabsåret 2013 fratrækkes 70 pct. af bruttodriftsindtægten fra betalingsparkering i 2007.

Med overgangsordningen gives kommunerne mulighed for en tilpasning til, at en nedsættelse af statens tilskud til kommunen ikke vil ske med fradrag for det fulde indtægtsniveau i 2007 men til gengæld med fradrag for udgifter til husleje, afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg efter 2007.

Til § 9

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 1, som indebærer en regulering af statens tilskud til kommunen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføjes en bestemmelse efter § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner om, at statstilskuddet til kommunen reduceres i henhold til bestemmelsen i § 1 i denne lov.