Fremsat den 27. april 2011 af skatteministeren (Peter Christensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love1)2)

(Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug m.v., forkortelse af kredittider for tobaksafgift og lempelse af ølmoderationsordningen)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, ændres »nævnte ydelser.« til: »nævnte ydelser, jf. dog stk. 3.«

2. I § 11, stk. 3, indsættes som 7.-11. pkt.:

»For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 2, med 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For modtagelse af leverancer, som er baseret på elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt. finder heller ikke anvendelse for elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling af afgift efter denne lovs øvrige regler. I perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

3. § 11, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk. 3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige nedenstående principper kan dog vælges, såfremt virksomheden kan godtgøre, at den derved ikke opnår øget tilbagebetaling af afgift efter denne lov udover, hvad den kan opnå ved opgørelse efter 1. pkt. Virksomheder kan vælge mellem følgende principper ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som er ikke er berettiget til tilbagebetaling efter stk. 3:

1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler.

2) Den fremstillede mængde varme opgjort efter måler ganget med 1,1.

3) Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.«

4. I § 11, stk. 6, indsættes som 8. pkt.:

»For formål, som er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 3, 7. pkt., gælder det samme, som gælder for formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, i 6. og 7. pkt.«

5. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »46,3 kr.« til: »53,4 kr.«

6. § 11, stk. 16, 1. pkt., affattes således:

»Afgiften tilbagebetales efter stk. 1, 3 eller 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet, varme eller kulde.«

7. I § 11, indsættes som stk. 19 og 20:

»Stk. 19. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 14,8 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt., eller stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 20. Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.«

8. I § 11 a, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1« til: »§ 11, stk. 1 eller 3«.

9. I § 11 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved anvendelsen af 1. pkt. sidestilles formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11, stk. 3, 7. pkt., med formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede.«

10. § 11 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der ydes godtgørelse efter en forholdsmæssig fordeling af leverancen. De tilbagebetalingsberettigede dele opgøres hver for sig som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til det tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug fra lageret m.v.«

11. § 11 c, stk. 1, affattes således:

»Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 3,6 øre pr. kWh (2015-niveau) dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt. For perioden 2012-2014 nedsættes tilbagebetalingen med satserne, som er anført i bilag 6. Satsen, som er nævnt i 1. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

12. Efter bilag 3 indsættes som bilag 3 a:

13. Bilag 4 affattes således:

14. Bilag 6 affattes således:

15. Efter bilag 7 indsættes som bilag 8:

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 9, 1. pkt., ændres »46,3 kr.« til: »53,4 kr.«

2. § 10, stk. 9, 2. pkt., affattes således:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 44,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

3. I § 10 a, 1. pkt., ændres »25,7 pct.« til: »14,8 pct.«

4. Bilag 5 affattes således:

5. Bilag 6 affattes således:

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 13, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Den afgiftspligtige mængde, som er nævnt i 1. pkt., opgøres på samme måde som den afgiftspligtige varme, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 2-4. Ved opgørelse og varmemålinger medtages bortkølet varme.«

2. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 7 eller 8, kan benyttes den for perioden opgjorte virkningsgrad efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet for tallet 0,85, som er nævnt i § 5, stk. 7 og 8. Ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 9 eller 10, kan benyttes den for perioden opgjorte virkningsgrad efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet for tallet 0,95, som er nævnt i § 5, stk. 9 og 10.

Stk. 2. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den målte producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 normal kubikmeter (Nm3) tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel. Virkningsgraden, som er opgjort efter røggasmetoden, opgøres med to decimaler. Der skal foretages måling og opgørelse af røggasmængden.

Stk. 3. Hvis virksomheden ønsker at anvende virkningsgraden, som er opgjort efter røggasmetoden, ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden det kan ske. Virksomheder, der foretager opgørelse efter røggasmetoden, skal anvende metoden til udgangen af det pågældende kalenderår.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for målere og måling m.v. vedrørende opgørelse af røggasmængden, som er nævnt i stk. 2.«

3. I § 8, stk. 8, 1. pkt., ændres »46,3 kr.« til: »53,4 kr.«

4. § 8, stk. 8, 2. pkt., affattes således:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 44,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

5. I § 8 a, 1. pkt., ændres »25,7 pct.« til: »14,8 pct.«

6. Bilag 5 affattes således:

7. Bilag 6 affattes således:

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »46,3 kr.« til: »53,4 kr.«

2. § 11, stk. 9, 2. pkt., affattes således:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 44,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).«

3. I § 11 a, 1. pkt., ændres »25,7 pct.« til: »14,8 pct.«

4. Bilag 4 affattes således:

5. Bilag 5 affattes således:

§ 5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt., og stk. 13« til: »§ 5, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt.«

2. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt. eller § 5 a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.«

3. I § 7, stk. 7, 5. pkt., ændres »mineralolier« til: »mineralolieprodukter«.

4. I § 9 d, stk. 1, udgår: »registrerede«.

§ 6

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 9 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen i lov om afgift af elektricitet.«

§ 7

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2005, § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1361 af 8. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, ændres »1 måned og 20 dage« til: »1 måned«, og »2 måneder og 15 dage« ændres til: »1 måned og 25 dage«.

§ 8

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1361 af 8. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, udgår: », der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til stærkt øl«.

§ 9

I lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 5, ophæves.

2. § 1, nr. 7, affattes således:

 »Bilag 2-7 ophæves, og i stedet indsættes:

3. § 7, nr. 1, ophæves.

§ 10

I lov nr. 1564 af 21. december 2010 om ændring af lov om afgift elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love (Ændrede fordelingsregler på kraft-varme-området, forøgelse af fradrag for moms på hotelovernatning og færdselsskadede køretøjer) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 6, affattes således:

 »Bilag 2-7 ophæves, og i stedet indsættes:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i § 1, nr. 7 og 15, § 3, nr. 2, § 5, nr. 2, § 6, § 9, § 10 og § 12. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, 3 og 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2010. § 5, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2011.

Stk. 4. § 7 træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning fra og med den 17. oktober 2011.

Stk. 5. § 8 træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning fra og med den 1. januar 2011.

Stk. 6. Lovens § 1-5 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra bestemmelsernes ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Stk. 7. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden de i stk. 6 nævnte bestemmelsers ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra ikrafttrædelsen til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

§ 12

I tiden indtil § 1, nr. 7 og 15, træder i kraft kan virksomheder, der er momsregistrerede, vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift efter i lov om afgift af elektricitet. For elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift med 7,8 pct. for 2010 og med 7,7 pct. for 2011 og 2012. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i § 11, stk. 3, 6. pkt., eller stk. 4 i lov om afgift af elektricitet. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til disse anvendelser i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel disse anvendelser som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse. Hvis en virksomhed vælger at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af den resterende afgift skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling af den resterende afgift for varmen efter regler om tilbagebetaling i lov om afgift af elektricitet. I givet fald finder de andre regler i lov om afgift af elektricitet, herunder regler om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, tilsvarende anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de regler om tilbagebetaling i lov om afgift af elektricitet, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af tilbagebetaling.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug

Forslaget indebærer ændringer i afgifterne på erhvervenes energiforbrug med baggrund i den politiske aftale af 5. maj 2010 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om serviceeftersyn af Forårspakke 2.0. Aftalen indebærer bl.a. en lempelse i energiafgifterne på erhvervslivet i 2013 i forhold til afgifterne i Forårspakke 2.0.

1.2. Øvrigt vedrørende erhvervenes energiforbrug, ændringer og mindre præciseringer

Forslaget indeholder herudover forslag om en valgfri metode til at opgøre energi- og CO2-afgift for affaldsforbrændingsanlæg (røggasmetoden). Endvidere indeholder forslaget mindre præciseringer m.v. af afgiftslovgivningen, herunder i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter vedrørende afgiften på andre klimagasser end CO2.

1.3. Forkortelse af kredittider for tobaksafgift

I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget om en afgift på mættet fedt i visse fødevarer blev det vedtaget at udskyde ikrafttrædelsen af fedtafgiften fra 1. juli 2011 til 1. oktober 2011. Dette medfører på kort sigt et provenutab, som skal finansieres. Aftaleparterne bag Forårspakke 2.0 og serviceeftersynet deraf - regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti - har derfor besluttet at forkorte kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak.

1.4. Lempelse af ølmoderationsordningen

Ifølge gældende regler kan bryggerier i EU, som udleverer op til 200.000 hl øl om året, modtage afgiftslettelse i form af ølmoderation. Ølmoderationsordningen gælder dog kun for bryggerier, der fremstillede stærkt øl (over 2,8 pct. vol. ) inden november 1940. Med dette forslag ophæves årstalskravet, således at alle mindre bryggerier, der årligt udleverer op til 200.000 hl øl, vil være berettiget til afgiftslettelse efter samme regler som hidtil har været gældende for de bryggerier, der den 1. november 1940 fremstillede stærkt øl.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 5. maj 2010 aftalen om serviceeftersyn af Forårspakke 2.0 fra 2009. Aftalen indeholder bl.a. følgende vedrørende afgift på erhvervenes energiforbrug:

»I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev der indført afgift på procesenergi, som hidtil havde været fritaget for afgift. Som en del af aftalen blev der således indført en afgift på energi til proces på 4,5 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2010. Desuden var det en del af aftalen at forhøje afgiften yderligere fra den 1. januar 2013 til 15 kr. pr. GJ.

Det var ventet ved indgåelsen af aftalen, at en afgiftsforhøjelse kan medføre, at produktion, der med den nuværende teknologi nødvendigvis er energikrævende, flytter til lande med en mere lempelig regulering. På den baggrund valgte regeringen og Dansk Folkeparti at friholde visse brancher og processer fra de forhøjede energiafgifter.

En række andre virksomheder, som i mange tilfælde er vigtige for beskæftigelsen i det lokalområde, hvor virksomheden er placeret, bliver imidlertid også hårdt ramt af afgiftsforhøjelserne. Med henblik på at understøtte beskæftigelsen i virksomhederne er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at reducere de kommende afgiftsforhøjelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål til omkring en tredjedel af det oprindeligt aftalte, men til gengæld indfases afgiftsforhøjelsen gradvist fra 2012. Aftalen indebærer, at energiafgifterne på erhvervslivet lempes med ca. 1 mia. kr. fra 2013 og frem i forhold til nugældende, men ikke ikrafttrådt lovgivning.

De danske energiafgifter vil fortsat være høje i en international sammenligning, men virkningen på de energitunge virksomheders konkurrenceevne reduceres markant. Der er fortsat tale om en tydelig styrkelse af tilskyndelsen til at reducere energiforbruget, mens risikoen for tab af arbejdspladser i de energiintensive virksomheder mindskes.

Balancen skal også ses i sammenhæng med at danske afgifter ikke vil reducere det globale energiforbrug, hvis de blot fører til, at danske virksomheder bliver udkonkurreret af udenlandske konkurrenter, eller flytter produktionen til udlandet. Desuden har den globale krise medført fald i produktionen, hvilket også på mellemfristet sigt medfører mindre energiforbrug og CO2-udledning.

Afgiften på procesenergi kan med det reviderede forslag sættes op med knap 3,5 kr. pr. GJ mod ca. 10,5 kr. i den oprindelige aftalte. Den præcise udformning af afgiftsforhøjelsen vil bero på den analyse af de energitunge virksomheders konkurrencevilkår, som blev varslet i Forårspakke 2.0. På baggrund af undersøgelsen fremsættes lovforslag om energiafgifter i oktober 2010.«

Ifølge aftalen om serviceeftersyn af Forårspakke 2.0 vil den præcise udformning af afgiftsændringerne således bero på den analyse af energitunge virksomheders konkurrencevilkår, som blev varslet i forbindelse med Forårspakke 2.0. Skatteministeriet har udarbejdet denne analyse i form af rapporten »Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne«, som er offentliggjort i marts 2011.

Rapporten anbefaler, at de aftalte afgiftslempelser udmøntes med en proportional nedsættelse af stigningen i afgifterne på erhverv (procesafgiften) suppleret med en mindre afgiftslempelse for elvarme i momsregistrerede erhverv.

Ifølge rapporten er der uhensigtsmæssige miljøvirkninger af de nuværende afgifter på el i relation til, at erhvervene betaler mere afgift for elvarme end husholdningerne.

Ifølge rapporten vil udmøntningen med en proportional nedsættelse af stigningen i afgifterne på erhverv (procesafgiften) suppleret med en mindre afgiftslempelse for elvarme være den mest omkostningseffektive udmøntning og den, der hurtigst giver erhvervene overblik over fremtidens rammevilkår.

Regeringen og Dansk Folkeparti har tilsluttet sig disse anbefalinger i rapporten.

Nærværende lovforslag har bl.a. til formål at realisere rapportens ovennævnte anbefalinger, hvormed der med hensyn til ændringer i afgifterne på erhvervenes energiforbrug vil ske udmøntning af aftalen om serviceeftersyn af Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet udarbejdede i 2010 »Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særligt henblik på bedre integration af vedvarende energi (dynamiske afgifter)«. Det nævnes i redegørelsen, at set fra et fiskalt synspunkt er afgifterne på el til varmeformål for høje sammenlignet med afgifterne på brændsler.

Det er regeringens opfattelse, at elafgiften på el til elvarme er for høj i forhold til brændselsafgifterne. Ovennævnte afgiftslempelse for elvarme i momsregistrerede erhverv udgør et skridt i retning af at udjævne forskellen.

2.2. Øvrigt vedrørende erhvervenes energiforbrug, ændringer og mindre præciseringer

Under Folketingets behandling af lovforslag L 126 om omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften i 2009 tilkendegav skatteministeren, at Skatteministeriet fortsat ville være villig til på baggrund af tekniske drøftelser at overveje en anden måde at opgøre energiindholdet i affald, hvoraf der skal betales tillægsafgift efter kulafgiftsloven og CO2-afgift.

Som opfølgning herpå foreslås en valgfri opgørelsesmetode (røggasmetoden), som sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg udenfor CO2-kvotesektoren i højere grad kan betale tillægsafgift og CO2-afgift afhængigt af anlæggets effektivitet/virkningsgrad. Når anlæg har anvendt ordningen i en forsøgsperiode, hvor der indhøstes erfaringer, vil Skatteministeriet indstille, hvorvidt det eventuelt vil være hensigtsmæssigt, at ordningen gøres obligatorisk for affaldsforbrændingsanlæg.

Intention bag indførelsen af afgiften på andre klimagasser end CO2 var, at der skulle kunne opnås godtgørelse af afgiften af andre klimagasser end CO2, hvis der udledes mindre metan, end det niveau, som afgiftssatsen er beregnet ud fra. Lovbestemmelsen om godtgørelse henviser imidlertid til »registrerede« virksomheder efter nogle bestemte regler, idet kun visse anlæg med stationære stempelmotorer, kan registreres. Dette udelukker, at almindelige decentrale kraft-varme-værker kan opnå godtgørelse af afgiften. Bestemmelsen foreslås herefter justeret svarende til intentionerne bag indførelsen af afgiften.

2.3. Forkortelse af kredittider for tobaksafgift

Ved den foreslåede forkortelse af kredittiderne for tobaksafgift kommer kredittiderne for køb af stempelmærker til at svare til kredittiderne for de øvrige EU-harmoniserede punktafgifter som f.eks. i spiritusafgiftsloven, hvor den gennemsnitlige kredittid er 30 dage.

Lovforslaget har til formål at finansiere det provenutab, som opstår på grund af udskydelsen af ikrafttrædelsen af fedtafgiften.

Baggrunden er, at det i forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget om en afgift på mættet fedt i visse fødevarer blev vedtaget at udskyde ikrafttrædelsen af fedtafgiften fra 1. juli 2011 til 1. oktober 2011. Dette medfører på kort sigt et provenutab, som skal finansieres. Aftaleparterne bag Forårspakke 2.0 og serviceeftersynet deraf - regeringen og Dansk Folkeparti - har på den baggrund besluttet at forkorte kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak.

2.4. Lempelse af ølmoderationsordningen

Ifølge gældende regler kan bryggerier i EU, som udleverer op til 200.000 hl øl om året, modtage afgiftslettelse i form af ølmoderation. Ølmoderationsordningen har dog været begrænset til kun at gælde for bryggerier, der fremstillede stærkt øl (over 2,8 pct. vol. ) inden 1. november 1940. Årstalskravet har alene været en national begrænsning.

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at foreslå en ophævelse af årstalskravet, således at alle mindre bryggerier, der årligt udleverer op til 200.000 hl øl, vil være berettiget til afgiftslettelse efter samme regler som hidtil har været gældende for de bryggerier, der den 1. november 1940 fremstillede stærkt øl. Dermed ligestilles de små bryggerier.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Energiafgifter på erhvervenes energiforbrug til procesformål (procesafgift)

Energiafgifterne er de afgifter på kul, olie, naturgas og el m.v. (energi), som er fastsat i kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, naturgasafgiftsloven og elafgiftsloven. Erhvervene får som udgangspunkt tilbagebetalt energiafgiften for energi til procesformål, herunder vareproduktion, belysning og drift af kontormaskiner. Procesafgiften er den andel af energiafgiften vedrørende proces, som på baggrund af Forårspakke 2.0 ikke længere tilbagebetales til erhvervene.

Mineralogiske processer m.v. er fritaget for procesafgiften. Landbrug og gartneri betaler reduceret procesafgift. Der ydes ikke godtgørelse for energi til rumopvarmning m.v. Momsregistrerede liberale erhverv, f.eks. advokater, får ingen godtgørelse af energiafgiften på el. Disse liberale erhverv er nævnt på en liste i bilag 1 til elafgiftsloven. Endvidere ydes der ikke godtgørelse for aktiviteter, som ikke er momspligtige, f.eks. forsikringsvirksomhed.

Procesafgiften for brændsler udgør 4,5 kr. pr. GJ i 2011 og 2012. I 2013 forhøjes afgiften til 15 kr. pr. GJ. (Disse gældende satser er angivet i 2011 niveau. ). For brændsler er satserne omregnet til de procentandele, hvormed der sker nedsættelse af den almindelige tilbagebetaling af energiafgift for proces i erhverv (nedsættelse = procesafgift). Som følge af procesafgiften nedsættes tilbagebetalingen med 7,7 pct. i 2011 og 2012 og med 25,7 pct. i årene derefter.

For el udgør procesafgiften 1,6 øre pr. kWh i 2011 og 2012. I 2013 forhøjes afgiften til 6 øre pr. kWh. (Disse gældende satser er angivet i 2011 niveau. ).

Der er overskudsvarmeafgift på overskudsvarme fra proces, som nyttiggøres som rumvarme m.v.

3.1.1.2. Energiafgift for elvarme i momsregistrerede erhverv

For el til rumvarme m.v. i momsregistrerede erhverv, inklusive varmeværker, betales den almindelige elafgift. I 2011 udgør elafgiften 73 øre pr. kWh. Elafgiften er indekseret. For el til boliger betales den samme afgift. For helårsboliger, der opvarmes ved el, gælder dog reduceret elafgift for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh. årligt. Denne reducerede afgift er 11,6 øre pr. kWh (2011-niveau) lavere end den almindelige elafgift.

For varmeværker kan der ydes en godtgørelse af elafgift af el til fremstilling af fjernvarme efter elpatronordningen, hvis betingelserne om kraft-varme-kapacitet m.v. er opfyldt.

3.1.2. Forslagets baggrund

Forslaget har som nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale af 5. maj 2010 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om serviceeftersyn af Forårspakke 2.0.

3.1.3. Forslagets indhold

3.1.3.1. Ændring af energiafgifter på erhvervenes energiforbrug til procesformål

Der foreslås en proportional nedsættelse af forhøjelsen af procesafgiften i 2013, men til gengæld indfases afgiftsforhøjelsen tidligere, nemlig fra 2012:

For brændsler er ovennævnte nye satser efter serviceeftersyn af Forårspakke 2.0 i lovforslaget omregnet til de procentandele, hvormed der sker nedsættelse af tilbagebetalingen af energiafgift for proces i erhverv (nedsættelse = procesafgift). Der er foretaget afrundinger, hvorved procentandelene fremgår med 1 decimal. For 2012 foreslås, at tilbagebetalingen nedsættes med 13,1 pct. mod 7,7 pct. efter gældende ret. For 2013 og frem foreslås at tilbagebetalingen nedsættes med 14,8 pct. mod 25,7 pct. efter gældende ret.

I lovforslaget er de nye satser for procesafgiften på el afrundede, så de fremgår med højest 1 decimal.

Endvidere foreslås en regulering af satser for overskudsvarmeafgift.

3.1.3.2. Afgiftslempelse for elvarme i momsregistrerede erhverv

Det foreslås, at elafgiften på rumvarme m.v., herunder komfortkøling, vedrørende momspligtig virksomhed nedsættes med 11,6 øre pr. kWh (2011-niveau). Afgiften vil herefter svare til den reducerede elafgift for elopvarmede helårsboliger. Afgiftsnedsættelsen foreslås gennemført som en ordning med delvis tilbagebetaling af elafgift til de momsregistrerede virksomheder, herunder de momsregistrerede liberale erhverv der hidtil har været helt afskåret fra at kunne få tilbagebetaling af elafgift.

Momsregistrerede varmeværker m.fl., som får tilbagebetaling af elafgift af elforbrug til fremstilling af fjernvarme efter elpatronordningen, kan ikke tillige opnå den foreslåede tilbagebetaling af elafgift for dette elforbrug.

3.2. Valgfri metode til at opgøre tillægsafgiften i kulafgiftsloven og CO2-afgift for affaldsforbrændingsanlæg (røggasmetoden)

3.2.1. Gældende ret

Affaldsforbrændingsanlæg, som er udenfor CO2-kvotesektoren, og som betaler tillægsafgift (energiafgift) efter kulafgiftsloven og CO2-afgift, opgør den afgiftspligtige energi i brændslet skematisk. Det vil sige under forudsætning af, at anlæggene har en fast virkningsgrad på 85 pct. dog 95 pct., hvis mindst 7 pct. af den producerede energi kommer fra røggaskondensatorer.

3.2.2. Forslagets baggrund

Under Folketingets behandling af lovforslag L 126 om omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften tilkendegav skatteministeren i svaret på spørgsmål nr. 4 af 16. april 2009, at Skatteministeriet fortsat ville være villig til på baggrund af tekniske drøftelser at overveje en anden måde at opgøre energiindholdet i affald, hvoraf der skal betales tillægsafgift efter kulafgiftsloven og CO2-afgift. Baggrunden for svaret var et forslag til opgørelse fra Rambøll og foreningen affald danmark.

Rambøll har herefter for affald danmark arbejdet videre med en model til opgørelse af brændslernes energiindhold for affaldsforbrændingsanlæg uden for CO2-kvotesektoren, der baserer sig på måling af røggasmængden (røggasmetoden). Røggasmængden er populært sagt luften med røg fra forbrændingen i affaldsforbrændingsanlægget. Røggasmetoden er omtalt i Rambølls notat 834-090387: Bilagsnotat, Udkast 02a (Skatteministeriets j.nr. 2010-202-0017). Notatet er kvalitetssikret af FORCE Technology.

Ifølge notatet er de væsentligste fordele ved denne røggasmetode, at den bygger på få målinger, og at den er uafhængig af indretning og drift af forbrændingsanlægget, herunder at den ikke påvirkes af forhold i energisystemet eller af tilsætning af luft eller vand noget sted i anlægget.

Skatteministeriet har i 2010 sendt notatet i høring hos ca. 30 interesserede parter og herunder spurgt, om den af Rambøll opstillede røggasmetode vil kunne anvendes til at opgøre energiindholdet i affald, der forbrændes, med en sådan præcision, at metoden kan anvendes i afgiftslovgivningen. Af de ca. 30 hørte parter har 5 indsendt deres kommentarer. Der var ingen, som udtrykte skepsis eller kritik vedrørende en eventuel anvendelse af røggasmetoden i forbindelse med opgørelse af afgift.

Rambøll har efterfølgende afgivet notatet benævnt Røggasmetoden - Verifikation, Memo no 834-100548 (Skatteministeriets j.nr. 2010-202-0017). I dette notat beskrives en undersøgelse foretaget på tre forbrændingsanlæg: Vestforbrænding, AffaldVarme Århus og Reno-Nord. Det fremgår af notatet, at røggasmetoden kan implementeres på enkelte anlæg, hvis forskellige tekniske betingelser er opfyldt, herunder at røggasmængdemålerne kalibreres på grundlag af den bedste tilgængelige teknologi.

3.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at energiindholdet i brændsler, som forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg udenfor CO2-kvotesektoren, kan beregnes ud fra, at der fremkommer 260 normal m3 (Nm3) tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel (røggasmetoden).

Ifølge Rambølls notater kan man såvel teoretisk som empirisk argumentere for, at der vil være en røggasmængde på 230 Nm3 tør iltfri røggas pr. GJ øvre brændværdi, uanset hvilken nærmere sammensætning brændslet har. Det svarer for de fleste brændsler, herunder typiske affaldsbrændsler, til 260 Nm3 tør iltfri røggas pr. GJ nedre brændværdi. Ifølge Rambøll overvurderer røggasmetoden dog brændværdien for brændsler med lav brændværdi. Ved den foreslåede røggasmetode er der ikke taget hensyn til en sådan overvurdering, dels fordi den ikke vil gælde de typiske affaldsbrændsler, dels for at gøre røggasmetoden så enkel som muligt.

Det foreslås i den forbindelse, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for røggasmålinger m.v.

3.3. Forkortelse af kredittider for tobaksafgifter

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal cigaretter og røgtobak forsynes med et stempelmærke. Virksomheder, der er registreret efter tobaksafgiftsloven, kan få kredit mod fuld sikkerhed, når de køber stempelmærker. Ved køb af stempelmærker til cigaretter udgør kredittiden 1 måned og 20 dage og for røgtobak 2 måneder og 15 dage. Skal stempelmærkerne påsættes i et andet EU-land, kan virksomheden få yderligere kredit svarende til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det pågældende land.

3.3.2. Forslagets baggrund

I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget om en afgift på mættet fedt i visse fødevarer blev det vedtaget at udskyde ikrafttrædelsen af fedtafgiften fra 1. juli 2011 til 1. oktober 2011. Dette medfører på kort sigt et provenutab, som skal finansieres. Aftaleparterne bag Forårspakke 2.0 og serviceeftersynet deraf - regeringen og Dansk Folkeparti - har på den baggrund besluttet at forkorte kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak.

3.3.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak forkortes med 20 dage, således at kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter fremover udgør 1 måned og til røgtobak 1 måned og 25 dage. Den yderligere kredittid ved påsætning af stempelmærker i et andet EU-land fortsætter uændret.

Det foreslås, at ændringen får virkning fra og med den 17. oktober 2011.

3.4. Lempelse af ølmoderationsordningen

3.4.1. Gældende ret

Et bryggeri, der fremstillede stærkt øl før november 1940, og som udleverer op til 200.000 hl øl om året, er i dag berettiget til afgiftslettelse ud fra følgende moderationsregler:

Derved vil afgiftslettelsen være 0 kr. pr. hl, når den udleverede mængde øl er 200.000 hl og derover.

Moderationsordningen er en ordning med reducerede afgiftssatser, som er hjemlet i et EU direktiv (Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer), og som medlemsstaterne kan vælge at give til små bryggerier på visse betingelser, nemlig at:

-de reducerede satser ikke gælder for virksomheder, der fremstiller over 200 000 hl øl om året,

-de reducerede satser ikke må ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats og

-de reducerede satser også gælder for små bryggerier beliggende i andre medlemsstater, når de leverer øl her til landet.

3.4.2. Forslagets baggrund

Regeringen ønsker med lovforslaget at ligestille alle mindre bryggerier, således at den nuværende konkurrenceforvridning, som er forårsaget af kravet om, at bryggerier skal have fremstillet stærkt øl før november 1940, ophæves.

3.4.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at kravet om, at et bryggeri skal have fremstillet øl inden november 1940 for at være berettiget til afgiftslettelse, ophæves, således at alle bryggerier, der årligt udleverer op til 200.000 hl øl, vil være berettiget til afgiftslettelse i form af ølmoderation ud fra samme regler, som ellers hidtil kun har været gældende for bryggerier, der fremstillede øl inden november 1940.

Kravet om, at bryggeriet skal have fremstillet øl inden november 1940 er ikke et krav, som er fastsat i EU's regelsæt på området, men er alene en national betingelse.

Det foreslås, at ændringen får virkning fra og med den 1. januar 2011, så alle mindre bryggerier vil være berettiget til afgiftslettelse for den øl, de udleverer i 2011.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ved serviceeftersyn af Forårspakke 2.0, jf. aftale af 5. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, blev det aftalt at annullere ca. 2/3 af stigningerne i energiafgifterne på erhverv, der som en del af Forårspakke 2.0 skulle træde i kraft den 1. januar 2013. Til gengæld fremrykkes lidt under 1/3 af stigningen til 1. januar 2012, således at stigningen i energiafgifterne for erhverv indfases gradvist til et lavere slutniveau.

Der blev indenfor de provenumæssige rammer i Forårspakke 2.0 aftalt en reserve på 940 mio. kr. inkl. moms i 2009-niveau til lempelser af afgifter på energi i erhverv i 2013. Det svarer til ca. 875 mio. kr. ekskl. moms i 2013-niveau. Til gengæld skal energiafgifterne i 2012 stige med 395 mio. kr. inkl. moms i 2009-niveau svarende til ca. 355 mio. kr. ekskl. moms i 2012-niveau. Den præcise udmøntning af ændringerne i nye satser indgik ikke i serviceeftersyn af Forårspakke 2.0, men skulle bero på en redegørelse fra Skatteministeriet om konkurrenceevne for virksomheder, der bruger energi til proces.

Afgiftsstigningerne var en del af den skatteomlægning i Forårspakke 2.0, som var fuldt finansieret før adfærd, og beslutningen om at revidere satserne i serviceeftersyn af Forårspakke 2.0 er taget kort efter. Derfor fastsættes satsnedsættelserne indenfor den afsatte reserve ved de afgiftsgrundlag og beregningsforudsætninger, der blev lagt til grund ved Forårspakke 2.0's vedtagelse og før indregning af adfærdseffekter.

Siden vedtagelse af Forårspakke 2.0 er afgiftsgrundlagene reduceret af hovedsageligt to årsager. Dels vil de allerede gennemførte afgiftsforhøjelser på brændsel og el til proces medføre adfærdsændringer i form af bedre tilrettelæggelse af produktionen og anvendelse af mere miljøvenlig teknologi m.v., hvilket reducerer afgiftsgrundlagene såvel på kort som på langt sigt. Dertil kommer, at der på kort sigt har været et større fald i energiforbruget under finanskrisen end faldet som følge af den langsigtede tendens til vigende afgiftsgrundlag, som var lagt til grund ved Forårspakke 2.0.

Provenuvurderingerne i dette lovforslag tager udgangspunkt i de aktuelle lavere afgiftsgrundlag. Disse fremskrives med den forventede udvikling til industriproduktionen, indtil grundlagene er tilbage på et niveau svarende til, at energiforbruget havde fulgt den langsigtede tendens, som også var lagt til grund for Forårspakke 2.0, idet grundlaget dog korrigeres for adfærdseffekterne af Forårspakke 2.0.

Det medfører, at provenuvirkningerne ved lempelse af afgifterne på brændsel og el til proces i dette lovforslag er mindre end provenuvirkningerne i rapporten »Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne«, som er offentliggjort i marts 2011, som ligger til grund for udmøntningen af serviceeftersynet af Forårspakke 2.0. Dermed svarer lempelsen i 2013 på 940 mio. kr. inkl. moms opgjort i 2009 niveau indenfor rammerne af Forårspakke 2.0 ved aktuelle afgiftsgrundlag og forudsætninger for BNP-vækst til en lempelse i 2013 på 910 mio. kr. inkl. moms opgjort i 2009-niveau eller 940 mio. kr. inkl. moms opgjort i 2011-niveau.

Samlet provenuvurdering

Med den valgte model foreslås det at reducere de vedtagne satser for brændsel og el til proces i Forårspakke 2.0 proportionalt med 60,6 pct. I 2013 bliver satsen for brændsler til proces dermed 8,64 kr. pr. GJ, og satsen for el til proces bliver 3,33 øre pr. kWh i 2011-niveau. I 2012 bliver satserne henholdsvis 7,65 kr. pr. GJ og 2,92 øre pr. kWh i 2011-niveau. I lovforslaget er alle satser dog afrundede, så satserne fremgår med højest 1 decimal.

Det foreslås yderligere at nedsætte elafgiften for elvarme i momsregistrerede erhverv med 11,6 øre pr. kWh i 2011-niveau. Dermed vil momsregistrerede erhverv få samme rabat i afgiften for el til elvarme som elopvarmede helårsboliger.

Udover udmøntningen af serviceeftersynet af Forårspakke 2.0 gøres det med forslaget valgfrit at bruge en ny metode til at opgøre afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften i kulafgiftsloven og CO2-afgift for affaldsforbrændingsanlæg (røggasmetoden).

De samlede provenuvirkninger af den del af lovforslaget, som vedrører afgift på erhvervenes energiforbrug m.v., men ikke dele vedrørende tobaksafgift eller ølmoderationsordningen, er opsummeret i tabellen nedenfor.

Forslaget om forkortelse af kredittider for tobaksafgift samt forslaget om lempelse af ølmoderationsordningen er omtalt separat i afsnit 4.4. og 4.5. nedenfor.

4.1. Ændring af energiafgifter på erhvervenes energiforbrug til procesformål

4.1.1. Provenuvurdering

Med forslaget ændres afgiften på brændsler til proces (reduceret godtgørelse) i 2012 til 7,65 kr. pr. GJ og i 2013 til 8,64 kr. pr. GJ i 2011-niveau, mens afgiften på el til proces (reduceret godtgørelse) ændres til 2,92 øre pr. kWh i 2012 og til 3,33 øre pr. kWh i 2013 opgjort i 2011-niveau. Ved uændrede regler ville de tilsvarende satser for afgiften på brændsler til proces være 4,5 kr. pr. GJ i 2012 og 15 kr. pr. GJ i 2013 i 2011-niveau, og 1,6 øre pr. kWh i 2012 og 6 øre pr. kWh i 2013 i 2011-niveau for afgiften på el til proces. Dermed vil der med forslaget være et merprovenu i 2012, mens der vil være et mindreprovenu i 2013 og frem. Provenuvirkningerne vedrører alene statens indtægter.

Fremrykningen af de lempede afgifter på brændsler og el til proces i 2012 giver et umiddelbart merprovenu på 360 mio. kr. i 2011-niveau. I 2013 medfører den reducerede stigning i afgifterne et mindreprovenu på 710 mio. kr. i 2011-niveau. Nominelt vil provenutabet herefter vokse over tid, da forskellen mellem satserne, der blev vedtaget i Forårspakke 2.0, og satserne i dette forslag stiger grundet indekseringen af energiafgifterne. I 2011-niveau vil mindreprovenuet dog falde, da det forventes, at BNP vokser mere end provenutabet. Den varige virkning af den umiddelbare provenueffekt bliver dermed et provenutab på 520 mio. kr. i 2011-niveau.

Med moms bliver det umiddelbare merprovenu i 2011-niveau i 2012 på 450 mio. kr., mens der i 2013 vil være et mindreprovenu på 890 mio. kr. Mindreprovenuet svarer til erhvervenes umiddelbare afgiftslettelse, hvilket før adfærd fører til større selskabsskattebetaling eller større udbytte eller kursgevinster, hvilke er skattebelagt, hvormed statens indtægter herfra stiger. Dermed reduceres det umiddelbare provenutab ved at reducere stigningerne i afgiften på brændsel og el til proces. Efter korrektion for dette tilbageløb på statens indtægter reduceres provenuvirkningerne, og dermed effekten på finansieringsbidraget til Forårspakke 2.0 opgjort i 2011-niveau, til et merprovenu på 360 mio. kr. i 2012 og et mindreprovenu på 705 mio. kr. i 2013. Den varige virkning efter tilbageløbskorrektion skønnes at blive et mindreprovenu på 515 mio. kr.

De lavere afgifter på brændsel og el til proces i 2013 og frem betyder, at der er mindre incitament til at reducere forbruget af brændsler og el eller substituere mod brugen af VE end lagt til grund i Forårspakke 2.0. Til gengæld øges incitamentet i 2012 ved at fremrykke de lempede afgifter på brændsler og el til proces til 2012. Efter disse adfærdseffekter reduceres merprovenuet i 2012 til 330 mio. kr. i 2011-niveau, mens mindreprovenuet i 2013 reduceres til 650 mio. kr. i 2011-niveau. Den varige virkning efter tilbageløbskorrektion og adfærd bliver et mindreprovenu på 475 mio. kr. i 2011-niveau.

Finansårsvirkningen skønnes at blive et merprovenu på 400 mio. kr. i 2012, mens finansårsvirkningen i 2013 forventes at blive et provenutab på 785 mio. kr. inkl. virkning på momskontoen.

4.1.2. Skatteudgifter

Ved Forårspakke 2.0 blev det skønnet, at de særlige lempelser for afgift på brændsel og el til proces til landbrug samt mineralogiske og metallurgiske processer i alt indebar en skatteudgift på 800 mio. kr. i 2013 i faktorpriser. Idet afgiften på brændsel og el til proces reduceres med dette forslag, så reduceres de særlige lempelser også, hvormed skatteudgiften bliver ca. 275 mio. kr. mindre.

4.2. Afgiftslempelse for elvarme i momsregistrerede erhverv

4.2.1. Provenuvurdering

Med forslaget nedsættes elafgiften for elvarme i momsregistrerede erhverv i 2012 og frem med 11,6 øre pr. kWh i 2011-niveau. Dermed vil momsregistrerede erhverv få samme rabat i afgiften for el til elvarme som elopvarmede helårsboliger.

Forslaget forventes at medføre et provenutab på 40 mio. kr. i 2012 i 2011-niveau. Det varige provenutab bliver på 10 mio. kr. Der forventes, at være er en faldende langsigtet trend i forbruget af el til elvarme, hvilket er medvirkende til at provenutabet forventes at vokse mindre end BNP, og den varige provenuvirkning bliver derfor mindre end den umiddelbare provenuvirkning. Inklusiv provenuvirkningen på momskontoen og efter tilbageløbskorrektion (finansieringsbidraget) bliver provenutabet i 2012 på 40 mio. kr. i 2011-niveau og den varige virkning et provenutab på 10 mio. kr.

Nedsættelsen af elvarmesatsen for momsregistrerede erhverv medfører betydelige adfærdseffekter, primært i form af at elforbrug erstatter andet energiforbrug. Da elvarme i erhverv fortsat er relativt højt beskattet i forhold til andet energiforbrug medfører adfærdseffekterne, at det umiddelbare provenutab reduceres. Efter tilbageløbskorrektion og adfærd bliver provenutabet 10 mio. kr. i 2012 og det varige provenutab på 5 mio. kr.

Finansårsvirkningen i 2012 på energiafgiftskontiene og momskontoen skønnes at blive på 25 mio. kr.

4.2.2. Skatteudgifter

Forslaget indebærer ikke ændringer i skatteudgifterne.

4.3. Valgfri metode til at opgøre tillægsafgiften i kulafgiftsloven og CO2-afgift for affaldsforbrændingsanlæg (røggasmetoden)

4.3.1. Provenuvurdering

Affaldsforbrændingsanlæg uden for CO2-kvotesektoren, som betaler tillægsafgift (energiafgift) efter kulafgiftsloven samt CO2-afgift, opgør den afgiftspligtige energi i brændslet skematisk. Dette gøres under forudsætning af, at anlæggene har en virkningsgrad på 85 pct. dog 95 pct., hvis mindst 7 pct. af den producerede energi kommer fra røggaskondensatorer.

De nuværende regler med skematisk opgørelse af den afgiftspligtige mængde forventes i høj grad at ramme præcist i gennemsnit over alle affaldsforbrændingsanlæg, men reglerne er upræcise for de enkelte anlæg.

Med en ny operationel metode til opgørelse af brændslernes energiindhold baseret på en måling af røggasmængden (røggasmetoden) kan affaldsforbrændingsanlæggenes faktiske virkningsgrader opgøres. Der er dog en tendens til, at metoden vil overvurdere energiindholdet i affald med lav brændværdi, men overvurderingen vil være beskeden for affald med typiske brændværdier. Med forslaget kan affaldsforbrændingsanlæggene vælge at opgøre afgiftsgrundlaget efter røggasmetoden.

Denne mulighed forventes at blive benyttet af 4-5 aktører, som findes blandt de største affaldsforbrændingsanlæg. Metoden skønnes, at ville blive benyttet i et omfang svarende til 1/3 af affaldsmængderne til forbrænding. Det vil betyde, at de anlæg der vil benytte metoden i forsøgsperioden, vil kunne spare ca. 3 mio. kr. for hver procent den nye metode sænker deres afgiftsbetaling.

Der vil primært være en tilskyndelse til at benytte røggasmetoden blandt de affaldsforbrændingsanlæg, der har en forventning om, at standardvirkningsgraderne i den skematiske opgørelse af den afgiftspligtige mængde er for lave for deres anlæg. Det trækker i retning af, at forslaget giver anledning til et provenutab. Omvendt trækker overvurderingen af energiindholdet i brændsler med brændværdi pr. ton i retning af en vis provenugevinst for staten.

Med betydelig usikkerhed skønnes forslaget om at give mulighed for at bruge røggasmetoden at føre til en provenuvirkning for staten mellem et merprovenu på 5 mio. kr., og et tab på 10 mio. kr. I gennemsnit skønnes tabet at være på ca. 5 mio. kr. pr. år.

En del af reserven til at reducere stigninger i afgifterne på brændsler og el til proces, der blev afsat i serviceeftersyn af Forårspakke 2.0, bruges til at nedsætte elafgiften for elvarme i momsregistrerede erhverv. Adfærdseffekterne ved at nedsætte elafgiften for elvarme i momsregistrerede erhverv er langt større end ved at nedsætte afgifterne på el og brændsel til proces. Kombineret med en fortsat høj afgift på elvarme i momsregistrerede erhverv betyder det, at nedsættelsen af afgiften også i langt højere grad er selvfinansierende end nedsættelsen af afgift på brændsler og el til proces. Mindreprovenuet efter adfærd bliver derfor mindre, hvilket opvejer provenutabet ved at tillade brug af røggasmetoden.

4.3.2. Skatteudgifter

Forslaget indebærer ikke ændringer i skatteudgifterne.

4.4. Forkortelse af kredittider for tobaksafgifter

4.4.1. Provenuvurdering

Provenuet fra cigaretter og røgtobak skønnes at udgøre ca. 8 mia. kr. i 2011, og en ændring af kredittiderne som foreslået gældende fra den 17. oktober 2011 skønnes at medføre en engangsindtægt i 2011 på ca. 450 mio. kr. Hertil kommer en årlig renteindtægt før tilbageløb på omkring 20 mio. kr. ved en nominel rente på 5,75 pct. Den varige virkning af forslaget før tilbageløb kan således skønnes til knapt 30 mio. kr. og efter tilbageløb knapt 25 mio. kr., da det må forventes, at den mindre likviditet hos virksomhederne vil reducere deres overskud tilsvarende, så der mistes selskabsskat m.v.

Forslaget bidrager til at finansiere det varige provenutab på ca. 7 mio. kr. som følge af, at ikrafttrædelsen af fedtafgiftsloven er blevet udskudt med 3 måneder.

Forslaget om forkortelse af kredittider for tobak bidrager endvidere til at finansiere udskydelsen af omlægningen af pesticidafgiften. Lovændringen af pesticidafgiften skulle være trådt i kraft den 1. juli 2011 under forudsætning af EU's godkendelse af lovforslagets statsstøtteelementer. Der er imidlertid afdækket en række tekniske udeståender, som søges afklaret, før lovforslaget fremsættes, og statsstøtteansøgning kan fremsendes til Kommissionen. Lovforslaget er derfor skudt til næste folketingssamling, og der stiles mod en ikrafttrædelse til næste vækstsæson.

Ifølge aftalen om Grøn Vækst medfører omlægningen af pesticidafgiften et varigt merprovenu efter adfærd og før tilbageløb på ca. 150 mio. kr. årligt. , svarende til ca. 75 mio. kr. i 2011 og ca. 150 mio. kr. årligt herefter. Det varige merprovenu bidrager til at finansiere nedsættelserne af jordskatterne i medfør af Landbrugspakken fra foråret 2010, hvor det blev aftalt at sænke skatten på produktionsjord med 500 mio. kr. om året fra 2011 og frem.

Udskydelsen medfører derfor, at der i forhold til aftalen mistes provenu efter adfærd og før tilbageløb på 75 mio. kr. i 2011. Den varige virkning heraf er ca. 1,5 mio. kr.

4.4.2. Skatteudgifter

Forslaget indebærer ikke ændringer i skatteudgifterne.

4.5. Lempelse af ølmoderationsordningen

En ændring af ølmoderationsordningen, som foreslået, skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på 5 mio. kr. årligt fra 2011. Den varige virkning af forslaget før tilbageløb kan skønnes til godt 6 mio. kr. og efter tilbageløb til knap 5 mio. kr. og endelig til ca. 4 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Da der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet for den gældende afgiftslettelse, er der også tale om en forøgelse af den skatteudgift, der er forbundet hermed, svarende til det skønnede provenutab.

Det foreslås, at ændringen finansieres ved en del af det merprovenu, som følger af forslaget om at forkorte kredittiden for køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Vedrørende erhvervenes energiforbrug, herunder godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2

Det skønnes, at SKAT skal bruge et årsværk i 2011 til information og vejledning i forbindelse med lovens ikrafttrædelse, da loven får betydning for brancher indenfor de liberale erhverv (advokater, revisorer, bureauer, forlystelser mv.), som ikke tidligere har kunnet opnå tilbagebetaling efter elafgiftsloven. Derudover vil der være engangsomkostninger til udsendelse af nyhedsbreve samt til systemtilretning i TastSelv på i alt ca. 30.000 kr.

Det skønnes, at SKAT vil have et merforbrug på ca. 3/4 løbende årsværk fra og med 2012 vedrørende ændringerne i elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven til sagsbehandling og vejledning m.v.

5.2. Forkortelse af kredittider for tobaksafgift

Det skønnes, at der ikke vil være nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige, da forslaget kun medfører udsendelse af elektronisk nyhedsbrev til de få tobaksproducenter og -importører i Danmark, som er registreret efter tobaksafgiftsloven.

5.3. Lempelse af ølmoderationsordningen

Forslaget er en udvidelse af en allerede eksisterende ordning, de berørte virksomheder er allerede registreret for ølafgift, og feltet på indberetningen skal ikke ændres. På baggrund af dette vurderes, at der ikke er nogen administrative omkostninger ved forslaget.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Vedrørende erhvervenes energiforbrug

De reducerede stigninger i afgifterne på brændsel og el til proces mindsker den afgiftsbelastning, erhvervene blev pålagt med Forårspakke 2.0. Erhvervene lempes derudover med nedsættelsen af afgiften for elvarme i momsregistrerede erhverv.

Opgørelsen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet tager udgangspunkt i den umiddelbare provenuvirkning af forslaget på energiafgiftskontiene på 750 mio. kr. i 2013 opgjort i 2011-niveau ekskl. moms.

Industrien lempes med ca. 475 mio. kr. (63 pct. af den samlede lempelse), herunder lempes føde, drikke- og tobaksvareindustrien med ca. 185 mio. kr. (25 pct. af den samlede lempelse), mens resten af lempelsen til industrien er mere jævnt fordelt.

Uden for industrien kan særligt nævnes lempelsen til handel og reparation, hvor afgiftsbelastningen reduceres med 105 mio. kr. (14 pct. af den samlede lempelse), mens transportindustrien lempes med ca. 55 mio. kr.

Da afgiften på elvarme til erhverv reduceres, får landbrug, jagt og skovbrug en del af den samlede lempelse ved forslaget, selvom landbruget allerede betaler en lempet afgift og derfor ikke ville blive ramt af afgiftsstigningerne i 2013 i Forårspakke 2.0. Tilsvarende gælder for de mineralogiske og metallurgiske processer. En reduceret elvarmeafgift for erhverv betyder også, at hoteller samt elværker får en større andel af lempelsen ved forslaget end ellers, da de bruger forholdsvis meget elvarme. Med forslaget får liberale erhverv også adgang til godtgørelse af elvarmeafgift for erhverv.

Ved sammenligning af lempelsen med bruttoværditilvæksten i de enkelte brancher, vil de største lempelser med forslaget blive givet til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien og sten-, ler- og glasindustri samt mineralolieindustrien, hvor lempelsen udgør ca. 0,6 pct. af bruttoværditilvæksten. Lempelsen udgør omkring 0,2 pct. af bruttoværditilvæksten i den øvrige industri bortset fra læderindustrien, maskinindustrien og elektronikindustrien. Uden for industrien udgør lempelserne under 0,1 pct. af bruttoværditilvæksten.

Opgøres lempelsen pr. beskæftiget, så gives de største lempelser til mineralolieindustrien med ca. 9.500 kr. pr. beskæftiget og råstofudvindingsbranchen med ca. 8.500 kr. pr. beskæftiget. I resten af industrien varierer lempelsen fra ca. 3.300 kr. pr. beskæftiget i sten-, ler- og glasindustrien ned til knap 300 kr. pr. beskæftiget i elektronikindustrien. Uden for industrien udgør lempelsen under 250 kr. pr. beskæftiget og helt ned til omkring 5 kr. pr. beskæftiget. I gennemsnit over alle brancher udgør lempelserne ca. 320 kr. pr. beskæftiget.

Afgifter på brændsel og el til proces fører ligesom afgifter på andre produktionsfaktorer til øgede produktionsomkostninger, hvilket igen fører til faldende produktion og beskæftigelse, når produktionen sælges i udenlandsk konkurrence. På længere sigt vil afgifterne dog blive nedvæltet i lavere lønninger eller evt. jordpriser, således at konkurrenceevnen og beskæftigelsen genetableres. Hvor lang tid denne tilpasning tager, afhænger af konjunktursituationen m.v.

Den mindre afgiftsbelastning for erhvervene med dette lovforslag modvirker en del af den forringelse af konkurrenceevne og beskæftigelse, som kan være en konsekvens på kortere sigt af afgifterne på procesenergi, som blev indført med Forårspakke 2.0.

6.2 Forkortelse af kredittider for tobaksafgift

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil udgøre et likviditetstab svarende til det offentliges likviditetsgevinst ved forkortelseen af kredittiderne, jf. afsnit 4.4.1. ovenfor.

6.3. Lempelse af ølmoderationsordningen

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil udgøre en gevinst svarende til det umiddelbare provenutab for det offentlige.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser af nævneværdig betydning for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer ingen administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Vedrørende erhvervenes energiforbrug

Forhøjelserne af en række energi- og miljøafgifter i Forårspakke 2.0 skulle udover at bidrage til finansieringen af indkomstskattelettelser også medvirke til at gøre Danmark mere grønt. Dermed bidrog Forårspakke 2.0 også til at opfylde Danmarks forpligtigelser og målsætninger på energi- og klimaområdet.

Det særlige sigte med indførelsen af energiafgifter på erhverv i Forårspakke 2.0 var at nedbringe energiforbruget via en bedre tilrettelæggelse af produktionen og anvendelse af mere miljøvenlig teknologi m.v.

Det blev skønnet, at de samlede miljømæssige konsekvenser på længere sigt af Forårspakke 2.0 var et fald i udledningen af klimagasser uden for kvotesektoren på 0,5 mio. tons CO2, et fald i bruttoenergiforbruget på 16,1 PJ og en forøgelse af forbruget af vedvarende energi på 5,6 PJ.

Med de reducerede stigninger i afgifterne på brændsel og el til proces vil de positive miljømæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 blive reduceret. De samlede miljømæssige konsekvenser, som følger af dette forslag, fremgår af nedenstående tabel. Der forventes en stigning i udledningen af klimagasser uden for kvotesektoren på 0,04 mio. tons CO2, en stigning i bruttoenergiforbruget på 2,2 PJ og et fald i forbruget af vedvarende energi på 0,9 PJ.

Dermed kan det stadig med dette forslag forventes, at langt størstedelen af de positive konsekvenser for miljø og klima af Forårspakke 2.0 vil opnås.

De miljømæssige konsekvenser er opgjort på lidt længere sigt, hvor adfærden har haft mulighed for at slå helt igennem. Opgørelsen af de miljømæssige konsekvenser er foretaget ud fra samme beregningsforudsætninger som lagt til grund i Forårspakke 2.0, dog er der korrigeret for ændringer i afgiftsgrundlaget for brændsel og el til proces grundet konjunktursituationen.

9.2 Forkortelse af kredittider for tobaksafgift

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9.3. Lempelse af ølmoderationsordningen

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget notificeres i medfør af informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF). Der er tale om notifikation af en teknisk forskrift, dog uden stand still-periode som følge af foranstaltningens fiskale karakter.

Desuden skal ændringerne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

Vedrørende lempelse af ølmoderationsordningen kan medlemsstater, jf. EU-direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af afgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, anvende reducerede satser, der kan være differentieret ud fra det enkelte bryggeris årlige fremstilling for små uafhængige bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl årligt. Afgiftslettelsen skal ligeledes gælde for øl, der leveres i medlemslandet fra et lille uafhængigt bryggeri, som har hjemme i et andet medlemsland.

Kravet om, at et bryggeri skal have fremstillet øl inden november 1940, er således et rent nationalt krav, og ophævelsen af dette krav vil derfor ikke ændre på forholdet til EU-retten.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, CEPOS, CKR, DAKOFA, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Danish Operators, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center (Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ernst & Young, 3F, Finansrådet, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for energi og miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Greenpeace Danmark, Horesta, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådet, Landsbrancheklubben for Hotel og Restauration, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, Plantedirektoratet, Rejsearrangører i Danmark, RenoSam, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende danske Turistforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen, SKAT, Tobaksindustrien, Vattenfall A/S - Heat Nordic, Vindmølleindustrien, VSOD, WWF, Ældresagen og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Ved den foreslåede indsættelse af nye punktummer i § 11, stk. 3, sikres, at der sker nedsættelse af elafgiften på rumvarme m.v., herunder komfortkøling, i momsregistrerede virksomheder, herunder liberale erhverv. Ved de liberale erhverv forstås de momsregistrerede virksomheder, som er nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven. Det drejer sig eksempelvis om advokater, revisorer og virksomheder med forlystelser, herunder biografer. Disse virksomheder har hidtil været afskåret fra tilbagebetaling af elafgift, men får nu mulighed for at få tilbagebetaling for den del af deres elforbrug, som vedrører rumvarme m.v. Afgiftsnedsættelsen foreslås nemlig gennemført som en generel ordning med delvis tilbagebetaling af elafgift til virksomhederne.

Satsen for tilbagebetaling udgør 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau). Satsen for tilbagebetaling foreslås indekseret. For perioden 2012-2014 foreslås, at den årlige sats fastsættes i et nyt bilag 3 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. For årene 2012, 2013 og 2014 udgør satsen henholdsvis 11,8-, 12,0 - og 12,2 øre pr. kWh.

Som udgangspunkt skal den foreslåede tilbagebetaling gælde for det forbrug, som er nævnt i § 11, stk. 3, 1., 3. eller 4. punktum, og som i dag er udelukket fra tilbagebetaling.

Nævnte § 11, stk. 3, 1. pkt., har denne ordlyd:

»Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.«

Nævnte § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., lyder således:

»Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.«

Ved leverancer af varme eller kulde er det dog producenten heraf og ikke modtageren, som er berettiget til tilbagebetaling efter den foreslåede tilbagebetalingsordning.

Ordningen gælder for momsregistrerede varmeværkers varmefremstilling på basis af el, men omfatter dog ikke elforbrug for hvilket varmeværket har valgt at få tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen, da det ville føre til utilsigtet tilbagebetaling. Ordningen gælder generelt ikke for elforbrug, hvis der opnås tilbagebetaling af afgift for elforbruget efter andre ordninger i elafgiftsloven.

Den foreslåede ordning med tilbagebetaling af afgift kan højest gælde i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms vedrørende elektriciteten. Dette princip gælder allerede i forbindelse med anden tilbagebetaling af afgift efter den gældende elafgiftslov, jf. lovens § 11, stk. 16, 1. pkt.

Tilbagebetalingen forudsætter, at det tilbagebetalingsberettigede elforbrug opgøres efter nærmere regler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Der er tale om en ændring af § 11, stk. 5, med baggrund i lovforslagets § 1, nr. 2, som ændrer elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Efter den gældende § 11, stk. 5, som foreslås ændret, kan virksomhederne vælge mellem forskellige tekniske metoder til at opgøre den mængde el, som er omfattet af § 11, stk. 3.

Det foreslås, at når virksomhederne fremover skal opgøre den mængde elektricitet, som berettiger til delvis tilbagebetaling af elafgift efter den ændrede § 11, stk. 3, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, så skal de anvende den af de tekniske metoder, hvorefter den relevante mængde elektricitet opgøres som den faktiske mængde elektricitet i de pågældende anlæg opgjort efter måler (direkte måling). Dette giver den mest præcise opgørelse af tilbagebetalingen. Det foreslås dog, at der fortsat kan vælges mellem de øvrige metoder på betingelse af, at virksomheden kan godtgøre, at den ved at bruge en af alternative metoder - frem for direkte måling - derved ikke får øget samlet tilbagebetaling af afgift efter elafgiftsloven, herunder eventuel procesgodtgørelse.

Til nr. 4

Der gælder principper for opgørelse af elforbrug til komfortkøling, som i dag ikke berettiger til tilbagebetaling af elafgift, for den situation, hvor elektriciteten anvendes i anlæg, som producerer både komfortkøling og proceskøling (blandet elforbrug).

Ved den foreslåede regel sikres, at de samme opgørelsesprincipper fuldt ud kan anvendes i tilfælde af blandet elforbrug, når et anlæg producerer såvel den form for komfortkøling, hvor elforbruget berettiger til delvis tilbagebetaling af elafgift efter den ændrede § 11, stk. 3, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, som anden køling/kulde.

Til nr. 5

Afgiften på overskudsvarme fra proces, der nyttiggøres som rumvarme m.v., er indrettet således, at afgiften betales via en nedsættelse af tilbagebetalingen af energiafgiften til virksomheden. Satsen er indekseret. De gældende satser for overskudsvarmeafgift fremgår af § 11, stk. 9, (2015) og bilag 4 (2010-2014).

Da procesafgiften på erhvervenes energiforbrug ved Forårspakke 2.0 blev indført den 1. januar 2010 skete der i forbindelse hermed samtidig en nedsættelse af satsen for overskudsvarmeafgiften pr. GJ overskudsvarme. Der gennemførtes altså både en ny afgift og lavere overskudsvarmeafgift for et og samme procesenergiforbrug med efterfølgende nyttiggørelse af overskudsvarme. Herved blev det afgiftsmæssige incitament til energieffektiv adfærd fastholdt. Med forslaget tilpasses satsen for overskudsvarmeafgiften i § 11, stk. 9, svarende til den foreslåede ændring af procesafgiften. Det foreslås således, at afgiften hæves afgiften fra 46,3 - til 53,4 kr. pr. GJ (2015-niveau). Ligeledes tilpasses satserne for 2012-2014 med lovforslagets § 1, nr. 13, som ændrer indholdet af bilag 4.

Vedrørende ændringen af procesafgiften henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 6

Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2. Samtidig præciseres det, at bestemmelsen også gælder for kulde.

Til nr. 7

Der foreslås indsat bestemmelser om en særlig ordning med tilbagebetaling af elafgift for forbrug af procesvarme under elpatronordningen som stk. 19 og 20 i elafgiftslovens § 11. I bestemmelserne henvises til et bilag 8, som foreslås indsat i elafgiftsloven i forslagets § 1, nr. 15.

Det er hensigten, at satserne for denne tilbagebetaling skal følge de foreslåede ændringer i procesgodtgørelsen for energiafgift af brændsler, hvorefter nedsættelsen af procesgodtgørelsen for 2012 ændres fra 7,7 pct. til 13,1 pct. og for 2013 og frem ændres fra 25,7 pct. til 14,8 pct. For så vidt angår disse satsændringer for brændsler henvises til afsnit 3.1.3.1. under de almindelige bemærkninger.

Nævnte særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift indsattes allerede i elafgiftsloven ligeledes som § 11, stk. 19 og 20, og bilag 8 med § 1, nr. 5 og 7, i ændringslov nr. 722 af 25. juni 2010 vedrørende elpatronordningen m.v. Med § 1, nr. 6, i ændringslov nr. 1564 af 21. december 2010 er der givet mulighed for, at et identisk bilag 8 kan indsættes i elafgiftloven, hvis der tillige sker ophævelse af § 1, nr. 7 (indeholdende bilag 8), i ændringslov nr. 722 af 25. juni 2010, jf. § 8, nr. 1, i ændringslov nr. 1564 af 21. december 2010. Disse bestemmelser om den særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift i ændringslovene er dog ikke sat i kraft. Ikrafttrædelsen beror bl.a. på EU-Kommissionens overvejelser om, hvorvidt det er nødvendigt med en godkendelse af bestemmelserne i henhold til statsstøttereglerne. Det er forventningen, at bestemmelserne skal sættes i kraft på et tidspunkt i 2011, mens de nu foreslåede bestemmelser forventeligt sættes i kraft den 1. januar 2012, dvs. samtidig med ovennævnte ændringer i procesgodtgørelsen for energiafgift af brændsler.

For at undgå, at der kan opstå den situation den 1. januar 2012, at de nu foreslåede bestemmelser »indsættes oveni« de tidligere vedtagne beslægtede bestemmelser, som til den tid jo forventes at være trådt i kraft, er der med forslagets § 9, nr. 1 og 2, § 10 og § 12, givet mulighed for, at indholdet af de sidstnævnte bestemmelser kun kan være i kraft op til tidspunktet for, at de nu foreslåede bestemmelser træder i kraft.

Den omhandlede særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift for forbrug af varme under elpatronordningen er beskrevet i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, i lovforslag nr. L 162, som blev fremsat af skatteministeren den 17. marts 2010. Følgende fremgår heraf:

«Der foreslås nogle nye bestemmelser indsat som § 11, stk. 19-20, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestemmelser kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen.

På baggrund af Forårspakke 2.0 fra 2009 er der energiafgift på erhvervenes procesenergi fra den 1. januar 2010. Denne afgift gennemføres som en reduktion i erhvervenes godtgørelse af energiafgift for procesenergi. Efter elafgiftsloven reduceres godtgørelsen af elafgift for proces med et beløb pr. kWh, mens godtgørelsen reduceres med en procentandel for brændsler til proces efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. For varme omfattet af elpatronordningen betyder de vedtagne regler, at afgiftsbelastningen for el til procesvarme kan blive mærkbart højere end afgiftsbelastningen for brændsler til procesvarme. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt.

Med henblik på at afhjælpe denne forskelsbehandling foreslås de nye bestemmelser indsat som § 11, stk. 19-20, i elafgiftsloven.

Ifølge de nye regler i stk. 19 kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen. Bestemmelserne indebærer, at virksomhederne kan vælge at reducere godtgørelsen for procesvarmen fra el med de samme procentsatser, som gælder, når der skal opgøres reduceret godtgørelse for brændsler til proces.«

Den særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift for forbrug af procevarme under elpatronordningen er en valgfri ordning efter såvel de allerede vedtagne bestemmelser som de nu foreslåede bestemmelser, hvorved bemærkes, at de sidstnævnte kun skiller sig ud derved, at satserne for tilbagebetaling vil være ajourførte i forhold til ændringerne i satserne procesgodtgørelse af energiafgift for brændsler, som nævnt foran. De pågældende virksomheder kan som alternativ vælge at få tilbagebetaling af elafgift for proces efter de regler i elafgiftsloven, som andre tilsvarende virksomheder benytter sig af.

Efter de nu foreslåede bestemmelser til elafgiftslovens § 11, stk. 19 og 20 med det tilhørende bilag 8 kan der ydes tilbagebetaling for elafgiften for den relevante elektricitet til procesvarme med bl.a. 7,8 pct. i 2010 og 7,7 pct. i 2011, hvilket er de samme satser for disse år, som allerede fremgår af nævnte § 1, nr. 5 og 7, i ændringslov nr. 722 af 25. juni 2010 vedrørende elpatronordningen m.v., som ikke er trådt i kraft. Som det fremgår af ovennævnte uddrag af de specielle bemærkninger til ændringslov nr. 722 af 25. juni 2010, så forholdt det sig dengang således med varme omfattet af elpatronordningen, at afgiftsbelastningen for el til procesvarme kan blive mærkbart højere end afgiftsbelastningen for brændsler til procesvarme. Det blev imidlertid ikke anset for hensigtsmæssigt, og det var med henblik på at afhjælpe denne forskelsbehandling, at det blev foreslået, at der indsattes de nye bestemmelser om særlig tilbagebetaling i elafgiftsloven. Da afgiftsbelastningen for el til procesvarme ikke ved ny lovgivning siden er blevet ændret for 2010 og 2011, gælder disse betragtninger stadig uden ændringer.

Der er for såvel 2010 og 2011 som de efterfølgende år tale om en begunstigende særlig ordning for virksomhederne efter nu foreslåede bestemmelser til elafgiftslovens § 11, stk. 19 og 20 med det tilhørende bilag 8.

Til nr. 8-10

Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2. Hermed fastholdes de hidtidige regler om opgørelse m.v. for elforbruget vedrørende rumvarme m.v., som fremover skal være berettiget til tilbagebetaling.

Til nr. 11

Der foreslås en ændring af satsen for procesafgiften i § 11 c, stk. 1. Efter forslaget ændres denne sats til 3,6 øre (2015-niveau). Den nye sats for procesafgiften foreslås indekseret efter § 32 a i mineralolieafgiftsloven, hvilken også har været tilfældet med den tidligere sats. For årene 2012-2014, hvor satsniveauet skal være lavere end i 2015, foreslås i lovforslagets § 1, nr. 14, at de årlige satser fastsættes i et nyaffattet bilag 6.

Til nr. 12

Vedrørende det foreslåede nye bilag 3 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 13

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af bilag 4 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 14

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af bilag 6 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 15

Vedrørende den foreslående nyaffattelse af bilag 8 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Der er to typer satser pr. GJ for overskudsvarmeafgifter i energiafgiftslovene for brændsler, dvs. gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Der er de almindelige satser pr. GJ overskudsvarme, som er nyttiggjort som rumvarme m.v., der fremgår af både energiafgiftslovene for brændsler og elafgiftsloven. Herudover er der de særlige satser pr. GJ nyttiggjort overskudsvarme vedrørende virksomhedernes eget kraft-varme-anlæg, som kun fremgår af energiafgiftslovene for brændsler. Satserne er indekseret.

Da procesafgiften på erhvervenes energiforbrug ved Forårspakke 2.0 blev indført den 1. januar 2010, skete der i forbindelse hermed samtidig en nedsættelse af satserne for begge typer overskudsvarmeafgifter. Der gennemførtes altså både en ny afgift og lavere overskudsvarmeafgift for et og samme procesenergiforbrug med efterfølgende nyttiggørelse. Herved blev det afgiftsmæssige incitament til energieffektiv adfærd fastholdt. Med lovforslagets § 2, nr. 1, tilpasses ligeledes den almindelige overskudsvarmeafgiftssats pr. GJ nyttiggjort overskudsvarme (2015-niveau) i gasafgiftsloven til de foreslåede ændringer i procesafgiften. Det foreslås således, at satsen hæves fra 46,3 - til 53,4 kr. pr. GJ (2015-niveau). Ligeledes tilpasses satsen for 2012-2014 med lovforslagets § 2, nr. 4, som ændrer bilag 5.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, tilpasses endvidere ovennævnte særlige overskudsvarmeafgiftssats pr. GJ nyttiggjort overskudsvarme (2015-niveau) i gasafgiftsloven til de foreslåede ændringer i procesafgiften. Det foreslås således, at satsen hæves til 44,5 kr. pr. GJ (2015-niveau). Ligeledes tilpasses satsen for 2012-2014 med lovforslagets § 2, nr. 4, som ændrer bilag 5.

Der foreslås tilsvarende satsændringer for overskudsvarmeafgifter i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven i lovforslagets § 3, nr. 3, 4 og 6, og § 4, nr. 1, 2 og 4.

Til nr. 3

Der foreslås en ændring af satsen, som bestemmer proces­afgiften, i gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt. Efter forslaget ændres denne sats til 14,8 pct., dvs., at den almindelige tilbagebetaling af gasafgift for proces nedsættes med denne sats. Denne foreslåede sats skal gælde for 2013 og frem. For 2012 foreslås i lovforslagets § 2, nr. 5, vedrørende gasafgiftslovens bilag 6, at satsen fastsættes til 13,1 pct.

Der foreslås tilsvarende satsændringer i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven med lovforslagets § 3, nr. 5 og 7, og § 4, nr. 3 og 5.

Til nr. 4

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af bilag 5 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

Til nr. 5

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af bilag 6 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Med ændringen foreslås det præciseret, at for visse affaldsforbrændingsanlæg opgøres tillægsafgiften i kulafgiftsloven med udgangspunkt i den affaldsbaserede varmeproduktion, inkl. bortkølet varme, fra affaldsforbrændingsanlægget. Der er tale om de anlæg, hvor der ikke foretages opgørelse af energiindholdet i det afgiftspligtige affald, og som ikke producerer både varme og elektricitet. Hermed gøres det klart, at tillægsafgiften for disse tilfælde opgøres til 26,5 kr. pr. GJ produceret affaldsvarme, inkl. bortkølet varme. Dette passer med det forudsatte i provenuberegningerne vedrørende indførelsen af tillægsafgiften i kulafgiftsloven, jf. lovforslag L 126 som blev fremsat af skatteministeren den 4. februar 2009.

Til nr. 2

Med forslaget foreslås indsat en ny § 5 a i kulafgiftsloven med en valgfri metode (røggasmetoden) vedrørende opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10 i kulafgiftsloven.

Efter de sidstnævnte bestemmelser skal affaldsforbrændingsanlæg, som er udenfor CO2-kvotesektoren, opgøre energien i brændslet til produktion af varme, inklusive bortkølet varme, og eventuel elektricitet skematisk. Det skematiske består i, at anlæggene tillægges en fast virkningsgrad på 85 pct. dog 95 pct., hvis mindst 7 pct. af den producerede energi kommer fra røggaskondensatorer.

Forslaget indebærer, at anlæggene i stedet kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm3 tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel.

Røggasmetoden kræver kendskab til størrelserne: Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m3 pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader Celsius og 1,013 bar absolut tryk), vandindholdet og iltindholdet ved tør tilstand i røggassen.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler for målere og måling m.v. vedrørende opgørelsen af røggasmængden, herunder regler om at røggasmålernes usikkerhed ikke må overstige 5 pct. eller den procent, som må anses for opnåeligt med den bedste tilgængelige teknologi, og at røggasmålerne med passende mellemrum verificeres af en uafhængig verifikator, som upåvirket af virksomheden vælger tidspunktet for sin verifikation/kontrol. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Det foreslås, at virksomheder, som ønsker at bruge den foreslåede røggasmetode, skal foretage anmeldelse hos SKAT, før de må bruge metoden for en afgiftsperiode. Endvidere foreslås, at når en virksomhed bruger metoden, skal virksomheden benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.

Hvis røggasmetoden vælges til opgørelsen af tillægsafgiften, skal den også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2.

Til nr. 3, 4 og 6

Der er tale om ændrede satser for overskudsvarmeafgift. Satserne skal være de samme i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

Til nr. 5 og 7

Der er tale om ændrede satser vedrørende almindelig procesafgift for brændsler. Satserne skal være de samme i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til § 4

Til nr. 1, 2 og 4

Der er tale om ændrede satser for overskudsvarmeafgift. Satserne skal være de samme i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

Til nr. 3 og 5

Der er tale om ændrede satser vedrørende almindelig procesafgift for brændsler. Satserne skal være de samme i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til § 5

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 5, stk. 3, i CO2-afgiftsloven, som foreslås ændret, indeholder regler for opgørelse af den CO2-afgiftspligtige mængde for virksomheder, der anvender ikke bionedbrydeligt affald som brændsel, og som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.

§ 5, stk. 3, 2. pkt., i CO2-afgiftsloven rummer en henvisning til særlige regler for opgørelse i § 5, stk. 13, i kulafgiftsloven. Det har imidlertid ikke været hensigten med § 5, stk. 3, i CO2-afgiftsloven, at de særlige regler i 5, stk. 13, i kulafgiftsloven skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift.

På den baggrund foreslås en ændring af § 5, stk. 3, 2. pkt., i CO2-afgiftsloven, så den nævnte henvisning til regler for opgørelse i § 5, stk. 13, i kulafgiftsloven fjernes.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 5, stk. 3, i CO2-afgiftsloven, som foreslås ændret, indeholder regler for opgørelse af den CO2-afgiftspligtige mængde for virksomheder, der anvender ikke bionedbrydeligt affald som brændsel, og som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter. Det er hensigten med den gældende bestemmelse, at denne CO2-afgiftspligtige mængde skal opgøres med udgangspunkt i de almindelige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften i kulafgiftsloven, det vil sige reglerne i § 5, stk. 7-10, og stk. 11, 1. pkt., i kulafgiftsloven.

Da sidstnævnte regler efter lovforslagets § 3, nr. 2, suppleres med § 5 a i kulafgiftsloven, vil det være i overensstemmelse med ovennævnte hensigt med § 5, stk. 3, hvis der i § 5, stk. 3, tillige henvises til denne nye supplerende bestemmelse § 5 a i kulafgiftsloven, hvilket hermed foreslås. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Den foreslåede § 5 a i kulafgiftsloven i lovforslagets § 3, nr. 2, giver virksomhederne mulighed for at vælge at anvende røggasmetoden ved opgørelsen af tillægsafgiften i kulafgiftsloven. Hvis virksomhederne vælger røggasmetoden til opgørelse af tillægsafgiften, skal de også anvende metoden i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 3

Der er tale om rettelse af en korrekturfejl.

Til nr. 4

I overensstemmelse med de oprindelige forudsætninger bag afgiften på andre klimagasser end CO2 og det lovforslag - L 162 fremsat af skatteministeren den 17. marts 2010 - hvori afgiften blev fremsat, foreslås det, at tilrette godtgørelsesbestemmelsen for afgift på andre klimagasser end CO2 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Godtgørelsen kan herefter ydes til ikke registrerede virksomheder og ikke, som angivet i den gældende bestemmelse - alene til registrerede virksomheder. Skatteministerens bekendtgørelse nr. 1462 af 15. december 2010 om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde af biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2 vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

Til § 6

Til nr. 1

Bestemmelsen indeholder af lovtekniske grunde den ændrede affattelse af § 9a, stk. 1, 2. pkt., som følge af, at dele af lov nr. 722 af 25. juni 2010 ikke er sat i kraft. Det følger heraf, at fritagelse for at betale PSO-bidrag omfatter det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen ifølge lov om afgift af elektricitet. Med PSO menes beløb, som elforbrugerne betaler over eltarifferne til dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elektricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven.

Endvidere er der i affattelsen foretaget en konsekvensændring i elforsyningsloven som følge af den nye mulighed for tilbagebetaling af elafgift for produktion af varme fra el i elafgiftsloven på betingelse af, at elpatronordningen ikke benyttes for samme elforbrug. Med forslaget sikres det, at virksomheder, som vælger den nye mulighed i elafgiftslovens § 11, stk. 3, nr. 7, ikke også gives fritagelse for PSO-bidraget, idet det udtrykkeligt fremgår, at det alene gælder elpatronordningen. Elpatronordningen er den særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift, jf. § 11, stk. 17 og 18, i lov om afgift af elektricitet. Det skal bemærkes, at ordningen ikke kun omfatter elpatroner (store dyppekogere), men også andre anlæg. I tilfælde af, at elpatronordningen efter lov om afgift af elektricitet ændres, herunder udvides, vil disse ændringer også være omfattet, idet der er henvist generelt til elpatronordningen i selve forslagets affattelse af § 9a, stk. 1, 2 pkt., i elforsyningsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 7

Til nr. 1

Det foreslås, at kredittiderne ved køb af stempelmærker til henholdsvis cigaretter og røgtobak forkortes med 20 dage. Det betyder, at kredittiden for køb af stempelmærker til cigaretter fremover vil være 1 måned og for røgtobak 1 måned og 25 dage.

Til § 8

Til nr. 1

Det foreslås, at det nuværende krav om, at et bryggeri skal have fremstillet øl før 1. november 1940, ophæves. Det betyder, at alle bryggerier, der årligt udleverer op til 200.000 hl øl, vil være berettiget til afgiftslettelse i form af ølmoderation ud fra samme regler, som ellers hidtil kun har været gældende for bryggerier, der fremstillede øl inden 1. november 1940.

Til § 9

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at § 1, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophæves. Ifølge denne § 1, nr. 5, indsættes en særlig ordning med tilbagebetaling af elafgift for forbrug af procevarme under elpatronordningen som stk. 19 og 20 i elafgiftslovens § 11. Med forslagets § 12 flyttes indholdet af denne § 1, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 samtidig til denne § 12, som, når den er sat i kraft, gælder i tiden indtil forslagets § 1, nr. 7 og 15 træder i kraft.

Baggrunden for, at dette er hensigtsmæssigt, er beskrevet under bemærkningerne til § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Med forslaget nyaffattes § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Bestemmelsen, som nyaffattes, indeholder bilag 2-8 til elafgiftsloven. Nyaffattelsen indebærer alene, at bilag 8 udgår, mens de øvrige bilag 2-7 bevares uden ændringer. Med forslagets § 12 flyttes indholdet af bilag 8 samtidig til denne § 12, som, når den er sat i kraft, gælder i tiden indtil forslagets § 1, nr. 7 og 15 træder i kraft.

Baggrunden for, at dette er hensigtsmæssigt, er beskrevet under bemærkningerne til § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Ophævelse sker som konsekvens af nyaffattelse ved forslagets § 6. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets § 6, som ændrer § 9a, stk. 1, 2. punktum, i elforsyningsloven.

Til § 10

Til nr. 1

Med forslaget nyaffattes § 1, nr. 6, i lov nr. 1564 af 10. december 2010. Bestemmelsen, som nyaffattes, indeholder bilag 2-8 til elafgiftsloven. Nyaffattelsen indebærer alene, at bilag 8 udgår, mens de øvrige bilag 2-7 bevares uden ændringer. Med forslagets § 12 flyttes indholdet af bilag 8 samtidig til denne § 12, som, når den er sat i kraft, gælder i tiden indtil forslagets § 1, nr. 7 og 15 træder i kraft.

Baggrunden for, at dette er hensigtsmæssigt, er beskrevet under bemærkningerne til § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012 og har virkning fra og med denne dato, jf. dog bemærkningerne til stk. 2-5 nedenfor.

Til stk. 2

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringer vedrørende røggasmetoden og elpatronordningen m.v. i kraft.

For så vidt angår røggasmetoden er det hensigten, at ændringen sættes i kraft i forbindelse med, at der udstedes en bekendtgørelse med de fornødne regler om røggasmålinger m.v.

Ikrafttræden af ændringer vedrørende elpatronordningen m.v., herunder den særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift for forbrug af procesvarme under elpatronordningen, forudsætter, at nogle tidligere bestemmelser vedrørende elpatronordningen er trådt i kraft, hvilket umiddelbart beror på EU-Kommissionens overvejelser om, hvorvidt det er nødvendigt med en godkendelse i henhold til statsstøttereglerne.

Til stk. 3

Det foreslås, at nogle præciseringer m.v. af afgiftslovgivningen sættes i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Præciseringen i § 3, nr. 1, gives virkning fra og med den 1. januar 2010, hvorved det gøres klart, at virksomheder, som hidtil eventuelt har betalt for meget i afgift, får mulighed for at få afgiftsbeløbet betalt tilbage fra og med denne dato.

Korrektionen i § 5, nr. 4, vedrørende godtgørelsesbestemmelsen for afgift på andre klimagasser end CO2 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter gives virkning fra og med den 1. januar 2011, som er det tidspunkt, fra hvilket afgiften trådte i kraft.

Til stk. 4

Det foreslås, at forkortelseen af kredittider for tobaksafgift træder i kraft den 1. juli 2011 og får virkning fra og med 17. oktober 2011, og den vil derfor have virkning for stempelmærker, der købes fra og med denne dato.

Til stk. 5

Det foreslås, at lempelsen af ølmoderationsordningen træder i kraft den 1. juli 2011 og gives tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2011, således at øl udleveret i 2011 omfattes af ølmoderationsordningen, i det omfang bryggeriet i øvrigt opfyldte betingelserne herfor.

Det forhold, at lovforslaget foreslås at blive tillagt tilbagevirkende kraft, vurderes ikke at udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, idet der er tale om en lempelse af lovgivningen, som udelukkende indrømmer små bryggerier en begunstigelse.

Til stk. 6.

Det foreslås, at lovens bestemmelser i § 1-5 om energi finder anvendelse på varer, herunder elektricitet, der udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder etc. fra bestemmelsernes ikrafttrædelsestidspunkt.

Til stk. 7

Endelig foreslås, at lovens bestemmelser i § 1-5 om energi finder anvendelse på løbende leverancer på så stor en andel af leverancerne, der er sket, fra bestemmelsernes ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.

Til § 12

Der er alene tale om at flytte indholdet af tidligere vedtagne bestemmelser vedrørende den særlige ordning med tilbagebetaling af elafgift for forbrug af procesvarme under elpatronordningen for tiden indtil § 1, nr. 7 og 15 træder i kraft til denne foreslåede overgangsbestemmelse. Baggrund m.v. for denne bestemmelse er beskrevet under bemærkningerne til § 1, nr. 7, § 9, nr. 1 og 2, og § 10, hvortil der henvises.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv1992/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, EF-Tidende 1992 nr. L 316, side 8, Rådets direktiv 1992/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 10 og Rådets direktiv 1995/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, EU-Tidende 1995, nr. L 291, side 40. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 1.