Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 27. maj 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om skibes
besætning, lov om beskatning af søfolk,
sømandsloven, lov om Handelsflådens
Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs
(Justering af muligheden for at tillade, at
skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan
føres af en person, som ikke har dansk indfødsret
eller er omfattet af EU/EØS-reglerne om fri
bevægelighed, etablering af et udenrigsfradrag for visse
danske søfarende, økonomisk beskyttelse af efterladte
søfarende, gennemførelse af ændringsprotokollen
til SUA-konventionen m.v.)
§ 1
I lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes
besætning, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 902
af 16. december 1998 og § 2 i lov nr. 1462 af 22. december
2004 og senest ved § 3 i lov nr. 493 af 12. maj 2010,
foretages følgende ændring:
1. § 19,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at
lovens krav om indfødsret fraviges.«
§ 2
I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af
søfolk (sømandsbeskatningsloven), som ændret
senest ved § 12 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. §
3 affattes således:
Ȥ 3. Personer, som uden
for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde
om bord på danske eller udenlandske skibe, kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et
beløb på 56.900 kr. Har skibet en bruttotonnage
på 500 t eller derover, udgør fradraget efter 1. pkt.
105.000 kr., medmindre skibet anvendes til regelmæssig
passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater.
Stk. 2. Personer, som
uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved
arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder
sandsugere, som har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til
transport af materialer indvundet fra havbunden, og som har en
bruttotonnage på 20 t eller derover, kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et
beløb på 56.900 kr.
Stk. 3. Har en person
kun lønindtægt som nævnt i stk. 1 eller stk. 2 i
en del af året, eller er der tale om ansættelse
på deltid, nedsættes fradraget forholdsmæssigt.
Det er en betingelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for
den pågældende svarer til, hvad der sædvanligvis
gælder for søfolk.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder
tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af lønindkomst ved
arbejde udført om bord på skibe og installationer, der
anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af
kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på
skole- og øvelsesskibe, jf. lov om maritime
uddannelser.«
2. I
§ 15 ændres »§ 3,
stk. 1« til: »§ 3, stk. 1-3« to steder.
§ 3
I sømandsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
overskriften før § 9 indsættes efter »afsked«: »og økonomisk
beskyttelse af efterladte søfarende«.
2.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10
a. Med henblik på at øge beskyttelsen af
personer, der som følge af rederens væsentlige
misligholdelse af deres ansættelseskontrakt er efterladt
på et dansk skib eller på et udenlandsk skib i dansk
havn, kan Søfartsstyrelsen yde tilskud til dækning af
udgifter til
1) underhold om
bord, herunder forplejning, sikring af varme, elektricitet,
kommunikation, hygiejne m.v., indtil hjemrejse finder sted, og
2) hjemrejse med
underhold, i det omfang dette ikke følger af andre af lovens
bestemmelser.
Stk. 2. Der
afsættes en særlig pulje til tilskud, hvis
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 3. Økonomi-
og erhvervsministeren kan træffe beslutning om, at den i stk.
2 nævnte pulje udgør finansiel sikkerhed til
dækning af hjemrejseudgifter m.v., der er omfattet af
reglerne i § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk. 3,
§§ 11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og 30,
§ 48, stk. 2, og § 49.«
3. § 63,
stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Er den begåede forbrydelse en handling
omfattet af artikel 3, 3bis, 3ter eller 3quater i FN's konvention
af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod
søfartssikkerheden som henholdsvis ændret og indsat
ved protokollen af 1. november 2005 til denne konvention, kan
skibsføreren dog overgive den mistænkte til
vedkommende myndighed uden for riget.«
§ 4
I lov nr. 253 af 25. april 1990 om
Handelsflådens Velfærdsråd, som ændret ved
lov nr. 212 af 28. marts 2001 og lov nr. 304 af 30. april 2003,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, indsættes efter
»ind- som udland«: », herunder praktisk bistand
til personer, der er efterladt på skibe, jf. § 10 a,
stk. 1, i sømandsloven«.
2. § 2,
3. og 4. pkt.,
ophæves.
3. § 4,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Handelsflådens Velfærdsråd aflægger
regnskab efter årsregnskabsloven.«
4. I
§ 5, stk. 1, 1. pkt., ændres
»på 140 øre pr. dag« til: », der
betales«.
5. § 5,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Afgiften påhviler rederen og den
søfarende med hver 70 øre pr. dag. For
søfarende på skibe, som er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, betaler rederen dog en afgift
på 200 øre pr. dag.«
6. § 5,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 5
I lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret
ved § 1 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 og § 2 i lov nr.
251 af 30. marts 2011, foretages følgende ændring:
1. § 27,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan yde tilskud til
Fiskeriets Arbejdsmiljøråds arbejde med
rådgivning, vejledning, information, analyser, målinger
og øvrige forebyggelsesmæssige aktiviteter.
Beløbets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §
2.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men §§ 1, 3 og 5 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.