Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2011 og var til 1. behandling den 12. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. maj 2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2011, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Udvalget indstiller, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 3. behandling af lovforslaget ikke må finde sted før 2 dage efter, at offentliggørelsen af tillægsbetænkningen har fundet sted.

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 24 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmål 71, 74-78, 83 og 85 var ved afgivelse at tillægsbetænkningen ikke besvaret. Spørgsmålene forventes besvaret inden 3. behandling. Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren og justitsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd i udvalget den 30. maj 2011. Efterfølgende har beskæftigelsesministeren og justitsministeren fremsendt de talepapirer, der lå til grund for besvarelserne.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, RadikaleVenstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget vil ikke acceptere socialt bedrageri. Partierne finder, at indsatsen mod socialt bedrageri bør være af høj prioritet. Spekulation og snyd med sociale ydelser undergraver hele grundlaget for vores velfærdssamfund og derfor er det vigtigt, at vi øger indsatsen mærkbart mod sociale bedragere. Partierne støtter derfor intentionen i lovforslaget om, at det er nødvendigt at øge indsatsen mod socialt bedrageri og at sende et signal om, at socialt bedrageri er uacceptabelt og strafbart.

Partierne er dog betænkelige ved, at man i stigende grad lader administrationen overtage politiets arbejde i indsatsen mod socialt bedrageri, hvilket også er blevet problematiseret i høringssvarene fra Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder. Uanset om det er en virksomhed eller en borger der bedrager, mener partierne, at politiet skal inddrages i højere grad. Både for at sende et stærkt signal over for dem, der bedrager, om, at det er uacceptabelt, men også for at sende et signal om, at retssikkerheden for den enkelte skal overholdes.

S, SF, RV og EL vil gerne understrege vigtigheden af, at grundlæggende love og menneskerettigheder overholdes, at borgernes retssikkerhed beskyttes og at der er proportionalitet mellem lovforslaget og problemets omfang. På den baggrund har partierne udtrykt bekymring over for dele af lovforslaget og dets indhold, som er blevet problematiseret i høringssvarene fra bl.a. Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder. Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder gør opmærksom på, at lovforslaget kan være i strid med menneskerettighederne og databeskyttelsesreglerne.  Justitsministeren har oplyst i samrådet, at Justitsministeriet ikke er i tvivl om, at lovforslaget er i overensstemmelse med menneskerettighederne og databeskyttelsesreglerne, men kunne ikke uddybe nærmere, hvorfor Justitsministeriet finder, at det er rimeligt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at Pensionsstyrelsen f.eks. får ret til at indhente oplysninger fra borgerens bank om borgerens hævninger alene på en begrundet formodning om uberettigede sociale ydelser, mens politiet og PET skal indhente en dommerkendelse, før de kan få tilsvarende oplysninger, selv om der er tale om alvorlige forbrydelser som f.eks. terror og drab. I og med, at der er tale om helt nye former for forvaltningsmyndigheders ret til at foretage kontrolforanstaltninger og efterforskning, som normalt udføres af politiet med en række retssikkerhedsgarantier, så vil det være meget væsentligt for vurderingen af, om det er i strid med menneskerettighederne og databeskyttelsesreglerne, om der er tale om proportionalitet, altså om der er tale om et så alvorligt samfundsproblem og en så effektiv indsats mod det, at det berettiger til så alvorlige indgreb. Ifølge beskæftigelsesministeren har kontrolaktionerne i 2010 indbragt ca. 3 mio. kr., og i lovforslagets bemærkninger regnes der med endnu mindre beløb. Derfor mener S, SF, RV og EL ikke, at ministeren har godtgjort, at der er proportionalitet mellem de foreslåede indgreb og det, man regner med at opnå.

Høringssvarene og den høring, udvalget afholdt, har også rejst tvivl i forhold til retssikkerhedsloven. Som minimum skal det derfor indskrives i loven, hvordan myndighederne sikrer, at retssikkerhedsloven bliver overholdt.

S, SF, RV og EL mener endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt løbende at følge problemets omfang og effekterne af loven for at sikre, at der er proportionalitet, at loven fungerer efter hensigten og at retssikkerheden for den enkelte borger er til stede. Derfor foreslås det, at der i lovforslaget indskrives en revisionsbestemmelse, således at loven revideres efter 2 år.

Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod lovforslaget, da RV og EL mener, det er for vidtgående at give Pensionsstyrelsen hjemmel til at foretage en vilkårlig kontrol af borgerne i lufthavne, på stationer og busholdepladser, ligesom RV og EL mener, det er for vidtgående at give Pensionsstyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger om borgernes hævninger fra deres pengeinstitut. RV og EL mener, denne efterforskning skal ligge hos politiet, med de retssikkerhedsgarantier der følger af dette, herunder indhentelse af retskendelse.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Ændringsforslaget er en præcisering af hjemmelsgrundlaget. Det foreslås med ændringsforslaget, at der i forslaget til den nye bestemmelse, § 91, stk. 7, indføjes, at Pensionsstyrelsen uanset muligheden for at indhente oplysninger fra pengeinstitutter uden samtykke fra et a-kassemedlem skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Ændringsforslaget er en præcisering af, at Pensionsstyrelsen kan anmode politiet om bistand i forbindelse med gennemførelse af tilsyn (lufthavnstilsynet). Pensionsstyrelsen kan herefter anmode om politiets hjælp i situationer, hvor en person ikke vil medvirke ved at oplyse navn, adresse og cpr. -nummer, eller hvis en person ikke vil medvirke ved at udlevere rejsedokumenter til Pensionsstyrelsen.

Beskæftigelsesministeren og justitsministeren har med bemyndigelsesbestemmelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang politiet skal medvirke for at sikre, at Pensionsstyrelsen får de oplysninger, styrelsen har anmodet borgeren om.

Ændringsforslaget indeholder en revisionsbestemmelse af de paragraffer, der omhandler udlevering af oplysninger fra pengeinstitutter og lufthavnstilsynet.