Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2010 og var til 1. behandling den 29. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration sendte den 26. august 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 185 (2009-10). Den 6. oktober 2010 sendte ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et flertal i udvalget (V, S, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget stemmer for forslaget, idet partiet er enig i, at eventuel misligholdelse af visumbetingelserne alene skal medføre sanktioner over for modtageren af visummet og ikke over for den person, som visumansøgeren besøger, hvilket kunne blive tilfældet ved ordningen om økonomisk sikkerhedsstillelse. I svar på spørgsmål 2 har ministeren - samstemmende med lovforslagets bemærkninger - oplyst, at et mindre antal visumansøgere vil få afslag fremover, når værten ikke længere skal stille en økonomisk sikkerhed. S forventer, at Integrationsministeriet vil overvåge disse afslag med henblik på at følge, om lovændringen får ustilsigtede negative konsekvenser, og at disse oplysninger oversendes til det folketingsudvalg, som behandler området.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter dele af Schengensamarbejdet og finder, at Danmark på en række områder med fordel kan indgå i forpligtende samarbejde med andre lande, herunder i forhold til udveksling af informationer via SIS-systemet. Dette støtter DF fortsat. DF støtter dog ikke de restriktioner, som Schengensamarbejdet indebærer i forhold til bl.a. at kunne etablere en effektiv national grænsekontrol. I lovforslaget kan DF støtte ideen om, at man skal afbureaukratisere visumområdet, hvis der er tale om uproblematiske visumsager. Et sådant arbejde deltager DF gerne i.

Efter DF's opfattelse er det vigtigt, at der er styr på, hvem det er, der får visum til Danmark. Det er klart, at kommer vedkommende fra et land, hvor der ikke er nogen problemer med, at man kommer til Danmark som turist, på erhvervsbesøg el.lign. , skal der selvfølgelig ikke være unødvendige forhindringer.

Det er væsentligt for DF, at et EU-samarbejde hverken på kort eller på lang sigt strider imod varetagelsen af danske interesser. DF stiller sig kritisk over for, at regler, der til trods for, at disse regler ikke er vedtaget af Folketinget, alligevel via Udlændingeservice implementeres i det danske regelsæt på grund af ændrede regler i EU-regi, jf. lovforslagets bemærkninger afsnit 2. Der har formentlig også, jf. integrationsministerens svar på spørgsmål 10, hvoraf det fremgår, at hensynet til nationale interesser har vejet tungt, været ikke uvæsentlige grunde til dette. Men ikke desto mindre virker dette med DF's øjne mildest talt uhensigtsmæssigt. DF har noteret sig integrationsministerens svar på spørgsmål 10, hvoraf det fremgår, at der har været tale om et særligt tilfælde, og at der ellers ville være opstået praktiske problemer for ambassaderne, Udlændingeservice og politiet.

DF har endvidere den opfattelse, at der kan være nogle problemer forbundet med, at man afskaffer tillægsansøgningsskemaet, som er det danske tillæg til Schengenvisumansøgningsskemaet, for deri giver visumansøgeren bl.a. tilladelse til, at myndighederne kan indhente diverse oplysninger i forbindelse med behandlingen af visumansøgningen.

Som DF opfatter lovforslaget, kan afskaffelsen af tillægsansøgningsskemaet risikere at afskære myndighederne fra - eller gøre det unødvendigt vanskeligt for dem - at få adgang til oplysninger om visumansøgeren, som kan være relevante for behandlingen af den pågældendes visumansøgning. Her er det vigtigt, at Folketinget ikke forringer myndighedernes muligheder for hurtigt at kunne søge efter nødvendige og relevante oplysninger. DF har noteret sig integrationsministerens svar på spørgsmål 6, men finder fortsat, at afskaffelsen af tillægsansøgningsskemaet kan risikere at forringe kvaliteten i sagsbehandlingen. Afskaffelsen af tillægsansøgningsskemaet kan måske endda risikere at gå stik mod hensigten med lovforslaget, fordi sagsbehandlingstiden risikerer at blive forlænget. Man risikerer nemlig at fremtvinge et afslag og en efterfølgende ny sag i enkelte situationer, fordi myndighederne med lovændringen nu er nødt til at indhente samtykke og indhente supplerende oplysninger om den enkelte visumansøger, som ellers i dag ville være oplyst i tillægsansøgningsskemaet. DF mener ikke, at argumenterne for en afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet er så tungtvejende, at DF kan støtte denne del af lovforslaget.

DF er bekymret, når det i lovforslaget lader til, at hensynet til EU-visumkodeksens krav til sagsbehandlingstider i visumsager vejer tungere end en vurdering af indvandringsrisikoen, grundighed i sagsbehandlingen osv. Spørgsmål 6 blev bl.a. stillet i lyset af, at det under behandlingen af lovforslag nr. L 3 (indførelsen af visumkodeksen, folketingsåret 2009-10) tydeligt blev understreget, at grundigheden i sagsbehandlingen ikke ville blive svækket med indførelsen af visumkodeksen, og at en ansøgning ville blive afvist, hvis der var behov for mere tid til sagsbehandling, end visumkodeksens krav til sagsbehandlingstiderne giver mulighed for. Indførelsen af visumkodeksen og det deraf følgende lovforslag nr. L 3 (folketingsåret 2009-10) indeholdt ikke ændringer af betingelserne for at give visum. Dog kan DF konstatere, at kravene til dokumentation og samtykke i forbindelse med en visumansøgning alt andet lige svækkes med dette lovforslag. DF finder det - på det foreliggende grundlag - vanskeligt at vurdere og især vanskeligt at konstatere, hvorvidt det danske tillægsansøgningsskema reelt er nyttesløst, som regeringen fremfører, og som andre partier har tilsluttet sig. Integrationsministeren skriver i sit svar på spørgsmål 6, »…at størstedelen af de oplysninger, der indhentes i tillægsansøgningsskemaet i dag, reelt er unødvendige. På den baggrund foreslås det at afskaffe tillægsansøgningsskemaet.«. Det er muligt, at størstedelen af oplysningerne i tillægsansøgningsskemaet i de fleste visumsager er unødvendige efter ministeriets opfattelse. Men såfremt hele det nuværende tillægsansøgningsskema reelt var unødvendigt, ville ministerens svar formentlig have set anderledes ud. DF havde gerne set en mere nuanceret tilgang til spørgsmålet mellem på den ene side hensynet til EU-visumkodeksens krav om maksimale tider på sagsbehandlingen og på den anden side hensynet til den nødvendige grundighed i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette er efter DF's opfattelse vigtige spørgsmål, når man tager antallet af visumtilladelser i betragtning. Her skal det understreges, at størstedelen af visumtilladelserne formentlig er blevet tildelt uden problemer og formentlig også vil blive det fremadrettet. Ifølge DF kan dette dog ikke være et argument for at afskaffe tillægsansøgningsskemaet. Afskaffelsen af tillægsansøgsningsskemaet lægger således umiddelbart op til yderligere at ensrette det danske system med EU-systemet uden det nødvendige hensyn til grundigheden i sagsbehandlingen. Denne tilpasning for tilpasningens skyld finder DF uhensigtsmæssig.

DF er bekymret for, at hensynet til EU-visumkodeksens krav om maksimale tider i sagsbehandlingen i praksis risikerer at veje tungere end hensynet til bl.a. en grundig sagsbehandling. På den baggrund kan DF ikke støtte lovforslaget, om end partiet ser positivt på visse andre elementer i lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget er positiv over for første del af lovforslaget, som betyder, at tredjelandsstatsborgere, der har ophold i et Schengenland på grundlag af et langtidsvisum, skal kunne færdes i Schengenområdet på lige fod med personer, der har opholdstilladelse i et Schengenland.

Men EL kan ikke støtte forslagets anden del, hvor man fremover udelukker, at visumansøgere kan opnå visum til Danmark, hvis der er den mindste mistanke om, at de muligvis efterfølgende vil søge asyl. At udelukke nogen udelukkende på baggrund af en mistanke finder EL retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt. Derfor stemmer EL nej til lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller i mod lovforslaget ved 3. behandling.

Radikale Venstres medlem af udvalget undlader at stemme ved 3. behandling af lovforslaget.  RV støtter gennemførelsen af Schengenforordningen og reglerne for tidsfrister vedrørende behandlingen af visumansøgninger. Men RV finder det småligt af regeringen at fratage visumansøgere muligheden for at få visum mod en økonomisk sikkerhedsstilelse fra den danske referent, som det er gældende i dag, fordi den økonomiske sikkerhedsstillelse forlænger sagsbehandlingstiden. Da risikoen for, at den gruppe bruger et visum til at søge ophold i Danmark, er meget ringe, kunne regeringen have været så generøs at lade den pågældende gruppe få visum uden sikkerhedsstilelse.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.