L 174 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-03-2011

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2011)

20101_l174_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2011)

Justitsministeren (Lars Barfoed)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.)

(Lovforslag nr. L 174)

Formålet med lovforslaget er at udvide den eksisterende såkaldte noget for noget-ordning om tidligere prøveløsladelse af indsatte, som under afsoningen yder en særlig indsats for at ruste sig mod tilbagefald til kriminalitet mv.


Mens der i normaltilfælde først tages stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse efter afsoning af to tredjedele af straffetiden, indebærer den nugældende noget for noget-ordning, at dømte - medmindre hensynet til retshåndhævelsen taler imod det - kan prøveløslades, allerede når halvdelen af straffen, dog mindst 4 måneder, er udstået, hvis den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller hvis den dømtes forhold taler for det.


Med lovforslaget lægges der op til at lempe noget for noget-ordningens tidsmæssige betingelser, så prøveløsladelse fremover vil kunne ske, når halvdelen af straffen, dog mindst 2 måneder, er afsonet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Endvidere foreslås det, at arbejdstræning fremover efter en konkret vurdering skal kunne kvalificere indsatte til prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen. Ved arbejdstræning forstås forløb, hvor den indsatte lærer basale funktioner knyttet til varetagelsen af et arbejde.


Den foreslåede udvidelse af noget for noget-ordningen vil kunne motivere flere indsatte til at yde en særlig indsats, der kan modvirke tilbagefald til kriminalitet.


Samtidig vil udvidelsen kunne medvirke til at lette kapacitetspresset på kriminalforsorgens institutioner. Kriminalforsorgen oplever således i øjeblikket et stort kapacitetspres. Det skyldes dels strafskærpelserne på bande- og våbenområdet og politiets succes med at få et stort antal bande- og rockermedlemmer i fængsel, dels at politi- og domstolsreformen er slået igennem med mere effektiv strafforfølgelse som resultat.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.